PPR og den datainformerede samskabelse. v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR

Transkript

1 PPR og den datainformerede samskabelse v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR

2 Oplægs oversigt 1. Whole system approach og datainformerede læringsfællesskaber 2. Udfordringsteam på skoleområdet (og dagtilbud) 3. Datainformeret ledelse på skolen 4. Den datainformerede pædagogiske praksis

3 Centrale pointer Udfordrer etablerede kulturer og grundantagelser på mange niveauer samtidigt så det tager tid Udfordrer og udvikler PPR s legitimitet Genererer fantastisk energi og sammenhængskraft Giver næring til god dagtilbuds- og skoleledelse Holder fokus på kerneopgaven

4 Udgangspunkter Decentratiseret skolevæsen Socioøkonomisk baserede tildelingsmodeller Incitamentsmodel ift. segregering Evidensbølge PPR som transparent og understøttende enhed Program for læringsledelse, Fokus m.m.m

5 Whole system approach

6 Barrett, 2006, s.5

7 Styringskæde & Ledelsescirkel Politikere PPR Forvaltning Forvaltning Skoleledelse PPR Medarbejdere PPR Elever PPR Skoleledelse Ressourcepersoner Medarbejdere Elever Medarbejder PPR Ressourcepersoner Styring og ledelse af Skolevæsenet i Svendborg

8

9 Fra data mod det professionelle læringsfællesskab

10 Datainformeret skoleudvikling Organisering af datasystematik i hele systemet årscyklus 1. Datamøder, skoleniveau (løbende) Teams: medarbejdere, ressourcepersoner, ledelser 2. Skoleledermøder, tværgående mellem skoler og forvaltning (ugentligt) Alle 13 skoleledere, skolechef, PPR-chef, afdelingsleder, konsulenter og gæster 3. Læringsdage, tværgående mellem skoler og forvaltning (3 gange årligt) Alle 13 skoler: ressourcepersoner, ledelser, skolechef, PPR og konsulenter 4. Temamøder, tværgående mellem skoler og forvaltning (5 gange årligt) Alle 13 skoler: ledelser, skolechef, PPR og konsulenter 5. Analyseteams + handleplan, tværgående mellem skoler og forvaltning (et møde pr team) Skoleteams: skoleleder, ressourcepersoner, skolechef, PPR-chef, skolekonsulenter skoleafdeling 6. Udfordringsmøder, tværgående mellem skole og forvaltning (et møde pr skole) Udfordringsteam: ledelsesteam, PPR-chef, to skolekonsulenter 7. Kvartalsseminarer, tværgående på forvaltningsniveau (4 gange årligt) Skoleafdeling: skolechef og dataleverandører (PPR, HR, Økonomi, Jura) 8. Dialogmøder, tværgående mellem skoler og politisk niveau (4 gange årligt) Alle skoleledelser, 2 repræsentanter fra skolebestyrelser, Udvalget for Børn og Unge, skolechef og direktør for Børn og Unge og eventuelle gæster 9. Møder i Udvalget for Børn og Unge (1 møde månedligt) Udvalget, direktør, skolechef

11 Udfordringsteam på skoleområdet

12 Formål med udfordringsmøderne Understøtte arbejdet med skolens kerneopgave: Progression i elevernes læring og trivsel At realisere tværgående systematisk arbejde med data som et led i elevcentreret ledelse Et skub til skolernes data-omsættelse Rådgive i forhold til indsatser og metoder Status på Progressionsrapport At facilitere databaseret samarbejde som et professionelt læringsfællesskab

13 Succeskriterier for udfordringsmøderne At skolerne bliver udfordret på egen praksis med elevcentreret ledelse At skolerne understøttes i det strategiske arbejde med data At forvaltningen bliver skarpere på den enkelte skoles foki og hvad der er fælles på tværs af skoler At forvaltningen arbejder videnbaseret i forhold til tværgående indsatser

14 Udfordringsteamets ABC dagsorden Skolefokus Handleplan Fokuspunkter Progressionsrapport Forvaltningsfokus T1, Trivselsmåling, Nationale test, afgangsprøver, CEPOS, henvisningsmønster (PPR), overgangsdata Data som grundlag for møderne: Data fra program for læringsledelse (T1) - Data fra alle elever, forældre, lærer, pædagoger og ledelser på Svendborgs folkeskoler Den Nationale trivselsmåling - Alle elever i Svendborg folkeskoler De Nationale obligatoriske test - Alle elever i Svendborgs folkeskoler Afgangsprøver - Alle elever i 9. og 10. klasse CEPOS center for politiske studier socioøkonomiske tal (løfteevne) Indstillingssmønster fra PPR - Hvilke indstillingsårsager til PPR? Overgangsdata - Hvordan PPR observerer / børnene i dagtilbud, der er på vej i skole

15 Udfordringsforløb Adgang til data (skoler) Forberedelsesmøde (skoleafdeling) Udfordringsmøde på skolen Afrapportering til skolechef (skoleafdeling) LUS med skolechef (skoleleder og skolechef) Evaluering og næste skridt Før Under Efter 1 Data 2 Analyse Udfordringsmøde 3 4 LUS 5 Analyse teammøde

16 Datainformeret ledelse på Tåsingeskolen - et praksis eksempel på databaseret faglig ledelse

17 Skolen opnår ikke den ønskede faglige progression..?

18 Antagelse i ledergruppen Skolen bryder ikke den sociale arv kan ses på skolens resultater. fx CEPOS målingen. Det er primært eleverne fra Lundbyafdelingen, hvor det ikke lykkes at bryde den sociale arv. Udskolingens lærere kan ikke nå at løfte eleverne på niveau med skolens øvrige elever.

19 Møde med analyseteamet fra forvaltningen Dekonstruktion af antagelse Opgør med den narrative fortælling - kultur vs. data Det er drengene i dansk der ikke præsterer som forventede Datagennemgang af drengenes resultater

20 Dansk og drenge i udskolingen - projektformulering Via både hårde og bløde data har det vist sig, at vi år efter år har en gruppe drenge i udskolingen, som ikke får nok ud af danskfaget. Mere specifikt drejer det sig om fagdisiplinerne mundtlig dansk og skriftlig fremstilling. Det vil vi som skole sætte i fokus og gøre noget ved. (udarbejdet sammen med dansklærerne i udskolingen)

21 Dansk og drenge i udskolingen - formål At løfte drengegruppens færdigheds-, kompetence- og dannelsesniveau inden for mundtlig dansk og skriftlig fremstilling, således deres fremtidige livs- og uddannelsesmuligheder øges.

22 Dansk og drenge i udskolingen - overordnede læringsmål for fagteamet - at kunne leve med at resultatdata anvendes til at synliggøre udfordrede resultatområder indenfor fag og fagdiscipliner - at data anvendes som grundlag for at kunne forbedre undervisningen - at kunne indgå i det PLF for sammen at løfte udfordringsområdet, som er identificeret via data

23 Dansk og drenge i udskolingen - hypoteser Drengenes natur Materialevalg Organisering af undervisningen Fagets natur Aktørperspektivet Klassekultur Motivering af faget Ydre faktorer

24 Valgte indsatsområder Feedback og skriftlighed Materialevalg og måden vi arbejder med litteratur Holdningsændring/bearbejdning

25 Feedback og skriftlighed Hele tiden gennemgå succeskriterier, så det bliver meget tydeligt, hvad eleverne skal, og hvad de vurderes på Få kriterier, så det bliver overskueligt Vigtigt at eleverne kender til krav for vurdering, længde, opsætning m.m. hvad bliver du vurderet på? Tekster rettes af flere omgange, og der gives feedback fra læreren Individuelle mål til eleverne, som tages frem løbende, hvor der er på fokus på de opstillet mål

26 Materialevalg og måden vi arbejder med litteratur Queer en måde at læse litteratur (pervers), der kan fange drengene Emner der fanger drenge Tekstopgivelser - være mere modig- udfordre på det mulitimodale og mere moderne medier Forløb om computerspil, hvor man arbejder med de litterære begreber ud fra disse spil Film, rollespil, spil m.m.

27 Holdningsændring/bearbejdning Drenge siger selv i en interviewundersøgelse, at følgende er vigtigt: humor, bryde den traditionelle undervisning, relation til læreren, anerkendelse, rammer og struktur m.m. Man kunne kalde faget noget andet. Disciplinerne deles op og kaldes noget bestemt i skemaet (litteratur, grammatik osv.)

28 Virker det?

29 Kommunale perspektiver

30 Opfølgning og indsatser Konklusionstræ Indsatstræ Allerede igangværende indsatser

31 Få skoler Konklusionstræ Overvejende høj trivsel hos drengene Mange skoler Faglige og motivations udfordringer drenge Forskelle mellem elevvurdering og medarbejdervurdering Emotionelt udfordrede, angste piger Udfordringer hos drenge i indskoling Udfordring med rammesætning af læringsrummet T1 Svendborg kommune er gennemsnitlig Ingen signifikant sammenhæng mellem socioøkonomi og elevernes læring Matrikelforskelle ift. trivsel og læring

32 Højthængende frugter Indsatstræet PLF på tværs af skoler Arbejde med kvalitativ datagenerering Ressource- og læringscentre understøttende struktur Inddragelse af elever i læreprocessen Test- og prøvesystematik fælles indsats Lavthængende frugter Rammesætning af læringsrummet

33 Allerede igangværende indstaser PLF på tværs af skoler Arbejde med kvalitativ datagenerering og validering Ressource- og læringscentre understøttende struktur Inddragelse af elever i lærerprocessen Test- og prøvesystematik fælles indsats Rammesætning af læringsrummet

34 Tak for idag