30 Databaser opsamling, analyser og anvendelse

Transkript

1 30 Databaser opsamling, analyser og anvendelse A. Projektperiode Projektstart: Januar 2008 Projektafslutning: December B. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets overordnede formål er at optimere dataopsamlingen og anvendelsen samt øge mulighederne for dataanalyse og udnyttelse mellem de forskellige aktører og på tværs af de forskellige it-systemer og centrale databaser, der findes i relation til landbrugserhvervet. Gennem projektet har Landscentret arbejdet med at konsolidere, videreudvikle og lette tilgængeligheden til vores eksisterende databaseløsninger som grundlag for dokumentation, rådgivning, benchmarking, videndeling, analyser, forskning og certificering bredt i hele erhvervet. Der er både tale om faglige afklaringer med relevante samarbejdsparter og tekniske tilpasninger af systemerne, der sikrer en bedre integration. Endvidere er en del af projektets midler anvendt til indsamling og kvalitetssikring af data vedrørende de økonomiske forhold på landbrugsbedrifterne til brug for videre analyse og tolkning bredt i hele erhvervet. C. Projektets faglige forløb C.1 Projektforløbet Der er gennem projektperioden gennemført nedenstående aktiviteter inden for de forskellige databasesystemer: Dansk Markdatabase Databasestrukturen for Dansk Markdatabase er blevet udbygget og forbedret i hele projektperioden. Herudover er der sket en kontinuerlig fejlsøgning og fejlretning, når dette har været nødvendigt i projektperioden. De eksisterende webservices er i 2008 blevet tilpassede og udvidede, så de teknisk er ajourførte i forhold til samarbejdsparternes efterspørgsel efter dataadgang. Der er endvidere beskrevet og efterprøvet en supplerende backupmetode. Den nye backup gør det muligt for den enkelte bruger af databasen at gemme et snapshot af data til brug for en eventuel senere backup på enkeltbedrift niveau. Fuldmagtssystemet er i forbindelse med registreringer i Timejournal Online blevet udvidet, således at fuldmagter nu kan udstedes til mere specifikke udsnit af data. Der findes pt. tre åbne standarder for dataudveksling på plantesiden. Dataformaterne AgroXML og F.O.D.M er i projektet analyseret for deres anvendelighed set i forhold til ISO Der er i projektet desuden gennemført hovedparten af et meget stort udviklingsarbejde, der går ud på at sikre, at alle internetapplikationer kan integreres med det kommende SSO brugerstyringssystem. Databaseadministrationssystemet er videreudviklet, så det nu er muligt at udtrække kundeoplysninger på centerniveau. Landscentret har i hele projektperioden serviceret primært landmænd i opstart og brug af software, der bygger på data i Dansk Markdatabase. Endelig har Landscentret videreudviklet en række landmandsrettede elementer i registreringsværktøjet Mark Online. I 2008 har vi gennemført følgende aktiviteter: 1

2 Den grundlæggende it-arkitektur i databasen er gjort serviceorienteret ved at dele den i et datalag og et data adgangslag kaldet DCF-Services. Udviklet en række web-services til hentning og indlæsning af data med inseminørernes lommepc som første applikation. Tilknyttet den nye fælles brugerdatabase og system til brugerstyring til DCF-Services Omdannet prototype på datakommunikations klient til en færdig klient kaldet DCC (DCF communication component) - en klient, der sikrer tovejs datastrøm mellem procesudstyr og DCF-Services. Udarbejdet engelsksproget dokumentation af grænsefladen til eksterne brugere af webservices og DCC. Præsenteret den nye åbne grænseflade for kvægbrugets leverandører af procesudstyr og software. Udvidet og moderniseret sygdomskoderne med mulighed for at registrere sværhedsgrad af sygdomme som f.eks. klovlidelser. Udviklet og udbudt en ny service Beskedservice hvor s brugere kan tilmelde sig til at få tilsendt en SMS eller mail, når der f.eks. er indløbet nye mælkeanalyser eller analyser vedr. paratuberkulose. Gennemført en såkaldt instrumentering af databasen og Dyreregistrering, hvilket gør os i stand til at udpege og optimere de mest belastende procedurer og dermed øge performance. Dataopsamlingen er foregået i et tæt samspil med de lokale økonomikontorer. Såvel opsamling, kvalitetssikring og anvendelse er foregået i tæt samspil med de lokale kontorer. Desuden har der været et nært samspil med Fødevareøkonomisk institut omkring dataopsamling og analyser. Det foregår et fortsat voksende samspil mellem dataopsamling og bearbejdning med Dansk Kvæg, og Landscentret, Planteproduktion med henblik på fælles opsamling og integration af data, der går på tværs af fagretningerne. Dette giver mulighed for høj og ensartet kvalitet i datagrundlaget bedre analysegrundlag og dermed bedre analyser og anvendelse af data, idet de økonomiske og tekniske data fra bedrifterne er afstemte. Dette tværgående arbejde med data fra bedrifterne giver mulighed for et unikt analysegrundlag i mange sammenhænge såvel ved benchmarking, analyser på sektor niveau samt ved mere forskningsprægede opgaver. Dataopsamlingen er foregået efter planen og kvalitetssikringen af data har et niveau så validiteten og dermed anvendelsen af data har en høj værdi. Kvantumsmæssigt var målet data fra bedrifter, og vi fik data fra bedrifter, hvilket var meget tilfredsstillende. Dataene har også haft en kvalitet, så den ønskede anvendelse til benchmarking og analyser var muligt. Der har igennem hele projektperioden været arbejdet med at udvikle de generelle komponenter, som er en vigtig del af en SOA-arkitektur, og som muliggør en tættere integration og nemmere adgang til databaserne via services for alle interesserede samarbejdsparter. Der er arbejdet med tilpasning af den centrale brugerdatabase inden for følgende områder: Udvikling af generelle komponenter til Federated sikkerhed, som kan give SSO (Single Sign On) mellem de applikationer, der anvender komponenterne. Federated sikkerhed er baseret på standarder og 2

3 benytter SAML-tokens til at videregive rettigheder og brugeroplysninger fra den fælles brugerdatabase. SAML-standarden anvendes også af det offentlige, hvorved muligheden for at skabe sammenhæng til offentlige systemer forenkles. Endvidere er der arbejdet med udvikling og implementering af værktøjer til overvågning og vedligehold af brugeroplysninger på tværs af fagsystemer. C.2 Udbytte af projektet Dansk Markdatabase Tilpasningerne i datastrukturen og ændringerne er primært initierede for at kunne honorere de nye udnyttelsesmuligheder, der er opstået i projektet bl.a. gennem videreudviklingen af webservices. CRM-systemet Kontorløsning, Softwareproducenten Brugerdata og FødevareErhverv anvender pt. de udviklede web-services. Herudover pågår en løbende dialog med andre samarbejdsparter om dataudveksling med Dansk Markdatabase. Dansk Markdatabase har hele tiden været omfattet af en generel backup. Den generelle backup gælder dog hele databasen, hvorfor det ikke hidtil har været muligt for den enkelte bruger at genetablere data, som brugeren ved et uheld selv er kommet til at slette. Den i projektet beskrevne og efterprøvede metode til data recovery gør det nu muligt at genetablere slettede data på enkeltbedrift niveau. Fuldmagter kan nu specificeres, så en medarbejder kun ser dele af data. Dette er af stor betydning, når databasen anvendes som grundlag for timeregistreringer på medarbejderniveau. Hverken AgroXML eller F.O.D. M viste sig at være bedre bud på dataprotokoller på nuværende tidspunkt. Dermed er ISO-standarden fortsat det eneste åbne dataformat, der anvendes i kommunikationen med Dansk Markdatabase. Alle de planterelaterede internetbaserede applikationer vil fremover være kompatible med det nye SSO login-system. Herved sikres det, at brugeren kun skal logge på en gang og ikke mindst, at det bliver muligt at udveksle og udnytte data på tværs af diverse platforme, eksempelvis mellem og Dansk Markdatabase. Udvidelsen af brugeradministrationsværktøjet sikrer, at centrene altid har fuldt overblik over hvilke landmænd, der har adgang til hvilke it-applikationer. Herved sikres landmændene mulighed for at få en mere aktuel og personlig rådgivning. Den løbende videreudvikling af planlægnings- og registreringsværktøjet Mark Online samt assistancen til både landmænd og deres rådgivere, har været med til at sikre en stadig stigning i brugen og anvendelse af Dansk Markdatabase. Ved udgangen af 2008 indeholder databasen således detaljerede mark- og dyrkningsoplysninger for mere end 1,45 mio. ha, hvilket åbner for en række nye muligheder for at udveksle, sammenstille og analysere på udvalgte data fra sammenlignelige bedrifter med sigte på at forbedre produktionsgrundlaget for planteavlen. Projektet har resulteret i, at vi i første kvartal af 2009 kan åbne for online kommunikation mellem og eksternt software og procesudstyr med samme datakvalitet og sikkerhed som via Dansk Kvægs egne applikationer. Dermed får brugerne valgfrihed i forhold til hvilket software, de vil bruge til registrering og præsentation af deres data i. Det 3

4 betyder, at vi kommer tættere på visionen om, at alle data kun skal registreres én gang og så vidt muligt opsamles automatisk, og at data er til rådighed, hvor og når der er brug for dem. De første seks virksomheder er allerede i gang med at udvikle deres applikationer til at kunne udnytte den nye kommunikationsadgang. Mange landmænd har tilmeldt sig beskedservice, så de får besked, så snart der er nye data inden for udvalgte områder. Det betyder, at de ikke behøver at tjekke det forgæves, og at de kan reagere hurtigst muligt på den nye information. Ændringen af sygdomskoderne i databasen betyder, at systemet nu kan modtage registreringer af klovlidelser og andre sygdomme efter sværhedsgrad, hvilket vil give et meget bedre grundlag for at sætte ind over for problemerne for landmanden og hans rådgivere. I fjerde kvartal har vi opnået en målbar reduktion af CPU-belastningen på databaseserveren gennem vores indsats over for de mest belastende procedurer. Det betyder, at vi har fået forlænget serverens levetid uden at skulle investere i mere regnekraft. Der er indsamlet og kvalitetssikret økonomiske data fra bedrifter i databasen med alle relevante økonomiske og tekniske oplysninger. Landmændene har mulighed for at få foretaget en benchmarking af deres økonomiske formåen på deres bedrift i forhold til andre tilsvarende bedrifter. Rådgivere har mulighed for at foretage en bedre økonomisk rådgivning, idet de har viden om økonomiske og tekniske forhold på tilsvarende bedrifter til rådighed. Såvel landmænd, rådgivere samt forskere kan holde sig ajour med den økonomiske indtjening koblet med produktionstekniske forhold på bedrifter inden for de forskellige driftsgrene. Den økonomiske database og de tilhørende anvendelsesfaciliteter er opbygget, så der er en let og hurtig adgang til bearbejdet data i en given situation, således at beslutningsgrundlag for landmænd giver mulighed for at træffe bedre styringsmæssige beslutninger. De fælles komponenter, der understøtter mulighederne for SingleSignOn og Federaded Sikkerhed, baseret på brugernes eksisterende brugernavn/adgangskode til landmand.dk er sat i produktion i januar måned 2009, og de første applikationer anvender allerede disse muligheder. I løbet af 2009 forventes størstedelen af vores webbaserede løsninger at basere sig på disse komponenter. D. Offentliggørelse vedr. projektet Dansk Mark database Dansk Markdatabase kan tilgås via Endvidere er systemet demonstreret på Agromek i januar og november 2008 samt på Plantekongressen Generelt bliver resultaterne f.eks. i form af performance, datasikkerhed og nye registreringsmuligheder tilgængelig for alle brugere af og de tilknyttede applikationer. Leverandører af procesudstyr og managementsoftware inden for sektoren har på møder og via post fået præsenteret den nye standardiserede og serviceorienterede grænseflade, som de kan trække på. Der er skrevet en omfattende dokumentation af løsningen, som sendes til de firmaer, der er interesseret. På Dansk Kvægs kongres i februar 2009 præsenteres de nye muligheder for datakommunikation med for de deltagende landmænd. Bilag og præsentationer fra mødet er offentliggjort på

5 2009.htm. Anvendelsen af de økonomiske data er sket i forbindelse med publikation af en lang række pjecer, artikler og analyser. Data anvendes desuden i en række benchmarking-værktøjer, som anvendes i forbindelse med, at den enkelte landmand vurderer egen bedrift i forhold til andre. Desuden anvendes data løbende i forbindelse med kurser og foredrag over for landmænd og rådgivere. Datagrundlaget anvendes endvidere af Fødevare Økonomisk Institut og bliver stillet til rådighed for studerende. I dette projekt etableres samtidig datagrundlaget, som er forudsætning for de mange økonomiske analyser og resultater, der er offentliggjort i projektet Rådgivning med afsæt i Økonomidatabasen Resultater er offentliggjort i artikel på: Promilleafgiftsfonden (ordinære promillemidler og CO2-midler). E. Projektansvarlig Peter Enevoldsen, tlf , pee@landscentret.dk 5