Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fremsendelse af forsøgsansøgninger til frikommuneforsøget

Transkript

1 Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 29. juni 2011 Fremsendelse af forsøgsansøgninger til frikommuneforsøget Hermed fremsendes Vejle Kommunes forsøgsansøgninger i forbindelse med frikommuneforsøget. Ansøgningerne er første runde af konkrete frikommuneansøgninger fra Vejle Kommune. Ansøgningerne er godkendt af et enigt Byråd i Vejle. Vejle Kommune ansøger om konkrete forsøg indenfor følgende områder: Arbejdsmarkedsområdet Børne- og Ungeområdet Seniorområdet Teknik- og Miljøområdet Kulturområdet Side: 1/2 Kontaktperson: Borgmesterens Kontor Lokaltlf.: E-post: Borgmesteren@vejle.dk For Vejle Kommune er dette blot begyndelsen på en spændende periode med frikommuneforsøget. Vejle Kommune sætter i løbet af efteråret 2011 gang i en lang række tiltag for at skabe og udvikle det fremtidige kommunale tilbud. Vi vil inddrage borgere, virksomheder og medarbejdere, når vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre bedre. Det vil være et stort arbejde, men vi tror på, at det bærer frugt. Vejle Kommune ad nye veje Grundlæggende skal frikommuneforsøget være med til, at Vejle Kommune går ad nye veje. Nye veje, der skal føre til viden, vækst og velfærd. Det er oplevelsen, at frikommuneforsøget kan være med til at sikre kommunen øget omstillingsparathed og fleksibilitet. Begge dele vurderes vigtige, når Vejle i fremtiden skal anvise nye veje til den kommunale opgaveløsning. Nogle tiltag bremses nemlig af lovgivning fra statens side. Det vil vi gøre op med. Kommunaldirektørens stabe Direktionssekretariatet Borgmesterens Kontor Skolegade Vejle Tlf.: post@vejle.dk

2 Side: 2/2 Der kan identificeres en række tendenser, der gør, at omstillingsparathed og fleksibilitet er et krav til kommunerne, herunder blandt andet: Krav om tillidsreform Nye teknologier Ændret demografi Kravet om en tillidsreform har de senere år fyldt meget i Vejle Kommune, men også på landsplan kører debatten. Det er for dyrt og bekosteligt, hvis mistillid og kontrol betyder, at de ansatte ikke kan udføre deres arbejde, fordi de hele tiden skal dokumentere og retfærdiggøre deres arbejde. Det har vi, i Vejle Kommune, for mange år siden besluttet os for at sige nej til. Det vil vi også bruge frikommuneforsøget til. Nye teknologier præsenteres for os på dagligt basis. Det er både elektroniske teknologier, såsom robotter på velfærdsområderne, selvbetjeningsløsninger og IT til undervisning. Men også organisatoriske teknologier præsenteres som bud på fremtidige løsninger. Vi har behov for at være omstillingsparate og fleksible, når vi vurderer, om teknologierne kan hjælpe os til at løse udfordringerne. Lovgivning skal ikke stå i vejen for gode og fornuftige forsøg. Ændret demografi betyder, at opgaven i den kommunale opgaveportefølje i fremtiden ser anderledes ud. Der vil være flere ældre, færre børn og færre på arbejdsmarkedet. Det stiller krav til, at kommunen udfordrer sig selv, er omstillingsparat og fleksibel i opgavehåndteringen. Vi kan ikke løse opgaven, som vi altid har gjort. To af de netop fremsendte ansøgninger sendes med henblik på forhandling med det relevante ministerium. Det drejer sig om ansøgningerne på arbejdsmarkedsområdet vedrørende Anciennitetsbestemt refusion og Samlet statstilskud til arbejdsmarkedsområdet. Begge disse ansøgninger skal ses som et forhandlingsoplæg fra Vejle Kommunes side. Vi ser frem til at høre fra jer. Venlig hilsen Arne Sigtenbjerggaard Borgmester Niels Ågesen Kommunaldirektør

3 2011 Forsøgsansøgninger august 2011 Vejle Kommune

4 Indledning Her er Vejle Kommunes forsøgsansøgninger i forbindelse med frikommuneforsøget. Ansøgningerne er første runde af konkrete frikommuneansøgninger fra Vejle Kommune. Vejle Kommune fremsendte i marts 2011 en række generelle forsøgsbeskrivelser. Vejle Kommune har arbejdet videre med at identificere nye forsøgsområder og at konkretisere de områder, der blev beskrevet i ansøgningen om frikommunestatus. Vejle Kommune ansøger om konkrete forsøg indenfor følgende områder: Arbejdsmarkedsområdet Børne- og Ungeområdet Seniorområdet Teknik- og Miljøområdet Kulturområdet For Vejle Kommune er dette blot begyndelsen på en spændende periode med frikommuneforsøget. Vejle Kommune sætter i løbet af efteråret 2011 gang i en lang række tiltag for at skabe og udvikle det fremtidige kommunale tilbud. Vi vil inddrage borgere, virksomheder og medarbejdere når vi skal finde ud af hvad vi kan gøre bedre. Det vil være et stort arbejde, men vi tror på, at det bærer frugt. Derfor håber vi også at ansøgningerne vil blive læst med velvilje og glæde. Det skal forhåbentligt være med til at lægge grunden for helt nye måder at løse de kommunale opgaver på. To af de fremsendte ansøgninger sendes med henblik på forhandling med det relevante ministerium. Det drejer sig om ansøgningerne på arbejdsmarkedsområdet vedrørende Anciennitetsbestemt refusion og Samlet statstilskud til arbejdsmarkedsområdet. Begge disse ansøgninger skal ses som et forhandlingsoplæg fra Vejle Kommunes side. Side 2 af 86

5 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsområdet...5 Fælles opstart af sygedagpengesager...6 Konsekvens og logik, når borgeren får en sanktion...6 Smart og smidig administration af transportbevillinger og -udbetalinger Enkeltydelser. Den, der kender borgeren behandler ansøgningen Fællessagsbehandling for 150 sager i Familie/Job Førtidspension skal Jobudvalgets område Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for 200 kontanthjælpsmodtagere med livsstilssygdomme Fællesplaner i fællessager Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for sygemeldte med cancer Én indgang, når man søger kontanthjælp Fremtidig politisk struktur på beskæftigelsesområdet Anciennitetsbestemt statsrefusion Samlet statstilskud til Arbejdsmarkedsområdet Hverken for meget eller for lidt - ny indsats med digitale selvbetjeningsmuligheder for jobklare nyledige over 30 år Samtaler, når det giver mening. Fleksibelt opfølgnings-/kontaktforløb for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere med sag i behandlingssystemet Udvidet mulighed for løntilskud nu også til nyledige med et behov Individuelle samtaler og tilbud til alle Ledige sygemeldte skal have mulighed for delvis raskmelding Børne- og Ungeområdet Afskaffelse af udtalelse i faget idræt på 8-9. klassetrin Indførelse af kontaktlærerordning i folkeskolen Aldersintegration og fleksibel holddeling skoleområdet Målrettet anvendelse af elevplaner i folkeskolen Idræt og fysisk aktivitet på 7 9 kl. trin. Skoleområdet Ny prøveform evalueringsform Tilbud om et sundt frokostmåltid, samt madordning i daginstitutioner i et samlet kommunalt arrangeret tilbud Seniorområdet Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Forenkling af registrering og indberetning af magtanvendelse Tilkøbsydelser... 75

6 Teknik- og Miljøområdet Opkrævning af dagrenovationsgebyr ved erhverv Målrettede miljøtilsyn på landbrug og industrivirksomheder Kulturområdet Lokaletilskud til foreninger Side 4 af 86

7 Ansøgninger på Arbejdsmarkedsområdet Adskillelsen mellem Jobcenter og øvrig forvaltning (er) 1. Fælles opstart af sygedagpengesager 2. Konsekvens og logik, når borgeren får en sanktion I samme ansøgning 3. Transportgodtgørelse 4. Enkeltydelser. Den, der kender borgeren, behandler ansøgningen 5. Fællessagsbehandling for 150 sager i Familie/Job 6. Førtidspension skal ligge under Jobudvalgets område 7. Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for 200 kontanthjælpsmodtagere med livsstilssygdomme 8. Fællesplaner i fællessager 9. Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for sygemeldte med cancer 10. Én indgang, når man søger kontanthjælp 11. Fremtidig politisk struktur på beskæftigelsesområdet Økonomi 12. Anciennitetsbestemt refusion eller 13. Hele statstilskuddet på én gang Kontaktforløb og ret/pligt 14. Hverken for meget eller for lidt - ny indsats med digitale selvbetjeningsmuligheder for jobklare nyledige over 30 år 15. Samtaler, når det giver mening. Fleksibelt opfølgnings-/ kontaktforløb for sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere med en sag i behandlingssystemet 16. Udvidet mulighed for løntilskud nu også til nyledige med et behov 17. Individuelle samtaler og tilbud til alle Andet 18. Ledige syge skal også kunne være delvist raskmeldte Side 5 af 86

8 Frikommune Titel på forsøg Vejle Fælles opstart af sygedagpengesager Konsekvens og logik, når borgeren får en sanktion Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni ansøgninger i en Startdato Slutdato Guðny Vang Telefon guvan@vejle.dk Borgereksempel Sanktioner: En kontanthjælpsmodtager er udeblevet i to dage fra et aktiveringstilbud. Jobcentermedarbejderen får besked fra tilbuddet og sender partshøring til borgeren efter reglerne. Der kommer ikke noget nyt frem under partshøringen og sagsbehandleren i Jobcentret laver en indstilling til Ydelsescenteret om træk i kontanthjælpen for de to dage. Nu modregner Ydelsescentret beløbet i borgerens kontanthjælp og sender besked til borgeren. Borgeren får altså brev om træk i kontanthjælpen fra en person, han ikke kender og aldrig har mødet. Han bliver først nu for alvor klar over konsekvenserne og vælger at klage det skal ske til Ydelsescentret, som skal behandle en klage, hvor de ikke kender de forudgående hændelser eller de øvrige oplysninger i sagen. Det tager tid, oplysninger skal sendes frem og tilbage mellem Jobcenter og Ydelsescenter, før klagen kan afgøres. Efter en regelændring er det den myndighedssagsbehandler, der har borgerens sag ofte i tilbuddet, hvor borgeren kommer til dagligt, der skal tage hele forløbet omkring borgerens udeblivelse. Sagsbehandleren taler med borgeren om hændelsen, ordner partshøringen, træffer beslutning om modregning i kontanthjælpen, fortæller det selv til borgeren og indberetter det i udbetalingssystemet. Der er konsekvens og logik i hele forløbet. Borgeren ved, hvorfor han får mindre udbetalt og hvem han skal tale med om det. Kommunen sparer ressourcer på unødig udveksling af oplysninger, fordi der er færre hænder på sagen. 1. Beskrivelse af forsøget I forhold til den politiske struktur vil vi som frikommune arbejde med loven om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Vi ønsker her at blive frigjort for den politiske og administrative struktur på beskæftigelsesområdet. Formålet med det forsøg er: Ud fra et borgerperspektiv at sætte borgeren i centrum for en koordineret og helhedsorienteret indsats og skabe større tydelighed i opgaveløsningen. Ud fra et kvalitets- resultat- og økonomiperspektiv at sikre sammenhæng og koordinering mellem vejledningsindsats, myndighedsudøvelse, den konkrete indsats og økonomiansvaret, så der er fælles fokus og ansvar i forhold til effekten af den samlede indsats. Bedre ressourceudnyttelsen ved at der er færre hænder og færre Side 6 af 86

9 skift/overleveringer på en sag. Reglen om adskillelsen mellem Ydelsescenter og Jobcenter strider mod Vejles princip om at sætte borgeren i centrum. Reglen betyder, at der som minimum er to sagsbehandlere på samme sag, en økonomisk sagsbehandler i Ydelsescentret og en beskæftigelsessagsbehandler i Jobcentret. Arbejdsmarkedsområdet ønsker frihed til at organisere sagsbehandlingen, således at det er mest hensigtsmæssigt for borgeren. F.eks. at der kan være tættere sammenhæng - også organisatorisk - mellem den økonomiske sagsbehandling og den beskæftigelsesmæssige sagsbehandling. Denne ansøgning handler om to forsøgsprojekter, som Arbejdsmarkedsområder ønsker at sætte i gang. Der ligger et stort potentiale for at bedre ressourceudnyttelsen og opnå rationaler, samtidig med at borgeren oplever større helhed og sammenhæng i sagsbehandlingen i begge projekter. 1. Sanktioner for kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsessagsbehandleren i Jobcentret eller Kompetencecentret (der, hvor de har myndighedskompetence) skal selv træffe afgørelse om sanktioner og indberette sanktioner direkte i udbetalingssystemet, KMD-Aktiv. I dag er det beskæftigelsessagsbehandleren i Jobcentret, der foretager partshøring og indstiller sanktionen til Ydelsescentret, der herefter skal træffe endelig afgørelse og sende denne til borgeren. Forud for dette er det oftest Kompetencecentret eller anden aktør, der laver indstillingen til beskæftigelsessagsbebehandleren i JC. Som det fungerer i dag, er sanktioneringen en ren ekspeditionssag i Ydelsescentret, hvor man blot effektuerer en beslutning, som er taget af sagsbehandleren i Jobcentret, men som er meget tidskrævende - specielt i forhold til borgeren, der oftest først reagerer, når der sker modregning i ydelsen. Det er således formelt Ydelsescentret, der i dag skal behandle klagesagerne, hvor sanktionen og beslutningsgrundlaget reelt er foretaget af sagsbehandleren i JC, der har alle oplysninger i sagen. Så når Ydelsescentret modtager en klage, sendes sagen tilbage igen i systemet for uddybning. 2. Opstart af en sygedagpengesag I alle nye sygedagpengesager kan der ske en visitation/opfølgning allerede ved opstart og bevilling. Vi vil gerne starte et forsøg, hvor der åbnes op for en højere grad af frihed Side 7 af 86

10 til placering af opgaverne i en sygedagpengesag mellem Jobcentret og Ydelsescentret. Der kan blive tale om, at Jobcentret og Ydelsescentret etablerer en fælles visitations-/opstartsenhed for alle nye sygedagpengesager. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Bedre helhedssagsbehandling Bedre og hurtigere service til borgeren, som får færre sagsbehandlere at forholde sig til Bedre koordinering af sagen Mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne: o Besparelse i f.t. antal hænder på en sag og skift i den forbindelse o o Mindre dobbeltarbejde og dobbeltregistrering Hurtigere og mere direkte sagsgang, samt mere konsekvens i f.m. indberetning af sanktioner/træk i hjælp m.v. Ved at ændre arbejdsgangene på denne måde i Jobcenter/Ydelsescenter pr. 1. januar 2012: Der etableres ligeledes et visitationsteam, som varetager den indledende sagsbehandling (opstart, bevilling m.v.) og visitation/opfølgning af sygedagpengemodtagere. Arbejdsgangene i f.m. sanktioner af kontanthjælpsmodtagere ændres således, at sagsbehandleren i Jobcentret selv kan iværksætte sanktionen uden en vurdering/afgørelse i Ydelsescentret. Det skal bemærkes, at gældende regler om partshøring m.v. i f.m. sanktionering naturligvis fortsat bliver overholdt. 4. Forsøgshjemler Al økonomisk og beskæftigelsesmæssig sagsbehandling for: Kontant- og starthjælpsmodtagere, LAB 2, 2 og 2,3. Revalidender LAB, 2,4. Sygedagpengemodtagere, LAB 2,5. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 14, hvor det præciseres, hvilke opgaver må ligge i hhv. Jobcenter og Ydelsescenter. Der er specielt reglen omkring adskillelse mellem økonomisk sagsbehandling og beskæftigelsessagsbehandling, der søges om dispensation fra. 5. Evaluering De nye arbejdsgange starter op pr. 1. januar Der evalueres løbende på indsatsen således: Opstart af sygedagpenge: Kvartalsvise opgørelser over sagerne, hvor følgende undersøges: Antal sager og afgørelser Side 8 af 86

11 Tidsforbrug (stikprøve på 25 sager) Antal sagsskift (stikprøver på 25 sager) Opgørelse over samlet ressourceforbrug til opgaven, som sammenholdes med tidsforbruget før omlægningen Kvalitative borgerinterviews over den oplevede service (ca. 5 interviews pr. halvår) Sanktionsreglerne: Halvårlige opgørelser over: Antal sanktioner ændrer det sig i f.m. omlægningen Type sanktioner ændrer det sig i f.m. omlægningen Tidsforbruget holdt op imod tidsforbruget før omlægningen (stikprøve på 25 sanktioner) Kvaliteten i sanktionerne klager, afgørelser m.v. ændrer det sig i f.m. omlægningen Side 9 af 86

12 Frikommune Vejle Titel på forsøg Smart og smidig administration af transportbevillinger og - udbetalinger Start- og sluttidspunkt for Startdato Slutdato forsøget Kontaktperson Guðny Vang Telefon guvan@vejle.dk Dato for ansøgning 29. juni 2011 Borgereksempel En borger er under revalidering. Hun er i gang med uddannelsen til lærer på seminariet. Hver måned skal hun aflevere en kilometeropgørelse til Ydelsescentret som dokumentation for kørsel, sådan at Ydelsescentret kan udbetale hende den transportgodtgørelse, hun er berettiget til. I en frikommune fastsætter sagsbehandleren i Jobcentret allerede ved studiestart, hvilken transportgodtgørelse hun vil være berettiget i sin studietid (et gennemsnit af de kilometer, hun vurderes at komme til at køre). Ydelsescentret kan indtaste beløbet en gang for alle og det vil så løbende blive udbetalt sammen med revalideringsydelsen. Sagsbehandleren sikrer via den løbende opfølgning, som hun alligevel har med borgeren, at hun fortsat er berettiget til transportgodtgørelse og at hun har den kørsel, som man vurderede fra start. Borgeren slipper for det bøvlet med at aflevere dokumentation hver måned, hvilket opleves som god service. Ydelsescentret slipper for en masse unødig administration de frigivne ressourcer kan bruges på borgere, der har større behov. 1. Beskrivelse af forsøget I gennemsnit modtager Vejle Kommune 100 anmodninger om transport pr. måned jf. beskæftigelseslovens 82. Dette tal vil uden tvivl være stigende fremadrettet, jf. en mere målrettet indsats for bl.a. sygedagpengemodtagere. Det betyder, at vi pr. år modtager mindst anmodninger om udbetaling af transport fra borgere, som deltager i tilbud efter LAB lovens kapitel Transportbevillingen vurderes og beregnes først af en sagsbehandler i Jobcentret. Efterfølgende sendes den til en sagsbehandler i Ydelsescentret til udbetaling. Transportgodtgørelsen udbetales månedligt efter dokumentation fra borgeren for deltagelse i tilbuddet. Dette giver til tider nogle konsekvenser for de enkelte borgere i forhold til at have fokus på det arbejdsmarkedsrelaterede og ikke økonomien. Side 10 af 86

13 I stedet for vil vi gerne kunne fastsætte et fast beløb pr. måned som løbende udbetales, sammen med den øvrige ydelse. Beløbet fastsættes ud fra de forventede antal dage og km, der køres til uddannelsesstedet eller virksomheden. Dette vil betyde, at der, f.eks. på et uddannelsesforløb på 24 måneder, kun skal foretages en indberetning med evt. regulering af taksten i modsætning til i dag, hvor der modtages 24 anmodninger om transport, der alle skal tjekkes, beregnes og efterfølgende indberettes. 2. Mål og forventede resultater Mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne: o Mindsket tidsforbrug på administration o Besparelse i f.t. antal hænder på en sag og skift i den forbindelse o Mindre dobbeltarbejde og dobbeltregistrering o Hurtigere og mere direkte sagsgang Bedre helhedssagsbehandling Bedre og hurtigere service til borgeren, som får færre sagsbehandlere at forholde sig til 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målene nås, ved at sagsbehandler i Jobcentret laver en bevilling gældende for tilbudsperioden, hvorefter der indberettes en løbende udbetaling. Desuden skal sagsbehandleren i Jobcentret, i forbindelse med de løbende opfølgningssamtaler med borgeren, kontrollere at borgeren følger uddannelsen og at borgeren har samme kørselsbehov, og deraf følgende transportudgifter, som oprindeligt. Herved sikres løbende at bevillingen stadig stemmer overens med, at borgeren følger den oprindelige bevilling. Hvis borgeren ikke følger aktiviteten i overensstemmelse med transportbevillingen stoppes/justeres denne. 4. Forsøgshjemler Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 82 Bek. 865 af om aktiv beskæftigelsesindsats 87 stk Evaluering Der følges op på alle igangværende transportbevillinger via kontaktforløbet med borgerne. Der udarbejdes en samlet årlig opgørelse over ressourceforbruget i f.m. administration af transportbevillinger og udbetalinger i hvert af frikommuneårene. Denne opgørelse holdes op imod det nuværende forbrug. For at undersøge om omlægningen får økonomiske konsekvenser (for- Side 11 af 86

14 holdsmæssigt mere- eller mindreforbrug på transportgodtgørelse) udarbejdes en samlet årlig opgørelse over det økonomiske forbrug til transport jf. LAB 82. Dette forbrug holdes op imod det nuværende forbrug. Side 12 af 86

15 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Enkeltydelser. Den, der kender borgeren behandler ansøgningen. Startdato Slutdato Lone Dræby / Lone Lisby Telefon lonli@vejle.dk Borgereksempel En ung kontanthjælpsmodtager med ADHD dropper ud af sin virksomhedspraktik. Det viser sig, at årsagen er, at han overhovedet ikke har styr på økonomien og at han ikke får sat penge af til sin nødvendige ADHD-medicin. Følgen er, at han ikke kan passe virksomhedspraktikken. Kontanthjælpsmodtageren søger Ydelsescentret om en enkeltydelse til medicin. Han får afslag, da en økonomisk beregning viser, at han burde have råd til medicinen, da han på papiret har et vist rådighedsbeløb. Nedturen fortsætter, han får ikke genoptaget sin virksomhedspraktik og kommer længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. I en frikommune er det den sagsbehandler i Jobcentret, der kender den unge og som har sendt ham i virksomhedspraktik, der får ansøgningen om penge til medicin. Hun ved, at den unge ikke selv kan holde styr på økonomien og hun er klar over, at det er en nødvendighed, at han er velmedicineret for at han kan gennemføre virksomhedspraktikken og sandsynligvis komme ud af offentlig forsørgelse. Hun bevilger ham penge til 3 måneders medicin sammen med en mentorbevilling, hvor en mentor skal hjælpe den unge med at få overblik over økonomien. Mentoren tager den unge med i banken, får lavet en budgetkonto med faste betalinger m.v. Den unge gennemfører sin praktik og bliver ansat i virksomheden først i løntilskud og efterhånden på almindelige betingelser. 1. Beskrivelse af forsøget Beskæftigelsessagsbehandleren skal i visse situationer kunne bevilge enkeltydelser, hvor det findes oplagt i forhold til borgerens situation. I første omgang begrænses forsøget til disse typiske situationer: Psykologsamtaler/kognitiv terapi med henblik på at overvinde en tydelig barriere i forhold til arbejdsmarkedet Behandlede misbrugere med miserabelt tandsæt, der har afgørende betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. ADHD-borgere hvor det er afgørende, at de får bevilget medicin af hensyn til deres funktionsevne Boligløse borgere, hvor det er åbenlyst, at tiltag ikke kan igangsættes pga. manglende boligsituation Forsøget begrænses til 40 sagsbehandlere i Jobcenter Vejle, der arbejder med gruppen af ikke-forsikrede ledige fra match 2 og 3, samt gruppen af unge og ledige fra integrationsområdet. Der er tale om et afgrænset antal borgere, hvor ovennævnte eksempler Side 13 af 86

16 udgør tydelige barrierer i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det vurderes, at der er tale om ca. 50 bevillinger af denne type om året. Som i dag skal bevillingen også fremover hvile på en økonomisk vurdering. Men det, at beskæftigelsessagsbehandleren har et indgående kendskab til borgeren og dennes barrierer, vil betyde, at den økonomiske bevilling gives ud fra et helhedssyn på borgerens situation, og at der bliver skelet mere til, at det måske netop er psykologsamtalerne eller indskuddet til lejligheden, der er afgørende for borgerens mulighed for at blive selvforsørgende. Desuden vil disse økonomiske bevillinger fra beskæftigelsessagsbehandleren ofte blive fulgt op af en mentorbevilling, der skal hjælpe borgeren med at få økonomien i system igen. Dette sker ikke i dag, hvor man kun kigger strikt på rådighedsbeløbet og ikke på borgerens øvrige situation. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ud af de forventede 50 årlige bevillinger af denne type er målet at halvdelen skal medføre øget jobparathed hos borgeren. Denne parathed kan vise sig ved: Opmatchning Deltagelse i aktivt tilbud Selvforsørgelse En meget målrettet anvendelse af enkeltydelser i helt særlige tilfælde, hvor det er afgørende for borgerens jobparathed, at man ved bevillingen kigger bredere på borgerens situation. En smidig kompetencefordeling mellem Ydelsescenter og Jobcenter, hvor der i enkelte og oplagte situationer vil være god værdi i at bevilge borgeren disse ydelser direkte via beskæftigelsessagsbehandleren, men hvor den økonomiske beregning vil være foretaget lempeligere. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter Det er især reglen om, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen, der søges om dispensation for, så det bliver muligt for sagsbehandlere i Jobcentret at bevilge enkeltydelser jf. efter Aktivlovens 81, Evaluering Der laves en årlig opsamling på samtlige enkeltydelsesbevillinger foretaget af beskæftigelsessagsbehandler i hvert af frikommuneårene. Her vurderes bevillingsgrundlaget og der måles på om succeskriteriet og den medfølgende aftale med borgeren, er blevet opfyldt. Side 14 af 86

17 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fællessagsbehandling for 150 sager i Familie/Job Startdato Slutdato Birthe S. Christensen Telefon bskch@vejle.dk Borgereksempel En enlig mor med tre børn mangeårig kontanthjælpsmodtager er i kontakt med Familieafdelingen pga. problemer med børnene. Der er støttepædagog i børnehaven og støtte-/kontaktperson til moderen, som har problemer med at strukturere hverdagen i hjemmet. Det ældste barn er i puberteten og der er tilknyttet en ungekonsulent. Som det er i dag, kører der et sagsforløb i Familieafdelingen omkring de familiemæssige problemer. Desuden kører en sag i Jobcentret, som handler om arbejdsmarkedstilknytning og forsørgelse. Hun er i aktivering i det kommunale aktiveringstilbud. Det vil sige, at hun har mange kommunale kontaktpersoner at forholde sig til og at der er mange indsatser i gang omkring hende og hendes familie. I en frikommune sætter sagsbehandlerne sig sammen og laver en fælles 1 ½ -årig udviklingsplan for kvinden og hendes familie. Det giver bedre sammenhæng i kvindens og familiens hverdag. Det giver bedre koordinering og bedre effekt af kommunens indsats kortere tid på off. forsørgelse. 1. Beskrivelse af forsøget Arbejdsmarkedsområdet ønsker frihed til at organisere en helhedsorienteret sagsbehandling i forhold til de svageste borgere, der har brug for en længerevarende og koordineret indsats fra såvel Jobcentret som fra Familieafdelingen. Dvs. har en sag både i Jobcentret og i Familieafdelingen og med konkrete beskæftigelsesmæssige udfordringer og sociale barrierer. Forsøget bygger på tre grundlæggende forudsætninger: at tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig, hvis fundamentet under en familie skal styrkes, fordi tilknytningen har både en økonomisk, statusmæssigt og afgørende social betydning og understøtter, at forældrene i højere grad kan være positive rollemodeller for deres børn. at nøglen til en bedre og mere effektiv sagsbehandling skal findes i en styrkelse af det tværfaglige samarbejde. at en målrettet og sideløbende beskæftigelsesmæssig og familierelateret indsats forøger sandsynligheden for, at borgeren opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Vejle kommune har med tilladelse fra Datatilsynet gennemført en foranalyse, der peger på et koordineringsmæssigt potentiale i de sager, hvor der er sammenfald mellem de to afdelinger. Der er især tale om Side 15 af 86

18 de sager, der er særligt komplicerede med ofte diffuse og sammenvævede problemer, hvor der igangsættes mange afklarende indsatser og foranstaltninger, og hvor der i en længere periode ikke har været progression, samt sager hvor der er en enlig forsøger til flere børn. På tidspunktet for foranalysen var der 567 personer med sag i begge afdelinger. 230 borgere er ikke umiddelbart parate til arbejdsmarkedet, heraf har 165 stået udenfor arbejdsmarkedet i over 1½ år. Derfor igangsættes et pilotprojekt med det formål at fremme et mere stabilt familieliv og en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og at yde en bedre og mere effektiv service gennem en styrket tværfaglig indsats. Pilotprojektet baserer sig derudover på resultatbaseret styring, hvorfor formålet også er at udvikle styringsparametre, der kan målrette den borgerrettede tværfaglige indsats både undervejs og i forhold til endemålet. Pilotprojekterfaringerne ønskes implementeret i frikommuneforsøget for en nærmere defineret målgruppe (ca. 150 personer), hvor der ønskes en tættere sammenhæng i opgaveløsningen. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Frikommuneforsøget Familien i centrum, har som mål: at borgeren kommer i centrum, får bedre overblik og der kommer større tydelighed i opgaveløsningen og dermed opnår større tilfredshed at kvaliteten i sagsbehandlingen øges via bedre koordineret og helhedsorienteret sagsbehandling at ressourcerne anvendes mere hensigtsmæssigt, dels i form af bedre - evt. sammentænkte og mere effektive tilbud, der understøtter hinanden både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, mindre dobbeltarbejde og mindre dobbeltregistrering f.eks. ift. samtaler, opfølgning, udveksling og indhentelse og registrering af oplysninger mv., kortere tid på offentlig forsørgelse De konkrete beskæftigelsesmæssige mål er: at minimum 15 % af målgruppen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller til uddannelse at minimum 50 % af målgruppen kommer i virksomhedspraktik i løbet af projektperioden De familierelaterede mål er: større stabilitet i familien, herunder ift. børnenes fremmøde i daginstitution og skole at familierne bliver parate til at modtage og få gavn af familierettede tilbud at forældrene bliver bevidste om, at de er rollemodeller for deres børn og forstår nødvendigheden af, at børnene gennem skolegang og uddannelse får de nødvendige kompetencer til at begå sig. I pilotprojektet etableres et tværfagligt projektteam bestående af sagsbehandlere fra Jobcentret og Familieafdelingen, der med udgangs- Side 16 af 86

19 punkt i egen afdeling forestår en helhedsorienteret sagsbehandling, herunder: foretager en status på behov og barrierer/ressourcer og opstiller mål på kort, mellemlang og lang sigt ift. de udvalgte indikatorer for udvikling på henholdsvis beskæftigelses- og familieområdet, så progressionen i indsatsen kan følges ift. de valgte indikatorer udarbejder en samlet udviklingsplan (1½år), der tilgodeser lovgivningen både på beskæftigelsesområdet og på det sociale område for hele familien med angivelse af, hvem der gør hvad, hvornår og ift. hvilke mål, så overblikket bevares og så alle indsatser er timede og understøtter hinanden koordinerer, så fælles mål, retning, progression og effekt fremmes samarbejder med relevante samarbejdspartnere såsom sundhedsplejen, voksenområdet mv. evaluerer den samlede udviklingsplan hvert halve år I pilotprojektet indgår en faglig faciliator, der har til opgave at projektstyre, sikre dokumentation og udvikle de faglige perspektiver i det tværfaglige samarbejde mhp. konceptet for den fremtidige opgaveløsning. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter Det et især reglen om, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen, der søges om dispensation for, idet der muligvis bliver tale om en fællesorganisering enten i Jobcentret eller i Familieafdelingen af de involverede sagsbehandlere i projektet. 5. Evaluering Der måles via styringsredskabet Resultatbaseret Styring, både ift. progression og effekt ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Der foretages en midtvejsevaluering i 2012, hvor der måles på progressionen ift. både familieliv og på arbejdsmarkedet, og der gennemføres interviews med de involverede borgere, hvor der måles på de mere bløde mål. Side 17 af 86

20 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Førtidspension skal ligge under Jobudvalgets område Startdato Slutdato Guðny Vang Telefon Beskrivelse af forsøget I Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastlægger 14 hvilke områder ØU/Jobudvalget må beskæftige sig med. Her fremgår det, at Jobcentret/Jobudvalget ikke har kompetence til at påbegynde en sag om førtidspension eller til at tilkende førtidspensioner. I Vejle ønsker man at samle hele kompetencen omkring førtidspension under et udvalg; Jobudvalget. Vi ønsker at have frihed til at afprøve følgende: indstilling om på begyndelse af sag om førtidspension beslutning om påbegyndelse tilkendelse af førtidspension varetages af de enheder under Arbejdsmarkedsområdet, hvor det giver bedst mening. 2. Mål og forventede resultater At der opnås en bedre sammenhæng og koordinering mellem rådgivnings- og vejledningsindsatsen, myndighedsafgørelse, den konkrete indsats og økonomiansvaret, så der er fælles fokus, ansvar og prioritering af indsatsen. Mere kvalitet i tilkendelserne, færre klager og færre hjemvisninger i f.m. ankesager 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved at førtidspensionsområdet hører ind under Jobudvalget og ved at Arbejdsmarkedsområdet får frihed til at organisere indsatsen på den til enhver tid mest hensigtsmæssige måde. 4. Forsøgshjemler Vi søger om dispensation for Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter og hvilke opgaver, der varetages af Jobudvalget. Det er især reglen om, hvilke opgaver Jobudvalget skal og kan varetage, der søges om dispensation for. Førtidspensionsområdet vedrører lov om social pension og lov om førtidspension før 1/ Side 18 af 86

21 5. Evaluering Hvert kvartal i frikommuneårene følges førtidspensionsforsøget på denne måde: Økonomiske opfølgninger Antal indstillinger og tilkendelser Antal klager og hjemviste anker Side 19 af 86

22 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for 200 kontanthjælpsmodtagere med livsstilssygdomme Startdato Slutdato Birthe S. Christensen Telefon bskch@vejle.dk Borgereksempel En kontanthjælpsmodtager gennem mange år har udviklet kraftig overvægt og KOL. Kontanthjælpsmodtageren er i kontakt med kommunens sundhedsafdeling, hvor han deltager i tilbuddet Lær at leve med KOL. Jobcentret har også iværksat et arbejdsmarkedsrettet tilbud efter lovgivningen. Borgeren har nu tre kontakter til kommunen: Sagsbehandleren i Jobcentret Kontaktpersonen i aktiveringstilbuddet Kontaktpersonen i sundhedstilbuddet Alle personerne arbejder ud fra hver deres faglighed og har hver deres fokus. I frikommunen kommer borgeren i et kombineret sundheds-/beskæftigelsestilbud. I tilbuddet har han én hovedansvarlig kontaktperson, som også har myndigheden i sagen. De planer og de aftaler, han laver sammen med kontaktpersonen er koordineret og tager hensyn til både hans sundhedstilstand og hans mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Det er enkelt og logisk for borgeren og dermed god kommunal service. Kvaliteten i de koordinerede planer og aftaler sikrer, at han kommer hurtigere ud af offentlig forsørgelse Kommunen sparer penge, både på administration (dobbeltarbejde) og forsørgelsesudgifter. 1. Beskrivelse af forsøget Arbejdsmarkedsområdet og Sundhedsafdelingen ønsker frihed til at organisere en sammenhængende og en helhedsorienteret indsats med henblik på at flytte borgeren tættere på arbejdsmarkedet/i job og øge borgerens sundhedstilstand. Forsøget bygger på følgende udgangspunkt: At der ofte er en sammenhæng mellem sundhed, sygelighed og arbejdsliv At en god sundhedstilstand giver større overskud ift. at nærme sig arbejdsmarkedet At gruppeorienterede sundhedstilbud bryder evt. isolation og medfører et socialt fællesskab, der motiverer og forpligtiger til fremmøde. Målgruppen er årligt 200 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 med erkendte sundhedsproblemer som overvægt, type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og KOL. Det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i Vejle Kommune er på ca fuldtidspersoner. Side 20 af 86

23 Der organiseres et fælles tilbud mellem Jobcentret og Sundhedsafdelingen forankret i Jobcentret og medarbejderne placeres fysisk sammen - evt. i Sundhedscenter Vejle, hvor øvrige sundhedstilbud til borgere i Vejle gives. Visitation til det fælles tilbud sker via Jobcentret. Jobcentret er projektejer og der etableres fælles projektledelse af forsøget mellem Jobcenter og Sundhedsafdeling Borgeren tilbydes en indledende screening/sundhedstjek. I en efterfølgende samtale vurderes borgerens behov for støtte og der lægges i samarbejde med borgeren en plan med konkrete mål. Målene skal være dækkende i forhold til både den jobmæssige og den sundhedsmæssige indsats. Indsatsen kan handle om bl.a. støtte til vægttab, motion, kostvejledning, råd og støtte omkring følelsesmæssige problemstillinger, deltagelse i gruppebaserede temamøder, individuelle opfølgningssamtaler omkring jobsituation, personlig rådgivning, planlægning af opkvalificering eller deltagelse i forløbet Aktiv med kronisk sygdom Der lægges vægt på et tæt teambaseret samspil mellem personalet, så borgeren oplever sammenhæng i indsats, Forløbet afsluttes med udslusning i virksomhedspraktik, alternativ med at borgeren kommer i job. Der foretages en systematisk sundhedsmæssig opfølgning 6 måneder efter tilbuddets afslutning med henblik på at følge borgerens sundhed og forebyggelse af tilbagefald grundet helbredsproblemer. Yderligere præcisering af indhold, herunder finansiering tilrettelægges senere. 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er, at: 1. Borgeren oplever en indgang og et mere sammenhængende og helhedsorienteret tilbud 2. Borgeren opnår hurtigere afklaring af egen arbejdsevne og dermed jobmuligheder 3. Borgeren lærer, at håndtere sin egen sygdom og får overskud til at søge job og passe et job 4. Borgerens sundhedstilstand og funktionsevne forbedres 5. Borgeren undgår tilbagefald til sygdom og arbejdsløshed 6. Opnå mere lighed i forebyggelsesindsatsen, idet de svage borgere normalt er vanskelige at få kontakt med for sundhedsafdelingen. Konkret forventes det, at: 30 % kommer i job indenfor 3 måneder efter afsluttet fællestilbud Side 21 af 86

24 3. Hvordan nås de opstillede mål? Indsatsen er en tidlig jobrettet indsats kombineret med sundhedstilbud af op til 10 ugers varighed (er der behov for mindre end ti uger, afsluttes forløbet naturligvis.) Ad 1) Målet opnås ved, at visitation sker et sted og ved at indsatsen sammen med borgeren er teambaseret, så borgeren oplever en behandling, hvor alle involverede har fælles viden om, hvad målet er, og hvordan det opnås. Ad 2) Målet opnås ved differentiering af indsatsen og ved stærkt fælles fokus på sammenhæng mellem sundhedstilstand og mestring af den og styrkelse af arbejdsevnen Ad 3) Jobmuligheder øges, ved at borgeren ikke skal bruge så meget tid på ambulante besøg på sygehus, hos praktiserende læge m.m. og ved at borgerens sygefravær på sigt mindskes Ad 4 og ad 5) Ved borgerens aktive deltagelse i tilbuddet Ad 6) Kontanthjælpsmodtagere hører til blandt den gruppe borgere, der kan have svært ved at komme til orde i sundhedsvæsenet. Deltagelse i tilbuddet vil bidrage til at afhjælpe det Indsatsen vil basere sig på resultatbaseret styring, hvorfor der vil blive udviklet styringsparametre, der kan målrette og følge progressionen ift. den tværfaglige indsats både undervejs og i forhold til endemålet. Den fælles indsats dokumenteres og følges elektronisk i fælles ITsystem/ Jobcentrets Workbase/ patientjournalssystemet 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15, hvor det præciseres, hvilke opgaver der må ligge i jobcenter Det et især reglen om, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene varetager beskæftigelsesindsatsen, der søges om dispensation for, så det bliver muligt at organisere et fælles tilbud mellem Jobcentret og Sundhedsafdelingen 5. Evaluering Der måles via styringsredskabet Resultatbaseret Styring ift. både progression og effekt, ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Der laves start og sluttest på sundhedsindsatsen og der arbejdes med opstilling af mål i borgerens egen handleplan, som indeholder både job og sundhedsmål. Endvidere laves der løbende tilfredsmåling på deltagernes udbytte og tilfredshed med forløbet. (Kommentar: Sundhedsafdelingen har standarder for tilfredshedsmålinger, der kan tilpasses så job og arbejdsmarkedsdel kommer med) Således vil der kunne evalueres både på borgerens egen indsats og på den faglige og organisatoriske kvalitet af Jobcentret og Sundhedsafdelingens indsats. Side 22 af 86

25 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fællesplaner i fællessager Startdato Slutdato Guðny Vang Telefon guvan@vejle.dk Borgereksempel En kontanthjælpsmodtager med psykiske vanskeligheder har en sag i både Jobcentret og Voksenservice i kommunen. Voksenservice har lavet en udførlig funktionsevnevurdering, som ligger til grund for deres indsatser og handleplaner for borgeren. Jobcentret vil nu indlede en sag om fleksjob til borgeren og skal iflg. loven først udarbejde en ressourceprofil. Hvis den ønskede regelfritagelse bliver godkendt, kan jobcentret tage udgangspunkt i den eksisterende funktionsevnebeskrivelse, som indeholder en stor del af det, der er krævet i ressourceprofilen (blandt andet grundoplysninger, vurderinger m.v.) og supplere med de punkter, der er nødvendige for at behandle en fleksjobsag. I frikommunen kommer får borgeren en sammenhængende udredning. Dobbeltarbejde undgås med ressourcebesparelser til følge. Jobcentret kan genbruge nogle af de afklaringer og vurderinger, der allerede er udarbejdet. Jobcentrets videre plan for borgeren er koordineret med den eksisterende funktionsevnevurdering. 1. Beskrivelse af forsøget Vejle Kommune ønsker at forbedre samarbejdet om borgere, der har sager i flere afdelinger. Dette forsøg handler om brug/genbrug af oplysninger og informationer om borgeren, som bliver indhentet i flere forskellige afdelinger. Målgruppe: Socialt udsatte borgere, hvor der ydes både sociale og arbejdsmarkedsrettede indsatser. Aktuelt foregår indsatserne i dels Voksenservice (Serviceloven), dels Familieafdelingen (Serviceloven) og dels på Arbejdsmarkedsområdet (Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats). Når borgere henvender sig i Voksenservice udarbejdes funktionsevnevurdering og efterfølgende handleplan (SEL 141), hvis der visiteres til indsats. Desuden udarbejder Familieafdelingen i Børn&Unge forvaltningen ligeledes 50-undersøgelser (SEL 50) for familier, hvor der er bekymring for børnenes eller de unges trivsel. På Arbejdsmarkedsområdet udarbejder vi også ressourceprofil for borgere, der skal have en revaliderings- eller pensionsindsats efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Der er reelt tale om høj grad af bureaukratisk dobbeltarbejde. Side 23 af 86

26 For de borgere (revalidering og pension) der har en sag i både Voksenservice eller Familieafdelingen og på Arbejdsmarkedsområdet, vil der være et væsentligt effektiviseringspotentiale, hvis sociale- /familiemæssige og arbejdsmarkedsrettede indsatser fusioneres i de planer, der udarbejdes for borgerne altså en form for genbrug af oplysninger. I Vejle ønsker man derfor, at det udredningsarbejde og den plan, der er lavet i den ene afdeling (enten Job, Voksen eller Familie), delvis kan erstatte den plan, der skal udarbejdes det andet sted. En form for fællesplaner har flere fordele: Undgå dobbeltarbejde og dermed mere effektiv ressourceudnyttelse Borgeren i centrum via bedre koordinering af sagerne. De implicerede afdelinger kender borgerens øvrige tilknytninger og indsatserne og aftalerne bliver i bedre overensstemmelse med hinanden Det bliver tydeligere og mere gennemskueligt for både borgere og kommunale medarbejdere, hvilke barrierer/ressourcer borgeren har og hvor og i hvilken rækkefølge, der skal sættes ind Det kræver en tilpasning af planerne, så de opfylder de samlede kvalitetskrav i de forskellige afdelinger. F.eks. ved at man udarbejder en overordnet skabelon for, hvad en plan skal indeholde for at være fælles for de implicerede afdelinger. Dette sker via et tværgående arbejde mellem afdelingerne forud for frikommunestart. Det kan endvidere komme på tale at anvende et fælles IT-fagsystem for de borgersager, som afdelingerne/forvaltningerne har fælles. Dette bliver muligt, når der er opnået frikommunerettighed til udveksling af oplysninger mellem forvaltninger og afdelinger i fællessager. Det er afgørende, at de fremtidige fællesplaner fortsat sikrer, at der er fokus på henholdsvis: forældreevne/familiens udvikling funktionsevne arbejdsevne Derfor vil de respektive afdelinger også fremover være ansvarlige for at bevare det fokus, som de lovgivningsmæssigt er ansvarlige for i dag. Vurderingen er, at der på årsbasis er tale om ca. 300 sager, hvor der udarbejdes udredningsplaner i både Jobcenter og andre kommunale afdelinger. 2. Mål og forventede resultater Forenkling og effektivisering af skriftlige udredninger, vurderinger og planer for indsatser. Halvt arbejde = frigør hænder til den borgernære indsats. Side 24 af 86

27 Borgerne oplever mere sammenhængende og enkel sagsbehandling, hvor de ikke skal fortælle de samme ting flere steder. Mindre risiko for, at udsatte borgere falder ud af kontakten og indsatserne. Bedre koordinering af sagerne og dermed mere effekt af indsatsen Efter to år med fællesplaner: Reduceret sagsforløb på Arbejdsmarkedssagen på 2 uger for mindst halvdelen af borgerne i projektet sammenholdt med en lignende borgergruppe fra Hvordan nås de opstillede mål? Via fællesplaner i de fællessager, hvor det giver mening. Den helt præcise fastlæggelse af, i hvilke sager der skal være fællesplaner sker via et tværgående arbejde forud for frikommunestart. 4. Forsøgshjemler Servicelovens 141 og 50 Bekendtgørelse nr af 13/12-06 Forvaltningslovens 28 med henvisninger til Persondataloven 5. Evaluering Undersøgelse blandt sagsbehandlerne et år efter implementering, hvor det afdækkes om: den ny metode giver mere sammenhængende sagsforløb den ny metode fremskynder borgerens vej til selvforsørgelse den ny metode letter udredningsarbejdet i Jobcentret Effektmåling: Der måles via styringsredskabet Resultatbaseret Styring ift. både progression og effekt, ift. den enkelte borger og ift. hele målgruppen. Side 25 af 86

28 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Fælles forløb/tilbud i Sundhed/Jobcenter for sygemeldte med cancer Startdato Slutdato Marit Nielsen-Man Telefon marin@vejle.dk 1. Beskrivelse af forsøget Borgere med nydiagnosticeret cancer i Vejle kommune kan, kort efter at de har fået diagnosen, tilbydes et rehabiliteringsforløb, som også indeholder den arbejdsmarkedsrettede opfølgningsindsats i Vejle Kommunes sundhedscenter. Faglige anbefalinger peger på, at patienter med cancer skal tilbydes rehabilitering umiddelbart efter diagnosen, men i praksis er det på grund af manglende systematik kun få borgere, der i den første del af deres cancerforløb får et sådan tilbud. En sammenhængende indsats set i forhold til rehabilitering og arbejdsmarkedsindsats i et system vil kunne rette op på dette. Projektet tænkes praktisk gennemført på følgende måde: Borgere i matchgruppe 3 med nydiagnosticeret cancer henvises af Ydelsescentret/Jobcentret til et sammentænkt forløb i Sundhedscentret i Vejle kommune. Borgeren serviceres og tilbydes ydelser, rådgivning, opfølgninger, støtte til arbejdsmarkedsfastholdelse via rehabiliteringsindsatsen og sagsbehandlingen i Sundhedscentret. Indsatsen for borgerne varetages dels af et sundhedsfagligt personale og dels af personale med jobcenterbaggrund (udstationering af personale fra Jobcentret). Borgeren skal opleve et sammenhængende system, hvor fokus og hovedindsatsen i første omgang er på rehabilitering og at indsatsen i forhold til arbejdsmarkedet kobles på, dels når borgeren er ved at være klar til at genindtræde på arbejdsmarkedet eller i det omfang, borgeren ønsker dette. Opfølgningen for borgere, der ønsker at bliver omfattet af stand-byordningen, vil også ske via Sundhedscentret, ligesom disse særskilt vil blive tilbud rehabiliteringsforløb i Sundhedscentret. Ydelserne, der tildeles borgerne, er af samme type som de ydelser, der tilbydes i kommunens kræftrehabilitering i dag og det er målet, at borgerne kan inkluderes i eksisterende forløb. Baggrund: Ca. 250 borgere sygemeldes årligt med kræft i Vejle Kommune og kommer på sygedagpenge. Derudover er det sandsynligt, at et mindre Side 26 af 86

29 antal kontanthjælpsmodtagere ligeledes har kræft eller eftervirkninger af kræft som en primær årsag til manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. De fysiske og psykiske eftervirkninger af kræft kan kræve en sundhedsfaglig baseret rehabilitering med støtte til borgeren Flere undersøgelser viser, at mange borgere med cancer har gavn af at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, idet det bl.a. giver en følelse af at være normal, noget at tale om derhjemme, struktur i hverdagen m.m. Det er en naturlig del af et rehabiliteringsforløb at tænke job og hverdag ind og den konkrete sammenhængte indsats mellem Sundhed og Jobcentret vil være til gavn for borger og system.. 2. Mål og forventede resultater Afkortet sygemeldingsperiode for cancerpatienter. Rehabiliteringsforløbet fremmer borgerens mulighed for at opnå god funktions og arbejdsevne efter eller på trods af sygdommen. Borgeren oplever sammenhæng i indsatsen og skal ikke forholde sig til flere kommunale samarbejdspartere under forløbet. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Organisatorisk ændring hvor en/flere jobcentermedarbejdere udstationeres til sundhedscentret. Sundhedscenter og Jobcenter udveksler sundhedsdata. Sundhedscentrets rehabiliterings team understøtter borgerens forløb. Forløbet tager udgangspunkt i, at borgeren er i centrum. 4. Forsøgshjemler Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 13, 14 og 15. Der søges om dispensation til at udveksle sundhedsdata. Der søges dispensation i forhold til sundhedslovens 41 om videregivelse af helbredsoplysninger, således at det er muligt at organisere forløbet, så der reelt bliver tale om et fælles tilbud mellem Jobcentret og Sundhedsafdelingen 5. Evaluering Evaluering vil ske i forhold til organisatorisk, patientoplevet og sundhedsfaglig kvalitet. Der laves start og sluttest på sundhedsindsatsen og der arbejdes med opstilling af mål i borgerens egen handleplan. Målene indeholder elementer af både job og sundhedsindsatser. Der laves tilfredshedsmåling på deltagernes udbytte og tilfredshed med forløbet. Der evalueres på længden af sygemelding og antallet af borgere med hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Side 27 af 86