Dilemmaer og besparelser

Transkript

1 Dilemmaer og besparelser I det nedenstående gennemgås 10 potentielle besparelser og de dilemmaer, der knytter sig til at gennemføre besparelserne. Indhold 1: Bevilling af billigste teststrimler til diabetespatienter...2 2: Badebænk...4 Sagsnummer: Dato: 13/ april 2014 Forfatter: Mette Birk Christensen Emne: Dilemmaer og besparelser kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet 3: Strømpepåtager til almindelige strømper...7 4a: Rygerobotter...8 4b: Rygeforklæde, brandtæmmende tæppe...9 5: Nagelfaste greb : Kørepose/regnslag : Katapultsæde : Gribetang : Drejepude/drejeskive til bil : Afskaffelse af gratis hørevejledning på bestemte steder i kommunen...17

2 1: Bevilling af billigste teststrimler til diabetespatienter Borgere med diabetes I har mulighed for at ansøge om 50% tilskud til blodsukkermåleapparater samt 100 % tilskud til teststrimlerne. Side2/17 Borgere med diabetes II har mulighed for at ansøge om 150 teststrimler pr. år. Blodsukkermåleapparatet skal borgerne selv betale. Kravet til blodsukkermåleapparatet og teststrimler er, at de dagligt kan måle borgernes blodsukker og dermed styre insulinindtaget. Der er ikke lovkrav om yderligere funktioner til måleapparatet, som blandt andet udregning af insulinenheder mv. Det anbefales at type I diabetikere som min. måler blodsukkeret 4 gange dagligt, morgen, middag, aften og igen til natten. Størstedelen af type I diabetikere får udleveret gratis måleapparat fra ambulatorierne på sygehusene og bliver oplært i brugen af dem. Størstedelen af diabetikere i Frederikshavn kommune er type II diabetikere og tabletbehandlet. Type II diabetikere har ikke behov for at måle blodsukker i samme omfang som type I diabetikere. Teststrimler Hjælpemiddelenheden bevilger ud fra en indkøbsaftale teststrimler i prisklasserne 148,77 kr. til 179,55 kr. Det forslås, at der fremadrettet kun bevilges tilskud til teststrimler i prisklassen 148,77 kr. Dette vil betyde en merpris for størstedelen af borgerne, hvis de ønsker fortsat at anvende deres nuværende blodsukkermåleapparat. Statistikken viser, at meget få borgere køber teststrimler i den billigste prisklasse. Det billigste blodsukkermåleapparat i indkøbsaftalen(pura) er ikke det produkt borgerne får udleveret fra ambulatorierne eller ønsker at bruge. De billigste produkter kan måle blodsukkeret og intet andet. Borgerne skal hertil bruge teststrimler, som de skal have med sig ved siden af og smide ud efter brug. Produkter der er dyrere, er mere håndtérbare for borgerne. Her kan fingerprikkere og teststrimler(50 stk.) være integreret i blodsukkermåleapparatet i form af tromle/kassette, hvilket betyder, at borgerne ikke skal have teststrimler med ved siden af eller komme af med affald. Dog skal tromle/bånd bruges indenfor 2 måneder så disse produkter er ikke velegnet til borgere, der måler blodsukker mindre end 50 gange på 2 måneder.

3 Andre dyrere produkter kan f.eks., hvis borgerne har interesse i at tælle kulhydrater, give en lettelse i udregningen af insulinenhederne. Disse produkter er velegnet til borgere, der har behov for hurtigvirkende insulin. Borgerne bliver oplært i brugen af apparatet af personale fra ambulatorierne på sygehusene af sygeplejersker og diætister. Disse produkter kan ikke bruges til type II diabetikere. Side3/17 Case fra praksis i dag: Arne på 43 år er type I diabetiker og går jævnligt til kontrol på sygehuset for sin diabetes. Han har også deltaget i flere forsøg i forhold til måling af blodsukker. På sygehuset har han gratis fået udleveret et blodsukkermåleapparat Accu-chek mobile. Han er meget glad for måleapparatet, fordi det letter meget i hans hverdag fordi teststrimlerne er integreret i måleapparatet og der intet affald er efter hver måling. I perioder skal han måle lidt oftere end i andre perioder, og der er det en lettelse ikke hele tiden at være afhængig af at han skal huske at have teststrimler og diverse med ved siden af. Arne bevilges af Hjælpemiddelenheden 100 % tilskud til køb af teststrimler og diverse til Accu-Chek mobile, som han kan sætte i sit blodsukkermåleapparat. Konsekvens Hvis der fremadrettet kun skal bevilges tilskud til de billigste teststrimler vil Arne få 100 % tilskud til de billigste teststrimler 148,77 kr. Dermed skal han selv betale merprisen op til 179,55 kr. som teststrimler til Accu-Chek mobile koster. Merprisen, som Arne selv skal betale er altså på 30,78 kr. for 50 teststrimler. Alternativt kan Arne vælge at ansøge om at få 50% af udgiften til et PURAblodsukkermåleapparat dækket. Hvis Arne vælger denne løsning, vil kommunen betale den fulde udgift til teststrimlerne, der koster 148,77 kr. for 50 stk.

4 2: Badebænk 399 kr. i f.eks. Seniorland Side4/17 Badebænke bevilges i dag af Hjælpemiddelenheden efter 112(Hjælpemiddel) i Serviceloven og i henhold til plejepersonalets arbejdsmiljø(arbejdsmiljøloven). Størstedelen af badebænke visiteres i henhold til plejens arbejdsmiljø i forbindelse med at de er visiteret hjælp til bad og personlig pleje. Ved bevilling af badebænke, er der typisk tale om borgere, der har en nedsat ståfunktion og eller gangfunktion, nedsat balance, daglig svimmelhed. Badebænke afprøves også ofte før der vurderes om det er nødvendigt med en boligændring i form af et nagelfast greb, som det kan være påkrævet at reetablere ved lejeboliger. Badebænke kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Seniorland, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at badebænke fremadrettet ved nyansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode i henhold til Servicelovens 113. Da prisen er under 500 kr. vil borgeren skulle betale det fulde beløb. Flere og flere køber badebænke selv, fordi prisen ikke er højere og dermed er det blevet mere og mere almindeligt, at badebænken er inventar på mange badeværelser. Helga har slidgigt i begge knæ og har døjet med smerter, når hun skal omkring udendørs. Hun har det meste af sit liv arbejdet som rengøringsassistent på en fabrik samtidig med, at hun har drevet et mindre landbrug sammen med sin nu afdøde mand. Hun har problemer med at stå op i længere tid, især om morgenen. Knæene er hævede og hun er nødt til at komme i bad hver dag, for varmen fra vandet hjælper på smerterne i knæene. Hun er også af og til svimmel og har derfor brug for at sidde. Hun bor nu i rækkehus i byen og klarer sig selv både med at holde hus, gøre indkøb, lave mad mv. Hun cykler ikke længere, men har cyklen med hver gang hun handler ind for støtte og til opbevaring af indkøb. Hun er lang tid om at udføre aktiviteterne, men hun tager den med ro og i det tempo hun fysisk kan klare og tager hvil efter behov. Hun ønsker at ansøge om en badebænk, således hun kan aflaste knæene ved at sidde ned på en badebænk og klare bad og personlig pleje selv. Helga bevilges en badebænk.

5 Konsekvens Hvis badebænken ikke længere betragtes som et hjælpemiddel efter Servicelovens 112, men i stedet som et forbrugsgode efter Servicelovens 113, vil Helga få et afslag på sin ansøgning om badebænk. Hun vil blive oplyst om at badebænken kan købes i alm. handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav til en badebænk. Side5/17 Konsekvensen af ændringen vil for langt de fleste borgere i Helgas situation være, at de selv vil anskaffe badebænken, og derved kan klare bad og personlig pleje selv. Konsekvensen kan for nogle få borgere være, at de ikke vil anskaffe sig en badebænk. Derved vil de ikke kunne varetage bad og personlig pleje selv. Hvis borgere, der ikke selv vil anskaffe sig en badebænk, henvender sig til kommunen for at ansøge om hjælp til bad og personlig pleje af hjemmeplejen, vil deres behov ikke blive vurderet, før de anskaffer sig en badebænk. Derved kan der i yderste konsekvens være borgere, der ikke vil få varetaget bad og personlig pleje, fordi de ikke vil anskaffe sig en badebænk selv. Badebænken vil med ændringen heller ikke blive kunne blive bevilget som et arbejdsmiljørelateret hjælpemiddel. Et arbejdsmiljørelateret hjælpemiddel bestilles af hjemmeplejen, når de har behov for det for at kunne udføre de bevilgede plejeopgaver. Med ændringen vil det være et krav, at borgeren selv anskaffer sig en badebænk, før hjemmeplejen kan udføre den bevilgede hjælp. Der kan i yderste konsekvens være nogle få borgere, der ikke vil anskaffe sig en badebænk, og som derfor ikke kan få udført de bevilgede plejeopgaver. Både for de borgere, der kan blive selvhjulpne med en badebænk og de borgere, der har behov for en badebænk for at modtage hjemmeplejens hjælp til bad mv., kan der altså i yderste konsekvens være nogle, som ikke vil anskaffe sig en badebænk, og som derfor ikke kan få udført bad og personlig pleje. Erfaringerne fra Jammerbugt nedenfor tyder dog på, at dette ikke vil blive den reelle konsekvens af ændringen. Den reelle konsekvens vil formentlig blive, at borgerne selv vil anskaffe sig badebænken, og komme i bad og få udført den personlige pleje. Erfaringer fra Jammerbugt. Jammerbugt kommune ændrede praksis på badebænk i starten af Jammerbugt søgte råd og vejledning ved Ankestyrelsen, som rådede Jammerbugt til selv at træffe beslutning om serviceniveauet i kommunen. Konkret i forhold til badebænke oplyste Ankestyrelsen, at de ikke ville tage disse sager op til principiel afgørelse grundet den lille pris for produktet.

6 Jammerbugt har ikke haft nogen klager på området, og borgerne accepterer, at de selv skal købe en badebænk også når det er til hjælp til personlig pleje og bad. Side6/17 Jammerbugt bevilger derfor ikke længere badebænke hverken til personlig eller arbejdsmiljørelateret brug.

7 3: Strømpepåtager til almindelige strømper 108 kr. Side7/17 Strømpepåtager til almindelige strømper bevilges i dag som et genbrugshjælpemiddel Størstedelen af strømpepåtagerne til almindelige strømper er typisk en del af et kit, som personalet i rehabiliteringsprojektet Længst muligt i eget liv(lmiel) afprøver med borgere, der er visiteret hertil for at blive mest muligt selvhjulpne. Bevilling af strømpepåtager til almindelige strømper sker typisk til borgere, der har en nedsat ståfunktion, nedsat balance, daglig svimmelhed. Strømpepåtager til almindelige strømper kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås, at strømpepåtager fremadrettet ved nye ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode efter Servicelovens 113. Da prisen er under 500 kr. vil det være en udgift borger selv skal betale. Lasse på 89 år har været tilknyttet rehabiliteringsprojektet Længst muligt i eget liv(lmiel) i 2 måneder efter indlæggelse på grund af fald i hjemmet og dehydrering. Lasse har smerter i venstre hofte og ryggen når han skal bøje sig forover for at tage strømper på, og når han skal samle ting op fra gulvet. I Lasses rehabiliteringsforløb er det konstateret, at en strømpepåtager, som LMIEL medbragte kunne gøre Lasse i stand til selv at tage strømper på uden voldsomme smerter. Smerterne er ikke forsvundet efter at hans forløb i LMIEL blev afsluttet, og det fungerer og aflaster Lasse at bruge strømpepåtageren. Lasse bevilges en strømpepåtager. Konsekvens Hvis strømpepåtager ikke længere betragtes som et hjælpemiddel efter Servicelovens 112, men i stedet som et forbrugsgode efter Servicelovens 113, vil Lasse få et afslag. Han vil blive oplyst om at strømpepåtageren kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad han kan stille af krav. Hvis Lasse ansøger kommunen om hjælp til at tage strømper på, i stedet for at anskaffe sig en strømpepåtager, vil han få et afslag med henvisning til, at han skal anskaffe sig en strømpepåtager.

8 4a: Rygerobotter Rygerobotter bevilges i dag efter Servicelovens 112(Hjælpemiddel) Side8/17 Rygerobotter bevilges typisk til borgere, der har en fysisk funktionsnedsættelse i arme og hænder f.eks. sclerose, parkinson, gigt mv. Rygerobotter kan købes i alm. handel i Seniorland og via netshop til under 500 kr. Det forslås at rygerobotter fremadrettet ved nye ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr., vil det være en udgift borger selv skal betale. Grethe har en funktionsnedsættelse i form af sclerose. Hun har minimal kraft i hænder og arme. Det opleves at Grethe har svært ved at holde på cigaretten, og der er fare for at hun taber den ned i skødet. Grethe har røget cigaretter i flere år, og det er en af de få ting, som hun fortsat kan og har behov for i dagligdagen. Grethe bevilges en rygerobot, da det vurderes at være en væsentlig lettelse for hende i dagligdagen. Det vil være nødvendigt med hjælp fra personale eller pårørende til at påsætte cigaret til slangen. Konsekvens Hvis rygerobotten ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Grethe få et afslag på sin ansøgning om rygerobot. Borgeren vil blive oplyst om, at rygerobotten kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad der bør stilles af krav til en rygerobot. Konsekvensen kan være at nogle borgere vil forsøge at ryge uden rygerobot og derfor er i risiko for at tabe cigaretten og få brandsår. Konsekvensen kan også være et øget behov for opsyn af sikkerhedsmæssige årsager, når borger ryger uden rygerobot. Konsekvensen kan endvidere være, at borgerens vrede og frustrationer over afslag rettes mod plejepersonalet.

9 4b: Rygeforklæde, brandtæmmende tæppe 188 kr. Side9/17 Rygeforklæde/brandhæmmende tæppe bevilges i dag som et hjælpemiddel. Dette er dog i lovgivningen beskrevet som en kan-opgave, ikke en skalopgave. Derfor er kommunen ikke forpligtet til at bevilge rygeforklæder/brandhæmmende tæpper Rygeforklæde bevilges typisk til borgere, der også bevilges en rygerobot og har en fysisk funktionsnedsættelse i arme og hænder f.eks. sclerose, parkinson, gigt mv. Det kan også bevilges til borgere med psykisk funktionsnedsættelse som f.eks. demens, parkinson og eller som følge af f.eks. misbrug. Rygeforklæde kan købes i alm. handel i Seniorland og via netshop til under kr. 500,- Det forslås at rygeforklæde fremadrettet ved nye ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen under 500 kr. skal borgeren selv betale hele udgiften. Anne har en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i form af demens. Hun har minimal kraft i hænder og arme, og hun glemmer at slukke cigaretten. Det opleves, at Anne har svært ved at holde på cigaretten og der er fare for at hun taber den ned i skødet. På det sidste er det også oplevet flere gange, at Anne taber gløde i lænestolen eller glemmer at slukke den ordentligt. Hun har røget cigaretter i flere år og personalet oplever, at hun bliver udadreagerende, når hun ikke får sin cigaret. Anne er sur og svær at samarbejde med i de daglige aktiviteter. Anne er mindre social, når hun ikke har røget. Anne bevilges et rygeforklæde. Konsekvens Hvis rygeforklædet ikke længere betragtes som et hjælpemiddel men i stedet som et forbrugsgode, vil Annes værge få et afslag på sin ansøgning om rygeforklæde. Værgen vil blive oplyst om, at rygeforklædet kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvilke krav der kan stilles til et rygeforklæde. Konsekvensen kan i enkelte tilfælde, hvis borgeren/værge ikke anskaffer sig et rygeforklæde, være, at borgeren forsøger at ryge uden rygeforklæde og dermed er i risiko for at få brandsår eller at der opstår brand. Konsekvensen kan være at plejepersonalet skal bruge øget tid til opsyn, når borgeren ryger uden rygeforklæde af sikkerhedsmæssige årsager.

10 Konsekvensen kan være at borgerens vrede og frustrationer over afslag falder på plejepersonalet. Derudover kan samarbejdet blive svært og borgeren kan miste det sociale samvær med andre 5: Nagelfaste greb kr. 220,- (f.eks. Seniorland) Side10/17 Nagelfaste greb bevilges i dag af Hjælpemiddelenheden som en boligindretning efter Servicelovens 116. Greb vil typisk blive bevilget til borgere, der har en nedsat ståfunktion, gangfunktion, nedsat balance eller daglig svimmelhed. Toiletforhøjere og badebænke afprøves, før det vurderes, om det er nødvendigt med en boligændring i form af et nagelfast greb. Ligeledes skal der være tale om en nødvendighed, når der bevilges boligindretning. Det er ikke nok, at der er tale om en væsentlig lettelse. Lovgivningen i forhold til boligindretning tager ikke hensyn til forebyggelse. Greb kan købes i almindelig handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Seniorland, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at nagelfaste greb fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr. vil det være en udgift borger selv skal betale. Nagelfaste greb efterlader minimalt behov for reetablering. Der vil være tale om 2-3 mindre huller, der skal fuges ud. Yrsa er 92 år og har sammenfald i ryggen, osteoporose og benlængdeforskel. Hun har meget besvær med at stå op under bad. Hun er bange for at falde, da balancen er dårlig og gulvet er glat. Hun får hjælp til bad 1 gang om ugen. Hun bruger armaturet til at støtte sig ved, men det bliver varmt og vådt at holde ved. Hun oplyser endvidere, at hun også har svært ved at holde balancen, når hun skal ind/ud af huset, da hun har et højt trappetrin. Hun har rollatoren stående udenfor døren klar til brug, når hun er kommet ud. Hun mangler et gelænder eller greb, hun kan holde i for at holde balancen. Det er ikke muligt at lægge en rampe, så hun kan køre med rollator ud af døren. Hun er ude en lille tur hver dag, og de dage hun magter det, går hun hen til den lokale købmand og handler lidt småindkøb. Yrsa har en meget foroverbøjet trippende langsom gang. Hun støtter sig til møbler, karme mv. Hun ønsker, at ansøge om et greb til brusenichen og et greb udendørs ved fordøren, så hun er tryg i badet og ved at komme ud af/ind i huset. Helga bevilges greb ved fordør og badebænk i bruseniche.

11 Konsekvens Hvis det nagelfaste greb ikke længere betragtes som en boligindretning, men i stedet som et forbrugsgode vil Yrsa få et afslag på sin ansøgning om nagelfast greb. Hun vil blive oplyst om at grebet kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav til et greb, og at hun skal være opmærksom på opsætningen. Side11/17 Konsekvensen kan være, at Yrsa vil ansøge visitationen om hjælp til bad og personlig pleje fra hjemmeplejen for tryghed under bad. Konsekvensen kan også være, at hun vil blive mere afhængig af andre og mindre selvhjulpen. Konsekvensen kan være, at Helga vil fravælge bad og personlig pleje, fordi hun ikke praktisk eller økonomisk kan eller vil anskaffe og få monteret et nagelfast greb. Det kan få konsekvenser for Helgas psykiske og fysiske tilstand. Alternativ til nagelfaste greb er greb med sugekopper, som koster kr. 199,-(Seniorland). Disse bevilges dog ikke, da erfaringerne viser, at det er meget få steder de kan opsættes, da underfladen skal være helt glat og blank for at sugekopperne kan binde helt fast. Ligeledes er det oplevet, at fugt også kan være en risiko for at de glider af underfladen.

12 6: Kørepose/regnslag kr. 299,- (f.eks Thansen) Side12/17 Køreposer/regnslag bevilges i dag som et genbrugshjælpemiddel. Det er dog en kan-opgave, ikke en skal-opgave. Køreposer/regnslag bevilges typisk til kørestolsbrugere med betydelig nedsat gangfunktion. Der er tale om borgere, der ikke kan iklædes termodragt, regntøj mv. og ikke kan afhjælpes ved brug af tæppe og lignende Køreposer/regnslag kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser i Seniorland, Thansen, Bilka, via netshop mv. Det forslås, at køreposer/regnslag fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr. vil det være en udgift borger selv skal betale. Jens på 74 år ønsker at ansøge om en kørepose, som Jens skal bruge når han skal omkring udenfor på el-køretøj. Jens er højresidig lammet med betydelig nedsat gangfunktion efter en blodprop i hjernen for 4 år siden. Han er bevilget 50% tilskud til et el-køretøj. Han bruger el-køretøjet hver dag til at komme ned i byen og handle, køre på kirkegården, komme på biblioteket, besøge venner og familie. Jens synes, at det i vinterhalvåret kan være en kold fornøjelse og han ville ønske at han havde mulighed for at komme mere ud. Dette ville være muligt med en kørepose. Han har prøvet at lægge et tæppe omkring benene, men det glider ned. På grund af sin halvsidige lammelse kan han ikke selv iklæde sig en termodragt han har svært ved at holde balancen. Han bor alene i ældrevenlig bolig i udkanten af byen. Han er visiteret hjælp til rengøring hver 14. dag til støvsugning og gulvvask. Han får mad fra madservice til middag. De øvrige måltider klarer han selv. Han oplyser, at han i forvejen har fået en badebænk, så han selvstændigt kan klare bad og personlig pleje. Jens bevilges en kørepose. Konsekvens Hvis køreposen ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Jens få afslag på sin ansøgning om køreposen. Han vil blive oplyst om at køreposen kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad han kan stille af krav til en kørepose. Konsekvensen kan være, at Jens vil ansøge visitationen om hjælp til indkøb i vinterhalvåret jf. SEL 83.

13 Konsekvensen kan være, hvis Jens vælger ikke at købe en kørepose at han bliver hjemme og dermed isolerer sig og dermed ikke får holdt sin funktionsevne og aktivitetsniveau ved lige. Side13/17

14 7: Katapultsæde kr. 149,- (Harald Nyborg) Side14/17 Katapultsæder bevilges i dag som et hjælpemiddel og i få tilfælde i henhold til plejepersonalets arbejdsmiljø(arbejdsmiljøloven) til at hjælpe borgeren med at rejse sig fra stol og lænestole. Katapultsæde bevilges typisk til borgere, der har nedsat ståfunktion, nedsat kraft i benene, nedsat gangfunktion, nedsat balance eller daglig svimmelhed. Forhøjerklodser afprøves på lænestol, før det vurderes om katapultsædet kan være egnet. Katapultsædet er mindre behageligt at sidde på og besværlig for borgere at flytte rundt med. Der ansøges og bevilges sjældent katapultsæder. Katapultsæder kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at katapultsæder fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr., vil det være en udgift borger selv skal betale. Else på 52 år har sclerose. Hun arbejder i flexjob 8 timer om ugen som kontorassistent. Else er meget træt og afkræftet, når hun kommer hjem fra arbejde og især om aftenen har hun problemer med at rejse sig fra lænestol, som i forvejen er købt ekstra forhøjet. Ægtefællen er meget aktiv i fritiden og er derfor ude en del aftener om ugen. Hun har brug for hjælp til at rejse sig fra lænestol når hun er alene hjemme. Else og ægtefællen hjælper hinanden i dagligdagen. Ægtefællen klarer alt det grove arbejde med rengøring og madlavning, hvor hun så klarer det lettere. Else ønsker, at dette skal være sådan, så længe det er hendes helbred muligt. Else bevilges et katapultsæde. Konsekvens Hvis katapultsædet ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Else få et afslag. Hun vil blive oplyst om, at katapultsædet kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav. Konsekvensen kan være, at Else bliver mindre selvhjulpen, Ægtefællen bliver nødt til at blive hjemme fra sine aktiviteter om aftenen. Det kan få konsekvenser for Elses psykiske og fysiske tilstand.

15 8: Gribetang 109 kr.(f.eks. Seniorland) Side15/17 Gribetænger bevilges i dag som et hjælpemiddel. Gribetænger bevilges typisk til borgere, der har en nedsat funktionsevne (nedsat balanceevnen, svimmelhed, hjerneskade, kørestolsbrugere), der gør at de har besvær med at bukke sig ned og samle ting op fra gulvet eller tage strømper på eller lign. Gribetænger kan købes i almindelig handel i mange udgaver og prisklasser, Matas, apoteker, Seniorland, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at gribetænger fremadrettet ved ny ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr., vil det være en udgift borger selv skal betale. Flere og flere køber gribetænger selv, fordi prisen ikke er højere og den er let tilgængelig og brugbar til mange aktiviteter- også til den brede almindelige befolkning. Louise er født med rygmarvsbrok. Hun har ingen gangfunktion, men lidt ståfunktion med hjælp fra kørestol. Hun arbejder i flexjob, hvortil der er bevilget en kørestol, der kan rejse hende op for at aflaste hendes sædeknogler, forebygge tryksår, forbedre blodcirkulationen mv. Hun er selvhjulpen i dagligdagen. Hun ønsker at ansøge om en gribetang for selv at kunne samle ting op fra gulvet, bruge den i forbindelse med påklædning mv. Louise bevilges en gribetang. Konsekvens Hvis gribetangen ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Louise få et afslag på sin ansøgning om gribetang. Hun vil blive oplyst om at gribetang kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav til en gribetang. Konsekvensen kan være, hvis hun vælger ikke at købe en gribetang, at hun bliver afhængig af andre i et eller andet omfang.

16 9: Drejepude/drejeskive til bil kr. 325,- Side16/17 Drejeskiver/-pude bevilges i dag af Hjælpemiddelenheden som et hjælpemiddel eller i henhold til plejepersonalets arbejdsmiljø(arbejdsmiljøloven). Størstedelen af drejeskiver/-puder visiteres i henhold til plejens arbejdsmiljø i forbindelse med at de er visiteret hjælp til SEL 83 personlig pleje. Typisk ved bevilling af drejeskiver/-puder, er der tale om borgere, der har en nedsat funktionsevne efter f.eks. en diskusprolaps, halvsidig lammelse mv. Der kan også være tale om borgere, der skal have hjælp til at komme ind/ud af seng, hvor borger eller med hjælp fra personale kan få drejet benene ud over sengekanten og på den måde komme op at stå eller ind og lægge i sengen. Drejeskiver/-puder kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Bilka, via netshop mv. Det forslås at drejeskiver/-puder fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under kr. 500,- vil det være en udgift borger selv skal betale. Flere og flere køber drejeskiver/-puder selv, fordi prisen ikke er højere. Kim har diskusprolaps i ryggen og smerter, der stråler ned i højre ben. Han oplever ofte, at højre ben svigter. Han har selv anskaffet en krykstok, da han er bange for at falde og han føler det giver ham aflastning. Han kan stadig køre bil dog med besvær, da det er smertefuldt i ryg og højre ben at træde på speeder/bremse. Han bruger bilen til at komme omkring, da gangdistancen endvidere er meget nedsat. Han ønsker at være sammen med sønnen, når han spiller fodboldkampe og ellers ikke være bundet til hjemmet, når ægtefælle er på arbejde. Ægtefælle bruger ikke bilen. Kim bevilges en drejepude. Konsekvens Hvis drejeskiven/-puden ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Kim få et afslag på sin ansøgning om drejeskive/-pude. Han vil blive oplyst om at den kan købes i alm. handel og få råd og vejledning i, hvilke krav han kan stille drejeskiven/-puden. Konsekvensen kan være, hvis Kim ikke selv køber en drejeskive/-pude at han vil blive social inaktiv, føle sig isoleret og mindre motiveret for at bevare/vedligeholde sin funktionsevne ved fortsat at være aktiv i det omfang han fysisk kan klare det.

17 Konsekvensen kan også være, at han vil få flere smerter, fordi han fortsat kører uden pude og dermed ingen aflastning/kompensation, ved ind- og udstigning af bil. Side17/17 10: Afskaffelse af gratis hørevejledning på bestemte steder i kommunen Punktet gennemgås på mødet.