Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors"

Transkript

1 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors Tidsskrift, år: Journal of Diabetes Nursing Volume 7 No Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier. Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Derpå formål: At beregne forekomst af lipohypertrofi og evaluere relaterede risikofaktorer.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start?.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret?.5 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid?. Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? VURDERING.7 Er målene (outcomes) klart definerede? 3.8 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? Ifølge artiklen: Deltagere undersøges vha observations- og palpationsteknik for lipohypertrofi. Det er ikke angivet af hvem (undersøgers baggrund), eller kriterier, der definerer LH. Der eksisterer ikke, os bekendt, anerkendte kriterier for at definere LH Personlig korrespondance med anden forfatter: det er førsteforfatter, der fortager undersøgelse for LH. Se. Pkt Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? Det er svært at svare på, men det er da bestemt en mulighed..0 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 2-3 FOKUS: skifte kanyle og rotere injektioner: Selvrapportering via ikke valideret spørgeskema, som er inspireret af guideline og litteratur på området. Se. Pkt 3.7

2 . Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? outcome her er lipohypertrofi, og der findes ikke en evidensbaseret metode til at måle LH.2 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? CONFOUNDING.3 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? STATISTIK.4 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? 5.5 Er der anført sikkerhedsintervaller?. Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser?.7 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2. Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? + Det er ikke lykkedes, at komme i kontakt med første forfatter via anden forfatter Der er sandsynlighed for den fundne sammenhæng 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? JA 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3. Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 3.2 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? FOKUS for den kliniske retningslinje: Hvor ofte skifter deltager kanyle på insulin pen? Hvor ofte skifter deltager til et nyt sted når han skal injicere insulin? Tilstedeværelse af lipohypertrofi 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe). 4 personer med type DM 4 personer med type 2 diabetes 3.4 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? Opgivet i procent og i OR 5 % (n 28) havde LH FOKUS: 85 % af deltagere uden LH skiftede injektionssted hver gang. 23 % af deltagere med LH, skiftede injektionssted hver gang Association mellem LH og lav frekvens af at rotere injektionsområder (OR = 0,0, 95% CI 0,000-0,, p=0,003) Ingen sammenhæng mellem LH og kanyleskift hver gang (p=0,442) Derudover ses sammenhæng mellem LH og flere daglige injektioner og LH og lang tids insulinbehandling

3 3.5 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? Dette er kun opgivet i forbindelse med sammenhæng mellem tilstedeværelse af LH eller ej 3. Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? Fire forskellige ambulatorier på St Michael s Hospital, Dublin, Irland 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Lille antal deltagere Var undersøgere blindede for deltageres svar i spørgeskema? Valideret spørgeskema: nej Referencer, anvendt i artiklen: Ikke så højt evidensniveau Ingen kontakt oplyst Akademiske kompetencer ikke oplyst. Se nedenfor Korrespondance med 2. forfatter: 30/ /-4: Mary, our diabetes nurse, both supervised the questionnaire and conducted the examination. She is on maternity leave. She examined all patients first and then gave them the questionnaire. She gave the questionnaire regardless of her findings. In a small number of patients (about 5%-0%) she helped them with the questionnaire if she thought that they were unable to perform the questionnaire.we did not validate the questionnaire. Regardless, the statistical analysis (which I performed) identified the associations noted in the paper. The associations are rational. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser, brugt på deskriptiv studie Forfatter, titel: De Coninck, C., Frid, A., Gaspar, R., Hicks, D., Hirsch, L., Kreugel, G., Liersch, J., Letondeur, C., Sauvanet, J. P. Tubiana, N., Strauss, K. Results and analysis of the Insulin Injection Technique Questionnaire survey Tidsskrift, år: J Diabetes 2(200) 8-79 Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier.8 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE.9 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? At forstå, hvad patienter konkret gør i forbindelse med injektion af insulin for dermed at kunne guide dem i retning mod best practice FOKUS: Sammenhæng mellem kanyleskift og LH Og rotation af injektioner og LH

4 .20 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start?.2 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret?.22 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid?.23 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? VURDERING.24 Er målene (outcomes) klart definerede?.25 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus?.2 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)?.27 Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 4 FOKUS: Rotere injektioner: dels selvrapporterede data via spørgeskema, dels vurderet af studiets personale, som også palperer og som derpå udfylder et spørgeskema Skifte kanyler: via spørgeskemaet.28 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? Det er ikke nævnt, hvorvidt spørgeskema er valideret Der eksisterer ikke, os bekendt, anerkendte kriterier for at definere LH.29 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? CONFOUNDING.30 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? STATISTIK.3 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper?.32 Er der anført sikkerhedsintervaller?.33 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser?.34 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)?

5 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.4 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at minimere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.5 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? + Der er mange data. Nogle præsenteres både i tabelform og tekst, andre i en af delene. Det er ikke muligt for alle datas vedkommende at adskille, hvilke data der er indhentet fra studiepersonale og hvilke data, der er deltageres selvrapporterede. I det hele taget en noget rodet præsentation af data. Ja, ud fra at andre viser samme tendenser, er der en vis sandsynlighed 2. Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? Ja 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.8 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 3.9 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? 3.0 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe). 3. Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? FOKUS: Om hvorvidt og antal af gange, en kanyle anvendes, hænger sammen med forekomst af lipohypertrofi. Om manglende rotation af injektionsområde hænger sammen med forekomst af lipohypertrofi. FOKUS: Lipohypertrofi 4352, heraf 5 fra Danmark, fordelt på tre center 4003 bruger pensystem % af deltagerne er børn og unge, forfatterne skriver dog, at kun såfremt data var sammenlignelige på tværs af demografi, indgik data i den samlede analyse. Procent FOKUS: Blandt deltagere, der angav IKKE at bruge kanyle mere end en gang: 43,4 % havde LH (p<0,000) De tolker: hvis deltagere genbruger kanyle har de den samme mulighed for LH, som for ikke at få LH. Hvis de derimod ikke genbruger kanyle har de en moderat reduceret risiko for LH, i forhold til, hvis de genbruger kanyle. Blandt deltagere, der angav at anvende et område på størrelse med et postkort til injektion (størst): 42,9 % havde LH * Blandt deltagere, der angav at anvende et område på størrelse med et spillekort til injektion (mellemst): 49,9 % havde LH* Blandt deltagere, der angav at anvende et område på størrelse med et kreditkort til injektion (lille): 55,2 % havde LH Blandt deltagere, der angav at anvende et område på størrelse med et frimærke til injektion (mindst): 54,0 % havde LH 3.2 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? *p< 0,000, sammenlignet med dem der anvendte lille eller mindste område 49,4 % mænd Alder 3-89 år, mean 48,4 SD 20, Diabetesvarighed -72 år, mean 3,9 SD 0, Hbac % 3,0 9,80, mean 8,4 SD,7 77 % europæere/ kaukasiere

6 3.3 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? lande, deltagende center repræsenterede både specialist care, primary care og almen praksis 3.4 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Vores kommentarer: Spørgeskemaer ( forms ): ikke oplyst, om de er validerede Vi ved ikke, hvordan forskningspersonale præcist skulle vurdere LH ja/nej, hvilket giver usikkerhed om vurderingerne, når så mange deltagende instanser er indblandet. Force: Stort antal deltager fra mange forskellige settings SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser, brugt på deskriptivt studie Forfatter, titel: Michael A. Gibney, Christina H. Arce, Karen J. Byron, Laurence J. Hirsch Skin and subcutaneous adipose layer thickness in adults with diabetes at sites used for insulin injections: implications for needle length recommendations Tidsskrift, år: Current Medical Research & Opinion Volume 2, Number June 200 Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier.35 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE.3 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Formål: at forstå hud og subkutis tykkelse (HT; ST) på injektionsområder i en stor og varieret gruppe af voksne med diabetes. Det vil give evidens for at anbefale kanylelængde for et givent anatomisk område..37 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start?.38 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret?.39 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid?.40 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? VURDERING.4 Er målene (outcomes) klart definerede? Tykkelse af hud og subkutis målt i mm Beregning af: Rammer en given kanylelængde subkutis Ja/nej

7 .42 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus?.43 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)?.44 Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig?.45 Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig?.4 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? CONFOUNDING.47 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i under-søgelsesdesign og analyserne? STATISTIK.48 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? S. 520: ultralysundersøgelser har vist sig at være pålidelige og reproducerbare til at måle hud og subkutis tykkelse med referencer. Desuden blev der foretaget test af såvel ultralydsapparat som undersøgere for at sikre konsistens. Knogle punkter blev brugt, hvis det var muligt, for at nedsætte en mulig intersubjektiv forskel på måleområder på deltagerne. S. 52: grundig beskrivelse af hvordan målingerne er foretaget..49 Er der anført sikkerhedsintervaller? S Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser?.5 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Hvad angår sammenhæng mellem demografiske data om HT og ST S OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.7 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.8 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? ++ I det omfang, det er muligt i denne type undersøgelse Ja, det virker sandsynligt 2.9 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? JA 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.5 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Ultralydsundersøgelse af hud og subkutis tykkelse (HT og ST) på typiske injektionsområder: Bagsiden af overarm (den midterste del mellem acromion og olecranon processes) Anterior øvre lår (midt mellem crista iliaca og øverste hjørne af patella) Øverste, ydre kvadrant af balden (midterste, lave område af

8 den øverste, ydre kvadrat) 3. Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Tykkelse af hud og subkutis Rammer en given kanylelængde subkutis Ja/nej 3.7 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponerede gruppe). 388 deltagere med diabetes 3.8 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? Confidensintervaller hvad angår sammenhæng mellem demografiske data om HT og ST S. 52 HT: Set i forhold til alle deltagere og alle fire injektionsområder varierede HT fra,87 mm i lår til 2,4 mm I balde. Der er sammenhæng mellem HT og injektionsområde, køn, BMI, diabetestype, insulinbehandling eller ej og etnicitet. Ingen sammenhæng med alder. Huden er tyndest på lår og tykkest på balde med en forskel på 0,57 mm. Hudens tykkelse på arm og mave ligger i mellem. Mænd har en smule (0,3 mm) tykkere hud end kvinder. En ændring i BMI på 0 BMI units (0 kg/m2) hænger sammen med en ændring i hudens tykkelse på <0,2 mm. Afrikansk-amerikanere havde 0,2 mm tykkere hud end kaukasiere. Asiateres og hispanics/latinos hudtykkelse lå i mellem. Personer med type 2 diabetes havde 0, mm tykkere ud end personer med type diabetes, hvad enten de var i behandling med insulin eller ej (522, II). ST: Set I forhold til alle deltagere og alle fire injektionsområder varierede subkutis tykkelse fra 0,35 mm i lår til 5,45 mm I balde, en forskel på 5 mm (523, I). Variationen i ST er langt større end for HT. 95 % CI for gennemsnitlig subkutis tykkelse var samlet set fra 9,79 til,9 mm (523, II). Køn havde signifikant indflydelse på ST, idet kvinder havde 5, mm tykkere subkutis end mænd. Injektionssted havde også signifikant betydning. Arm og lår havde lignende ST, med subkutis på lår 0,4 mm tyndere end armens subcutis. Mavens subkutis var 43 mm tykkere end armens. Balden havde det tykkeste subkutis, næsten 5 mm tykkere end på armen. BMI havde signifikant sammenhæng med ST. Steg BMI med 0 units øgedes ST med 4 mm. Alder havde ikke sammenhæng med ST Personer med type 2 diabetes havde ~5 mm tykkere subkutis end personer med type diabetes, mens personer med type diabetes havde ~2,3 mm tykkere subkutis på balden end personer med type 2 diabetes (524, I). Tolkning af resultater: HT er generelt ensartet trods forskelle i demografi. ST varierer omvendt en del afhængig af injektionsområdet, køn og BMI, mens alder og etnisitet har begrænset betydning (524, II). Ved at kombinere målinger af hud og subkutis tykkelse blev der foretaget beregninger af, hvor dybt insulin bliver injiceret med forskellige kanylelængder, uden brug af løftet hudfold, i nålens fulde længde, uden at trykke huden ned. Beregningerne viser, at >98 % af injektioner foretaget

9 vinkelret med en 5 mm kanyle vil være i subkutis, resten vil være IM Kanyler på og 8 mm medfører proportionelt flere injektioner IM (henholdsvis >5 % og 5 %) En 2.7 mm kanyle, der injiceres i 90 grader kommer IM 45 % af tiden og selv med injektionsvinkel på 45 grader, vil der fortsat være 2 % af injektionerne, der rammer IM (528, I). Med injektionsvinkel på 45 grader: 4 mm kanyle: 94 ud af 208 injektioner rammer intradermalt, ingen IM 5 mm kanyle: 4 ud af 208 injektioner rammer intradermalt, 3 IM mm kanyle: 0 ud af 208 injektioner rammer intradermalt, 0 IM 8 mm kanyle: 0 ud af 208 injektioner rammer intradermalt, 50 IM 3.9 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.20 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? Studiets data indikerer, at selv kanyler på 4 mm, lodret, vil injicere insulin subkutant i alle injektionsområder hos næsten alle voksne med diabetes (528, I) 55 % mænd 40 % kaukasere 25 % asiatere % afrikansk amerikanere 4 % hispanic/latino 4 % andre Alder fra 8-85, gennemsnit 55 år 72 % type 2 diabetes 38 % af personerne med type 2 diabetes anvendte insulin BMI gennemsnit 30 (fra 20-5) Fra to kliniske forskningscentre i USA 3.2 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Studiet er udført af forskere, som er ansat i firma, der producerer kanyler. Firmaet kan have en interesse i at vise, at de nyeste kanyler, som samtidig er de korteste, firmaet producerer, leverer insulin i subkutis. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Laurence J. Hirsch; Michael A. Gibney; Lingzhi Li; Julie Berube Glycemic control, reported pain and leakage with a 4mm x 32 G pen needle in obese and non-obese adults with diabetes: a post hoc analysis Tidsskrift, år: Current Medical Research & Opinion Vol. 28, No. 8, 202, Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?

10 .52 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? Der er tale om posthoc analyse af data fra Hirsch et al. 200 Man ønsker at undersøge, om overvægt har betydning for resultatet af primærstudiet..53 Blev forsøgspersonerne randomiseret?.54 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start?.55 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Endepunkter: FOKUS: Ændring i fruktosamin Desuden: Smerteopfattelse, lækage af insulin Ifølge den originale artikel blev deltagere randomiseret vha computergenereret liste til at starte i gruppen der testede 4 mm kanyle op mod 5 mm, eller i gruppen der testede 4 op mod 8 mm. Ligeså var rækkefølgen af brug af de to kanyler randomiseret inden for hver af grupperne. 2-3 I gruppen med deltagere med BMI<30 kg/m2 var der flere yngre, flere med type diabetes, lavere vægt og lidt højere fruktosaminniveau (307, I).5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? 5.57 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Fokus: Fruktosamin, beskrevet i primærstudiet..58 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Crossover.59 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout).0 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) Primær studiet: Of the 73 subjects randomized, 8 completed the study, and five were excluded from the primary endpoint analysis of change in fructosamine four due to data collected outside of defined time windows and one due to a laboratory error. (30, II) 2 Tabel side 307. Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 5 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.0 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. +

11 2. Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Fokus endepunkt: Fruktosamin: Der er tale om, at deltagere selv injicerer, hvorfor det ikke kan kontrolleres, hvor og hvordan injektioner reelt er foretaget. Desuden er BMI ikke nødvendigvis et udtryk for, om et person har mere eller mindre subkutant fedt på et givent injektionssted. Det vides ikke, om forskere var blindede. Det er svært at udtale sig om graden af mulig bias på den baggrund. Fokus endepunkt: Fruktosamin: Ja, i en overvejende grad. Ja 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.22 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3.23 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.24 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). Fokus endepunkt: Fruktosamin: Om injektion med 4 versus 5 mm kanyle og 4 versus 8 mm kanyle medfører forskel i fruktosaminniveau i forhold til om deltagere har BMI < 30 kg/m2 eller > eller = 30 kg/m2 Serum fruktosamin ændring (desuden VAS, insulinlækage) 73 randomiserede, 8 gennemførte. 84 med BMI på eller >/= 30, 79 med BMI < Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.2 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) Fokus endepunkt: Fruktosamin: Ingen klinisk betydelig forskel i % ændring i S-fruktosamin. (ingen klinisk betydelig forskel i lækage, forskel til fordel for 4/32 penkanyle målt på VAS) Ja 3.27 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Flere med type, yngre, lavere vægt og insulinforbrug, lidt højere baseline fruktosaminniveau i gruppen med BMI < 30. Ikke-signifikant lavere HbAc niveau i gruppen med BMI < 30 og 4/8 mm.(307, I) Tabel side 308 Fire kliniske centre I USA (30, I) 3.29 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Fire 3.30 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Post hoc study. Studiet er udført og betalt af BDC. Forfattere ejer aktier i BDC

12 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Laurence J. Hirsch, Michael A. Gibney, John Albanese, Shankang Qu, Kenneth Kassler-Taub BD (Becton, Dickinson and Company), Franklin Lakes, NJ, USA Leslie J. Klaff, Rainier Clinical Research Center, Renton, WA, USA Timothy S. Bailey AMCR Institute, San Diego, CA, USA Comparative glycemic control, safety and patient ratings for a new 4 mm x 32G insulin pen needle in adults with diabetes Tidsskrift, år: Current Medical Research & Opinion Vol. 2, No., 200, Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier.2 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?.3 Blev forsøgspersonerne randomiseret?.4 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? At evaluere om insulininjektion med en 4 mm kanyle fører til samme glykæmiske niveau som med en 5 mm eller 8 mm kanyle (532, I) (Crossoverstudie) Desuden vurderedes frekvens af alvorlig uforklarede hypoeller hyperglycæmier, insulinlækage, oplevet smerte, præferncer (532, II), hvilket ikke er fokus for den kliniske retningslinje. Deltagere blev randomiserede, vha computergenereret liste, til at starte i gruppen der testede 4 mm kanyle op mod 5 mm, eller i gruppen der testede 4 op mod 8 mm. Ligeså var rækkefølgen af brug af de to kanyler randomiseret inden for hver af grupperne. (532, II).5 Var randomiseringen (allokeringen) skjult?. Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Grupper blev inddelt efter insulindosis - herefter var der en skjult allokering + se pkt.2 was not blinded; both investigators and subjects knew which PN they were using.(540, I).7 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? Fruktosamin.8 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens?.9 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Der er to grupper, med hensyn til størrelse på insulindosis injiceret på en gang, men de krydser over, så på den måde er der ikke forskel. Den øvrige behandling er nævnt for hele populationen (534, I) 2 73 blev randomiserede. 8 fuldførte. 3 indgik i den primære analyse (Fig. side 533)

13 .70 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse).7 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 2 Five of 8 subjects who completed Visit 4 were not included in the primary endpoint analysis four due to data collected outside of defined time windows for fructosamine (>7 days). One additional subject s fructosamine level was reported at Visit 3 as 7 mmol/l far below the physiological range (534, I) 5 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.4 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. + Randomisering i orden, stort antal deltagere, ingen blinding 2.5 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? FOKUS: For fruktosamin outcome har det sandsynligvis mindre betydning 2. Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.7 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Fruktosamin ok Ja 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.3 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? This study evaluated a new 4mmx32G PN compared to two marketed PNs (5mmx3G and 8mmx3G)(532, I) 3.32 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Fruktosamin 3.33 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 73 randomiseredes, i hver gruppe indledningsvis 3.34 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.35 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) Fruktosamin Den procentvise absolutte ændring i fruktosamin var lille, 5-5,5 % (537, II) Ja 3.3 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 5 % mænd Gennemsnits alder 53 år (fra 8-7) 78 % var kaukasiere 3 % havde type 2 diabetes BMI I gennemsnit 3 kg/m2 (fra 20 til 49) Flere karakteristika er beskrevet, alle sammenlignelige mellem grupperne (534 I, II)

14 3.37 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Fire kliniske centre i United States.(532, I) 3.38 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Kort studieperiode Ingen blinding (ikke muligt for den type studie ifølge forskerne(540, II) Forskere er ansat i firma, hvis nåle undersøges SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser, bruges her på deskriptivt studie Forfatter, titel: HOFMAN P L et al.: Defining the Ideal Injection Techniques When Using 5-mm Needles in Children and Adults Tidsskrift, år: DIABETES CARE, VOLUME 33, NUMBER 9, SEPTEMBER 200 Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier.72 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE.73 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? FOKUS: At undersøge, hvilken injektionsteknik, der skal anvendes I forbindelse med insulininjektion med 5 mm kanyle. Desuden blev ubehag og insulinlækage undersøgt..74 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start?.75 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret?.7 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid?.77 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? VURDERING.78 Er målene (outcomes) klart definerede? Injektionsdybde målt i mm. med ultralyd, af en radiolog.

15 .79 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus?.80 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)?.8 Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig?.82 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 5.83 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? CONFOUNDING.84 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? STATISTIK.85 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper?.8 Er der anført sikkerhedsintervaller?.87 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser?.88 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.8 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.9 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? 2.20 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? JA 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.40 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? FOKUS: Hvilken injektionsteknik, man skal bruge for at en injektion med en 5 mm kanyle placerer insulin i subkutis. Derudover er lækage, ubehag, smerte målt. 3.4 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Hud- og subkutis tykkelse på henholdvis laterale side af lår og på abdomen. Om injektion rammer subkutant, intramuskulært eller intradermalt 3.42 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe). I alt 259 deltagere, heraf 37 voksne, som er fokus her

16 3.43 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? Der er udregnet sammenhænge mellem hvorvidt injektion rammer subkutant, intramuskulært eller intradermalt og med faktorerne lår eller abdomen; 45 eller 90 graders injektionsvinkel: løftet hudfold eller ej. Den anvendte statistiske model inkluderede også faktorerne alder, køn, BMI standard diviation score (BMI SDS), hud tykkelse, subkutis tykkelse og for børns vedkommende pubertets status. Binar outcome for intramuskulær injektion (ja/nej) Resultater: Hudtykkelse, mm, abdomen, kvinder, 2,0 +/- 0,5 Hudtykkelse, mm, abdomen, mænd, 2, +/- 0,4 Subkutistykkelse, mm, abdomen, kvinder, 2,9 +/-,2 Subkutistykkelse, mm, abdomen, mænd,,9 +/- 9, Hudtykkelse, mm, lår, kvinder,,7 +/- 0, Hudtykkelse, mm, lår, mænd,,9 +/- 0,4 Subkutistykkelse, mm, lår, kvinder, 8, +/- 9,5 Subkutistykkelse, mm, lår, mænd, 9,3 +/- 3,9 Hudtykkelse varierer minimalt Subkutistykkelse på abdomen er 30 % større hos kvinder end mænd (p<0,0) Kvinder har 95 % tykkere subkutis på lår end mænd (p<0,00) Uanset injektionsteknik var der kun,3 % risiko for intramuskulær injektion, heraf stort set ingen hos kvinder, og 0, % risiko for intradermal injektion. Risiko for intramuskulær injektion hang sammen med tykkelsen af subkutis Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.45 Hvorfra er deltagerne rekrutteret fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? Med mindre en voksen person er meget tynd, er det ikke nødvendigt at injicere i løftet hudfold eller i 45 graders vinkel med 5 mm kanyle Voksne: 57 % kvinder Alder, kvinder, 45,4 +/- 3,9 år Alder, mænd, 43,3 +/- 3,9 år BMI, kvinder, 28,5 +/- 7 BMI, mænd, 27,3 +/- 5,3 For voksnes vedkommende er dette ikke oplyst 3.4 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). En af artiklens forfattere er ansat i Novo Nordisk, som også har bidraget med et unrestricted grant Ingen nærmere beskrivelse af anatomiske områder ud over mave og udvendige side af lår Undersøgelsen foretager ikke sammenligninger mellem forskellige kanyler. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gillian Kreugel, M.S.C., Joost C. Keers, Ph.D., Michiel N. Kerstens, M.D., Ph.D., and Bruce H.R. Wolffenbuttel, M.D., Ph.D. Randomized Trial on the Influence of the Length of Two Insulin Pen Needles on Glycemic Control and Patient Preference in Obese Patients with Diabetes Tidsskrift, år: DIABETES TECHNOLOGY & THERAPEUTICS Volume 3, Number 7, 20

17 Checkliste udfyldt af: Heidi Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier.89 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?.90 Blev forsøgspersonerne randomiseret?.9 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Der er fortsat tilbageholdenhed mod at anvende korte kanyler til overvægtige mennesker (737,II) were randomized into two groups. (738,I) Personlig korrespondance med G. Kreugel: The participating centers were given sealed envelopes with treatment allocations inside. Crossover.92 Var randomiseringen (allokeringen) skjult?.93 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? Personlig korrespondance med G. Kreugel: The participating centers were given sealed envelopes with treatment allocations inside. Personlig korrespondance med G. Kreugel: Before analysis the study data were coded.94 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? FOKUS: glykæmisk control: HbAc, fruktosamin, (,5 (AG)).95 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Desuden: Smerte, hypoglycæmi, insulindosis, vægt, talje-hofte ratio, injektionsbivirkninger (blødning, blå mærker, insulin tilbageløb)(738, I) Crossover studie.9 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 2 ud af 30 (738,II).97 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 4.98 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 5

18 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.2 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? ++ De to grupper er ens mht diabetestype, BMI, HbAc, fruktosamin,,5-ag, hofte-talje ratio, hvilken nålelænge, de anvender inden intervention (dog lidt flere, der bruger 8 mm i gruppe A), daglig insulindosis. undersøgelsesresultatet vedrørende glykæmisk kontrol virker troværdigt 2.23 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.24 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Se 2.2 JA 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.47 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Anvendelse af 5 mm kanyle I 3 måneder, derefter 8 mm kanyle i 3 måneder 5 mm kanyle lodret, uden hudfold. 8 mm med løftet hudfold (s. 738) Personlig korrespondance med G. Kreugel: When using the 8 mm needle, patients were advised to inject in a lifted skin fold. The used angle was 90 degrees. using a 3-gauge 5-mm insulin pen needle for 3 consecutive months, after which they switched to a 3- gauge 8-mm needle for another 3 months (BD Micro- FineMini and Short insulin pen needles, Becton Dickinson, Franklin Lakes, NJ); group B used these two different needles in reverse order. (738,I) 3.48 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.49 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). FOKUS: HbAC, fructosamine, og,5-anhydroglucitol (,5-AG) Se. I alt 30 blev randomiserede, 2 deltog. A (n=4) B (n=2) 3.50 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) Se 3.2 FOKUS: Der er ingen ændringer i HbA eller fruktosamin indenfor grupperne. Når data for alle deltager pooles, er HbAc efter intervention lidt lavere blandt deltagere, der anvendte 5 mm kanyler end for deltagere, der anvendte 8 mm kanyler (baseline HbAC: 7.3+/-.0 %; efter 3 måneder med 5- mm kanyle: 7.47+/-0.9 %, og med 8-mm kanyle: 7.59+/-.0 % (P=0.02 for 5-mm vs. 8-mm). Ingen ændring i fruktosamin eller,5 AD (739,I) Ja, side 738, I 3.52 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). type (n=5) eller type 2 (n=2) diabetes, Gennemsnits BMI: 3.4 kg/m2(738,ii) Tabel Flest mænd, Gennemsnits alder godt 0 år, Hbac omkring 7,7 %, i gennemsnit omkring 95 ie/døgn,

19 med stor variation 3.53 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Fra ambulatorium på et universitetshospital og fra fire ikke-universitetshospitaler i Holland. (738,I) 3.54 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Se 3, Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). 740, II FOKUS: 34 deltagere bruger ikke løftet hudfold mens de bruger 8 mm, hvilket der ellers er blevet vejledt i (738, II). Personlig korrespondance med G. Kreugel: the 34 participants not applying a skin fold is seen as comparable to regular practice with obese patients. Although before starting with an 8 mm needle the patient was educated to use a skinfold; for not all obese patients this is possible. I artiklen diskuteres, om det i virkeligheden er diameter mere end længde, der afgør grad af smerte. Man anbefaler at dele dosis, hvis over 50 ie, ingen reference (738,I) SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Yoshio Nagai, MD, PhD, Toshihiko Ohshige, MD, PhD, Kaori Arai, MD, Hidetoshi Kobayashi, MD, Yukiyoshi Sada, MD, PhD, Shintaro Ohmori, MD, PhD, Kentaro Furukawa, MD, PhD, Hiroyuki Kato, MD, PhD, Takehiro Kawata, MD, PhD, Akio Ohta, MD, PhD, and Yasushi Tanaka, MD, PhD Comparison Between Shorter Straight and Thinner Microtapered Insulin Injection Needles Tidsskrift, år: DIABETES TECHNOLOGY & THERAPEUTICS, Volume 5, Number 7, 203 Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier.99 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Mange mennesker med diabetes oplever, at det gør ondt at injicere insulin, at det er ubehageligt eller at de er nervøse for at injicere med kanyle. Formålet med undersøgelsen er at sammenligne en 4 mm kanyle (injektion uden løftet hudfold) med en 5 mm kanyle (hudfold frit valg) (og forskellige slibninger på de to kanyler). FOKUS for den kliniske retningslinje: Glykeret albumin Desuden undersøges smerte, ubehag, præference

20 .00 Blev forsøgspersonerne randomiseret? Crossover studie.0 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? Crossover.02 Var randomiseringen (allokeringen) skjult? Kuvert metode.03 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet?.04 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt? 5 Det er et open-label studie, men det vides ikke om dette kun hentyder til, at deltagere kender kanylen, eller om forskere også ved, hvilke kanyler deltagere anvender, hvornår. FOKUS for den kliniske retningslinje: Glykeret albumin.05 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Crossover 5.0 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) 79 ud af Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse) 5.08 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Et center 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.25 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? + Det er ikke oplyst, om forskere var blindede, hvilket i givet fald ville være en styrke. Man kunne teoretisk også godt blinde deltagere for, hvilken kanyletype, de anvendte denne blinding ville dog ikke være sikker, især da deltagere på forhånd var vant til at bruge 5 mm kanylen. Næppe hvad angår glykeret albumin 2.27 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.28 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Det virker sandsynligt, om end det kan være svært at udtale sig om, når kanyler ikke er ens, hvad angår slibning JA

21 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.5 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? To forskellige insulin kanyler: 4 mm, microtapperer, uden løftet hudfold 5 mm, straight, valgfrit om løftet hudfold 3.57 Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) Glykeret albumin 3.58 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). Crossover, 79 ud af 84 gennemførte 3.59 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.0 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) FOKUS for den kliniske retningslinje: Glykeret albumin Ingen forskel i glyceret albumin indenfor grupperne eller ved pooling af date for den enkelte kanyles vedkommende. Fra side Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.2 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Alder: gennemsnit 4 +/- (38-85) BMI: 24,8+/-3,7 (5,4-4) kg/m2 Diabetesvarighed: mean 4 +/-0 (-40) åe Insulinbehandling: gennemsnit,5+/-, (-30) år 25 deltagere brugte ikke løftet hudfold under brugen af 5 mm kanyle 75 deltagere havde type 2 diabetes 9 deltagere havde type diabetes. Universitetshospital, Kawasaki, Japan 3.3 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? Et 3.4 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Det er to parametre, der gør kanylerne forskellige: slibning/indre diameter og kanylelængde. Producenten af 4 mm kanylerne leverer disse kanyler til studiet. Tre personer fra denne producent har bidraget med kommenterer og forslag. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser, brugt på deskriptivt studie Forfatter, titel: Kang Hee Sim, Moon Sook Hwang, Sun Young Kim, Hye Mi Lee, Ji Yeun Chang, Moon Kyu Lee The Appropriateness of the Length of Insulin Needles Based on Determination of Skin and Subcutaneous Fat Thickness in the Abdomen and Upper Arm in Patients with Type 2 Diabete Tidsskrift, år: Diabetes Metab J 204;38:20-33 Checkliste udfyldt af: Heidi Nissen, Birtha Hansen, Marianne Svarrer Jakobsen, Gitte Ehlers

22 . INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier.09 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE.0 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Derpå formål: At undersøge hud, subkutis og samlede hud og subkutis tykkelse på mave og overarm hos personer med diabetes, samt kaste lys over faktorer med sammenhæng til dette med henblik på at kunne vurdere, hvilke kanyler, der skal bruges til insulininjektion. Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start?.2 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret?.3 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid?.4 Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? VURDERING.5 Er målene (outcomes) klart definerede?. Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus?.7 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)?.8 Var metoden til at bedømme eksponerings-status eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig?.9 Er der evidens for, at metoden til bedøm-melse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? Ultralyd bruges her til at undersøge hud og subkutis tykkelse.20 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? CONFOUNDING.2 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i under-søgelsesdesign og analyserne? STATISTIK.22 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper?.23 Er der anført sikkerhedsintervaller?

23 .24 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser?.25 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.29 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at mini-mere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller Med baggrund i kliniske overvejelser, eval-uering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? JA 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.5 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? 3. Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Undersøgelse af hud- og subkutis tykkelse på mave (og overarm). Dernæst beregning af, hvorvidt injektion med 4, 5, eller 8 mm kanyle rammer subkutant. Tykkelse af hud og subkutis 3.7 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikke- eksponeredegruppe). 5 personer med diabetes 3.8 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? Hud tykkelse mave (på 0 forskellige punkter på abdomen): Gennemsnit 2,29 mm (fra,43-3,29) Mænd har i gennemsnit 2,37mm(,20-3,80 mm) Kvinder har i gennemsnit 2,2 mm(,00-3,80) Subkutis tykkelse mave: Gennemsnit 0,5 mm (fra 0,75-3,34) Mænd fra 0,40-3,30 Kvinder fra 0,20-39,40 mm Hud+subkutis tykkelse på mave, i alt: Gennemsnit 2,4 +/-,5 mm (fra 2,24-38,24) Mænd: fra,80-38,30 Kvinder: fra,70-4,30 Hudtykkelse stiger med stigende BMI 3.9 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.70 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)? Aldersgennemsnit: 2,5 +/- 3,9 53,8 % var mænd BMI gennemsnit 24,9 +/- 3,43 32,7 % brugte insulin 40 % havde diabetes komplikationer 47,7 % havde diabetes i familien The Department of Internal Medicine in Samsung Medical Center, Soul 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Koreansk studie, hvis resultater til en vis grad er på linje med Gibney s resultater Etnicitet og madvaner kan have betydning for forskel på subkutis tykkelse i forhold til Gibney s studie.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Deltageres Kendetegn

Deltageres Kendetegn Bilag 3: Evidenstabel Evidenstabel, længde Forfatter, titel År Studie type Kvali - tet Deltageres Kendetegn Intervention Outcome Komme ntarer Laurence J. Hirsch, Michael A. Gibney, John Albanese, Shankang

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november Insulininjektion til voksne med diabetes

Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november Insulininjektion til voksne med diabetes Heidi Nissen, Fagligt Selskab for Diabetessygeplejerskers landskursus, 7. november 2015 Insulininjektion til voksne med diabetes Dagsorden Baggrund for arbejdet med den kliniske retningslinje Metode Fokuserede

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Bilag : Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Hanne Agerholm, Steen Rosthøj og Finn Ebbesen, Developmental problems

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift,

Læs mere

Injektion af insulin til voksne med diabetes CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Injektion af insulin til voksne med diabetes CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Injektion af insulin til voksne med diabetes CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING FEBRUAR 2015 Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Indeksering Hovedsøgeord: Hud og slimhinder

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede

Læs mere

Injektion af insulin til voksne med diabetes

Injektion af insulin til voksne med diabetes Injektion af insulin til voksne med diabetes CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 14.april 2015 Revisionsdato: 14. oktober 2017 Udløbsdato: 13. april 2018 Titel: Injektion af insulin

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular

Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Spørgeskema Injektion til patienter med Diabetes Sygeplejerske formular Diabetessygeplejerske/ Form komplet 1 form/patient Nummer: / / Telefonn Centrenummer Patient nummer ( fra 1-25) 1. Hvilken type diabetes

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7 - checklister SfR Checkliste 2:Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Suiter et al. Effects of cuff deflation and one-way tracheostomy speaking valve placement on swallow physiology

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Vurdering. Bilag 4: Checklister

Vurdering. Bilag 4: Checklister Bilag 4: Checklister SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Apolone G, Corli O, Negri E, Mangano S, Montanari M, Greco MT; Cancer Pain Outcome Research Study Group (CPOR SG) Investigators,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of

Læs mere

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Arbejdsgruppe Navn, stilling

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Injektion af insulin og GLP-1-analog til voksne med diabetes mellitus - Instruks. At sikre korrekt injektion af insulin.

Injektion af insulin og GLP-1-analog til voksne med diabetes mellitus - Instruks. At sikre korrekt injektion af insulin. Injektion af insulin og GLP-1-analog til voksne med diabetes mellitus - Instruks Formål: At sikre korrekt injektion af insulin. Gældende for: Sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter i Struer Kommune.

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser 9 STATISTIK Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser Klaus Johansen Hvad er p-værdier og sikkerhedsgrænser, og hvad kan disse udfaldsmål bruges til? Artiklen rummer nyttig repetition

Læs mere

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS... 11 5: VAS... 12 6: RMQ... 13 7: GSES...

1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS... 11 5: VAS... 12 6: RMQ... 13 7: GSES... Indholdsfortegnelse Bilag 1: DOSIS-guide... 2 Bilag 2: Udfyldt litteraturvurdering... 6 Bilag 3: Protokol... 9 Bilag 4: F-VAS... 11 Bilag 5: VAS... 12 Bilag 6: RMQ... 13 Bilag 7: GSES... 14 Bilag 8: Juridiske

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score DAN MED J 2017;64(12):A5427 Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score Peter Larsen 1, Anne Marie Boe 2, Annika B. Iyer 1, 4 & Rasmus Elsøe 3 1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 4 Detaljer vedrørende medtagede studier Ved beskrivelsen af konsistens af drikke og mad anvendes den betegnelse, som er anvendt i artiklen. Den engelske tekst fra artiklerne fremgår af fodnoterne.

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Treatment Of Chronic Anal fissure (TOCA): a Randomized Clinical trial on Levorag Emulgel versus Diltiazem gel 2% Forsøgets danske titel: Behandling

Læs mere

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments Joanna Briggs Institute MAStARI critical appraisal tools Narrative, Expert opinion & text Forfatter, titel Mclnnes et al, Foot care education in patients with diabetes at low risk of complications: a consensus

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries

Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries Childhood motor performance as predictor of physical activity and physical activity related injuries The Childhood Health, Activity and Motor Performance School Study- DK The CHAMPS Study- DK Lisbeth Runge

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Spørgeskema om injektion for patienter med Diabetes.

Spørgeskema om injektion for patienter med Diabetes. Spørgeskema om injektion for patienter med Diabetes. Nummer: Udfyldes af sygeplejersken / / Områdenummer Centernummer Patientnummer ( fra 1-25) Dette spørgeskema er frivilligt og fuldkommen anonymt. Patientbehandlingen

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere