Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning"

Transkript

1 Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Redegørelse for Lindved området 2011

2 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Lindved området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, sårbare områder, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Miljøministeriet Naturstyrelsen Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Telefon Statslig År: 2011 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

3 Indhold Indledning... 5 Resumé... 7 Områdebeskrivelse Vandindvindingsstruktur Vandværker og kildepladser Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Områdets geologiske historie Den geologiske opbygning Hydrologiske og hydrogeologiske forhold Grundvandsdannelse, grundvandets strømningsforhold og umættede zone Vandbalancer Udpegning af endelige grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande Grundvandskvalitet Nitrat og sulfat Vandtype Ionbytningsgrad Arsen Pesticider og miljøfremmede stoffer Sedimentkemi Nitratfronten Nitratreduktion Sedimentkemi ved Lindved Vurdering af grundvandbeskyttelsen Udpegning af drikkevandsområder og sårbare områder Udpegning af drikkevandsområder Udpegning af sårbare områder Samlet vurdering af ressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelse generelt Byer og byudvikling Beskyttede naturtyper og fredede arealer Særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) og aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-aftaler) Skov og skovrejsningsområder Råstofområder Forureningskilder med tilknytning til landbruget Landbrugsbedrifternes beliggenhed, størrelse og type Antal dyreenheder og husdyrtryk Andel af økologisk landbrug Potentiel nitratudvaskning...74 Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

4 3.3 Lokaliteter kortlagt efter jordforureningsloven Områdeafgrænsninger Drikkevandsområder Indvindingsoplande Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Anbefalinger til indsatser og overvågning Beskyttelsesbehov, generelt for OSD og indvindingsoplande Områdets følsomhed i forhold til nitrat Arealanvendelse og planmæssige forhold Nitratudvaskning Landbrug, punktkilder Andre forureningskilder Vandindvinding Grundvandets kvantitative tilstand Prioritering af indsatsen Generelle principper Prioritering af indsatser overfor nitrat i indsatsområdet Indsatsforslag og overvågning, generelt for OSD og indvindingsoplande Vurdering af beskyttelsesbehov samt supplerende forslag til indsatser og overvågning Indsatsforslag og overvågning for indsatsområder mht. nitrat Lindved Vandværk I/S AnlægsID Grejs Vandværk AnlægsID Sindbjerg Sdr. Vandværk AnlægsID Ordliste Referenceliste Miljøministeriet, Naturstyrelsen

5 Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen Århus som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning af Lindved Indsatsområde. Redegørelsen sammenfatter de resultater, der er opnået gennem kortlægningen, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, beskyttelse, arealanvendelsen og forureningskilder samt anbefalinger til beskyttelsesbehov og overvågning. Formålet med redegørelsen er at danne grundlag for Hedensted - og Vejle Kommunes videre arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i området. Den primære målgruppe er Hedensted - og Vejle Kommune, de berørte vandværker i området og Region Midtjylland og Syddanmark. Herudover står redegørelsen til rådighed for alle som arbejder med, eller har interesser i benyttelse og beskyttelse af grundvandsressourcerne i området heriblandt landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Rapporten er overordnet opdelt i fire dele. Første del (kapitel 1 og 2) samler op på den geologiske kortlægning med fokus på grundvandsressourcen. Anden del (kapitel 3) kortlægger arealanvendelse både i forhold til forureningstrusler og beskyttende naturtyper. Tredje del (kapitel 4) behandler områdeafgrænsninger og herunder indsatsområder og fjerde del (kapitel 5) består i anbefalinger til tiltag, der skal beskytte den nuværende og fremtidige grundvandsressource. Figurerne er i flere tilfælde klippet fra baggrundsrapporterne og kan derfor fremstå med forskelligt layout Bagerst i rapporten findes en ordliste, som forklarer en del af de begreber, som anvendes. Redegørelsen omfatter en rapport i papirformat, en digital afrapportering samt GIS temaer og indberetninger til en række databaser. Den digitale udgave af redegørelsen kan downloades på Naturstyrelsens hjemmeside: Redegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Administrationsgrundlag for miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning udgivet af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i 2009 /1/. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

6 6 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

7 Resumé Lindved kortlægningsområde ligger i et område, som domineres af dødislandskaber fra istiden. Grejsdalen, der gennemskærer den sydvestligste del af kortlægningsområdet er formodentlig dannet som en tunneldal, der har drænet smeltevand fra iskappen. Gentagne gange har området været overskredet af isen, hvilket har medført glacial erosion og deformation af aflejringer. De kvartære aflejringer består af moræneler og smeltevandssand. De underliggende prækvartære aflejringer består af glimmerler, glimmersand og kvartssand af Miocæn alder. Bunden af de, i grundvandsøjemed, interessante aflejringer udgøres af fedt ler af Eocæn alder. Kortlægningen har vist, at der findes tre grundvandsmagasiner i kortlægningsområdet. Et øvre magasin bestående primært af kvartært smeltevandssand (M1) og 2 dybe magasiner (M2 og M3) bestående primært af kvartssand og glimmersand af Miocæn alder. I indsatsområdet kan M2 og M3 hovedsageligt opfattes som et stort sammenhængende grundvandsmagsin og benævnes M2/M3. Arealanvendelsen er domineret af landbrug, som kan udgøre en trussel for det fremtidige grundvand, hvis der ikke gøres en indsats for at beskytte de sårbare grundvandsmagasiner mod nedsivning af nitrat. Ud fra kortlægningen af grundvandsmagasinernes sårbarhed er de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeget, og på baggrund heraf, er udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. Der er i alt udpeget 6 indsatsområder mht. nitrat. Der er udarbejdet anbefalinger til beskyttelse af indsatsområder med hensyn til nitrat og indvindingsoplande til vandværker, desuden er der for de enkelte vandværker opgjort beskyttelsesbehov, anbefalinger til indsatser og overvågninger. Det vurderes, at der ikke på nuværende tidspunkt er problemer med størrelsen af drikkevandsressourcen, og hvis magasinerne beskyttes mod nedsivning af forurenende stoffer fra overfladen, vil der i fremtiden ikke opstå problemer med kvaliteten af ressourcen indenfor kortlægningsområdet. Det øvre magasin M1 er generelt sårbart og har vandtype A og C. De dybe magasiner M2/M3 er generelt velbeskyttede mod nedsivende nitrat på grund af et tykt beskyttende lerdæklag og en høj reduktionskapacitet i de prækvartære sedimenter. Vandet er reduceret og tilhører vandtype C eller D. Resultaterne af kortlægningen har vist, at der findes gode dybe drikkevandsmagasiner i store dele af Lindved Indsatsområde. Det vurderes derfor, at der er baggrund for at udpege et langt større områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) end den hidtidige udpegning, der kun omfattede indvindingsoplandene til vandværkerne i indsatsområdet. Samlet set er arealet af OSD i Lindved Indsatsområde ændret fra 7 km² til 13,7 km². Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

8 Områdebeskrivelse Kortlægningsområdet omfatter Lindved indsatsområde og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der er sammenfaldende med tidligere udlagte indvindingsoplande til almene vandforsyninger og områder med drikkevandsinteresser (OD) se figur 1. For at kunne beregne de hydrologiske forhold i Lindved Indsatsområde, er det kortlagte område større end indsatsområdet. Kortlægningssområdet er på 120 km² og heraf udgør Indsatsområdet 15 km² og indenfor indsatsområdet udgør OSD 7 km². Kortlægningsområdet ligger i et område, som domineres af dødislandskaber fra istiden. Grejsdalen, der gennemskærer den sydvestlige del af kortlægningsområdet, er formodentlig dannet som en tunneldal, der har drænet smeltevand fra iskappen. Gentagne gange har området været overskredet af isen, hvilket har medført glacial erosion og deformation af aflejringer. Områdets terrænnære aflejringer består hovedsagelig af moræneler og smeltevandssand, der er aflejret under den sidste istid i kvartæret. De underliggende prækvartære aflejringer består af glimmerler, glimmersand og kvartssand af Miocæn alder. Bunden af de, i grundvandsøjemed, interessante aflejringer i området udgøres af fed ler af Eocæn alder. Der findes tre grundvandsmagasiner i området. Et øvre magasin (M1) bestående af kvartært smeltevandssand, som stedvist er i hydraulisk kontakt med et underliggende øvre miocænt magasin. M1 findes primært i den nordlige halvdel af kortlægningsområdet. Derudover findes 2 dybe magasiner (M2 og M3) bestående primært af kvartssand og glimmersand af Miocæn alder, men også stedvist af det overliggende kvartære smeltevandssand, hvor disse er i hydraulisk kontakt. M2 og M3 er kun fysisk adskilte i den sydlige del af kortlægningsområdet. I Indsatsområdet findes kun ét dybt magasin, som benævnes M2/M3. 8 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

9 Figur 1. Placering af Lindved Indsatsområdet og fordeling af OSD og OD i kortlægningsområdet. Områdeudpegningen er fra Vejle Amts Regionplan 2005 /2/ Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

10 10 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

11 1 Vandindvindingsstruktur Formålet med dette kapitel er at beskrive, hvordan indvindingen i Lindved Indsatsområdet fordeler sig, dels på virksomhedstyper og dels på størrelsen af de enkelte indvindinger. Indvindingsstrukturen har betydning i relation til sårbarhed og arealanvendelse, specielt i de områder hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har desuden indflydelse på, hvordan grundvandet belastes i forhold til ressourcens størrelse. Det ligger dog ikke i Naturstyrelsens kortlægningsopgave at opgøre grundvandsressourcens størrelse. Indenfor Lindved Indsatsområde er der givet tilladelse til en samlet vandindvinding på m3/ år ifølge udtræk fra Jupiter juni Placeringen af vandværker fremgår af figur 1.2. Derudover vises den nye Solekær kildeplads, som ligger udenfor Lindved Indsatsområde. Da kildepladsen ved Solkær får en indvinding på op til m3/år, vil den få indflydelse på vandbalancen i Lindved Indsatsområde. I Lindved Indsatsområde er hovedparten af indvindingstilladelserne (99,7 %) givet til 3 private fælles vandværker, som alle indvinder indenfor OSD. De 2 største indvindingstilladelser er på henholdsvis og m3/år og udgør 96,3 % af den tilladte indvindingsmængde. Efter indvindingen ved Grejsdalens Vandværk (TRE-FOR) er nedlagt, er der ingen indvinding i den sydlige del af Lindved Indsatsområde. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

12 12 Miljøministeriet, Naturstyrelsen Figur 1.2 Oversigtskort over vandværker i Lindved Indsatsområde, samt den ny kildeplads ved Solekær.

13 1.1 Vandværker og kildepladser I Lindved Indsatsområde er der som nævnt 3 private vandværker: Lindved Vandværk I/S, Grejs Vandværk og Sindbjerg Sdr. Vandværk. Indvindingstilladelsen for de 3 vandværker er på i alt m3/år og spreder sig fra m3 til m3 se tabel 1.1. Der indvindes fra i alt 5 boringer se figur 1.3. Der blev foretaget en vandværksgennemgang i 2008 i forbindelse med Trin 1 kortlægningen /3/. Vandværksgennemgangen beskriver vandindvindingsforholdene ved vandværkerne, de geologiske lag og vandkemien. I denne redegørelsesrapport fortages en opdateret vandværksbeskrivelse i kapitel 5. Vandværk Anlæsgs- ID Virksomhedstype Tilladelse m3/år Grejs Vandværk Privat fælles vandværk Lindved Vandværk I/S Sindbjerg Sdr. Vandværk Privat fælles vandværk Privat fælles vandværk Tabel 1.1 Vandværker i Lindved indsatsområde. Oplysninger ifølge JUPITER juni TRE-FOR Solekær Kildeplads* * Privat fælles vandværk * Ny kildeplads hvis indvindingsopland strækker sig ind i Lindved Indsatsområde. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

14 Figur 1.3 Fordeling af indvindingstilladelsernes størrelse og placering i Lindved Indsatsområde. Indvindingstilladelsen er ligeligt fordelt på vandværkernes indvindingsboringer. Indvindingstilladelsernes størrelse og placering stammer fra JUPITER-databasen (udtræk af juni 2011) suppleret med den nye kildeplads ved Solekær. 1.2 Andre vandindvindinger Den eneste anden indvindingstilladelse, givet i Lindved Indsatsområde, er Arne Rasmussen (AnlægsID 73397, V81) med en tilladelse på 500 m³/år. 14 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

15 2 Grundvandsressourcen 2.1 Gennemførte undersøgelser I forbindelse med det tidligere Vejle Amts kortlægning af det tilstødende Indsatsområde Hedensted, blev der lavet geofysiske undersøgelser, der også omfattede Lindved Indsatsområde. Herudover var Lindved Indsatsområde indeholdt i den grundvandsmodel, der blev lavet i forbindelse med kortlægningen af Indsatsområdet Hedensted /4/. I 2007 fortsatte Miljøcenter Århus, nu Naturstyrelsen Århus, kortlægningen af Lindved Indsatsområde. Ved opstilling af grundvandsmodellen for Hedensted Indsatsområde /4/ var der ikke fokus på Lindved Indsatsområde. Lindved Indsatsområde var beliggende i randen af modelområdet for Hedensted, og der blev ikke foretaget oplandsberegninger for vandværkerne i Lindved Indsatsområde. Siden 2004, hvor grundvandsmodellen for Hedensted blev udarbejdet, er der indsamlet flere data. Da det tidligere Miljøcenter Århus overtog kortlægningen, blev det vurderet, at der skulle laves en ny model for Lindved, som skulle anvende nyeste data, og have fokus på Lindved Indsatsområde. Formålet med kortlægningen er at beskrive potentialeforhold for grundvandsspejlet, grundvandsmagasinernes afgrænsning, grundvandets kemiske forhold, tykkelse og udbredelse af lerdækket samt lave en sårbarhedsvurdering af grundvandet. Herunder er beskrevet hvilke undersøgelser, der har været udført for at kunne løfte kortlægningens formål. Undersøgelserne omfatter: Geofysiske kortlægninger (se figur 2.1.1) En række fladedækkende geofysiske undersøgelser som TEM40 /5/ /6/ /7/, SkyTEM /8/ og PACES /9/ er udført. De fladedækkende undersøgelser har til formål at understøtte den geologiske/ hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag (beregnet ved SSV) /9/, magasiner og magasinbund idet metoderne giver fordelingen af sand og ler i lagserien inden for den dybde, som i grundvandsøjemed er interessant. De fladedækkende data blev fulgt op med en seismisk undersøgelse i den nordlige del af indsatsområdet, hvor der blev lavet 4 seismiske 2D-profiler /10/. Seismikken er udført for at kaste lys over evt. strukturer, aflejringsmønstre eller erosion af sedimenterne i undergrunden /23/, som en støtte til den geologiske/hydrostratigrafiske model. Desuden er der lavet MRS-sonderinger ved Solekær og Bredal /11/ og MEP 2D-profiler ved Grejsdalen og Lysholdt /12/. MRS kan hjælpe til at optimere de hydrauliske parametre i den hydrologiske model. MEP giver en bedre opløsning af de overfladenære lag end TEM, men har ellers samme formål. Disse data ligger primært udenfor indsatsområdet, men indenfor kortlægningsområdet og er anvendt i den hydrostratigrafiske model. Boringsregistrering og synkronpejlerunde Der er udført boringsregistreringen /13/ med det formål at lokalisere boringerne i forhold til x, y og z koordinater, hvor z er værdien for koten af pejlepunkt og fikspunkt. Synkronpejlerunden er lavet for at kunne udarbejde et optimeret potentialekort for grundvandsspejlet. Undersøgelsesboringer Der er lavet 2 dybe boringer (DGUnr /14/ og DGUnr ) i forbindelse med kortlægningen (se figur 2.1.1). Boringerne supplerer den sparsomme viden om de dybere jordlag i indsatsområdet, idet de giver viden om lithologi, stratigrafi og vandkemi. Tillige er der udført sedimentkemi og biostratigrafi /15/ i boring DGUnr De dybe boringer ved Solekær -, Bredal - og Lysholdt kildeplads er også anvendt i den hydrostratigrafiske model sammen med alle øvrige kortere boringer i kortlægningsområdet. Biostratigrafi Der er lavet biostratigrafisk datering på udvalgte prøver i undersøgelsesboring DGUnr Dette er gjort for at kunne Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

16 placere specielt de prækvartære miocene lag i boringen i en større regional geologisk ramme. Vandkemi og sedimentkemi Der er lavet analyser på vandkemien /26/ fra udvalgte boringer. Sedimentkemi /16/ e r kun udført på den nye undersøgelsesboring. De kemiske data danner sammen med den hydrostratigrafisk model baggrund for den endelige sårbarhedsvurdering af området. Hydrostratigrafisk model Den hydrostratigrafiske model /17/ er lavet med udgangspunkt i de geologiske informationer fra boringer og geofysiske data, samt de hydrologiske informationer fra pejlinger. Modellen beskriver fordelingen af magasiner, dæklag, magasin bund og magasinsammenhænge i hele kortlægningsområdet. Modellen danner grundlaget for grundvandsmodellen. Denne redegørelse er yderligere baseret på en lang række eksisterende data og undersøgelser. Det drejer sig bl.a. om boringer i GEUS Jupiter database. Der kan læses mere om metoderne, data og resultater i de rapporter, som er anført i litteraturlisten på adressen: regional_status/naturstyrelsen_aarhus/lindved. htm De geologiske, grundvandskemiske og de hydrogeologiske undersøgelser er brugt til en helhedsvurdering af områdernes geologiske historie og grundvandets nuværende tilstand. Tilsammen udgør tolkningerne af undersøgelserne og modellerne grundlaget for en overordnet vurdering af 1) Grundvandsmagasiner som er egnede til drikkevandsformål, og 2) Grundvandets sårbarhed overfor nedsivning af nitrat. Grundvandsmodel Grundvandsmodellen /24/ er udført med det formål at få styr på vandbalancen i området og beregne indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til de vandværker, som henter vand fra Lindved Indsatsområde. Grundvandsmodellen tager udgangspunkt i den hydrostratigrafiske model. Kortlægning af are alanvendelse og forureningskilder Der er udført en kortlægning af de forureningstrusler, der kan påvirke grundvandressourcernes kvalitet i kortlægningsområdet. Kortlægningen omfatter den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold og kortlagte jordforureninger /30/. Kortlægning af sårbarhed Kortlægningen af sårbarhed er foretaget på baggrund af de eksisterende data om geologi, magasiner, dæklag, kemi og hydrologi samt viden om arealanvendelse og forureningskilder. Ud fra denne kortlægning bliver der udpeget nitratfølsomme områder og indsatsområder med hensyn til nitrat indenfor Lindved Indsatsområde. 16 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

17 Figur Oversigt over de geofysiske undersøgelser og dybe boringer, der er lavet i forbindelse med kortlægningen. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

18 2.2 Grundvandsmagasiner og dæklag I dette afsnit beskrives dannelsen af områdets sedimenter, den geologiske opbygning med fordelingen og udbredelsen af grundvandsmagasiner, dæklag og magasin bund Områdets geologiske historie Landskabet i området er beliggende i højder på op mod kote 80 til 100 m (se figur ). Det gennemskæres af et dalsystem sydøst for Grejs, hvor terrænkoten falder til kote m. I bakkelandet omkring Grejsdalen er der flere steder mindre nedskårede erosionsdale. Landskabet i området er dannet under de gentagne istider og mellemistider, som Danmark har været udsat for gennem kvartærtiden. Landskabet domineres af lerede glaciale aflejringer og dødislandskaber (figur ). Grejsdalen, der gennemskærer den sydvestligste del af området er formodentlig dannet som en tunneldal, der har drænet smeltevand fra iskappen. Gentagne gange har området været overskredet af isen, hvilket har medført glacial erosion og deformation af aflejringer /19/. De Kvartære aflejringer består hovedsageligt af moræneler og smeltevandssand. De underliggende prækvartære sedimenter består af miocæne aflejringer. De miocæne aflejringer stammer fra en periode, hvor havet gentagne gange hhv. oversvømmede landets kystlinje og trak sig tilbage se figur De miocæne sandede aflejringer er fortrinsvis delta- og flodaflejringer samt omlejret sand fra andre dele af deltakomplekset i form af kyst transporterede sedimenter. Under over og imellem sandforekomsterne er der lerede sedimenter, der er aflejret på dybere vand under marine forhold /21/. De miocæne aflejringer består overordnet set af glimmerler, glimmersand og kvartssand. Bunden af de, i grundvandsøjemed, interessante aflejringer udgøres af fed ler af Eocæn alder. Det fede ler er aflejret under dybmarine forhold på et tidspunkt hvor Danmark var havbund. Figur Oversigt over højdeforholdene i undersøgelsesområdet. Kortet er udarbejdet på baggrund af den digitale højdemodel fra Kort og matrikelstyrelsen /18/. Den sorte firkant omkranser Lindvedområdet. 18 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

19 Figur Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /20/. Den blå firkant omkranser Lindvedområdet. Figur Figuren viser en paleogeografisk rekonstruktion af kystlinjen, deltalober og flodsystemer på land /22/, som det kunne have set ud i Miocæn tid. De to billeder skal illustrer hvordan kystlinjen har flyttet sig i en periode i miocænet. Som man kan se, har kystlinjen rykket sig længere mod syd på billedet til højre i forhold til det venstre billede. Tæt på kysten aflejredes de sandede sedimenter, mens de lerede sedimenter aflejredes på dybere vand. Danmarks nuværende kyst linje samt en lille del af Norges kyst er aftegnet på billederne med gul streg. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

20 Figur Oversigtskort over hvor profilerne i figur er placeret Den geologiske opbygning Områdets hydrostratigrafiske model tager udgangspunkt i de geologiske informationer fra boringer og geofysiske data, samt de hydrologiske informationer fra pejlinger. Modellen beskriver fordelingen af magasiner, dæklag, magasin bund og magasinsammenhænge. For at anskueliggøre den geologiske opbygning i indsatsområdet, er der med udgangspunkt i den hydrostratigrafiske model udarbejdet nogle geologiske profiler (se figur ). Overordnet set viser profilerne en kompleks geologisk opbygning af både kvartære og miocæne aflejringer, mens de underliggende eocæne aflejringer udgør en relativ plan svagt hældende flade (figur ). Denne opbygning stemmer godt overens med de dannelsesmiljøer som sedimenterne er aflejret i (jf. afsnit 2.2.1). 20 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

21 Bunden af grundvandsmagasinerne Overfladen af det fede ler fra Eocæn udgør bunden af magasinerne. Det fede ler kan kortlægges med geofysik (TEM og SkyTEM), idet den har en god elektrisk ledningsevne, hvorfor det i daglig tale kaldes den gode leder. I figur ses et kort med koten til den gode leder, som formodentlig afspejler toppen af det fede ler og dermed bunden af magasinerne. Kortet viser en relativ plan flade, dog med små fluktuationer. Fladen er beliggende op mod kote -30 m i den østlige del og hælder derfra mod vest til kote -70 m. Grundvandsmagasiner Indenfor Lindved Indsatsområde findes 3 grundvandsmagasiner, som består af såvel kvartære, som miocæne aflejringer af sand og grus. Det øvre magasin (M1) består af kvartært smeltevandssand og stedvist et øvre lag af Miocæn sand, som er i hydraulisk kontakt med smeltevandssandet (se f.eks. figur ved boring DGUnr ). I den nordlige del af indsatsområdet, udgør M1 et større sammenhængende magasin, varierende i tykkelse (se figur ). I den centrale del af indsatsområdet udgør M1 en række mindre isolerede magasiner (M1-isolerede) bestående primært af smeltevandssand (se figur ). M1 er typisk beliggende mellem kote +50 og +70 m, og findes derfor ikke i den sydligste del af Lindved Indsatsområde, hvor terræn ligger tæt på kote +50 (se figur ). De to dybe magasiner (M2 og M3) består begge af Miocæn sand og stedvist af smeltevandssand, som er i hydraulisk kontakt med det underliggende miocæne sand (se figur ). Magasinerne M2 og M3 kan groft opdeles i en øvre del (M2) beliggende mellem kote ca. +5 og +35 m, og en nedre del (M3), der er beliggende dybere end kote +5 m. Indenfor indsatsområdet, indikerer pejledata, at M2 og M3 kan omfattes som et stort sammenhængende grundvandsmagasin med god indbyrdes hydraulisk kontakt (kaldes derfor ofte M2/M3) (se figur ). Syd for indsatsområdet, indikerer pejledata ved Vejle Fjord, at forholdene er meget mere komplekse, og at der i høj grad er tale om mindre magasiner, der står i dårlig hydraulisk kontakt med hinanden. Lerdæklag I hovedparten af indsatsområdet er der et dæklag af moræneler. Mod nord og mod syd (se figur , og ) er lerdæklaget tyndt og visse steder helt manglende. Midt i indsatsområdet er lerdæklaget generelt tykt (ca. 50 m tykt), men stedvist findes der områder med smeltevandssand (M1) indlejret i moræneleret, hvor dæklaget er tyndere (se figur ). Figur Kort over koten til den gode leder for 5 Ωm modstandsniveauet /3/. Kortet afspejler formodentlig toppen af det fede ler fra Eocæn, som udgør bunden af grundvandsmagasinerne i området. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

22 Figur Geologisk profil 1 fra den nordlige del af Lindved Indsatsområde. Øverst ses et lag af moræneler af varierende tykkelser, herunder et gennemgående lag af smeltevandssand, som repræsenterer det øvre magasin M1 i området. Det øverste miocæne sandmagasin i boring DGUnr , er dog i hydraulisk kontakt med M1 og tilhøre derfor også M1. Herunder ses tykke aflejringer af Miocæn glimmerler, glimmersand og kvarts sand. De sandede aflejringer repræsenterer det nedre magasin M2/M3. Bunden af magasinerne, der er markeret med mørkeblå, er det fede ler fra Eocæn. Figur Geologisk profil 2 fra den midterste del af Lindved Indsatsområde. Øverst ses et ca. 50 m tykt lag af moræneler. I moræneleret findes flere steder isolerede aflejringer af smeltevandssand, der repræsenterer det øvre magasin M1-isolerede. Under moræneleret findes magasiner af smeltevandssand, som ligger dybere end kote +50 og derfor tilskrives det nedre magasin M2/M3. Der findes ingen dybe boringer i nærheden af profilet, så præcis hvor grænsen til de prækvartære sedimenter ligger er uvis. Geofysikken peger dog på områder med hhv. ler og sand, som her tolkes som aflejringer af Miocæn glimmerler, glimmersand og kvarts sand. De sandede aflejringer repræsenterer de nedre magasiner M2/M3. Bunden af magasinerne, der er markeret med mørkeblå, er det fede ler fra Eocæn. 22 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

23 Figur Geologisk profil 3 fra den sydlige del af Lindved Indsatsområde. Øverst ses et lag af moræneler, som er over 50 m tykt mod nordøst men aftager i tykkelse og forsvinder mod sydvest. Under moræneleret findes en enhed af smeltevandssand, der repræsenterer et øvre magasin, som i dette område ligger under kote 50, og derfor tilskrives M2. Nordøst for boring DGUnr G findes et lag af Miocæn sand, som er i hydraulisk kontakt med smeltevandssandet, og derfor også udgør M2. Herunder findes en tyk enhed af Miocæn ler. I leret findes et Miocæn sandmagasin, der repræsenterer det nedre magasin M3. Bunden af magasinerne, der er markeret med mørkeblå, er det fede ler fra Eocæn. Figur Geologisk profil 4 på langs af Lindved Indsatsområde. Profilet er meget overhøjet (se afstandsmålene på y-aksen af profilet), hvilket bevirker, at selv små hældninger bliver meget stejle på profilet. Øverst ses et lag af moræneler, som er tykt i midten af området og tyndt eller manglende både mod nord og syd. Under moræneleret findes flere afgrænsede enheder af smeltevandssand, som mod NNØ repræsenterer det øvre magasin M1, midt i profilet og mod SSV repræsenterer smeltevandssandet de nedre magasiner M2/M3. Mod NNØ findes et lag af Miocæn sand, der er i hydraulisk kontakt med smeltevandssandet, og derfor også udgør M1. Herunder findes flere enheder af Miocæn ler og sand. Disse miocæne sandmagasiner, repræsenterer de nedre magasiner M2/M3. Bunden af magasinerne, der er markeret med mørkeblå, er det fede ler fra Eocæn. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

24 Under moræneleret og under M1 findes et dæklag af miocænt glimmerler, der overlejrer M2 og M3 i hovedparten af området. Tykkelsen af det miocæne lerdæklag er meget varierende og enkelte steder mangler det formodentlig helt (se figur under boring DGUnr ). Strukturelle forhold Der er kun kendskab til ganske få dybe forkastninger i området. Disse er observeret på de seismiske linjer /23/, og ser ikke umiddelbart ud til at have nogen større indflydelse på de kvartære og miocæne aflejringer. Strukturerne i disse aflejringer afspejler derfor det dannelsesmiljø de er afsat under, samt den senere påvirkning som isen har udøvet gentagne gange under dens fremrykning og tilbagesmeltning i kvartærtiden (jf. afsnit 2.2.1). Figur viser en seismisk linje, som afspejler hvordan de miocæne aflejringer skæres af en Kvartær dal (mørk-lilla), i den sydligste del af profilet (fra cdp1-200). De miocæne aflejringer ligger over den lys lilla reflektor, som repræsenterer toppen af det fede ler (Top Paleogen på figuren) (ca. i kote -45 m). Internt i miocænet ses en række skråtstillede lag (lys brun), der bliver skåret af en kanal struktur (gul). Den miocæne kanal afgrænses opad til af den kraftige horisontale røde reflektor beliggende i kote +20 m. Tykkelsen af kanalfyldet på den seismiske linje er mellem m tykt. Det miocæne sand, som der indvindes fra i boring DGUnr har også sin øvre grænse i kote +20 m. Desuden tyder logmønstret på, at dette sandlag er kanalsand. Sandet i boringen er 12 m tykt. I den nye undersøgelsesboring ved Lindved DGU nr findes et tilsvarende miocænt sandlag, der kan tolkes som kanalsand på logmønstret. Sandlaget er her 9 m tykt, beliggende i kote +18- til +27 m. Da miocæne sandforekomster bl.a. findes som fyld i kanaler /22/, er det sandsynligt, at fyldet i kanalen på seismikken og sandet i boringerne stammer fra samme aflejringskanal eller en lign. kanal dannet i samme periode (se figur ). Den begravede kvartære dal (figur ) er formodentlig en ældre begravet udgave af Grejsdalen, der er tolket som en tunneldal (se figur ). Dalen ligger mellem Ulkær og Fløjstrup i udkanten af Grejsdalen /23/. Ifølge den hydrostratigrafiske model består dalfyldet hovedsageligt af ler øverst og sand i bunden af dalen. Dalen kan derfor være interessant i grundvandsøjemed. Nordvest for Lindved by er der observeret en linseformet struktur på de seismiske linjer (se figur ). Denne struktur er sammenfaldende med det hydrauliske toppunkt for Lindved området. Det blev derfor valgt i kortlægningen at placere en dyb boring DGUnr lige netop her. Boringen viste, at der set i forhold til den anden dybe boring i området findes en meget mere varierende Figur Udsnit af seismisk linje LIN1 (se Figur for placering). Y-aksen viser dybden i sekunder tovejstid og koter i meter og x-aksen er cdp punkter (100 cdp = 500m). De tolkede refleksioner er markeret med farver på følgende vis: Top Kalk (blå), Top Kerteminde Mergel (brun), Top Ølst (grøn), Top Paleogen (lys-lilla), formodentlig interne miocæne aflejringer (mørk- og lys brun, gul og rød, hvor gul er bund af miocæn kanal og lysbrun et skråtstillede lag) og bund af Kvartær dal (mørk-lilla). 24 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

25 Figur Kort over strukturerne og de seismiske linjer. Den miocæne kanalstruktur (gul) og den kvartære dal (lilla) nordvest og vest for Ulkær samt den linseformede struktur (grøn) lige nord for Lindved by. Bemærk, at der kun findes datapunkter på de seismiske linjer og i boringerne, strukturerne kan derfor vises sig at have en helt anden form og udbredelse uden for de seismiske linjer. Miocæn lagserie med flere sandlag her, end der er truffet i boring DGUnr (se figur ). Diskussion af usikkerheder De geologiske profiler, som er fremlagt her, er baseret på den hydrostratigrafiske model. De geologiske informationer i modellen stammer fra boringer og geofysiske data. På grund af tilstedeværelsen af glimmermineraler i de lerede aflejringer i området, vil leret stedvist have en lavere elektrisk ledningsevne end ler normalt har. Faktisk kan glimmerler have en ledningsevne, der er tilsvarende sand, hvilket kan give usikkerheder i tolkningen af geofysikken, hvis der ikke samtidig kan hentes informationer fra boringer. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

26 På grund af den generelle opløselighed på geofysikken er det svært at se mindre sandlag i tykke lerlag. Omvendt skal et lerlag under et sandlag være 1,5 gange så tykt som sandlaget, for at det bliver registreret af geofysikken. Det er derfor sandsynligt, at der i områder hvor vi har meget få boringsoplysninger, hvilket specielt gælder den miocæne lagserie, er tolket for meget sand, hvor geofysikken viser store sand forekomster og for meget ler hvor geofysikken viser store lerforekomster. Fx viser modellen en meget tyk sandforekomst mellem de to dybe boringer i nord, mens boringerne viser betydeligt mindre sand med tynde lerlag (se figur ). Det er derfor sandsynligt, at den tykke sandforekomst mellem de to dybe boringer i virkeligheden er knap så tyk og homogen, som det ser ud til på figuren. På figur ses en tyk Miocæn lerforekomst mod syd. Det er kun ved tilstedeværelsen af boringerne DGUnr og , der afslører, at der findes tynde miocæne sandforekomster i lerlaget. En del af denne overestimering af sandede og lerede aflejringer vil blive mindsket under udarbejdelsen af grundvandsmodellen. 26 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

27 2.3 Hydrologiske og hydrogeologiske forhold Det rådgivende ingeniørfirma COWI har for Naturstyrelsen opstillet, kalibreret og valideret en stationær numerisk grundvandsmodel for Lindved kortlægningsområde via modelværktøjet GMS og modelkoden MODFLOW /24/. Med grundvandsmodellen er der blandt andet foretaget beregninger af vandbalancer og oplande til de almene vandforsyninger for 7 scenarier. Arealet af grundvandsmodelområdet er 72,3 km2. Nærværende afsnit bygger på resultaterne af grundvandsmodelleringen og mange af figurerne og tabellerne er taget direkte fra eller er modificeret fra COWI s afrapportering til Naturstyrelsen Grundvandsdannelse, grundvandets strømningsforhold og umættede zone Grundvandsdannelse Den beregnede grundvandsdannelse, der anvendes som input til grundvandsmodellen, er vist i nedenstående figur Den gennemsnitlige grundvandsdannelse for modelområdet for kalibreringsperioden 2010 er godt 350 mm/år, hvilket svarer til 25,4 mio. m3/år. Indenfor Lindved kortlægningsområdet er der overordnet 3 magasiner: M1, M2 og M3. Det øvre magasin M1 består primært af smeltevandssand, mens de nedre magasiner M2 og M3 består af smeltevandssand og/eller miocænt sand, jævnfør afsnit Knap halvdelen af grundvandsdannelsen forlader modelområdet via Grejs Å, se vandbalancediagrammet i nedenstående tabel Vandindvinding udgør kun en lille del af den samlede vandbalance, nemlig knap 5 % af grundvandsdannelsen. Godt 45 % af grundvandsdannelsen ( Restled i tabel ) forlader modelområdet via de øvrige vandløb i modelområdet og som grundvandsstrømning til Vejle Fjord. Komponent Grundvandsdannelse Afstrømning, Grejs Å Kalibreringsperiode 2010 mm/år mio. m3/år l/s/km ,4 11, ,6 5,5 Indvinding 17 1,2 0,5 Restled ,6 5,1 I nedenstående figur er vandbalancen opgjort i større detalje for hvert af de 15 beregningslag i modellen. Grundvandsstrømningen til Vejle Fjord for den kalibrerede grundvandsmodel Tabel Vandbalance forud for opstilling af grundvandsmodellen. Værdier i mm/år. Figur Grundvandsdannelse i Lindved kortlægningsområde for kalibreringsperioden Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

28 er 46 mm/år, 154 mm/år strømmer ud af modelområdet via Grejs Å, mens 135 mm/år strømmer ud af modelområdet via andre vandløb end Grejs Å, bl.a. Tirsbæk. I de 2 nedenstående kort på figur ses grundvandsdannelsen til henholdsvis M1 og M2/M3. Grundvandsdannelsen er den beregnede lodrette strømning gennem toppen af magasinet og er angivet i mm/år. En positiv grundvandsdannelse betyder, at der strømmer grundvand til magasinet fra det overliggende lag, mens en negativ grundvandsdannelse (vist med blå farver i figurerne) betyder at der strømmer grundvand fra magasinet til det overliggende lag. Af figurerne ses at de vandløbsnære områder generelt er udstrømningsområder med opadrettet grundvandsstrømning. Grundvandsdannelsen kan ændre sig markant i forhold til de viste figurer, hvis nettonedbøren ændrer sig markant, eller hvis man ændrer markant på indvindingsstrukturen og via nye indvindingsboringer begynder at trække grundvand ned, og dermed øge grundvandsdannelsen, andre steder. Infiltration 352 Dræn og Vandløb 289 Indvinding 17 Vejle Fjord L L L L4 L L L6 7 0, L7 24 0, L8 7 0, L9 46 0, L , L ,9 0,3 3 L12 L ,8 0,3 46 Figur Vandbalance for den kalibrerede model og for hvert beregningslag. Værdier i mm/år. L14 L Længden af barerne indikerer omfanget af aktive celler i det pågældende beregningslag. Ligeledes indikerer de røde og brune farver andelen af hhv. sand og ler i beregningslaget. 28 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

29 Figur Grundvandsdannelser til M1 og M2/M3. Øverst: Grundvandsdannelse til M1, mm/år. Nederst: Grundvandsdannelse til M2/M3, mm/år. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

30 Grundvandets strømningsforhold Grundvandsdannelsen opbygger grundvandspotentialet, hvilket forårsager grundvandsstrømning fra områder med højt grundvandspotentiale til områder med lavt grundvandspotentiale. Vandløb, dræn og indvindingsboringer dræner grundvandsstrømningen og skaber karakteristiske gradienter i grundvandspotentialet. I modelområdet er spændet på grundvandspotentialerne godt 70 m. Den endelige fastlæggelse af randbetingelserne for grundvandsmodellen er sket ud fra magasinspecifikke potentialekort konstrueret for de 3 magasiner M1 og M2/M3 og beliggenheden af vandløb og kyststrækning. Randbetingelserne til grundvandsmodellen blev indledningsvist fastlagt ud fra et regionalt potentialekort konstrueret af Naturstyrelsen Aarhus. I figurerne og ses de simulerede potentialebilleder for de 2 magasiner for kalibreringsperioden sammen med de tilsvarende magasinspecifikke potentialekort. De magasinspecifikke grundvandspotentialekort er konstrueret ved interpolation af grundvandspotentialerne, der er målt i de specifikke magasiner. De magasinspecifikke potentialekort har været kvalitative mål under kalibreringen af grundvandsmodellen. De simulerede grundvandspotentialekort præsenterer resultater af en kørsel med den kalibrerede grundvandsmodel, der er kalibreret i forhold til alle de målte grundvandspotentialer i kalibreringsperioden. Den nordlige rand af modelområdet svarer til det regionale grundvandsskel, der altså tolkes til at ligge nord for Lindved by. Herfra strømmer grundvandet overordnet mod sydvest. Det bemærkes at strømningsretningen kan være forskellig i de 3 magasiner M1 og M2/M3. Eksempelvis strømmer grundvandet mod vest i det øverste magasin M1 under Lindved by, mens det i det nederste magasin M2/M3 strømmer mod syd. Dette kan lade sig gøre, fordi de to magasiner under Lindved by ikke står i direkte hydraulisk kontakt med hinanden, men er adskilt af et vandstandsende lag. Grejs Å ses at have en markant sænkende effekt på grundvandspotentialet i M2/M3. 30 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

31 Figur Sammenstilling af det simulerede grundvandspotentiale i M1 (øverst, udtrukket for beregningslag 7) og det tilsvarende magasinspecifikke potentialekort for M1 (nederst). Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

32 Figur Sammenstilling af det simulerede grundvandspotentiale i M2/M3 (øverst, udtrukket for beregningslag 11)) og det tilsvarende magasinspecifikke potentialekort (nederst) 32 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

33 Den umættede zone I figur er vist et kort over tykkelsen af den umættede zone, baseret på resultaterne af beregningerne med den kalibrerede grundvandsmodel. Tykkelsen af den umættede zone ses at være størst, over 50 m, i et område, der bl.a. dækker Store Grundet og Lysholt. Ved Hornstrup Mølleby er tykkelsen af den umættede zone m, mens den i området mellem Sindbjerglund og Lindved overvejende er m tyk. Den umættede zone er tyndest i de vandløbsnære og kystnære områder. Som det ses står grundvandspotentialet over terræn i det område, hvor indvindingsboringerne, der tilhørte TRE-FOR Grejsdalens Vandværk, lå. Figur Tykkelsen af den umættede zone, baseret på resultaterne af beregningerne med den kalibrerede grundvandsmodel. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

34 2.3.2 Vandbalancer Med grundvandsmodellen for Lindved kortlægningsområde har Naturstyrelsen for 6 scenarier fået udtrukket vandbalancer for modelområdet. Tabel nedenfor giver en nærmere beskrivelse af de enkelte scenarier, der er kørt med grundvandsmodellen. I scenarie 1, stokastisk foretages en række kørsler med grundvandsmodellen, svarende til scenarie 1, reference, men hvor man varierer modelparametrene (her nogle af de hydrauliske ledningsevner) indenfor det usikkerhedsinterval, modelparametrene er bestemt med i kalibreringen. På basis af eksempelvis 100 kørsler kan man således fastlægge de områder der i over 80 af kørslerne er med i et opland til et givet vandværk, og herefter angive, at sandsynligheden er over 80 % for, at området er en del af oplandet til vandværket. Scenarie Beskrivelse Grundvandsdannelse Indvindingsmængde 1, reference Tilladt indvinding* Gennemsnit Tilladt 2011* 1, stokastisk Tilladt indvinding* Gennemsnit Tilladt 2011* 2 Nuværende indvinding Gennemsnit data 3 Ingen indvinding Gennemsnit Ingen indvinding 4 Mindre nettonedbør Gennemsnit Tilladt 2011* 2010*0,75 5 Større nettonedbør Gennemsnit Tilladt 2011* Scenarie 2010*1,25 6 Alternativ indvinding på Lindved Vandværk Gennemsnit Tilladt 2011* Tabel Beskrivelse af scenarierne kørt med grundvandsmodellen. *Kildepladserne Solekær, Bredal og Lysholt indvinder hver 0,5 mio. m3/år For at illustrere forskellene på vandbalancerne for de 6 scenarier, er disse sammenstillet i nedenstående tabel Scenarie Indvinding Klima Netto nedbør Vandløb/ dræn Vejle Fjord Oppumpning Grundvandsdannelse M1 M2/M3 M1 M2/M3 1 Tilladt Aktuel 390 (28,2) 315 (22,8) 48 (3,5) 1,39 (0,1) 26,5 (1,9) 405 (24,0) 303 (20,7) 2 Aktuel Aktuel 390 (28,2) 326 (23,6) 48 (3,5) 0,95 (0,1) 15,8 (1,1) 403 (23,9) 303 (20,8) 3 Ingen Aktuel 390 (28,2) 342 (24,7) 49 (3,5) 0 (0) 0 (0) 401 (24,0) 299 (20,5) 4 Tilladt - 25% 292 (21,2) 5 Tilladt + 25% 488 (35,3) 6 Tilladt* Aktuel 390 (28,2) 223 (16,2) 406 (29,4) 315 (22,8) 41 (3,0) 54 (3,9) 48 (3,5) 1,39 (0,1) 1,39 (0,1) 1,28 (0,1) 26,5 (1,9) 26,5 (1,9) 26,7 (1,9) 327 (19,4) 461 (27,3) 405 (24,0) 264 (18,1) 331 (22,7) 303 (20,7) Tabel Vandbalancer for modelområdet. Vandbalanceposter er angivet i enheden mm/år og i parentes i mio. m3/år. M1: tal for beregningslag 6-9; M2/M3: tal for beregningslag Miljøministeriet, Naturstyrelsen

35 Vandbalanceligningen er som følger: Nettonedbør = (Vandløb og dræn) + (Strømning over rand) + Oppumpning Udpegning af endelige grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande Endelige grundvandsdannende oplande Der er udpeget endelige grundvandsdannende oplande for vandværkerne: Lindved, Grejs og Sindbjerg Sdr. samt TRE-FOR Solekær Kildeplads Oplandene for disse vandværker ligger helt eller delvist indenfor Lindved Indsatsområde. De endelige grundvandsdannende oplande er udpeget med udgangspunkt i retningslinjerne givet i Geo-vejledning 2 /25/, dvs. ud fra en kombination af de grundvandsdannende oplande, der er optegnet for de forskellige scenarier. Det endelige grundvandsdannende opland er i høj grad udpeget der, hvor transporttiderne til indvindingsfiltrene er kortest, ud fra et grundvandsbeskyttelsesmæssigt synspunkt. Transporttiderne er bestemt for scenariet med aktuelt klima og tilladt indvinding. Arealet er afstemt så grundvandsdannelsen indenfor det endelige grundvandsdannende opland er lig med den vandmængde, vandværket har tilladelse til at indvinde. Denne arealregulering betyder, at det endelige grundvandsdannende opland typisk er meget mindre end det endelige indvindingsopland Endelig er der lagt en bufferzone på 100 m på oplandene. Med den indvindingsstruktur der er fokus på i denne kortlægning anbefaler Naturstyrelsen generelt at foretage grundvandsbeskyttelsesmæssige tiltag for at reducere nitratudvaskningen indenfor de endelige grundvandsdannende oplande til indvindingen indenfor indsatsområder med hensyn til nitrat. Endelige indvindingsoplande Der er udpeget endelige indvindingsoplande for vandværkerne: Lindved, Grejs og Sindbjerg Sdr. samt TRE-FOR Solekær Kildeplads. Oplandene for disse vandværker ligger helt eller delvist indenfor Lindved Indsatsområde. De endelige indvindingsoplande er udpeget med udgangspunkt i retningslinjerne givet i Geovejledning 2 /25/, dvs. ud fra en kombination af de indvindingsoplande, der er optegnet for de forskellige scenarier. Endelig er der lagt en bufferzone på 100 m på oplandene. Nedenstående figur viser et oversigtskort over samtlige endelige oplande, der er udpeget som et led i kortlægningen af Lindved kortlægningsområde. I scenarium 6 er der beregnet oplande for en alternativ indvindingssituation for Lindved Vandværk. Der er oprettet en tænkt ny indvindingsboring Lindved Ny vest for DGUnr i grundvandsmodellen og der indvindes ikke fra DGUnr Indvindingen er fordelt ligeligt mellem de to indvindingsboringer. Resultater fra denne beregning i form af beregnede partikelbaner ses i figur , der er en overbygning på figur Konsekvensen af indvinding fra den nye boring ses først og fremmest i form af en udvidelse af oplandet til Lindved Vandværk, så det inkluderer et nyt areal mellem oplandet til Sindbjerg Sdr. Vandværk og det endelige indvindingsopland til Lindved Vandværk. Herudover indskrænkes oplandet en anelse mod syd og øst svarende til at der ikke indvindes fra DGUnr Indenfor de endelige grundvandsdannende oplande til boringerne indenfor indsatsområde Lindved er der foretaget en beregning af den gennemsnitlige potentielle koncentration af nitrat i grundvandsdannelsen i milligram per liter. Denne potentielle nitratkoncentration i det øverste grundvand har indgået i vurderingerne ved udarbejdelsen af de anbefalinger til indsatser, der gives i kapitel 5 i denne rapport. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

36 36 Miljøministeriet, Naturstyrelsen Figur For boringer der ligger indenfor indsatsområdet er endelige indvindingsoplande vist med sort streg, mens endelige grundvandsdannende oplande er vist med lyseblå skravering. Det endelige indvindingsopland til TRE-FOR Solekær kildeplads er vist med rød streg og det tilsvarende endelige grundvandsdannende opland er vist med grøn udfyldningsfarve.

37 Figur For boringer der ligger indenfor indsatsområdet er endelige indvindingsoplande vist med sort streg, mens endelige grundvandsdannende oplande er vist med lyseblå skravering. Det endelige indvindingsopland til TRE-FOR Solekær kildeplads er vist med rød streg og det tilsvarende endelige grundvandsdannende opland er vist med grøn udfyldningsfarve. De beregnede partikelbaner for scenarium 6 er afbildet som blå streger. Afgiftfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Lindvedområdet

38 Den følgende figur er analog til figur , med den forskel, at de med grundvandsmodellen beregnede transporttider i år for vandpartiklerne, fra de dannes ved grundvandsspejlet og til de indvindes i indvindingsboringerne, er vist. De beregnede transporttider skal tages med forbehold for de forudsætninger, der er benyttet ved beregningerne, herunder de anvendte porøsitetsværdier. Figur Vandpartiklernes transporttid i år fra grundvandsspejl til indvindingsboring er vist. 38 Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Redegørelse for Christiansfeld

Redegørelse for Christiansfeld Redegørelse for Christiansfeld Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Christiansfeld - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området Miljøministeriet Naturstyrelsen Aarhus

Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. Redegørelse for Hadsten-området Miljøministeriet Naturstyrelsen Aarhus Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Redegørelse for Hadsten-området 211 Miljøministeriet Naturstyrelsen Aarhus Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aarhus Lyseng Allé 1 827 Højbjerg Titel: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Indvindingsoplande uden for OSD, Varde Redaktion: Sebastian Ravn, Lisbeth Hoberg

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Rekvirent Hedensted Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J.

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrum-Struer Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde

Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel for Lindved Indsatsområde November 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Naturstyrelsen Aarhus Grundvandsmodel

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver

Læs mere