SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

Transkript

1 Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and young infants Tidsskrift, år: The Cochrane Collaboration 20 Checkliste udfyldt af: Camilla Riiser. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier. Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?.2 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi?.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser?.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning?.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen?.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne.7 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2. I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.2 Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) ++

2 Checklister bilag Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Ja 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3. Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.5 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Randomiserede eller quasi-randomiserede interventionsstudier. Kun et lille studie var veludført nok til at blive reviewet. Dyb sugning (kateteret føres til modstand contra sugning ved tubens nedre spids Ingen signifikante forskelle i dette studie Ja OR og CI og flere Ingen bias eller confoundere blev fundet, men der er redegjort for overvejelserne Neonatale intuberede børn i respiratior Universitetshospital i Korea 4. GENERELLE KOMMENTARER

3 Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Tracheal suctioning without disconnection in intubated ventilated neonates (Review) Tidsskrift, år: The Cochrane Collaboration 20 Checkliste udfyldt af: Camilla Riiser. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier.8 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?.9 Er der en beskrivelse af den anvendte metodologi?.0 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser?. Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? i høj grad i høj grad i høj grad.

4 Checklister bilag Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen?.3 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne.4 Kan analysens konklusion udledes fra den præsenterede evidens? 2. Der kunne være mere fokus på de økonomiske aspekter af at skifte til et dyrere system i eksempelvis udviklingslande 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF ANALYSEN/ARTIKLEN 2.4 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.6 Er analysens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? I høj grad. Der mangler dog evidens på de allermindste i populationen, men det diskuterer oversigtsartiklen også 3. BESKRIVELSE AF STUDIET 3.8 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 3.9 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? 3.0 Hvilke resultater (outcome) er anført? (fx gavnlige, skadelige). Randomiserede eller quasi-randomiserede undersøgelser blev inkluderet. Sugning uden diskonnection fra ventilatorsystemet sammenlignes med sugning med diskonnection fra ventilationssystemet. Fysiologiske parametre (bradycardi, pulsfald, hypoxi, oxygenering, hypertension, hypotension, displacering af endotrachealtube, tubeobstruktion, IVH, pneumothorax

5 Checklister bilag Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.2 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCTstudier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.3 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, sygdomsprævalens). 3.4 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). Neonatale, intuberede, over 28. gestationsuge som blev regelmæssigt suget 252 spædbørn fra 4 studier som var sammenlignelige med populationen. 4. GENERELLE KOMMENTARER SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Cordero L, Sananes M,m Ayers LW. A comparison of two airway suctioning frequencies in mechanically ventilated very-low-birthweight infants Tidsskrift, år: Respir care 200 Checkliste udfyldt af: Camilla Riiser

6 Checklister bilag 0-7. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier. Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start?.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start?.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret?.5 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?. i høj grad Ja,der er gjort rede for de to grupper i tabelform God sammenlignelighed Ja 90/90 Nej. Det er nyfødte børn i sammenlignelige grupper Ingen (!) Alle blev medtaget.6 Er der en sammenligning af eksponeringsstatus for gennemførende deltagere og de, der udgik? Ingen udgik Vurdering.7 Er målene (outcomes) klart definerede? Ja. i høj grad gjort rede for + begrundet hvorfor.8 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus?.9 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)?.0 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig?. Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig?.2 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding.3 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? Nej. Eksponeringen var bundet op på en given tidsperiode Nej. Der måles på blodkulturer, re-intubationer, indlæggelsesdøgn. Altså hårde fakta som er svære at præge Ja, men ikke så godt gjort rede for Universitetshospital. De bruger nok anerkendte målemetoder og databaser Der blev foretaget gentagne rutinemæssige undersøgelser på begge grupper Den vigtigste confounder er at andre aspekter ved sugeproceduren end den undersøgte blev ændret undervejs. Forfatterne forholder sig til dette.

7 Checklister bilag 0-7 statistik.4 Er der anvendt ens databehandling i de Ja. Men er ikke specielt tydeligt beskrevet forskellige grupper?.5 Er der anført sikkerhedsintervaller?. power calc på 92%.6 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser?.7 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Nej. Men særskilte poweranalyser for hvert outcome Ikke tydeligt vist. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2. Hvor godt forsøgte undersøgelsen at minimere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3. Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? ++ Ja, jeg synes det er et troværdigt studie Sugning hver 8. time contra hver 4.time 3.2 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Infektioner, re-intubationer, repiratordøgn, 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikkeeksponeredegruppe). 3.4 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 3.5 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? indlæggelsesdøgn, BPD og mortalitet 80 90/90 Ingen forskel i outcome trods forskellige interventioner. Årsagssammenhængen er mangelfuldt beskrevet Neonatale præmature børn med fødselsvægt under 500 gram, der har været intuberet mere end 7døgn

8 Checklister bilag Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Universitetshospital i Ohio, USA At sugefrekvensen bør undersøges i større interventionsstudier, og det faktum at alle børns tuber efter 4 dage var koloniserede med bakterier, - uanset intervention. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Kaiser JR, Gauss CH, Williams DK Tidsskrift, år:journal of perinatology 2008 Checkliste udfyldt af: Camilla Riiser. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier.8 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? UDVÆLGELSE AF DELTAGERE.9 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start?.20 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke-eksponerede ved start?.2 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret?.22 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?? Alle er eksponerede Ingen ikke-eksponerede Ja. Der diskuteres at præmature kan være født med dårlig autoregulation pga deres umodenhed, og denne altså ikke kan henføres til ekspositionen 2 ud af Er der en sammenligning af eksponeringsstatus for gennemførende deltagere og de, der udgik? Vurdering.24 Er målene (outcomes) klart definerede? Ja. hjernens blodgennemstrømning

9 Checklister bilag Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? Alle var eksponerede så nej.26 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)?.27 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer Ja. Forfatterne drøfter også alternative muligheder tilstrækkelig?.28 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig Ja og pålidelig?.29 Er eksponeringsgrad eller prognostiske Vides ikke faktorer vurderet mere end én gang? Confounding.30 Er de vigtigste confoundere identificeret og Ja medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? statistik.3 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper?.32 Er der anført sikkerhedsintervaller?.33 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser?.34 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.4 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at minimere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. 2.5 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkningen skyldes undersøgelsens intervention? 2.6 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.8 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Nej + De diskuterer at deres resultater ikke var helt overensstemmende med lignende studiers Sugnings indvirkning på hjernens blodgennemstrømning

10 Checklister bilag Hvilke mål (outcomes) er vurderet? 3.0 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponerede- og ikkeeksponeredegruppe). 3. Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 3.2 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3.3 Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. 3.4 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Udelukkende cerebralt blodflow 73 Ikke helt som forventet. De så lidt lavere stigninger i blodflow end andre har gjort. CI, mulitibel regressions analyse Præmature børn under 500 gram University of Arkansas NICU De kommenterer og konkluderer på at sugefrekvensen bør sættes ned, da sugning er skadeligt for hjernen. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Wilson G, Hughes G et al Tidsskrift, år: Early human development 99 Checkliste udfyldt af: Camilla Riiser. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier.35 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?.36 Blev forsøgspersonerne randomiseret?.37 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt?. 2., men ikke så godt beskrevet hvordan randomiseringen foregik.

11 Checklister bilag Var randomiseringen (allokeringen) skjult? 6 interventionen kan ikke skjules.39 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet?.40 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt?.4 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens?.42 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout).43 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse).44 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 6 ingen blindes 3 dårligt opfyldt, eller dårligt beskrevet ud af 97 Kun et center 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.7 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. 2.8 Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? + Forskellige personer udfører sugningerne og kan påvirke resultaterne 2.9 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention? 2.0 Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3.5 Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Sugning hver 6. time contra sugning hver 2. time

12 Checklister bilag Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.7 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3.8 Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.9 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.20 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.2 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.23 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Repiratordøgn, pneumothorax, iltbehandlingens varighed, IVH,mortalitet 97 49/48 Effekten målt på outcome med angivelse af p-værdier og CI. Ingen significant forskel i outcome Præmature børn under 3 døgn respiratorbehandlet pga RDS Et engelsk universitetshospital Behov for større undersøgelser. Ingen significans pga meget lille population. SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Morrow B, Futter M, Argent A: Effect of endotracheal suction on lung dynamics in mechanically ventilated paediatric patients Tidsskrift, år: Australian journal of Physiotherapy 2006 Checkliste udfyldt af: Camilla Riiser. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier.45 Blev testen sammenlignet med en valid referencestandard ( Gold standard )? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Testen blev udført i overensstemmelse med rutinen det pågældende sted. Der blev blot monitoreret mere.

13 Checklister bilag Blev testen og referencestandarden vurderet uafhængigt (blindet) af hinanden?.47 Blev patienter udvalgt til referencestandarden uafhængigt af testresultatet?.48 Blev såvel referencestandarden som den diagnostiske test målt på alle patienter? Ja, der er baselinemålinger.49 Blev referencestandarden målt, før en intervention/behandling blev iværksat på baggrund af initiale testresultater?.50 Blev forskellige test sammenlignet i et validt design? Ja 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF STUDIET 3.24 I hvilken grad var undersøgelserne udført for at minimere risikoen for bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? + iforsøget på at udrydde den bias der hedder tubeleak, eksluderede de måske for mange? Frafaldet er nok lidt stort...det bliver et meget lille studie Er undersøgelsens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. RESULTATER OG KOMMENTARER 3. Var metoden der anvendtes til at vurdere testen i fht. referencestandarden tilstrækkelig? Ja, Pædiatriske patienter, men små tuber overensstemmende med retningslinjens popoulation Valide statistiske beregninger. Grundigt udført. SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Singh NC, Kissoon N, Frewen T, Tiffin N: Physiological responses til endotracheal and oral suctioning in paediatric patients:the influence of endotracheal tube sizes and suction pressures Tidsskrift, år: Clin int care 99 Checkliste udfyldt af: Camilla Riiser

14 Checklister bilag 0-7. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier.5 Blev testen sammenlignet med en valid referencestandard ( Gold standard )?.52 Blev testen og referencestandarden vurderet uafhængigt (blindet) af hinanden?.53 Blev patienter udvalgt til referencestandarden uafhængigt af testresultatet?.54 Blev såvel referencestandarden som den diagnostiske test målt på alle patienter?.55 Blev referencestandarden målt, før en intervention/behandling blev iværksat på baggrund af initiale testresultater?.56 Blev forskellige test sammenlignet i et validt design? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Nej. Forskellige test blev holdt op imod hinanden i et cross-over design Umuligt, da testen ikke kunne blindes Alle patienter undergik flere interventioner De samme parametre blev målt på alle Ja. Der var baselinemålinger Ja 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF STUDIET 3.27 I hvilken grad var undersøgelserne udført for at minimere risikoen for bias? Anfør ++, + eller Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? + De forsøger at ensarte procedurerne men det er svært og der er mange aspekter, der kan have indflydelse på resultatet uvist 3.29 Er undersøgelsens resultat direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. RESULTATER OG KOMMENTARER 3. Var metoden der anvendtes til at vurdere testen i fht. referencestandarden tilstrækkelig? Ja, da resultaterne måles i ratioer og ikke i absolutte størrelser Vides ikke. De har ikke gjort så meget ud af deres statistiske beregninger...