Notat om spildevandsslam risikovurderinger og gødningsværdi. Sammenfatning

Transkript

1 Notat om spildevandsslam risikovurderinger og gødningsværdi Jakob Magid, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet Sammenfatning Spildevandsslam indeholder en cocktail af mange stoffer, og der kommer løbende nye stoffer til, mens andre stoffer fases ud. Det er derfor afgørende at følge med i og bidrage til ny viden om risici ved landbrugsmæssig brug af moderne spildevandsslam som gødningsmiddel. På baggrund af den viden der foreligger i dag er der ikke noget sagligt grundlag for at afvise brug af dansk kommunalt spildevandsslam. Den kemiske kvalitet af slam i vestlige lande er til stadighed blevet bedre og koncentrationer af potentielt skadelige og persistente organiske forbindelser er faldet til tæt på baggrundsniveauet. Forsigtighedsprincippet ( Better safe than sorry ) anvendes i mange sammenhænge, men har nogle iboende problemer, som drøftes af Sunstein i Laws of Fear (2005). For det første har vi en tendens til at fokusere vores bekymringer på hvad der i øjeblikket optager os (bl.a. på grund af skriverier i pressen som kan vokse sig ud af proportioner), som i sagen om PCB i spildevandsslam er et nyligt eksempel på. For det andet er der en tendens til at fokusere på worst case tilfælde, hvilket fører til at spørgsmålet om sandsynlighed negligeres. Endelig er der en tendens til at se bort fra systemvirkningerne af at forsigtighedsprincippet anvendes: fx at beslutningen om ikke at udnytte en ressource såsom spildevandsslam vil have utilsigtede globale konsekvenser i form af øgede drivhusgasemissioner ved slamforbrænding, miljøødelæggelser fx på grund af minedrift for at fremskaffe fosfor og på lang sigt brug af en udtømmelig ressource (fosfor). Afbrændt slam kan oparbejdes industrielt for at sikre genanvendelse af P. Dette imødekommer forestillinger om risiko ved genanvendelse af slam, men har tilknyttede miljømæssige og økonomiske omkostninger. Ved afbrænding tabes i øvrigt en del andre næringsstoffer, foruden kulstof som vil have en lang opholdstid i jorden efter udbringning, og dermed spare udledning af CO 2. Ifølge EU-lovgivningen kan forsigtighedsprincippet påberåbes, hvor presserende foranstaltninger er nødvendige i lyset af en mulig fare for menneskers, dyrs og planters sundhed, eller for at beskytte miljøet, hvor de videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig vurdering af risikoen. Det kan ikke bruges som et påskud for protektionistiske foranstaltninger. Forsigtighedsprincippet anvendes hovedsageligt, hvor der er en fare for folkesundheden. For eksempel kan det bruges til at stoppe distributionen eller for tilbagetrækning fra markedet af produkter, der kan udgøre en sundhedsfare. Således, i henhold til EU, kan der ikke være tale om alene at indtage en negativ holdning til risiko. Risikoen skal opvejes mod fordele ved at tillade det givne produkt. Som det vil fremgå af gennemgangen nedenfor, er der en stor mængde data, der tillader en vurdering af risikoen. Mens en fuldstændig udtømmende risikovurdering ikke kan laves, da der uophørligt vil opstå nye spørgsmål som fordrer opmærksomhed, er der en overvældende mængde evidens for at genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord ikke bør begrænses på grundlag af koncentrationer af de undersøgte uønskede organiske stoffer, der findes i moderne slam. Konsensus er derfor, at der ikke synes at være noget videnskabeligt rationale for de anvendte numeriske grænser for undersøgte organiske forureninger i kvalitetssikringssystemer til den landbrugsmæssige anvendelse af spildevandsslam. Udbringningen af tungmetaller på jord bør dog fortsat begrænses, men i betragtning af de stadigt lavere koncentrationer der måles i slam, vil spildevandsslam kunne anvendes igen og igen på samme sted i en meget lang årrække inden koncentrationen i jorden vil nærme sig de vejledende økotoksikologiske grænser. Der vil løbende opstå behov for at undersøge virkningen af nye forureningskomponenter som kommer ind i den Side 1 af 9

2 kemiske fødekæde, og desuden bør der laves en sammenligning af risici i forbindelse med landbrugsanvendelse af andre organiske gødninger, som kan indeholde stoffer som er miljømæssigt uønskede men tilsat foderet for at fremme væksten af produktionsdyr. En række spørgsmål, der sandsynligvis ikke vil være substantielle for landbrugsanvendelse, kræver yderligere undersøgelser og omfatter: (i) virkningerne af chlorparaffiner på fødekæden og menneskers sundhed, (ii) risikovurdering af blødgøreren di (2-ethylhexyl ) phthalat, en bulkkemikalie til stede i store mængder i slam, (iii) den mikrobiologiske risikovurdering af antibiotikaresistente mikroorganismer i spildevandsslam og slam-påvirket landbrugsjord, og (iv) den potentielle betydning af personlig-plejeprodukter (f.eks triclosan ), lægemidler og hormonforstyrrende stoffer i slam på jord-og menneskers sundhed. Aktuelt har en dansk undersøgelse fundet (v) at nye og underbelyste polyflourerede forbindelser kan være på grænsen af hvad EU anbefaler i deres retningslinjer under REACH-programmet under antagelse af langtidsanvendelse af slam med de højeste danske målte koncentrationer. Det vil derfor være relevant at undersøge disse stoffers forekomst og faktiske virkning nærmere, med henblik på at mindske den usikkerhed der foreligger om stoffets indflydelse. Dette vil f.eks. kunne gøres på KU s fastliggende forsøg med anvendelse af spildevandsslam og andre affaldsprodukter, som er omtalt nærmere nedenfor. Ved risikovurdering af nye og eksisterende industrikemikalier beregnes en forventet og langsigtet koncentration i landbrugsjord på baggrund af relative worst-case input. Afhængig af den viden der findes om stoffets virkning i jord anviser risikovurderingsproceduren i REACH en minimum margin mellem den forventede koncentration og den koncentration hvor der opstår en målelig uønsket effekt på for at udelukke en risiko. Hvis datamaterialet er snævert og ufuldstændigt, er usikkerheden større, og derfor påkræves en sikkerhedsmargen på minimum 1000, mens sikkerhedsmargen for et fuldt datasæt (økotoksikologiske langtidsstudier fra tre trofiske niveauer) nedsættes til 10. Derfor kan det være nødvendigt at lave grundigere studier hvis en usikkert bestemt sikkerhedsmargen for et stof kan overskrides i værst tænkelige tilfælde. De stoffer, der tilbageholdes i spildevandsslam, er generelt mindre opløselige. De mest giftige stoffer (f.eks Tetrachlorodibenzo-p-dioxin) kan ikke påvises i slammet. De uønskede stoffer i slam påvirkes af en række mekanismer efter udbringning, der hæmmer eller forhindrer overførsel til afgrøder og fødekæden i øvrigt, herunder: (i) hurtig fordampning og tab til atmosfæren for nogle stoffer, (ii) hurtig bionedbrydning og minimal eller ingen persistens for andre, (iii) stærk adsorption af persistente forbindelser til jorden, og (iv) minimal eller ingen optagelse i planter og græssende dyr. Gødningsværdi af P spildevandsslam og askeprodukter Der er lavet en del undersøgelser af virkningen af P i slam, der viser, at det kan have en god virkning på niveau med P i husdyr gødning. På KU s fastliggende dyrkningsforsøg med tilførsel af affaldsbiomasse er der efter 10 års anvendelse af slam og fast husdyrgødning samme forholdsmæssige virkning på jordens fosfortal. Der er ikke lavet systematiske undersøgelser af hvordan P virkningen af slam varierer med hvordan slam flokkuleres, men det ville være relevant at gøre dette, da det sandsynligvis vil have en betydning. Der har været enkelte henvendelser fra landmænd som mener at have observeret en negativ virkning hvilket måske kan skyldes en forholdsvist høj dosering af jern eller aluminiums salte i forbindelse med flokkuleringen. Dog er dette formodentlig undtagelsen da en stor del af det slam, der produceres, afsættes i landbruget. Side 2 af 9

3 Det kan synes indlysende at virkningen af P i en letopløselig handelsgødning må være bedre end virkningen af en mere langsomt opløselig gødning som fx slam eller husdyrgødning, men dette er ikke nødvendigvis rigtigt. Planter har forskellige muligheder for at påvirke opløseligheden af P, men generelt kan de kun gøre det i det helt rodnære miljø, som udgør en meget lille del af det samlede jordvolumen i dyrkningslaget (ca. 5%). Det er i øvrigt veldokumenteret, at en betydelig del af det P planter optager ikke er letopløseligt. Derfor er der en stor fordel i at sikre, at der er en høj koncentration af P i nærheden af de fremspirende planter, hvilket forklarer at man får en meget høj virkning af at placere en lille mængde P (fx 5 kg ha -1 ) til en afgrøde sået om foråret. Bredspredt handelsgødnings P har en mere beskeden virkning, da det relativt hurtigt går i opløsning og indgår i den adsorberede P pulje i hele pløjelaget og derfor ikke får særlig stor umiddelbar virkning for den voksende afgrøde, men blot går til at vedligeholde jordens frugtbarhed. Aktuelt arbejdes der på at lave P- og mikronæringsstofsgødninger som ikke reagerer med den omgivende jord, men alene afgiver næringsstofferne til voksende planter. Det kunne i den forbindelse være værd at undersøge virkningen af placeret pelleteret slam, som vil kunne placeres nær det fremspirende frø og derved have mulighed for at få en bedre virkning. Der er meget lidt eksakt viden om P virkningen af forskellige askeprodukter sammenholdt med uforbrændt slam, hvilket er en af årsagerne til at der i de kommende år vil blive gennemført en større forskningssatsning ledet af DTU men med bidrag fra KU: IRMAR: Integrated Resource Management & Recovery. Det er absolut muligt at udvinde P fra aske og bringe det på en letopløselig form. Spørgsmålet er dog om de økonomiske og miljømæssige omkostninger står mål med gevinsterne. KU s fastliggende forsøg med anvendelse af spildevandsslam og andre affaldsprodukter Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, har i 2002 etableret et fastliggende forsøg med affaldsbiomasse, herunder: spildevandsslam, komposteret / bioforgasset husholdningsaffald, human urin og en række almindeligt anvendte organiske gødninger. Forsøgsarealet, i daglig tale kaldet CRUCIAL-marken, er oprettet med støtte fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), men drives nu på en kombination af basismidler og bidrag fra samarbejdspartnere og interessenter. Opretholdelse af forsøgsarealet kan sikre, at der er mulighed for løbende at foretage analyser af forsøgsled med og uden tilførsel af affaldsstoffer for at be- eller afkræfte forskellige påstande om skadelige virkninger på jord- eller afgrødekvalitet ved anvendelse af affaldsstoffer i jordbruget. Forsøgets hovedsigte er at skabe grundlag for løbende at kunne vurdere om recirkulering af organiske restprodukter fra by til land, især spildevandsslam, kan give anledning til miljø- eller sundhedsmæssige problemer. Det er afgørende for erhvervet, hvis jordbruget fortsat skal anvende affaldsprodukter på landbrugsjorden, at forbrugerne har tillid til, at anvendelse ikke skader påvirker afgrødekvaliteten. I skrivende stund (maj 2012) har vi på det accelererede led med spildevandsslam udbragt en samlet mængde svarende til mere end 100 års normal dosis. Det accelererede led er indført for at det indenfor en overskuelig årrække kan lade sig gøre at opbygge tungmetalkoncentrationerne til det niveau der anbefales som afskæringsværdi af de økotoksikologiske grænseværdier. Slammet leveres fra Avedøre spildevandscenter, der p.t. ikke overholder grænseværdierne i Slambekendtgørelsen til anvendelse i landbruget, for at etablere en dansk worst-case. Der er opnået meget store forskelle i Side 3 af 9

4 jordkvalitet på tværs af de forskellige behandlinger. Der er etableret et arkiv med frosne prøver af den affaldsbiomasse som hvert år er udbragt for at kunne efterspore nye stoffer af interesse. De undersøgelser, der er lavet indtil videre, tyder ikke på negative virkninger af spildevandsslam (Poulsen et al.,. 2012a), men viser som anført ovenfor, at slam fra Avedøreværket har samme P virkning som husdyrgødning. Det er vist at der efter en tilførsel svarende til ca. 60 års normal tilførsel af spildevandsslam var stort set samme fordeling af mikroorganismer i alle forsøgsled (Poulsen et al.,. 2012b), bortset fra at der i det ugødede led var større mængde af fritlevende kvælstoffikserende bakterier (Cyanobakterier), og et større indhold i det kompostbehandlede led af bakterier, der kan overleve høj temperatur (Firmicutes). Forekomsten af antibiotikaresistente bakterier (Pseudomonader) er undersøgt, og dette arbejde er under publicering. Hovedresultatet var, at der kunne måles forhøjede niveauer i forhold til den ugødede parcel indtil 3 uger efter udbringningen. Efter 9 uger var der ingen forskel. Jorden i KU s fastliggende forsøg er repræsentativ for den bedre halvdel af danske landbrugsjorde, og det vil derfor være relevant at etablere et parallelt forsøg på landbrugsjord med lavere bonitet. Det er velkendt at jorden udgør et meget robust økosystem, men det har alligevel overrasket (positivt) hvor stabilt det har været. Det ville være hensigtsmæssigt i den nærmere fremtid at få belyst påvirkningen af de højere niveauer af jordens fødekæde og mulige utilsigtede positive såvel som negative virkninger på dyrkede afgrøder. Opsummering af de seneste grundige litteraturstudier Risikovurdering af forurenende stoffer i spildevandsslam anvendt på norsk jord Eriksen,G.S., Amundsen,C.E., Bernhoft,A., Eggen,T., Grave.K, Halling-Sørensen.B., Källqvist, T., Sogn,T., Sverdrup,L. Risk assessment of contaminants in sewage sludge applied on Norwegian soils. Panel on Contaminants in the Norwegian Scientific Committee for Food Safety pp. I en omfattende norsk undersøgelse vurderedes risikoen ved anvendelse af spildevandsslam som gødning og jordforbedringsmiddel i landbruget, samt anvendelse af komposterede og oparbejdede produkter i offentlige parker og private haver (Eriksen et al., 2009). Den beskriver den potentielle risiko i forbindelse med jordens levende organismer, vandmiljøet, græssende dyr, dyrefoder baseret på planter fra slam-behandlet jord, børn som spiser slambehandlet jord, samt human konsum af drikkevand, afgrøder og / eller kød påvirket af brugen af slam som gødnings- og jordforbedringsmiddel. En risikovurdering af alle disse eksponeringsveje blev foretaget for følgende forurenende stoffer: Tungmetaller: cadmium (Cd), phthalater (DEHP, DBP), bly (Pb), kviksølv (Hg), nikkel (Ni) og zink (Zn), kobber (Cu) chrom (Cr) Miljøfremmede organiske forureninger: octylphenoler og octylphenol ethoxylater, nonylphenoler og nonylphenolethoxylater, lineære alkylbenzensulfonater (LAS), polychlorerede biphenyler (PCB) og polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er). Side 4 af 9

5 Desuden vurderede undersøgelsen risikoen forbundet med en række lægemidler. De forventede koncentrationer i miljøet (PEC) i jordbunden samt menneskers og dyrs eksponering for de forurenende stoffer som følge af brugen af spildevandsslam som gødnings/jordforbedringsmiddel blev estimeret ved anvendelse af matematisk modellering baseret på retningslinjerne i Europæiske EU s tekniske vejledning om risikovurdering. Risikovurderingen omfattede evaluering efter en tilførsel og den potentielle ophobning af forurenende stoffer efter gentagen brug af spildevandsslam i et 100 års perspektiv. Den anslåede forventede miljømæssige koncentration for hvert forurenende element blev sammenlignet med den tilgængelige predicted no-effect concentration (PNEC) for jord. For tungmetaller viste modellen, at ingen metaller ville nå PNEC-værdierne inden for tidsrammen på 100 år. Følgelig blev det fastslået, at metaller i slammet udgjorde en ringe risiko for jordorganismer. Men modellens estimater viste, at jordens koncentrationer af Cd, Hg, Cu og Zn, og til dels også Pb vil stige som følge af gentagen brug af spildevandsslam. Cadmium og Hg, samt Pb er af særlig interesse på grund af deres iboende toksiske egenskaber og en stigning er uønsket, selv hvis koncentrationer i jorden forbliver under PNEC værdier. Octylphenoler, nonylphenoler og LAS var de eneste forurenende stoffer, hvor PEC oversteg PNEC. Men disse er hurtigt nedbrydelige stoffer (t ½ i jord = 8-10 dage), hvor højeste koncentrationer blev fundet umiddelbart efter påføring af slam, efterfulgt af et hurtigt fald. Under hensyntagen til de usikkerheder, der findes vedrørende forekomsten, og stoffernes hurtige nedbrydning i jorden, blev det fastslået, at octylphenoler, nonylphenoler og LAS ikke giver anledning til væsentlig bekymring. Kun få PAH'er og PCB forventes at akkumulere med gentagen brug af spildevandsslam over en 100 års periode, og modelberegningerne viste, at koncentrationerne af disse stoffer ville være et stykke under PNEC-værdien, selv i slutningen af 100 års perioden. Alle de vurderede organiske forureninger blev vurderet til at udgøre en ringe risiko for jordmiljøet. Af de mere end 1400 lægemiddelsubstanser, som sælges i Norge, blev kun 14 vurderet til at kunne overstige cut-off-værdier på 100 eller 10 µg / kg jord efter slamspredning. For disse stoffer var der ingen PNEC værdier for stofferne i jord til rådighed. Jord-PNEC værdier for lægemidler blev derfor estimeret ud fra de akvatiske PNEC værdier. De estimerede jordkoncentrationer af lægemiddelstoffer var alle et godt stykke under de estimerede PNEC-værdier. Således blev lægemiddelstoffer i spildevandsslam vurderet til at udgøre en ringe risiko for jord-levende organismer. Potentialet for overførsel af metaller, organiske forurenende stoffer og lægemidler fra slam, som anvendes inden for de vedtagne regler, til vandmiljøet blev vurderet til at være uden betydning. Risikoen for bivirkninger for dyr enten via afgræsning eller fra foder fra slambehandlede marker vurderedes til at være negligibel for de vurderede forurenende stoffer. Dog vurderedes brug af spildevandsslam direkte på græsningsarealer uden efterfølgende nedpløjning til at være en undtagelse, som kan udgøre en risiko for unge dyr. De menneskelige indtag via de forskellige eksponeringsveje blev vurderet samlet set dvs. via drikkevand, plante og animalske produkter fra slambehandlede jorde. De estimerede koncentrationer af forurenende stoffer i jorden tyder på, at gentagen anvendelse af slam på en mark ved en 100 års periode vil føre til en stigning i jordkoncentrationer af visse tungmetaller som Cd og Hg. En konsekvens af denne akkumulering i jorden kan resultere i en uønsket forøgelse i human indtagelse af særligt Cd, men også Hg. Men øgningen i indtagelsen af metaller fra animalske fødevarer eller drikkevand som følge af brugen af spildevandsslam som gødning blev anslået til at Side 5 af 9

6 være meget lav (dvs. mindre end 5% af det anslåede nuværende samlede indtag), og dermed til at udgøre en ringe risiko. De organiske forureninger, der behandles i den norske risikovurdering nedbrydes enten i jorden eller bliver kun i ringe grad optaget af planter. Det norske studie vurderede derfor en beskeden stigning i humanindtag via kosten af organiske forurenende stoffer fra slambehandlet jord og at denne yderligere eksponering udgør en ringe risiko for forbrugerne. Det blev anset for usandsynligt, at antibakteriel resistens kan fremmes i jorden efter anvendelse af spildevandsslam som gødning. En undtagelse kan være en potentiel udvikling af resistens over for fluoroquinolon ciprofloxacin i jorden på grund af dets persistens. Risikovurderingen blev lavet for hvert enkelt kemikalie, da ingen metode til risikovurdering af blandingen i spildevandsslam er tilgængelig. De fleste af de anslåede eksponeringer var et godt stykke under PNEC koncentrationerne, hvilket gør enhver interaktion mindre sandsynlig, medmindre de forurenende stoffer har samme virkningsmekanisme. Gennemgang af organiske forureninger i slam og deres betydning for landbrugsgenanvendelse Smith, S. R. (2009). "Organic contaminants in sewage sludge (biosolids) and their significance for agricultural recycling." Philosophical Transactions of the Royal Society a-mathematical Physical and Engineering Sciences 367(1904): Smith (2009) gennemgik data for koncentration for organiske forureninger i spildevandsslam og vurderede konsekvenserne og betydningen for miljøet, menneskers sundhed og fødekæden, når slam bliver genbrugt på landbrugsjord som gødning. Det anføres, at i henhold til Europa-Kommissionen (EC, 2006) er der ikke registreret noget tilfælde af kontaminering af mennesker, dyr eller afgrøder som følge af brug af slam på landbrugsjord, i henhold til bestemmelserne i direktiv 86/278/EØF. På trods af den generelle overnationale støtte til genanvendelse af slam på jord, varierer accepten af denne praksis blandt de forskellige europæiske lande betydeligt og er faldet markant i nogle tilfælde. For eksempel har bekymringer om de potentielle konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet af potentielt giftige stoffer og skadelige mikroorganismer ført til forbud mod anvendelse af slam i landbruget i Schweiz, på trods af officielle udmeldinger om, at der ikke er nogen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at praksis er skadeligt på nogen måde. Menneskelige sundhedsrisici Smith (2009) vurderer at organiske forureninger udgør minimal risiko for den menneskelige fødekæde fra tilførsel af spildevandsslam. De mest giftige stoffer (f.eks dioxinet TCDD) kan ikke påvises i slammet. Disse forbindelser er også påvirket af en række mekanismer, der forhindrer overførsel til afgrøder og fødekæden i øvrigt, herunder: (i) hurtig fordampning og tab til atmosfæren, (ii) hurtig bionedbrydning og minimal eller ingen persistens, eller (iii) stærk adsorption af persistente forbindelser til jorden. Risikoen for menneskers sundhed via indtagelse af organiske forureninger fra afgrøder, der dyrkes på slambehandlet jord er minimal, på grund af fraværet af optagelse i afgrøden. I de senere år har de potentielle konsekvenser for fødekæden af persistente organiske forureninger i slam, herunder PAH'er, PCDD / F'er eller PCB, været af central betydning for landbrugsmæssig udnyttelse. Imidlertid har den internationale emissionskontrol overfor de vigtigste punktkilder for disse prioriterede persistente forbindelser reduceret deres forekomst i miljøet betydeligt og dermed også i Side 6 af 9

7 spildevandsbehandlingssystemerne. Således er atmosfærisk deposition og kredsløb af de i miljøet forekommende mængder de vigtigste kilder til PCB i slam, og dermed er koncentrationerne af dette historisk anvendte kemiske stof i slammet generelt det samme som det, der forekommer i baggrundsmiljøet. Antibiotikaresistens Muligheden for at slammet kan indeholde populationer af antibiotika-resistente bakterier og også sporkoncentrationer af antibiotiske forbindelser, som kan forårsage antibiotikaresistens har givet anledning til bekymring. Generelt er antibiotikaresistens en forbigående egenskab og forhøjede resistensniveauer i jorden forventes relativt hurtigt at vende tilbage til normale baggrundsværdier. Dette skyldes, at høje krav til vedligeholdelse af resistens vil give de resistente organismer en konkurrencemæssig ulempe hvorfor dæmpning af resistensen forventes at ske når trykket fra antibiotika fjernes. Anvendelse af slam i normale agronomiske mængder, sammenholdt med den relativt sjældne udbringning af slam på jord vil efter al sandsynlighed tillade naturlig dæmpning af antibiotika-resistente bakterier populationer i jord. Imidlertid bør en mikrobiologisk risikovurdering foretages for at bekræfte, at antibiotikaresistente mikroorganismer i slambehandlet jord udgør en ubetydelig risiko for menneskers sundhed. Usikkerheden om varigheden af antibiotikaresistens danner grundlag for udpegning af risiko for menneskers sundhed fra organiske forureninger uafklaret og derfor mulig. Se i øvrigt diskussionen om antibiotikaresistens under afsnittet om KU s fastliggende forsøg. Høstudbytte og jordens frugtbarhed Smith (2009) fandt ingen beviser for at slam-bårne organiske forureninger har en skadelig virkning på udbyttet eller mikrobielle processer i jord. Tidligere bekymringer om de potentielle konsekvenser af LAS på økologiske processer i jord er blevet yderligere belyst og har vist sig at være ubegrundede. Mens tilstedeværelsen af store koncentrationer i slam af visse bulk-kemikalier (såsom LAS) begrunder omhyggelig undersøgelse og vurdering af risiciene for miljøet, betyder det ikke nødvendigvis, at den udgør en fare for jordens økologiske miljø. Phthalater blev ikke fundet til at forårsage nogle væsentlige skadelige virkninger på jordens mikrobielle processer eller på jordens frugtbarhed. I almindelighed har bulk-forbindelser meget lav toksicitet og nedbrydes hurtigt i jorden. En række nye forbindelser blev identificeret i denne undersøgelse som havende en potentiel indvirkning på jordens mikroorganismer, og disse hører til den gruppe af kemikalier, der anvendes til personlig pleje, fx triclosan. Betydningen af disse kan begrunde yderligere efterforskning. På trods af det omfattende udvalg af organiske kemikalier, som kan være til stede i spildevandsslam, indikerer det ekspanderende eksperimentel evidensgrundlag (bestående af 147 artikler i denne gennemgang), at disse ikke udgør en begrænsning for den landbrugsmæssige anvendelse af spildevandsslam. Dette synspunkt er baseret på en teknisk evaluering af forholdene, som baseres på fremkomsten af: a) effektive kildekontrolforanstaltninger og små koncentrationer af persistente forurenende stoffer i slam, b) på stoffernes biologiske nedbrydning og opførsel i jord, c) den ubetydelige optagelse i afgrøder, samt at d) anvendelsespraksis for slam sigter på at minimere de potentielle virkninger af organiske forureninger i slam på jordkvalitet, menneskers sundhed og på miljøet. Konsensus er derfor, at der ikke synes at være noget videnskabeligt rationale for numeriske grænser for organiske forureninger i kvalitetssikringssystemer for den landbrugsmæssige anvendelse af spildevandsslam. Endvidere er den kemiske kvalitet af slam under løbende forbedring, og koncentrationer af potentielt skadelige og persistente organiske forbindelser er tæt på baggrundsniveauet. Således vurderes genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord til ikke at være begrænset af de koncentrationer af organiske fremmedstoffer, der findes i moderne slam. En Side 7 af 9

8 række spørgsmål, der sandsynligvis ikke vil være substantielle for landbrugsanvendelse, kræver yderligere undersøgelser og omfatter: (i) virkningerne af chlorparaffiner på fødekæden og menneskers sundhed, (ii) risikovurdering af blødgøreren di (2-ethylhexyl ) phthalat, et bulkkemikalie til stede i store mængder i slam, (iii) den mikrobiologiske risikovurdering af antibiotikaresistente mikroorganismer i spildevandsslam og slampåvirket landbrugsjord, og (iv) den potentielle betydning af personlig-plejeprodukter (f.eks triclosan ), lægemidler og hormonforstyrrende stoffer i slam på jord og for menneskers sundhed. Gennemgang af nye organiske forureningskomponenter i slam og vurdering af internationale forskningsprioriteringer for den landbrugsmæssige anvendelse af slam Clarke, B. O. and S. R. Smith (2011). "Review of 'emerging' organic contaminants in biosolids and assessment of international research priorities for the agricultural use of biosolids." Environment International 37(1): Forfatteren af den førnævnte artikel, publicerede senere en gennemgang specielt af 'nye' organiske forureninger (Clarke og Smith, 2011). Af de 50 millioner kemikalier, der er opført i Chemical Abstracts Registry, er cirka kemikalier registreret hos Det Europæiske Kemikalieagentur til industriel brug. Clarke og Smith (2011) identificerede fremtidige forsknings- og overvågningsprioriteter baseret på følgende 5 kriterier: 1) miljømæssig persistens i jordmiljøet (> 6 måneder), 2) muligheden for humansundhedspåvirkninger som følge af tilførsel af slam; 3) dokumentation for eller sandsynlighed for bioakkumulering i mennesker eller miljøet. 4) dokumentation for økotoksicitet, og 5) evt. mangel på empiriske data og mangel på viden om tendenser for det forurenende stof i slam internationalt. De fandt, at to kemiske stofklasser var særligt relevante at undersøge yderligere. Det er de perflourinated kemikalier (PFC'er) og polychlorerede alkaner (PCA er). PFC er giver anledning til en vis bekymring, eftersom de er blevet påvist i humant blod og i miljøprøver over hele verden. De har en unik kemi sammenlignet med andre persistente organiske forureningsstoffer (POP s), der giver dem en vis grad af vandopløselighed, hvorfor der er en forøget risiko for eksponering gennem alle eksponeringsveje (vandforurening, planteakkumulering og akkumulering i græssende dyr). PCA er blev fundet i relativt høje koncentrationer i slam (gennemsnitlig koncentration 1800 mg kg - 1 tørvægt). Sammenligning af koncentrationerne af disse forbindelser til PCB og PCDD / F'er viser, at PCA-indholdet i slam er tre størrelsesordener højere end fx PCB-værdier og begrunder derfor yderligere undersøgelser af betydningen af PCA i slam. Mens genanvendelse af slam på landbrugsjord er internationalt anerkendt som den mest bæredygtige løsning for håndtering af spildevandsslam fra byspildevand, er der fortsat behov for årvågent at vurdere betydningen og konsekvenserne af 'nye' organiske forureninger i slam, for at sikre den langsigtede bæredygtighed af denne form for anvendelse. Jensen J., Magid J., Ingvertsen S.T (under trykning). Risk evaluation of five groups of persistent organic contaminants in sewage sludge. Miljøstyrelsen Projekt har haft til formål at belyse eventuelle risici for jordbundsorganismer. De undersøgte stoffer inkluderer brommerede flammehæmmere, lægemidler, muskstoffer, polyflourerede stoffer samt PCB. Ved hjælp af den anbefalede model i REACH under EU s program for risikovurdering af nye og eksisterende industrikemikalier er en forventet og langsigtet koncentration i landbrugsjord beregnet på baggrund af relative worse-case input. Afhængig af datamaterialet anviser risikovurderingsproceduren i REACH en minimum margin på en faktor mellem den Side 8 af 9

9 forventede koncentration i jorden og den koncentration, hvor der ikke er konstateret en effekt for at udelukke en risiko. Hvis datamaterialet er snævert og ufuldstændigt, er usikkerheden større, og derfor påkræves en sikkerhedsmargen på minimum 1000, mens den for et fuldt datasæt (økotoksikologiske langtidsstudier fra tre trofiske niveauer) nedsættes til 10. Generelt kan det siges, at jo større en sikkerhedsmargin, jo mindre er sandsynligheden for, at en normal landbrugsmæssig anvendelse af spildevandsslam udgør en miljørisiko. Alle stofgrupper er fundet i dansk slam, men typisk i koncentrationer, som ligger under de fleste europæiske og amerikanske målinger. Fire af disse: PCB, lægemidler, muskstoffer og bromerede flammehæmmere udgør med stor sandsynlighed ikke et miljøproblem for jordbundsorganismer, afgrøder og andre planter i relation til spildevandsslam. Under antagelse af langtidsanvendelse af slam med de højeste danske målte koncentrationer af polyflourerede forbindelser er sikkerhedsmargin for de polyflourede stoffer på grænsen af hvad EU anbefaler i deres retningslinjer under REACH-programmet. Det vil derfor være relevant at undersøge disse stoffers faktiske virkning nærmere i langtidsforsøg, med henblik på at mindske den usikkerhed, der foreligger om stoffets indflydelse. Referencer 1. Eriksen,G.S., Amundsen,C.E., Bernhoft,A., Eggen,T., Grave.K, Halling-Sørensen.B., Källqvist, T., Sogn,T., Sverdrup,L. Risk assessment of contaminants in sewage sludge applied on Norwegian soils. Panel on Contaminants in the Norwegian Scientific Committee for Food Safety pp. 2. Smith, S. R. (2009). "Organic contaminants in sewage sludge (biosolids) and their significance for agricultural recycling." Philosophical Transactions of the Royal Society a-mathematical Physical and Engineering Sciences 367(1904): Clarke, B. O. and S. R. Smith (2011). "Review of 'emerging' organic contaminants in biosolids and assessment of international research priorities for the agricultural use of biosolids." Environment International 37(1): Jensen J., Magid J., Ingvertsen S.T (under trykning). Risk evaluation of five groups of persistent organic contaminants in sewage sludge. Miljøstyrelsen 5. Poulsen,P.H.B., Magid,J.,Luxhoi J, de Neergaard A., 2012a. Effects of fertilization with urban and agricultural organic wastes in a field trial - Waste imprint on soil microbial activity.. Soil Biology & Biochemistry In press 6. Poulsen,P.H.B, Al-Soud, W.A., Bergmark, L., Magid, J., Hansen L.H., Sørensen S.J. 2012b. Effects of fertilization with urban and agricultural organic wastes in a field trial - Prokaryotic diversity investigated by pyrosequencing. Soil Biology & Biochemistry In press 7. Sunstein C, Laws of Fear: Beyond the Precautionary Principle (2005), Cambridge University Press, 248 pp. Side 9 af 9