En fair løsning - Udspil fra S og SF

Transkript

1 anan Kontakt: Andy Andresen - anan@ftf.dk - Tlf: En fair løsning - Udspil fra S og SF S og SF har lanceret deres bud på, hvordan danskerne skal klare sig ud af den økonomiske krise og lægger op til trepartsdrøftelser som centrale dele af planen. Som det mest centrale i pakken foreslår oppositionen, at vi skal arbejde en time mere om ugen, og at unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet. FTF indgår gerne i seriøse drøftelser om den langsigtede økonomiske holdbarhed. I notatet vurderes de enkelte elementer i planen. _ S/SF s økonomiske plan: En fair løsning sammen ud af krisen er samlet set en både ambitiøs og omfattende plan. Det vurderes i planen, at den giver varige forbedringer af de offentlige finanser på 48, 5 mia.kr. Et fundamentalt omdrejningspunkt for planen er, at der er behov for betydelige reformer med henblik på at øge den samlede arbejdstid og der annonceres en ambition om et tæt og forpligtende samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennem trepartsforhandlinger om den langsigtede økonomiske holdbarhed. En af de store udfordringer er på trods af den aktuelle krise at sikre den fornødne kvalificerede arbejdskraft. AE har tidligere fremskrevet, at der i 2019 vil være en mangel på med en videregående uddannelse. FTF er grundliggende meget enig i, at den bedste vej ud af krisen går gennem investeringer og ved at vi gør, hvad vi kan for på fornuftig vis at øge den samlede samfundsmæssige arbejdstid. Der er god tradition i Danmark for et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og den til enhver tid siddende regering. Det skaber gode, holdbare og fremtidssikrende løsninger på de vanskelige problemer. FTF vil derfor også være parat til at indgå i seriøse trepartsdrøftelser og partnerskaber. I det følgende vurderes enkeltelementerne i S/SF s plan. Notat Side 1

2 Fremrykning af offentlige investeringer S/SF sætter fokus på, at igangsætte initiativer for at øge beskæftigelsen på kort sigt og undgå at ledigheden bider sig fast. Bider ledigheden sig fast, presses flere ud af arbejdsstyrken og vil dermed belaste de offentlige budgetter, også når der kommer gang i beskæftigelsen igen. For at undgå det vil S/SF fremrykke offentlige investeringer med 5 mia. kr. i 2010 og yderligere 10 mia. kr. i FTF er enig i, at der er god økonomi i, at fremrykke offentlige investeringer for at mindske ledigheden og undgå, at langtidsledige presses ud af arbejdsmarkedet. En for kraftig opbremsning i den offentlige økonomi sikrer, at det spirende opsving kvæles og de økonomiske balanceproblemer øges på både kort og lang sigt. Offentlige investeringer kan desuden rette op på det efterslæb der er i forhold til effektiviseringer på energiområdet og at modernisere offentlige bygninger. Ny erhvervspolitik De to partier vil lancere en ny erhvervspolitik med fokus på danske styrkepositioner inden for vedvarende energi, miljøteknologi, velfærdsteknologi, medicin, forebyggelse og IT. De offentlige indkøb skal i højere grad have innovationshøjde og erhvervsreguleringen skal gøres mere intelligent med større tilskyndelse til bæredygtig produktion i fx landbruget. Derudover skal der udvikles nye former for offentligt-privat samarbejde om fx velfærdsteknologi og ved at lade fx pensionskasser, LD og ATP stå for anlæg og vedligeholdelse af veje, jernbaner mv. Erhvervslivet skal sikres bedre rammevilkår, bl.a. i form af færre lukkedage og fleksible åbningstider i daginstitutioner og mere smidig sagsbehandling hos myndighederne. Iværksættere skal også gives bedre vilkår, herunder med en mere udvidet hjemmeserviceordning, og endelig skal rammevilkårene forbedres i yderområderne bl.a. med nedsættelse af en udkantskommission. Samlet beløber initiativerne sig til 2,2 mia. kr., som erhvervslivet selv skal finansiere. Her lægges op til en sanering af unødvendige og forældede erhvervsstøtteordninger, der i år udgør i alt 23,6 mia. kr., samt bedre skatteligning af multinationale selskaber. Herudover har S/SF tidligere foreslået, at de finansielle virksomheder skal bidrage med ca. 2 mia. kr. til folkeskolen gennem forøgelser af selskabsskatten og lønsumsafgift. Der er mange positive elementer i oplægget til en ny erhvervspolitik. I den globale konkurrence er det vigtigt, at styrkepositionerne identificeres og udvikles yderligere. Det gælder bl.a. satsningen på cleantech og velfærdsteknologi, som begge er vækstbrancher, hvor Danmark har gode forudsætninger bl.a. i kraft af kompetente medarbejdere. Her er det vigtigt, at fx medarbejderne i den offentlige sektor har muligheder for opkvalificering, så de altid er på omgangshøjde med de nye teknologier, hvorved potentialet for velfærdsteknologi kan indfris. Det Notat Side 2

3 er vigtigt, at samspillet mellem den offentlige sektor og den private sektor i erhvervspolitikken anerkendes. Det gælder bl.a. som udbyder/indkøber og som deltager i nye, innovative udviklingspartnerskaber. Det vil være positivt, hvis de store institutionelle investorer kunne gå ind i offentlige infrastrukturprojekter, forudsat at de økonomiske risici for det offentlige er afklarede. I den sammenhæng vil det være ønskværdigt med mere viden om effekterne ved OPP-projekter. Desuden er der en god helhedstænkning i at sammenkæde iværksætterindsatsen med en udvidet hjemmeserviceordning, der kan hjælpe familier som vil få en endnu strammere hverdag, hvis arbejdstiden skal hæves. Oplægget mangler dog konkrete anvisninger til, hvordan målene skal nås, og af hvilke aktører. Der er fx slet intet nævnt om den nuværende konstruktion med de regionale vækstfora og kommunale væksthuse, der i dag implementerer en stor del af erhvervspolitikken og som bl.a. har en vigtig rolle i diskussionen om udkantsområder. Med hensyn til finansieringen er oplægget forholdsvis ukonkret og peger primært på erhvervsstøtteordninger. FTF er enig i, at ordningerne til stadighed bør vurderes kritisk, men samtidig bør man også være opmærksom på, at en stor del af støtten gives til forskning, udvikling og innovation samt energi og miljø alle områder, som også ifølge oplægget er vigtige for fremtidens vækst. FTF er enig i behovet for bedre skatteligning af multinationale selskaber. FTF er dog modstander af øget lønsumsafgift i den finansielle sektor, fordi det er en ekstra skat på beskæftigelse. Arbejdstid Socialdemokraterne og SF s oplæg til trepartsforhandlinger er at sikre en samlet forbedring af den økonomiske holdbarhed på 15 mia. kr. hvilket svarer til at øge den gennemsnitlige arbejdstid med 12 minutter om dagen med fuld løn. De enkelte elementer er til fri forhandling inden for rammerne af en fælles forpligtelse til at nå dette mål. FTF-vurdering FTF er enig i, at selv et begrænset løft af den samlede arbejdstid har en stor effekt, som kan erstatte eller supplere reformer på mere begrænsede områder, der typisk rammer enkeltgrupper hårdt. Det er imidlertid hverken enkelt eller uproblematisk at udvide den gennemsnitlige arbejdstid. Derfor er det positivt, at S-SF, ved et regeringsskifte, vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser herom. Notat Side 3

4 Det er desuden positivt, at S/SF ikke har låst sig fast på en bestemt model for at sikre den økonomiske holdbarhed og den kommende mangel på arbejdskraft. FTF mener, at der er flere veje til at nå målet om en øget gennemsnitlig arbejdstid. Eksempelvis kan en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og en hurtigere påbegyndelse af uddannelse være elementer der bør indgå i eventuelle trepartsdrøftelser. Desuden er en relativt stor andel af de ansatte på deltid. I den offentligt sektor er det hele 51 % af de ansatte. Det er der mange forklaringer på. For nogle er det et frit valg, for andre en nødløsning i mangel af fuldtidsjob, under alle omstændigheder er her et uudnyttet potentiale der bør arbejdes videre med. Hvis den gennemsnitlige arbejdstid skal øges, er det desuden væsentligt, at der tages de nødvendige hensyn til bl.a. arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og medbestemmelse. Det er afgørende da det vil sikre og vedligeholde en kompetent og kvalificeret arbejdsstyrke, der kan håndtere de øgede krav uden at nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet dermed øges. Fastholdelse af seniorer Folketinget skal som et led i en trepartsaftale bekræfte, at velfærdaftalen om efterløn og pensionsalder står ved magt. Herudover indeholder oplægget en række yderligere muligheder for at fastholde seniorer længere tid på arbejdsmarkedet, bl.a. øgede muligheder for at arbejde ved siden af efterlønnen uden modregning i efterlønnen, højere efterlønsbidrag og lavere A- kassekontingent, muligheder for at veksle efterlønsrettigheder til efter- og videreuddannelsesorlov samt bedre sammenhæng mellem rettigheder i overenskomsterne og den fleksible efterløn. Der er et stort arbejdstidspotentiale forbundet med at flere ældre trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. FTF har - som S/SF-oplægget - en række forslag til, hvorledes en øget anvendelse af den fleksible efterløn kan fremme en mere gradvis tilbagetrækning. Forslagene om en ændret fordeling mellem efterløns- og A-kassebidrag og mulighederne for at veksle efterlønsrettigheder til efter- og videreuddannelse er yderligere instrumenter, der bør overvejes. Flexicurity Den danske flexicurity-model nævnes som en bærende forudsætning for økonomisk vækst. Men modellen er under pres, fordi en række politiske tiltag har svækket lønmodtagerorganisationerne. Denne udvikling skal vendes, og der er en række forslag til, hvorledes rollen for arbejdsmarkedets parter kan styrkes. Notat Side 4

5 Her nævnes bl.a. at arbejdsmarkedets parter skal inddrages yderligere i den aktive arbejdsmarkedspolitik, at kommunaliseringen af jobcentrene skal evalueres med henblik på at sikre gode og ensartede tilbud til de ledige og styrke a-kassernes rolle i forhold til de ledige, at dagpengesystemet skal moderniseres samt at der er behov for en styrket overenskomstdækning og øget organisationsgrad. FTF er enig i, at den danske flexicurity-model på afgørende områder er svækket. Der er behov for et serviceeftersyn med henblik på at styrke modellens bærende elementer. Herunder er det på det beskæftigelsespolitiske område nødvendigt med tiltag vedrørende indretningen og organiseringen af beskæftigelsespolitikken samt et mere tidssvarende dagpengesystem. Social ansvarlighed S og SF angriber den uholdbare situation, at det ikke er lykkedes at få udsatte grupper integreret på arbejdsmarkedet, på trods af den lange højkonjunktur med lav ledighed. Derfor skal en trepartsaftale fokusere på en aktiv socialpolitik og reformer, der nedbringer tilgangen til førtidspension, moderniserer fleksjobordningen, sikrer bedre integration, giver praktikpladser til alle unge på erhvervsuddannelserne og mindsker sygefraværet. Ét af de konkrete forslag er at fremme virksomhedernes sociale ansvar gennem et nyt CSRbidrag til virksomheder, der løfter et socialt ansvar for at integrere indvandrere langt fra arbejdsmarkedet, grupper med nedsat arbejdsevne og unge, der mangler praktikpladser. S og SF vil indføre et nyt udviklingsforløb for unge i stedet for tilkendelse af førtidspension og en modernisering af fleksjobordningen med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens forslag. Desuden skal målrettede løntilskud til indvandrere langt fra arbejdsmarkedet, fremme beskæftigelsen for denne gruppe. Endelig vil de begrænse sygefravær og udstødning gennem bedre sundhedsfremme og et sundt og sikkert arbejdsmiljø. FTF er enig i, at så mange som muligt skal have eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet og så vidt muligt forsørge sig selv via beskæftigelse på ordinære vilkår eller i støttet beskæftigelse og at det på lang sigt ikke er holdbart, at så mange borgere i den erhvervsaktive alder er udenfor arbejdsmarkedet. Det er meget positivt, når der i udspillet fokuseres på at give virksomheder et økonomisk incitament til at påtage sig et reelt socialt ansvar overfor grupper, der er på kanten af eller som er udenfor arbejdsmarkedet. FTF vil også kvittere for, at arbejdsmiljø er tænkt ind som virke- Notat Side 5

6 middel i forhold til den langsigtede økonomiske holdbarhed. Disse tiltag har FTF ofte efterspurgt. Trepartsforhandlinger om modernisering af fleksjob og førtidspension på grundlag af Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger, kan blive vanskelige, hvis S/SF vil modernisere fleksjob og indføre et udviklingsforløb, sådan som kommissionen har foreslået. FTF er fx ikke tilhænger af, at et nyt tidsubegrænset udviklingsforløb for de svageste unge med irreversible psykiske lidelser, skal fastholdes på en lav kontanthjælpsydelse, i stedet for at få førtidspensionsydelsen. FTF forventer imidlertid, at en S/SF-reform på dette område, vil have en mere realistisk karakter overfor de svageste grupper med nedsat arbejdsevne. Social dumping De seneste års tilgang af udenlandsk arbejdskraft har bidraget positivt til den danske økonomi, men har også medvirket til en undergravning af den danske aftalemodel ved at påtage sig arbejde i Danmark, men uden at overholde de danske kollektive aftaler og overenskomster. Derfor foreslår man en række nye initiativer som vedr. øget myndighedskontrol og bedre registrering af udenlandske virksomheder og lønmodtager, fuldbyrdelse af danske arbejdsretsdomme i andre EU-lande, indførelse af Kædeansvar så omgåelse af danske overenskomster forhindres og styrkelse af organisationernes oplysningsindsats. FTFvurdering FTF er enig i, at der skal være en kontrol af virksomheder og udenlandske lønmodtager, der ønsker at arbejde i Danmark. Forudsætningen for at arbejde, udført i Danmark, udføres efter danske regler værtslandsprincippet er, at der er skabt kendskab til, hvem der udfører arbejde i Danmark. Principielt kan danske arbejdsretsdomme fuldbyrdes i andre EU-lande. En af udfordringerne er imidlertid, at en virksomhed der ønsker at drive forretning i Danmark ikke har pligt til at etablere sig i Danmark med en juridisk ansvarlig person/adresse. FTF har tidligere i forbindelse med implementeringen af servicedirektivet og udstationeringsdirektivet peget på denne mulighed, men det er blevet afvist med henvisning til, at det var en unødvendig administrativ barriere for den fri bevægelighed. Indførelsen af et kædeansvar har tidligere været rejst bl.a. i forbindelse med service og udstationeringsdirektivet, idet der kunne være behov for at værne om danske arbejdspladser og danske vilkår. Derfor bør der indføres evt. på EU plan, regler der sikrer, at en hovedleverandør også hæfter for eventuelle underleverandører, således at uanset hvem der udfører en given opgave i Danmark, skal overholde danske aftaler og overenskomster efter princippet om at arbejde udført i Danmark skal udføres efter danske regler. Notat Side 6

7 FTF har i forbindelse med implementeringen af servicedirektivet og udstationeringsdirektivet foreslået, at fagbevægelsen bliver tilknyttet de såkaldte serviceskranker som også skal have til opgave, at informere om den danske aftalemodel og de danske kollektive aftaler og overenskomster. Folkeskolen og overgangen til ungdomsuddannelse Oplægget fokuserer i forhold til folkeskolen på, at en betydelig del af eleverne har svært ved at læse, skrive og regne i de små klasser, og at de har svært ved at gennemføre en gymnasial eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. S/SF sigter derfor på at få løst læse, skrive og regne problemet. Der foreslås afsat 2. mia. kr. til at få indført to lærere eller undervisningsassistenter i fagene dansk og matematik i indskolingen, en læsehjælpsgaranti efter 2. klasse samt lektiehjælp. Med hensyn til overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse foreslås en ny uddannelsesvej efter folkeskolen kaldet fleksuddannelsen, hvor eksisterende ungdomsuddannelser kan kombineres på tværs eller gennemføres over længere tid. Der foreslås også en obligatorisk uddannelsesplan til alle unge uden en ungdomsuddannelse, således at alle offentlige og private arbejdsgivere forpligtes til at sikre at alle under 25 år uden en ungdomsuddannelse får en uddannelsesplan. Der foreslås endvidere opkvalificeringsforløb for unge med manglende kompetencer og at 10. klasse kan tages på kortere tid, og en udbredelse af tilbuddet om at opdele 10. klasse i to semestre. Det er positivt at øge indsatsen i relation til læsning, skrivning og matematik i de små klasser og kan støtte forslaget om 2-lærersystemet. Med hensyn til brugen af undervisningsassistenter finder FTF, at man bør færdigevaluere de forsøg, der lige nu finder sted med brugen af undervisningsassistenter, før der tages endelig stilling til hvordan disse eventuelt kan bruges i undervisningen. FTF er enig i, at der er behov for udvikling af en ny fleksuddannelse, således som det tidligere er lagt frem fra en samlet opposition. Forslaget kan sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse og er et tiltag, som kan skabe bedre alternative veje til at tage en uddannelse for de unge, som ikke kan gå den slagne vej ingen en ungdomsuddannelse. FTF kan støtte forslaget om en opdeling af 10. klasse. Man kan overveje om 10. klasse endvidere kan få en funktion som bagstopper for de unge som f.eks. tidligt falder fra en erhvervsuddannelse, og hvor et udvidet samarbejde mellem 10. klasse og ungdomsuddannelsesinstitutioner kan bringe dem på rette vej igen. Notat Side 7

8 Ungdomsuddannelse De konkret forslag i S/SF-oplægget tager alene udgangspunkt i erhvervsuddannelserne. Der skal indføres robuste flerårsaftaler, undervisningen skal være lærerstyret og begrebet lærerfri timer skal afskaffes. Holdstørrelserne skal begrænses, og der udvikles uddannelsestilbud, der både fastholder de svagere elever og de stærke på erhvervsuddannelserne. Der peges endvidere på, at der er behov for at løfte den samlede efteruddannelse for erhvervsskolelærere. Endelig foreslås der, som led i en udkantspakke, at der afsættes 50 mio. kr. årligt til et social og regionalt taxameter, der skal forbedre uddannelserne i udkantsområderne. Der foreslås en praktikpladsgaranti. Som led i en trepartsaftale på arbejdsmarkedsområdet foreslås det, at der indføres et nyt CSR-bidrag (Corparate Social Responsibility-bidrag), som bl.a. skal afløse AER-ordningen. Ordningen skal fremme virksomhedernes økonomiske tilskyndelse til at oprette det nødvendige antal praktikpladser. Det offentlige skal også fremskaffe flere praktikpladser, og der skal være krav ved offentlige udbud, at de leverende virksomheder skal ansætte et passende antal lærlinge. Hvis der ikke skaffes det tilstrækkelige antal praktikpladser, må der stilles skolepraktikpladser til rådighed for de unge. Disse finansieres fuldt ud af arbejdsgiverne gennem et CSR-bidrag, hvilket skal give de unge en reel uddannelsesgaranti. FTF kan støtte, at der sættes ind overfor dårlig kvalitet i uddannelsessystemet, men vil påpege, at problemet med lærerfri timer og overfyldte klasser også kan adresseres til de gymnasiale uddannelser. Forslagene på erhvervsuddannelsesområdet er ganske fornuftige, herunder et løft af den samlede efter- og videreuddannelse af erhvervsskolelærerne. FTF kan også støtte et udkantstaxameter som foreslået, blot må det forudsættes at det drejer sig om nye penge. Der skal være praktikpladser til alle, og det er positivt at de nuværende initiativer videreføres. Det gælder bl.a. informationskampagner, ekstra opsøgende praktikpladsarbejde fra skolerne etc. FTF kan også støtte at der indføres sociale klausuler overfor arbejdsgiverne i forbindelse med offentligt udbud. Om et ellers velfungerede AER-system skal erstattes med de foreslåede CSR-system er svært at vurdere ud for den kortfattede beskrivelse, men hvis forslaget kan medføre en reel praktikpladsgaranti er det oplagt at forslaget drøftes i de relevante fora. Notat Side 8

9 Hurtigere igennem uddannelserne I udspillet lægges op til at unge skal hurtigere igennem uddannelserne. Dels ønsker man at unge påbegynder uddannelse hurtigere. Der lægges op til, at det kan ske gennem en kombination af en eller flere af nedenstående konkrete initiativer: Tidlige startere får fortrinsret gennem kvoter 1,08 reglen fremrykkes, så den gælder indtil et år efter adgangsgivende eksamen Tidlige studiestartere får højere SU, fx en bonus på 1000 kr. om måneden i to år Herudover nævnes mulige gevinster ved en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af værnepligt og studiestart flere gange om året, og der lægges op til at unge på lange videregående uddannelser skal tilskyndes til at gennemføre uddannelse hurtigere. Konkret foreslås en kontant bonus på kr. til unge, der gennemfører kandidatuddannelser på normeret tid. Det er en grundlæggende præmis, at de nye incitamenter ikke skal finansieres gennem lavere SU til andre grupper. FTF støtter målet om, at unge gennemfører uddannelse hurtigere. Det er i den forbindelse vigtigt, at konsekvensen af konkrete initiativer ikke bliver ringere muligheder for andre grupper af studerende. Derfor er det vigtigt og positivt, at S/SF ikke vil finansiere forslagene gennem lavere SU til andre grupper af studerende. Den eksisterende 1,08 regel rammer studieskiftere, der får vanskeligere ved at komme ind på deres ønskede andetvalg. Det er et problem for den enkelte og et problem generelt, fordi et velfungerende uddannelsessystem skal indeholde gode muligheder for at påbegynde og fuldføre en ny uddannelse efter frafald. I dag har omkring hver fjerde på de videregående uddannelser tidligere afbrudt en anden videregående uddannelse. Derfor må der tages hånd om denne problemstilling, hvis man ønsker at flere i fremtiden skal opnå en videregående uddannelse. Derfor er FTF betænkelig i forhold til at fremrykke 1,08-reglen til at gælde kun i ét år efter afslutningen af den adgangsgivende ungdomsuddannelse. Det vil på den anden side være positivt, at kombinere reglen med en kontant bonus til tidligere studiestartere. FTF ser ligeledes positivt på en kontant bonus til unge, der færdiggør en uddannelse på normeret tid. Herudover foreslår FTF en målrettet indsats mod frafald. Det vil føre til, at de unge kommer hurtigere igennem uddannelserne fordi de ikke bruger tid på dobbelt uddannelse og omvalg. FTF har tidligere beregnet, at hvis frafaldet på erhvervsakademi- og professionsbachelorud- Notat Side 9

10 dannelserne reduceres med en fjerdedel, vil det i løbet af 5 år give et ekstra arbejdsudbud på personer med professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelse. Herudover vil man kunne spare 600 mio. kr. årligt alene på uddannelsestaxametre. Videregående uddannelse og kvalitet S/SF foreslår, at kvaliteten i de videregående uddannelser skal styrkes bl.a. ved at tilføre uddannelserne et økonomisk løft på 0,6 mia. målrettet en styrkelse af holdundervisningen, herunder nedbringe antallet af studerende pr. hold. En styrkelse af undervisningstimetallet må ikke forringe ressourcerne til forskning. Samtidig foreslås at de videregående uddannelser gennemgås for at analysere, om der er mulighed for at afkorte uddannelsestiden uden at reducere pensum eller antallet af undervisningstimer. Tiltag kan også være at afkorte ferieperioder, at indføre 3 årlige semestre eller oprette hurtige spor. Det er positivt, at de videregående uddannelser tilføres et økonomisk løft målrettet øget kvalitet i undervisningen. Det er der hårdt brug for efter mange års svækket økonomi ikke mindst på akademi- og professionsbacheloruddannelserne. En gennemgang af de enkelte uddannelsers tilrettelæggelse og en nærmere vurdering af tiltag som omlægning af semesterstrukturen eller indførelse af hurtige spor, kan være en vej til at spare uddannelsestid, men FTF er enig i at en vigtig forudsætning er, at målet ikke skal være at reducere pensum eller antallet af undervisningstimer. Kandidatpant S/SF-oplægget støtter Velfærdskommissionens forslag om, at indføre en form for flaskepant på kandidatuddannelserne. Som modydelse for gratis uddannelse og SU skal kandidaten, der vælger at flytte til udlandet efter endt studie og opholder sig her i mere end 5 år betale en del af udgiften til uddannelse tilbage. FTF s holdning er, at de grundlæggende kompetencegivende uddannelser, uanset niveau, skal være gratis. Forslaget om en flaskepant på kandidatuddannelser stiller spørgsmålstegn ved gratisprincippet. Selvom det i realiteten kun vil berøre relativt få personer, vil det principielt åbne for muligheden for betalingsuddannelse i dette tilfælde for den kandidatuddannede, men argumentationen bag forslaget kan principielt også anvendes overfor bygningskonstruktøren eller sygeplejersken, der rejser ud efter endt dansk uddannelse. Notat Side 10

11 En kandidatpant kan yderligere være hæmmende for den mobilitet på tværs af grænser og uddannelsessystemer, som der i mange andre sammenhænge arbejdes på at fremme. Den viden som uddannede kandidater eller andre uddannede i det danske uddannelsessystem bringer med udenfor landets grænser kan have stor betydning for ikke bare det pågældende land, men også for de danske virksomheder de evt. er ansat i eller de danske udviklingsprojekter de indgår i. I mange tilfælde vil der derfor også være en tilbageførsel af viden til Danmark. Voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse S/SF fremhæver, at det vil kræve både generelle og særlige tiltag at løse arbejdskraftudfordringen for den offentlige sektor, fordi vi fremover vil opleve en stigende mangel på uddannet arbejdskraft inden for velfærdens kerneområder. Oplægget indeholder en prioritering af opkvalificering af bl.a. de ufaglærte, som er sårbare beskæftigelsesmæssigt i en situation, hvor ufaglært arbejde flytter ud af landet. Der afsættes 400 mio. kr. til at voksne med arbejdsløshedsrisiko kan tage uddannelse til erhverv, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft, og samtidig er sikret et forsørgelsesniveau. Oplægget har endvidere fokus på opkvalificering i den aktive beskæftigelsespolitik med mulighed for, at arbejdsløse kan få kompetencegivende uddannelse eller kompetencegivende overbygning på eksisterende uddannelse under forudsætning af, at det styrker deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Endvidere fremhæves behovet for at løfte den samlede efteruddannelse af erhvervsskolelærerne som led i styrkelsen af erhvervsskolerne, og det understreges, at uddannelses- og efteruddannelsessystemet skal gennemgås og sammentænkes for at gøre det så let som muligt at bygge flere formelle kompetencer oven på sin uddannelse. Det er positivt, at oplægget har fokus og ressourcer målrettet opkvalificering, også til akademi- og professionsbachelorniveau. Det er også positivt, at der er opmærksomhed på sammenhængen mellem erhvervsskolelærernes efteruddannelse og styrkelse af erhvervsskolerne. Men der er generelt et manglende fokus på efter- og videreuddannelse af de store FTF-grupper, som har en kompetencegivende uddannelse og er i beskæftigelse. Når S/SF ønsker at udvikle velfærdssamfundet, bl.a. gennem verdens bedste offentlige sundhedsvæsen, mere forebyggelse, reform af folkeskolen og øget anvendelse af velfærdsteknologi, så er det nødvendigt også at prioritere den løbende opkvalificering af hele arbejdsstyrken. Notat Side 11

12 Det gælder fx lærerne i folkeskolen, personalet i kommunernes forebyggende og sociale indsats, sundhedsmedarbejdere både på sygehuse og i den primære sundhedsindsats, som hver især skal kunne bidrage til velfærdssamfundets udvikling og effektivisering gennem ajourføring eller specialisering af deres faglige kompetencer. Der er brug for at dette område tilføres varige økonomiske forbedringer, fx i form af en mere fleksibel SVU. Ny velfærd S/SF ønsker at styrke kommunernes økonomi og vil øge deres råderum med 12 mia. kr. På den baggrund kan kommunerne fastholde serviceniveauet og kan via effektiviseringer få 4 mia. kr. ud af råderummet på 12 mia. kr., som de kan bruge til at forbedre velfærden. For at sikre, at kommunerne har klarhed over deres økonomi skal der fremover indgås flerårige økonomiaftaler med fokus på rammevilkår og resultater. Kommunerne vil også få ambitiøse krav om rationaliseringer, hvor motivationen skal være at de selv kan gevinsten til brug for nye initiativer. Kommunerne skal have større frihed i opgaveudførelsen. Dels ved at der ikke skal være krav til omfanget af udbud og dels ved at der åbnes for, at kommunerne kan tilbyde tilkøbsydelser til borgerne ved siden af kerneydelserne. I forhold til muligheden for at lave rentable investeringer i kommunerne skal der fremover gives mulighed for at låne til sådanne investeringer, hvor kommunerne nu er begrænset af anlægsrammen fra økonomiaftalerne. Kommunernes økonomi har i de senere år været presset af udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde. S/SF vil derfor lave en socialreform der kan dæmpe udgifterne og investere i forebyggelse af sociale problemer. Reformen skal laves i samarbejde og dialog med kommunerne. S/SF ønsker at skabe verdens bedst offentlige sundhedsvæsen og vil investere ca. 15 mia. kr. i sygehuse og forebyggelse. Ventetidsgarantierne skal ikke være på behandling, men på diagnose således at alle sikres en diagnose en måned efter henvisning fra praktiserende læge. For at forbedre den kollektive trafik vil S/SF skattefinansiere 500 mio. kr. årligt til regionerne og trafikselskaberne til investeringer. FTF mener det er positivt, at der vælges en anden vej overfor prioriteringen af velfærden end besparelsesvejen. Massive besparelser på kommunernes budgetter vil forringe velfærden til skade for både borgerne og erhvervslivet. Det er positivt, at det kommunale selvstyre gives flere frihedsgrader, så fx graden af udbud ikke dikteres fra Christiansborg, men sker i det omfang kommunerne kan finde bedre og billigere løsninger i forhold til deres opgavevaretagelse. Notat Side 12

13 FTF er tilhænger af, at afbureaukratiseringsarbejdet fortsættes og at den offentlige sektor får mere frihed bl.a. gennem de foreslåede forsøg med fri-kommuner og fri-institutioner. Det er dog vigtigt, at alle medarbejderne i den offentlige sektor gives mere frihed til at faglige vurderinger for derigennem at udvikle velfærden. Det er vigtigt, at der opstilles forpligtende målsætninger for afbureaukratiseringsarbejdet. Ligeledes ser FTF positivt på, at kommunerne ved rationaliseringer og effektiviseringer selv kan beholde gevinsten, så det kan omsættes til forbedringer af velfærden. Samtidig kan der være et potentiale i, at der åbnes for kommunernes mulighed for at producere tilkøbsydelser. Der kan dog opstå problemer i forhold til konkurrencen med den private sektor, hvis tilkøbsydelserne ikke meget præcist udformes, så de ikke ligner ydelser som der allerede tilbydes fra private leverandører, som så kan føle at der opstår ulige konkurrence. FTF er enig i, at der i lyset af den udvikling der har været indenfor det specialiserede socialområde kan være behov for en social reform. En reform, der har sit fokus på en tidlig forebyggende indsats overfor sociale problemer. FTF er enig i, at der er et behov for investeringer for at skabe verdens bedste offentlige sundhedsvæsen og at en del af de investeringer naturligvis må være i forebyggelse. Samlet økonomisk virkning S/SF har beregnet, at deres Fair løsning giver varige forbedringer af de offentlige finanser på 48,5 mia. kr., som bibringes over en 4 årige periode fra Bidragene kommer først og fremmest fra forslagene om 1 times højere gennemsnitlig arbejdstid for alle (15 mia. kr.), effekt af højere uddannelsesniveau (5 mia. kr.) og unge hurtigere gennem uddannelse (ca. 5 mia. kr.). Samlet set beløber disse reforminitiativer sig til 22,3 mia. kr. og løser således næsten holdbarhedsudfordringen på 24 mia. kr. Skatteforslagene Fair forandring skat bidrager med 12,2 mia. kr. og endelig giver forbedret produktivitet 10 mia. kr. S/SF har forslag om offentlige besparelser på 4 mia. kr. herunder 1,7 mia. kr., der sammen med reforminitiativerne vedrørende uddannelse og arbejde bruges til at løse holdbarhedsudfordringen. Disse finansieringselementer skal, udover at løse holdbarhedsproblemet på 24 mia. kr., finansiere S/SF s forslag om øget velfærd på 12,2 mia. kr. og efterlader ifølge S/SF-oplægget 12,3 mia. kr. i overskud. S/SF-udspillet går ikke i detaljer med effekterne på kort sigt, fordi de først skal vinde regeringsmagten før planen kan gennemføres og meget afhænger af hvorledes konkrete aftaler fra trepartsforhandlingerne indfases. Notat Side 13

14 FTF-kommentarer FTF ser positivt på, at S/SF i deres oplæg viser en anden vej til løse problemet med store offentlige underskud og manglende finanspolitiske holdbarhed. En vej som sikrer, at der er plads til forbedringer af velfærden og investeringer i fremtiden og en vej ud af krisen som samtidig sikrer, at alle bidrager ved at kombinere reformer, skat og mere arbejde. Forudsætningen for S/SF-planen er naturligvis at det lykkes, at øge arbejdstid og nedbringe studietiden for unge. Her vil FTF gerne tage medansvar og indgå i trepartsdrøftelser omkring reformer. Det kan fremstå som en svaghed ved planen, at der ikke er kortsigtede effekter for de offentlige finanser, men FTF er enig i opfattelsen af, at det er vigtigst at skabe langsigtede og holdbare forbedringer i modsætning til alt for tidligt at lave for voldsomme stramninger af de offentlige budgetter, der risikere at kvæle det spirende opsving. Notat Side 14