Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området Miljøministeriet Naturstyrelsen Aarhus

Transkript

1 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Redegørelse for Hadsten-området 211 Miljøministeriet Naturstyrelsen Aarhus

2 Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aarhus Lyseng Allé Højbjerg Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211 Forfattere: Naturstyrelsen Aarhus, Aarhus Vand, Stine Rasmussen, Thomas Nyholm og Erling Fuglsang Nielsen Redaktør: Naturstyrelsen Aarhus, Aarhus Vand Emneord: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, geofysik, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, vandindvinding, vandværk, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, arealanvendelse, forureningskilder, sårbare områder, udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder mht. nitrat, indsats forslag Oplag: Elektronisk udgave. ISBN: Forside: Udgivelsesdato: 31.oktober 211 som høringsversion

3 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Indledning...5 Resumé...6 Områdebeskrivelse Vandindvindingsstruktur...9 Vandværker og kildepladser...9 Andre vandindvindere Grundvandsressourcen...15 Gennemførte undersøgelser...15 Grundvandsmagasiner og dæklag Generel områdebeskrivelse Hydrogeologisk lagserie Bund af grundvandsmagasiner Dæklag L1 og grundvandsmagasin S Dæklag L2 og grundvandsmagasin S Dæklag L3 og grundvandsmagasin S Dæklag T1 og T2 og kalk-grundvandsmagasin T Hydrologiske forhold Nettonedbør, grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold Vandbalancer Udpegning af endelige grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande41 Grundvandskvalitet Grundvandstyper og grundvandets alder Vurdering af grundvandsressourcens kvalitet i forhold til nitrat Vurdering af grundvandsressourcens kvalitet i forhold til naturligt forekommende stoffer Vurdering af grundvandsressourcens kvalitet i forhold til andre miljøfremmede stoffer Problemstoffer som påvirker grundvandsressourcens kvalitet lokalt Grundvandsmagasinernes hydrokemiske tilstand...6 Sårbare områder Heterogen geologi og geologiske vinduer Udpegning af nitratsårbare områder...66 Samlet vurdering af ressourcen Arealanvendelse og forureningskilder...69 Arealanvendelse og planmæssige forhold By- og byvækstområder Skov og naturområder SFL-områder og MVJ-aftaler Råstofgraveområder...73 Forureningskilder med tilknytning til landbruget Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal...75 Miljøministeriet, Naturstyrelsen 3

4 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Husdyrtryk og kvælstofoverskud Potentiel kvælstofudvaskning...77 Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Områdeafgrænsninger...84 Drikkevandsområder...84 Indsatsområder...84 Indvindingsoplande...85 Nitratfølsomme indvindingsområder...86 Indsatsområder med hensyn til nitrat Beskyttelsesbehov samt anbefalinger af indsatser og overvågning...89 Beskyttelsesbehov, generelt for OSD og oplande Områdets følsomhed i forhold til nitrat Arealanvendelse Nitratudvaskning Landbrug, punktkilder Andre forureningskilder Vandindvinding Grundvandets kvantitative tilstand...91 Indsatsbehov, anbefalinger til indsatsforslag og overvågning Generelt for OSD Indsatsområder mht. nitrat Vandværker...96 Referencer...97 Bilag...98 Bilag 1: Geofysikreferencer Bilag 2: Oversigt over undersøgelsesboringer Bilag 3: Kalibreringslinje Bilag 4: CFC analyser Bilag 5: Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Bilag 6: V1 og V2 Bilag 7: Vurdering af indsatsbehov for indsatsområder mht. nitrat Bilag 8: Gennemgang af 23 kildepladser for de 19 almene vandværker Bilag 9: Vurdering af indsatsbehov for de 23 kildepladser for de 19 almene vandværker 4 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

5 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Indledning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211 er udarbejdet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen Aarhus som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Grundvandskortlægningen i Hadsten kortlægningsområde blev startet i 26 af det daværende Århus Amt, og overført til og fortsat af Miljøministeriet efter kommunalreformen i januar 27. Forud for Århus Amts opstart af grundvandskortlægningen, er der siden 1997 foregået en omfattende udvikling af kortlægningsmetoder og dertilhørende resultater i området omkring Hadsten by. Der foreligger således et omfattende materiale til beskrivelse af grundvandsressourcen i Hadsten kortlægningsområde. Nærværende redegørelse sammenfatter de resultater, der er opnået siden 1997, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder samt anbefalinger til beskyttelsesbehov og overvågning. Redegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Administrationsgrundlag for miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning udgivet af Miljøministeriet i 29 /1/. Formålet med nærværende redegørelse skal danne grundlag for Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuners videre arbejde med indsatsplaner med henblik på grundvandsbeskyttelse i området. Grundvandskortlægningens resultater skal udgøre et fagligt veldokumenteret grundlag med henblik på beskyttelse af grundvandet mod fremtidige forureninger. Grundvandskortlægningen skal ligeledes udgøre grundlaget for at kunne afhjælpe følgerne af gamle forureninger gennem arealmæssige reguleringer og andre konkrete foranstaltninger. Grundvandskortlægningen foregår ved at afgrænse og bestemme: Grundvandsmagasiner Omfang af beskyttende dæklag over grundvandsmagasinerne Grund- og drikkevandskemiske forhold (vandets kvalitet) De hydrologiske forhold, dvs. grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold Nuværende arealanvendelse, der virker grundvandsbeskyttende eller truende, samt forureningskilder Sårbare områder og revidere andre områdeafgrænsninger Rapporten er overordnet opdelt i fire dele. Første del (kapitel 1 og 2) samler op på den geologiske kortlægning med fokus på grundvandsressourcen. Anden del (kapitel 3) omhandler arealanvendelsen både i forhold til forureningstrusler og beskyttende naturtyper. Tredje del (kapitel 4) behandler områdeafgrænsninger og fjerde del (kapitel 5) består i anbefalinger af tiltag, med henblik på at beskytte den nuværende og fremtidige grundvandsressource. Figurerne stammer i flere tilfælde direkte fra baggrundsrapporterne og kan derfor fremstå med forskelligt layout. Redegørelsen omfatter en rapport i papirformat, en digital afrapportering samt GIS temaer og indberetninger til en række databaser. Den digitale udgave af redegørelsen kan downloades på Naturstyrelsens hjemmeside: Miljøministeriet, Naturstyrelsen 5

6 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Resumé Hadsten kortlægningsområde er beliggende i morænelandskabet fra sidste istid, og er gennemsat af en række begravede dale i flere niveauer. Disse dale er skåret dybt ned i de underliggende aflejringer (nogle ned til mere end 1 m). Udfyldningen i mange af dalene udgøres af smeltevandssand og grus, der således udgør nuværende, såvel som fremtidige grundvandsmagasiner i områder. Nederst, i den for vandforsyningen interessante lagserie, findes kalkaflejringer, som i den nordøstlige del af Hadsten kortlægningsområde er det nederste grundvandsmagasin. Grundvandsmagasinerne i Hadsten kortlægningsområdet består af 3 kvartære sandlag (S1- S3) og 1 kalkmagasin (T3). Mellem grundvandsmagasinerne er lokaliseret vandstandsende lag (L1-L3 samt T1-T2). Det øverste grundvandsmagasin S1 er udbredt i så godt som hele området, mens S2 og S3 primært følger de begravede dale. Kalkmagasinet T3 eksisterer som indvindingsmagasin kun i den nordøstlige del. Generelt for Hadsten kortlægningsområde udgør den nuværende indvinding en beskeden del af den samlede nettonedbør. Presset på vandressourcens størrelse bliver størst i den sydøstlige del, hvis kildepladsen ved Spørring-Todbjerg opstartes. Ud fra et mængdemæssigt synspunkt er det vanskeligt at pege på uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis horisontal udbredelse i omegnen af Hadsten by. Længere vestpå er der til gengæld uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis grundvandsdannelse og en større horisontal udbredelse. Hadsten kortlægningsområde er generelt belastet med nitrat i form af forhøjede koncentrationer af nitrat og stigende og/eller forhøjede koncentrationer af sulfat. Størst er belastningen i den centrale del af Hadsten kortlægningsområde, hvor der er høje nitratkoncentrationer i stor dybde. I hele Hadsten kortlægningsområde er der fund af pesticider og klorid over grænseværdierne. De fleste pesticider er i dag forbudte, men der er enkelte fund af godkendte produkter. Langt de fleste kloridfund stammer fra overfladen i form af vejsalt eller fra lossepladser. Området vest for Hadsten er sårbart over for indtrængen af saltvand i de kvartære magasiner, specielt hvis mængden af oppumpet vand øges. Naturlige forekomster af aggressiv kulsyre og arsen har også en betydning for grundvandskvaliteten i Hadsten kortlægningsområde. Det største problem med aggressiv kulsyre findes mod vest, mens grundvand med høje koncentrationer af arsen, primært findes i boringer i den centrale del. For størstedelen af Hadsten kortlægningsområdet gør det sig gældende, at arsenholdigt grundvand også har et højt indhold af jernforbindelse hvorved arsen fjernes ved simpel vandbehandling. I Hadsten kortlægningsområde findes i alt 5 V1 kortlagte grunde, heraf 3 i grundvandsdannende oplande og 4 i indvindingsoplande til kildepladser. Derudover er 25 V2 kortlagte grunde lokaliseret, heraf 2 i grundvandsdannende oplande og 2 i indvindingsoplande til kildepladser. Overordnet set er Hadsten kortlægningsområde sårbart overfor nitrat. Arealanvendelsen er domineret af landbrug, som udgør en trussel for det fremtidige grundvand, hvis der ikke gøres en indsats for at beskytte nitratfølsomme grundvandsmagasiner. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i kortlægningsområdet er på baggrund af landbrugsdata opgjort til ca. 8 mg/l, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l. Gennemsnitstallene dækker over store variationer indenfor områderne, hvor der 6 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

7 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner mange steder ses stor potentiel nitratudvaskning over 1 mg/l og flere steder endda over 125 mg/l. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er udpeget ud fra resultaterne af kortlægningen og på baggrund heraf, er der udpeget indsatsområder mht. nitrat. Ud af Hadsten kortlægningsområdes 194,5 km 2 er 117,2 km 2 udpeget som NFI. Der er udarbejdet oversigter over beskyttelsesbehovene, forslag til indsatser samt forslag til overvågning for de udpegede indsatsområder mht. nitrat samt grundvandsdannende oplande. I oversigten over indsatsområder mht. nitrat angives, at 8 har et mindre, 12 har et moderat og 7 har et stort indsatsbehov for at reducere nitratforureningen. For de grundvandsdannende oplande til de 23 kildepladser (ved 19 almene vandværker) i Hadsten kortlægningsområde har 4 et mindre, 13 et moderat og 6 et stort indsatsbehov for, at reducere nitratforureningen. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 7

8 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Områdebeskrivelse Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning udføres i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og for nærværende rapport omfatter dette Hadsten kortlægningsområde, der strækker sig fra Laurbjerg, Hadsten, Voldum mod nord til Hagsholm, Hinnerup, Mejlby mod syd, og dækker ca. 19 km 2. OSD er inddelt i 5 generelle indsatsområder; Houlbjerg, Skjød, Lyngå, Selling og Hadbjerg. Placering af område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) som udgør Hadsten kortlægningsområde med angivelse af de 5 generelle indsatsområder samt kommunegrænser. Hadsten kortlægningsområde er domineret af landbrugsarealer, hvor skov- og naturarealer dog udgør væsentlige arealer i den vestlige del af kortlægningsområdet. Byområderne udgøres hovedsageligt af mindre byer med Hadsten by i periferien af kortlægningsområdet mod nord. De geologiske forhold i Hadsten kortlægningsområdet er komplekse, idet begravede dale i undergrunden giver store forskelle på, fra hvilket magasin og fra hvilken dybde, indvindingen kan foretages. Indvinding ved Hadsten kortlægningsområdes 19 almene vandværker foregår primært fra sand- og grusmagasiner. I den nordøstlige del indvindes fra kalkmagasiner. 8 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

9 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner 1 Vandindvindingsstruktur Formålet med dette kapitel er at beskrive, hvordan den nuværende indvinding med de tilladelser som er givet eller som forventes givet i kortlægningsområdet, fordeler sig, dels på virksomhedstyper og dels på størrelsen på enkelte indvindinger. Dette inkluderer således også den forventede fremtidige store indvinding ved Spørring-Todbjerg. Indvindingsstrukturen har betydning i relation til sårbarhed og arealanvendelse, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Strukturen har også betydning for vurderingen af den fremtidige ressource. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandet belastes i forhold til ressourcens størrelse. Vandbalancen beskrives nærmere i kapitel 2.3. Den samlede grundvandsindvinding i området svarer til ca. 5 mm/år (se nedenstående tabel). Dette inkluderer både vandværkernes og anden indvinding. Tabel 1.1. Tabellen viser vandbalancen for modelområdet i kalibreringsperioden Den planlagte indvinding ved Spørring-Todbjerg er ikke med i denne tabel. Restleddet dækker bl.a. over strømning over randen (efter /11/). Det ses af tabellen, at den nuværende oppumpning kun udgør en beskeden del af den samlede nettonedbør. Vandværker og kildepladser Figur 1.1 viser placering af vandværker inden for Hadsten kortlægningsområde. Det drejer sig om 18 aktive vandværker, hvor nogle har flere kildepladser, samt den forventede kildeplads ved Spørring-Todbjerg. Placering af kildeplads ved Spørring-Todbjerg er endnu ikke fastlagt, og nedenstående figur viser placering af eksisterende boringer, hvorfra data til nærværende rapport er indsamlet. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 9

10 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 1.1. Placering af aktive vandværker i Hadsten kortlægningsområde med angivelse af tilladte indvindingsmængde for eksisterende kildepladser, samt en forventet indvindingstilladelse til Spørring-Todbjerg kildeplads. Udtrukket fra Jupiter juli 211. Af figur 1.1 fremgår at de største drikkevandsindvindinger foregår i den østligste del af Hadsten kortlægningsområde, hvilket jo afspejler placeringen af den største by i området, Hadsten. Spørring-Todbjerg Kildeplads, beliggende i Aarhus Kommune, bliver den største kildeplads for området, såfremt der gives endelig tilladelse til den indvinding. De senest tilgængelige indvindingstal er vist på nedenstående tabel (tabel 1.2). 1 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

11 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner AnlægsNavn Vandindvindingstilladelse Faktisk indvinding m 3 /år m 3 (år) Brundt Vandværk Bøstrup Vandværk, Bøstrupvej Sammen med nedenstående vv Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej Granslev Vandværk Hadbjerg Vandværk Hallendrup Fælles Vandværk Haurum Vandværk Haxholm Vandværk Houlbjerg Vandværk Hadsten Vandværk, Ravnsgårdsvej Hadsten Vandværk, Granvej Hadsten Vandværk, Bavnehøjvej Hadsten Vandværk, Selling Lyngå Vandværk Lyngå Vestre Vandværk Neder Hadsten Vandværk Nielstrup/Bramstrup Vandværk Sandby Vandværk Spørring Todbjerg Kildeplads Forventet: 1.5. Sølvsten Vandværk Vitten Vandværk Voldum Vandværk Ødum Vandværk Tabel 1.2 Vandværkernes aktuelle indvinding 21 (for langt hovedparten af vandværkerne) og indvindingstilladelser. Kilde: Jupiterdatabasen 29. juni 211 og enkelte rettelser 19. juli 211. Udover vandværker inden for Hadsten kortlægningsområdet, er data fra vandværker udenfor Hadsten kortlægningsområde og indvindingsmængder fra nu nedlagte inddraget i grundvandsmodellen. Data fra de største indvindere, der er anvendt i grundvandsmodellen, ses på figur 1.2. Figuren viser blandt andet samlet indvinding og bidrag for de største indvindere. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 11

12 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 1.2: Samlet grundvandsindvinding samt årlige indvindingsmængder for de største indvindere i modelområdet. Den samlede indvinding for 29 er ikke korrekt, da der ikke var foretaget indberetning for alle vandværker, da data blev trukket ud til modellen (2. april 21). Efter /11/. Figuren viser, at den samlede indvindingsmængde er faldet gennem de seneste 3 år. Dog vil der i fremtiden blive en markant stigning hvis Spørring-Todbjerg Kildeplads etableres og sandsynligvis starter indvinding med 1,5 mio. m 3. Andre vandindvindere De større enkeltindvindingsanlæg udgøres af industrier, dambrug, gartnerier, markvanding m.v. med egen indvindingstilladelse. Især markvanding og gartnerier udgør en betragtelig del af den samlede indvinding (figur 1.3). I øvrige indgår ikke-almene vandværker, hotel, camping og lignende og enkeltindvindere med de tilladte indvindingsmængder, 12 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

13 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner der er opgivet i Jupiterdatabasen ( juli 211). Det skønnes at ikke-almene vandværker og enkeltindvindere bidrager med yderligere mindst 34. m3/år (ud over hvad der fremgår af figuren). 1,% 1,6%,3% 16,8% Anden industri Levnedsmiddel industri Markvanding og gartneri Private vandværk Øvrige 8,3% Fig Fordeling af grundvandsindvinding på anlægstyper. Figuren viser de tilladte mængder udregnet som procent. Figuren dækker samtlige aktive anlæg (V1 V95) i OSD. I kategorien markvanding og gartneri er der en enkelt indvinder, der henter vand fra et vandløb (8. m3/år). Figuren omfatter en samlet tilladelse på m 3 /år (data fra juli 211). På fig. 1.4 er vist, hvor stor en del af det samlede forbrug, som det planlagte Spørring Todbjerg Kildeplads vil stå for, hvis det sættes i gang med en tilladelse på 1.5 mio. m 3. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 13

14 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner,7%,1% 7,3% 56,4% 35,% Anden industri Levnedsmiddel industri Markvanding og gartneri Private vandværk Øvrige Spørring - Todbjerg,5% Fig Fordeling af grundvandsindvinding på anlægstyper inklusive Spørring Todbjerg Kildeplads. Figuren omfatter en samlet tilladelse på m 3 /år. Øvrige bemærkninger se fig. 1.3 (data fra juli 211). 14 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

15 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner 2 Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandskortlægningen baseret på afgiftsfinansieringen i kortlægningsområdet blev påbegyndt af Århus Amt i 26. Dog har der allerede tidligere i Århus Amts tid foregået kortlægninger for andre midler end afgiftsmidler i centrale dele af kortlægningsområdet i den daværende Hadsten Kommune /2/. Desuden er der gennem årene foretaget løbende kortlægning efter betydelige råstofforekomster og foretaget en detailundersøgelse omkring Frijsenborg i 23. Samlet har undersøgelserne omfattet: Geofysiske kortlægninger Fladedækkende PACES/PACEP har til formål at kortlægge den naturlige beskyttelse af magasinerne. Fladedækkende TEM (TEM4, PATEM, HMTEM og SkyTEM) har til formål at understøtte den geologiske model for området, herunder kortlægning af magasinbunden, fordelingen af sand/ler, begravede dale og andre strukturer i undergrunden. De fladedækkende undersøgelser er fulgt op med en seismisk undersøgelse i den centrale del af Hadsten kortlægningsområde, hvor TEM undersøgelserne ikke gav et entydigt svar på de geologiske forhold. Der er foretaget råstofkortlægning med Wenner metoden i et område omkring Vitten. Formålet var at få belyst forholdet mellem sand og ler i et fremtidigt (nu aktivt) råstofområde. Andre områder end Vitten er ligeledes dækket med Wennerdata, men til forskel for Vitten området, hvor råstofgravning forhindrede det, er områderne efterfølgende kortlagt med den nyere datametode PACES. I bilag 1 findes en oversigt over indsamlede geofysiske data i form af GERDA protokol sammen med referencer på tilhørende rapporter og deres rapportprotokol. Geofysikdata er indlæst i GERDAdatabasen og rapporterne foreligger i rapportdatabasen. Se Boringsregistrering og potentialekort samt opsamling af vandkemiske data Der er gennemført en boringsregistrering med synkronpejlerunde /3/. I borearkivet blev der registreret omkring 425 boringer forud for selve kortlægningen. På baggrund af synkronpejlerunden er der optegnet et potentialekort for kortlægningsområdet. Undersøgelsesboringer En række boringer er gennemført i Hadsten kortlægningsområdet som udover at verificere de geofysiske resultater giver vital viden om litologi samt sediment- og vandkemi. Dybe boringer supplerer de eksisterende boringer med viden om de dybereliggende dele af sedimenterne, specielt grundvandsmagasinerne i de begravede dale, samt information omkring potentiale- og gradientforhold i de enkelte grundvandsmagasiner. Korte boringer er hovedsageligt udført med henblik på at belyse lerdæklagstykkelser og omfanget af potentielle vandførende sandlag oven på lerplateauerne, der grænser op til de begravede dale. Undersøgelsesboringerne er udført i 5 omgange: 12 boringer udført i perioden i forbindelse med videreudvikling af de geofysiske målemetoder PACEP til PACES, TEM til PATEM samt ellog-boremetoden til bedre vandprøvetagning mv. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 15

16 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner 9 boringer udført i efteråret 23 i forbindelse med detailundersøgelser ved Frijsenborg 24 korte boringer udført i 25/26 i forbindelse med kalibreringslinje ved Skjød, hvor der også blev udført prøveopgravning på udvalgte lokaliteter 6 korte og 9 dybe boringer udført i 26 (Århus Amt) i forbindelse med den afgiftsfinansierede kortlægning 14 korte boringer udført i 27 (Miljøcenter Århus) i forbindelse med den afgiftsfinansierede kortlægning En liste over udførte undersøgelsesboringer er vist i bilag 2 hvor referencer til tilhørende rapporter er angivet. Boringerne er indlæst i Jupiterdatabasen. Se Stratigrafisk analyse af boringer Af de udførte undersøgelsesboringer, er 6 boringer (78.128, , , , og ) udvalgt til nærmere stratigrafisk analyse. Der er foretaget en relativ aldersbestemmelse ud fra sedimenterne og foretaget korrelation af lagserien mellem boringerne /4/ og /5/. Analyserne er foretaget af SedimentSamarbejdet (SESAM). Resultater er anvendt aktivt i den geologiske model. Kalibreringslinje ved Skjød I 25 og 26 blev der udført en række geofysiske målinger (PACES, EM38, SkyTEM), boringer (snegleboringer, ellog-boringer) og prøvegravninger langs en nøje udvalgt linje i Skjød-området (bilag 3). Formålet med kalibreringslinjen var at justere forskellige parametre, der benyttes i forbindelse med databearbejdning, tolkning og omsætning af de geofysiske målinger til geologiske oplysninger som litologi, lagtykkelser og lagdybder. Resultater af kalibreringslinjen er anvendt aktivt i den geologiske model og sårbarhedskortlægningen og er ikke afrapporteret særskilt. Overordnet vandværksstruktur og vandværksbeskrivelser Rapport over overordnet vandværksstruktur og vandværksbeskrivelser /6/ gennemgår Hadsten kortlægningsområdets vandforsyningsstruktur, vandindvindingsfordeling og kemiske tilstand af rå- og drikkevand. Rapporten beskriver også beregninger af indvindingsoplande med AEM-metoden. Overordnet grundvands- og sedimentkemi De generelle grundvandskemiske forhold er vurderet ud fra udvalgte stoffer og en række beregnede parametre som vandtype og forvitringsindeks. Derudover er nitratfrontens beliggenhed, status for fund af miljøfremmede stoffer og områdets sårbarhed ud fra de kemiske resultater vurderet. Dette arbejde er beskrevet i rapporten /7/. En sedimentkemisk analyse af opborede jordprøver på 16 boringer (se bilag 2) med henblik på bestemmelse af nitratreduktionskapaciteten i sedimenterne er dels foretaget i /7/. Beskrivelse af nitratfrontens beliggenhed ud fra farveskift i sedimenterne en såkaldt redoxkortlægning - er foretaget af Rambøll og beskrevet i et notat /8/. Der er foretaget CFC aldersbestemmelse på 7 boringer (se bilag 4). Analyserne er udført af GEUS og afrapporteret som excelfiler. Hydrogeologisk model Der er opstillet en hydrogeologisk model, som har til formål at afgrænse grundvandsmagasinerne, beskrive sammensætningen af disse grundvandsmagasiner, 16 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

17 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner angive en vurdering af lerdæklag over grundvandsmagasinerne, gøre rede for den geologiske dannelseshistorie og afgrænse områder med fælles geologiske træk. Modellen dækker et geografisk område på ca. 7 km 2 da de hydrauliske rande til den hydrologiske model og kortlægningsområdets geologiske forhold dikterede dette. Resultaterne er beskrevet i rapporten /9/, der indeholder den geologiske forståelsesmodel, den hydrogeologiske model og en vurdering af de hydrauliske data. Arealanvendelse og forureningskilder Der er foretaget en vurdering af områdets arealanvendelse og forureningskilder. Dette er beskrevet nærmere i rapporten /1/. Grundvandsmodel for Hadsten Kortlægningsområde Opstillet en grundvandsmodel for et ca. 255 km 2 stort område /11/. Grundvandsmodellen er baseret på den ovennævnte hydrogeologiske model. Grundvandsmodellen indeholder tre kvartære lerlag, tre kvartære sandlag, tre prækvartære lag bestående af fed plastisk ler, tertiært ler/sand og de øverste 3 meter af kalken. Der er tale om en stationær grundvandsmodel, der simulerer strømningen i den mættede zone. Modellen er anvendt til at simulere syv forskellige scenarier for hhv. nuværende, tilladt og ingen grundvandsindvinding, effekt af hhv. mindre og større nettonedbør og endelig to scenarier for en eventuel ny kildeplads ved Spørring-Todbjerg. Desuden giver grundvandsmodellen viden om den samlede grundvandsressource i området. På baggrund af scenarierne er der bestemt indvindings- og grundvandsdannende oplande for de almene vandværker i modelområdet samt den nye kildeplads ved Spørring-Todbjerg. SSV Hadsten Geostatistical estimation of structural vulnerability SSV-beregningerne foretager en statistisk oversættelse af de geofysiske resultater på baggrund af litologiske oplysninger fra boringer /12/. Der opnås det statistisk bedste resultat til bestemmelse af lertykkelsen i de øverste 3 m af jordlagene og anvendes som et led i udarbejdelsen af Nitrat Følsomme Indvindingsområder (NFI). Grundvandsmagasiner og dæklag Resultater fra grundvandskortlægningen skal blandt andet vise udbredelsen og sammensætningen af de grundvandsmagasiner, der har betydning for det hydrologiske kredsløb i området /1/. Udpegning af grundvandsmagasiner er beskrevet indgående i den hydrogeologiske model for Hadsten kortlægningsområde fra 29 /9/. Nærværende kapitel er et resumé af de vigtigste konklusioner fra denne model Generel områdebeskrivelse Hadsten kortlægningsområde er beliggende i morænelandskabet fra sidste istid (figur 2.2.1). Det må formodes, at Hadsten kortlægningsområde har været udsat for gentagen glacial erosion og glacialtektoniske begivenheder. Landskabet består i dag af kuperede moræneflader, der gennemskæres af en række tunneldale, som har drænet smeltevand fra iskapperne. Området er karakteriseret ved store terrænforskelle med højdedrag ved Vissing og lavereliggende områder ved eksempelvis Lilleåen. Bakkepartierne ved Ølst, Hinge og Lysnet består af foldede lag af tertiære bjergarter, og boringer i området viser repetitioner af tertiære lagserier, der tyder på glacial opstakning af flager. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 17

18 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Udsnit af Per Smeds Landskabskort og israndslinjer for Hovedfremstødet og det ungbaltiske fremstød. Udsnit fra /9/. Under overfladen tegner der sig et andet billede end Per Smeds Landskabskort. De gentagende istidsoverskridelser i kvartærtiden har gennemsat Hadsten kortlægningsområde med en række begravede dale, der er skåret dybt ned i de underliggende aflejringer. Dalene er lokaliseret i flere niveauer, og er i flere tilfælde skåret ned til dybder på mere end 1 m under det nuværende havniveau. Da udfyldningen i mange af dalene udgøres af smeltevandssand og grus, repræsenterer, nogle men ikke alle dale derfor meget vigtige nuværende såvel som fremtidige grundvandsmagasiner i områder. Under de kvartære aflejringer findes tertiære aflejringer, som er en del af fællesbetegnelsen prækvartære aflejringer, der forefindes som glimmerler, miocænt sand og længere nede fed plastisk tertiært ler og kalk. Nederst i den for vandforsyningen interessante lagserie findes kalkaflejringer fra Danien. En saltpude langt under kalken i den nordøstlige del af Hadsten kortlægningsområde har betinget, at Danienkalkaflejringer er blevet bragt op til et så højt niveau at kalken er interessant for vandforsyning. I den nordøstlige del af Hadsten kortlægningsområde er Danienkalken således det nederste grundvandsmagasin. På baggrund af den sammenstillede viden er modelområdet opdelt i fire overordnede strukturelle elementer (figur 2.2.2). 18 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

19 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Kort over navngivning af begravede dale, og tertiære plateauer samt modelområdets opdeling i 4 overordnede strukturelle elementer Frijsenborg-Foldby Plateauet, Hadsten Truget, Hadsten Plateauet og Voldum Strukturen. Modificeret efter /9/. Voldum strukturen mod nordøst adskiller sig fra den øvrige del af modelområdet, idet kalken ligger højt. I en 5-1 km bred zone op mod Voldum strukturen er de fede plastiske tertiære leraflejringer hævet til en terrænnær position og udgør zonen der betegnes som Hadsten plateauet. Sydvest herfor ses først Hadsten Truget og herefter Frijsenborg-Foldby plateauet, hvor den tertiære lagserie virker mere uforstyrret. Hele området gennemskæres af begravede dale, herunder større, gennemgående dalsystemer og mindre sidedale. Betegnelsen plateauer henfører til, at den tertiære ler ligger højt i lagserien, og fungerer som plateauer mellem de begravede dale. Et overblik over områdets geologiske opbygning, er vist i nedenstående figur Betragtes principskitsen kan det ses, at den tertiære lagserie (alle nuancer af blå farver) på Frijsenborg-Foldby plateauet har en pæn horisontal udbredelse med kun få forstyrrelser. På Hadsten plateauet ligger det fede tertiære ler (mørkeblå farve) højt, og går i dagen (ligger i terræn) flere steder. Herfra kiler det fede ler ud op mod kalken mod nordøst (grøn farve), som rejser sig op mod terræn, og går i dagen på profilets nordøstligste punkt på Voldum strukturen. Dybt nedskåret i de prækvartære (både tertiære lere og kalk) aflejringer ses en række begravede dale med varierende indfyldninger (rød farve for sand og grus, brun farve for ler) adskilt af plateauer med tertiær ler. Enkelte af dalene er skåret gennem aflejringerne af fed ler og ned i den underliggende kalk. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 19

20 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Principskitse af modelområdets geologiske opbygning. Fra /9/. Principskitsen viser, at Hadsten kortlægningsområde er et geologisk meget kompliceret område Hydrogeologisk lagserie Den hydrostratigrafiske lagserie i Hadsten kortlægningsområde består af 9 lag, heraf 6 kvartære lag og 3 tertiære lag. Et overblik over lagenes navn og beskrivelse er vist i nedenstående tabel /2.2.1/. Lag med ler (L1-L3 samt T1-T2) kaldes oftest dæklag eller lerdæklag da de kan dække for nedtrængende forurening til underliggende grundvandsmagasin (S1-S3 samt T3). 2 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

21 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Tabel Hydrostratigrafisk models lagserie for Hadsten kortlægningsområde. De øverste 6 lag er kvartære mens de nederste 3 er tertiære. Dog er vigtige tertiære grundvandsmagasiner inkluderet i det nederste kvartære lag S3, da der er tale om en hydrostratigrafisk model. I grundvandsmodellen er S1 og S2 underinddelt i hver 3 lag. Efter /9/. Den hydrostratigrafiske model er opstillet ved hjælp af et net af profillinjer gennem Hadsten kortlægningsområdet (se /9/). Profillinjerne er orienteret efter dybtliggende strukturer og indeholder størstedelen af de data, der ligger til grund for kortlægningen. Antallet af boringer bliver mere sparsomt med dybden, og tolkning af de geologiske informationer knytter sig med dybden mere til de geofysiske metoder som TEM. Profillinjerne dækker ikke fuldstændigt datatypen (PACES) som anvendes fuldt ud i kortlægningen af sårbarheden over for nedtrængende forurening til grundvandsmagasiner /12/, hvorfor udbredelse og tykkelse af lerdæklag i de øverste 3 m af den hydrostratigrafiske model er orienterende og ikke fuldstændig. En sammenligning af resultater fra de øverste 3 m mellem de i den hydrogeologiske model anvendte TEM data Miljøministeriet, Naturstyrelsen 21

22 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner og med PACES data viser, at der med TEM-metoden i Hadsten kortlægningsområdet er muligt at foretage en tilfredsstillende overordnet kortlægning af de øverste 3 m /12/ Bund af grundvandsmagasiner I Hadsten kortlægningsområde er grundvandsmagasiner tilknyttet kvartære og tertiære sand- og gruslag samt i den nordøstlige del, opsprækket kalk ligeledes fra tertiær. Den fede ler fra paleocæn og eocæn (T2) udgør den sikre hydrauliske bund af de kvartære grundvandsmagasiner (S1-S3). Kortet (figur 2.2.4) over koten for denne bund viser, at de begravede dale træder frem, og de vurderes at være styrende for grundvandsstrømningen i de dybereliggende grundvandsmagasiner, som også vil være styrende for den regionale grundvandsstrømning hvis der er god hydraulisk kontakt mellem magasinerne i hele lagserien. Over T2 ligger T1 der overvejende er uinteressant for indvinding af grundvand. Figur Koten for bunden af de kvartære og tertiære grundvandsmagasiner. Efter /9/. Den underliggende kalk T3 udgør et grundvandsmagasin i den nordøstlige del. Den hydrauliske bund af dette kalkmagasin vurderes til at være 3 m nede i kalken ud fra viden om, at kalken ændrer sig til at være mere tæt og dermed have en så dårlig hydraulisk ledningsevne, at den er uegnet til vandforsyning /9/ Dæklag L1 og grundvandsmagasin S1 Udbredelse og tykkelse af det øverste lerdæklag L1 samt dets tilhørende grundvandsmagasin S1 er vist i nedenstående figur og De største mægtigheder og mest regulære udbredelsen af L1 ses i den sydøstlige del og med en gennemsnitstykkelse i hele Hadsten kortlægningsområde på ca m. På baggrund af boringer tolkes laget primært til at bestå af en normal gennemsnitsmoræneler for det østjyske område (siltet, sandet og svagt gruset moræneler), men stedvist antyder geofysikken, at der også kan være lokale forekomster af smeltevandsler. 22 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

23 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Skematisk oversigt over udbredelsen og tykkelsen af dæklag L1. Efter /9/. S1 har sin største udbredelse i den centrale og sydøstlige del af Hadsten kortlægningsområde, og er i høj grad knyttet til de begravede dale hvor de største mægtigheder er lokaliseret. S1 har også udbredelse på de tertiære lerplateauer mellem de begravede dale, hvorved der er risiko for at forurenet vand kan drænes fra plateauerne til de begravede dale og derved forurene dybtliggende magasiner. S1 udgøres primært af smeltevandssand, men der ses dog også indslag af smeltevandsgrus. Udbredelsen af L1 og S1 er ikke sammenfaldende, og S1 er derfor stedvist dårligt beskyttet. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 23

24 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Skematisk oversigt over udbredelsen og tykkelsen af grundvandsmagasinerne S1. Efter /9/ Dæklag L2 og grundvandsmagasin S2 Dæklag L2 er i det meste af området begrænset til de begravede dale. Kun enkelte steder på de tertiære plateauer mellem dalene samt op mod Voldumstrukturen ses laget udenfor de begravede dale (figur 2.2.7). 24 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

25 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Skematisk oversigt over udbredelsen og tykkelsen af dæklag L2. Efter /9/. Lithologien i L2 veksler mellem moræneler og smeltevandsler samt smeltevandssilt. Nedenstående figur viser de områder, hvor L2 overvejende består af smeltevandsler og silt. I de resterende områder sammenlign figur og består L2 af moræneler, der overvejende beskrives som svagt siltet, sandet og svagt gruset. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 25

26 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Angivelse af hvor L2 primært består af smeltevandsler. Efter /9/. Grundvandsmagasinet S2 er næsten udelukkende begrænset til de begravede dale (figur 2.2.9), hvor det er beliggende på dybder ned til lidt over hundrede meter under havniveau. Der ses dog også mere spredte forekomster op mod Voldum strukturen. De største mægtigheder af S2 findes i den vestlige del af Hadsten Truget. 26 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

27 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Skematisk oversigt over udbredelsen og tykkelsen grundvandsmagasinerne S2. Efter /9/. Lithologien for S2 er beskrevet ud fra de få boringer, der træffer magasinet. I de begravede dale, er lithologien beskrevet som smeltevandssand med vekslende kornstørrelsesfordeling og med indslag af grus. Tilsvarende vekslende kornstørrelser ses også på de tertiære plateauer, men her overvejende uden indslag af grus. S2 er i de fleste begravede dale beskyttet af over 2 m ler, men der er også enkelte steder, hvor L2 kun yder ringe beskyttelse. Dette gør sig specielt gældende i Hadsten truget Dæklag L3 og grundvandsmagasin S3 L3 er primært begrænset til de begravede dale, hvor dets bund er beliggende ned til 1 m under havniveau (figur 2.2.1). Øst for Hadsten ses dog enkelte forekomster op mod Voldum strukturen. L3 består overvejende af en sandet, svagt siltet og svagt gruset moræneler. Enkelte steder er indarbejdet flager af fed ler. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 27

28 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Skematisk oversigt over udbredelsen og tykkelsen af dæklag L3. Efter /9/. Underliggende S3 findes kun helt sporadisk i Hadsten kortlægningsområdet og er primært placeret i de begravede dale (figur ). Tykkelsen af de få forekomster af S3 er forholdsvis begrænset og overstiger kun få steder 3 m. I de få boringer, hvor S3 er truffet beskrives S3 typisk som mellemkornet, svagt gruset til gruset sand. 28 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

29 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Skematisk oversigt over udbredelsen og tykkelsen grundvandsmagasinerne S3. Efter /9/ Dæklag T1 og T2 og kalk-grundvandsmagasin T3 Som dæklag for kalkmagasinet T3 optræder de tertiære aflejringer T1 (figur ) og T2 (figur ). Der er få boringer, der kan give oplysninger om T1 som består af miocæne aflejringer. Boringerne viser, at laget overvejende udgøres af glimmerler med indslag af glimmersand og glimmersilt. Laget er primært truffet i den vestlige del af området på Frijsenborg-Foldby plateauet udenfor de begravede dale. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 29

30 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Tykkelsen af lag T1 i den del af modelområdet hvor det har været muligt at beregne den. Efter /9/. Under dette lag træffes T2 (øvre paleocæne, eocæne og oligocæne aflejringer), som forventes at dække kortlægningsområdet på nær Voldum strukturen mod nordøst. Det har dog ikke været muligt at træffe bunden af T2, hvorfor figur kun viser tykkelsen af T2 i en del af området. T2 består øverst af oligocænt siltet og sandet ler, mens underliggende eocæn og palæocene aflejringer består af fedt ler. 3 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

31 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Tykkelsen af lag T2 i den del af modelområdet hvor det har været muligt at beregne den. Det har ikke været muligt at definere bunden af T2 eller toppen af kalken T3 - mod sydvest. Efter /9/. Flere af de begravede dale er nederoderet så dybt, at T1 og T2 er fjernet eller meget tynde, og de yder således kun en lille beskyttelse af den underliggende kalk. Det nederste lag T3 udgøres af kalkmagasinet fra danien. Figur viser udbredelsen af kalkaflejringer i den nordøstlige del. Kalken i den sydvestlige del er uden vandforsyningsinteresse. Kalken beskrives i boringer som flintholdigt til stærkt flintholdigt kalksandskalk. De begravede dale er stedvist skåret ned i kalken. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 31

32 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Koten for toppen af kalken. I et niveau 3 m under denne top, vurderes den hydrauliske bund af kalk-grundvandsmagasinet at ligge. Efter /9/. Hydrologiske forhold Det rådgivende ingeniørfirma COWI har for Naturstyrelsen opstillet, kalibreret og valideret en stationær numerisk grundvandsmodel for Hadsten kortlægningsområde via modelværktøjet GMS og modelkoden MODFLOW /11/. Med grundvandsmodellen er der blandt andet foretaget beregninger af vandbalancer og af eksisterende og fremtidige oplande til de almene vandværker for 7 scenarier. Nærværende afsnit bygger på resultaterne af grundvandsmodelleringen og mange af figurerne og tabellerne er taget direkte fra eller er modificeret fra COWI s afrapportering til Naturstyrelsen Nettonedbør, grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold Nettonedbør Den beregnede nettonedbør, der anvendes som input til grundvandsmodellen, er vist i nedenstående figur. Den gennemsnitlige nettonedbør for modelområdet for kalibreringsperioden er 33 mm/år, hvilket svarer til godt 84 mio. m 3 /år. Den gennemsnitlige nettonedbør for perioden er større end for perioden (kalibreringsperioden for Århus Nord-modellen /14/) hvilket skyldes, at den gennemsnitlige nedbør har været tilsvarende 5-1 mm/år større. 32 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

33 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Nettonedbør for kalibreringsperioden Indenfor Hadsten kortlægningsområdet er der 4 aquiferer: S1, S2, S3 og T3. De 3 førstnævnte aquiferer består af smeltevandssand, mens T3 består af kalk. Grundvandsdannelse Nettonedbøren er lig med grundvandsdannelsen til det øverste lag, akvitarden L1. For kalibreringsperioden og i gennemsnit for hele modelområdet gælder, at godt halvdelen af nettonedbøren (17 mm/år) fortsætter via L1 til den underliggende aquifer S1, mens knap halvdelen af nettonedbøren via akvitarden L1 ender i dræn og vandløb (=(33-17) mm/år =16 mm/år), se vandbalancediagrammet i nedenstående figur For kalibreringsperioden og i gennemsnit for hele modelområdet gælder, at grundvandsdannelsen aftager med dybden. Grundvandsdannelsen til S2 udgør 23 % (=76*1%/33) af nettonedbøren, mens grundvandsdannelsen til kalk-aquiferen T3 blot udgør knap 8 % (=26*1/33) af nettonedbøren i den aktuelle situation. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 33

34 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Vandbalance for den kalibrerede model. Værdier i mm/år. I de 4 nedenstående kort på figur ses grundvandsdannelsen til hver enkelt af de 4 aquiferer. Grundvandsdannelsen er den beregnede lodrette strømning gennem toppen af aquiferen og er angivet i mm/år. En positiv grundvandsdannelse betyder at der strømmer grundvand til aquiferen fra det overliggende lag, mens en negativ grundvandsdannelse (vist med blå farver i figurerne) betyder at der strømmer grundvand fra aquiferen til det overliggende lag. Af figurerne ses at de vandløbsnære områder generelt er udstrømningsområder med opadrettet grundvandsstrømning. Grundvandsdannelsen kan ændre sig markant i forhold til de viste figurer for kalibreringsperioden 22-26, hvis nettonedbøren ændrer sig markant, eller hvis man ændrer markant på indvindingsstrukturen og via nye indvindingsboringer begynder at trække grundvand ned, og dermed øge grundvandsdannelsen, andre steder. 34 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

35 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Grundvandsdannelse til S1, mm/år Grundvandsdannelse til S3, mm/år Grundvandsdannelse til S2, mm/år Grundvandsdannelse til T3, mm/år Figur Grundvandsdannelser til S1, S2, S3 og T3 for kalibreringsperioden Grundvandets strømningsforhold Grundvandsdannelsen opbygger grundvandspotentialet, hvilket forårsager grundvandsstrømning fra områder med højt grundvandspotentiale til områder med lavt grundvandspotentiale. Vandløb, dræn og indvindingsboringer dræner grundvandsstrømningen og skaber karakteristiske gradienter i grundvandspotentialet. I modelområdet er spændet på grundvandspotentialerne knap 9 m. I figur ses de simulerede potentialebilleder for de 4 aquiferer for kalibreringsperioden. De større vandløb Lilleå og Granslev Å ses at have en markant sænkende effekt på grundvandspotentialet, der for Lilleåens vedkommende forplanter sig helt ned i kalken. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 35

36 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Grundvandspotentiale for S1, moh Grundvandspotentiale for S3, moh Grundvandspotentiale for S2, moh Grundvandspotentiale for T3, moh Figur Simulerede grundvandspotentialer i de 4 aquiferer for kalibreringsperioden. Den endelige fastlæggelse af randbetingelserne for grundvandsmodellen er sket ud fra magasinspecifikke potentialekort konstrueret for hver af de 4 aquiferer og beliggenheden af vandløb. Randbetingelserne til grundvandsmodellen blev indledningsvist fastlagt ud fra et regionalt potentialekort konstrueret af Miljøcenter Århus og beliggenheden af vandløb. Det regionale potentialekort er vist sammen med det simulerede grundvandspotentiale i S1 på nedenstående figur Der henvises til /11/ for en mere uddybende beskrivelse af forskellene mellem de observerede trykniveauer og de simulerede trykniveauer med grundvandsmodellen samt forskellene mellem de observerede vandføringer i vandløbene og de simulerede vandføringer i vandløbene med grundvandsmodellen. 36 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

37 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Sammenstilling af det simulerede grundvandspotentiale i S1 og det regionale potentialekort, der blev fremstillet af Miljøcenter Århus. Sidstnævnte kort dækker et større område end grundvandsmodellen og er vist med konturlinjer med de samme farveintervaller, der er anvendt for de simulerede potentialer i modelcellerne Vandbalancer Med grundvandsmodellen for Hadsten kortlægningsområde har Naturstyrelsen for 7 scenarier fået udtrukket vandbalancer for 3 områder: 1) hele modellen, 2) Spørring- Todbjerg området og 3) et område mellem Hadsten og Hinnerup inklusive indsatsområde Lyngå. Spørring-Todbjerg området er i fokus på grund af effekterne af etableringen af Spørring-Todbjerg kildepladsen, mens området mellem Hadsten og Hinnerup er i fokus på grund af indvindingsinteresser i relation til fremtidig byudvikling. De 3 arealer fremgår af figur nedenfor. Vandbalancen er beregnet for de dele af områderne, der ligger inden for modelranden. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 37

38 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Delområder, hvor der er opgjort vandbalancer. 1) Hele modelområdet (afgrænset med violet streg), 2) vandløbsoplande til Spørring Å mm. (blå), 3) indsatsområde Lyngå (grøn) samt byudviklingsområdet mellem Hadsten og Hinnerup (rød). Tabel nedenfor giver en nærmere beskrivelse af de enkelte scenarier, der er kørt med grundvandsmodellen. Tabel Beskrivelse af scenarierne kørt med grundvandsmodellen. For at illustrere forskellene på vandbalancerne for de 3 områder er tallene fra scenarium 5 sammenstillet i nedenstående tabel Miljøministeriet, Naturstyrelsen

39 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Scenarie 5 Areal, km 2 Grundvandsdannelse Nettonedbør Vandløb og dræn Oppumpning Strømning over rand S1 S2 T3 S1 S2 T3 Hele modelområdet Spørring-Todbjerg området Hadsten-Hinnerup området Tabel Vandbalanceposter er angivet i enheden mm/år. Vandbalanceligningen er som følger: Nettonedbør = (Vandløb og dræn) + (Strømning over rand) + Oppumpning Ved sammenligning af vandbalancerne givet i tabel ses at oppumpningens andel af nettonedbøren er væsentlig højere i Spørring-Todbjerg området end i de to andre områder, nemlig knap 11 % (=31*1%/285). For grundvandsmagasin S2, som Spørring-Todbjerg kildepladsen indvinder fra, ses tilsvarende, at oppumpningen fra S2 udgør 46 % (=3*1%/65) af grundvandsdannelsen til S2, i gennemsnit for hele Spørring-Todbjerg området. Presset på vandressourcens størrelse er derfor størst i Spørring-Todbjerg området, baseret på de opstillede vandbalancer. I nedenstående figur er grundvandsdannelsen til hver af de 4 aquiferer sammenholdt med de tilsvarende magasintykkelser. Arealer hvor magasintykkelsen er mindre end 5 m er blændet af på kortene, ud fra en betragtning om, at der skal en magasintykkelse på mindst 5 m til, for at man i praksis kan oppumpe en tilstrækkelig mængde til drikkevandsforsyning. Ud fra et mængdemæssigt synspunkt er det vanskeligt at pege på uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis horisontal udbredelse i omegnen af Hadsten by, baseret på kortene i figur nedenfor. Længere vestpå i indsatområde Lyngå og specielt i indsatsområde Skjød er der til gengæld uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis grundvandsdannelse og en større horisontal udbredelse, end i indsatsområderne Hadbjerg og Selling. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 39

40 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner S1 S3 S2 Figur Grundvandsdannelse til de 4 aquiferer, hvor magasintykkelsen er over 5 m. T3 Vandbalancerne for de 7 scenarier for hele modelområdet er givet i nedenstående tabel Af tabellen ses bl.a. at øget indvinding resulterer i mindre vand i vandløbene og at eksempelvis opstarten af kildepladsen ved Spørring-Todbjerg reducerer vandføringen med mellem 3,2-5,8 mm/år svarende til mellem 25 og 45 l/s (sammenligning af scenarierne, 5 og 6). 4 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

41 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Tabel Vandbalancer for de 7 scenarier for hele modelområdet. Værdier i mm/år Udpegning af endelige grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande Endelige grundvandsdannende oplande De endelige grundvandsdannende oplande er udpeget med udgangspunkt i retningslinjerne givet i Geovejledning 2 /13/, dvs. ud fra en kombination af de grundvandsdannende oplande, der er optegnet for de forskellige scenarier. Det endelige grundvandsdannende opland er i høj grad udpeget der, hvor transporttiderne til indvindingsfiltrene er kortest, ud fra et grundvandsbeskyttelsesmæssigt synspunkt. Transporttiderne er bestemt for scenariet med aktuelt klima og aktuel indvinding. De beregnede transporttider, der er anvendt ved udpegningen af de endelige grundvandsdannende oplande, fremgår af bilag 19A-I i /11/ og den beregnede aldersfordeling af det indvundne vand for de enkelte vandværker fremgår af bilag 23 i /11/. Arealet er afstemt så nettonedbøren indenfor det endelige grundvandsdannende opland er lig med den vandmængde, vandværket har tilladelse til at indvinde. Denne arealregulering betyder, at det endelige grundvandsdannende opland typisk er meget mindre end det endelige indvindingsopland. Det skal understreges, at der i princippet kan ske grundvandsdannelse til indvindingen i hele indvindingsoplandet, men at Naturstyrelsen med den indvindingsstruktur der er i spil i denne kortlægning anbefaler at foretage grundvandsbeskyttelsesmæssige tiltag for at reducere nitratudvaskningen indenfor de endelige grundvandsdannende oplande til indvindingen. Indenfor det endelige grundvandsdannende opland er der foretaget en beregning af den gennemsnitlige potentielle koncentration af nitrat i nettonedbøren i milligram per liter. Denne potentielle nitratkoncentration i det øverste grundvand har indgået i vurderingerne ved udarbejdelsen af de anbefalinger til indsatser, der gives efterfølgende i denne rapport. Endelige indvindingsoplande De endelige indvindingsoplande er udpeget med udgangspunkt i retningslinjerne givet i Geovejledning 2 /13/, dvs. ud fra en kombination af de indvindingsoplande, der er optegnet Miljøministeriet, Naturstyrelsen 41

42 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner for de forskellige scenarier. Arealet er afstemt så grundvandsdannelsen indenfor det endelige indvindingsopland, til aquiferen der indvindes fra, er lig med den vandmængde, vandværket har tilladelse til at indvinde. Nærbilleder af de endelige grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande for de enkelte vandværker ses i bilag 8. Nedenstående figur viser et oversigtskort over samtlige endelige oplande, der er udpeget som et led i kortlægningen af Hadsten kortlægningsområde. Figur Endelige indvindingsoplande er vist med orange, mens endelige grundvandsdannende oplande er vist med lyseblå skravering. Indvindingsoplandet til Spørring-Todbjerg Kildeplads er beregnet ud fra en forventelig tilladelse på 1.5 mio. m 3 fra de to eksisterende boringer. Oplandet ændres hvis placering af de endelige indvindingsboringer samt indvindingstilladelsen ændres. Optegningen af det endelige indvindingsopland til Spørring-Todbjerg kildepladsen har været en særlig udfordring, da oplandsarealet ikke er helt indeholdt i grundvandsmodelområdet og dermed ikke kan beregnes nøjagtigt med grundvandsmodellen. I beregningerne af det endelige indvindingsopland til foreningsmængden af oplandene til vandværkerne Spørring Todbjerg Kildeplads, Hårup, Todbjerg og Mejlby, er anvendt en grundvandsdannelse til S2 på 56 mm/år, svarende til vandbalancen for scenarium 6 for området ved Spørring- Todbjerg, se nedenstående tabel Indvindingsoplandet er tegnet ud over modelranden, da beregningerne med grundvandsmodellen, på grund af meget høje sænkninger ved randen, antyder, at der vil foregå en strømning ind over modelområdet, når der indvindes ved den nye kildeplads. Mod syd er indvindingsoplandet optegnet, så det tangerer kerneområderne (partikeltæthed,8-1) for indvindingsoplandene til vandværkerne Truelsbjerg, Elsted og Egå, der blev beregnet med Århus Nord-modellen /14/. 42 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

43 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Scenarie 6 Areal, km 2 Grundvandsdannelse Nettonedbør Vandløb og dræn Oppumpning Strømning over rand S1 S2 T3 S1 S2 T3 Spørring-Todbjerg området Tabel Beregnede vandbalancer for området ved Spørring-Todbjerg. Vandbalanceposter er angivet i enheden mm/år. Ved sammenligning af scenarierne og 6 ses, at det først og fremmest er oplandene til vandværkerne Mejlby, Hårup og Todbjerg, der bliver påvirkede af den nye kildeplads ved Spørring-Todbjerg. Påvirkningen ses som en meget begrænset indsnævring af oplandsarealerne. Påvirkningen aftager med afstanden fra den nye kildeplads ved Spørring- Todbjerg; I de 3 østligste indsatsområder ses der kun mindre ændringer i de sydøstligste af oplandene. Grundvandskvalitet Vandkemien er vigtig i forhold til forståelsen af de kemiske processer, der sker i området. Resultaterne indgår i vurderingen af sårbarheden af de kortlagte områder. Vandtypebestemmelse er også en central parameter i forhold til sårbarhedskortlægningen. Afsnittet beskriver først den geografiske fordeling af de kemiske forhold delt op på de 4 hovedområder efterfulgt af en beskrivelse af de magasinspecifikke forhold, hvor kemien sammenholdes med øvrige resultater fra kortlægningen. Afsnittet er baseret på oplysninger fra rapporten /7/. I figur ses en oversigt med angivelse af seneste kemiske analyse i Hadsten kortlægningsområde sammen med placering af de 4 strukturelle områder, de begravede dale, og de grundvandsdannende oplande. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 43

44 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Angivelse af seneste kemiske analyser sammen med placering af de begravede dale og grundvandsdannende oplande (modificeret efter /7/) Grundvandstyper og grundvandets alder Vandtyper bestemmes ud fra indhold af de vigtigste redoxstoffer som NO - 3, Fe, SO 2-4, etc.(se diagram nedenfor- figur 2.4.2) Grundvand af vandtype C eller D er som regel godt beskyttet, mens vandtype A og B ofte er sårbare. I homogen geologi vil vandtyperne typisk gå fra vandtype A nær overfladen til vandtype D i dybden. I heterogen geologi, som Hadsten kortlægningsområde, kan vandtyperne forekomme i blandet rækkefølge grundet kompliceret grundvandsstrømning. 44 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

45 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Oversigt over de forskellige vandtyper (nederst) i forhold til skematisk koncentration af vigtige redoxstoffer (øverst). Modificeret efter /23/. I tabel er vist en oversigt over vandtyper for de 185 indtag med acceptabel analysekvalitet i Hadsten kortlægningsområde. Sammenlagt er der konstateret 41 indtag af vandtype A og 36 indtag af vandtype B. Begge vandtyper er nitratholdige. De resterende boringer/filtre betegnes som reducerede til stærkt reducerede, hvilket betegner en vandtype, der vil være nitratfri i mange år fremover. Den reducerede vandtype C er konstateret i 84 indtag. I 24 indtag er der konstateret vandtype D, som kendetegnes ved sulfatreducerende forhold, høje ionbytninger og lave forvitringsgrader. Vandtype D findes i områder som betegnes som ikke-sårbare overfor nitrat. I de resterende boringer/indtag, hvor der er foretaget kemiske analyser er en vandtypebestemmelse ikke mulig, og disse kategoriseres ofte som vandtype X. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 45

46 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Vandtype A Vandtype B Vandtype C Vandtype D Voldumstrukturen 2 2 Hadsten Plateau Frijsenb. Plateau Trugene Totalt Tabel Oversigt over boringernes fordeling på vandtyper (modificeret efter /7/). Figur Oversigt over området med vandtyper og placering af kemiprofiler. Se /7/. 46 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

47 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Der er foretaget CFC analyser på 6 undersøgelsesboringer, se figur samt bilag 4. Som det fremgår, er vandet gammelt, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at indvindingen ikke er intensiv i de områder, hvor der foreligger dateringer. Hvis indvinding fra magasinerne initieres i disse områder vil cirkulationen i grundvandsmagasinet øges, og yngre vand vil strømme til. Resultaterne er anvendt aktivt i modelleringen af grundvandets strømning, se grundvandsmodelrapporten /11/. Figur Angivelse af boringer, hvor der er foretaget CFC målinger for vandets aldre sammenholdt med magasinet vandet er analyseret fra. Tallet 6 refererer til at alderen af vandet er 6 år gammelt eller ældre Vurdering af grundvandsressourcens kvalitet i forhold til nitrat Sulfat Ser man på sulfat, som jo er en forløber for nitrat, ses det at forhøjet sulfat findes i betydeligt større dybde i Frijsenborg-Foldby Plateauet og Hadsten Truget end i de to andre områder (figur 2.4.5). Voldumstrukturen er ikke repræsenteret ved så mange prøver så betragtningen er knap så sikker, men forhøjet sulfat ses ned til ca. 5 m u. t. Hadsten Plateauet har mange analyser og er påvirket af forhøjet sulfat ned til ca. 7 m u. t. Frijsenborg-Foldby Plateauet og Hadsten Truget er påvirket ned til 1 m u. t. De fleste og højeste tilfælde af sulfat ses dog i Hadsten Truget og Hadsten Plateauet. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 47

48 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Geografisk fordeling af sulfatindhold vist med de begravede dale og grundvandsdannende opland. Modificeret efter /7/. Forhøjede sulfatværdier ses ofte i sammenhæng med områder, der anvendes til intensivt landbrug, eller i områder, hvor der sker intensiv grundvandsindvinding. Sulfatstigning kan antyde at der tæres på jordlagenes evne til at nedbryde nitrat (reduktionskapaciteten). Umiddelbart vil disse områder således være mere sårbare overfor nitrat. Nitrat En stor del af det aktuelle område har en landbrugsmæssig arealanvendelse med tilhørende belastning med kvælstofgødning. Hermed bliver processen nitratreduktion en vigtig grundvandskemisk proces. Denne proces afhænger af sedimentets nitratreduktionskapacitet (se neden for). Det øvre sandlag er generelt belastet med nitrat (se figur 2.4.6). Især Frijsenborg- Foldbyplateauet samt Hadsten Truget er påvirket af nitrat. Hadsten Plateauet er også 48 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

49 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner belastet med nitrat men med knap så høje koncentrationer og knap så mange fund over grænseværdien. Figur Geografisk fordeling af nitrat vist med de begravede dale og grundvandsdannende opland. Modificeret efter /7/. Dybdeplot Der er vist et plot af nitrat mod dybden i figur Den procentvise fordeling af vandtyper er forholdsvis ens, men andelen af meget høje nitratindhold er størst i Frijsenborg-Foldby Plateauet og Trugene. Dybden, hvortil man finder de høje nitratindhold over 1 mg/l. er omtrent den samme i de fire områder, men de meget høje nitratindhold over 1 mg/l ses kun i Frijsenborg- Foldby Plateauet og Hadsten Truget. Dog er de meget høje nitratværdier Miljøministeriet, Naturstyrelsen 49

50 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner (over 1 mg/l) ikke altid knyttet til landbrugsdrift, men kan være udtryk for punktforurening fra virksomhed (f.eks. biogasanlægget syd for Spørring). Figur Dybdeplot for de 4 enheder. Fra /7/. Især Frijsenborg-Foldby Plateauet samt Hadsten Truget er påvirket af nitrat. Hadsten Plateauet er også belastet med nitrat men med knap så høje koncentrationer og knap så mange hits over grænseværdien. Nitratreduktionskapacitet og redoxforhold Nitratreduktionskapacitet (NRK) beskriver jordlagenes evne til at reducere det nedsivende nitrat fra jordoverfladen. NRK for jordlagene er bestemmende for nedtrængningsdybden af nitratfronten. Når NRK er opbrugt i jordlagene vil grundvandet være iltet og nitratholdigt. I den anoxiske zone falder NRK med tiden, da nitraten er under omsætning. I den reducerede zone er NRK endnu ikke opbrugt og den oprindelige NRK er intakt. Beregningerne forudsætter at nedsivningen foregår vertikalt. For yderligere information om NRK henvises til /15/ eller /16/. I Hadsten kortlægningsområde er udtaget analyser i 16 boringer (se bilag 2 for hvilke boringer). 5 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

51 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Det er valgt ikke at anvende nitratreduktionskapacitetsmålinger i Hadsten kortlægningsområde grundet følgende forhold: Hadsten kortlægningsområde er meget glacialforstyrret og har en meget heterogen geologi som bevirker, at jordlagene er gennemsat af sprækker og tiltede jordlag. Strømningsbilledet i en heterogen geologi er ikke kun vertikal, men også horisontal Beregninger af nitratreduktionskapaciteten for jordlagene i Hadsten kortlægningsområde vil være svær at ekstrapolere fra boringen hvor sedimentanalysen er udtaget og op til jordoverfladen grundet ovenstående forhold. Metoden til beregning af nitratfrontens vandringshastighed er meget usikker da eksperterne på området ikke er enige i hvordan beregningen skal foretages. Forskellige beregningsmetoder giver forskellige resultater, og det kan ikke afgøres hvilket resultat der er korrekt. Desuden skal man være opmærksom på, at værdier af nitratreduktionskapacitet vil ændres ved initiering af indvinding. Ud fra farveskift i sedimenter, er det muligt at vurdere jordlagenes nutidige redoxforhold. Overordnet set indikerer rødlige, gule og brunlige farver, at sedimentet er iltet og sandsynligvis indeholder nitratholdigt vand, mens grå og sort farve indikerer reduceret miljø uden ilt og uden nitrat. Hvis der var tale om en simpel vertikal nedstrømning af nitratholdigt vand, vil sedimenterne i boringerne være gul/brune i de øverste jordlag (oxiderede lag) og skifte til grå/sort (reducerede lag) i dybden når jordlagene er uden ilt og nitrat. Af figur fremgår det at redox-fronten ligger meget varierende i jordlagene, og at der flere steder observeret flere oxidations/reduktionsgrænser i en række boringer, som tolkes til at opstå ved horisontal tilstrømning frem for vertikal tilstrømning af nitratholdigt vand. Figur Redox forhold i sedimenter i meter under terræn. Sorte punkter angiver boringer med flere end en redox-grænse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 51

52 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Vurdering af grundvandsressourcens kvalitet i forhold til naturligt forekommende stoffer Aggressiv kulsyre Kuldioxid er en svag syre, der dannes naturligt ved nedbrydning af organisk stof. Kuldioxid findes naturligt i nedsivende regnvand og neutraliseres af kalken i jorden, hvis kalkindholdet er tilstrækkeligt. I områder hvor kalkindholdet i jorden ikke er tilstrækkelig til at neutralisere kuldioxiden i det nedsivende vand, optræder denne som den såkaldte aggressive kuldioxid i grundvandet. Geografisk- og dybde fordeling Den arealmæssige fordeling af aggressiv kulsyre i boringer vises på et temakort i figur Figur Fordeling af aggressiv kuldioxid vist med de begravede dale og grundvandsdannende oplande. Modificeret efter /7/. Et dybdeplot for aggressiv kuldioxid vises på figur Som det ses af figuren findes de fleste problematiske værdier for aggressiv kulsyre i boringer, der er mindre end 5 m dybe. Som det ses af figur er der tydelig forskelle mellem de forskellige elementer. Det største problem findes mod sydvest på Frijsenborg-Foldby Plateauet (over 3 % af 52 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

53 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner resultaterne overskrider 1 mg/l), mens problemer med aggressiv kulsyre er mindst på Hadsten Plateauet og naturligvis Voldum Strukturen, hvor der findes højtliggende kalk til at neutralisere den aggressive kulsyre. Figur Dybdeplot (top filter) for aggressiv kuldioxid. Efter /7/. Aggressiv kulsyre som kritisk parameter Mindre mængder aggressiv kulsyre kan behandles ved beluftning. Dette betragtes som traditionel vandbehandling og er derfor ikke kritisk. Ved mere end ca. 1 mg/l aggressiv kulsyre og mindre end 2 mg/l hydrogenkarbonat, kan aggressiv kulsyre ikke fjernes ved beluftning, men skal neutraliseres med base (kalk, lud læsket kalk). Denne proces kan medføre væsentlige arbejdsopgaver og merudgifter til vandværket. Derfor betragtes aggressiv kulsyre som en kritisk parameter i det aktuelle område, selv om der findes mulige behandlingsmetoder. Flere oplysninger om aggressiv kulsyre findes i /7/. Arsen Geografisk- og dybde fordeling Mulige primære kilder til arsen i dansk grundvand er mineralerne jernoxider og pyrit. Arsen kan frigives fra jernoxider ved reduktiv opløsning forårsaget af reaktivt organisk stof i aflejringerne, mens arsen også kan frigives fra pyrit ved oxidation forårsaget af ilt og/eller nitrat. Efter frigivelse er medudfældning samt sorption og desorption af arsen til overfladen af mineraler og organisk materiale de styrende processer for koncentrationen af arsen i grundvand. Det vurderes, at arsen i Hadstenområdet hovedsagelig stammer fra reduktiv opløsning af jernoxider. I december 23 blev der indført skærpede krav til drikkevandets indhold af arsen idet grænseværdien blev nedsat fra 5 til 5 μg As/l. Således er kravene i dag for værdien ved indgang til ejendomme 5 µg As/l og værdien ved forbrugers taphane er 1 µg As/l. Årsagen til de skrappere krav var en erkendelse af, at stoffet er mere giftigt i små mængder end Miljøministeriet, Naturstyrelsen 53

54 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner tidligere antaget. Arsen er uønsket i drikkevandet og betragtes som sundhedsskadeligt, da stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende. Den geografiske fordeling af arsen i boringer er vis på kortet figur Kortet viser 244 arsenmålinger, hvoraf 9 overskrider drikkevandskriteriet på 5 μg/l. Som det ses af figuren har boringer i Hadsten Truget signifikant højere koncentrationer end boringer placeret i de øvrige områder. Figur Geografisk fordeling af arsen i Hadsten kortlægningsområde. Efter /7/. Et dybdeplot for arsen vises i figur Som det ses fordeler de 37 målinger, der overskrider drikkevandskriteriet sig mellem ca meters dybde. Hermed er dybde ikke umiddelbart en god parameter for at forudse arsenindholdet i grundvandet. Det bemærkes dog, at der findes 13 boringer dybere end 11 m, hvor ingen har et arsenindhold over 5 μg/l. 54 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

55 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Arsen vist mod dybde til filtertop. Når vandværker behandler råvand, fjernes typisk en del arsen. Undersøgelser har vist, at jo mere jern, der er i råvandet, jo mere arsen fjernes der ved iltning på vandværket /7/. Figur er et krydsplot af arsen mod jern. Det bemærkes, at den seneste måling for hver af de to parametre er anvendt, hvorfor nogle målepar kan stamme fra forskellige prøver. De mest problematiske boringer er dem, der har et højt indhold af arsen men et lavt indhold af jern, dvs. over den røde linje. Årsagen er, at arsen ikke fjernes ved beluftning på vandværket. Som det ses, findes der flere boringer i denne kategori, flest fra Ulstrup- Hadsten-Truelsbjerg Trugene. På grund af arsens toksicitet, er stoffet en kritisk parameter i kortlægningsområdet. Det er muligt at vandbehandle sig ud af problemet /7/. For mere uddybende materiale omkring arsenproblematikken henvises til /7/. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 55

56 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Krydsplot med arsen mod jern. 56 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

57 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Vurdering af grundvandsressourcens kvalitet i forhold til andre miljøfremmede stoffer Pesticider Tabel viser hvilke typer pesticid, der er fundet i boringer i Hadsten, mens figur viser et temakort over, hvilke filtre, der henholdsvis er foretaget pesticidanalyser af og hvor der er konstateret fund over detektionsgrænsen. Tidsserier over pesticider indikerer en forbedring over tid, da antallet af fund er faldende. Pesticid BAM (2,6- dichlorbenzamid) Status for pesticid/nedbrydningsprodukt Forbudt Fund over detektionsgrænsen DEIA Forbudt X Deethylatrazin Forbudt X AMPA Godkendt X Atrazin Forbudt X Bentazon Reguleret X Desisopropylatrazin Forbudt X Dichlobenil Forbudt X Diuron Forbudt X DNOC Forbudt X Glyphosat Godkendt X Hexazinon Forbudt X Isoproturo Forbudt X Mechlorprop Reguleret X Simazin Forbudt X Terbuthylazin Forbudt X Fund over grænseværdi Tabel Oversigt over pesticidfund seneste fund. Data trukket ud fra Jupiter februar 29. Modificeret efter /7/. X Der blev fundet pesticider i alle fire af de fremherskende geologiske elementer. Dog er der relativt få fund i Voldum strukturen. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 57

58 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Pesticidfund. Fra /7/. På basis af fundene må pesticider betragtes som en kritisk parametergruppe i det aktuelle område Problemstoffer som påvirker grundvandsressourcens kvalitet lokalt Klorid Sammenlignes median og gennemsnit ses det, at klorid forekommer indenfor normalområdet på 2 5 mg/l. De største forskelle mellem median og gennemsnit ses for Hadsten Plateauet. Dette skyldes flere høje værdier og en enkelt meget høj værdi. I nedenstående figur ses placering af de boringer, hvor klorid overskrider grænseværdien på 25 mg/l hvor enkelte boringer har meget høje kloridindhold. Langt de fleste kloridfund stammer fra overfladen i form af vejsalt eller lossepladser. I /7/ er nærmere redegjort for hvert enkelt kloridfund. Flere af boringerne med forhøjet klorid er dog knyttet til boringer med filter i tertiært materiale, og kan have en indflydelse på vandforsyningen hvis oppumpningen er for kraftig. 58 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

59 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Placering af boringer med overskridelser af grænseværdien for klorid på 25 mg/l. Efter /7/. De tertiære aflejringer er anboret i de områder, hvor de kvartære aflejringer er tynde. Primært tolkes de høje kloridværdier til at stamme fra vand i afsnørede magasiner med minimal vandudskiftning. Omkring Neder Hadsten Vandværk, er der dog fundet en stærkt forhøjet klorid koncentration på op mod 26 mg/l som tolkes den høje klorid koncentration i det nederste filter til at stamme fra det salte grundvand i kalken. Denne del af Hadsten Truget er derfor sårbar over for indtrængen af saltvand i de kvartære magasiner, specielt hvis mængden af oppumpet vand øges. Kalium Drikkevandets kaliumindhold er uden sundhedsmæssig betydning. Kalium forekommer naturligt i jordens mineraler /24/. Koncentrationen af kalium i grundvandet afhænger af geologiske forhold i og omkring grundvandsmagasinet, blandt andet af lerlagene over grundvandsmagasinet /24/. Højere kaliumindhold kan forekomme i forbindelse med ionbytning eller fra forurening hvor især mejerispildevand og lossepladsperkolat har høj indhold af kalium /24/. I Hadsten kortlægningsområdet findes kaliumioner i grundvandet i koncentrationer på 3-1 gange grænseværdien for drikkevand (1 mg/l), som følge af udvaskning af perkolat fra Svejstrup slaggedepot, men er i øvrigt ikke et problemstof i Hadsten kortlægningsområde. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 59

60 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Fosfor Drikkevandets indhold af fosfor er uden sundhedsmæssig betydning /24/. Grundvandet har et naturligt lavt indhold af fosfor /24/. Da fosforforbindelserne fra fosforrig gødning er tungtopløselige, er der ikke set udvaskning af betydning til grundvandet af fosfor fra handelsgødning /24/. Hvis der er tale om en forurening, der siver ned til grundvandet gennem jordlag, vil det ikke blive afsløret ved forhøjet fosfor, da fosfaten vil blive bundet i jorden /24/. Fosfat findes i anselige mængder i spildevand og møddingsvand, og fosfor er derfor en vigtig indikator for forurening herfra /24/. Den største koncentration af total-p (1,39 mg/l godt 9 gange grænseværdien for drikkevand på,15 mg/l) er målt i den øverste vandprøve udtaget 19 meter under terræn i forbindelse med ellogboring I vandprøverne udtaget henholdsvis 22 og 25 meter under terræn overskrides grænseværdien for total-p ikke. Analyseresultatet virker umiddelbart urealistisk, da boringen ligger midt ude på en mark, hvor der ikke burde forekomme forurening med spildevand. De næststørste koncentrationer af total-p overskrider grænseværdien 4-5 gange og er målt i udvasket perkolat fra Skjød Losseplads. De øvrige overskridelser af grænseværdien for total-p i Hadsten kortlægningsområde vurderes ikke at skyldes menneskeskabt udvaskning af fosfor fra overfladen, men at være geologisk betingede ved at fosfor er frigivet til grundvandet fra eksempelvis gamle marine aflejringer Grundvandsmagasinernes hydrokemiske tilstand Den heterogene geologi i Hadsten kortlægningsområde gør det vanskeligt at udtale sig om den kemiske tilstand på magasinniveau, da magasinerne er flettet ind i hinanden. Der gives dog her et forsøg på at vise magasinspecifikke vurderinger af den kemiske tilstand i de 4 overordnede geologiske områder. Der er for Hadsten kortlægningsområde vist de vigtigste dale i området på 3 geologiske/kemiske profiler med de vigtige anioner nitrat, sulfat og klorid vist på profilerne (figur ). Profilerne er optegnet for Spørring-Todbjerg dalen, Hadsten Truget og Frijsenborg-Foldby dalen på henholdsvis Hadstenplateauet, Hadsten Truget og Frijsenborg- Foldbyplateauet. For Voldumstrukturen er ikke udarbejdet geologisk/kemisk profil. 6 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

61 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Oversigt over placeringen af de tre vigtigste geologiske/geokemiske profiler for Hadsten kortlægningsområde vist sammen med de begravede dale (blå) og OSD afgrænsning for Hadsten kortlægningsområde. Efter /9/. Voldumstrukturen Voldumstrukturen i den aller nordøstlige del af Hadsten kortlægningsområde består primært af magasinerne S1 i den centrale del, S2 i den sydligste del og T3 i hele området. Mægtighederne af S1 og S2 er ikke bekræftet med boringer og er derfor usikre. Det er muligt at S1 og S2 kan være fremtidige magasiner, hvor S2 synes at være bedre beskyttet end S1. Den kemiske tilstand er kun kendt fra få boringer. Fraktilplots for forvitringsgraden for Voldumstrukturen og Hadsten Plateauet viser, at magasinerne i disse områder kan være sammenhængende, eller at magasinerne kan have samme kemiske egenskaber. Antallet af vandanalyser fra boringer placeret i Voldumstrukturen er få. Der er en enkelt boring med en markant overskridelse af grænseværdien for nitrat (12 mg/l), hvor fraktilplots viser, at de høje værdier er afhængige af lokale strømninger og/eller varieret strømning i kalkmagasinet. Der er et forhøjet sulfatindhold ned til ca. 5 m u.t., men grundet de få prøver samt fraktilplots må betragtningerne som nævnt regnes for usikre, og der er stor variation i indholdet. I ingen af boringerne fra Voldumstrukturen er der fundet resultater, som overskrider grænseværdien for klorid på 25 mg/l. Hadsten Plateauet Den største koncentration af vandværker er beliggende på Hadsten Plateauet. Vandværkerne indvinder primært fra S1. Profilet i figur a og b strækker sig fra Hadsten by ud mod Spørring-Todbjerg kildeplads og dækker således den centrale del og den primære dal på Hadsten plateauet Miljøministeriet, Naturstyrelsen 61

62 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner (se figur for placering). Af profilet set, at mægtigheden af S1 er størst mod nord og tynder ud mod syd, mens S2 har størst mægtighed mellem Spørring Vandværk og Hårup Vandværk. Figur a. Nordlige del af Spørring-Todbjerg dalen Figur b. Sydlige del af Spørring-Todbjerg dalen. Spørring Vandværk er nu nedlagt. S1 tynder ud fra nord mod syd og forsvinder helt ved Hårup. S1 er generelt dårligt beskyttet med varierende mægtighed af L1, men ved Spørring Kær mellem Spørring og Hårup er der ikke konstateret nitrat i boringerne. I dette område er der et lavpunkt i grundvandspotentialet og grundvandet står tæt på terræn. Dette er tegn på, at reduktionen af nitrat sker i de øvre vandlag vha. organisk materiale. Generelt er S1 påvirket af nitratudvaskning, hvilket ses i de forhøjede sulfatniveauer i den nordlige del af profilet ved Hadsten. Den første boring på profilet DGU nr indeholder klorid på 27 mg/l som stammer fra det underliggende kalklag. S2 er generelt velbeskyttet i området og den mægtigste forekomst heraf ses i området mellem Spørring og Hårup mens den er næsten ikke er tilstede i den nordlige del af profilet ved Hadsten. På nær ved Hårup, hvor S2 kommer tættere på overfladen, er S2 velbeskyttet. Den mægtigste del af S2 mellem Spørring og Hårup repræsenterer stærkt reduceret vand - uden forhøjet indhold af klorid. Sydligere ved Hårup ses der et let forhøjet kloridindhold i boring tilhørende Hårup vandværk. Det vurderes, at det konstaterede kloridindhold på 74 mg/l ikke umiddelbart at udgøre en risiko for magasinets anvendelse til drikkevandsformål. På Hadsten Plateauet forekommer arsen over 5 µg/l i både S1 og S2. Hvis jernindholdet er tilstrækkeligt stort, kan arsen fjernes ved beluftning på vandværket. Boringer hvor jernindholdet er for lavt til denne metode findes primært på Hadsten Plateauet, hvorfor områdets nutidige og fremtidige drikkevandsforsyninger skal tage højde for dette. 62 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

63 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Hadsten Truget Hadsten Truget repræsenterer området med den største mægtighed af S2 magasinet. Profilet i figur a og b strækker sig fra Ulstrup Trug i nord, går gennem Haar-Trige- Elsted (NV) dalen, krydser gennem Hadsten Trug og ender hvor truget går over i Haar-Trige- Elsted (SØ) dalen. Se figur for placering. Figur a. Nordlige del af profilet i Hadsten Truget. Figur b. Sydlige del af profilet i Hadsten Truget. S1 har stærkt varierende tykkelse i området. S1 er i hele profilets udstrækning forholdsvis umættet. Kun den sydligste del af profilet har et mere end 2 3 m tykt vandførende sandmagasin i S1 med reducerende forhold. På resten af profilet er der formentlig oxiderende forhold i S1. Beskyttelsen af S1 er noget varierende, idet tykkelsen af L1 varierer fra mellem få meter og op til ca. 18 m. Desuden er L1 ikke vandmættet og mangler reduktionskapacitet, hvilket konkluderes ud fra de få vandprøver, der er udtaget i S1, hvor der er konstateret nitrat i koncentrationer på op til 58 mg/l. I den sydligste del af profilet ses det, at den nederste del af S1 er reduceret. Redoxgrænsen ligger i dette område omkring 5 m u. t. svarende til ca. 2 m under vandspejlet. Nitratreduktionen i dette område foregår formentlig i sandmagasinet. S2 forekommer langs profilet både i dalen og i truget. S2 er af meget varierende tykkelse langs profilet. S2 udviser langs hele profilet en god vandkvalitet, dog har nitraten nået den øvre del af S2 i området ved Volstrup skov nord for Lyngå. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 63

64 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Opsummerende for området kan siges at S1 er umættet og påvirket fra overfladen, mens S2 generelt er et magasin med god vandkvalitet. Dog er der i begge forekomster langs profilet konstateret indhold af nitrat i de mest terrænnære del af magasinerne. Nedefra kan klorid måske true vandkvaliteten ved for kraftig indvinding, men der er endnu ikke konstateret indhold af klorid i store koncentrationer. I Hadsten Truget er aggressiv kulsyre en parameter vandværkerne skal tage højde for da, at værdierne for kulsyre og hydrogenkarbonat bevirker, at kulsyren ikke kan fjernes ved almindelig beluftning. Frijsenborg-Foldbyplateauet Profilet i figur strækker sig gennem en central dal som er dybt nedskåret i Frijsenborg-Folbyplateauet mellem Granslev Å og Foldby Vandværk. Figur Profil i Frijsenborg-Foldbydalen. Frijsenborg-Foldbyplateauet har store mægtigheder af S1 mens S2 magasin kun findes sporadisk. Ved Pøtmølle skov ligger boring DGU nr , som er filtersat i henholdsvis S1 og S2. Her ses tydelige forskelle i de kemiske kendetegn for grundvandet. Vandet i S2 er mere reduceret end i S1, hvilket bl.a. ses på sulfatindholdet. S1 magasinet er relativt mægtigt, men nogle steder umættet. Redox-grænsen ligger langt nede i magasinet, og generelt er der reducerede forhold i de dybere dele af magasinet. Magasinet er påvirket af nitratudvaskning. Frijsenborg-Foldby dalen er bedst beskyttet syd for Granslev Å, hvor der er tykkere dækkende lerlag end på den nordlige del af profilet. Der findes stedvist op til 1 m mættet ler. I den sydligste del ligger redoxgrænsen ikke langt under, eller i det dækkende moræneler. Der er spændte magasinforhold og magasinet vurderes at være beskyttet. På Frijsenborg-Foldbyplateauet er aggressiv kulsyre en parameter vandværkerne skal tage højde for da værdierne for kulsyre og hydrogencarbonat bevirker, at kulsyren ikke kan fjernes ved almindelig beluftning. Sårbare områder Den detaljerede kortlægning i Hadsten kortlægningsområde danner grundlag for vurdering af grundvandsressourcens naturlige beskyttelse og sårbarhed i området. Nitratsårbarheden klassificeres efter Geo-vejledning 5 /17/ som opsummerer viden om sårbarhedskortlægning opnået i de 1 år siden sårbarhedsklassificeringen blev beskrevet i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning /18/. 64 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

65 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Det er ikke på nuværende vidensniveau muligt at foretage en vurdering af sårbarheden overfor andre stofgrupper end nitrat. Følgelig er det heller ikke muligt at lave udpegninger af følsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til andre stofgrupper end nitrat, se kapitel 4. Naturstyrelsen foretager en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i områder med særlig drikkevandsinteresser. På den baggrund er der udpeget arealer, hvor grundvandet er sårbart over for nitrat. Den foretagne udpegning af en række konkrete, sårbare områder betyder dog ikke, at de områder, som ikke er udpeget, ikke har betydning for grundvandsdannelsen. Lokalt kan der forekomme betydelig grundvandsdannelse f.eks. på de højtliggende tertiære plateauer, hvor sandlag af få meters mægtighed kan dræne plateauerne og dermed føre betydelige vandmængder til magasinerne i de begravede dale. Klassificeringen, som bruges i Hadsten kortlægningsområde, er tilpasset ud fra geologien og de metoder og geologiske oplysninger, som det er muligt at kortlægge. I /17/ og /18/ tages udgangspunkt i vurdering af nitratsårbarheden på magasinniveau, således at sårbarheden af hvert magasin skal vurderes. For Hadsten kortlægningsområde er der tale om S1, S2, S3 og T3. Geologien i Hadsten kortlægningsområde er imidlertid så heterogen og har derved så komplicerede grundvandsstrømningsveje, at det ikke er muligt at foretage sårbarheden magasinspecifikt. Nitratsårbarheden foretages derfor så tæt på forureningskilden som muligt i de øverste 3 m af jordlagene og følger dermed strategien for nitratsårbarhedsvurderingen for tilsvarende geologisk komplicerede områder i tidligere kortlagte områder Århus Nord /19/ og Århus Syd /2/. Klassificeringen af nitratsårbare områder bygger på en kombineret viden om den geologiske opbygning af områderne (hydrogeologisk model), lerlagstykkelser baseret på geofysiske målinger (PACES) kombineret med observerede lerlagstykkelser i boringer, resultater af tilgængelige vandanalyser (vandkemi), kendskab til grundvandets strømningsforhold (hydrologisk model), grundvandsdannelsens størrelse og gradient (hydrologisk model) samt nitratfrontens beliggenhed vurderet ud fra borejournaler (farveskift i lithologi). Opsummeret er nitratsårbarhedsvurderingen i Hadsten kortlægningsområde foretaget på følgende vis: Tabel Beskrivelse af hvilke vurderinger der ligger til grund for udpegning af nitratsårbare områder. Med rødt er angivet supplerende kriterier for Hadsten kortlægningsområde grundet områdets geologisk set komplicerede forhold. Modificeret efter /17/. Med rødt i tabel er vist de supplerende kriterier for udpegning af nitratsårbare områder i forhold til /17/ grundet Hadsten kortlægningsområdets geologisk og hydrologisk set komplicerede forhold. For Hadsten kortlægningsområdet svarer nogen til stor grundvandsdannelse til omkring 1 4 mm/år mens en lille grundvandsdannelse typisk er omkring 1 mm/år eller derunder. Hvis grundvandsressourcen indeholder nitrat Miljøministeriet, Naturstyrelsen 65

66 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner (vandtype A eller B) eller hvis grundvandsressourcen har svagt reduceret grundvand med en ustabil vandkvalitet (vandtype C med stigende indhold af sulfat ofte > 75 mg/l), så er der positive indikationer for, at området er et nitratfølsomt indvindingsområde /17/ Heterogen geologi og geologiske vinduer Den heterogene og komplekse geologi i Hadsten kortlægningsområde gør det vanskeligt at interpolere informationer mellem punkter (boringer, kemi, lithologi), der ligger forholdsvist langt fra hinanden. Ved vurderingen af den kemiske tilstand af magasinerne, vil kemiske punktdata have en stor vægt, men grundet den heterogene geologi er det vanskeligt, at udpege arealer på jordoverfladen alene på baggrund af disse punktoplysninger. Det betyder, at ved udpegningen af nitratsårbare arealer, vil data som har fladedækkende karakter såsom tæt liggende geofysik-datapunkter nødvendigvis komme til at have stor betydning. I ovenstående tabel vil data omkring lerdæklagstykkelsen (se /12/), som beregnes på baggrund af geofysik og boringer samt data omkring grundvandsdannelse og gradient (se /11/) få en større betydning end de resterende data Udpegning af nitratsårbare områder Udpegning af nitratsårbare områder har betydet at 6,9 % af område med særlig drikkevandsinteresse i Hadsten kortlægningsområde kan betegnes som Nitratsårbart hvor de indledende udpegninger foretaget i Regionplan 25 lå på 69,2 % /21/. Figur viser de arealer der udpeges som nitratsårbare. En nærmere gennemgang af hvert område er vist i bilag 5 hvor følgende informationer, hvis de har været mulige at kortlægge, fremgår: Drikkevandsressourcens kvalitet (indhold af følgende stoffer i grundvandet; nitrat, sulfat, aggressiv kulsyre, hydrogenkarbonat, vandtype, pesticidfund, fund af oliestoffer og klorerede opløsningsmidler, arsen, klorid, fluorid). Egenskaber ved dæklag (tykkelsen af lerdæklag i de øverste 3 m, geologisk sammensætning, udbredelse og heterogenitet, nitratfront, reducerede lag over oxiderede lag, nitratreduktionskapacitet og nedsivningsforhold) Egenskaber ved grundvandsmagasinet (geologisk sammensætning, magasintype, udbredelse og heterogenitet, bund af grundvandsmagasin og nitratreduktionskapacitet) Strømningsforhold (grundvandsspejl, grundvandsstrømningsretning, grundvandsdannelsens størrelse og om der er tale om forceret grundvandstrømning pga. indvinding) Andre geologiske forhold (landskabstype og prækvartære forhold) 66 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

67 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Resultatet af udpegning af nitratsårbare områder (sort skraverede områder) hvor de blå skraverede områder viser grundvandsdannende oplande. Samlet vurdering af ressourcen Samlet set er grundvandsressourcen i Hadsten kortlægningsområde tilstrækkelig stor til den drikkevandsforsyning, der for tiden er påkrævet, men grundet den kvalitative tilstand af grundvandsressourcen anbefaler Naturstyrelsen at der gøres en indsats mod nedsivende forurening for at standse og vende den negative udvikling. Presset på vandressourcens størrelse er størst i Spørring-Todbjerg området, baseret på de opstillede vandbalancer. En stigning i indvindingen resulterer i mindre vand i vandløbene og opstarten af kildepladsen ved Spørring-Todbjerg reducerer vandføringen med mellem 3,2-5,8 mm/år svarende til mellem 25 og 45 l/s. Herudover er det ud fra et mængdemæssigt synspunkt vanskeligt at pege på uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis horisontal udbredelse i omegnen af Hadsten by. Længere vestpå er der til gengæld uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis grundvandsdannelse og en større horisontal udbredelse. Det øvre sandlag i hele Hadsten kortlægningsområde er generelt belastet med nitrat, men forhøjede værdier af nitrat og stigende og/eller forhøjede værdier af sulfat ses især i den vestlige del af Hadsten kortlægningsområdet på Frijsenborg-Foldbyplateauet og i Hadsten Truget. Der er fund af høje nitratværdier til stor dybde i disse områder. Der blev fundet pesticider i alle fire af de fremherskende geologiske elementer. Dog er der relativt få fund i Voldum strukturen. I Hadsten Truget kan naturligt forekommende klorid have en indflydelse på de dybe vandforsyningsboringer. Vejsalt kan have en indflydelse på de øverste grundvandsmagasiner. Fosfor og kalium anses ikke som problemstoffer udover i områder med forurening fra depot, lossepladser o.lign. Øvrige total-p i Hadsten Miljøministeriet, Naturstyrelsen 67

68 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner kortlægningsområde vurderes ikke at skyldes menneskeskabt udvaskning af fosfor fra overfladen, men at være geologisk betingede ved at fosfor er frigivet til grundvandet fra eksempelvis gamle marine aflejringer. Naturlige forekomster af aggressiv kulsyre og arsen har også en betydning for grundvandskvaliteten i Hadsten kortlægningsområde, og skal inddrages i vurdering af kildepladsplacering. Det er muligt, til et vist niveau, at vandbehandle sig ud af problemet, men det er en væsentlig arbejdsopgave og giver en merudgift for vandværkerne. Det største problem med aggressiv kulsyre findes mod vest på Frijsenborg-Foldby Plateauet, mens grundvand med signifikant høj koncentrationer af arsen primært findes i boringer i Hadsten Truget. 68 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

69 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner 3 Arealanvendelse og forureningskilder I dette afsnit redegøres for arealanvendelsen og potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en samlet vurdering af indsatsbehovet i forhold til at beskytte grundvandet som drikkevandsressource. Som baggrund for vurderingen henvises til rapporten Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Hadsten Kortlægningsområde, 21 /1/. Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen og de planmæssige forhold til kortlægningsområdet har afgørende betydning for indsatsbehovet og de virkemidler, som kan tages i anvendelse. Som eksempel vil indsatsbehov og valg af virkemidler i et intensivt drevet landbrugsområde være væsentligt forskelligt fra et område med beskyttet natur og fredede områder. Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet. Skov- og naturarealer vil ofte medføre en god beskyttelse af grundvandet. På de følgende sider visualiseres den overordnede arealanvendelse og de planmæssige forhold, der gælder i kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet har et samlet areal på ha (343,4 km 2 ). Fordelingen af de forskellige arealanvendelsestyper i området fremgår af figur 3.1 og figur 3.2. Fordelingen er baseret på data fra TOP1DK og blokkort. Kategorien Andet dækker over eksempelvis veje, åben bebyggelse mv. Opmærksomheden henledes på, at alle efterfølgende procenttal er relateret til selve kortlægningsområdet med mindre andet direkte er nævnt. Området er et typisk landbrugsområde, hvor ca. 76 % af arealet, jf. figur 3.1, er udlagt til potentielle landbrugsarealer, hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet på 66 % /1/. Opgjort ud fra Fødevareministeriets generelle landbrugsregister (GLR) var det dyrkede landbrugsareal med afgrøder i 28 ca ha svarende til en andel på 68 %. En del af de potentielle landbrugsarealer udgøres således sandsynligvis af ikke-registrerede græsningsarealer, mindre naturarealer og eventuelt mindre arealer med grøntsager, bærog frugtavl. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 69

70 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 3.1. Arealanvendelsen i området opgjort i 28. Figur 3.2. Arealanvendelsen i ha og procent By- og byvækstområder Truslen mod grundvandet fra byområder gælder primært punktkilder i forbindelse med forurenende virksomheder. Yderligere håndteres kemikalier af forskellig art og i store mængder i forbindelse med industriområder. En mere diffus forureningskilde er pesticider, der benyttes i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse. Netop ukrudtsbekæmpelsen i byområder er problematisk, da ukrudtsbekæmpelsen foregår på grus og befæstede arealer. De pesticider, der er godkendt til brug, nedbrydes i den organiske jordpulje. Overjorden, der kendetegnes ved et højt indhold af organisk materiale, er typisk fjernet i forbindelse med etablering af belægning. Det betyder, at pesticid, der er benyttet til ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer, udvaskes til grund- og overfladevand i forbindelse med nedbør. 7 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

71 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Ved etablering af nye byområde foretages ofte en midlertidig afrømning af de øverste jordlag, som er biologisk aktive og adsorberende. Herved reduceres mulighederne for nedbrydning og binding af pesticider betydeligt og risikoen for nedsivning til grundvandet er særlig stor. Byområderne udgør sammen med befæstede arealer knap 5 % af området, jf. figur 3.2. Den største by i området er Hadsten, som sammen med Langå, Hammel, Hadbjerg, Voldum og Spørring er udpeget som byzone, se figur 3.2 (byzoneafgrænsningerne er AIS data: Zonekortdk29_byzone ). Jf. Favrskovs Kommuneplan 29 er der omkring Hadsten, Hadbjerg, Laurbjerg, mm. og i Aarhus Kommuneplan 29 er der omkring Langå, Voldum, Spørring og Mejlby-Hårby udlagt mindre arealer til byvækst, se figur 3.3. Figur 3.3. By- og byvækstområder Skov og naturområder Det er fra politisk hold besluttet, at det langsigtede mål er en fordobling af det danske skovareal. Dette er begrundet i, at skove kan tilgodese en lang række forskellige interesser på samme tid og sted: Produktion af træ, friluftsliv, naturhensyn og beskyttelse af grundvandet. Skov udgør ca. 13 % af arealet i kortlægningsområdet (figur 3.4), hvilket er identisk med landsgennemsnittet på ca. 14 % /1/. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 71

72 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter generelt heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev /1/. Fredede arealer er arealer, som er fredet ved kendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 /1/. De beskyttede naturtyper i kortlægningsområdet fremgår af figur 3.4 og udgøres primært af vandløb, søer, moser og enge i områdets ådale, samt i mindre grad heder og overdrev på de højtliggende områder. Fig. 3.4 Skovområder og skovrejsningsområder SFL-områder og MVJ-aftaler SFL er en forkortelse for Særligt Følsomme Landbrugsområder. I områderne var der mulighed for at modtage tilskud til miljøvenlige driftsformer. SFLområderne er opdelt i tre typer efter baggrunden for udpegningen (grundvandshensyn, naturhensyn eller hensyn til overfladevand), se figur ha eller 2 % af området er udpeget til SFL område. Heraf er 53 % udpeget af naturhensyn, 27 % er udpeget af grundvandshensyn og 2 % er udpeget af hensyn til overfladevand. MVJ er forkortelse for MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger. Det er en række nu nedlagte ordninger, hvor man som ejer af landbrugsjord kunne få tilskud for at foretage tiltag til gavn for natur og miljø bl.a. indenfor SFL områderne. Ordningerne er nu erstattet af andre 72 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

73 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner tilskudstyper. En lang række af de tilsagn, der er givet om tilskud er stadig gældende, og data er derfor vist her. I lighed med de beskyttede naturtyper findes hovedparten af SFL og MVJ områderne langs søerne og vandløbssystemerne i området. Dette stemmer godt overens med ønsket om at nedbringe udvaskningen af miljøfremmede stoffer fra landbrugsarealer til overfladevandsystemerne. Figur 3.5. SFL områder og MVJ områder Råstofgraveområder Inden for OSD findes et større råstofgraveområde ved Haldum, nordvest for Hinnerup By. Der er sket indvinding af råstoffer her i mange år. Råstofferne består af kvartære smeltevandssands- og grusafsætninger. Det udpegede råstofgraveområde er på ca. 23 ha. Endvidere findes et mindre råstofgraveområde ved Spørring (ca. 26 ha.). Også her er det kvartære smeltevandssands- og grusaflejringer, der indvindes fra og også her har der fundet indvinding sted i mange år. Det to graveområder er vist på figur 3.6. I dag er der ikke givet dispensation til at deponere ren fyldjord i de pågældende graveområder, men dette har tidligere været tilfældet med den risiko, at der også blev tilført forurenende materialer. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 73

74 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 3.6. Råstofgraveområder (skraverede) inden for OSD Hadsten. Kortudsnit fra Region Midtjylland. 28. Forureningskilder med tilknytning til landbruget Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet på grundlag af landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR), det centrale husdyrregister (CHR) og Gødningsregnskabet (GR). Data er udtræk fra registerdata fra år 28, som er behandlet af firmaet Conterra og stillet til rådighed for miljøcentret (i dag Naturstyrelsen). Der fokuseres på de potentielle forureningskilder (flade- og punktkilder) i landbruget, som kan udgøre en trussel i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof samt pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- og fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer. Som en mulig punktkildeforurening vurderes navnlig pesticider, at udgøre en risiko for grundvandet. Blandt andet ved påfyldning og vask af marksprøjte er der risiko for pesticidforurening. Den faktiske pesticidanvendelse samt om der foregår håndtering af pesticider på den enkelte bedrift kan dog ikke uddrages på baggrund af registerdata. Disse oplysninger må indsamles via kommunernes almindelige landbrugstilsyn eller via interviewundersøgelser. Som følge af den generelle nedgang i antallet af landbrugsbedrifter i Danmark, har antallet af vaske-fyldepladser sandsynligvis været større end på nuværende tidspunkt. Beliggenheden af tidligere aktive vaske- og fyldepladser kan f.eks. afdækkes ved en gennemgang af ældre topografiske kort, der viser beliggenheden af tidligere landbrugsbedrifter. 74 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

75 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal I området er 73 % af arealet omfattet af markblokke, dvs. at arealet potentielt kan anvendes til landbrugsdrift. Der er 583 landbrugsbedrifter, der er placeret indenfor kortlægningsområdet, jf. tabel 3.1. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge udenfor kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger udenfor kortlægningsområdet have dyrkningsarealer indenfor området. De 583 bedrifter har et samlet dyrkningsareal på ha. Brugstype Brug Dyreenheder Dyrket areal Økologisk Antal Fordeling Sum Fordeling Gennemsnit Sum Fordeling areal % DE % DE ha % ha Svin 94 16, ,4 26, ,4 Kvæg 88 15, ,7 16, , 182 Plante ,7 19,4, ,8 414 Andet 34 5, , 8, ,7 214 Ukendt , ,6 2, ,1 41 Total , Tabel 3.1 Tabel med landbrugsbedrifter i kortlægningsområdet. 28. De 94 svinebrug står for den største andel af både dyreenheder (53 %) og dyrket areal i området (41 %). Kvægbrug står for ca. 31 % af dyreenhederne og 12 % af det det dyrkede areal. Knap 2 % af det dyrkede areal anvendes til planteavlsbrug. Svinebrugene har en gennemsnitlig størrelse på 117 ha, mens kvæg- og planteavlsbrugene er betydeligt mindre med en gennemsnitlig størrelse på hhv. 36 og 3 ha. Brugstypen Andet omfatter en række brug med et forholdsvist stort antal dyreenheder f.eks. fjerkræ- eller minkfarme, mens det dyrkede areal er begrænset. Placeringen af samtlige bedrifter er vist på figur 3.7. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 75

76 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 3.7. Placering af landbrugsbedrifter. 28. Fordelingen af det dyrkede areal i området er vist i tabel 3.1 ud fra oplysninger på bedriftsniveau. Det dyrkede areal kan også vurderes ud fra oplysninger i det Generelle LandbrugsRegister (GLR). Oplysningerne i GLR stammer fra landbrugenes årlige ansøgning til EU. Det dyrkede areal er her det areal, hvor der findes oplysninger om dyrkningsforholdene på markblokniveau (se flere detaljer i /1/) Husdyrtryk og kvælstofoverskud Data for kvælstofanvendelse fra gødningsregnskaberne er udelukkende indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør henholdsvis det gennemsnitlige husdyrtryk og den gennemsnitlige kvælstofbalance for hele bedriften, dog med denitrifikationen beregnet med udgangspunkt i den enkelte markbloks gennemsnitlige jordtype. Husdyrtrykket er beregnet på baggrund af posten husdyrgødningsforbrug, idet 1 kg N svarer til 1 dyreenhed (DE) og divideret med det dyrkede areal (blokarealet) i området. Husdyrtrykket siger noget om tilførslen af kvælstof til det dyrkede areal i form af husdyrgødning, men det siger ikke direkte noget om tabet af kvælstof fra markerne. Husdyrtrykket er vist på figur Miljøministeriet, Naturstyrelsen

77 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 3.8. Husdyrtrykket i kortlægningsområdet. 28. I kortlægningsområdet er der et husdyrtryk på,75 DE/ha, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet Potentiel kvælstofudvaskning Tabet af kvælstof fra markerne kan vurderes ud fra 2 potentielle tabsstørrelser: Markoverskud og Potentiel kvælstofudvaskning Se tabel 3.2. Beregningsmetoden af disse fremgår af nedenstående. Markoverskud: Det overskud af kvælstof i marken, som opstår fordi planterne ikke udnytter alt tilført kvælstof. Der tages således udgangspunkt i det tilførte kvælstof minus det høstede kvælstof. Markoverskuddet beregnes som: N Markoverskud [kg N/ha] = N Udsæd + N Husdyr + N Handel + N Slam + N Fiksering N Udbytte hvor N Udsæd N husdyr N Handel N Slam N Fixering N Udbytte = kg N tildelt med udsæd = kg N tildelt med husdyrgødning = kg N tildelt med handelsgødning = kg N tildelt med anden organisk gødning = kg N tilført via N-fiksering = kg N bortført ved høst (5 % af det sekundære udbytte er indregnet) Miljøministeriet, Naturstyrelsen 77

78 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Potentiel kvælstofudvaskning: Den potentielle udvaskning angiver en anslået størrelse på kvælstofudvaskningen. I forhold til Markoverskuddet indgår kvælstofdepostion som tilført kvælstof, mens kvælstoffordampning og denitrifikation indgår som fjernet kvælstof i beregningen af den potentielle udvaskning. Den potentielle udvaskning beregnes som: N Pot.Udv. [kg N/ha] = N Udsæd + N Husdyr + N Handel + N Slam + N Fiksering + N Deposition N Udbytte - N Denitrifikation - N Fordampning hvor N Deposition N Denitrifikation N Fordampning = kg N tilført via deposition = kg N bortført ved denitrifikation = kg N bortført ved fordampning Det er ikke muligt på baggrund af landbrugsregisterdata at sige noget om eventuelle ændringer i jordens organiske puljer af kvælstof, fordi størrelsen blandt andet afhænger af de enkelte markers dyrkningsmæssige fortid, 1-2 år tilbage i tid eller længere. Kortlægningsområdet Danmark Gennemsnit Minimum Maksimum Gennemsnit Husdyrtryk (DE/ha),75 3,8 N - markoverskud (kg/ha) 61,21-7,74 239,75 6,49 N - pot. udvaskning (kg/ha) 55, -6,57 221,35 61,12 Tabel 3.2 Kvælstofoverskud for kortlægningsområdet. For det samlede dyrkningsareal i kortlægningsområdet udgør kvælstof markoverskuddet og den potentielle kvælstofudvaskning hhv. 61 og 55 kg N/ha, jf. figur Til sammenligning er landsgennemsnittet for kvælstof markoverskuddet 6 kg N/ha, mens landsgennemsnittet for den potentielle kvælstofudvaskning er 61 kg N/ha. På figur 3.9 og 3.1 er vist fordelingen af henholdsvis markoverskud og potentiel kvælstofudvaskning. 78 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

79 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 3.9 Kvælstof markoverskud i kortlægningsområdet. 28. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 79

80 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 3.1 Potentiel kvælstofudvaskning i kortlægningsområdet. 28. Sammenlignes figur 3.1 med den arealmæssige fordeling af brugstyperne svin, kvæg og planteavl er der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem brugstypen og den potentielle kvælstofudvaskning. Med udgangspunkt i den potentielle kvælstofudvaskning og fordelingen af nettonedbør er der foretaget en beregning af den potentielle nitratudvaskning fra markblokkene, se figur 3.11 samt /1/. Det er væsentligt at bemærke, at der er mange forhold, som spiller ind på den potentielle nitratudvaskning såsom, jordtype, jordbehandling, såtidspunkt, gødningstype og ikke mindst afgrødetype. Nedenstående potentielle nitratudvaskning skal således kun opfattes som en screening af nitratbelastningen. Der kan i dag lokalt være ændrede forhold, som giver ændret udvaskning af nitrat. 8 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

81 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur 3.11 Potentiel nitratudvaskning i kortlægningsområdet. 28. Det fremgår af figuren, at der mange steder ses stor potentiel nitratudvaskning over 1 mg/l og flere steder endda over 125 mg/l. Værdier under 5 mg/l ses fortrinsvis, hvor der er SFL- og MVJ-områder. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i kortlægningsområdet er 8 mg/l, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt, og som der er søgt tilskud til. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer vil formentlig være en del lavere. Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Dette afsnit beskriver de lokaliteter i kortlægningsområdet, der er kortlagt efter jordforureningsloven. Oplysninger stammer fra Region Midtjylland, og der er i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning ikke indsamlet væsentlige nye oplysninger om lokaliteterne. Der er heller ikke indsamlet oplysninger om øvrige forureningskilder som f.eks. olietanke, spildevandsanlæg, ubenyttede boringer m.v.. Forurenede og muligt forurenede arealer registreres i henhold til jordforureningsloven. Kortlægningen foretages, som antydet oven for, i dette kortlægningsområde af Region Midtjylland, og der kortlægges på to niveauer: Miljøministeriet, Naturstyrelsen 81

82 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner En ejendom kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når der er faktisk viden om, at der har været en aktivitet på ejendommen som gør, at den kan være forurenet. En ejendom kortlægges på vidensniveau 2 (V2), når der er oplysninger om eller det konstateres, at der på ejendommen er en forurening, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. I rapporten Store jordforureningssager /22/ er der opgjort mere end 1 forureninger i Danmark, hvor oprydningen har kostet mere en 1 millioner kr. I Hadsten kortlægningsområdet er der ikke registreret store jordforureninger. Data er leveret fra Region Midtjylland i 21. Som baggrund for vurderingen henvises /1/. Herudover har Naturstyrelsen foretaget en opdatering i august 211 ud fra Region Midtjyllands hjemmeside. Der er oplysninger om 57 forurenede lokaliteter (V2 kortlagte), 9 muligt forurenede lokaliteter (V1 kortlagte) og 5 lokaliteter er både kortlagt som V1 og V2. Af de V2 kortlagte grunde er det dog kun de 9, der ligger inden for selve OSD. De forurenede og muligt forurenede lokaliteter er, jf. figur 3.12, primært placeret i eller omkring Langå, Hadsten og de øvrige byer i området. 82 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

83 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Forurenede og muligt forurenede arealer. Autoværksteder, servicestationer samt lossepladser udgør den største del af de forurenede lokaliteter, jf. bilag 6, hvor de V2 kortlagte lokaliteter er opstillet. Bilag 6 viser ligeledes lokaliteter, der er V1 kortlagte. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 83

84 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner 4 Områdeafgrænsninger Formålet med dette kapitel er at fremlægge de forskellige områdeafgrænsninger indenfor området, herunder de revisioner, der er fremkommet med baggrund i kortlægningen. Drikkevandsområder Den indledende udpegning af drikkevandsområder skete i 1997 ud fra daværende eksisterende data. Der er opnået en større viden om kortlægningsområdet i forbindelse med nærværende kortlægning hvilket medfører, at områdeafgrænsningerne nu ændres. Udpegning af drikkevandsområder foretages endvidere i de statslige vandplaner. Resultaterne af kortlægningen i Hadsten kortlægningsområde har bevirket en mindre ændring af områder med særlige drikkevandsinteresse (OSD) og deraf en ændring af tilstødende område med drikkevandsinteresse (OD) i den nordøstlige del af området. Det er vurderet, at OSD skal reduceres (og derved udvidelse af OD) primært på grund af fravær af grundvandsmagasiner og en opadrettet grundvandsstrømning. Samlet er arealet af OSD i Hadsten kortlægningsområde reduceret fra 194,5 km 2 til 192,6 km 2, se figur Figur Ændring af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indsatsområder Områder med særlig drikkevandsinteresse er inddelt i 5 indsatsområder som kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for. Grundvandskortlægningen og resultater af kortlægningen har ikke indflydelse på den interne grænse mellem indsatsområderne. For at lette 84 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

85 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner administrationen omkring udarbejdelse af indsatsplaner, er de interne indsatsområdegrænser flyttet som vist i figur Udpegning af indsatsområder foretages endvidere i de statslige vandplaner. Figur Ændring af indsatsområder i Hadsten kortlægningsområde. Indvindingsoplande Resultaterne af kortlægningen har givet mere præcise udpegninger af indvindingsoplande til vandværkerne. Se kapitel 2.3 for redegørelse for, hvorledes indvindingsoplandene er optegnet. Figur viser indvindingsoplandene for Hadsten kortlægningsområde. I bilag 8 er indvindingsoplande præsenteret for hvert enkelt vandværk. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 85

86 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Indvindingsoplandene til kildepladserne i Hadsten kortlægningsområde. Nitratfølsomme indvindingsområder Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er udpeget med udgangspunkt i grundvandsmagasinernes sårbarhed (afsnit 2.5). Således er arealerne over de nitratsårbare grundvandsmagasiner samt sårbare sandlag, der er i hydraulisk kontakt med grundvandsmagasiner udpeget som nitratfølsomme, se figur Udpegning af drikkevandsområder foretages endvidere i de statslige vandplaner. 86 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

87 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) sammen med indvindingsoplandene til kildepladser. Her vist med de tidligere indsatsområdeafgrænsninger. Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges i de områder, der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Udpegningen er sket på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. De udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat er beliggende i de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. Der er ikke behov for en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcen så længe der er større områder med skov, mose, fredning og vådområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen senere ændres vil arealerne kunne få et indsatsbehov. Arealerne der er udpeget som indsatsområder mht. nitrat fremgår af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 87

88 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Indsatsområder mht. nitrat sammen med indvindingsoplandene til kildepladser. Her vist med de tidligere indsatsområdeafgrænsninger. Udpegning af drikkevandsområder foretages endvidere i de statslige vandplaner. 88 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

89 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner 5 Beskyttelsesbehov samt anbefalinger af indsatser og overvågning I dette kapitel anbefales en række indsatser med henblik på at sikre den nuværende og fremtidige drikkevandsressource i kortlægningsområdet. Desuden anbefales forslag til overvågning af, om de gennemførte indsatser fører til den ønskede virkning. Anbefalingerne af indsatser og overvågning er baseret på en vurdering af beskyttelsesbehovet i området. I vurderingen indgår områdernes arealanvendelse, nitratfølsomhed og nuværende og potentielle forureningskilder. Valget af indsatser og overvågning foretages af Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner i forbindelse med den kommende indsatsplanlægning. Alle nitratfølsomme indvindingsområder skal indgå i kommunernes sagsbehandling vedr. husdyrsager. Beskyttelsesbehov, generelt for OSD og oplande I dette afsnit redegøres overordnet for beskyttelsesbehovet i kortlægningsområdet på baggrund af områdets følsomhed, arealanvendelse og forureningskilder Områdets følsomhed i forhold til nitrat Den heterogene geologi i Hadsten kortlægningsområde afspejles af de grundvandskemiske forhold for de tre grundvandsmagasiner S1, S2, og T3. Både sårbare grundvandstyper samt vand med robust vandkvalitet findes i alle 3 grundvandsmagasiner. Beliggenheden af nitratfronten er meget varierende og når mange steder meget dybt ned, og redox-grænsen ligger flere steder både dybt nede og i flere niveauer. De grundvandskemiske undersøgelser har vist at langt de fleste indvinder vand med stigende og forhøjet sulfat, og vandkemien indikerer høj forvitringsgrad. Er forvitringsgraden over 1,2 tolkes dette oftest som tegn på, at grundvandsmagasinet er sårbart. En kraftig indvinding kan dog også have ført til, at jordlagenes naturlige evne til at nedbryde nitrat er blevet reduceret eller evt. brugt op, eller at omsætningen af nitrat er ufuldstændig, som følge af at indvindingen har trukket nitratfronten ned. Dette indikerer, at nedsivende nitrat reduceres ved pyritoxidation og at nitratfronten bevæger sig mod boringsfiltrene. Nitratindholdet, stigende sulfatindhold og forvitringsgraden viser, at grundvandet i grundvandsmagasinerne er påvirket af arealanvendelsen. Heraf følger et behov for at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat fra overfladen. Lerdæklaget yder ikke alle steder en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder og indenfor disse indsatsområder mht. nitrat Arealanvendelse Arealanvendelsen i kortlægningsområdet er domineret af landbrugsdrift. Der er forholdsvis få områder med en grundvandsvenlig arealanvendelse som f.eks. skov- og naturområder eller økologisk landbrug. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 89

90 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Arealanvendelsen sammenholdt med områdets følsomhed overfor nitrat indikerer overordnet, at der er behov for beskyttende foranstaltninger overfor nitratudvaskning Nitratudvaskning Der er generelt i området en forholdsvis intensiv landbrugsdrift med stor nitratudvaskning til følge. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i kortlægningsområdet er på baggrund af landbrugsdata opgjort til ca. 8 mg/l, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l /1/. Gennemsnitstallene dækker over store variationer indenfor områderne, hvor der mange steder ses stor potentiel nitratudvaskning over 1 mg/l og flere steder endda over 125 mg/l /1/. Nedenstående figur viser indsatsområder mht. nitrat sammen med den potentielle nitratudvaskning i området. Som figuren viser, er nitratbelastningen størst i den centrale og østlige del af Hadsten kortlægningsområde. Figur Indsatsområder mht. nitrat sammenholdt med den potentielle nitratudvaskning. Opgørelsen af den potentielle nitratudvaskning er baseret på data, som repræsenterer gennemsnitstal på bedriftsniveau på 1 år, og som efterfølgende fordeles på de markblokke, der tilhører den pågældende bedrift. Datagrundlaget kan anvendes som grundlag for indsatsplanlægningen. I indsatsområder med hensyn til nitrat er der behov for en generel reduktion af nitratbelastningen. Det anbefales, at kommunen i disse områder vurderer, hvor nitratudvaskningen skal nedbringes og angiver retningslinjer herfor. I indsatsområder med hensyn til nitrat kan der i forbindelse med indsatsplanlægningen fastsættes grænser for nitratudvaskningen fra rodzonen. Disse grænser skal ligge til grund for behandlingen af sager om etablering eller udvidelser af husdyrhold i området. 9 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

91 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Landbrug, punktkilder En række landbrugsbedrifter har driftsbygningerne beliggende i OSD og indvindingsoplande. Det anbefales, at der her fokuseres på tilsynet med potentielle forureningskilder, herunder opbevaringsfaciliteter for husdyrgødning, vaske-og fyldpladser for marksprøjter, værkstedsfaciliteter, olietanke, spildevandforhold etc Andre forureningskilder Der er flere steder fundet pesticider i grundvandet over grænseværdien, men der er ikke med det nuværende vidensniveau på samme måde som for nitrat muligt at identificere områder, der er velbeskyttede, og områder der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. Det er ikke undersøgt, om der har været alvorlige uheld med spild af f.eks. kemikalier langs veje, motorveje eller lokale jernbaner, som krydser OSD, hvor forureningen ikke er fjernet igen. Der er ikke taget stilling til andre forureningskilder end lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Vandindvinding Ved intensiv oppumpning over korte perioder sænkes vandspejlet forholdsvis meget, hvilket giver en forøget risiko for, at en forurening fra overfladen strømmer ned i grundvandsmagasinet. Der kan også være risiko for, at gentagen og vedvarende sænkning af vandspejlet kan medføre, at ilt nedbryder pyrit (jernsulfid) i den umættede del af magasinet. Denne pyritoxidation kan medføre stor udvaskning af sulfat og jern og eventuelt også nikkel og arsen. Som nævnt tidligere kan en kraftig indvinding have ført til at jordlagenes naturlige evne til at nedbryde nitrat er blevet reduceret eller evt. brugt op. Der ses flere steder stigende arsen i råvandet som følge af gentagne vandspejlsændringer. Det anbefales derfor, at der også er fokus på dette naturligt forekommende stof i Hadsten kortlægningsområde i vandforsyningsadministrationen. I områder med stor nitratudvaskning eller andre potentielle forureningskilder er der et generelt behov for at sikre, at vandindvindingen tilrettelægges ved en jævn oppumpning over lange perioder. Vandindvinding kan tillige være medvirkende til de nævnte problemer med indtrængning af saltholdigt vand. I Hadsten Truget er der ligeledes indikationer på at residualt saltvand har indflydelse på vandkvaliteten i de nederste filtre. Indvindingen bør være justeret for at undgå oppumpning af saltvand fra de nedre jordlag og/eller kalk. Det kan desuden indgå i en samlet vurdering, om indvinding af grundvand uden krav om drikkevandskvalitet bør ske fra det øvre magasin Grundvandets kvantitative tilstand I kortlægningen indgår ikke en vurdering af beskyttelsesbehovet i forhold til grundvandets kvantitative tilstand idet det ligger indenfor kommunernes myndighedsområde. Det anbefales, at kommunen vurderer grundvandsressourcens beskyttelsesbehov med hensyn til den kvantitative tilstand i forhold til det nuværende og fremtidige vandforsyningsbehov i området. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 91

92 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Kortlægningen har dog vist, at grundvandsressourcen i Hadsten kortlægningsområde er tilstrækkelig stor til den drikkevandsforsyning, der for tiden er påkrævet. Hvis kildepladsen Spørring-Todbjerg igangsættes med de forventede 1.5 mio. m 3 /år vil presset på vandressourcens størrelse være størst i Spørring-Todbjerg området, baseret på de opstillede vandbalancer. En stigning i indvindingen resulterer i mindre vand i vandløbene og en evt. opstart af kildepladsen ved Spørring-Todbjerg vil reducere vandføringen med mellem 3,2-5,8 mm/år svarende til mellem 25 og 45 l/s. Herudover er det ud fra et mængdemæssigt synspunkt vanskeligt at pege på uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis horisontal udbredelse i omegnen af Hadsten by. Længere vestpå er der til gengæld uudnyttede grundvandsmagasiner med en vis grundvandsdannelse og en større horisontal udbredelse. Indsatsbehov, anbefalinger til indsatsforslag og overvågning Generelt for OSD De grundvandsbeskyttende indsatser bør fastlægges med baggrund i den gennemførte detailkortlægning, og under hensyn til, hvor grundvandsdannelsen sker. Det anbefales, at tiltag overfor forureningskilder sker på baggrund af en individuel vurdering, og at tiltaget tilpasses problemernes omfang det pågældende sted. For at sikre, at indsatsen sker der, hvor behovet og effekten af tiltagene er størst, anbefales det at foretage en tidsmæssig prioritering af indsatserne. Generelt er anbefalingen, at jo tættere en potentiel forureningskilde ligger på en indvindingsboring, og jo større grundvandsrisiko, der er forbundet med den enkelte forureningskilde, jo højere prioriteres en indsats mod forureningskilden. Det anbefales, at kommunen i forbindelse med tilladelser til vandværkerne udpeger kildepladszoner omkring indvindingsboringerne. Kildepladszonen bruges til at prioritere den særlige beskyttelsesindsats som gennemføres i indsatsplanen. Det anbefales, at kildepladszonerne udpeges som den del af indvindingsoplandet som ligger inden for en afstand fra indvindingsboringerne svarende til den transporttid af grundvandet kommunen ønsker som reaktionstid i forhold til afværgning af en forurening. Det anbefales desuden, at kommunen udpeger boringsnære beskyttelsesområder (BNBO er) hvor der er et særligt behov for at forhindre eller begrænse risikoen for forureninger i boringernes nærområde jf. Miljøbeskyttelseslovens 24 og at beskyttelsestiltagene i disse områder prioriteres særligt højt. Herved opnås en hurtig effekt i forhold til de forureningskilder der ligger boringsnært. Det anbefales, at iværksættelse af indsatser overfor forureningskilder koordineres mellem de berørte parter. Det anbefales: at indsatsen overfor nitrat prioriteres i forhold til en samlet vurdering af nitratfølsomheden, størrelsen af den potentielle nitratudvaskning, markernes afstand fra indvindingsboringerne og nitratindholdet i det indvundne vand. at indsatsen overfor nitrat prioriteres og gennemføres for hele NFI. De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO er) inden for indsatsområder mht. nitrat prioriteres højest efterfulgt af de grundvandsdannende oplande og de resterende indsatsområder med hensyn til nitrat. 92 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

93 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner På baggrund af ovenstående vurdering af beskyttelsesbehovet præsenteres nedenfor en række forslag til indsatser med henblik på at sikre den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning i området. Indsatsforslag Generelt for OSD Vandindvinding Det anbefales - at eventuel intensiv oppumpning erstattes af en mere jævn oppumpning over lange perioder særligt i kildepladszoner med stor nitratudvaskning og andre potentielle forureningskilder. - at det sikres, at indvindingen ikke overstiger den mængde grundvand der stilles krav om i den til enhver tid gældende plan. Virkemidler indenfor vandværksdrift og indvindingsstruktur kan også være: Flytning af/etablering af supplerende kildepladser og omfordeling af indvinding Nye indvindingsstrategier Vandimport fra mere vandrige egne Kunstig infiltration af industri-/vandløbs/søvand Sløjfning af utætte brønde og boringer Ophør af markvanding og øvrig erhvervsindvinding uden drikkevandskvalitetskrav Arealanvendelse Landbrug, punktkilder Landbrug, fladekilder Det anbefales: - at OSD og indvindings- og grundvandsdannende oplande så vidt muligt friholdes for byudvikling og andre aktiviteter, som kan udgøre en risiko for drikkevandsressourcen. - at der udpeges nye skovrejsningsområder og iværksættes initiativer til fremme af skovrejsning i eksisterende skovrejsningsområder. Det anbefales: - at der i forbindelse med tilsyn med landbrugsbedrifter fokuseres på grundvandsbeskyttelsen herunder risiko for forurening fra: o opbevaringsfaciliteter for husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), o vaske- og fyldpladser for marksprøjter, o olie- og drivmiddeltanke og o værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer - at der ikke foregår pesticid-, slam-, handelsgødning- og gyllehåndtering (påfyldning, rengøring af tanke m.v.) i de boringsnære beskyttelsesområder Det anbefales: - at kommunen som grundlag for behandling af sager efter Husdyrloven indenfor indsatsområder m.h.t. nitrat fastsætter skærpet krav til den maksimalt tilladelige nitratudvaskning på markniveau. - at kommunen på baggrund af ovenstående foretager en konkret vurdering af, hvor nitratudvaskningen yderligere skal nedbringes og angiver retningslinjer herfor. Nitratudvaskningen i indsatsområder med hensyn til nitrat kan bl.a. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 93

94 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner begrænses ved: økologisk kvægbrug (under 1,4 DE/ha) Efterafgrøder Reduceret N-norm Flere slæt frem for kontinuert afgræsning af kløvergræs (kvægbrug) Dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsjord Etablering af vedvarende græs på erosionstruede arealer Udtagning af landbrugsjord på højbund Skovrejsning, herunder udpegning af skovrejsningsområder Vådområdeprojekt (N-fjernelse) Køb af landbrugsjord Andre forureningskilder Overvågning Det anbefales at kortlagte og eventuelle fremtidige jordforureninger prioriteres og opryddes i forhold til risikoen for grundvandet. Det anbefales: - at kommunen foretager en vurdering af hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for beskytte grundvandet mod pestcider ved at kombinere konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om konkret arealanvendelse samt viden om forureningskilder. - at kortlægningen efter jordforureningsloven færdiggøres i kortlægningsområdet, samt at det for de uafklarede lokaliteter i området afklares, hvorvidt de nuværende jordforureningslokaliteter indenfor OSD udgør en trussel overfor grundvandsmagasinerne. En eventuel forurening bør sikres fjernet eller afgrænset, så den ikke udgør en trussel overfor grundvandet. - at der gennemføres en oplysningskampagne i eksisterende boligområder om alternativ ukrudtsbekæmpelse og håndtering af miljøfremmede stoffer. - at der i forbindelse med tilsyn med virksomheder fokuseres på risikoen for forurening af grundvandsressourcen, herunder risiko for forurening fra: o opbevaringsfaciliteter for forurenende stoffer o olie- og drivmiddeltanke o værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer - at ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes samt at boringer udført uden tilladelse opspores og risikovurderes. - at olietank-/miljøsags-/byggesagsarkiv gennemgås indenfor kortlægningsområdet med henblik på udskiftning af nedgravede olietanke med overjordiske tanke. De boringsnære beskyttelsesområder prioriteres højest. - at der gennemføres kontrol og risikovurdering af afløbsanlæg i de boringsnære beskyttelsesområder. Formålet med overvågning af grundvandets kemiske sammensætning er for det første at kunne lave effektmålinger af indsatsplanen. For det andet er det vigtigt at identificere uønskede udviklingstendenser som enten skyldes forurening fra arealanvendelsen eller for kraftig oppumpning, der påvirker grundvandskvaliteten negativt. 94 Kortlægningen har vist, at der er behov for en samlet overvågning af grundvandets mængde og kvalitet, både i forhold til den nuværende indvinding og i forhold mulige fremtidige ændringer i indvindingsstrukturen. Der udføres allerede nogen overvågning som en del af de lovpligtige kontrolanalyser af grundvand og drikkevand Miljøministeriet, Naturstyrelsen

95 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner samt indberetning af oppumpede vandmængder og pejlinger, men der kan være brug for at supplere med overvågning, der giver et bredt dækkende billede af grundvandsmagasinernes tilstand og udvikling. Kommunen og vandværkerne kan i fællesskab tilrettelægge et overvågningsprogram, der dækker både vandværkernes umiddelbare interesseområder og eventuelle fremtidige ressourcer udenfor disse. I tilfælde af en overskridelse af grænseværdier for sundhedsskadelige stoffer, anbefales det, at der foretages de nødvendige foranstaltninger for at undgå forurenet vand kommer ud til forbrugerne. Samtidig foretages en omprøve og en ny analyse for at afgøre om der foreligger en fejlanalyse. Udviklingstendenser i grundvandskemiske forhold skal vurderes over tid. Det anbefales desuden: - at udnytte eksisterende moniteringsfiltre i boringer ved kildepladserne med henblik på overvågning af den kemiske tilstand af det øvre grundvand. - at nitratudvaskningen i de nitratfølsomme indvindingsområder overvåges ved hvert år at beregne den potentielle nitratudvaskning på baggrund af nyeste landbrugsregisterdata (Gødningsregnskabet, Det Centrale Husdyrbrug Register CHR og Det Generelle Landbrugs Register GLR) - at der ud over nitrat jævnligt udtages vandkemisk analyse for de kritiske parametre (sulfat, pesticid, arsen, klorid, aggressiv kulsyre) observeret i Hadsten kortlægningsområde - at analysere vandkemidata, der indsamles fra enkeltindvindere for at se om de overholder drikkevandskvalitetskravene. Tabel Forslag til indsatser Indsatsområder mht. nitrat Alle indsatsområder mht. nitrat skal indgå i kommunernes vurdering vedr. husdyrsager. I bilag 7 ses en oversigt over forslag til indsatsbehovet, som er udarbejdet ud fra en vurdering af behovet for en indsats for hvert af indsatsområderne mht. nitrat. Oversigten er opstillet ud fra en sammenligning mellem de i bilag 5 beskrevne sårbare områder (NFI), og en vurdering af hvilke som henholdsvis har et stort behov, et moderat behov og et mindre behov for en snarlig indsats overfor nitratforurening. Alle indsatsområder mht. nitrat har et indsatsbehov, men i forbindelse med vurderingen af behovet for indsats er områderne vægtet op mod hinanden. Et område med stort indsatsbehov har alt andet lige et mere tvingende behov end et område med mindre indsatsbehov. I bilag 7 er ligeledes angivet forslag til overvågningsboringer. Nedenstående figur viser den geografiske fordeling af oversigten over indsatsbehovene for indsatsområderne mht. nitrat i Hadsten kortlægningsområde sammen med et forslag til placeringen af overvågningsboringerne. Figuren viser med punkter, hvor eksisterende boringer kan anvendes til overvågning, mens polygoner angiver inden for hvilket areal, etablering af en overvågningsboring anbefales. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 95

96 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Figur Geografisk oversigt over indsatsbehovene for indsatsområderne mht. nitrat sammen med et forslag til placering af overvågningsboringer Vandværker En vurdering af beskyttelsesbehovet samt en oversigt over indsatsbehov og overvågning for de enkelte vandværker i kortlægningsområdet er beskrevet i bilag 8. Indsatsforslagene er et supplement til og en konkretisering af de generelle indsatsforslag i ovenstående tabel Et resume af vandværkernes beskyttelses- og indsatsbehov sammen med en vurdering af graden af indsatsbehovet overfor nitrat er præsenteret i bilag 9. Der henvises til kommunernes vandforsyningsplaner for yderligere information om vandværkerne. 96 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

97 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Referencer /1/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, 29: Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Se /2/ Århus Amt, Natur og Miljø, 21: Hadsten Kommune Statusrapport over grundvandsforholdene. Rapportdatabase ident /3/ Århus Amt, 25: Boringsregistrering og synkronpejling i OSD Hadsten-4. Udarbejdet af NIRAS. Rapportdatabase ident /4/ Clausen, H., Kronborg, C., Nielsen, O.B. og Krohn, C. 26: Århus Amt. DGU nr og Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Rapportdatabase ident /5/ Clausen, H., Kronborg, C., Nielsen, O.B. og Krohn, C. 27: Århus Amt. DGU nr , , og Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Rapportdatabase ident /6/ Miljøcenter Århus, 28: Overordnet vandværksstruktur og vandværksbeskrivelser i Hadstenområdet. Udarbejdet af Alectia. Rapportdatabase ident /7/ Miljøcenter Århus, 29: Grundvandskemi, Hadstenområdet. Udarbejdet af Alectia. Rapportdatabase ident /8/ Redoxkortlægning udarbejdet af Rambøll som excel-fil. /9/ Miljøcenter Århus, 29: Hydrogeologisk model for Hadsten. Udarbejdet af Rambøll. Rapportdatabase ident 873. /1/ Miljøcenter Århus, 21: Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Hadsten kortlægningsområde. Udarbejdet af Miljøcenter Ringkøbing. Rapportdatabase ident /11/ Naturstyrelsen Aarhus, 211: Grundvandsmodel for Hadsten Kortlægningsområde. Udarbejdet af COWI. Rapportdatabase ident /12/ Naturstyrelsen Aarhus, 211: SSV Hadsten Geostatistical estimation of structural vulnerability. Udarbejdet af Rambøll. Rapportdatabase ident /13/ Iversen, C. H., Lauritsen, L. U., Nyholm, T. og Kürstein, J., 28. Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1). Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. GEO- VEJLEDNING 2, GEUS. Se /14/ Århus Amt, 25: Indsatsområde Århus Nord 2, modellering. Scenarier. Udarbejdet af DHI. Rapportdatabase ident /15/ Miljøstyrelsen nr. 24, 21: Principper for beregning af nitratreduktion i jordlagene under rodzonen. /16/ Miljøprojekt nr. 124, 25: Metode til analyse af reducerede stoffer i sedimenter. /17/ Hansen, B., Nielsen, A.M., Iversen, C.H. og Søndergaard, V., 29: Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed. GEO-VEJLEDNING 5, GEUS. Se /18/ Miljøstyrelsen, Nr. 3, 2: Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. /19/ Århus Amt, 25: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området. Rapportdatabase ident /2/ Århus Amt, 26: Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. Rapportdatabase ident /21/ Århus Amt, 25: Regionplan. /22/ Miljøstyrelsen og regionerne i Danmark, 27: Store jordforureningssager, afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe. /23/ Alectia, 21: Miljøcentrenes Bog om Grundvandskemi. /24/ Århus Amt, 1996: Drikkevandsatlas for Århus Amt. ISBN: Miljøministeriet, Naturstyrelsen 97

98 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 98 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

99 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 1: Geofysikreferencer Miljøministeriet, Naturstyrelsen

100 Udsøgt fra GERDA-databasen Utmx: 5525, 5745 UTMY: 62325, TEM, PATEM og SkyTEM. GERDA projekt-ident dk.aaa.geofysikhammelsydoest dk.aaa.grundvand- GjernBakker-skytem dk.aaa.grundvand- GjernBakker-skytem dk.aaa.grundvand- GjernBakker-skytem Rapportid (rapportdatabase) Forfatter Rapporttitel Årstal Kommentar HOH PATEM-kortlægning i et Feb. 21 område øst-sydøst for Hammel by i Hammel Kommune 7375 Hedeselskabet Processering og tolkning Nov. 25 Oprindelig af Sky-TEM-data i tolkningsrapport Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) samt tilstødende arealer i Århus Amt SkyTEM SkyTEM rådata rapport - Apr. 25 Rådatarapport Gjern Bakker Orbicon Miljøcenter Århus - Århus Vest - Retolkning SkyTEM 7382 Dansk Geofysik Geofysisk kortlægning ved Granslev & Lyngå - PACES / PATEM dk.aaa.grundvand-haarup 7374 Århus Universitet, Geologisk Institut Slæbetransient kortlægning ved Hårup - Dataafrapportering Dec. 28 Jan. 21 Dec. 2 Delvis retolkning af 7375 dk.aaa.grundvand-granslevlyngaa dk.aaa.grundvand-hadsten.a Hedeselskabet Sep. 24 Retolkning. Ikke afrapporteret Dansk Geofysik Hadstenprojektet - Feb. 2 dk.aaa.grundvand-hadsten- Afrapportering af 11-2 geofysisk kortlægning dk.aaa.grundvand-haldum dk.aaa.grundvandhammel_vest-tem dk.aaa.grundvand-laurbjerg- Hagsholm-TEM dk.aaa.grundvand-oedum dk.aaa.grundvand-ristrup-tem dk.aaa.grundvand-spoerring dk.aaa.grundvand-vitten dk.aaa.grundvand-voldum 7371 Århus Universitet, Geologisk Institut Transient elektromagnetisk opmåling ved Haldum - Dataafrapportering Rambøll Retolkning af TEM kortlægning og 1D tolkning af MEP vest for Hammel Rambøll Supplerende TEM ved Hagsholm Skov og Laurbjerg Dansk Geofysik Geofysisk kortlægning ved Ødum - PACES og PATEM Watertech SkyTEM kortlægning ved Ølst - Databehandling og geofysisk tolkning SkyTEM SkyTem kortlægning Ølst - Rådatarapport Hedeselskabet Ristrup, TEM sonderinger; Århus Universitet, SkyTEM kortlægning - Geologisk Institut Sabro - Datarapport Århus Universitet, Geologisk Institut Århus Universitet, Geologisk Institut Slæbetransient kortlægning ved Spørring - Dataafrapportering HMTEM kortlægning ved Spørring SØ - Dataafrapportering 7368 Hedeselskabet Processering og tolkning af Sky-TEM-data i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) samt tilstødende arealer i Århus Amt 7382 SkyTEM SkyTEM kortlægning - Stevnstrup - Rådatarapport Århus Universitet, Geologisk Institut Århus Universitet, Geologisk Institut Århus Universitet, Geologisk Institut Transient elektromagnetisk opmåling ved Vitten - Dataafrapportering HMTEM kortlægning VOLDUM - Dataafrapportering Retolkning af transiente sonderinger i Århus Kommune SkyTEM kortlægning - Hammel - Datarapport Feb. 2 Sep 24 Dec 25 Dec. 2 Nov. 26 Juli 26 Nov. 26 Nov. 23 Apr. 2 Aug. 22 Nov. 25 Jun. 25 Dec. 2 Aug. 22 Maj 21 dk.aaa.grundvand-oelstskytem dk.aaa.grundvand-oelstskytem dk.aaa.grundvand-sabroskytem dk.aaa.grundvandspoerring_soe dk.aaa.grundvand-stevnstrupskytem dk.aaa.grundvand-stevnstrupskytem dk.aaa.grv-aarhuskommuneretolkning-tem dk.aaa.grv-hammel-gjernskytem 7378 Århus Universitet, Geologisk Institut Sep. 24 dk.aaa.grv-hammel-gjernskytem SkyTEM SkyTEM rådata - Juni 24 Hammel, Gjern dk.aaa.grv-houlbjerg-skytem Århus Universitet, SkyTEM kortlægning - Dec. 24 Geologisk Institut Houlbjerg - Datarapport dk.aaa.grv-houlbjerg-skytem SkyTEM SkyTEM rådata rapport, Okt. 24 Houlbjerg dk.aaa.grv-hvorslev_houlbjerg Watertech Kortlægning af Aug. 22 Retolkning Tolkningsrapport Rådatarapport Tolkningsrapport Rådatarapport Tolkningsrapport Rådatarapport Tolkningsrapport Rådatarapport

101 TEM dk.aaa.grv-knudstrup-tem dk.aaa.grv-langskov-skytem dk.aaa.grv-skjod-patem dk.aaa.grv-skjod-tem dk.aaa.grv-tinning-patem dk.aaa.grv-tinning-tem dk.aaa.grv-tinning-tem dk.aaa.grv-kalibreringslinjehadsten dk.aakv.grundvand-spørring- TEM dk.hammel-vandvaerk-tem dk.mim.aar.grundvand-skjoed 2715 Data-afrapportering Der er allerede tilføjet et ident til rapporten dk.aaa.grundvandspoerring_soe dk.vibamt.grv- Hvorslev_Houlbjerg-HMTEM dk.vibamt.grv- Hvorslev_Houlbjerg_Suppleren de-tem dk.vibamt.grv- Hvorslev_Houlbjerg-TEM Seismik grundvandsressourcen ved Hvorslev, Rapport Aarhus Universitet Hadsten Kalibreringslinje - datarapport 7362 Watertech a/s TEM kortlægning ved Knudstrup Geologisk Institut, Århus Universitet SkyTM kortlægning - Langskov - Datarapport 7367 Watertech Geofysisk kortlægning ved Skjød - Slæbegeoelektrik, TEM, PATEM 7367 Watertech Geofysisk kortlægning ved Skjød - Slæbegeoelektrik, TEM, PATEM Watertech a/s Geofysisk kortlægning ved Tinning - Slæbegeoelektrik, TEM, PATEM Watertech a/s Geofysisk kortlægning ved Tinning - Slæbegeoelektrik, TEM, PATEM SkyTEM verifikationsprojekt ved Geologisk Institut, Århus Tinning - Universitet Dokumentationsrapport Geologisk Institut, Århus HMTEM kortlægning ved Universitet Spørring SØ - Dataafrapportering Ikke uploadet til rapportdatabase Maj Rapporten indeholder ikke de rigtige kortbilag. Bilag omhandler geoelektrik ved Gylling Datarapport Juli 22 Juli 22 Juli 22 Juli 22 Projektet er valideret i rapport Projektet er valideret i rapport Dokumentationsrapport Orbicon 28 Hammel Vandværk er klient, og der foreligger ikke rapport i rapportdatabase. Okt. 27 Skjød CarlBro Grontmij Supplerende TEM ved Geologisk Institut, Århus Universitet SkyTEM aps Geologisk Institut, Århus Universitet SkyTEM aps Geologisk Institut, Århus Universitet SkyTEM aps SkyTEM kortlægning - Houlbjerg Datarapport SkyTEM rådata rapport, Houlbjerg SkyTEM kortlægning - Houlbjerg Datarapport SkyTEM rådata rapport, Houlbjerg SkyTEM kortlægning - Houlbjerg Datarapport SkyTEM rådata rapport, Houlbjerg Sep. 29 Sep. 29 Sep. 29 Der er to rapportidenter der omhandler TEM ved Houlbjerg, Rådatarapport og Datarapport Der er to rapportidenter der omhandler TEM ved Houlbjerg, Rådatarapport og Datarapport Der er to rapportidenter der omhandler TEM ved Houlbjerg, Rådatarapport og Datarapport dk.mim.aar.grundvand-hadsten Rambøll Seismiske undersøgelser ved Lindved og Hadsten Juli 28 PACES/PACEP/MEP/WENNER dk.aaa.grundvand- HammelSydøst-PACES dk.aaa.grundvand-hammel_vest- MEP dk.aaa.grundvand-morke-vaeth- PACES dk.aaa.grv-folby-hinnerup- Paces dk.aaa.grv-granslev/lyngaa- PACES HOH Vand & Miljø A/S HOH Vand & Miljø A/S Kemp og Lauritzen Vand & Miljø Rambøll Watertech Slæbegeoelektrisk kortlægning i et område øst-sydøst for Hammel by i Hammel Kommune Århus Amt Slæbegeoelektrisk kortlægning i et område øst-sydøst for Hammel by i Hammel Kommune Geofysisk kortlægning vest for Hammel - TEM/MEP Retolkning af TEM kortlægning og 1D tolkning af MEP vest for Hammel PACES-kortlægning ved Væth. PACES-kortlægning ved Mørke Dansk Geofysik A/S Sårbarhedskortlægning ved Hinnerup & Foldby, Slæbegeoelektrik, Hinnerup, Foldby 7382 Dansk Geofysik A/S PACES, PATEM, TEM, Granslev, Lyngå, Dec Der er to rapporter der formentligt omhandler samme data Der er to rapporter der formentligt omhandler samme data To rapporter til samme GERDA-ident

102 dk.aaa.grv-grundfoer-paces dk.aaa.grv-hadsten-paces dk.aaa.grv-houlbjerg-paces dk.aaa.grv-kasted-paces dk.aaa.grv-langskov-paces dk.aaa.grv-oedum-paces dk.aaa.grv-sabro-paces dk.aaa.grv-skjod-paces dk.aaa.grv-tinning-paces dk.aaa.grv-trige-soeften-paces dk.aaa.grv-truelsbjerg-pacep dk.aaa.grv-voldum-paces dk.aaa.raastof-folby dk.aaa.raastof-grundfor dk.aaa.raastof-hallendrup dk.aaa.raastof-hammel dk.aaa.raastof-hinnerup dk.aaa.raastof-skjod dk.aaa.raastof-sporring dk.aaa.raastof-vaeth dk.aaa.raastof-vitten dk.au.geofysik.forskning-skejby dk.mim.aar.grundvand-trige-mep dk.aaa.grv-kalibreringslinjehadsten dk.aaa.grv-spoerring_haaruppaces dk.mim.aar.grundvand-haaruppaces dk.mim.aar.grundvand-laurbjergpaces dk.vibamt.grv- Hvorslev_Houlbjerg-MEP Geologisk Institut, Århus Universitet Ikke uploadet til rapportdatabase Slæbegeoelektrisk sondering (PACES) Dataafrapportering af transiente og slæbegeoelektriske målinger i forbindelse med Det strategiske Miljøforskningsprogram 1994 Hedeselskabet Juli 24 Retolkning uden afrapportering Watertech a/s PACES kortlægning ved Houlbjerg - Datarapport og vurderinger Aarhus Universitet Hadsten Kalibreringslinje - datarapport Geologisk Institut, Århus Universitet Geologisk Institut, Århus Universitet 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Kasted - Dataafrapportering 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Langskov - Dataafrapportering 25 Maj Okt. 22 Datarapport Dansk Geofysik A/S Geofysisk kortlægning ved 2 Både Paces og Patem Ødum - PACES og PATEM rapport Geologisk Institut, Århus Universitet 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Sabro - Dataafrapportering 7367 Watertech Geofysisk kortlægning ved Skjød - Slæbegeoelektrik, TEM, PATEM Geologisk Institut, Århus Universitet 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Spørring/Hårup - Dataafrapportering 1999 Jan Watertech Geofysisk kortlægning ved Jan. 23 Tinning - Slæbegeoelektrik, TEM, PATEM Dansk Geofysik A/S Kortlægning ved Søften/Trige - Slæbegeoelektrisk Profilering Geologisk Institut, Århus Universitet Geologisk Institut, Århus Universitet Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Ikke uploadet til rapportdatabasen Geologisk Institut, Århus Universitet Slæbegeoelektrisk profilopmåling ved Truelsbjerg 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved VOLDUM - Dataafrapportering 8-kanals slæbegeoelektrisk kortlægning ved Spørring/Hårup - Dataafrapportering Rambøll PACES kortlægning Galten, Hårup, Egebjerg, Laurbjerg Ikke uploadet til rapportdatabasen Watertech a/s Supplerende geofysisk kortlægning ved Hvorslev Datarapport og vurderinger Oktober 24 Projektet er valideret i rapport Rapporten ligger to gang i databasen Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Konverterede data fra geoel i Ikke afrapporteret. Ikke afrapporteret NIRAS er klient Omhandler både MEP, PASES og TEM dk.vibamt.grv Watertech a/s Supplerende geofysisk Oktober 24 Omhandler både MEP,

103 Hvorslev_Houlbjerg-PACES kortlægning ved Hvorslev Datarapport og vurderinger PASES og TEM

104 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 2: Oversigt over undersøgelsesboringer Miljøministeriet, Naturstyrelsen

105 BOREHOLENO DRILLDEPTH ELEVATION COMMENTS XUTM YUTM UTMZONE DATUM Status Nitratreduktio nskapacitets målinger CFC SESAM Reference Rapport-database ident ,59 Lufthæve AAA , WGS84 eksisterer ja ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,42 Snegl MCAAR , ,96 32 WGS84 eksisterer ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,371 Snegl kali AAA , ,63 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,276 Snegl kali AAA 55831, ,94 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt F 2 59,57 Gravet hul , ,46 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,394 Snegl kali AAA , ,67 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,569 Snegl kali AAA , ,74 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,822 Snegl kali AAA , ,22 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,954 Snegl kali AAA 55878, ,21 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,493 Snegl kali AAA 5581, ,78 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,715 Snegl kali AAA , ,83 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,34 Snegl kali AAA 55888, ,98 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt C 2 66,148 Gravet hul 5589, ,34 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,842 Snegl kali AAA , ,95 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt D 2 59,64 Gravet hul , ,6 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,21 59,34 Snegl kali AAA 55835, ,62 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,52 Snegl kali AAA 55883, ,27 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,8 59,165 Snegl kali AAA , ,32 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt E 2 58,687 Gravet hul , ,45 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,1 71,99 Snegl kali AAA 55874, ,92 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt A 2 69,542 Gravet hul 55876, ,63 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,219 Snegl kali AAA 55881, ,61 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt B 2 66,265 Gravet hul 5588, ,4 32 WGS84 sløjfet CarlBro, 25: Skjød Hadsten, 15 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,378 Ellog kali AAA , ,2 32 WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,823 Ellog kali AAA 55886, ,4 32 WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,348 Ellog kali AAA 55882, ,8 32 WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,542 Ellog kali AAA 5581, WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,471 Ellog kali AAA , ,4 32 WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,85 Ellog kali AAA , ,7 32 WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,274 Ellog kali AAA , ,1 32 WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,836 Ellog kali AAA , ,8 32 WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,678 Lufthæve AAA 55489, , WGS84 eksisterer ja ja ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,299 Lufthæve AAA , , WGS84 eksisterer ja ja ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,742 Lufthæve AAA 5664, , WGS84 sløjfet ja ja ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,378 Ellog kali AAA WGS84 sløjfet Geo-Log, 26: Ellog-boringer langs kalibreringslinie ved Skjød (Hadsten-området). Udarbejdet for Århus Amt ,79 Lufthæve AAA , , WGS84 eksisterer ja ja ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,59 Lufthæve AAA , , WGS84 eksisterer ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,16 Snegl AAA WGS84 sløjfet Ikke muligt at finde rapport på boringen ,5 71,24 Snegl AAA WGS84 sløjfet Ikke muligt at finde rapport på boringen ,92 Snegl MCAAR , ,4 32 WGS84 eksisterer Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,73 Snegl MCAAR 55246, ,96 32 WGS84 eksisterer Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,46 Snegl MCAAR , ,78 32 WGS84 sløjfet ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,7 Snegl MCAAR 55192, ,9 32 WGS84 sløjfet ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,67 Snegl MCAAR 55677, ,68 32 WGS84 sløjfet ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus Snegl MCAAR WGS84 sløjfet ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,4 Snegl MCAAR , ,25 32 WGS84 sløjfet? ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,22 Ellog MCAAR , ,26 32 WGS84 sløjfet Grontmij CarlBro, 27: Ellog-boringer i Hadsten-området. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,65 Snegl MCAAR 5539, ,38 32 WGS84 eksisterer ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,16 Snegl MCAAR , ,89 32 WGS84 eksisterer ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,89 Ellog MCAAR 56613, ,12 32 WGS84 sløjfet Grontmij CarlBro, 27: Ellog-boringer i Hadsten-området. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,98 Ellog MCAAR 55674, ,44 32 WGS84 sløjfet Grontmij CarlBro, 27: Ellog-boringer i Hadsten-området. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,821 Lufthæve AAA 56882, ,31 32 WGS84 eksisterer ja ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,5 Lufthæve AAA , ,5 32 WGS84 sløjfet Ingen referencer - er ikke afrapportet, da boringeren skred sammen under arbejdet Ikke afrapporteret ,217 Lufthæve AAA , , WGS84 eksisterer ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,629 Lufthæve AAA 56783, ,22 32 WGS84 eksisterer ja ja NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,73 Snegl AAA , ,64 32 WGS84 sløjfet Ikke muligt at finde rapport på boringen ,38 Snegl AAA , ,16 32 WGS84 sløjfet Ikke muligt at finde rapport på boringen ,9 Snegl MCAAR 56774, ,69 32 WGS84 sløjfet ja Grontmij CarlBro, 27: Hadsten, 11 snegleboringer. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,796 Lufthæve AAA 55461, ,11 32 WGS84 eksisterer NIRAS, 26. Etablering af 1 undersøgelsesboringer i Hadsten området. Udarbejdet for Århus Amt ,4 Ellog HAD , WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 2: Hadstenprojektet - Afrapportering af geofysisk kortlægning. Udført af Århus Amt ,22 Lufthæve HAD , WGS84 tinglyst Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt ,32 Lufthæve HAD , WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt ,52 Ellog HAD 56366, WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt ,5 81,68 Snegl FRIJ WGS84 sløjfet CarlBro, 24: Frijsenborg, Hammel, 7 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,6 99,4 Snegl FRIJ , WGS84 sløjfet CarlBro, 24: Frijsenborg, Hammel, 7 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,54 Lufthæve FRIJ 55671, ,5 32 WGS84 sløjfet NIRAS, 24: Etablering af undersøgelsesboringer ved Frijsenborg, DGU nr og Jour.nr ,99 Lufthæve FRIJ , WGS84 sløjfet NIRAS, 24: Etablering af undersøgelsesboringer ved Frijsenborg, DGU nr og Jour.nr ,4 Snegl FRIJ , WGS84 sløjfet CarlBro, 24: Frijsenborg, Hammel, 7 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,5 1,5 Snegl FRIJ , WGS84 sløjfet CarlBro, 24: Frijsenborg, Hammel, 7 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,9 Snegl FRIJ , WGS84 sløjfet CarlBro, 24: Frijsenborg, Hammel, 7 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,9 Snegl FRIJ , WGS84 sløjfet CarlBro, 24: Frijsenborg, Hammel, 7 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt Snegl FRIJ , WGS84 sløjfet CarlBro, 24: Frijsenborg, Hammel, 7 snegleboringer. Udarbejdet for Århus Amt ,96 Ellog HAD , WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 2: Hadstenprojektet - Afrapportering af geofysisk kortlægning. Udført af Århus Amt ,32 Ellog HAD , WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 2: Hadstenprojektet - Afrapportering af geofysisk kortlægning. Udført af Århus Amt Snegl HAD WGS84 sløjfet Ikke muligt at finde rapport på boringen ,33 Lufthæve HAD , WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt 7378

106 ,51 Lufthæve HAD , WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt ,27 Lufthæve HAD 56724, WGS84 tinglyst Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt ,99 Lufthæve HAD , WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt ,72 Ellog HAD 56678, WGS84 sløjfet Dansk Geofysik, 21: Supplerende TEM sonderinger og undersøgelsesboringer ved Hadsten. Udført for Århus Amt 7378 SESAM ,678 Lufthæve AAA 55489, , WGS84 eksisterer Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 27. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,299 Lufthæve AAA , , WGS84 eksisterer Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 27. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,742 Lufthæve AAA 5664, , WGS84 sløjfet Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 26. Udarbejdet for Århus Amt ,378 Ellog kali AAA WGS84 sløjfet Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 26. Udarbejdet for Århus Amt ,79 Lufthæve AAA , , WGS84 eksisterer Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 27. Udarbejdet for Miljøcenter Århus ,59 Lufthæve AAA , , WGS84 eksisterer Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, 27. Udarbejdet for Miljøcenter Århus Favrskov Kommune har vist interesse i at overtage boringerne, men dette er i skrivende stund endnu ikke afklaret

107 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 42,63 DVR9 - Boringsdybde: 12m - GVS: f1=32,18 f2=32,25 f3=29,54 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 3/1 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi X? C? X? Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

108 Boring: 1-B9 - DGU: Hadsten Terrænkote: 77,56 DVR9 - Boringsdybde: 185m - GVS: f1=27,88 f2=27,95 f3=28,5 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 27/8 22 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi C S D L D S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

109 Boring: - DGU: Hadsten Terrænkote: DVR9 - Boringsdybde: 117m - GVS: f1=4,44 f2=4,44 f3=5,1 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 21/8 22 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi C S C S2 8 9 C S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

110 Boring: 32-B1 - DGU: Hadsten Terrænkote: DVR9 - Boringsdybde: 114m - GVS: f1=13.1 f2=13.2 f3=13.2 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 4/1 24 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi 1 2 X S1 3 4 C S C S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

111 Boring: 1-B32 - DGU: Hadsten Terrænkote: 82,99 DVR9 - Boringsdybde: 168m - GVS: f1=22,5 f2=16.6 f3=16.7 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 14/1 24 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi CX L C S X S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

112 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 76,73 DVR9 - Boringsdybde: 15m - GVS: f1=31,29 f2=32,93 f3=? mut - Dybde redoxgrænse: 6 mut - Dato seneste prøve: 25/1 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi 1 2 X S1 3 4 A S C S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

113 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 84,35 DVR9 - Boringsdybde: 26m - GVS: f1=29,6 f2=29,17 f3=29,12 mut - Dybde redoxgrænse: 8 mut - Dato seneste prøve: 27/11 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi X S X S X S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

114 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 56,37 DVR9 - Boringsdybde: 179m - GVS: f1=22,34 f2=22,53 f3=22,51 mut - Dybde redoxgrænse: 6 mut - Dato seneste prøve: 8/11 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi C S X L X T2-T Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

115 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 13,46 DVR9 - Boringsdybde: 18m - GVS: f1=? f2=? f3=? mut - Dybde redoxgrænse: 8 mut - Dato seneste prøve: 7/11 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi X T CX S3 9 X L Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

116 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 77,56 DVR9 - Boringsdybde: 185m - GVS: f1=27,88 f2=27,95 f3=28,5 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 17/2 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi C? C? X? Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

117 Boring: XX - DGU: Hadsten Terrænkote: DVR9 - Boringsdybde: 91m - GVS: f1=1,89 f2=1,9 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 22/8 22 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi C L1 5 6 C T Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

118 Boring: 1-B11 - DGU: Hadsten Terrænkote: 55,27 DVR9 - Boringsdybde: 42m - GVS: f1=4,51 mut - Dybde redoxgrænse:? mut - Dato seneste prøve: 13/3 26 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi 1 2 C S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

119 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 53,87 DVR9 - Boringsdybde: 15m - GVS: f1=45.76 mut - Dybde redoxgrænse: 3 mut - Dato seneste prøve: 23/4 28 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi D S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

120 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 51,61 DVR9 - Boringsdybde: 85m - GVS: f1=8,42 f2=9,27 mut - Dybde redoxgrænse: 12 mut - Dato seneste prøve: 8/5 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi 1 B S1 2 3 D S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

121 Boring: DGU: Hadsten Terrænkote: 41,63 DVR9 - Boringsdybde: 13m - GVS: f1=? f2=2,49 f3=2,26 mut - Dybde redoxgrænse: 5 mut - Dato seneste prøve: 3/2 27 [O2] [HCO3] [CO2] [NO2] [NO3] [SO4] [Fe] [Cl] [As] [Sum Pest] [Forvitring] Type Magasin Redox Lithologi 1 2 C L2 3 4 C L D S Udført for: Naturstyrelsen Århus Udført af: Thue Weel Jensen (ALECTIA) Dato: 12/7 211 Filnavn: grf

122 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 3: Kalibreringslinje Miljøministeriet, Naturstyrelsen

123 Placering af kalibreringslinje OSD Hadsten Meters 2.37

124 # " # # # # # " " # # # " # " # " # # # # # # # # # B A E D C F Meters # Ellog " Gravet hul # Snegl 3m Snegl 3m SkyTEM EM38 PACES Veje Bygninger Matrikelflader Skove Søer

125 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 4: CFC analyser Miljøministeriet, Naturstyrelsen

126 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Alder af grundvand bestemt ved CFC-metoden, OSD boringer Århus Koncentration i vand Beregnet partialtryk Beregnet CFC-årstal Boring Dybde Ampul Udtaget pg/kg pg/kg pg/kg i atmosfæren, pptv for grundvandsdannelse Skønnet CFC- DGU nr. meter Nr. Dato Tid CFC-11 CFC-12 CFC-113 CFC-11 CFC-12 CFC-113 CFC-11 CFC-12 CFC-113 Bemærkninger alder, år , 1,1, 3,7 1,5, 1955, 1944,5 <1959,5 do do ,1 1,1, 3,1 1,5, 1954,5 1944,5 <1959,5 > ,7 4,1 14,3 13,2 5,7 1,5 1961, 1948,5 1974, do do , 211,4 159,8 39,6 29,2 117,6 *) (1978) *) utæt, bundfald ,9 9,6 69,9 48, 124,3 51,4 1968,5 1969,5 1986, (4) , 54,9 1511,6 1,2 75,3 1112,4 1959,5 1965,5 *) do do ,6 5, 1553,1 4,5 68,6 1142,9 1955,5 1965, *) ,2 5,7 217,6 14, 7,8 16,1 1961,5 195, *) N2O do do ,3 27,3 777, 14, 37,4 571,8 1961,5 196,5 *) 3 min purge ,6 1,1 366,9 3, 1,5 27, 1954, 1944,5 *) do do ,3 1,1 358, 1,9 1,5 263,5 1953, 1944,5 *) > ,1 5,3 19,5 6,5 7,2 14,3 1957, 1949,5 1976,5 do do ,3 2,1 13, 4,4 2,9 9,5 1955,5 1946,5 1973, ,5 1,1 14,1 3,9 1,5 1,4 1955, 1944,5 1974, do do ,8 1,1 11, 2,7 1,5 8,1 1954, 1944,5 1972, > ,5 12,3 16,2 7,3 16,9 11,9 1957,5 1954,5 1975, do do ,5 11, 11,4 4,8 15,1 8,4 1956, 1954, 1972, ,3 3,4 328,5 7,9 4,7 241,7 1958, 1948, *) do do ,4 2,3 324,6 4,8 3,2 238,9 1956, 1947, *) 6 Overvågningsboringer ,8 44,2 153,9 79,1 544,6 99,6 *) ungt *) N2O do do ,5 473,1 128,6 766,1 585,4 83,2 *) *) 91.5/ min purge < , 73,2 985,1 48,7 1,6 724,9 1968,5 1967,5 *) N2O do do ,2 89, 131,8 49,7 122,2 964,7 1968,5 1969,5 *) N2O 4 Koncentrationerne i vand viser de målte CFC-koncentrationer Beregnet partialtryk viser CFC-niveauet i den atmosfære vandet sidst har været i kontakt med Beregnet CFC årstal for grundvandsdannelse viser hvornår atmosfæren havde det pågældende CFC-niveau Under bemærkninger anføres bla andre stoffer som kromatogrammet registrerer Ekstra "purge" tid er nødvendig, hvis prøven indeholder høj N2O koncentration, da N2O "skygger" for CFC-12 *) CFC højere end den maksimale ligevægts-koncentration med atmosfæren

127 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 5: Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Miljøministeriet, Naturstyrelsen

128 Nitratfølsomme Indvindingsområder

129 Brundt Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Fra omkring 1 mg/l til 82 mg/l Tykkelse af lerdæklag -15 m. Størstedelen har under 5 m Geologisk sammensætning DS Grundvandsspejl (kote) S1 og S2: Kote Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sulfat Stigende med dybden f.eks fra 73 mg/l i 18 m.u.t. til 12 mg/l i 25 m.u.t. Geologisk sammensætning ML Magasintype S1 og S2 Grundvandsstrømn ings retning NØ og NV. Grundvandsskel ved Hasager Skov. Stejlt fald mod vådområde i V. Prækvartære forhold Magasinerne ligger i Hadsten truget Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype -39 mg/l mg/l A, B, C, X Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Mindre områder hvor lertykkesen er over 15 m Mod S 7-15 m.u.t, centralt 15-3 m.u.t. NE under 7 m.u.t. og spredt over 3 m.u.t. Ja i den centrale del Udbredelse og heterogenitet S1 primært mod S, E og N. S2 mere centralt. Flere steder er S1 og S2 i direkte kontakt Bund af grundvandsmaga S1: 1-12 m.u.t., S2: 4-18 sin mut Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Hovedsageligt 3-5 mm/år, med enkelte områder 1-2 mm/år Ved Brundt Vandværk Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Boring : BAM 1,5 µg/l, atrazin,74 µg/l, desethylatrazin,98 µg/l og desisoprop,34 µg/l. SUM 1,256 µg/l. Boring BAM 1,298 µg/l, atrazin,77 µg/l, desethylat,112 µg/l og desisoprop,28 µg/l SUM 1,515 µg/l. Boring desethylat,13 µg/l og desisoprop,14 µg/l, diuron,11 µg/l og terbuthyla,11 µg/l. Klorerede ikke målt. Oliestoffer målt uden fund Boring kloridindhold 35 mg/l. boringen er beliggende på en losseplads hvilket skyldes kloridindholdet Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold - Nedadrettet og horisontalt mod vandløb Kommentar Generelt: Grundvandsmagasin svagt reduceret (vandtype C) med sulfat over 75 mg/l indikerer, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart. Området er præget af stor nitratsårbarhed. Næsten ingen beskyttende lerdæklag, enkelte boringer med høje værdier af nitrat og stor grundvandsdannelse. Omkring Hasager Skov er den geologiske heterogenitet stor, og sandede lag ligger på toppen af en højtliggende fed tertiær ler og dræner vand til S1 magasin mod vest. Mellem Lyngå og Skjød er tre områder ikke NFI grundet lertykkelse er over 15 m og til trods for at grundvandsdannelsen er i området over 1 mm/år. Grundvandsdannelsen bygger på grundvandsmodellen, som igen bygger på hydrogeologiske model. I den hydrogeologiske model er samtlige PACES data ikke inkluderet, og derfor kan grundvandsdannelsen være større end hvad lertykkelsen viser. Ved Vitten er wenner-geofysikdata inkluderet.

130 Gejlund Bakker- modifikation af tidligere udpeget område Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ikke målt Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet 1-15 m, baseret på SSV ML Tyndest mod nord Nitratfront Ingen oplysninger Reducerede lag over iltede lag Ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Nedadrettet til horisontal Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 Variernede tykkelser og sammenhængende med magasin i område "Hammel Ø". Bund af grundvandsmaga sin 1-85 mut S1 Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding m Strømning fra Ø mod V gennem området 1-3 mm/år Ingen oplysninger Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Området dækker en Prækvartære del af Lille Frijsenborgdalen forhold Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Ikke målt Kommentar Modifikation af tidligere udpeget område jf. Regionplan 25, Århus Amt. Området udpeges da det er i hydraulisk forbindelse med det mægtige (op til 1 m) S1 lag mod SV.

131 Granslev Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ingen oplysninger. Men lige øst for NFI har 58 mg/l Ingen oplysninger. Men lige øst for NFI har 31 mg/l Ingen oplysninger. Men lige øst for NFI har <2 mg/l Ingen oplysninger. Men lige øst for NFI har193 mg/l Ingen oplysninger. Men lige øst for NFI er X Ikke målt, da ingen boringer lige øst for er målt men uden fund Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold -5 m Formodentlig ML hvis overhovedet tilstede Sammenhængende område Ingen oplysninger Ingen oplsyninger - Nedadrettet og horisontal Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet Bund af grundvandsmaga sin Nitratreduktionsk apacitet Formodentlig DS S1 Relativt isoleret magasin, der hviler på fed tertiær ler, og har ingen ler over sig m.u.t. - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Mellem kote 45 og 25 SV mod NØ. Grundvandsskel mod V 17-4 mm/år Ingen oplysninger Landskabstype Prækvartære forhold Morænelandskab fra sidste istid Magasinet er adskilt fra et sydligere magasin ved højtliggende tertiær ryg omkring Vrangstrup. Lige øst for ligger Haurum begravede dal Arsen, klorid, fluorid (målinger lige øst for, for arsen over 2 µg/l beskrives) arsen 2 µg/l Kommentar Ingen boringer i område Granslev. Boring uden for NFI og inde i Granslev By viser nitratværdier på 58 mg/l i filterinterval 6,9-12,9 m - dog i et meget isoleret magasin. Hele området mellem Vrangstrup og Granslev By er udpeget som NFI til trods for mangel på magasin lige nord for Vrangstrup. TEM og PACES indikerer muligt drænlag fra højtliggende tertiære ler lige nord for Vrangstrup som lede vand ned i magasinet ved Granslev. NFI området er udpeget efter grundvandsdannelse

132 Hadbjerg Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer -65 mg/l mg/l -3 mg/l -362 mg/l A-D samt X : BAM,19, : BAM,1, : BAM,51, (sløjfet VV boring): Bentazon.14. Klorede ikke målt. Olie målt uden fund FLUORID: : 1,8, ARSEN: _1: 2,, _1: 2,1, _1: 2,1, _1: 2,4, Arsen, klorid, fluorid (målinger _2: 2,5, for arsen over 2 µg/l beskrives) 79.46_1: 3,1, _3: 3,2, _2: 4,4, _1: 8,3, _1: 9,5. KLORID: målt uden fund Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Under 15 m ML og DL Lertykkelserne varierer meget over korte strækninger, men generelt under 15 m Nitratfront 5-41 m.u.t. Reducerede lag over iltede lag Ja - op til 5 (DGU ) Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold - Horisontal Geologisk sammensætning Magasintype DS S1 og S2 Primært i den begravede dal, Udbredelse og og som særskilte magasiner - heterogenitet uvist om de er adskilt fuldt ud af tærskler Bund af grundvandsmaga S1: m.u.t. S2: 6-14 sin m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning kote 5-4 m Overordnet fra N-NØ mod S-SV mod vandløbene Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) 2-3 mm/år mod N og 3-5 mm/år mod syd Forceret vandstrømning pga. indvinding Ja Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Spørring-Todbjerg begravet dal i den Prækvartære sydlige del. Mod nord forhold og syd hæver den fede ler sig højt. Kommentar Generelt: Grundvandsmagasin svagt reduceret (vandtype C) med sulfat over 75 mg/l indikerer, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart. Sandede drænlag fra platueat mod N dræner ned i magasinerne mod S. Magasin S1 er koncenteret i den begravede dal, mens S2 befinder sig primært på plateauet. Området har stor geologisk heterogenitet - f.eks. de 5 niveauer for oxidationsdybden. Plateau NØ for Hadsten: Grundvandsdannelse og grundvandsdannende opland strækker sig ind i område med massiv lertykkelser (moræneler og smeltevandsler). Grundvandet må trække vand ud af leren, og er ikke NFI. Ved Hadsten by: Grundvandsdannende opland strækker sig ind i Hadsten by i et område med nybyggeri øst for vandværket Granvej. Initiativer til at der fortsat kan ske nedsivning til grundvandet er vigtigt for dette område selvom det ligger uden for OSD. Nitratindhold: DGU (sløjfet) har værdier på nitrat over 5 mg/l i 25 m.u.t. hvor i dybdeinterval 19 m.u.t. er 9 mg/l og 22 m.u.t. er 13 mg/l. DGU (sløjfet) har i m.u.t. i mg/l, i mg/ og i mg/l.

133 Hagsholm Skov Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Ingen boringer Tykkelse af lerdæklag Mod V -5 m, mod V 5-15 m Geologisk sammensætning Boring indikere glimmersand og -silt, men hydrogeologisk model er tolket til S1 Grundvandsspejl (kote) Kote 8 centralt i område Hagsholm Skov med strømning hovedsageligt V og Ø derfra. Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sulfat Aggr. Kuldioxid Ingen boringer Ingen boringer Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Formodentlig ML Stort sammenhængende område Magasintype Udbredelse og heterogenitet S1 Stort, mægtigt, og sammenhængende med magasing mod SV Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Fra centralt mod V og Ø Ukendt Prækvartære forhold Gennemskæres af den S-N gående del af Frijsenborg-Foldby dal Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ingen boringer Ingen boringer Ikke målt Ikke målt I 78.5 er angivet nitratfront i 2 m dybde, men boringen starter Nitratfront med 7 m brønd hvorunder der er 6 m sort blåler. Boringen er beliggende på en gårdsplads. Reducerede lag over iltede lag Ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - formodentligt nedadrettet og Nedsivningsforhold horisontalt Bund af grundvandsmaga sin Nord: ca. 35 m.u.t., centralt ca. 9 m.u.t., syd: ca 7 mu.t. Nitratreduktionsk apacitet - Forceret vandstrømning pga. indvinding Ingen oplysninger Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Ikke målt Kommentar Område Hagsholm Skov ligger uden for grundvandsmodelområdet - data ud over beregnet SSV lertykkelse er hydrogeologisk model samt oprindelig potentiale kort. S1 i området står i forbindelse med mulige magasiner i Frijsenborg-Foldby dalen. SSV lertykkelseskort har stor vægt i dette område.

134 Hallendrup Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger Ikke målt Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Under 15 m ML Varierende. Fed ler ligger højt, at geologien er meget heterogen Nitratfront 11 m.u.t. Reducerede lag over iltede lag nej Nitratreduktionskapa citet - Nedadrettet og horisontalt mod Nedsivningsforhold vandløb Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 Samlet magasin, med størst mægtighed mod V Bund af grundvandsmaga sin 15-6 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Kote 5-58 m Fra V mod N og Ø 1-3 mm/år Nej Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Kalken ligger ca. 4 Prækvartære m.u.t. hvorover den forhold Palæogene ler ligger i varierende tykkelser Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Målt uden fund Kommentar Mangler råvandsanalyser fra Hallendrup Vandværk

135 Hammel Ø - modifikation af tidligere udpeget område Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat 2,5-79 mg/l Tykkelse af lerdæklag 1-19 m Geologisk sammensætning DS Grundvandsspejl (kote) 75-4 m Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype 22-1 mg/l 2-36 mg/l mg/l Vandtype A: I området mellem Frijsenborg Slot og Jernit; Vandtyperne BX, C og en enkelt vandtype D findes syd og sydvest for Jernit Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag ML Lertykkelserne varierer meget over korte strækninger, men generelt under 15 m 5-38 mut Ja, observeret i 4 boringer Magasintype Udbredelse og heterogenitet Bund af grundvandsmaga sin Nitratreduktionsk apacitet S1 Stort mægtigt magasin på op til 1 m s tykkelse. Lokaliseret primært i de begravede dale mut S1 - Grundvandsstrømn ings retning Strømning ind i området fra Ø, strømning ud af området i vestlige retninger (NV, V og SV). Der er et grundvandsskel i Lille Frijsenborgdalen lidt syd for skæringen med Frijsenborg-Foldby-dalen Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding 2-3 mm/år Ingen oplysninger Prækvartære forhold Lille Frijsenborg-dalen ligger centralt i området, Frijsenborg- Foldby-dalen ligger i den nordøstlige del af området.området omfatter en del af den begravede Hammel Skov-dal, hvor den krydses af Frijsenborg- Foldby-dalen 78.99_2: DEIA,23, 78.99_3 DEIA Pesticidfund (µg/l),15, _2 DEIA,18, _1 DEIA, _1 DEIA,96, _1 BAM,71 Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ikke målt Arsen 78.99: 3 myg/l. flourid ingen Arsen, klorid, fluorid (målinger fund. Chlorid for arsen over 2 µg/l beskrives) 14 mg/l, mg/l Kommentar Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold - Nedadrettet til horisontal Modifikation af tidligere udpeget område jf. Regionplan 25, Århus Amt. Store mægtighed af magasin i begravet dal.

136 Haurum Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat 2,6-78 mg/l - 83 mg/l Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning -15 m Formodentlig ML Geologisk sammensætning Magasintype DS S1 Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Mellem kote 45 og 65 Fra V mod Ø Landskabstype Prækvartære forhold Morænelandskab fra sidste istid De begravede dale Haurum og Frijsenborg-Foldby skærer ind over området. Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer < mg/l mg/l A, AX, BX, X, C BAM,27 µg/l, BAM,21 µg/l, BAM,41 µg/l. Målt i uden hit. Ingen målinger af klorerede opløsningsmidler Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold Sammenhængende område 5-25 m Nej - Nedadrettet og horisontal Udbredelse og heterogenitet Tilsyenladende adskilte S1 magasiner mod nord og syd i område J. TEM sonderinger mellem magasinerne indikerer at magasinerne er sammenhængende, og at adskillelsen er udtrykt for at TEM data ikke er anvendt i den hydrogeologiske model på dette sted. Bund af grundvandsmaga sin 15-1 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Primært mellem 3 og 5 mm/år - nogle steder ned til 1 mm/år Nej Arsen, klorid, fluorid (målinger målt 2,1 µg/l for arsen over 2 µg/l beskrives) arsen Kommentar Den nordlige del af området har sårbart vandkvalitet, den centrale del robust vand, mens den sydlige del er i forbindelse med magasiner i Frijsenborg-Foldby dal. Det robuste vand viser dog sulfat over 75 mg/l hvilket indikerer, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart. Varierende forureningsniveau af magasin - flere steder over grænseværdier for nitrat. Området er sårbart uden naturlig beskyttelse.

137 Haurum Mark Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Ingen oplysninger Ingen oplysninger Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning -15 m Formodentlig ML Geologisk sammensætning Magasintype Formodentlig DS S1 Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Ingen boringer, men potentialekort som ikke er fra grundvandsmodlelen indikere kote 7-75 Mod S og SØ Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Prækvartære Ligger på Frijsenborgforhold Foldby plateauet Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ikke målt Ikke målt Udbredelse og heterogenitet Sammenhængende område Nitratfront Ingen oplysninger Reducerede lag over iltede lag Ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Formodentlig nedadrettet. Udbredelse og heterogenitet S1 i område Haurum Mark er relativt sporadisk, men står i forbindelse med store sandmagasiner i Hammeldalen. S1 i området kan derfor virke som drænlag Bund af grundvandsmaga sin 1-15 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Ukendt Ingen oplysninger Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Ikke målt Kommentar Størstedelen af område Haurum Mark ligger uden for grundvandsmodelområdet. Område Haurum Mark står i forbindelse med store sandmagasiner i Frijsenborg-Foldby dalen, og virker flere steder som drænlag til dette magasin. Den fede tertiære ler ligger højt i hele området, og vanskeliggør vurdering af lertykkelsen. NFI udpegningen bygger derfor på udbredelsen af S1 i den hydrogeologiske model sammenkædet med lertykkelsen. Der er ingen boringer i området. Den østlige afgrænsning følger informationer om grundvandsdannelse.

138 Houlbjerg NV Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat :.53 mg/l; : mg/l; : 23 mg/l Tykkelse af lerdæklag Over S1: overvejende 5-15 m, enkelte steder op til 2 m men indeholdende sandede drænlag. Over S2: Over 2 m L2. Over S3: Over 2 m L3 Geologisk sammensætning DS Grundvandsspejl (kote) : Vsp kote : Vsp kote 52; : 47. For hele område Houlbjerg NV: Markant NNV-SSE grundvandsskel i den østlige del med topppunkt på 82.5 m og ned til 1 m Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer : 72 mg/l; : mg/l; : 77 mg/l. 29,63 mg/l i mg/l i mg/l i mod SØ 175 mg/l i mg/l i i mod SØ : C (28-3) : X og DX i alle 3 filtre (3: , 2: og 1:197-2); : AX ( ), 78.16: C og X (22,6-28) Målt men uden fund mod S Ikke målt Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Primært ML indeholdende sandede drænlag (f.eks. Profil 29) Store sammenhængende område Ingen oplysninger Ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - overvejende strømmende mod Nedsivningsforhold Tjærbæk-tilløb Magasintype Udbredelse og heterogenitet Bund af grundvandsmaga sin Nitratreduktionsk apacitet S1, S2 og S3 S1 i hele området, S2 og S3 i den sydlige del 1-45 m.u.t. - Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Grundvandet strømmer mod V (til 42 m), N (til 22 m) og NØ (til 1 m). Potentialeforholdene stærkt præget af lerkile, som bevirker et "kunstigt" grundvandsskel. Overordnet set strømmer grundvandet mod Tjærbæk mod vest. Ved vandløb opadrettet gradient, i ikke- NFI -1 mm/år og i NFI op til 6 mm/år Ingen oplysninger Prækvartære forhold Høj fed tertiær ler ryg umiddelbart øst for område Houlbjerg NV, hvorefter faldende mod den S-N gående del af Frijsenborg- Foldby dal. Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Målt uden fund Kommentar Grundvandsmagasin svagt reduceret (vandtype C) med sulfat over 75 mg/l indikerer, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart. Vandtypen indikerer horisontal strømning. NFI udvidet i forhold til lertykkelseskortet i den centrale del, SV for grundvandskel på baggrund af grundvanddannelse over 1 mm/år. Tjærbæk er vanddrænende jf potentialekort og grundvanddennelse fra grundvandsmodellen. Store dele af S1 er umættet zone i den nordlige del af område Houlbjerg NV. I grundvandsmodellen er indlagt en lerkile tværs over området mellem Tjærbæk og Tjærbæk-tilløb fra SØ. Geologisk burde kilen have været længere sydlig som data (f.eks. boring ) indikerer. Kilen har indflydelse på grundvanddannelse og potentialeforholdene. Den sydlige og SØ afgrænsning af området følger lertykkelsen fremfor grundvandsdannelse grundet dette forhold. Den SØ del af området dræner vand til Haxholm og Houlbjerg Vandværk. Mod N og S klinger S1 ud.

139 Houlbjerg SV Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Tidslig udvikling på indhold af nitrat i magasin S : mg/l 1995: <.5 mg/l, 21: <1 mg/l og 27: 3.6 mg/l Tykkelse af lerdæklag SSV lertykkelse ringe men L2 tykkelse ml 1-5 m og L3 tykkelse 25-5 m. Der indvindes fra S3. S1 og S2 er ikke tilstede i indvindingsboringen. Geologisk sammensætning Formodentlig DS Grundvandsspejl (kote) Ca. kote 8 Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Tidslig udvikling på indhold af sulfat i magasin S : 31 mg/l 1995: 36 mg/l, 21: 41 mg/l og 27: 43 mg/l <2.8 mg/l mg/l Tidslig udvikling vandtype i magasin S : ingen værdi 1995: C, 21: C og 27: AX Målt uden fund mod N Målt for oliestoffer uden hit. Ikke målt for klorerede opløsningmidler Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront ML og DL Stort sammenhængende område 5 m.u.t. Reducerede lag over iltede lag Nej Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Nedadrettet / horisontalt Magasintype Udbredelse og heterogenitet S1 i hele området, S2 og S3 i den nordlige del Sammenhængende med mægtigt magasin mod SV S1: Mod V 11 m.u.t. Bund af faldende mod Ø til 4 m.u.t, grundvandsmaga S2: 2-1 m.u.t. S3: 8-13 sin m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding S1: Fra Ø mod V og NV: S2: fra S mod N; S3 fra NV mod SØ Mod Ø op til 4 mm/år, mod V ned til 1 mm/år Nej Prækvartære forhold Høj fed tertiær ler ryg umiddelbart øst for område Houlbjerg SV, hvorefter faldende mod den S-N gående del af Frijsenborg- Foldby dal Arsen, klorid, fluorid (målinger Boring mod N for arsen over 2 µg/l beskrives) 2,4 µg/l Kommentar SSV beregnet lertykkelse mod V svarer ikke til tolket lertykkelse i modellerne - PACES data er ikke fuldt ud tolket med. SSV lertykkelse vægter derfor mere i dette område end grundvandsdannelsen. SSV lertykkelse indikerer ringe lerdæklag i et område SV for indvindingsboring S1 har ringe tykkelse (mellem 3 og 5 m) i et størrre område omkring. Potentialekort indikere at grundvandet i S1 strømmer til Tjærbæk. Der indvindes ikke fra S1, men derimod fra S2 som ligger med over 64 m dæklag i boringen og i modellen er tykkelsen af L2 mellem 2 og 25 m i området hvor SSV lertykkelsen er ringe. Grundvandsstrømningen i S1 og S2 viser at grundvandet strømmer fra SV mod N-NV hvor S1 grundvand strømmer mod Tjærbæk. Mod Ø er L2 tykkelsen mindre, men grundvandet strømmer væk fra området med ringe SSV lertykkelse. Tidslig stigning i nitrat, sulfat og vandtype i indvindingsboring sammenholdt med en begrænset udbredelse af S3 magasin med store lertykkelser over magasinet indikerer mulighed for forurening gennem utætheder i boringen? Grundvandsdannelse er under 1 mm/år.

140 Houlbjerg SØ Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer : 87 mg/l i m ( i år 27) 78.47: 47 mg/l i m ( i år 1974) 24 mg/l mg/l mg/l A mod nord: BAM,18 µg/l Ikke målt Boring lige Arsen, klorid, fluorid (målinger syd for fund af arsen for arsen over 2 µg/l beskrives) på 2,8 µg/l Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning I den centrale del -5, og i kanten af dette Mod vest er lertykkelsen melle 15 og 3 m, men indeholder drænlag af sand Formentlig ML i hele området Udbredelse og Stort sammenhængende heterogenitet område 78.47: 6 m hvilket er i modstrid med nitratfund i boringen. Nitratfront Resterende boringer m.u.t. Reducerede lag over iltede lag Nej Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Nedadrettet / horisontalt Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet Bund af grundvandsmaga sin DS og MS/MG S1 Størst mægtighed mod syd Centralt: 3-6 m.u.t. mod nord, 3-9 m.u.t. mod syd. Kanten: 1-55 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) kote 8 i V til kote 45 i Ø og 4 i NV Grundvandsstrømn ings retning Fra V mod NØ, Ø og SØ med faldende gradient Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Overvejende 3-5 mm/år Forceret vandstrømning pga. indvinding Ingen oplysninger Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Fed tertiær lerryg nord for området med begravede dale på Prækvartære hver side (den S-N forhold gående del af Frijsenborg-Foldby dal og Haurum dalen) Kommentar Område Houlbjerg SØ er forurent af nitrat og mod nord forsuret. Uegnet til indvinding pt. men mulighed for at "dyrke rent grundvand". Mod vest udvides NFI i forhold til tilstedeværelsen af S1 og lertykkelsen til at omfatte grundvandsdannelse over 1 mm/år da potentialekort og geologi sammenholdt med stor grundvandsdannelse antyder mulig drænlag til S1. Tykkelse af S1 øges markant (til tykkelser op til 7 m) mellem Houlbjerg Bæk og Ferdinandslund Bæk : Redoxgrænse i 18 m.u.t. uden for udpeget NFI. Boringen står i ler, uden magsiner, og potentialekort viser strømning mod vådområde. Tange mellem område Houlbjerg NV og Houlbjerg SØ: Grundvandsdannelse, placering af S1 samt potentialekort indikerer drænlag fra området med højtliggende tertiær ler og mod magasinet. Lertykkelseskortet viser nogle steder stor lertykkelser inden for de øverste 2 m, men der er "plads til" mulige sand-drænlag. Omkring Garverbæk - udspring Hagsholm: S2 samt grundvandsdannelse på over 1 mm/år men området udpeges ikke som NFI, da grundvandsdannelsen til S1 er opadrettet. Vandet må strømme horisontalt til.

141 Kvolbæk - modifikation af tidligere udpeget område Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat og : 53 og 56 mg/l Tykkelse af lerdæklag 1-15 m, baseret på SSV Geologisk sammensætning DS Grundvandsspejl (kote) 75-5 m Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sulfat Aggr. Kuldioxid og : 42 og 51 mg/l og : < 2 mg/l Hydrogencarbonat og : 182 og 176 mg/l Vandtype og : A Pesticidfund (µg/l) Målt men ingen fund Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ikke målt Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet ML Tyndest hen over sadnmagasiner mod vest og øst Nitratfront 6-42 mut Reducerede lag over iltede lag Ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Nedadrettet til horisontal Magasintype Udbredelse og heterogenitet S1 To særskilte magasiner hvor det bestlige er sammenhængende med magasin i område "Hammel Ø" og det østlige sammenhængende med magasin i "Brundt" Bund af grundvandsmaga sin mut S1 Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Grundvandsskel gennem området går fra S mod N. Øst for grundvandsskel strømning mod NØ, vest for grundvandsskel strømning mod NV 1-3 mm/år Ingen oplysninger Prækvartære forhold Den allervestligste del af området dækker en del af den begravede Lille Frijsenborg-dal Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) ingen fund Kommentar Modifikation af tidligere udpeget område jf. Regionplan 25, Århus Amt. Området udpeges da det er i hydraulisk forbindelse med det mægtige (op til 1 m) S1 lag mod SV.

142 Lyngå Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Centralt; : 4 mg/l og : 54 mg/l Syd: : 4.7 mg/l (prøvedato 1997) Centralt: 3-36 mg/l Syd: mg/l 2-16 mg/l mg/l A, B, C, X BAM,18 µg/l, desethylatrazin,1 µg/l Aller sydligst: målt uden fund i og Ikke målt for klorerede Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold -2 m - 2 m omkring Lyngå Vandværk, resterende del omkring -5 m. Nord for Lyngå Vandværk er L2 med i lertykkelsen for de øverste 3 m. ML og DL Vekslende tykkelser gennem lagserien Mod S m.u.t. Ja - Horisontal / nedadrettet Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 Område Lyngå har 2 S1 magasiner, hvor mægtigheden er størst i den sydelige del. Bund af grundvandsmaga sin 15-6 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Kote 1-35 N - NØ med svag hældning 2-5 mm/år Muligvis Landskabstype Prækvartære forhold Morænelandskab fra sidste istid Hadsten Truget dominerer Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Målt uden fund Kommentar Grundvandsmagasin svagt reduceret (vandtype C) med sulfat over 75 mg/l indikerer, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart. Sydligste hjørne ved indvindingsboringerne til Lyngå Vandværk (78. 15, , , , ), er nitratfronten nede i m.u.t. Ved boring er S1 umættet. Stigende sulfat indhold. Boringer viser over 2 m DL ler over indvindingsfiltrene samtidig med at der er en grundvandsdannelsen på over 2 mm/år. Udbredelse af smeltevandsler er usikkert.

143 Nørre Galten Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer -73 mg/l op til 47 mg/l <2 mg/l op til 182 mg/l A : BAM,99 µg/l, atrazin,1 µg/l, desethylat,3 µg/l, dichlobeni,1 µg/l, isoproturo,1 µg/l, simazin,1 µg/l, : BAM,24 µg/l, atrazin,73 µg/l, desethylat,3 µg/l, isoproturo,2 µg/l, Klorede ikke målt. Olie målt uden fund Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Nitratreduktionskapa citet Under 5 m - mange steder ingen dæklag ML Varierende. Fed ler ligger højt, at geologien er meget heterogen Ned til 16 m.u.t. nej - Nedadrettet og horisontalt mod Nedsivningsforhold vandløb Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 Spredte magasiner Bund af grundvandsmaga sin -3 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Kote 5-58 m Fra Ø mod V og N Primært 2-3 mm/år Ingen oplysninger Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Overfladen af den palæogene ler stiger Prækvartære mod nord, og går i forhold dagen lige nord for området Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Målt uden fund Kommentar For at område Nørre Galten kan blive grundvandsforsyningsområde igen, skal der dyrkes rent grundvand.

144 Sandby Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger Ikke målt Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Størstedelen under 15 m. Enkelte få afgrænsede øer har over 15 m. Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Primært ML, men enkelte steder DL Varierende. Fed ler ligger højt, at geologien er meget heterogen Nitratfront ingen oplysninger Reducerede lag over iltede lag ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - Nedadrettet og horisontalt mod Nedsivningsforhold vandløb Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 Størst mægtighed i den centrale del. Strækker sig ind i Århus Nord, hvor der ikke er udpeget NFI. Bund af grundvandsmaga sin 5-45 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Kote 2-25 m Mod V - mod Lilleå Primært 3-5 mm/år Ingen oplysninger Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Prækvartære Området ligger i forhold Sandby begravet dal Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Ikke målt Kommentar Område Sandby er udpeget på baggrund af den geologiske model, til dels grundvandsmodel samt SSV lertykkelser. Grundvandsmodellen omfatter ikke hele området. Område Sandby er adskilt fra område Vivild ved lertykkelser over 15 m, samt manglende S1.

145 Spørring - Modifikation af område P-Nord, U og V, jf. Århus Nord Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat 5-1 mg/l. 2 mg/l _ mg/l. Dog 17 mg/l _1 Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning 1-19 m ML Geologisk sammensætning Magasintype DS S1 og S2 Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning 52,5-42,5 m Mod NØ Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Nordlige del omfatter Spørring-Todbjerg Prækvartære begravede dal skåret forhold ned i den fede tertiære ler Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Vandtyperne B og C Umiddelbart nord for Pesticidfund (µg/l) området: BAM,18 myg/l _1 Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ikke målt Øst for området Arsen, klorid, fluorid (målinger og for arsen over 2 µg/l beskrives) er arsen værdier mellem 2,7 og 3,8 Udbredelse og heterogenitet Lertykkelserne varierer meget over korte strækninger, men generelt under 15 m Nitratfront 5-25 mut. 24 mut i ; 14 mut i : 3 mut Reducerede lag over iltede lag Observeret i Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold - Udbredelse og heterogenitet S1 primært i den vestlige del og DS, mens S2 primært i den østlige del af DS med DL Bund af grundvandsmaga sin 6-28 mut S1 Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding 1-3 mm/år Ingen oplysninger Kommentar Modifikation af område P-Nord, område U og område V i Ressourceredegørelse Århus Nord. Indeholdt i NFI er grundvandsdannende opland til Spørring Todbjerg Kildepladsen, hvor indvindingen foregår fra S2. De høje værdier for nitrat er knyttet 1-3 spild af materiale i slutningen af 199 erne ved biogasanlægget i Bjergager

146 Svejstrup Hede Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat.5-58 mg/l 24-3 mg/l <2 mg/l 175 mg/l Vandtype A (filter 1-16 m) : hexazinon,43 µg/l. Målt i to Pesticidfund (µg/l) andre boringer uden fund Ikke målt klorerede, Fund af oliestoffer eller målt for olie uden klorerede stoffer fund Lige øst for området i boring er Arsen, klorid, fluorid (målinger kloridindholdet 751 for arsen over 2 µg/l beskrives) mg/l - stammende fra Lisbjerg Slaggerdepot Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Nitratreduktionskapa citet Nedsivningsforhold Primært -1 m, omkring , mellem 1 og 15 m. Mod Ø viser L2 inden for de øverste 3 m ML Sammenhængende område 1-15 m nej - Horisontal / nedadrettet Geologisk sammensætning S, G, DS Magasintype S1 Udbredelse og Få boringer. Begrænset heterogenitet areal. Bund af grundvandsmaga sin -25 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Mellem kote 1 og 15 m Mod N og S - grundvandsskel Overvejende 2-3 mm/år Ingen oplysninger Landskabstype Prækvartære forhold Morænelandskab fra sidste istid Magasin beliggende i Hadsten Trug Kommentar Ø for område Svejstrup Hede ligger boringerne , og med redox grænse i 5-14 m. Øst for området ligger slaggerdepot hvis boringer - dels monitering dels vandforsyningsboringer ligger i NFI.

147 Sølund Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer ingen oplysninger - tjek med boring fra NRK ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger ingen oplysninger Ikke målt Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Under 5 m Sandsynligvis ML Sammenhængende Nitratfront ingen oplysninger Reducerede lag over iltede lag ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Lodret, horisontal Geologisk sammensætning DS Magasintype S1 Udbredelse og heterogenitet Forhøjning med sand Bund af grundvandsmaga sin 5-45 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Kote 15-2 m Grundvandsstrømn Fladt plateau, men strømmende mod ings retning Lille Vivild Bæk Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Primært 2-3 mm/år Forceret vandstrømning pga. indvinding Ingen oplysninger Landskabstype Prækvartære forhold Morænelandskab fra sidste istid Hadsten Truget dominerer Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Ikke målt Kommentar Terrænforholdene omkring område Sølund er meget kuperet. Dele af den NV forhøjning er sandsynligvis en lerhøj, mens den SØ forhøjning sandsynligvis er en sandhøj. Magasin i sammenhæng med område Sølund. V for område Sølund ved Som med område Brundt - al PACES data er ikke anvendt i grundvandsmodellen, og derfor viser grundvandsdannelsen ikke de reelle værdier for det sandet NV forhøjning

148 Tinning Hede- modifikation af tidligere udpeget område Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Ingen oplysninger Tykkelse af lerdæklag 1-19 m, baseret på SSV Geologisk sammensætning DS Grundvandsspejl (kote) Omkring kote 8-85 m Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ikke målt Ikke målt Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet ML Meget varierende tykkelser, og tyndest hen over dalen mod syd. Nitratfront : 15 mut; : 7,5 mut Reducerede lag over iltede lag : Ja Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Nedadrettet til horisontal Magasintype Udbredelse og heterogenitet S1 I den vestlige del store mægtigheder (op til 1 m) af S1 fra en dal. Den østlige dal afdrænes at tyndere sandlag ned i dalen. Bund af grundvandsmaga sin mut S1 Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Området ligger ved et toppunkt i grundvandspotentialet; strømning mod V, NV og NØ 5-1 mm/år Ingen oplysninger Prækvartære forhold Den vestligste del af området skæres af den begravede Frijsenborg-Foldby dal Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Ikke målt Kommentar Modifikation af tidligere udpeget område jf. Regionplan 25, Århus Amt. Grundvandsdannelsen er lavere end for de øvrige NFIer i Hadsten-området. Området udpeges da det er i hydraulisk forbindelse med det mægtige (op til 1 m) S1 lag mod SV.

149 Trige N - Nyt område nord for område Z, jf. Århus Nord Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ikke målt Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet -5 m ML Lertykkelserne varierer meget. Nitratfront Ingen oplysninger Reducerede lag over iltede lag Ingen oplysninger Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Horisontal Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 Ligger overfladenært og bliver tykkere i Århus Nords område Z. Bund af grundvandsmaga sin 1-3 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding 5-57,5 m Fra S mod N 2-3 mm/år nej Landskabstype Prækvartære forhold Morænelandskab fra sidste istid Begravet dal Haar- Trige-Elsted umiddelbart syd for Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Ikke målt Kommentar Videreførsel af område Z fra Ressourceredegørelse Århus N.

150 Tåstrup By Vest - Nyt område vest for modificeret T, jf. Århus Nord Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer *<,5 mg/l ALLE FILTRE *14-22 mg/l ALLE FILTRE mg/l ALLE FILTRE *D ALLE FILTRE Ikke målt Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet 1-8 m ML Kun få steder hvor der er ler tilstede Nitratfront mut i Reducerede lag over iltede lag Nej Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Horisontal til nedadrettet Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 (og S2) Mange særskilte magasiner (både S1 og S2) beliggende primært i de begravede dale. Nogle områder med mere DG end DS. Bund af grundvandsmaga sin 4-24 mut S1 Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding 2-5 m, indstrømning fra nord og øst og udstrømning mod SV Mod SV 3-4 mm/år Nej Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Sydlig del: Begravet dal i fed tertiær ler Prækvartære (Ristrup-Ødumforhold Grundfør) Nordlig del: Begravet bakke i fed tertiær ler Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Kommentar Arsen over grænseværdi alle filtre: 5,5-9,3 myg/l. Fluorid ingen fund. Chlorid mg/l Nyt område vest for område T, jf. Ressourceredegørelse Århus Nord. Øverste filter ligger m under redoxgrænsen. Nordlig afgrænsning lagt efter toppunkt på grundvandspotentialet

151 Tåstrup By Øst - Modifikation af område T, jf. Århus Nord Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Ingen oplysninger Enkelt måling mod nord uden fund Ikke målt ,8 arsen. Arsen, klorid, fluorid (målinger Ingen fund af fluorid for arsen over 2 µg/l beskrives) og chlorid Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet 1-15 m ML Lertykkelserne varierer meget over korte strækninger, men generelt under 5 m Nitratfront 12 mut i Reducerede lag over iltede lag Nej Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold Nedadrettet til horisontal Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS og i S1 DS og DG S1 (og S2) Mange særskilte magasiner (både S1 og S2) beliggende primært i de begravede dale. Nogle områder med mere DG end DS. Bund af grundvandsmaga sin 4-3 mut S1 Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Primært ca. 3 m - længst mod NØ 7 m. Mod V 2-3 mm/år Nej Landskabstype Prækvartære forhold Morænelandskab fra sidste istid Begravet dal i fed tertiær ler (Ristrup- Ødum-Grundfør) Kommentar Jf. beskrivelse for område T, Ressourceredegørelse Århus Nord. Potentialelinjer viser at der er et drænlag i den nordøstlige del, hvorfra grundvandet strømmer mod vest ned i magasinet

152 Vivild Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) -96 mg/l. Ellog viser i 37 mut 96 mg/l, 4 mut 42 mg/l og fra 46mut til 73 mut under 2 mg/l -11 mg/l -56 mg/l -294 mg/l A, B, C, X BAM,12 µg/l, BAM,61 µg/l DESETHYLAT,14 µg/l DESISOPROP,42 µg/l HEXAZINON,53 µg/l, BAM,15 µg/l, BAM,1 µg/l, BAM,37 µg/l, BAM,38 µg/l ATRAZIN,19 µg/l DESETHYLAT,62 µg/l DESISOPROP,25 µg/l DNOC,1 µg/l, BAM,29 µg/l, DEIA,13 µg/l, BAM,15 µg/l Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Nitratreduktionskapa citet Store dele under 1 m, enkelte steder mellem 1 og 15 m Primært ML Sammenhængende Meget varierende - ned til 37-4 m.u.t. Et enkelt sted ned til 6 m.u.t. men virker usikkert Ja - Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet Bund af grundvandsmaga sin DS S1 Størst mægtighed i den sydlige del, med afstikkere til den nordligere del m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Kote m Overordnet fra S mod N. Områder med højtliggende fed tertiær ler har lokale grundvandsspejlforhold Primært 3-5 mm/år Ja Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Vivild ligger primært i Hadsten Truget, hvor Prækvartære der mod øst er en del forhold af Haar-Triger-Elsted dalen Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Helt sydligt målt uden fund af klorerede, helt nordligt målt olie uden fund, men helt sydligt: 78.75: ethylbenze,16, Toluen:,24, 78.74: ethylbenze,62, Toluen:,26 Målt flourid uden fund, klorid: mg/l (vandværksboring), arsen: : 18 µg/l, : 11 µg/l, _1 3,7 µg/l, _2: 3,1 µg/l, _3: 3,5 µg/l, _3: 2,8 µg/l, _1: 2,3 µg/l Nedsivningsforhold Horisontal, lodret Kommentar Generelt: Grundvandsmagasin svagt reduceret (vandtype C) med sulfat over 75 mg/l indikerer, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart. Område Vivild har en del indvindinger, lokaliseret i det komplekse Hadsten Trug med varierende mægtigheder af ler/sand samt koten for den fede tertiære ler. Området er overordnet meget sårbart, da S1 ligger til terræn. Mod Nord. Terræn er kuperet, og ifølge data, er bakken lerfyldt (randmoræne?) mod nord hvor der på toppen er et ca 1 m tyndt S1 (dokumenteret på profil 54 hvor tolkningen af sandlag i dog ikke er videreført i det krydsende profil 18) som kan føres ned til Hadsten VV indvinginsboringer. Ude i dalen NV ligger S2 hvor Nedre Hadsten VV indvinder fra både S1 og S2. Mod syd: viser 15 m sand/grus fra terræn, som i den geologiske model er tolket som ler. Sand/grus efterfølges af 21 m ler beliggende 17 m fra viser 7 m ML pånær 1 m sand 7.5 m.u.t. Nærlæsning af lokaliseringsskema, viser at reelt ligger 1.5 km mod VSV, og derfor skal den tolkede (dog meget usikre) dal (V-Ø ved Vitten) vist i profil 13 og tolket i geologiske model slettes. TEM data og Wenner data indikerer ikke tilstedeværelsen af denne dal. SSV indikerer lille lermændge hvilket stemmer overens med

153 Voermøllebakker Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer 1 mg/l 69 mg/l <2 mg/l 229. mg/l C Målt uden fund Ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet I den vestligste del - mulige drænlag. Ellers under 1 m ler ML Sammenhængende område Nitratfront Vurderet direkte fra geus.dk. 2 m Reducerede lag over iltede lag ja Nitratreduktionskapa citet - Nedsivningsforhold nedadrettet/horisontalt Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 S1 består af smeltevandssand, morænsesand med indslag af smeltevandssilt Bund af grundvandsmaga sin m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Mellem kote 17 og 32 Mod vest grundvandsskel. Markant fald mod V, mere moderat mod Ø og NØ Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Overvejende mellem 3 og 5 mm/år Forceret vandstrømning pga. indvinding Ingen oplysninger Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Magasin beliggende Prækvartære på V flanke samt ude i forhold Hadsten Trug Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Målt uden fund Kommentar Beliggenhed af nitratfront og manglende nitratreduktionskapacitet indikere at nitrat snarest vil kunne findes i store værdier i grundvandet

154 Voldum Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer -21 mg/l op til 84 mg/l <2 mg/l op til 184 mg/l A ikke målt ikke målt Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Under 15 m ML og nogle steder DL Lertykkelserne varierer meget over korte strækninger, men generelt under 15 m Nitratfront -16 m.u.t. Reducerede lag over iltede lag Ja Nitratreduktionskapa citet - Nedadrettet og horisontalt mod Nedsivningsforhold vandløb Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet Bund af grundvandsmaga sin DS S1 og S2 samt T3 Samlet S1 med størst mægtighed mod NØ. S2 mod SE S1: m.u.t. S2: 4-1 m.u.t Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Kote m Fra S mod N overvejende mellem 2-3 mm/år Nej Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Danienkalken ligger højt, og der indvindes fra kalken i dette Prækvartære område. Tykkelsen af forhold den palæogene ler er meget varierende og flere steder ikke tilstede. Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Målt uden fund Kommentar Generelt: Området meget heterogen og vanskeligt at udpege entydigt. Området længst mod Ø er L1 tolket under S1 i den hydrogeologiske model og derved er tykkelserne af L1 ukorrekte til anvendelse i NFI udpegning.

155 Ødum Drikkevandsressourcens kvalitet Egenskaber ved dæklag Egenskaber ved grundvandsmagasin Strømningsforhold Andre geologiske forhold Nitrat Sulfat Aggr. Kuldioxid Hydrogencarbonat Vandtype Pesticidfund (µg/l) 7,7-15,5 mg/l mg/l <4 mg/l mg/l A-C samt X 2 forskellige boringer (begge sløjfet) har BAM.28 og.351 Tykkelse af lerdæklag Geologisk sammensætning Udbredelse og heterogenitet Nitratfront Reducerede lag over iltede lag Nitratreduktionskapa citet Under 15 m ML Lertykkelserne varierer meget over korte strækninger, men generelt under 15 m 1-2 m.u.t. Nej - Geologisk sammensætning Magasintype Udbredelse og heterogenitet DS S1 Primært i den begravede dal, og som særskilte magasiner - uvist om de er adskilt fuldt ud af tærskler Bund af grundvandsmaga sin 1-3 m.u.t. Nitratreduktionsk apacitet - Grundvandsspejl (kote) Grundvandsstrømn ings retning Grundvandsdannel se til S1 (mm/år) Forceret vandstrømning pga. indvinding Kote 8-4 m NØ mod S og SØ Overvejende mellem 3 og 5 mm/år, mens mod nord mellem og 1 mm/år Nej Landskabstype Morænelandskab fra sidste istid Primært gennemkrydses af den begravede dal Prækvartære Spørring-Todbjerg, forhold hvor den begravede dal Ristrup-Grundfør- Ødum dalen tilstødes i den sydlige del Fund af oliestoffer eller klorerede stoffer Arsen, klorid, fluorid (målinger for arsen over 2 µg/l beskrives) Kommentar Målt klorerede uden fund. Olie med MTBE fund 1.9, ethylbenzen.67 og xylen.2. FLOURID: målt uden fund, ARSEN: _1 2.9, KLORID 27 Nedsivningsforhold horisontal Generelt: Grundvandsmagasin svagt reduceret (vandtype C) med sulfat over 75 mg/l indikerer, at grundvandsmagasinet er nitratsårbart. Plateauområde mod NØ: sandede drænlag leder vand ned i magasinerne. Grundvandsmodellen viser grundvandsdannelse mellem og 1 mm/år som afspejles i, at cellerne primært består af ler, da de sandede drænlag er af mindre mægtighed.

156 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 6: V1 og V2 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

157 V1 kortlagte grunde LOKALITETS Branche Stof(fer) NFI Grundvandsdannende opland Indvindingsoplande 79-9 Benzin/olie Olieprodukter Brundt Nej Nej 79-1 Granslevvej 2, affaldsbehandling Uspecificeret Brundt Nej Nej 79-2 Olieproduktion Olieprodukter Vivild Nej Nej Autoreparation/servicestation Olieprodukter Vivild Nej Nej Jern- og metalindustri Metaller Vivild Nej Nej Autolakerer Maling/metal Vivild Nej Nej Maskinindustri Metaller Nørre Galten Nej Nej Maskinindustri Olieprodukter Vivild Nej Nej 79-6 Maskinfabrik Metaller/olieprodukter Ødum Nej Nej Autoreparation Olieprodukter Vivild Nej Nej Kabelskrælning Metal Nej Nej Nej Materialgård Uspecificeret Vivild Nej Nej Materielgård/oplagsplads Metaller/maling Vivild Neder Hadsten Nej Vognmandsvirksomhed Olieprodukter Lyngå Nej Nej Maskinindustri Uspecificeret Vivild Nej Nej Autoreparation Olieprodukter Vivild Nej Nej Autoreparation Oliereparation Vivild Nej Nej Maskinværksted Uspecificeret Vivild Nej Nej Servicestation Olieprodukter Ødum Nej Nej Servicestation Olieprodukter Vivild Nej Nej Autoreparationsværksted Benzin/olie Nej Nej Nej 79-2 Oplag Benzin/olie Nej Nej Bramstrup Metalbearbejdning Metaller/olieprodukter Hadbjerg Nej Nej Metalbearbejdning/olie Metaller Hadbjerg Nej Nej Møbelindustri/plast Uspecificeret Nej Nej Nej Skydebane Uspecificeret Hadbjerg Nej Nej 71-2 Transformerstation Opløsningsmidler Vivild Nej Nej 71-3 Transformerstation Opløsningsmidler Hadbjerg Nej Nej Servicestation Olieprodukter Brundt Nej Nej Autoreparation Olieprodukter Brundt Nej Nej Haurum Byvej, Oplagsplads Olieprodukter Haurum Nej Haurum Oplagsplads Olieprodukter Brundt Nej Nej Oplagsplads, Olieprodukter mm Hammel Ø Nej Nej Erhvervsmæssig oplag Benzin/olie Haurum Nej Nej Vognmandsvirksomhed Uspecificeret Vivild Nej Nej Benzin/olie Olieprodukter Vivild Nej Nej Fyldplads Mange muligheder Vivild Nej Nej

158 Uspecificeret Uspecificeret Tinning Hede Nej Nej Uspecificeret losseplads Mange muligheder Houlbjerg NV Nej Nej Møbeindustri/autorep. Benzin/olie + uspec Nej Nej Nej Benzin/Olie oplag mm Benzin/olie + uspec Nej Nej Nej Maskinindustri/autorep mm Benzin/olie + uspec Nej Nej Nej Bøstrup Møbelfabrik/go gammel industri Møbelindustri/olie Haurum Nej Nej Benzin/Olie oplag Benzin/olie Nej Nej Nej Autoreparation Benzin/olie Nej Nej Nej Lysfabrik, villatank, kemisk industri Benzin/olie + uspec Nej Nej Nej Vognmandsvirksomhed Uspecificeret Nej Nej Nej Transformerstation Opløsningsmidler Spørring Spørring Todbjerg Kildeplads Spørring Todbjerg killdeplads Fyldplads/deponering Uspecificeret Spørring Spørring Todbjerg Kildeplads Spørring Todbjerg killdeplads Fyldplads Uspecificeret Ødum Nej Nej * NB - ifølge kort V2

159 V2 kortlagte grunde LOKALITETS Branche Stof(fer) NFI Grundvandsdannende opland Indvindingsoplande 79-8 Aktiviteter vedr. jord og affald Lossepladsperkolat Nej Nej Nej Losseplads Lossepladsperkolat Nej Nej Nej Støbning af metaller Olie-benzin, Tjære:Polyc.arom.kulbr.PAH, Zink, Bly, Cadmium, Kobber Nej Nej Nej Forurenet fyldjord Uspecificeret Nej Nej Nej Maskinindustri og Autoreparationsværksteder Olie-benzin, bly Vivild Nej Nej Autoreparationsværksteder, servicestationer Olie-benzin, Lyngå Nej Nej Servicestationer Olie-benzin Nørre Galten Nej Nej Servicestationer: Benzin og olie, salg af Olie-benzin, Fyringsolie Nej Nej Nej Autoreparationsværksteder og Olie-benzin Servicestationer: Benzin og olie, salg af Nej Nej Nej Fyldplads, deponering Olie-benzin, Tungmetaller, Cadmium, zink Nej Nej Nej Maskinindustri og autoreparationsværksteder Olie-benzin Vivild Nej Nej Tjæreplads, materielgård Olie-benzin Hadbjerg Hadsten v Baunehøj og Selling Hadsten v Bavnehøjvej Villaolietank, privat oplag af Olie-benzin: Fyringsolie Nej Nej Nej Losseplads Andre aromatiske forbindelser, lossepladsgas, metan Brundt Nej Nej Forurenent fyldjord Olie-benzin Brundt Nej Nej Drift af affaldsbehandlingsanlæg Uspecificeret Hammel Ø Nej Nej Fremstilling af mejeriprodukter Olie-benzin, Tjære:Polyc.arom.kulbr.PAH Nej Nej Nej Autoreparationsværksteder og Servicestationer: Benzin og olie, salg af Olie-benzin,BTEX'er og lignende:benzen, Tjære:Benz(a)anthracen og Benz[a]pyren, Tungmetaller:_Bly Nej Nej Nej Slaggeudlægning Tungmetaller Nej Nej Nej Slaggeudlægning Tungmetaller Nej Nej Nej Villaolietank, privat oplag af Olie-benzin: Fyringsolie Nej Nej Nej Vulkanisering, Fremstilling af mejeriprodukter Olie-benzin og Drift af affaldsbehandlingsanlæg * Nej Nej Nej Autoreparationsværksteder, servicestationer Olie-benzin Spørring Nej Nej Autoreparationsværksteder og Olie-benzin Servicestationer: Benzin og olie, salg af Nej Nej Nej Servicestationer Olie-benzin Spørring Spørring Todbjerg Kildeplads Spørring Todbjerg killdeplads * Både V1 og V2

160 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 7: Vurdering af indsatsbehov for indsatsområder mht. nitrat Miljøministeriet, Naturstyrelsen

161 Indsatsområde mht. nitrat Brundt Indsatsbehov Mindre-stort Overvågningsforslag udover de generelle forslag. Se desuden figur Indvindingsboringer fra Lyngå og Brundt Vandværk. Desuden analyser i eksisterende boringer mod syd og mod nord - hvis ingen boring, etableres to med filtre i S1 og S2 km2 indsatsområde mht. nitrat / km2 NFI 17,7 Potentiel nitratudvaskning [lav, middel, høj] lav mod vest - høj mod øst V1/V2 kortlagt grund V1: benzin/olie, affaldsbeh., servicestation, autorep., oplagsplads V2: Losseplads og forurenet fyldjord Prioritering af V1- V2 kortlagte grunde V1 afgøres. V2 vurderes ikke grundvandstruende Kort begrundelse Østlige del præget af høj udvaskning og meget lille beskyttelse. Den vestlige del bedre beskyttet og har et moderat indsatsbehov. Området kan være et fremtidigt grundvandsmagasin, og der skal "dyrkes rent grundvand". Nørre Galten Moderat Find to egnede boringer filtersat i S1 2,6 Høj V1: maskinindustri V2: Servicestation V1 og V2 har lille prioritet Meget høje nitratværdier i magasin, men magasinet er isoleret og begrænset uden nutidig indvinding. Gejlund Bakker Mindre Etabler boring centralt i området og filtersæt i S1 1,2 Lav - - Lille nitratbelastning på marker, resten er udlagt som skov. Granslev Moderat Etabler boring centralt i området og filtersæt i S1,6 Høj - - Drænlag til indvindingsmagasin Hadbjerg stort Overvåges i , , Etablering af boring mellem Selling og Hadbjerg til overvågning af det øverste grundvand 11,5 Høj V1: metalbearbejdning, skydebane, transformerstation V2: tjæreplads, materialegård V1 afgøres. V2 vurderes mht oprydning, afværge el. lign. Stor nutidig indvindingsinteresse. V2 grund i grundvandsdannende opland Hagsholm Skov Mindre Find en egnet boring eller etabler boring central på markarealet i området og filtersæt i S1 3,4 Lav - - Lille indvindingsinteresse. Hallendrup Hammel Ø Moderat Moderat Find en egnet boring eller etabler boring i den sydlige del af det grundvandsdannende opland og filtersæt i S1 Overvåg i 78.99, , , ,1 Høj - - 9,2 Høj centralt V1: olieprodukter, V1 afgøres. V2 oplagsplads V2: drift vurderes mht af oprydning, afværge affaldsbehandlingsan el. lign. læg Ikke stor nitratbelastning, og afhænger af råvandsanalyser fra Hallendrup Vandværk Stor nitratbelastning centralt, sårbar vandkvalitet, nitratfront dybtliggende, lille nutidig indvindingsinteresse, skovareal mod vest og øst. Området kan være et fremtidigt grundvandsmagasin, og der skal "dyrkes rent grundvand" Haurum Moderat Overvåg Find en egnet boring eller etabler boring mod syd i området og filtersæt i S1 7,5 Høj V1: oplagsplads, gl. møbelfabrik V1 afgøres Fortsat robust vandkvalitet i dybden, men sårbart vand over. Stigende sulfatværdier. Haurum Mark Moderat Find en egnet boring eller etabler boring mod vest i området og filtersæt i S1 og eventuelt S2,5 Høj - - Drænlag til fremtidigt indvindingsmagasin. Houlbjerg NV Mindre Overvåg i ,2 Høj Houlbjerg SV Houlbjerg SØ Kvolbæk Lyngå Sandby Spørring Svejstrup Hede Moderat stort stort Mindre-stort Mindre stort Moderat Etabler boring i det sydlige område i grundvandsdannende opland og filtersæt i S1 Find en egnet boring eller etabler boring mod syd og mod nord i området og filtersæt i S1 og eventuelt S2 Find en egnet boring eller etabler boring mod vest i området og filtersæt i S1 Find en egnet boring eller etabler en boring centralt der filtersættes i S1 og S2 Find en egnet boring eller etabler en boring mod syd der filtersættes i S1 Fortsat monitering af biogasanlæg. Etabler 2 boringer i den vestlige del Find en egnet boring eller etabler en boring mod øst der filtersættes i S1 og S2 V1: uspecificeret losseplads V1 afgøres,7 Middel - - 4,9 Høj - - 3,5 Høj - - 4,3 lav mod nord - høj mod syd V1: vognmand V2: autorep.værksted, servicestation V1 afgøres. V2 vurderes mht oprydning, afværge el. lign. Reduceret magasin. Drænlag til magasin. Stor umættet zone. Reduceret magasin. Grundvandsdannende opland til Haxholm og Houlbjerg Vandværker. Stgning i nitrat og sulfat. Meget høje nitratværdier i magasin. Området kan være et fremtidigt grundvandsmagasin, og der skal "dyrkes rent grundvand". Stor nitratbeslatning, sårbart vand, nutidig indvindingsinteresse. Den sydlige del har et stort indsatsbehov, mens den nordlige del af mindre indsatsbehov. Mod syd ligger nitratfronten dybt. Mod nord præges området af skov,8 Høj - - Ingen nutidig indvindingsinteresse 4,5 Høj V1: transformerstation, fyldplads V2: autorep.værksted, servicestation,5 Ukendt - V1 afgøres. V2 vurderes mht oprydning, afværge el. lign. Stor fremtidig indvindingsinteresse. Stor indvinding øger risikoen for at pumpe nitratholdigt grundvand op fra indvindingsboringerne. V2 grund støder op til grundvandsdannende opland V2 grund uden for området skal V2-kortlagt grund opstrøms udenfor indsatsområde vurderes om mht.. nitrat nuværende afværge er tilstrækkelig Sølund Mindre Find en egnet boring eller etabler en boring centralt der filtersættes i S1 og S2,9 Høj - - Lille indvindingsinteresse og skovareal. Mulighed for fremtidig indvindingsområde? Tinning Hede Mindre Find en egnet boring eller etabler en boring centralt der filtersættes i S1 3,2 Lav V1: uspecificeret V1 afgøres Lille nitratbelastning Trige N Moderat Find en egnet boring og moniter S1,4 Høj - - Lille indvindingsinteresse, men bliver en del af indvindingsopland til Spørring-Todbjerg Kildeplads Tåstrup By Vest Mindre - 1,4 Høj - - Robust vandkvalitet Tåstrup By Øst Mindre Find en egnet boring eller etabler en boring centralt der filtersættes i S1 og S2 2 Høj - - Lille indvindingsinteresse Vivild stort Moniter S1 og S2 i og i S2 i Find en egnet boring eller etabler en boring i den sydlige del af grundvandsdannende opland til Hadsten Vandværk, Ravngårdsvej og moniter i S1. Find en egnet boring eller etabler en boring vest for Vitten og moniter i S1. 13,3 Høj V1: olieprod, autorep., servicestation, jernog metalindustri, autolaker, maskinindustri, oplagsplads, transformerstation, vognmand, fyldplads V2: maskinindustri V1 afgøres. V2 vurderes mht oprydning, afværge el. lign. Stor nutidig indvindingsinteresse. V1 grunde i grundvandsdannende opland Voermøllebakker Moderat Find en egnet boring eller etabler en boring centralt på markarealet der filtersættes i S1 3,1 Ukendt - - Området kan være et fremtidigt grundvandsmagasin, og der skal "dyrkes rent grundvand". Sulfatværdier indikerer nitratnedsivning.

162 Voldum Moderat Find en egnet boring eller etabler boring i den centrale del samt i den sydlige del af de 2 grundvandsdannende oplande og filtersæt i S1. 8,5 Høj - - Stor nitratbelastning, vandtype A og lille lerdække. Ødum Moderat Find 2 egnede boring eller etabler 2 boring i S1 i den sydlige del. 7,7 Høj V1: maskinfabrik, servicestation, fyldplads V1 afgøres Stor nitratbelastning, reduceret vand med nitratfront 2 mut.

163 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området 211. Favrskov, Aarhus og Syddjurs Kommuner Bilag 8: Gennemgang af 23 kildepladser for de 19 almene vandværker Miljøministeriet, Naturstyrelsen

164 Vurdering af beskyttelsesbehov samt supplerende forslag til indsatser og overvågning for de enkelte vandværker Nedenstående gennemgang er primært et resume af /6/ suppleret med de nyeste kemiske resultater fra Jupiter (juli 211) samt resultater fra vurdering af redox-dybden /8/, grundvandsmodellen /11/ og arealkortlægningen /1/. Gennemgangen skal sammenholdes med informationer præsenteret i kap 5 og bilag 9. Figuren viser placering af anlæg til vandværker i Hadsten kortlægningsområde.

165 Legende til figurer vist for hvert vandværk:

166 Brundt Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Brundt Vandværk ligger øst for Brundt og indvinder fra to boringer og som ligger 25 m fra hinanden. Der indvindes fra grundvandsmagasin S1, som her er et frit magasin. Indvindingen har i perioden fra 1996 til 24 ligget på knap 2. m³ årligt. I 26 faldt indvindingen til knap 7. m³ årligt. DGU er den primære boring, og DGU anvendes som reserve. Det grundvandsdannende opland er knap 6 ha. Beskyttelsesbehov Der er ingen V1 eller V2 kortlagte grunde i nærheden af kildepladsen eller det grundvandsdannende opland. Indvindingsboringerne indvinder begge vandtype B/BX dvs. relativt ungt vand, der er sårbart overfor nitrat og pesticider. Der er mest stabile forhold i boring , og det er derfor vigtigt, at indvindingen fortsat primært foregår fra denne boring. Ionbytningværdien er,83-,86 viser, at der ikke sker ionbytning. Den lave ionbytning tyder på, at der ikke er meget ler, som i øvrigt er den jordtype, der indeholder mest pyrit. Forvitringsgraden er meget høj (1,7-1,8), hvilket stemmer overens med den lave ionbytning, og viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat.

167 Der er fundet nitrat i begge boringer (8,1 og 4,2 mg/l i henholdsvis og ), men indholdet er faldet markant i boring Boring har et højt sulfatindhold (89 mg/l, 29) som dog er faldet i forhold til en tidligere analyse (95 mg/l, 26). Det høje sulfatindhold kan tyde på, at der er sket pyritoxidation, samt at nitratreduktionskapaciteten (indholdet af pyrit) i sedimenterne er ved at være opbrugt. Nitratbelastningen fra jordoverfladen ses tydeligt i forhøjede nitrat- og sulfatkoncentrationer. Hvor længe, der er kapacitet i sedimenterne til at fjerne nitrat, afhænger af jordlagenes indhold af pyrit. Vandet i DGU er kalkmættet og dermed i balance, og der er tale om temmelig hårdt vand i begge boringer. Dog har DGU en negativ kalkmætning, som antyder, at vandet her er undermættet mht. kalk, og der er desuden fundet indhold af aggressivt kuldioxid ved de tre seneste analyser. Boringerne er analyseret for indhold af pesticider. Der er ikke konstateret indhold i den seneste prøve, men i DGU blev der ved to analyser i 2 gjort mindre fund under grænseværdien af atrazin (desisopropy-, desethyl-), terbuthyazin og diuron. Vandet er ikke analyseret for indhold af oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler. Ændringen i indvindingsmængden har haft en positiv effekt på råvandskemien. Det vurderes, at til trods for Brundt Vandværks lille indvindingsmængde, har indvindingen tidligere medført et højere nitratindhold og et stigende høje sulfatindhold, som efter neddrosling af indvindingen igen er faldet. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Brundt Vandværk bør ikke øge indvindingen. Inden for det grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 66 mg/l. Til trods for den positive effekt på kemien efter neddrosling af indvindingen er sulfatværdierne fortsat meget høje, og det vurderes, at der i Brundt Vandværks grundvandsdannende opland er et moderat behov for en indsats med hensyn til at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Da kildepladsen er sårbar overfor påvirkning fra jordoverfladen, bør der fortsat analyseres for pesticider. Grundet den markante neddrosling af indvindingsmængden bør der fortsat

168 analyseres for arsen. Ved neddrosling af en indvinding mindskes sænkningstragten, hvorved jordlag, der før var oxiderede, vil blive reducerede pga. stigende vandspejl, hvilket kan medføre kemiske processer, der kan lede til arsen i råvandet. Bøstrup Vandværk, Bøstrupvej Kildeplads- Forslag til indsats og overvågning Generelt Bøstrup Vandværk har to kildepladser beliggende på henholdsvis Bøstrupvej og Vrangstrupvej. Nærværende er en beskrivelse af Bøstrupvej Kildeplads. Bøstrup Vandværk på Bøstrupvej indvinder fra én boring (DGU nr ). Der indvindes fra grundvandsmagasin S2 og magasinet er spændt. Den tidslige udvikling i indvindingen i perioden har varieret mellem 4. m³ og 7. m³. Indvindingen ligger i 26 på m³. Det grundvandsdannende opland er 1,5ha. Beskyttelsesbehov Vandkvaliteten er generelt god. Der er ingen V1 eller V2 kortlagte grunde i nærheden af kildepladsen eller det grundvandsdannende opland. Vandprøven er bestemt til vandtype C, som betragtes som robust overfor nitrat. Der er konstateret et højt og svagt stigende indhold af sulfat (7-79

169 mg/l). Dette viser, at nitratpåvirkningen fra overfladen er øget. Forvitringsgraden er 1,3 og viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Ionbytningværdien 1,33 viser, at der formodentlig er lerdæklag i oplandet, der yder en god beskyttelse. Den nedsivende nitrat fjernes af jordens indhold af pyrit, derfor ses der ikke indhold af nitrat i grundvandet. Hvor længe, der er kapacitet i sedimenterne til at fjerne nitrat, afhænger af jordlagenes indhold af pyrit. Den høje ionbytning tyder på, at der findes betydelige dæklag af ler, som er den jordtype, der typisk indeholder mest pyrit og dermed beskytter grundvandet mod nitrat. Nitratindholdet ligger jævnt under detektionsgrænsen på nær i en enkelt analyse i starten af perioden, som ikke vurderes at have betydning for de aktuelle forhold. Vandet er kalkmættet og dermed i balance og der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet. Der er heller ikke konstateret indhold af aggressiv kuldioxid. Boringen er analyseret for indhold af pesticider. Der er ikke konstateret indhold heraf. Boringen er analyseret for indhold af oliestoffer, og der er ikke fundet indhold heraf. Der er ikke analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Det grundvandsdannende opland vurderes at være sårbar overfor nitrat, men det vurderes ikke, at området omkring indvindingsboringerne er nitratsårbart. I oplandet til kildepladsen viser geologien meget vekslende lag, og lerdæklaget er formodentlig ikke lige tykt i hele oplandet. Det grundvandsdannende opland ligger i et område med højtliggende fed tertiær ler, og området er nitratsårbart grundet tilstedeværelse af sandede drænlag. Grundvandskemien viser, at jordens indhold af pyrit er i stand til at fjerne den nedsivende nitrat, men at sulfatindholdet er svagt stigende. Hvor længe jorden er i stand til at fjerne den nedsivende nitrat afhænger af jordens indhold af sulfat og mængden af nedsivende nitrat. Selvom vandtypen tilhører den svagt reducerede type C, som normalt betyder at grundvandet er nogenlunde eller godt beskyttet, så viser grundvandskemien (høje værdi af sulfat) at grundvandet med tiden kan blive sårbart overfor nitrat.

170 Inden for det grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 19 mg/l. Nitratbelastningen inden for det grundvandsdannende opland er lav, men sulfatværdierne er fortsat høje. Det vurderes, at der i det grundvandsdannende opland til Bøstrup Vandværk, Bøstrupvejs kildeplads er et mindre behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9). Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej Kildeplads- Forslag til indsats og overvågning Generelt Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej ligger uden for Bøstrup By består af en indvindingsboring DGU nr , som indvinder fra S2 med et frit magasin. Den tidslige udvikling i indvindingen i perioden fra Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvej viser, at der har været større udsving, og det har varieret mellem 5.5 m³ og 3. m³. Over hele perioden har indvindingen været faldende. Indvindingen ligger i 26 på 3.38 m³. Det grundvandsdannende opland er 2,3ha og ligger delvist inde i Bøstrup By. Beskyttelsesbehov Der er tale om en meget sårbar vandkvalitet. Der er tale om en vandkvalitet med vandtype A, den mest sårbare af vandtyperne. Grundvandet, der indvindes, er ungt og formodentlig 3 år eller

171 yngre. Ionbytningsværdien på,9 viser, at der ikke er lerdæklag af betydelig tykkelse eller sammenhæng i oplandet til kildepladsen. Forvitringen har en meget høj værdi på 2,9. Dette skyldes en betydelig påvirkning og forsuring fra overfladen i form af bl.a. omdannelse af ammonium til nitrat. Grundvandet ses da også at være undermættet i forhold til kalk, hvilket indirekte er årsagen til et højt indhold af aggressiv kuldioxid på 24 mg/l. Det høje indhold af nitrat viser, at reduktionskapaciteten ved hjælp af pyrit er helt eller delvist opbrugt i oplandet til boringen. Der er målt faldende nitratindhold fra 37 mg/l i 24 til 3 mg/l i 29, men fortsat høje værdier. Indholdet af sulfat er på 57 mg/l og dermed let forhøjet, men over tid stabilt. Der er konstateret et fald i nitratindholdet i boringen, og det kan kun forekomme, hvis der har været et fald i tilførelsen på arealerne i oplandet til boringen. Der er risiko for at nitrat igen stiger og muligvis overstiger grænseværdien indenfor få år til trods for det konstaterede fald. Der er en vis forsinkelse fra udledning af gødning på markerne til en konstateret effekt i vandanalyserne. Hvis indvindingsmængden holdes på et lavt niveau, er det muligt, at nitratindholdet ikke stiger på grund af opblanding i filterniveau med ældre vand med lavere nitratindhold. Vigtigt er det altså, at nitratindholdet formodentlig vil afhænge af indvindingsmængden. Boringen er analyseret for indhold af pesticider. Der er ved analyse i 24 konstateret indhold af desisopropylatrazin (DEP-atrazin) på,24 µg/l, som i 29 er faldet til,13 µg/l. Der er ikke konstateret indhold af moderstoffet atrazin eller øvrige pesticider. Desisopropylatrazin er desuden konstateret ved en analyse i Ingen af analyserne er over grænseværdien. Det kan grundet vandets unge alder ikke afvises, at der er tale om en magasinforurening med pesticid. Boringen er analyseret for olieprodukter og der er ikke konstateret indhold heraf. Boringen er ikke analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler. En V1-kortlagt grund ligger nedstrøms indvindingsboringen. Grunden er kortlagt på grund af erhvervsmæssigt oplag af olie og benzin i forbindelse med møbelfabrikation, og der kan være en risiko for forurening af grundvandet. Tilsvarende er der lokaliseret en V1-kortlagt grund nord for ovenstående lokalitet, ligeledes nedstrøms kildepladsen og det grundvandsdannende opland. Umiddelbart vurderes det, at denne V1- kortlagte grund ikke vil forurene grundvandet. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Det grundvandsdannende opland vurderes at være sårbart overfor nitrat ud

172 fra følgende forhold: Magasinet er frit, der er ingen eller tynde lerdæklag samt vandtype A. Oplandet ligger delvist i byområde. Der bør iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i byområderne. Inden for det grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 34 mg/l. Nitratbelastningen inden for det grundvandsdannende opland er lav, men de er høje værdier af nitrat indikerer, at nitratreduktionskapaciteten er tæt på at være opbrugt. Det vurderes, at der i Bøstrup Vandværk, Vrangstrupvejs grundvandsdannende opland er et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Faldet i nitratkoncentrationen er positivt. Der skal fortsat være fokus på nitrat- og sulfatkoncentrationerne, og en øget analysehyppighed vil styrke overvågningen. Det anbefales at analysere for klorerede opløsningsmidler samt at øge analysehyppigheden for pesticider.

173 Granslev Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Granslev Vandværk indvinder fra boring 78.64, der ligger i et område, som ikke er nitratsårbart. Indvindingen har i perioden fra 1996 til 26 har været svagt faldende. Indvindingen ligger i 26 på m³. Det grundvandsdannende opland ligger i et nitratsårbart område i Hasager Skov. Det grundvandsdannende opland er 3,9ha. Beskyttelsesbehov Der er tale om en generelt god vandkvalitet. Vandtypen er bestemt til vandtype C, som betegnes som en ikke sårbar vandtype og robust overfor nitrat. Hvor længe, grundvandet kan forventes at være nitratfrit, afhænger af reduktionskapaciteten i dæklag og magasiner. Ionbytningsværdien er på 1,1 og viser, at der er en vis andel af lerdæklag i oplandet til kildepladsen. Dette betyder, at det vand, der indvindes, stammer fra områder både med og uden lerdæklag. Forvitringen har en værdi på 1,4, som viser, at der er en påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Vandet er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på forsuring af grundvandsmagasinet, idet ph er på normalt niveau, og der ikke er målt

174 indhold af aggressiv kuldioxid. Sulfat ligger på et let forhøjet og let stigende niveau mellem 4 48 mg/l svarende til en svag men øget påvirkning fra overfladen. Sulfatændringen viser, at nedsivende nitrat påvirker grundvandskvaliteten, og magasinet kan med tiden blive sårbart overfor nitrat. Jorden er endnu i stand til at fjerne den nedsivende nitrat på grund af et betydeligt lerdæklag med reduktionskapacitet. Boring DGU nr er analyseret for indhold af pesticider. Ved seneste analyse i 21 er værdien af mechlorprop faldet til <.1 µg/l efter at der i 1999 var konstateret indhold af mechlorprop på,3 µg/l. Boringen er ikke analyseret for olieprodukter og klorerede opløsningsmidler. Der foreligger en V1 kortlagt grund i nærheden af kildeplads. Der foreligger ingen V1 eller V2 kortlagte grunde i nærheden af det grundvandsdannende opland. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Grundvandskemien viser, at grundvandskvaliteten påvirkes fra jordoverfladen, men at jorden endnu er i stand til at fjerne den nedsivende nitrat på grund af et betydeligt lerdæklag med reduktionskapacitet. Det anbefales dog, at der er fokus på grundvandsbeskyttelse i oplandet for at sikre den eksisterende kildeplads. Inden for det grundvandsdannende opland har det ikke været muligt at beregne nitratbelastningen, da området er skovdækket. Grundet den gode vandkvalitet vurderes det, at der i Granslev Vandværks grundvandsdannende opland er et mindre behov for en indsats mht. reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Der bør fortsat analyseres for miljøfremmede stoffer, idet der blev fundet mechlorprop i indvindingsboringen i 1999.

175 Hadbjerg Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Hadbjerg Vandværk har tre indvindingsboringer DGU nr , og samt en fjerde boring der blev etableret i efteråret 21. Alle boringer indvinder fra S2 fra som er et spændt magasin. Indvindingen har i årene , og 26 ligget stabil på ca. 75. m³ årligt. I årene indimellem har indvindingen ligget lavere ca m³ årligt. Der er beregnet grundvandsdannende opland for boringerne , og Oplandene udgør 36.6ha. Beskyttelsesbehov Der er tale om en generelt god vandkvalitet. Der er ikke fundet V1 eller V2-kortlagte grunde i nærheden af kildepladsen eller i oplandet. Alle boringer indvinder vandtype C, som betragtes som robust overfor nitrat. Hvor længe vandtypen kan forventes at være nitratfri, afhænger af reduktionskapaciteten i dæklag og magasiner. Ionbytningsværdierne er mellem,6,96, og det viser, at der ikke er lerdæklag af betydelig tykkelse eller sammenhæng i oplandet til kildepladsen. Forvitringen er på 1,2 til 1,4, og det viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Indtil i dag er den nedsivende nitrat blevet

176 fjernet af jordens indhold af pyrit. Der er konstateret et svagt forhøjet og stigende indhold af sulfat med sulfatværdier omkring mg/l. Dette viser, at påvirkningen fra overfladen er øget. Det kan forventes, at påvirkningen fra overfladen vil øges de kommende år. Når jordens kapacitet til at fjerne nitrat opbruges, vil nitraten fra overfladen nå ned til filterindtagene. Selvom vandtypen tilhører den svagt reducerede type C, som normalt betyder, at grundvandet er nogenlunde eller godt beskyttet, så viser grundvandskemien, at grundvandet kan blive sårbart med tiden. Vandet er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet, idet ph er på normalt niveau. I boring ses et lavt indhold af aggressiv kuldioxid, hvilket ikke er forventeligt for denne vandtype som udviser kalkmætning. Der kan være tale om flere årsager, for eksempel fejlanalyse eller blandingsvand. Der er en stigning i arsen indholdet i de tre boringer, hvor boring har den højeste værdi på 2.8 µg/l i 25 og 3.1 µg/l i 28, samtidig med at jernindholdet er lavt. Alle boringer er analyseret for pesticider, og der er ikke gjort fund heraf. Ingen af boringerne er analyseret for klorerede opløsningsmidler eller oliestoffer. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: På baggrund af de geologiske forhold og grundvandskemien er det vurderet, at påvirkningen fra jordoverfladen er øget de senere år. Det er derfor vigtigt, at der gøres en indsats for at bremse nitratudvaskningen i det grundvandsdannende opland. Det er dog vigtigt at bemærke, at der typisk vil gå adskillige år fra der konstateres nitrat første gang i en boring, til der kan være forekomst heraf over grænseværdien. Inden for det grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 9 mg/l hvilket er et meget højt niveau. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland. Det vurderes, at der i Hadbjerg Vandværks grundvandsdannende opland er et moderat behov for en indsats mht. reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Stigning af arsen i boringerne for Hadbjerg Vandværk bør følges op med en

177 højere frekvens af analyser, og muligheden for fremtidig fjernelse af arsen bør vurderes. Der bør overvåges i filter 2 i for nitrat og sulfat. Hadsten Vandværk, Kildeplads Bavnehøj og Selling - Forslag til indsats og overvågning Generelt Hadsten Vandværk ejer to vandværker, et på Granvej og et på Ravngårdsvej. Hadsten Vandværk på Granvej indvinder fra 3 kildepladser: Granvej, Bavnehøjvej samt en nyetableret kildeplads ved det nu nedlagte vandværk Selling. Nærværende beskrivelse er for Bavnehøj og Selling Kildepladser. På Bavnehøjvej kildeplads er der tre aktive indvindingsboringer , og På Selling kildeplads er den nyere boring aktiv. Beskyttelsesbehov Bavnehøj Den samlede indvinding på Granvej og Bavnehøjvej steg i perioden Fra 2-22 faldt indvindingen, hvorefter den frem til 26 har ligget stabilt på ca. 2. m³ årligt. Grundvandsdannende opland til Hadsten Vandværk, Granvej er på 38,6ha. Det grundvandsdannende opland til Bavnehøj og Selling fletter sig ind i hinanden og udgør 55,4ha. Der er tale om en vandkvalitet, der er sårbar overfor nitratpåvirkning.

178 indvinder vandtype A fra S1 som er et spændt magasin indvinder vandtype C fra formodentlig S2 som er frit og indvinder vandtype C fra antageligt S1 som er et frit magasin. Ionbytningen ligger mellem,73 og,8, hvilket tyder på, at der ikke forekommer ionbytning i oplandet til boringerne, muligvis fordi hovedparten af lerdæklagene ligger over den mættede zone og er iltede og evt. opsprækkede, så de yder en begrænset beskyttelse. Forvitringsgraden ligger mellem 1,6 og 1,9. Det tyder på, at vandet er påvirket fra jordoverfladen hvilket bekræfter ionbytningen. Den nedsivende nitrat fjernes delvist af jordens indhold af pyrit, hvilket ses på det meget forhøjede sulfatindhold. Der er nitrat i alle boringer. Hvor længe der er kapacitet i sedimenterne til at holde nitrat under grænseværdien, afhænger af mængden af pyrit i oplandet til boringerne. Der er nitrat i alle tre boringer, med et betydeligt indhold som i DGU har været stigende fra 23 mg/l i 24 til 42 mg/l i 27. Nitratindholdet i de andre boringer på nuværende tidspunkt overstiger ikke 3 mg/l men til gengæld er sulfatindholdet meget forhøjet (13 mg/l i og 143 mg/l i ). Pyrit i oplandet til DGU kan være ved at være opbrugt, da nitratindholdet er høj og sulfatindholdet faldende (12 mg/l, 24 til 78 mg/l, 27), selv om sulfat ikke er nær så forhøjet som i de andre boringer. Der kan dog også være tale om nitratholdigt vand, som siver direkte ned til filteret langs borestammen. Vandet er kalkmættet i DGU og , men undermættet i DGU , hvor der desuden er tegn på forsuring samt konstateret indhold af aggressivt kuldioxid. Der er indhold af ammonium i alle boringerne, og i DGU og er indholdet over grænseværdien. Der er analyseret for arsen ved Bavnehøj Kildeplads (DGU og ), og værdierne oversteg ikke 2 µg/l. DGU , og er analyseret for pesticider. Der er fundet BAM under grænseværdien i seneste analyse fra , og der er fundet BAM i en tidligere analyse fra DGU Ingen boringer er analyseret for oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler. Selling Selling Kildeplads er nyetableret, og der foreligger analyser fra 26 og 27 for vandkemien for boring Seneste analyser fra 27 viser følgende:

179 Filter 1: Vandtype D, S2, sulfat 6 mg/l, forvitringsgrad,4 som antyder lille påvirkning fra jordoverfladen samt stærkt ionbytning på 3,21 som viser, at der er en del lerdæklag i oplandet til kildepladsen. Filter 2: Vandtype C, S1, sulfat 11 mg/l, forvitringsgrad 1,8 og ionbytning på,88. Filter 3: Vandtype C, S1, sulfat 15 mg/l, forvitringsgrad 2, og ionbytning på,93. For det nederste filter 1 er vandkvaliteten god mens vandkvaliteten i filter 2 og 3 indikerer påvirkning fra jordoverfladen som det ses i forvitringsgraden og den høje sulfatværdi. Pesticider analyseret uden fund. Alle indtag er analyseret for oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler uden fund. Der er analyseret for arsen på Selling Kildeplads, og der er fundet værdier over 2 µg/l i indtag 2 i den seneste analyse. Det bør følges op med en højere frekvens af analyser. Den V2 kortlagte grund ved Bavnehøj/Selling er en oplagsplads for materiale og tjærestoffer i forbindelse med tjæring af fiskegarn. Den V2-kortlagte grund ligger i det grundvandsdannende opland og kan muligvis udgøre en risiko. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Oplandet til Bavnehøj/Selling kildeplads ligger delvist i byområde. Der bør iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i byområderne. Byområder udgør altid en potentiel risiko, og der er allerede konstateret en forurening (V2-kortlagt grund). Det anbefales, at V2 grunden vurderes, således at forureningsrisikoen for grundvandet kan fastlægges. For Bavnehøj og Selling Kildeplads grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 83 mg/l, hvilket er et meget højt niveau. Bavnehøjs indvindingsboringer har enten vandtype A eller et meget højt sulfatniveau, hvilket indikerer påvirkning fra overfladen. Der er i det grundvandsdannende opland til denne kildeplads er stort behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen.

180 Selling Kildeplads har umiddelbart et mindre behov for en indsats. Men da Selling kildeplads grundvandsdannende opland fletter sammen med Bavnehøj Kildeplads grundvandsdannende opland har dette opland også et stort behov for en indsats. Dog kan det ses, at det dybe indtag ikke er påvirket fra jordoverfladen, og ved at beskytte det grundvandsdannende opland, kan denne tilstand forblive uforandret. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Det anbefales at øge analysehyppigheden for pesticider, da de grundvandsdannende oplande er beliggende i byområder. Det anbefales, at der analyseres for klorerede opløsningsmidler og oliestoffer. Det anbefales at placere en overvågningsboring mellem kildepladsen og den V2 kortlagte grund i det grundvandsdannende opland.

181 Hadsten Vandværk, Granvej Kildeplads - Forslag til indsats og overvågning Generelt Hadsten Vandværk ejer to vandværker, et på Granvej og et på Ravngårdsvej. Hadsten Vandværk på Granvej indvinder fra 3 kildepladser: Granvej, Bavnehøjvej samt en nyetableret kildeplads ved det nu nedlagte vandværk Selling. Nærværende beskrivelse er for Granvej Kildeplads. På Granvej Kildeplads er der to aktive indvindingsboringer og Den samlede indvinding på Granvej og Bavnehøjvej stiger i perioden Fra 2-22 falder indvindingen, hvorefter den frem til 26 har ligget stabilt på ca. 2. m³ årligt. Grundvandsdannende opland til Hadsten Vandværk, Granvej er 38,6ha. Det grundvandsdannende opland til Bavnehøj og Selling fletter sig ind i hinanden og udgør 55,4ha. Beskyttelsesbehov Der er tale om generelt god vandkvalitet. Begge boringer ( og ) indvinder vandtype C, indvinder fra S1 som er et frit magasin. Ved Granvej Kildeplads ligger ionbytningen på,82-,9, dvs. der forekommer ikke væsentlig ionbytning i oplandet til boringerne, og lerdæklag er begrænsede eller yder en begrænset beskyttelse. Ionbytningen er

182 i begge boringer lav og viser ikke en tydelig tendens. Forvitringsgraden ligger mellem 1,6-1,7. Det tyder ligeledes på, at beskyttelsen af magasinet er moderat til lav. Forvitringsgraden er højest i den seneste analyse og udviser stigende tendens i DGU Ved begge boringer er forvitringsgraden i hele perioden over 1,5, hvilket bekræfter, at der er påvirkning fra overfladen. Nitrat holder sig under 1 mg/l ved men var ved en enkelt måling i 1989 oppe på 15 mg/l. I , har nitrat været oppe på 3,2 mg/l (25), men er igen faldet til under.5 mg/l. Den nedsivende nitrat fjernes delvist af jordens indhold af pyrit, hvilket ses på et forhøjet sulfatindhold som i 29 i var 112 mg/l mens den i var 16 mg/l. Hvornår der måles nitrat i , afhænger af hvor længe der er kapacitet i sedimenterne i til at holde nitrat under grænseværdien. Dette afhænger af mængden af pyrit på vandets transportvej. Vandet er kalkmættet i DGU , men undermættet mht. kalk i DGU 78.55, hvor der desuden er tegn på forsuring. Der er konstateret indhold af aggressivt kuldioxid i begge boringer. Der er indhold af ammonium i boringerne, men ikke over grænseværdien. Ved Granvej Kildeplads er DGU og (samt registreret som ingen anvendelse ) analyseret for pesticider, og alle har fund af BAM i seneste analyse. Grænseværdien overskrides dog kun i DGU , hvor der er fundet,168 µg/l. Der er ingen analyser for klorerede opløsningsmidler ved Granvej Kildeplads. DGU og er som de eneste analyseret for oliestoffer. I DGU blev der fundet olie (48 µg/l) i en enkelt analyse i 1982, men allerede 2 uger efter blev boringen genanalyseret, og der var intet fund af olie. Opstrøms kildepladsen er en V2-kortlagt grund lokaliseret. Opstrøms det grundvandsdannende opland er lokaliseret en V1-kortlagt grund. Ved V2 og V1 kortlagte grund ved Granvej drejer forureningen sig om benzin og oliestoffer. Det vurderes, at disse kan have en indflydelse på grundvandets kvalitet. Klorid er forhøjet og stigende. Kilden til klorid er sandsynligvis fra vejsalt. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Oplandet til Granvej kildeplads ligger delvist i byområde. Der bør iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i byområderne.

183 Byområder udgør altid en potentiel risiko, og der er allerede konstateret en forurening (V1-kortlagt grund). Det anbefales, at den V1-kortlagte grund V2 kortlægges, således at forureningsrisikoen for grundvandet kan vurderes. For Granvej Kildeplads grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 93 mg/l, hvilket er et meget højt niveau. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland. Med den forholdsvis gode vandtype, som dog har høje sulfatværdi, vurderes det, at der i Hadsten Vandværk, Granvejs grundvandsdannende opland er et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9). Hadsten Vandværk, Ravngårdvej - Forslag til indsats og overvågning Generelt Hadsten Vandværk ejer to vandværker, et på Granvej og et på Ravngårdsvej. Nærværende beskrivelse omfatter vandværket på Ravngårdsvej. Hadsten Vandværk på Ravngårdsvej indvinder fra indvinder fra tre boringer (78.55, og ). Alle boringer indvinder fra S1 med frit magasin. Indvindingen varierer meget i perioden og er på 14. m 3 i

184 26. Det grundvandsdannende opland udgør 44,5ha. Det grundvandsdannende opland støder op til grundvandsdannende opland til Neder Hadsten Vandværk. Beskyttelsesbehov Der er tale om en generelt god vandkvalitet med påvirkning fra overfladen. Der foreligger V1-kortlagte grunde nedstrøms både kildeplads og det grundvandsdannende opland som ikke bør kunne påvirke grundvandet. Vandtypen er C med faldende sulfat fra 11 mg/l i 27 til 63 mg/l i 211 ved boring og stigende sulfat ved boring Vandet er påvirket fra overfladen, men er på nuværende tidspunkt relativt robust overfor nitrat. Selv om den del af lerdæklaget, der ligger i den mættede zone, er relativt tyndt, og ionbytningen antyder, at dæklagets beskyttende effekt er begrænset, har nitratreduktionen fungeret godt. Ionbytningsværdierne er på,88-,91 og viser, at der kun er svag ionbytning i sedimenterne. Ionbytningen tyder på, at størrelsen af lerdæklag, og dermed den jordtype, der typisk indeholder mest pyrit, er begrænset. Hovedparten af lerdæklaget ligger i den umættede zone, hvorfor det er iltet og kan være opsprækket. Forvitringen er på 1,4-1,6 og viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Den nedsivende nitrat fjernes af jordens indhold af pyrit, derfor ses der ikke indhold heraf i grundvandet. Vandet er kalkmættet og dermed i balance og der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet. Der er konstateret et mindre indhold af aggressiv kuldioxid. Desuden er der fundet et lavt indhold af ammonium, som er i overensstemmelse med vandtypen. DGU boring og er begge analyseret for pesticider. I DGU er der ikke gjort fund af pesticider, mens der i DGU er fundet,37 µg/l BAM i en tidligere analyse. Den seneste analyse fra boringen indeholder ikke pesticider. DGU boring er ikke analyseret for pesticider, og ingen af boringerne er analyseret for oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler. Der er ikke fundet forurenede områder ved kildepladsen eller i oplandet. Der er en V1-kortlagt grund sydvest for Hadsten, ca 3 m nordøst for kildepladsen. Området ligger nedstrøms kildepladsen og bør ikke kunne påvirke grundvandet ved kildepladsen. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: På baggrund af de geologiske forhold på kildepladsen og grundvandskemien

185 er det vurderet, at påvirkningen fra jordoverfladen er øget de senere år. For Hadsten Vandværk, Ravngårdvej Kildeplads grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 67 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland. Med den forholdsvis gode vandtype og de høje sulfatværdier vurderes det, at der i Hadsten Vandværk, Ravngårdvej Kildeplads grundvandsdannende opland er et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Det anbefales at øge analysehyppigheden for pesticider, da der tidligere er fundet BAM. Hallendrup Fælles Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Hallendrup Vandværk har én aktiv indvindingsboring DGU nr , som er udført som erstatningsboring for boring DGU nr Boringen indvinder fra S1 med frit magasin. Indvindingen har været stigende frem til 22 og i perioden fra 22 og til 26 har indvindingen været ca. 12. m³. Det grundvandsdannede opland

186 udgør ca. 4ha. Beskyttelsesbehov Hallendrup Vandværk har hovedsageligt fået foretaget rentvandsanalyser. Der foreligger kun enkeltstående analyser på råvandet fra DGU , og der er på nuværende tidspunkt ingen fulde boringskontroller af råvand hverken fra DGU eller Den kemiske gennemgang må derfor baseres udelukkende på tidsserien for rentvandskemi. Gennemgangen skal således tages med forbehold. Der er tale om en generelt god rentvandskvalitet. Oplysninger om kemi på råvand mangler. Ionbytningen varierer mellem 1 og 1,2 hvilket er udtryk for, at der sker ionbytning, hvor natrium bundet til sedimentet frigives til vandet. Høj ionbytning knytter sig typisk til lerede sedimenter, og derfor må der være en vis beskyttelse mod nedsivende overfladevand. Nitratkoncentrationen er lav (< 1 mg/l). Der er indhold af ammonium, og nitrit overstiger grænseværdien i seneste analyse samt i flere tidligere analyser. Indholdet af nitrit vidner om, at ammonium omsættes til nitrat, og at omsætningen i enkelte tilfælde ikke har været tilstrækkelig. Sulfatkoncentrationen er forhøjet (89 mg/l), hvilket tyder på, at der sker pyritoxidation. Arsen er 3,1 µg/l i den seneste analyse, hvilket er forholdsvis højt, men ikke over grænseværdien. Der har været overskridelse af grænseværdien for aggressivt kuldioxid i flere tidligere analyser, men ikke i de seneste to. Boringerne er hverken analyseret for pesticider, oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler. Der er fund af pestcider. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Der bør snarest foretages analyser af råvandskvaliteten, så udviklingen i vandkvaliteten kan følges. For Hallendrup Vandværks grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 58 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i grundvandsdannende opland. Da der ikke eksisterer råvandsanalyser, og da der er høje sulfatværdi, vurderes det, at der i Hallendrup Vandværks grundvandsdannende opland er stort behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen.

187 Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Udviklingen i arsenindholdet i boringen bør følges, og muligheden for fremtidig fjernelse af arsen bør vurderes. Haurum Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Haurum Vandværk har to aktive indvindingsboringer (DGU nr og ). Boringerne indvinder fra S2 som er spændt. Vandværket har haft yderligere tre boringer, som alle blev sløjfet i 21 pga. BAM forurening. Indvindingen er generelt faldende i perioden Fra har indvindingen været svagt stigende til ca m³ i 26. Det grundvandsdannende opland udgør 7,8ha. Beskyttelsesbehov Der foreligger ikke oplysninger om Redox-dybden i form af farveskift i sedimenter fra boringer, hverken ved kildepladsen eller for det grundvandsdannende opland. Der er tale om en generelt god vandkvalitet. Begge boringer indvinder vand af vandtype C, som er en ikke sårbar vandtype.

188 Ionbytningsværdierne er på,8 og,85 og viser, at der formodentlig ikke er lerdæklag af betydelig tykkelse eller sammenhæng i oplandet til kildepladsen. Forvitringen med en høj værdi på 1,5 viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Den nedsivende nitrat fjernes af jordens indhold af pyrit, derfor ses der ikke indhold heraf i grundvandet. Hvor længe, der er kapacitet i sedimenterne til at fjerne nitrat, afhænger af jordlagenes indhold af pyrit. Den lave ionbytning tyder på, at der ikke findes betydelige dæklag af ler, som er den jordtype, der typisk indeholder mest pyrit og dermed beskytter grundvandet mod nitrat. Sulfatværdien er mellem 55 og 62 mg/l. For DGU er sulfatindhold svagt stigende (53 mg/l, 2 til 62 mg/l, 28). Dette viser, at der er påvirkning fra overfladen i form af nitratudvaskning. Formodentlig er reduktionskapaciteten overfor nitrat begrænset. Vandet er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet, idet ph er på normalt niveau. I DGU nr ses der et indhold af aggressiv kuldioxid på 7 mg/l, hvilket ikke er forventeligt for denne vandtype, som udviser kalkmætning. Der kan være tale om flere årsager. Heriblandt fejlanalyse eller blandingsvand. Fra de sløjfede boringer er det kendt, at der i det øvre grundvand er indhold af aggressiv kuldioxid. Begge aktive boringer er analyseret for indhold af pesticider i 28, og der er ikke konstateret indhold heraf. Boringerne er ikke analyseret for indhold af oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler. Oplandet vurderes at være sårbart overfor nitrat. Lerdæklagstykkelsen mellem grundvandsspejlet og indvindingsfiltrene er omkring 15 meter og magasinet er spændt. Det er usikkert, om S1 og S2 er adskilt af et vandstandsende lerlag. Spændt S2 magasin indikerer et sådant lerlag, men udbredelsen af lerlaget kan være lokal. Overliggende S1 har lille lerdæklagstykkelse ved boringerne og er nitratsårbart. Det grundvandsdannende opland til boringer ligger i et område med varierende mægtighed af lerlag. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Oplandet til Haurum Kildeplads ligger delvist i byområde. Der bør iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i byområderne. For Haurum Vandværks grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 49 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse

189 i det grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. Det vurderes, at der i Haurum grundvandsdannende opland er et mindre behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9). Haxholm Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Haxholm Vandværk har en aktiv indvindingsboring DGU nr Den indvinder fra S3 med spændt magasin. Haxholm har en indvinding på ca. 1. m 3 i 26. Det grundvandsdannende opland fletter sig ind med det grundvandsdannende opland til Houlbjerg Vandværk. Det grundvandsdannende opland er på 14,4ha. Beskyttelsesbehov Vandtypen er ændret fra C i 1995 til A eller B i 27 grundet en stigning i nitratværdi (til 3.6 mg/l, 27). S3 er ellers beliggende under 3 lerlag hvor lerlaget i boring er 6 m tykt. Det er kun den seneste analyse, der kan vurderes til type A eller B. De tidligere analyser til og med 21 er vandtype C. Der kan formodentlig være tale om en utæt boring, idet vandkvaliteten meget pludseligt ændres fra C til A/B.

190 Ionbytning har værdien,8 og viser, at der ikke er sket ionbytning i området. Det tyder på, at der er ringe beskyttelse af magasinet. Forvitringsgraden er svagt stigende og høj efter år 2 (1,5), hvilket kan hænge sammen med pyritoxidation, da også sulfatkoncentrationen er stigende. Ionbytningen daler, forvitringen stiger, klorid tiltager svagt, og sulfat tiltager svagt. Sammenholdt er dette tegn på øget overfladepåvirkning. Indvindingsmængden er øget i perioden efter 21, hvilket kan være en del af forklaringen. Der er i en enkelt analyse, den seneste, konstateret lavt indhold af nitrat. Fremtidige analyser vil vise, om der stadig er nitrat tilstede, eller om analysen er fejlbehæftet. Sulfatindholdet er lavt men meget svagt stigende, og hvis nitratindholdet er retvisende, tegner det ikke godt for reduktionskapaciteten, som i givet fald vurderes som lav med omfattende mulighed for yderligere stigning i nitratindholdet. Vandet er kalkmættet og dermed i balance med sedimenterne. Der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvands-magasinet. Der er heller ikke konstateret indhold af aggressiv kuldioxid. Boringen er analyseret for indhold af pesticider. Der er ikke konstateret indhold heraf. Boringen er analyseret for indhold af oliestoffer, og der er ikke fundet indhold heraf. Der er ikke analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler. Samlet set tyder de tidslige variationer på, at der er en øget påvirkning fra overfladen. Kemien hænger ikke umiddelbart sammen med, at der er fundet betydeligt lerdæklag ved boringen og i oplandet. Det viser, at lerdæklaget yder en ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet, evt. fordi det er opsprækket. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Sårbarheden er stor i oplandet til Haxholm Vandværk. Lerdæklagene i oplandet er tykke, og sedimenterne ved indvindingsboringen viser, at der hersker iltede forhold i de øverste 1 meter og herunder reducerede forhold. Grundvandskemien viser modsat, at grundvandet, der indvindes i meters dybde, tilhører den iltede type A. Der er flere forhold, der tyder på, at kildepladsboringen er utæt, så der kan ske opblanding af vandtyper. Den øgede indvinding har muligvis resulteret i en større indvirkning fra overfladen grundet utætheden.

191 Det pludselige skift (21) i vandtype fra svagt reduceret til stærkt oxideret sammenholdt med en øget indvinding tyder på problemer med boringen. Der bør derfor foretages en vurdering af boringens kvalitet, f.eks. en video- eller tv-inspektion samt boringslog. Det faktum at boringen er fra 1976 taler ligeledes for at der gennemføres en tilstandsvurdering af boringen. Der bør holdes øje med grundvandets kemiske sammensætning med hyppige boringskontroller. For Haxholm Vandværks grundvandsdannende opland som er flettet sammen med Houlbjerg Vandværks grundvandsdannende opland, er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning er 52 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i grundvandsdannende opland uafhængigt af, om boringen viser sig at være utæt eller ej, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. Det vurderes, at der i Haxholm grundvandsdannende opland er et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Det vurderes, at der er et stort behov for at få foretaget en tilstandsvurdering af boringen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Der bør snarest foretages en ny vandkemianalyse. Der bør holdes øje med grundvandets kemiske sammensætning med hyppigere boringskontroller.

192 Houlbjerg Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Houlbjerg Vandværk har én aktiv indvindingsboring DGU nr Boringen indvinder fra S2, der er spændt. Indvindingen er 21. m³ årligt i 26. Det grundvandsdannende opland fletter sig ind med det grundvandsdannende opland til Haxholm Vandværk. Det grundvandsdannende opland er 14,4ha. Beskyttelsesbehov Der er tale om en generelt god vandkvalitet. Grundvandet er af vandtype C, som betragtes som robust overfor nitrat. Ionbytningsværdien på,35 viser, at der er omvendt ionbytning i magasinet. Den meget lave ionbytning modsvares af en meget høj forvitringsgrad (2,1-2,3). Forvitringsgraden kan stige ved pyritoxidation eller udvaskning af nitrat, og den meget høje værdi kan indikere, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Sulfatkoncentrationen er forhøjet (76-84 mg/l) og stigende, hvilket tyder på, at der sket pyritoxidation. Analysen indeholder ikke nitrat, hvilket må betyde, at der stadig er kapacitet i sedimenterne i form af pyrit til at fjerne den nedsivende nitrat. Vandet er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på betydende

193 forsuring af grundvandsmagasinet. Der er da heller ikke konstateret indhold af aggressiv kuldioxid. DGU-boring er analyseret for indhold af pesticider. Der er ikke konstateret indhold heraf. Boringen er analyseret for indhold af oliestoffer, og der er ikke fundet indhold heraf. Der er ikke analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler. Det grundvandsdannende opland vurderes at være sårbart overfor nitrat. Den lave ionbytning udelukker ikke, at der er beskyttende lerlag i oplandet, idet omvendt ionbytning også foregår i lerlag. Selvom vandtypen tilhører den svagt reducerede type C, som normalt betyder, at grundvandet er nogenlunde eller godt beskyttet, så viser grundvandskemien, at grundvandet kan blive sårbart med tiden. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: For Houlbjerg Vandværks grundvandsdannende opland, som er flettet sammen med Haxholm Vandværks grundvandsdannende opland, er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 52 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. Der vurderes, at der i Houlbjerg Vandværks grundvandsdannende opland er et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9).

194 Lyngå Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Lyngå Vandværk har to aktive indvindingsboringer DGU nr og Boringerne indvinder fra S1, som er et frit magasin, og har hver sit grundvandsdannende opland. Indvindingen var i 26 på lige under 3. m 3. Det grundvandsdannende opland fordeler sig på to område på henholdsvis 7,9 ha og 1,2 ha. Beskyttelsesbehov Midt mellem de to grundvandsdannende oplande ligger redox-dybden i form af farveskift i sedimenter fra boringer 37 m.u.t, mens redox-dybden ligger 38-41,5 m.u.t ved kildepladsen. Disse værdier er meget høje. Der er tale om en generelt god vandkvalitet. Grundvandet er af vandtype C. Ionbytningsværdierne er på,77-,91 og viser, at der kun er svag ionbytning i sedimenterne. Lerdæklaget er af betydelig tykkelse (ca. 2 m), men ligger over grundvandsspejlet, hvorfor det er iltet og kan være opsprækket. Ionbytningen viser tilsvarende, at beskyttelsen fra lerdæklaget er begrænset. Forvitringen (1,6) viser, at der er en markant påvirkning fra overfladen i form af nitrat. En del af den nedsivende nitrat fjernes af jordens indhold af pyrit, hvilket bl.a. ses på forhøjet sulfat, men fjernelsen er ikke fuldstændig.

195 Ionbytningen viser, at beskyttelsen fra lerlag er minimal, og det tyder på, at der heller ikke findes lerlag under grundvandsspejlet af betydning opstrøms i oplandet. Der er en øget påvirkning fra overfladen, som erkendes ved det stigende sulfatindhold. Både nitrat og sulfat er faldet ved sidste analyse, hvor sulfatindholdet dog fortsat var højt (9-96 mg/l). Vandet i boringerne er kalkmættet og dermed i balance. Der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet. Der er konstateret indhold af aggressiv kuldioxid i alle boringer over grænseværdien og med værdier helt op til 18,1 mg/l. Desuden er der fundet ammonium over grænseværdien i de to aktive boringer. Boringerne er analyseret for pesticider, og der er ikke fundet indhold heraf. De to aktive boringer, DGU og DGU , er analyseret for oliestoffer og der er ikke gjort fund heraf. Ingen af boringerne er analyseret for klorerede opløsningsmidler. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: For Lyngå Vandværks grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 72 mg/l, som er meget høj. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. Vandtypen er beregnet til C, som betegnes som en robust vandtype. Der er i Lyngå grundvandsdannende opland har derfor et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Da oplandet til kildepladsen er nitratsårbart og nitratbelastningen er meget høj, bør vandværket følge udviklingen i nitrat og sulfat.

196 Lyngå Vestre Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Lyngå Vestre Vandværk har én aktiv indvindingsboring DGU nr Boringen indvinder fra S2 som er et spændt magasin. Siden 22 har indvindingen ligget stabilt på ca. 12. m³ årligt. Det grundvandsdannende opland er på 4,4 ha. Beskyttelsesbehov Lige umiddelbart syd for det grundvandsdannende opland ligger Redoxdybden i form af farveskift i sedimenter fra boringer 17 m.u.t, mens redoxgrænsen ved kildepladsen er 5 m.u.t. Det er ikke muligt at se en tidsserie for stoffer i råvand, da der kun foreligger 1 analyse fra Vandkvaliteten i 1994 var god, men med et højt sulfatindhold. Vandtypen i 1994 var C. Ionbytningsværdi,88 viser, at der er ringe beskyttelse af magasinet. Forvitringen er høj (1,5) og viser dermed, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Lav ionbytning og høj forvitring hænger umiddelbart dårligt sammen med, at lerdæklaget på kildepladsen er af betydelig tykkelse. De dækkende lerlag er formodentlig ikke alle steder af betydende mægtighed eller sammenhæng i oplandet.

197 Sulfatindholdet på 79 mg/l viser, at der er påvirkning fra jordoverfladen. Vandet er kalkmættet og er dermed i balance med sedimenterne. Der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet. Der er da heller ikke konstateret indhold af aggressiv kuldioxid. DGU-boring er analyseret for indhold af pesticider i Der er ikke konstateret indhold heraf. Boringen er analyseret for indhold af oliestoffer, og der er ikke fundet indhold heraf. Der er ikke analyseret for indhold af klorerede opløsningsmidler. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Det bør snarest foretages analyser af kemiske hovedbestanddele og pesticidindhold for at se en tidslig udvikling. For Lyngå Vestre Vandværks grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 58 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. I Lyngå Vestre Vandværks grundvandsdannende opland er der et stort behov for en indsats for at kunne vurdere indsatsbehovet overfor nitratforurening, da analyserne vurderes at være utidssvarende. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Analysefrekvensen bør sættes op afhængig af resultaterne af nye analyser. Det bør snarest foretages analyse for kemiske hovedbestanddele og pesticidindhold for at se en tidslig udvikling.

198 Neder Hadsten Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Neder Hadsten Vandværk har fem aktive indvindingsboringer: DGU nr (S1, frit), DGU nr (S1, frit), DGU nr (S1, frit), DGU nr (S1, frit) DGU nr (S2, spændt). Indvindingen i 26 ligger på godt 13. m³. Der er beregnet grundvandsdannende opland til de fire boringer filtersat i S1. Desuden er der beregnet et grundvandsdannende opland til boringen filtersat i S2. Størrelserne på oplandene er henholdsvis 62,3 ha og 7,9 ha. De grundvandsdannende oplande støder op til grundvandsdannende opland til Hadsten Vandværk, Ravngårdvej. Beskyttelsesbehov Redox-dybden fundet ved farveskift i sedimenter fra boringer, er lige umiddelbar syd for det grundvandsdannende opland (ved Hadsten Vandværk, Ravngårdsvej) 9-38 m.u.t, hvilket er en stor redox-dybde. Øvre magasin S1 Vandtypen for det øvre magasin S1 er A og er sårbar. Ionbytningen er mellem,96 til 1,46 (dog er der omvendt ionbytning i DGU ). Så høje ionbytninger betyder normalt, at der sker nogen ionbytning i sedimenterne. Da der ikke er lerdæklag direkte over disse terrænnære filtre,

199 skal værdierne ikke ses som et tegn på god beskyttelse af magasinet, men nærmere som et resultat af, at der er påvirkning fra overfladen, hvor organisk materiale (humusstoffer) har virket som ionbytter. Ionbytningen varierer meget både i tiden for den enkelte boring, men også mellem boringerne. Der er stigende tendenser for DGU og DGU , hvor den seneste værdi er den højeste værdi omkring 1,5. For DGU er en tilsvarende høj ionbytning fundet i 1997, men i den seneste analyse er ionbytningen igen faldet, og der er store variationer mellem de enkelte analyser. Ionbytningen i DGU ligger generelt under 1, hvilket svarer til, at der ikke sker ionbytning i oplandet til boringen. Den højeste ionbytning er målt i 1997, samme år, hvor nitratkoncentrationen var lavest. Forvitringen ligger mellem 1,2 og 1,4 pga. den lave omvendte ionbytning. Nitrat viser ikke nogen tydelig tendens, men der ses generelt høje nitratindhold i DGU og , hvor værdierne varierer omkring 1 mg/l. I DGU er nitrat lidt lavere i de seneste to analyser, med der er ikke nok analyser til at afgøre, om der er tale om en tendens. I DGU ligger nitrat relativt jævnt omkring 2 mg/l, og efter 1996 ligger nitrat i DGU ligeledes jævnt omkring 15-2 mg/l. I DGU er nitrat dog helt oppe omkring 3 mg/l i analyser fra 1989 og Der er ikke umiddelbart nogen årsag til dette fald. Sulfat er let forhøjet i alle boringerne, muligvis på grund af gødskning, som resulterer i at ammonium omdannelse til nitrat. Da der er nitratgennembrud, og sulfat kun er let forhøjet, tyder det på, at nitratreduktionskapaciteten (pyrit) i sedimenterne er opbrugt. Sulfat udviser ingen entydigt stigende eller faldende tendenser og varierer i alle analyserne omkring 4 mg/l, hvilket må betegnes som lettere forhøjet. Klorid viser ikke en tydelig udvikling, men ligger nogenlunde stabilt omkring 2 mg/l, hvilket formodentlig er den naturlige baggrundsværdi. Klorid er dog forhøjet i den seneste analyse fra DGU og ligger generelt omkring 4 mg/l i DGU Vandet er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på forsuring af grundvandsmagasinet. Der er fundet BAM og Atrazin under grænseværdierne i de seneste analyser i DGU og , som dog er faldet siden forrige analyse i 26. DGU nr er siden 1995 jævnligt blevet analyseret for BAM og MTBE. Ingen af boringerne er analyseret for klorerede opløsningsmidler. DGU , og er analyseret for oliestoffer, og der er ikke gjort fund heraf. Generelt viser tidsserierne for det øvre magasin, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i alle boringerne, men at forholdene har været

200 relativt stabile indtil sidste analyse. Det eneste, der antyder at der sker ændringer i forholdene er ionbytningen, som har været stigende i enkelte boringer. Normalt ville høj ionbytning indikere god beskyttelse, men da forvitringsgraden er høj, er der modstrid i data. Grundvandet er af vandtype A i hovedparten af boringerne, hvilket betragtes som meget sårbart vand. Vandet findes i det øvre magasin S1 og er tydelig påvirket fra overfladen, der er højt indhold af nitrat, og der er fundet BAM og Atrazin i flere analyser. Der er desuden aggressivt kuldioxid i flere boringer i det øvre magasin. Nedre Magasin S2 Vandtypen for det nedre magasin S2 er C og karakteriseres som robust. Ionbytningen er meget høj, med værdier på 2,12-2,58. Værdierne kan betyde, at magasinet er velbeskyttet af lerdæklag. Gennemgangen af geologien har vist, at lerdæklaget over det dybe magasin er m, det er dog uvist hvor meget af leret, der ligger i den mættede zone. Lerdæklaget alene kan ikke forklare de meget høje ionbytningsværdier. Forvitringsgraden er,3 og presset ned pga. den høje ionbytning. Der sker sandsynligvis også nedbrydning af nitrat med pyrit, da sulfatindholdet er stigende og forhøjet (48 mg/l), men dette er ikke tilstrækkeligt til at hæve forvitringsgraden. Det kan ikke afvises, at der er residualt saltvand i magasinet, da klorid er højere her end i de mere terrænnære filtre. Kloridindholdet er dog faldet mellem 24 og 21, hvorfra den nyeste analyse stammer. Den nærliggende DGU boring filtersat i samme magasin, har ikke er forhøjet klorid, og det vurderes at det let forhøjede kloridindhold kan skyldes salt fra boremudder efter etablering af boringen. Der er overskridelse af grænseværdien for arsen i det nedre magasin. Der er målt henholdsvist 9,3 µg/l (21), som dog er faldet fra11 µg/l i 24 i DGU Den seneste analyse for drikkevandet indeholder arsen under grænseværdien, mens råvandet har arsenværdier over grænseværdien. Så længe der indvindes fra det nedre magasin, bør der være fokus på arsen. Vandet er i begge magasiner kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på forsuring af grundvandsmagasinet. Analyseret for pesticider uden fund. Boringen har fund af anioniske detergenter og detergenter nonion. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende:

201 Kemien antyder, at beskyttelsen af det terrænnære magasin er meget dårlig, mens beskyttelse af det nedre magasin er relativt god. I det øverste magasin S1 er der ikke noget lerdæklag, magasinet er frit og vandtypen er A. Vandet er meget påvirket fra overfladen og indeholder en del nitrat og der er fundet BAM og Atrazin i flere analyser. I det nederste magasin S2 er der op til 13 meter lerdæklag, og magasinet er spændt. Vandtypen er C, men stigning i sulfat antyder, at magasinet er under påvirkning fra jordoverfladen. Der er et V1-kortlagt område indenfor oplandet en vognmandsvirksomhed men det er ikke specificeret, hvad en eventuel forurening drejer sig om. Det bør afklares, hvorvidt der er risiko for nedsivning til grundvandet af forurenende stoffer ved den V1-kortlagte grund. Det grundvandsdannende opland strækker sig ind over industriområdet ved Over Hadsten. Der bør være stor fokus på grundvandsbeskyttelse og eventuelle tiltag for at undgå spild af forurenende stoffer. Det bør afklares, hvorvidt der er risiko for nedsivning til grundvandet af forurenende stoffer ved den V1-kortlagte grund. For Nedre Hadsten Vandværks grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 5 mg/l for S1 og 66 mg/l for S2. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. Dette er specielt for det øvre grundvandsmagasin S1, men der ses også en påvirkning fra overfladen i S2. I Nedre Hadsten Vandværks grundvandsdannende opland er der et samlet moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Boringerne placeret i det øverste magasin er meget sårbare overfor nedsivende stoffer og vandværket bør have stor fokus på beskyttelse af boringerne i kildepladszonen og opstrøms i oplandet. For det nedre magasin S2 bør udviklingen i natrium og klorid følges med højere frekvens af analyser. Arsen i boringerne bør følges op med en højere frekvens af analyser og der bør vurderes på muligheden for fremtidig fjernelse af arsen. Det anbefales at øge analysehyppigheden for pesticider til f.eks. 1 gang pr. år, da der tidligere har været fund.

202 Vandværket skal fortsat være opmærksomt på miljøfremmede stoffer i råvandet. Nielstrup/Bramstrup Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Nielstrup Bramstrup Vandværk bestod oprindeligt af to vandværker med hver deres kildeplads. I dag er vandværket ved det gamle mejeri i Nielstrup nedlagt, og indvinding og vandbehandling foregår fra vandværket på Voldum Rud Vej. Vandværket har én indvindingsboring (DGU nr. 69.6), der indvinder fra kalkmagasinet T3 med frit vandspejl. Indvindingen i 26 er på ca. 2. m 3. Det grundvandsdannende opland er på 6,9 ha. Beskyttelsesbehov Vandet i DGU 69.6 er bestemt til type C, som er relativt robust overfor nitrat. Ionbytning ligger på 1,17, hvilket typisk ses, hvor beskyttelsen af magasinet af lerdæklag er god. Forvitringsgrad er på 1,2, hvilket tyder på, at vandet her er mindre påvirket af pyritoxidation pga. nitratudvaskning. Vandet er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet.

203 Boringen har forhøjet og svagt stigende sulfatindhold (52 mg/l). Dette viser, at påvirkningen fra overfladen er øget. Den høje ionbytning viser, at der formodentlig er lerdæklag i oplandet til denne boring, der yder en god beskyttelse. Lerlaget består sandsynligvis af fed tertiær ler, som virker godt beskyttende, men variationer i lerlagets tykkelse gør, at T3 ikke er fuldstændig beskyttet. Hvor længe vandtypen kan forventes at være nitratfri, afhænger af reduktionskapaciteten i dæklag og magasiner. Der er konstateret indhold af aggressiv kuldioxid over grænseværdien i DGU 69.6, hvilket ikke er i overensstemmelse med, at der er kalkmættede forhold. Indholdet er lavt og dermed ikke alarmerende og der kan være tale om en analyseusikkerhed. I DGU er der ikke fundet pesticider og boringen er ikke analyseret for indhold af oliestoffer eller klorerede opløsnings-midler. Der ligger en V2-kortlægning vest for kildepladsen. I området er der fundet olie og benzinstoffer i forbindelse med et autoværksted. Kortlægningen ligger i god afstand fra oplandene, og det vurderes, at der ikke er risiko for forurening af indvindingen. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Mellem kildepladsen og det grundvandsdannende opland ligger en V1- kortlægning, som drejer sig om erhvervsmæssigt oplag af benzin og olie. Kortlægningen ligger tæt på oplandet til den aktive boring og kan muligvis udgøre en risiko. V1-kortlægningen bør afklares, så der ikke er risiko for nedsivning til grund-vandsmagasinet. For Nielstrup/Bramstrup Vandværks grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 114 mg/l hvilket er meget højt. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. I Nielstrup/Bramstrup Vandværks grundvandsdannende opland er der et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9).

204 Sandby Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Sandby Vandværk har to indvindingsboringer (DGU nr og ), som begge indvinder fra S1 med frit vandspejl. Indvindingen er i 27 ca. 1. m³. Det grundvandsdannende opland til kildepladsen er på 5,9 ha. Beskyttelsesbehov Der er tale om en generelt god vandkvalitet. Vandprøven er bestemt til vandtype C, som betegnes som en vandtype med nogen sårbarhed. Ionbytningsværdier er på,86-1,1, som antyder at ionbytningen er lille hvis overhovedet tilstede. Ionbytningen varierer betydeligt over tid, og der er derfor ingen klare tendenser. Generelt er værdierne så lave, at der formentlig ikke sker ionbytning i oplandet til boringerne. Det tyder på, at der er dårlig beskyttelse fra lerdæklag. Forvitringen er på 1,6-1,8 med en svagt stigende tendens, og viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen. Nitrat ligger stabilt tæt på detektionsgrænsen. Sulfat er forhøjet og tyder på en øget påvirkning fra overfladen. Vandet er kalkmættet og dermed i balance og der er ikke tegn på betydende

205 forsuring af grundvandsmagasinet. Der er da heller ikke konstateret indhold af aggressiv kuldioxid. Boringerne er analyseret for indhold af pesticider, og der er ikke konstateret indhold heraf. Ingen af boringerne er analyseret for oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Der bør iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i Sandby da det grundvandsdannende opland strækker sig ind i byen. For Sandby Vandværks grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 46 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. I Sandby Vandværks grundvandsdannende opland er der et moderat behov for en indsats mht. reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9).

206 Spørring-Todbjerg Kildeplads - Forslag til indsats og overvågning Generelt Vandværket har ansøgt om at få indvinding på 1,5 mio m 3 årligt evt. fra boringerne og Hverken indvindingsmængde eller placering af boringer er afgjort. Hvis ovenstående boringer anvendes indvindes der fra S2, som er relativt godt beskyttet af L2. Det grundvandsdannende opland til kildepladsen ved boring er på godt 2 ha, mens oplandet til er på godt 3 ha. Beskyttelsesbehov Der er udtrukket råvandsdata fra Jupiter til beskrivelse af råvandskvaliteten. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke råvandsanalyser fra de nye boringer ved Spørring-Todbjerg Kildeplads i Jupiter. To af Århus Amts undersøgelsesboringer (DGU og DGU ) ligger blot 5-1 meter fra kildepladsen i samme begravede dal og indeholder fulde analysepakker. Disse analyser er anvendt til at give et billede af den kemiske situation i magasinet. Der tages forbehold for, at analyseresultaterne kan adskille sig fra dem ved Spørring-Todbjerg Kildeplads nye boringer, når disse foreligger. I DGU er vandtypen bestemt til type C, som normalt betegnes som en beskyttet type. CFC alderen viser da også, at vandet blev dannet mellem 1956 og Boringer er filtersat 1-11 m.u.t. og den kemiske sammensætning viser, at selv relativt terrænnært, har vandet på nuværende tidspunkt en god kvalitet. Sulfat er relativt højt (55 mg/l) og viser en påvirkning fra overfladen.

207 I DGU er der fundet den reducerede vandtype D, allerede i det terrænnære filter, som ligger 13,5-15,5 m.u.t. Vandet er robust overfor overfladepåvirkning. Vandets alder er bestemt til over 58 år (fra før 195) i 1. og 3. filter, mens det midterste filter, som er filtersat 66,5-7,5 m.u.t. angiveligt har en alder, der er større end 68 år (fra før 194). Dette skyldes sandsynligvis, at der er tale om tre forskellige magasiner, som også geologien viser. For begge boringer ligger ionbytningen mellem 2,6 og 3. Dette viser, at der sker betydelig ionbytning i oplandet til boringerne, og angiver, at der må være en særdeles god beskyttelse fra lerdæklag. Forvitringen er lav delvist på grund af den høje ionbytning. Værdierne viser, at der ikke er påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Lavt sulfatindhold indikerer, at beskyttelse af magasinet er god. Vandet i alle boringerne er mættet mht. kalk, og der er ikke tegn på forsuring af grundvandsmagasinet. Der er ikke analyseret for indhold af aggressiv kuldioxid. Der er indhold af ammonium i alle analyserne med de højeste værdier fundet i det dybe filter i DGU Arsenindholdet er relativt højt i begge boringer. I de seneste analyser fra 17./ er der fundet 3,7 µg/l arsen i DGU , mens filter 1, 2 og 3 i DGU indeholdt hhv. 2,7 µg/l, 3,8 µg/l og 3,5 µg/l. I de første analyser fra boringerne fra den 9/1. 22, var grænseværdien for arsen overskredet i det dybeste filter (filter 1) i DGU samt i DGU (hhv. 5,6 µg/l og 5,7 µg/l arsen). Arsen er et magasinrelateret problem, og derfor skal man være opmærksom på dette ved Spørring-Todbjerg Kildeplads. Spørring-Todbjerg Kildeplads boringer vil indvinde fra dybder, der svarer til de to nederste filtre i Århus Amts undersøgelsesboring DGU Vandet her er af vandtype D, som er robust overfor nitrat og særdeles velbeskyttet af lerdæklag. På grund af den høje alder har dette grundvand ikke været udsat for påvirkning af pesticider. Der sker betydelig ionbytning i oplandet til boringerne. Det angiver, at der må være en særdeles god beskyttelse fra lerdæklag. En lav forvitringsgrad viser, at der ikke er betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat, og dette indikerer tilsvarende, at beskyttelsen af magasinet er god. Dog kan der øverst i magasinet være nogen sårbarhed da sulfatindholdet er 55 mg/l. Der er over 2 meter ler mellem grundvandspejlet og den formodede indvindingsdybde. Magasinet er spændt og grundvandskemien viser, at vandet har en betydelig alder. Vandtypen er D og øverst i det øverste magasin er vandtypen C. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende:

208 Det grundvandsdannende opland er nitratsårbart, da der er ringe lerdæklag over S1. Alderen på vandet, der skal indvindes, er høj, men risikoen for ændring i grundvandsstrømning ved initiering af en indvinding på 1.5 mio. m 3 og derved for at trække i magasiner tættere på jordoverfladen kræver, at der beskyttes intensivt i det grundvandsdannende opland. Der bør iværksættes en oplysningskampagne om alternativ ukrudtsbekæmpelse og korrekt håndtering af miljøfremmede stoffer i de byområder, det grundvandsdannende oplande strækker sig ud i. Der foreligger en V1-kortlagt grund umiddelbart opstrøms kildepladsen, en V1-kortlagt grund inden for det grundvandsdannende opland længst mod syd samt en V2-kortlagt grund umiddelbart øst for det grundvandsdannende opland. V1 grundene bør vurderes og V2 grunde bør evalueres for, om forureningen er grundvandstruende. For det grundvandsdannende opland til Spørring-Todbjerg Kildeplads er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 94 mg/l for og 81 mg/l for Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. I Spørring-Todbjerg kildeplads grundvandsdannende opland er der et moderat behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen grundet indvindingens størrelse og nitratbelastningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Grundvandet vil være stærkt reduceret og kan indeholde methan, NVOC, fosfor og arsen, og bør overvåges.

209 Sølvsten Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Sølvsten Vandværk har to indvindingsboringer (DGU nr og ), som indvinder fra S1 med frit vandspejl. Indvindingen er 26 på ca. 5. m 3. Det grundvandsdannende opland er på 1,9ha. Beskyttelsesbehov Redox-dybden fundet ved farveskift i sedimenter fra boringer er ved kildepladsen 42 m.u.t, hvilket er meget dybt. Der foreligger ikke oplysninger for det grundvandsdannende opland. Vandværkets boringer har en dårlig vandkvalitet hovedsageligt begrundet i det høje nitratindhold. Begge boringer er bestemt til at have en vandtype A, som betegnes som en meget sårbar vandtype. Ionbytningsværdierne er på,75 og,85 og viser, der ikke sker ionbytning, hvorfor der formodentlig ikke er lerdæklag af betydelig tykkelse eller sammenhæng i oplandet til kildepladsen. Forvitringen med en høj værdi på 1,6 i begge boringer viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. Forvitringsgraden er høj og er steget svagt siden den første råvandsanalyse, hvilket kan tyde på, at påvirkningen fra overfladen er øget.

210 Sulfat er kun meget lidt forhøjet, og nitratkoncentrationen er høj med værdier over kvalitetskravet for drikkevand på 5 mg/l. Dette tyder på, at der kun sker begrænset pyritoxidation, og at denne reaktion langt fra er tilstrækkelig til at fjerne den nedsivende nitrat. Disse forhold stemmer overens med, at der ikke er et lerdæklag af betydning over magasinet, da ler typisk er det sediment, der indeholder mest pyrit. Vandet er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet, idet ph er på normalt niveau. Begge boringer er analyseret for pesticider i 2, men der er ikke gjort fund heraf. Boringerne er ikke analyseret for oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: For Sølvsten Vandværk grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 68 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. I Sølvsten Vandværks grundvandsdannende opland er der et stort behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9).

211 Vitten Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Vitten Vandværk indvinder vand fra en boring (DGU nr ) fra S2, der er et spændt magasin. Indvindingen er i 26 ca. 24. m³. Det grundvandsdannende opland er på 6,8 ha. Beskyttelsesbehov Der er tale om en generelt god vandkvalitet. Råvandet er af vandtype C, som betegnes som robust. Ionbytningsgraden er 1,12, hvilket er et udtryk for, at der sker nogen ionbytning. Den aktive boring, DGU , har en forvitringsgrad på 1,2, hvilket tyder på, at vandet er påvirket af pyritoxidation og dermed nitratudvaskning. Det peger på, at der er beskyttende lerdæklag og samtidig påvirkning med nedsivende vand fra overfladen. Dette bekræftes af, at der er næsten 25 meter ler i den mættede zone over filteret. Der ses nogen pyritoxidation, hvilket erkendes ved forhøjet forvitringsgrad og forhøjet sulfatkoncentration. Sulfatkoncentrationen er stabil, men høj (66 mg/l), hvilket tyder på påvirkning fra overfladen. Vandet i den aktive boring er kalkmættet og dermed i balance, og der er ikke

212 tegn på forsuring. Der er ikke gjort pesticidfund i den aktive boring. Som den eneste er den aktive boring analyseret for oliestoffer, og der er ikke gjort fund heraf. Ingen af boringerne er analyseret for klorerede opløsningsmidler. Det grundvandsdannende opland er beliggende et stykke væk fra indvindingsboringen, i et område med meget tyndt lerdække, hvorfor oplandet er nitratsårbart. Lerdæklaget er tykt ved kildepladsen, og magasinet er spændt. Grundvandskemien viser, at vandet kun er svagt påvirket af nedsivende nitrat. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: For Vitten Vandværk grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 55 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. I Vitten Vandværks grundvandsdannende opland er der et mindre behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9).

213 Voldum Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Voldum Vandværk har tre aktive indvindingsboringer DGU nr , og , som alle indvinder fra kalkmagasinet T3, som er et frit magasin Indvinding ligger omkring 4. m³ årligt i 26. Det grundvandsdannende opland er på 19,7 ha. Beskyttelsesbehov Der er tale om en generelt meget sårbar vandkvalitet, som er tydeligt påvirket fra jordoverfladen. Råvandet er af vandtype A. For DGU ligger ionbytningen på,9, mens DGU og DGU har ionbytningsgrader på hhv.,63 og,65. Værdierne antyder, at der ikke sker ionbytning og, at der dermed ikke er beskyttende lerdæklag. Forvitringen ligger mellem 1,8 og 1,9 og er dermed meget høj. Det viser, at der er en betydelig påvirkning fra overfladen i form af nitrat. De høje nitratkoncentrationer (2-21 mg/l) i boringerne peger på, at beskyttelsen af magasinet er dårlig, mængden af pyrit i jordlagene er begrænset og evt. ved at være opbrugt.

214 Boring har stigende og højt sulfat (79 mg/l, 21) og svagt stigende nitrat (21) har svagt stigende og højt sulfat (84 mg/l, 24), men stabilt nitrat (24), mens har faldende nitrat og sulfat (211). Vandet er kalkmættet og dermed i balance og der er ikke tegn på betydende forsuring af grundvandsmagasinet. Der er konstateret et mindre indhold af aggressiv kuldioxid over detektionsgrænsen i DGU , som godt kan hænge sammen med vandtypen. Samlet set tyder de lave ionbytningsgrader og de høje forvitringsgrader på, at der er dårlig beskyttelse af magasinet i form af lerdæklag. Dette stemmer overens med, at der i boringerne er fundet et moderat lerdæklag (<15 m), hvoraf alt ler ligger over grundvandsspejlet og dermed er iltet og kan være opsprækket. Alle boringerne er analyseret for indhold af pesticider. Der er ikke konstateret indhold heraf. Boringerne er ikke analyseret for indhold af oliestoffer eller klorerede opløsnings-midler. Det Grundvandsdannende opland til Voldum Vandværk er nitratsårbart. Der er ingen beskyttende lerlag mellem grundvandsspejlet og indvindingsfiltrene, og magasinet er frit. Indsatsforslag Det anbefales at gennemføre de generelle indsatsforslag (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: For Voldum Vandværk grundvandsdannende opland er den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning 79 mg/l. Med henblik på at sikre den eksisterende kildeplads, bør vandværket have fokus på grundvandsbeskyttelse i grundvandsdannende opland, da der ses påvirkning fra jordoverfladen i grundvandskemien. I Voldum Vandværks grundvandsdannende opland er der et stort behov for en indsats mht. at reducere nitratforureningen grundet den dårlige vandkvalitet og den forholdsvise store nitratbelastning. Overvågning Det anbefales at gennemføre de generelle forslag til overvågning (tabel og bilag 9) suppleret med følgende: Grundvandsmagasinet er meget sårbart overfor nedsivende stoffer og vandværket skal have stor fokus på udviklingen i nitrat og evt. indhold af pesticider, oliestoffer og klorerede opløsningsmidler. Der er derfor behov for løbende at analysere for disse stoffer.

215 Ødum Vandværk - Forslag til indsats og overvågning Generelt Ødum Vandværk har to aktive indvindingsboringer DGU nr og Begge boringer indvinder fra S2 som er et spændt magasin. Indvindingen er i 26 på ca. 5. m 3. Det grundvandsdannende opland er på 18,8 ha. Beskyttelsesbehov Der indvindes vand med god kvalitet. Råvandet er af vandtype C og D, og betegnes som en robust type. Der indvindes fra det nedre magasin, har en ionbytning på,96, mens har en ionbytning på 2,9. Det svarer til, at der sker nogen ionbytning i magasinet, hvilket tyder på, at der er beskyttelse fra ler. Forvitringsgraden på 1,2 i DGU viser en mindre påvirkning fra overfladen. Forvitringsgraden for DGU er,4 er vurderes upåvirket fra overfladen. Sulfatindholdet er på 12 mg/l (21), hvor den før har været på 41 mg/l (25) for , mens den på DGU nr er 14 mg/l. Der kan være tale om en analysefejl fra 25, da sulfatværdien i 2 var på 1 mg/l. Vandet er kalkmættet og dermed i balance med sedimenterne. Der er ikke tegn på forsuring af grundvandsmagasinet. Der er da heller ikke konstateret