UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Transkript

1 UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 16. juni 2003 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Lyngesen, Sanne Kolmos og Lars Økjær Jørgensen (kst.)). 24. afd. a.s. nr. B : S (advokat Steffen Olsen-Kludt) mod Guldborg-Soesmarke Vandværk v/formanden F (advokat Henning Bolt Jørgensen) Maribo Rets dom af 15. marts 2000 (BS 1-166/94) er anket af S med påstand som for byretten om frifindelse. Indstævnte, Guldborg-Soesmarke Vandværk, har påstået stadfæstelse. Sagen er domsforhandlet i forbindelse med ankesagen L mod Guldborg-Soesmarke Vandværk (24. afd. a.s. nr. B ), jf. retsplejelovens 254.

2 Om sagens omstændigheder fremgår for landsretten yderligere følgende: I et beslutningsark af 15. marts 1989 anførte Sakskøbing Kommune, Teknik og Miljø, følgende vedrørende vandforsyningens etape II, som omfattede L s og S s ejendomme: "Teknisk forvaltning har fået oplyst, at der på ejendommene E1 og E2 samt E3 er foretaget en renovering af bestående ældre bo-ringer eller boring i brønde uden tilladelse og anmeldelse. Ifølge vandforsyningsloven 21 stk. 1 og afsnit 7,5 i vandforsyningsplanen må der ikke uden tilladelse fra byrådet foretages ændringer eller forbedringer på vandindvindingsanlæg. Der er i 1. etape givet tilladelse til renovering af vandforsyningen på ejendommen E4, E5, og E6. Forvaltningen indstiller, at der også i II etape gives tilladelse til at renovere boringer og boring i brønde med dårlig vandkvalitet. Forvaltningen indstiller samtidig, at bestemmelserne i vandplanen afsnit 7.5 side 7.8 følges i de øvrige forsyningsområder Beslutning. Forvaltningens indstilling godkendt." Et yderligere beslutningsark fra kommunen af samme dato vedrørende opkrævning af passagebidrag for ejendomme, der har ældre boringer, har dette indhold: "Guldborg-Soesmarke vandværk har i forbindelse med etablering af ledningsanlægget til Vigsnæsområdet fået tilladelse til at opkræve passagebidrag fra ejerne af de ejendomme, der ikke ønsker at tilslutte deres ejendomme.

3 Vandværket fortolker de lovmæssige bestemmelser om passagebidrag således, at der også skal betales bidrag af ejere af ejendomme, hvor vandforsyningen sker fra ældre boringer og boring i brønde (mere end år) med god vandkvalitet. I brev af 5/ har advokat Asger Kjær for ejeren af ejendommen E4 forespurgt om vandværkets ret til pålæg af passagebidrag efter, at den bestå-ende boring i brønd er renoveret d.v.s. ændring til boring. Teknisk forvaltning indstiller, at sagen fremsendes til Miljøministeriet for en principiel afgørelse med hensyn til opkrævning af passagebidrag ved ældre boringer og boring i brønde. Beslutning. Forvaltningens indstilling godkendt." Ved skrivelse af 17. marts 1989 anmodede Sakskøbing Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøstyrelsen om en udtalelse vedrørende fortolkning af reglerne for opkrævning af passagebidrag. I et svar af 5. april 1989 udtalte Miljøstyrelsen blandt andet følgende: Hvis kommunalbestyrelsen... i medfør af vandforsyningslovens 19 og 21, har meddelt enkelte lodsejere tilladelse til at etablere/renovere egne indvindingsboringer, og vandet fra disse boringer efterfølgende viser sig at overholde gældende krav til kvaliteten af drikkevand, er forudsætningen for at opkræve passagebidrag ikke længere til stede, jfr. bekendtgørelsens 2, stk. 4. De pågældende ejendomme vil kunne tilsluttes den almene vandforsyning ved at der udstedes et påbud efter vandforsyningslovens 29, men vil samtidig kunne rejse krav om erstatning, jfr. vandforsyningslovens 30. Der er ikke fastlagt aldersgrænser for boringer med hensyn til opkrævning af passagebidrag.

4 Hvorvidt boringen er hensigtsmæssigt beliggende og dens tekniske standard tilfredsstillende, må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde." I en skrivelse af 15. juni 1989 til kommunens udvalg for teknik og miljø anførte vandværket blandt andet, at det var med nogen forundring, at man havde konstateret, at udvalget, efter vandværket havde fået kommunens tilladelse til at opkræve passagebidrag fra de ejendomme, der i henhold til loven, på forhandlingstidspunktet, var pligtige til at betale dette bidrag, havde givet tilladelse til at renovere "boringer i brønd" til "boringer", endog efter at de enkelte ejendommes ejere havde ladet denne renovering udføre. I et beslutningsark af 21. juni 1989 anførte Sakskøbing Kommune, Teknik og Miljø, følgende vedrørende fornyet behandling af vandforsyningen til ejendommen E5 og E4: "Ejerne af ejendommene E4 og E5 har fået tilladelse til at renovere vandforsyningen fra boringer i brønde på ejendommene. Analyseresultaterne fra april 1989 af vandet efter renoveringen viser, at der stadig er overskridelser af de højeste grænseværdier. Udvalget vedtog på sit møde den 7/6-1989, at der skulle udstedes forbud mod at bruge vandet fra egen brønd. En ny analyse fra 30/ udtaget på ejendommen E5 viser, at der nu er opnået en tilfredsstillende drikkevandskvalitet. Beslutning: Taget til efterretning."

5 Af et håndskrevet internt notat udfærdiget i kommunens tekniske forvaltning af Ø til J den 12. juli 1989 fremgår bl.a.: "Hog jeg har haft et møde med vandværket om denne skrivelse (dateret ) Der er 5-6 væsentlige ting i skrivelsen 4. Bemærkning om tilladelse til renoveringen Ad 4 Tilladelserne blev så vidt jeg kan skønne givet p gr a politisk pres. Nogle kan undgå passage bidrag p gr. a dette. Der er i landsretten afgivet forklaring af S, L, F, H, B, U og G. S har blandt andet forklaret, at han er født på ejendommen. Han ved ikke, hvem der i sin tid udførte våd-brønden. Et 4 tommer rør nede i brønden var banket ned til kridtlaget i ca. 30 meters dybde. Brønden forsynede hele ejendommen. Han kan bekræfte L s forklaring om sagens indledende forløb. Han deltog i møderne 5. september og 16. december Efter jul fik G på E5 tilladelse til at renovere sin brønd, der var magen til hans og L s. Primo januar 1989 tog han og L på Teknisk Forvaltning, hvor de meddelte H, at de ville ændre deres vandforsyninger fra vådboring til tørboring. H ville ikke udstede tilladelser, men de fastholdt at ville lade arbejdet udføre. Han kontaktede B i februar B fortalte, at han havde været på kommunen den 25. januar 1989 for at skaffe relevante oplysninger. Kommunen havde hverken turdet sige ja eller nej til, om der skulle betales passagebidrag på ejendommen. B ud-førte arbejdet i uge 8-9. Da kommunalbestyrelsen på sit møde den 14. februar 1989 gav vandværket tilladelse til at opkræve passagebidrag, havde han en vådboring og havde endnu ikke bedt B om at renovere boringen i brønden. 1. maj 1989 fik han kontakt til H, der var på naboejendommen. H kom på ejendommen og besigtigede det udførte arbejde, som han godkendte. H har kun været på hans ejendom denne dag. Da han fik påbuddet af 21. marts 1989, havde han allerede forbedret vandkvaliteten. Det kan undre, at der gik helt fra august 1988, hvor prøver viste uacceptabel vandkvalitet, til påbuddet blev udstedt.

6 L har blandt andet forklaret, at hans fader i 1959 omdannede brønden i stalden til en boring ved i bunden af brønden at placere et borerør ned i undergrunden. Der var sat en sugeventil ned i røret, som sugede vand op i brønden, og en pumpe i stalden sugede via rørinstallationen vandet fra brønden ind i stalden. Han deltog i mødet på skolen den 15. juni Han deltog endvidere i et møde i begyndelsen af september 1988 hos K på E7, hvor advokat Jørgen Holm orienterede om sagens juridiske aspekter. Omkring den 1. november 1988 holdt advokaten et møde med kommunen, og den 15. eller 16. december 1988 holdt en gruppe et nyt møde med advokat Holm, hvor også brøndborer B deltog. Advokaten meddelte, at det ikke havde været muligt at få kommunen til at ændre holdning, og B fortalte, hvordan sagen rent teknisk kunne løses. Den januar 1989 fik G på E5 tilladelse til at lave boringen i brønden om til en tørboring. Han bestilte B til på tilsvarende vis at ændre boringen i brønden i lagerbygningen. I den anden uge i januar 1989 kørte han med S til Teknisk Forvaltning og sagde, at de ville havde tilladelse til at renovere deres respektive brønde, eftersom to

7 andre havde fået tilladelse, men de fik et nej, og H meddelte, at ingen andre havde fået tilladelse. B var på Teknisk Forvaltning i sidste uge af januar 1989 og fremkom med et tilbud. B gik i gang med arbejdet i star-ten af februar Medens arbejdet pågik, ringede H og truede med politianmeldelse. Han henviste over for H til, at to andre havde fået tilladelser, og anmodede H om at indfinde sig på ejendommen samme eftermiddag. H kom dog ikke, og det gjorde politiet heller ikke. Den 7. marts 1989 bad han telefonisk H om at besigtige den renoverede brønd. H kom samme formiddag og besigtigede og sagde OK for arbejdet. H påpegede, at der ikke var søgt om tilladelse, men at arbejdet var udført efter forskrifterne. H har kun været på hans ejendom denne dag. Ved renoveringen blev der lagt en ny rørboring i brønden i laden. Den anden brønd blev nedlagt. Der var intet efterforløb frem til stævningen i marts F har blandt andet forklaret, at han kom ind i vandværkets bestyrelse i 1991 og blev formand vist i ejendomme havde mulighed for at blive forsynet med vand i etape I og II. 5-6 ejendomme fik umiddelbart god-kendt deres vandforsyninger og skulle ikke betale passage-eller tilslutningsbidrag. Der blev rejst 14 inkassosager, hvoraf der udover L s og S sager er 2-3 sager tilbage. I to af inkassosagerne ville kreditforeningen ikke yde lån i forbindelse med ejerskifte, medmindre bidragene blev betalt, hvilket herefter skete. Ingen bidrag er frafaldet på grund af renoverede boringer. En sag blev frafaldet på grund af forældelse. Ejeren af E4 betalte passagebidraget efter et stykke tid. Ejeren af E6 og E8, U, har betalt fuld tilslutning, men har endnu ikke gennemført sin tilslutning. K, som ejede E7, solgte ejendommen. Han kender kun de

8 sager, der verserede, da han overtog ansvaret. Stævning i sagerne afventede udfaldet af en sammenlignelig sag i Majbølle. H har blandt andet forklaret, at han var sagsbehandleren hos kommunen fra sagens start. Ø blev stadsingeniør i 1988, og J var på daværende tidspunkt formand for Teknisk Udvalg. Kommunen undersøgte samtlige ejendommes vandforsyning som led i kommunens beslutningsgrundlag. Brønde med boring blev behandlet som brønde. I disse brønde blev vandet, der kom op af røret, blandet med brøndvandet, og fra brønden blev vandet pumpet ind fra det frie vandspejl i brønden. Hvis en brønd eller boring havde dårligt vand, var grundejeren pligtig at betale passagebidrag til vandværket. Politikerne ville støtte vandværket, så der var økonomi i projektet, men politikerne ændrede holdning, idet forvaltningen ikke måtte indgive politianmeldelser og kaste brøndene til. Han mener ikke at have holdt møde med advokat Holm. Han havde drøftelser med U på E6. Flere var begyndt at renovere uden tilladelse. Han var ude på E6, hvorefter renoveringsprojektet standsede. Han erindrer ikke i dag, hvordan han kunne stoppe arbejdet på E6. Han har ikke haft bemyndigelse her-til, førend sagen i givet fald via hans chef havde været forelagt politisk. Han erindrer ikke at have set B på forvaltningen i sin tid, ligesom han ikke husker, hvor han har set de to appellanter. Han har både ringet til L og været på L s ejendom. Han erindrer ikke, om han blev bedt om at komme til stede på ejendommen. Han husker ikke, at han skulle have truet med politiet. Han har aldrig følt, at han har været under politisk pres, eller at borgere er gået til politikere og forsøgt at lægge pres på ham. Det politiske pres var over for politikerne i Teknisk Udvalg. K, E7, er ikke pålignet noget beløb. Han har været på såvel L s som S ejendomme og set ned i brøndene, før de blev renoveret, men han har ikke set dem

9 efter renoveringerne. Det var hans indtryk, at vandet pumpedes fra det frie vandspejl i brøndene. I det pågældende område skal man meter ned i jorden for at komme til det naturlige grundvandsspejl. Han har ikke fagmæssig indsigt som brøndborer, men ved, at man ikke kan banke et rør så langt ned. Den gamle smed i Majbølle har fortalt ham, at han gennem 40 år har hjulpet med at slå rør ned i meters dybde, hvilket ikke var ned i de vandførende lag. B har blandt andet forklaret, at han er uddannet som maskinarbejder. I 1981 blev han ansat hos en brøndborer, hvis virksomhed han overtog i I december 1988 blev han kontaktet om et møde hos K, hvor han orienterede om muligheden for at ændre brønde med boring til tørbrønde. Efterfølgende udførte han tørboringer for 5-6 kunder, herunder for L og S. Forinden var han på Teknisk Forvaltning for at få relevante tekniske oplysninger om brøndene og vandforsyningen i området. Han talte ikke med H, men orienterede forvaltningen om, hvad han nu gik i gang med. Brønden på E6 var den sidste, han arbejdede på. H ringede U op og truede med at gå til politiet, hvis ikke arbejdet blev stoppet. Politiet kom ikke, men under disse forudsætninger ønskede han ikke at færdiggøre arbejdet. Samtlige 5-6 brønde var identiske og blev renoveret på samme måde. Der sad et rør i bunden af brønden med et sugerør inden i, hvorfra der hen-tedes vand. Der var tale om boringer også før renoveringerne. Han ved ikke, hvor langt ned røret i den enkelte brønd gik. Det var dette rør, han forlængede. Vandet, der kom op, blev blandet med vandet, der i øvrigt var i brønden. En ny boring er typisk på 30 meter. Ved renoveringen sikrede betonstøbningen, at vand ikke sivede ud fra brøndens sider, og at over-fladevandet ikke løb ned i brønden.

10 U har blandt andet forklaret, at han kom på slægtsgården på E6 i 1959 og overtog ejendommen i Det var ham meget imod at skulle tilsluttes et vand-værk, idet ejendommens vandforsyning var up-to-date. Han kunne ikke fra forvaltningen få svar på sine forespørgsler om renovering af boringen i brønden. Da B var i færd med renoveringen, blev han ringet op af H, der krævede, at arbejdet straks blev stoppet, idet han tilkendegav, at han i modsat fald ville indgive politianmeldelse. De aftalte, at H straks skulle komme ud på ejendom-men, men han kom ikke. B turde ej fortsætte arbejdet. Da aviserne skrev om politianmeldelser, blev han enig med sin kone om at betale bidrag til vandværket, og han betalte. Beslutningsarket af 15. marts 1989 om tilladelse til renovering på blandt andet hans ejendom har han først set under ankesagen. Ghar blandt andet forklaret, at han ejer ejendommen E5, som han forpagtede i 1980 og har boet på siden Han undersøgte muligheden for fortsat at anvende brønden til dyrene m.v. Den 27. december 1988 fik han et påbud om at bringe vandkvaliteten i orden. Han besluttede at følge brøndborerens forslag om at lave boringen i brønd om til en tørboring. Ultimo januar 1989 kontaktede han Teknisk Forvaltning om tilladelse og bad samtidig om at blive fri for at betale passagebidrag. Efter at H havde talt med Ø, fik vidnet telefonisk at vide, at han ikke skulle betale passagebidrag for en tørboring. Arbejdet blev udført, og en vandprøve 30. maj 1989 havde et fint resultat. Til trods herfor blev han stævnet med krav om passagebidrag. Sagen blev senere hævet på grund af forældelse, og fordi han havde fået tilladelse fra kommunen med fritagelse for at betale passagebidrag. Han har ikke set beslutningsarket af 15. marts 1989 om tilladelse til renovering på hans ejendom før-end under retssagen. Det undrer ham, at der har været så

11 mange forskellige løsninger på ejendommene. Da de så papirerne igennem på kommunen, var der sat en seddel på vedrørende ejendommen E7 om, at der var truffet en speciel aftale, hvorefter ejendommen ikke skulle betale passage-bidrag. Appellanten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at indstævnte ikke er berettiget til at opkræve passagebidrag hos appellanten, idet appellantens ejendom på tidspunktet for kommunalbestyrelsens tilladelse den 14. februar 1989 fik sin vandforsyning fra en boring, jf. 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 469 af 11. juli 1986 om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens 5 53, stk. 2 (passagebidrag). En boring i bunden af en eksisterende brønd er således en boring i vandforsyningslovens forstand. Det er i givet fald indstævntes bevisbyrde at godtgøre, at der skulle være tale om en brønd på appellantens ejendom, og denne bevisbyrde har indstævnte ikke løftet. Appellanten burde være indrømmet en frist til at opfylde vandkvalitetskravene. Renoveringen af vandforsyningen burde under alle omstændigheder have medført fritagelse for passagebidrag. Indstævnte har fået delegeret kompetencen til at opkræve passagebidrag fra Sakskøbing Kommune, og det er derfor indstævntes ansvar at forvalte den uddelegerede kompetence i overensstemmelse med loven, og indstævnte er under-lagt almindelige forvaltningsretlige regler og principper. Indstævnte har ved sin praksis og fortolkning af begrebet "boring" tilsidesat det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Indstævntes og kommunens politiske hensigt om at opkræve passagebidrag for at få økonomien til at hænge sammen er et usagligt kriterium, der ligger uden for, hvad offentlige myndigheder kan fremme. Indstævnte har endvidere udøvet magtfordrejning ved at tilsidesætte Miljøstyrelsens udtalelse af 5. april 1989.

12 Indstævnte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at vandforsyningen på appellantens ejendom på tidspunktet for kommunalbestyrelsens vedtagelse af tilladelse til indstævnte til opkrævning af passagebidrag ikke skete fra en boring i vandforsyningslovens forstand, men fra det frie vandspejl i en brønd, hvis bund var forsynet med et borerør til større dybde end selve brønden. Allerede af denne grund var ejendom-men ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i henhold til vandforsyningsloven. Landvæsenskommissionspraksis viser, at en boring skal være ført helt op og forseglet i et lukket system, og det er i den forbindelse uden betydning, om der er tilstrækkeligt og godt vand. Først efter at brøndborer B s arbejde var udført, udgjorde appellantens vandforsyning en boring i vandforsyningslovens forstand. Undtagelsen i bekendtgørelsens 2, stk. 4, gælder kun for egentlige boringer, og kun for så vidt angår egentlige boringer med utilfredsstillende vandkvalitet bør kommunen give tilladelse til renovering, jf. herved cirkulære nr. 82 af 11. juli 1986 om forskellige forhold vedrørende vandforsyningsloven ad bekendtgørelsens 2. At appellanten efterfølgende har ændret sin vandforsyning til fremover at ske fra en boring i vandforsyningslovens forstand er indstævnte uvedkommende og har alene haft den virkning i henhold til indstævnte, at ejendommens vandforsyning lovligt fortsat kunne anvendes. Bevisbyrden for, at der skulle have været tale om en boring, påhviler appellanten. Indstævnte bestrider appellantens anbringende om ugyldighed af den af Sakskøbing Kommune meddelte tilladelse, og appellantens anbringender om, at indstævnte måtte have kendskab til forhold, som medfører ugyldighed, afvises som grundløse. Tilladelsesordningen indebærer en arbejdsdeling mellem vandværk og kommune, der som tilsynsmyndighed har den udelukkende hjemmel til at undersøge de omhandlede ejendommes vandforsyning som grundlag for tilladelsen til opkrævning af passagebidrag. Endelig bestrider indstævnte at have øvet nogen forskelsbehandling af grundejere i relation til opkræv-

13 ninger eller ej af passagebidrag, og specielt afvises appellantens anbringende i så henseende for så vidt angår de af appellanten anførte 3 ejendomme. Det er et sagligt hensyn at skulle have penge ind for at kunne yde service. Landsrettens bemærkninger: Efter lov om vandforsyning m.v. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985) 5 3, stk. 2, kan der, når en ny forsyningsledning til en kommunal vandforsyning etableres, pålægges grundejere, til hvis ejendomme der kan leveres vand, bidrag til ledningsnettet. For andre almene vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende, at der pålægges sådanne bidrag. Ifølge lovens 53, stk. 3, fastsætter miljøministeren nærmere regler om adgangen til at pålægge bidraget efter stk. 2. Den dagældende bekendtgørelse nr. 469 af 11. juli 1986 om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens 5 3, stk. 2 (passagebidrag), er udstedt med hjemmel i ovennævnte lovs 53, stk. 3. D e t fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 3, at for private almene vandforsyningsanlæg kan anlæggets ledelse på-lægge passagebidrag som nævnt i stk. 1 og stk. 2, hvis pålægget er godkendt af kommunalbestyrelsen. Betingelserne for på-læg af passagebidrag fremgår af bekendtgørelsens 2. Ifølge bekendtgørelsens 2, stk. 4, kan passagebidrag kun kræves for ejendomme, som får deres vandforsyning fra en boring, hvis boringens vand ikke opfylder de gældende kvalitetskrav, eller hvis boringens beliggenhed eller indretning ikke er tilfredsstillende. Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig den af B afgivne forklaring, til grund, at appellantens vandfor-syning på tidspunktet for byrådets vedtagelse den 14. februar 1989 skete fra det frie vandspejl i en brønd, hvis bund var

14 forsynet med et borerør til større dybde end selve brønden. Vandet, der kom op af borerøret, blev blandet med vandet, der i øvrigt var i brønden, og som var sivet ind fra brøndens si-der eller kommet ned i brønden med overfladevand. Appellantens vandforsyning findes derfor ikke at have været omfattet af begrebet boring i bekendtgørelsens 2, stk. 4, som må forudsætte, at vandet fra et borerør føres helt op til forbrug i et lukket system. Indstævnte har således ikke med henvisning hertil været afskåret fra at opkræve passagebidrag fra appellanten, ligesom appellanten ikke har haft krav på en frist til at forbedre vandkvaliteten eller ændre brønden til en boring. At appellanten efterfølgende har ændret sin vandforsyning til fremover at ske fra en boring i vandforsyningslovens forstand ændrer ikke herved. Appellanten har ikke ved bevisførelsen godtgjort, at indstævnte, der har været bistået af kommunen, har handlet i strid med en lighedsgrundsætning og dermed ikke har behandlet ensartede tilfælde inden for sit forsyningsområde ens, ligesom appellanten ikke findes at have ført bevis for, at indstævnte har varetaget usaglige hensyn, herunder udøvet magtfordrejning. Da indstævnte således har været berettiget til at pålægge appellanten det omhandlede passagebidrag stadfæstes den indankede dom. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, S, betale kr. til indstævnte, Guldborg-Soesmarke Vandværk v/formanden F.

15 Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.