Hvert bestyrelsesmedlem har en personlig stedfortræder/suppleant, som er Erik Jensen, Annelise Wandal og Lars Serritslev

Transkript

1 1 Ulvshale-Fællesskov Digelag generalforsamling Formandens beretning 1. Præsentation af bestyrelsen Jan Petersen, kasserer, Bjarne Jensen, Kirsten Overgaard, formand Hvert bestyrelsesmedlem har en personlig stedfortræder/suppleant, som er Erik Jensen, Annelise Wandal og Lars Serritslev Digelaget har to rådgivere tilknyttet laget: Landinspektør Malmskov, som en gang årligt gennemgår vores område for om-til og nybygninger og ansætter det bidrag, som skal betales til katastrofefonden over 10 år. Rådgivende ingeniør Svend Aage Sørensen, som bl.a. fører tilsyn med de lollandske diger. Vordingborg kommune er tilsynsmyndighed, og Kystdirektoratet er den overordnede bestemmende myndighed. 2. Stævning mod Ulvshale-Fællesskov Digelag I årets løb er jeg blevet meget klogere på Digelagets historik, og det skyldes, at Odd Norbom, Ulvshalevej 128 via sin advokat i september 2012 stævnede Ulvshale-Fællesskov Digelag. Stævningens påstand var primært, at Digelaget skulle forlænge bølgebryder nr. 2, som er den bølgebryder, der ligger ud for Norboms ejendom, således at bølgebryderens længde kommer til at svare til de 3 forlængede bølgebrydere i området. Subsidiært var påstanden, at Digelaget skulle fjerne de opsatte bølgebrydere ud for Digelagets område. Til at varetage Digelagets interesser engagerede vi advokat Bent Ellegård, Stege. Omkring Odd Norboms status i forhold til Digelaget, er det således, at hans ejendom ligger på det areal, som kaldes øen. Dette område ligger højere end det omliggende område. Det er en moræneklump. Oprindeligt har ejendommene på øen derfor ikke bidraget til Digelaget, og Digelagets vedligeholdelsespligt har ikke omfattet kystlinien langs den pågældende kyststrækning. Der er heller ikke noget dige foran de respektive ejendomme.

2 2 Men en landvæsenskommissionskendelse i 1980 har imidlertid inddraget ejendommene på øen under Digelagets interesseområde. Derfor er Odd Norbom og de øvrige grundejere på øen i dag interessenter i Digelaget med samme rettigheder og forpligtigelser, som de øvrige ejere inden for Digelagets interessegrænse. I 1995 blev der opført de 5 bølgebrydere. De virkede ikke efter hensigten, og i 2004 ansøgte Digelaget derfor Kystdirektoratet om at måtte forlænge bølgebryder nr. 2, 3, 4 og 5 med hver 40 meter. Bølgebryder nr. 2, som ligger ud for Odd Norboms ejendom, blev dog ikke forlænget. I dag kan vi se, at det har været en stor succes at forlænge bølgebryder 3, 4 og 5, idet de har samlet masser af sand, og området har fået en stor dejlig sandstrand og hele digeanlægget er rigtig godt beskyttet mod havet. I forbindelse med generalforsamlingen i 2012 tilkendegav generalforsamlingen, at bestyrelsen kunne arbejde videre med bl.a. en eventuel forlængelse af bølgebryder nr. 2. Og netop den omstændighed, at generalforsamlingen i 2012 gav bestyrelsen mulighed for at arbejde videre med kystbeskyttelsen herunder en eventuel forlængelse af bølgebryder nr. 2, har bevirket, at Digelagets advokat og Odd Norboms advokat med dommerens mellemkomst har indstillet sagen indtil denne generalforsamling. Odd Norboms advokat vil genoptage sagen, såfremt generalforsamlingen ikke indstiller en vedtagelse af forlængelse af bølgebryder nr. 2. Bestyrelsen opfatter ikke dette som en trussel, men som en konstatering. Mange papirer er blevet gennemtrawlet, mange tidligere bestyrelsesmedlemmer er blevet kontaktet og indtil videre fylder sagen et par A-4 mapper. Som det fremgår at bestyrelsens forslag, fremsætter vi forslag om, at forlænge bølgebryder nr. 2, ikke på grund af Norboms sagsanlæg, men fordi vi betragter det som - en færdiggørelse af det anlæg, som tidligere bestyrelser iværksatte i 1995 og 2004, - og fordi en forlængelse af bølgebryder 2 incl. sandfordring vil være til gavn for hele området - det vil medvirke til beskyttelse af digeanlægget uden for ø-området - det vil igen være muligt at færdes langs hele vores kyststrækning - og endelig fordi omkostningerne til projektet vil være reduceret, når det foregår i sammenhæng med projektet langs Kristtjørnvej. 3. Overkørsler og skiltning. Ved Bøndernes vej og ved Husmændenes vej er der to overkørselsramper, som bl.a. kan anvendes, når man skal have sin båd i vandet. Disse to overkørselsramper skal vedligeholdes af Vordingborg kommune.

3 3 Den nyeste aftale omkring overkørslerne blandt mange med kommunen er, at her omkring april måned 2013 bliver overkørslerne bragt op i kotehøjde med stabilgrus. Som tilstanden er nu, fungerer overkørslerne nærmest som sluser for vandet. Hvis man kører lige ud ved svinget på Ulvshalevej fortsætter man ud til en overkørselsrampe, og denne rampe var tidligere beregnet til, at redningsbåden kunne sættes i vandet. Imidlertid er redningsbåden forsvundet, og det samme er rampen. Da havet har ædt sig ind i brinken ved Ulvshalevej-rampen, og overkørslen er forvandlet til en stejl skrænt, har kommunen sat et par kraftige rørbøjninger op, således at man ikke kører eller går direkte ud i den blå luft. Jeg håber, at generalforsamlingen er tilfreds med den valgte løsning. Nogle forbudsskilte er blevet slidte, og en grundejer har ønsket et forbudsskilt udskiftet. Men inden en eventuel udskiftning af eksisterende skilte vil bestyrelsen gerne have mulighed for at gennemtænke skiltningen specielt de meget høje skilte, som ikke pynter i landskabet og overveje hvorledes man på den mest venlige måde vejleder sommerhusejerne og områdets gæster om, hvor de må færdes. 4. Renovering og opretning af nordre dige fra Klitrosevej til Husmændenes vej. Til punktet omkring renoveringen og opretningen af Nordre dige fra Klitrosevej til Husmændenes vej vil jeg indledningsvis sige, at Digelagets bestyrelse repræsenterer ca. 800 interessenter i Digelagets område, og at opgaven bl.a. er at vedligeholde og styrke digerne, således at der ikke sker digegennembrud. I vedtægterne står der bl.a., at bestyrelsen på tidssvarende måde skal forny og styrke digerne. Et digegennembrud er en katastrofe for alle ligegyldigt om man har hus i 1. række eller 5. række. Faktisk er det mere alvorligt, jo længere væk fra diget man har sin ejendom, idet terrænet falder fra 1. til 5. række, og vandet naturligt søger de lavestliggende områder. I vedtægterne, som i sin grundform stammer tilbage fra 1877, er der angivet en række minimumsdimensioner for diget, herunder at kronekoten dvs. digets højde over daglig vande skal have en højde på mindst 3,30 m. At diget skal have en højde på mindst 3,30 m betyder altså, at der ingen øverste grænse er for digets højde. Diget må ifølge vedtægterne således være eksempelvis 5 m. høje. For øvrigt har diget fra Husmændenes vej ud til Klosterskov en gennemsnitshøjde på 3,90 m varierende fra 3,55 m til 4,37 m. Dvs. op til én meter over minimumshøjden. Med andre ord siger vedtægterne intet om, hvor højt diget kan være. Derimod angiver vedtægterne, hvilken højde diget mindst skal have. At der intet sted er angivet en max højde for diget, skyldes at man skal kunne dimensionere diget i forhold til vandstand, bølgepåvirkning osv.. Og vi ved jo alle

4 4 sammen, at pga. klimaforandringer skal diget forhøjes. Ikke lige her og nu, men på sigt. De kvalificerede bud lige nu siger mellem en halv og en hel meter. I min gennemgang af arkivalier omkring Digelaget stødte jeg på det første af flere breve til de grundejere, som har grunde op til diget. I november 1991 blev det af Landskabskontoret i Storstrøms amt påbudt, at træer og buske på digets arealer skulle fjernes, men der er ikke konsekvent fulgt op på Storstrøms amts påbud i årenes løb. Men jeg ved, at der på tidligere bestyrelsers foranledning for år tilbage blev fældet træer langs Kristtjørnvej, men ikke langs Fællesskov Strandvej. Desværre var der i forbindelse med digerenoveringen en enkelt grundejer, som ikke ønskede at fjerne sine træer fra digets arealer, hvilket forsinkede påbegyndelsen af renoveringen af diget fra Klitrosevej til Husmændenes vej, og vi måtte gøre brug af reglen om at lade arbejdet udføre på grundejerens regning, og regningen opkræves efterfølgende via ejendomsskatten. Et enkelt træ er ikke blevet fjernet. Et egetræ, som står ud for Klitrosevej, står stadig. Ikke på selve diget, men på det tilgrænsende areal. Efter kommunens vurdering ville det være mere skadeligt at fjerne det end lade det stå. I oktober måned 2012 startede renoveringen af diget, og Møns Entreprenørservice afleverede arbejdet 12. december 2012, og her kunne bestyrelsen ved nivellering konstatere, at diget var for højt i forhold til den beslutning, der blev truffet på generalforsamlingen i Her blev det besluttet, at diget skulle bringes i minimumskote på 3,30 m. Desuden kunne vi konstatere, at skråningen ud mod havet digeteknisk var for stejl. 5 dage efter den 17. dec. - blev der holdt møde med deltagelse af ingeniør Svend Aage Sørensen, Vordingborg kommune, entreprenøren og digelagets bestyrelse, og det blev aftalt, at i marts/april 2013 når frosten var af jorden, skulle entreprenøren bringe diget ned i kote 3,30 m med et tillæg på 20 cm.. De ekstra 20 cm. er lagt på for at tage højde for, at diget sætter sig. Primo januar blev der sendt en orientering til den gruppe af grundejere i 1. række på Fællesskov Strandvej, som skriftligt havde sendt mange klager over digets højde. Desuden blev orienteringen lagt ud på Digelagets hjemmeside. I orienteringen blev det meddelt, at entreprenøren ville bringe diget ned i højde 3,30 plus 20 cm. i marts/april 2013, når frosten var af jorden. For at sikre os, at renoveringen af diget var i overensstemmelse med gældende lovgivning, rettede vi henvendelse til Kystdirektoratet, som i januar 2013 skriver at for at tage hensyn til sætninger og slid i fremtiden er digekronen givet en overhøjde på 20 cm. Som følge heraf er bagskråningen blevet lidt stejlere. Da der er tale om almindelig vedligeholdelse af diget, kan Kystdirektoratet godkende de pågældende ændringer af digeprofilet.

5 5 Entreprenøren har i uge 15 færdiggjort arbejdet, og ingeniør Allan Schmidt fra Vordingborg kommune (som er tilsynsmyndighed) har ligeledes i uge 15 nivelleret diget, og Vordingborg kommune har således også godkendt renoveringen af diget fra Klitrosevej til Husmændenes vej. 5. Diget fra Husmændenes vej til enden af Kristtjørnvej. Diget fra Husmændenes vej til enden af Kristtjørnvej blev iflg. mine kilder renoveret for godt 30 år siden. Der blev lagt sten ud foran diget, og der blev vistnok også lagt yderligere asfaltbelægning op ad diget. Digelaget havde på det tidspunkt ikke de fornødne penge til at betale udgiften, hvorfor hver grundejer blev opkrævet kr. Diget trænger igen til renovering. Asfalten er under nedbrydning, havet vælter rundt med stenene, og når vinden er på, står vandet halvt op ad trapperne, og stranden er gennem de sidste 10 år forsvundet mere og mere, og følgelig er diget under stærkt angreb fra vand og bølger. Netop strandens forsvinden giver et vældigt pres på diget, idet der ingen strand er til at tage kraften af bølgerne. En grov vurdering indikerer, at på strækningen fra Kristtjørnvej til Husmændenes vej forsvinder der hvert år 1000 m3 materiale. I oktober 2012 blev der lavet en gennemgang af hele diget langs Østersøen med deltagelse af Vordingborg kommune, Kystdirektoratet, Sv. Aage Sørensen og digelagets bestyrelse med henblik på at diskutere forskellige modeller til afhjælpning af problematikken. Resultatet blev, at vi peger på en løsning, som indebærer sandfodring suppleret med 3 bølgebrydere, hvor bølgebryderne skal anskues som en forsinkelse af presset på diget, og desuden skal stenene holde på sandet. Sandet betyder også, at bølgerne får et areal hvor de kan løbe kraften af, hvilket igen betyder, at presset på selve diget skulle bortfalde. Tillægsgevinsten ved at sandfodre og lægge bølgebrydere ud er, at sandstranden kommer tilbage, og at det vil blive muligt at færdes langs stranden på hele kyststrækningen. Svend Aage Sørensen vil forelægge projektet, når vi i dagsordenen kommer til bestyrelsens forslag. Ligeledes vil kasserer Jan Petersen forelægge finansieringen af kystsikringsprojektet. 6. Økonomi Som I kan se af regnskabet har Digelaget omkring 3 mil. kr. stående på driftskontoen og godt 6 mil. kr. stående i katastrofefonden. I 2006 da jeg startede i Digelagets bestyrelse var der et indestående på godt 1 mil. kr. på driftskontoen og ca. 3.5 mil. kr. i katastrofefonden, i alt 4,5 mil. kr..nu har vi en samlet formue på 9 mil. kr., så det betyder altså, at formuen er blevet fordoblet på omkring 7 år.

6 6 Bestyrelsen har været offensiv i forhold til køb af obligationer, men desværre udtrækkes 5% obligationerne i stigende grad. De udtrukne obligationer har vi geninvesteret i banker med høj rente, dog ikke mere end kr. i hver bank, som er det beløb man er sikret, hvis banken skulle krakke. En rigtig god indtægt har også været de bidrag, som grundejerne betaler i forbindelse med om- til og nybygning. Men da lysten til at bygge nyt eller bygge til er stærkt faldende, kan vi ikke forvente samme stigning i bidrag fra grundejerne. Derimod vil bidraget falde, og det samme vil også vores indtægter. Men hvis der igen kommer gang i byggeriet vil Digelagets indtægter også stige. Men summa summarum Digelaget har pt. en meget sund økonomi, som gør det muligt at lave større investeringer uden at tømme kassebeholdningen. Hvis bestyrelsens forslag til Kystsikring vedtages, og vi således låner 2.8 mil. af os selv (katastrofefonden), er vi kapitalmæssigt på samme niveau som i 2006, nemlig med et indestående på ca. 3.5 mil. kr. i katastrofefonden. Og derfor har bestyrelsen ingen betænkeligheder med at iværksætte et kostbart projekt, da vi stadig har en pæn kapital stående. Og vigtigst af alt, vi skal ikke bede den enkelte grundejer om at betale et større beløb, som ved renoveringen for 30 år siden. 7. Afslutning Min beretning er bygget op omkring 6 punkter, og for at vi kan få en konstruktiv og struktureret debat, vil jeg bede jer om, at debatten foregår punkt for punkt.