1. juli Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune Østre Skole

Transkript

1 1. juli 2013 Lokal kvalitetsrapport Skoler i Ikast-Brande Kommune

2 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Personalefravær - undervisning Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Kompetenceudvikling IT i undervisningen Samarbejdet skole og SFO Forældretilfredshedsundersøgelser Elevernes trivsel Medarbejdernes trivsel Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Side 2 af 57

3 SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Indsatsområder SFO Trivselsundersøgelse - personale Skolebestyrelsens høringssvar Bygninger og faciliteter Udvikling af læringsmiljøer Værdigrundlag Appendiks A: Nøgletalssamlinger Side 3 af 57

4 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer En del af skolens bygningsmasse stammer fra Skolen blev bygget traditionelt efter datidens målestok med fag- og klasselokaler langs med lange gangarealer. På nuværende tidspunkt har vi 32 klasselokaler af varierende størrelse. De mindste er ca. 42 m2, og de største er ca. 70. Af vore 32 klasselokaler, er de 23 hjemlokaler for vore almenklasser, tre lokaler "huser" vore specialklasser, tre er hjemsted for baserne, to er indrettet som grupperum og et er indrettet som motionsrum i henhold til skolens sundhedsprofil. Til brug for undervisning af mindre elevgrupper, f.eks. i forbindelse med specialundervisning, har vi 4 lokaler på hver ca. 20 m2. Derudover findes der faglokaler til: 1. Fysik 2. Natur & Teknik 3. Biologi 4. Hjemkundskab 5. Sløjd 6. Billedkunst 7. Musik 8. Håndarbejde 9. Idræt i form af to helt traditionelle gymnastiksale med renoverede omklædningsrum. Vores indskolingsfløj er blot 3 år og den rummer 0.-3 årgang og SFO 1. Indskolingsfløjen indeholder desuden et stort og rummeligt depot, samt et dejligt stort og lyst multirum, der benyttes som skolens musiklokale nr. 2 og til div. møder og kurser. Indskolingsafdelingen er omdrejningspunkt om et godt og tæt samarbejde mellem vores undervisnings- og fritidsdel. I dagligdagen har vi endvidere stor glæde af et renoveret mediatek, gode lærerforberedelsesområder (skolen har dog ikke tidssvarende og velindrettede arbejdspladser til de mange ansatte, der grundet skolereformen skal bringe mere tid på skolen), et veludstyret mødelokale, en stor og rummelig festsal, samt et lyst og lækkert personalerum, der også bruges flittigt til forældrearrangementer mm. I forhold til den masterplan, der er udarbejdet for skolen, mangler vi endnu renoveringen af vores udskolingsfløj. Vi "drømmer" fortsat om, at eleverne i vores udskoling får lige så tidssvarende rammer, som vi kan tilbyde vore SFO ere, vores indskolings- og vore mellemtrinselever. Hvornår vi kan lade drømmen afløse af en konkret ny bygning, tør vi ikke gætte på lige nu - forhåbentlig bliver det, set i lyset af den kommende skolereform (som fordre fleksible rammer) inden for en overskuelig fremtid. Udendørsarealerne: Skolen rummer kommunens atletikanlæg, 3 nye multibaner, en nyanlagt legeplads/forhindringsbane ved SFO2, en ny legeplads ved vores indskoling, samt en IKKE tidssvarende legeplads i vores mellemste skolegård. Medarbejdertrivselsmålingen (maj 2013) udtaler medarbejderne sig om det fysiske arbejdsmiljø: 1) Store temperaturudsving på lærerværelse og i klasselokaler. Manglende plads til opbevaring og forberedelse - her mangler også justerbare borde m.m., da jeg er høj, og bordene temmelig lave. Får hurtig ondt i nakke og ryg, når jeg sidder og arbejder i arbejdsrummet. 2) Der mangler markiser i hjemkundskab. Der er store vinduer der vender stik vest. 3) Dårlig akustik i klasselokalerne. 4) Gamle vinduer og gammelt varmeanlæg, der gør det svært at holde et godt indeklima. 5) Jeg kunne godt bruge større lokaler i undervisningen. Side 4 af 57

5 6) Rengøringen synes mangelfuldt. Der kan hobe sig støv op, som kan virke generende og skabe dårligt indeklima. Jeg gør selv jævnligt rent i de lokaler jeg opholder mig mest i, for at kunne holde ud at være der. 7) Stole i klasserne såvel som i lærernes arbejdsrum kunne være bedre. 8) Temperatursvingninger indendørs + 9) Træk fra vinduer. Kulde i bygninger. 10) Ældre og slidt klasselokaler på dele af skolen - med tapet der hænger halvt på væggene er ikke et optimalt miljø at arbejde i for hverken elever eller lærere. Desuden er det vanskeligt at regulere temperaturen, hvilket resulterer i, at der jævnligt er så koldt, at eleverne må sidde med jakker, og andre gange er der alt for varmt. 11) Vi har meget dårlige faciliteter ift. vores idrætsundervisning. 12) Vi har pt. brug for en arbejdsplads til forberedelse af undervisningen, hvor vi kan sidde i ro og mag, og hvor vi kan opbevare materialer mv. 1.2 Åbningstider Mandag torsdag fra kl inkl. SFO og fredag fra kl inkl. SFO. Åbningstiderne om morgenen gælder for de børn, der har morgenmodul. Elever uden morgenmodul, der skal møde i skolen kl. 8.00, er velkommen fra kl. 7.50, hvor lærernes tilsynspligt begynder. Skolen rummer endvidere ungdomsskole aktiviteter i aftentimerne. Skolens kontor har åbent: Mandag- torsdag fra kl og fredag fra Undervisningens organisering På skolen arbejder vi efter "det fleksible ugeskema", hvilket giver en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. "Det fleksible ugeskema" betyder, at alle skolens normalklasser og følgelig alle skolens lærere har forskellige skemaer i hver uge. Målet er, at alle klasser får det antal undervisningslektioner i de enkelte fag, som er planlagt ved skoleårets start, og vel at mærke, at alle klasser får alle deres lektioner med deres egne faglærere. Et eksempel: 1) Dansklæreren i 8.b. er på et ugekursus i uge 47. Derfor kan denne lærer ikke læse sine planlagte dansktimer i den uge. 2) Tidligere ville vi have lavet en kombination af vikardækning og aflysning af dansklærerens timer. 3) Nu gør vi det, at vi lader en anden af 8.b s faglærere læse sit fag i de lektioner, der var planlagt som dansktimer. 4) Dansklæreren "skylder" klassen sine dansklektioner og læser dem på et andet tidspunkt, hvor faglæreren så afspadserer. Et mere langsigtet mål: Det er vores håb, at lærerne kommer til at bruge fleksibiliteten aktivt, forstået sådan, at det ikke "kun" bliver et værktøj, der tages i anvendelse i forbindelse med planlagt fravær, men at det også bruges som et redskab til at fremme undervisningens helhed, sammenhæng og fordybelse i et fag eller emne. Heldigvis har vi allerede set flere eksempler på, at lærerne har fået øje på den mulighed i det fleksible skema. Skoleåret var Side 5 af 57

6 inddelt i 4 skemaperioder, der hver består af et antal uger med hvert sit skoleskema. Vi har allerede konstateret, at det fleksible ugeskema virker. Vore elever får i dag markant færre vikartimer end tidligere. "Det fleksible ugeskema" afskaffer ikke alt vikardækning eller alle aflysninger. Metoden kan kun tage højde for fravær og ændringer der er kendt og planlagt forud for en skemaperiode. Den tager ikke højde for ex. læreres sygefravær eller lærerbørns første sygedag. I sådanne tilfælde må vi stadig ty til løsninger som: Vikardækning, aflysning eller ændringer i lærerpersonalets planlagte undervisning (støttefunktioner, holddannelse, specialundervisning mm.) "Det fleksible ugeskema" er tænkt og søsat som en metode, der medvirker til at hæve eller fastholde kvaliteten i normalundervisningen, men det er ikke en metode "uden bivirkninger. 1) Lærerpersonalet "må leve med" at den ugentlige arbejdstid og arbejdstidens placering svinger fra uge til uge. 2) Eleverne specielt i de ældre klasser bliver udsat for forskellige møde- og sluttidspunkter. 3) Skolens specialfunktioner må leve med, at det er sværere at planlægge specialaktiviteterne (modtageklasseundervisningen, specialundervisningen og inkluderingen af ADHD-elever i normalklasserne mv.) 4) De seneste skoleår har ligeledes vist, at det er blevet svært at flytte lektioner for enkelte lærere, da det har store følgevirkninger på de lærer, som er tilknyttet klasserne i forbindelse med inklusion. Da fordelene overstiger ulemperne var ordningen i skoleåret stadig implementeret på Østre. Fag- og Skemalægningsprincipper: Ved årets fagfordeling prioriteres det højt, at lærerne har solide faglige kompetencer i de fag, de tildeles - helst kompetencer opnået via linjefagsuddannelse og/eller gennem videreuddannelse. Nøgletallene viser, at det i vid udstrækning er lykkedes. På søger vi at skabe kontinuitet i den enkelte klasses lærerbesætning over en årrække. Dog er det et højt prioriteret princip, at klasserne skifter klasselærere midt i skoleforløbet, senest efter 6. klasse. Ved udarbejdelsen af skoleårets grundskema prioriteres det højt, at klasserne på de enkelte årgange har parallellagte lektioner - specielt, at dansk- og matematiklektionerne ligger parallelt. Det giver gode muligheder for holddannet undervisning også selv om der ikke er tilført ekstra lærerressourcer. Side 6 af 57

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen er forældrenes officielle repræsentanter i skolens hverdag. Bestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 4 medarbejderrepræsentanter (2 uden stemmeret), skolens ledelse (uden stemmeret) - samt 2 elevrepræsentanter. Ialt 16 personer. Skolebestyrelsen er valgt ved forskudte valg, således, at halvdelen bestyrelsen er på valg hvert andet år. Vi afholdt det første forskudte valg i foråret Resultatet blev et fredsvalg, hvor de medlemmer, der var på valg blev genvalgt frem til Skolens ledelse og tillidsrepræsentanterne fra henholdsvis undervisnings- og fritidsdelen har i skoleåret 2013/14 grundet skolebestyrelsens arbejde med skolereformen aftalt, at de 2 tillidsrepræsentanter indgår i bestyrelsen - dog uden stemmeret. Skolebestyrelsen ser herefter således ud ved begyndelsen af skoleåret 2013/2014: Navn: Tim Behr Sølyst Funktion: Forældrerepræsentant (FORMAND) Mobil: E-adresse: tim@aage-damgaard.dk Navn: Kirstine Louise Pedersen Funktion: Forældrerepræsentant (NÆSTFORMAND) Mobil: E-adresse: kirstine@mulvad.info Navn: Helene Thibert-Poulsen Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: E-adresse: thibert-poulsen@mail.dk Navn: Lene Eriksen Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: E-adresse: lde@pc.dk Navn: Steen Dahl Pedersen Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: E-adresse: stasp@herning.dk Navn: Tore Håkonsson Funktion: Forældrerepræsentant Mobil: E-adresse: tore.haakonsson@gmail.com Navn: Michael Andersen Funktion: Repræsentant i kontaktudvalget & PALS-team Mobil: E-adresse: michael@dansoe.dk Navn: Mette Engedal Frank Jungbloot Side 7 af 57

8 Funktion: Valgt medarbejderrepræsentant undervisningsdelen Mobil: E-adresse: Navn: Anne-Birgit Qvistgaard Funktion: Valgt medarbejderrepræsentant fritidsdelen Mobil: E-adresse: Navn: Torben Horshauge Funktion: Tillidsrepræsentant undervisningsdelen (IKKE stemmeberettiget) Mobil: E-adresse: Navn: Ane-Marie Petersen Funktion: Tillidsrepræsentant fritidsdelen (IKKE stemmeberettiget) Mobil: E-adresse: Navn: Katrine Bay Møller Dahl (9.Y) Funktion: Elevrepræsentant (FORMAND elevrådet) E-adresse: Navn: Simas Juozapaitis (9.X) Funktion: Elevrepræsentant (NÆSTFORMAND elevrådet) E-adresse: Navn: Thomas Garsdal Funktion: Skoleleder Mobil: E-adresse: Navn: Peter Hatting Funktion: Viceskoleleder / referent i skolebestyrelsen Mobil: E-adresse: pehat@ikast-brande.dk Navn: Finn Hansen Funktion: SFO leder Mobil: E-adresse: fihan@ikast-brande.dk 2.2 Forældreråd Der oprettes forældreråd i alle klasser. 2.3 Ledelsen Skoleleder: Thomas Garsdal Viceskoleleder: Peter Hatting SFO-leder: Finn Hansen Serviceleder: Jørgen Holck Hertil kommer 2 funktionslærere: Lone Boll og Heidi Friis Nielsen Side 8 af 57

9 2.4 Pædagogisk råd Pæd.råd: Der afholdes 2 årlige møder. Mødeleder: Jens Arne Krøjgaard Medlemmer: Alle pædagogiske medarbejdere. Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Skolen har desuden følgende centrale udvalg: 1) P-team 2) Ressourceteam 3) MED-udvalg 4) PdULS-udvalg 2.5 Elevråd Elevrådet består af en valgt repræsentant fra alle klasser fra og med 5. årgang. Nøglepersoner i elevrådet ved begyndelsen af skoleåret 2013/2014: Katrine 9.y (FORMAND) Simas 9.x (NÆSTFORMAND) Sille 7.a (SEKRETÆR) Denni 7.c (KASSER) Side 9 af 57

10 3. Rammebetingelser Undervisningen på Ikast Østre tager udgangspunkt i den enkelte elev. Undervisningen og samværet med eleverne tager ligeledes udgangspunkt i tillid til og tro på, at alle elever medbringer kompetencer og interesser. I samarbejde med forældrene, er det Ikast Østres opgave, at medvirke til: 1) At eleverne bevarer deres nysgerrighed og interesse gennem hele skoleforløbet. 2) At eleverne udvikler deres kompetencer og anlæg. Såvel de alsidige personlige som de faglige. 3) At eleverne tilegner sig viden, gode solide kundskaber, kreativitet og hensigtsmæssige arbejdsformer. Målet for vores virksomhed kan findes på skolens hjemmeside - i nærværende kvalitetsrapport er herfor foretaget en nedkogning fra vores principper, der lyder således: 1) En forudsætning for hele vores virksomhed, er glade og trygge elever, der udvikler tillid til sig selv og til andre - DET KALDER VI SELVVÆRD. 2) Det er målet for hele vores virksomhed, at vore glade og trygge elever udvikler faglige kompetencer og tillid til det de kan - DET KALDER VI SELVTILLID. 3.1 Mål og rammer Ikast Østres elever kommer primært fra skolens eget distrikt. Elevgrundlaget er særdeles varieret og meget sammensat. Vi har en betydelig elevgruppe fra hjem med sociale problemstillinger, vi har 16,5 % (nøgletal tabel 1.4) elever med en anden etnisk baggrund end dansk med de muligheder og problemstillinger det medfører. Vi har desuden en betydelig elevgruppe fra meget ressourcestærke hjem. Skolens socioøkonomiske indeks er ca Generelt oplever vi en god opbakning til skolen fra såvel elever som forældre, ligesom vi oplever et stærkt og dynamisk samspil med skolens bestyrelse. En dygtig og dynamisk personalegruppe, hvis sammensætning ændrer sig meget markant i disse år, idet en meget stor del af personalet er gået på pension i løbet af meget få år, hvilket betyder mange nyansættelser, med de muligheder og de udfordringer denne udvikling afføder. Nøgletallene har affødt disse bemærkninger: 1) At skolens elevtal er nedadgående - fra 551 forrige år til 513 i skoleåret Der skyldes hovedsagligt, at de nye indskrivningsregler har medført, at Ikast max. må oprette 2 klasser på 0. årgang det, selvom skolen oplever flere ønsker om tilvalg fra andre distrikter. 2) Klassekvotienten på 22,3 elever stadig er blandt kommunens højeste. I den sammenhæng skal det bemærkes, at Ikast-Brande kommune i 2012 ligger blandt de kommuner, som har den højeste klassekvotient i landet kommuner med et gennemsnit over 21 elever. (Kilde: Kommunernes indberet-ning af budgetteringsforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse). Skolelederen på Ikast Østre vurderer herfor, at tallet er et udtryk for en meget optimeret størrelse sammenlignet med resten af landet skoler. Klassekvotienten bør herfor ikke vokse betydeligt de kommende år særligt ikke, hvis jeg sammenholder det med lokalestørrelsen på dele af skolen. 3) 21 af vore elever går i en af vore 3 fælleskommunalt visiterede specialklasser (eleverne er med andre ord ikke fra vores eget distrikt). 4) Et elevfravær på 3,6 %, hvilket er kommunens 2. laveste fraværsprocent. Skolelederen på Ikast Østre vurderer, at fraværet sammenholdt med skolens socioøkonomiske indeks på 129 og antallet af specialpædagogiske entreprenøropgaver er særdels flot. 5) Et sygefravær hos personalet på 3 %, hvilket også er i den absolutte laveende blandt kommunens skoler. Hvilket går godt i tråd med skolens MTI (MedarbejderTrivselsIndeks) på 5,9. Skolelederen på Ikast Østre vurderer, at fraværet sammenholdt med skolens socioøkonomiske indeks på 129 og antallet af specialpædagogiske entreprenøropgaver er særdels flot. Side 10 af 57

11 6) Den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er status quo i forhold til sidste år ( : 37,6 % og : 37,5 %). Det er lidt under det kommunale gennemsnit, som er på 38,4 %. Forklaringer på dette er ex. tid til funktionslærere, tid til interne udvalg og råd i forbindelse med vores PALS projekt, en del nyansatte lærere, der har en "anden faktor". 7) Vore elever undervises i meget stort omfang af lærere med solide formelle faglige kompetencer (linjefag), hvilket har været dokumenteret i tidligere kvalitetsrapporter. Der henvises desuden til appendiks med specificerede nøgletal for skoler i Ikast-brande kommune tabel 2.2 (linie-fagsdækning). 8) En meget stor del af de planlagte lektioner gennemføres - det understøtter vores slogan: "vi gør det, vi siger, vi gør. 3.2 Indsatsområder Skolens eksterne indsatsområder er bl.a. de, som er beskrevet i Børne- og Unge politikken i Ikast- Brande Kommune. Her har specielt et projekt fyldt meget i , og vil utvivlsomt også komme til at fylde meget i Det er: 1) Projekt inklusion med særlig fokus på den økonomiske decentralisering, samt opbygningen af skolens basestruktur. 2) Et andet projekt, som bliver markant i er IT- satsningen, hvor vi går over til en 1:1- løsning og hvor vi, gennem en massiv efteruddannelsespolitik søger at klæde lærerne på til en mærkbar ændring af vores måde at undervise på. De interne indsatsområder i har været: 1) PALS-projektet har været skolens store indsatsområde siden skoleåret og vil også være det i de kommende skoleår. Se en nærmere beskrivelse af dette indsatsområde i afsnittet "Resultater pkt. 5.1" i nærværende rapport. 2) Læsebånd for alle skolens elever i store dele af skoleåret. Læsebåndet har været etableret dagligt i tidsrummet Den medgåede tid er "tjent ind" ved at forkorte lektion med 5 minutter. 3) Læsebåndet er i løbet af skoleåret blevet udvidet med et bevægelsesbånd", således at det er optil den enkelte klasse at afgøre om man læser eller bevæger sig i det beskrevne tidsrum. 4) Igangsætning af af fokusfag på 8.- og 9. årgang. 5) Igangsætning af mentorordning (delt klasselærerfunktion) i udskolingen. 6) Entreprenørskab på udvalgte årgange. 3.3 Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand "fylder meget" på Ikast Østre - ikke mindst fordi vi er entreprenører på nogle fælleskommunale opgaver, såvel via vore 3 specialklasser, som via visiterede elever til vore inkluderede specialhold samt via visiterede elever til vores basestruktur. De 2 ADHD-klasser og vores læseklasse har haft et samlet elevtal på 21 i skoleåret. Vi har desuden inkluderede specialhold på 4 årgange. Endvidere har vi et antal enkeltintegrerede og nogle elever, der er tildelt puljetimer Side 11 af 57

12 Disse aktiviteter organiseres - sammen med internt visiteret særlig tilrettelagt undervisning af enkeltelever, mindre elevgrupper, læse- og stavekurser, undervisning i dansk som andet sprog og holddannet undervisning - i skolens basestruktur. Der er udpeget en funktionslærer til at varetage organiseringen af disse aktiviteter. Nøgletallene i forbindelse med disse undervisningsaktiviteter fremgår af tabellerne i nøgletalssamlingen tabel 1.2 Ikast Østres klare målsætning om at inkludere vore specialelever i normalområdet i så høj grad som muligt, har virket fremmende for en inkluderende tænkning på hele skolen. At der er overensstemmelse mellem vores målsætning og virkeligheden, fremgår af nøgletalssamlingen tabel 1.6. Her fremgår det nemlig, at Ikast Østre ikke visiterer det antal elever til specialundervisning, som "måltallet berettiger til". Vi visiterer faktuelt 3,39 % af elevmassen, hvor distriktets måltal er 5,15 %. Vi visiterer desuden under den kommunale målsætning på max. 4 %. Vi er med andre ord nået et godt stykke vej mht. en inkluderende skolekultur. Det er vi stolte af! 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog På Ikast Østre bruges vores ressource såvel til de yngste som til de ældre elever. 1) Undervisning i dansk som andetsprog i indskolingen gives målrettet til de elever, der via en testning af kommunens talekonsulent, vurderes at have behov sprogstimulerende undervisning. 2) I de ældre klasser er undervisningens mål i højere grad at styrke elevernes begrebsdannelse. 3) I de ældste klasser drives undervisningen i form af særlige lektiecaféer for 2-sprogede elever, hvor nogle af de deltagende kommer helt frivilligt, mens andre er internt visiterede til dette tilbud. Lektiecafeén for de 2- sprogede elever er blevet en populær del af disse elevers skolegang. Den finder sted på biblioteket. Gennem de senere år har vi set et fald i behovet for supplerende undervisning i DSA for de yngste elever. Det skyldes dels et generelt faldende antal elever med anden etnisk baggrund, dels, at flere og flere elever ikke har behov for denne særlig tilrettelagte undervisning, hvilket er yderst glædeligt. Undervisningen i dansk som andetsprog er organiseret af- og forankret i skolens basestruktur. Pt. har skolen 2 lærere med linjefag i DSA. 3.5 SFO SFO'ens rammebetingelser er styret af skoleafdelingens SFO-model SFO'ens personalerammer er 390 pædagogtimer & 184 pædagogtimer pr uge til normalområdet ( incl ledelsestid). pr. uge. På special området er der 104 pædagogtimer til rådighed pr. uge. Til aktivitetsbestemte aktiviteter får SFO kr pr år, 1339 kr til SFO 2 pr. år og 10% af forældrebetalingen i SFO 3. (4. 5. klasse ) pr. år. Specialbørnene udløser 2342 kr pr. barn pr år. Alt i alt svarer det til ca kr. pr. år. En uddybende beskrivelse kan ses under afsnittet SFO Den andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er status quo i forhold til sidste år ( : Side 12 af 57

13 3.6 Undervisningstimer 37,6 % og : 37,5 %). Det er lidt under det kommunale gennemsnit, som er på 38,4 %. Forklaringer på dette er ex. tid til funktionslærere, tid til interne udvalg og råd i forbindelse med vores PALS projekt, en del nyansatte lærere, der har en "anden faktor". Se desuden under punktet redegørelser i nærværende rapport. 3.7 Undervisning med liniefagskompetence Vore elever undervises i meget stort omfang af lærere med solide formelle faglige kompetencer (linjefag), hvilket har været dokumenteret i tidligere kvalitetsrapporter. Der henvises desuden til appendiks med specificerede nøgletal for skoler i Ikast-brande kommune tabel 2.2 (liniefagsdækning). 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Nøgletallene i tabel 2.1 viser, at den tid, der anvendes på kompetenceudvikling ca. ligger på kommunegennemsnittet. Til gengæld ligger udgiften i den lave ende det skyldes en del af kompetenceudviklingen er intern, såvel på skolen som i kommunen. Vi har desuden i skoleåret , haft en del lærere på VIA kurser, der primært har haft som mål at udbygge og/eller vedligeholde faglige kompetencer. Se desuden under punktet redegørelser i nærværende rapport. 3.9 Elevfravær Et elevfravær på 3,6 %, hvilket er kommunens 2. laveste fraværsprocent. Se desuden under punktet redegørelser 3.10 Personalefravær - undervisning Sygefraværet hos personalet er på 3 %, hvilket er i den absolutte laveende blandt kommunens skoler. Skolen oplever dog stigende fravær til ekstern mødevirksomhed. Side 13 af 57

14 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Gennemførelsesprocenten er fortsat meget høj, hvilket kan tilskrives vores fleksible ugeskema. 4.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende Vore elever undervises i meget stort omfang af lærere med solide formelle faglige kompetencer (linjefag), hvilket har været dokumenteret i tidligere kvalitetsrapporter. Der henvises desuden til appendiks med specificerede nøgletal for skoler i Ikast-brande kommune tabel 2.2 (liniefagsdækning). 4.3 Midler til efteruddannelse Nøgletallene i tabel 2.1 viser, at den tid, der anvendes på kompetenceudvikling ca. ligger på kommunegennemsnittet. Til gengæld ligger udgiften i den lave ende det skyldes en del af kompetenceudviklingen er intern, såvel på skolen som i kommunen. Vi har desuden i skoleåret , haft en del lærere på VIA kurser, der primært har haft som mål at udbygge og/eller vedligeholde faglige kompetencer. I de seneste år har vi satses mere på længerevarende uddannelser,. Vi har således i uddannet 2 inklusionsdrivere, som har læst 3 diplommoduler. Den ene af disse er fortsat- og har afsluttet en fuldstændig diplomuddannelse i specialpædagogik. En anden medarbejder afsluttede ligeledes en fuld ledelse diplomuddannelse i I skoleåret har vi videreført satsningen på de længerevarende uddannelser. Skolens viceskoleleder er således ved at afslutte ledelse diplomuddannelsen og en medarbejder/funktionslærer er i gang med en lederuddannelse -og har i den forbindelse nogle ledelsesmæssige opgaver på skole. 2 medarbejdere er påbegyndt diplomuddannelsen i matematik. Sidst men ikke mindst har vi valgt (som den første folkeskole i Danmark) at uddanne 2 ART*-trænere, samt hele personalegruppen i entreprenørskab. *ART Aggression Replacement Training. Side 14 af 57

15 5. Resultater På vores hjemmeside har vi dette slogan: "Faglige ambitioner - på et trivselsfremmende grundlag". Det er den korteste nåde, hvorpå vi kan udtrykke kernen i s virksomhed. Vi er ikke i tvivl om, at vi på sigt bliver bedømt på, om vore elever får et godt afsæt til en ungdomsuddannelse af den ene eller anden art - så det vigtigste mål for vores virksomhed er at medvirke til at skabe dygtige, livsduelige og handlekraftige unge mennesker. 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Det vigtigste middel til at nå ovenstående mål er vores pædagogiske platform, som er vores deltagelse i PALSprojektet. Det er udgangspunktet for, at udvikle et positivt læringsmiljø for alle, hvor vore elever oplever tryghed, forudsigelighed og retning - for uden tryghed, forudsigelighed og retning, har udviklingen af faglige kompetencer ringe vilkår. Jeg tror på, at det er afgørende, at man udvikler et synligt og tydeligt fundament, som man hele tiden vedligeholder og styrker - så vores pædagogiske fundment (PALS) får løbende opmærksomhed gennem vurderingsværktøjer og samarbejde med ekstern vejleder. PALS effekter/resultater: 1) Forbedre elevernes arbejdsmiljø, herunder større fællesskabsfølelse (mere trivsel, mindre mobning). 2) Mere imødekommende elever. 3) Øger læringsniveauet. 4) Forbedret medarbejdernes arbejdsmiljø. 5) Fokus på pædagogik og didaktik, herunder fælles sprog (nye begreber). 6) Fælles ansvar for elevernes sociale læring - fokus på om VI kan ændre praksis. 7) Udvidet samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel. 8) Mere samarbejde og fælles sprog med forældrene, herunder projekt Forældre-PALS. Et andet projekt, der har som mål at udvikle læringsmiljøer for alle elever, er vores inklusionspraksis i almindelighed og vores basestruktur i særdeleshed. På Ikast Østre er inklusionsprojektet ikke udelukkende forankret i en specialpædagogisk tænkning, men også i den almenpædagogiske tænkning. Vi opfatter inklusion, som noget der skal komme alle vore elever til gode- ikke kun de, der har særlige behov, men også de, der har særlige anlæg og forudsætninger, og sandelig også de, der er helt almindelige og som der heldigvis er flest af. Vi taler ikke om inklusion som en enkelt størrelse - nej, vi opfatter inklusion som flersidet. Vi taler om fysisk-, faglig- og socialinklusion. For at kunne inkludere så bredt et udsnit af vores elevmasse som muligt, søger vi herfor at øge mangfoldigheden af læringsmiljøer på skolen. Det gør vi gennem opbygningen af vores basestruktur. Basestrukturen er forankret i såvel almenpædagogikken via holddannet undervisning, som i specialpædagogikken gennem særlig tilrettelagt undervisning. Mål og hensigter med vores basetænkning forklares nærmere i afsnittet "Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv". Medarbejdertrivselsmålingen (maj 2013) udtaler medarbejderne sig om PALS og Inklusion på følgende måde: 1) Jeg finder inklusion berigende for fællesskabet og for mit arbejdsliv, omend det ind imellem er særdeles udfordrende. PALS har gjort det daglige pædagogiske arbejde lettere. Jeg oplever langt færre konflikter ikke kun med elever i inklusionsfeltet, men især med elever i "normalfeltet". Fælles sprog og indsatser oplever jeg har skabt mere ro og en langt lettere tilgang til at få eleverne til at følge beskeder. 2) Inklusion har stor indflydelse. Jeg er meget bevidst om vigtigheden i at arbejde mod mere inklusion. Inklusion og PALS kan sagtens gå hånd i hånd. 3) PALS er en rigtig mærkbar metode på vores skole 4) PALS giver en positiv retning for hverdagen for både lærere og elever. Side 15 af 57

16 5) PALS giver et bedre arbejdsmiljø. 6) PALS har betydet alverden for mig. Det er et fantastisk redskab til at få undervisningen til at køre, og det er et fantastisk redskab som gør, at man ikke er nødt til at skælde ud og hidse sig op. 7) PALS har en positiv effekt på eleverne, men jeg får det ikke brugt nok. 8) PALS har stor og positiv indflydelse på hverdagen på Østre - højner den fælles del af teori og praksis. Føles godt at være en del af. 9) De fælles spilleregler med PALS gør hverdagen lettere, da alle er på banen. Vi har de samme redskaber til at skabe et godt miljø, hvor alle trives. 5.2 Udvikling af læringsmiljøer i overbygningen Vi ser en klar sammenhæng mellem det nationale ønske om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og behovet for udviklingen af nye undervisningsmiljøer i vores overbygning. Hos os er målet med udviklingsarbejdet dels at øge vore elevers uddannelsesparathed, dels at styrke deres skolemæssige engagement. Når vi nævner det sidste mål, erkender vi samtidig et behov for øget engagement hos nogle elever. Det behov behøver ikke nødvendigvis udelukkende at skyldes eleverne, det kan jo skyldes at tilbuddet ikke er engagerende nok. Derfor søger vi at udvikle overbygningen: 1) Ved indførelse af en mentorordning (i skoleåret fra 6. årg. -9. årg.), der betyder, at den enkelte elev får hyppigere elevsamtaler og en øget vejledning i forhold til før. 2) Ved indførelse af obligatoriske fokusfag der udsætter eleverne for forpligtende valg. I skoleåret er fokusfag obligatorisk på 7.årg., 8. årg., 9. årg., det giver en større volumen af elever, da fokusfagene organiseres på tværs af årgangene. 3) Ved et stærkt fokus på entreprenante træk i undervisningen. På sigt er det vores mål, at øge vore udskolingselevers specialisering inden for forskellige faggrupper. Det mål kan vi nok kun nå, hvis vi får mulighed for at fortsætte udviklingen i et tæt og forpligtende samarbejde mellem en eller flere andre skoler og måske sammen med en eller flere af ungdomsuddannelserne. Som tidligere nævnt i nærværende rapport mangler vi meget en renoveringen af vores udskolingsfløj - set i lyset af den kommende skolereform og ikke mindst vores initiativer i forbindelse med udvikling af positive læringsmiljøer i overbygningen er det tvingende nødvendigt med fleksible og tidssvarende rammer i denne del af vores skole. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Resultater - undervisningsdel Karakterer 9. kl., standpunkt Karakterer 9. kl., afgangspøve, obligatoriske fag Karakterer 9. kl., afgangsprøve, udtræksfag Overgangsfrekvens fra 9. årgang Overgangsfrekvens mellem 7., 8. og 9. klasse. Side 16 af 57

17 5.3 Udvikling af læringsmiljøer på mellemtrinnet Vores mellemtrin er selvfølgelig omfattet af udviklingen af læringsmiljøer generelt på skolen - det skal dog særligt bemærkes, at vi i skoleåret har indført en mentorordning på 6. årgang der betyder, at den enkelte elev får hyppigere elevsamtaler og en øget vejledning i forhold til før. 5.4 Udvikling af læringsmiljøer i indskolingen Som nævnt i tidligere kvalitetsrapporter har vi, i samarbejde med vores bestyrelse, drøftet "rullende skolestart". Vi har på baggrund af drøftelserne foretaget et bevidst fravalg af dette. I stedet har vi gennem de seneste skoleår haft det vi kalder "Åben klassedannelse". Åben klassedannelse betyder, at vore børnehaveklasser ikke bliver dannet før 9 uger inde i skoleåret. I praksis betyder det, at elevsammensætningen på 0. årgang, fra skoleårets start til den endelige klassedannelse finder sted, skifter fra uge til uge. Enkelte elever, som vi gennem overleveringen fra børnehaverne, vurdere vil have bedst betingelser i forudsigelige miljøer, uden skift af såvel kammerater som voksne, deltager ikke i rotationsordningen. Ved Åben klassedannelse opnår vi,: 1) at se eleverne i forskellige grupperinger. Det giver børnehaveklasselederne gode muligheder for at danne harmoniske klasser. 2) at eleverne kommer til at kende hinanden på kryds og tværs af årgangen, hvilket giver os et godt grundlag for senere holddannet undervisning. 3) gennem systematiske observationer, er det i højere grad er skolen, der træffer beslutning om klassesammensætningen, end det har været tidligere. Netop "den sidste gevinst" har været et positivt resultat af den åbne klassedannelse. "I gamle dage" blev klasserne i højere grad dannet ud fra oplysninger fra børnehaverne og ud fra forældreønsker. Det havde den mangel, at vore børn kommer fra forskellige børnehaver, og at de reagerer anderledes i nye sammenhænge og under nye konditioner. Mht. forældreønskerne havde vi undertiden det indtryk, at forældrene i højere grad ønskede ud fra, hvilke andre forældre de helst ville være sammen med, end ud fra børnenes behov. Når vi taler indskoling og læringsmiljøer på Østre, kan man ikke komme uden om det stadig tættere samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen, som vores nye fysiske rammer, er en katalysator for. Det gælder såvel udviklingen af en fælles pædagogisk platform (PALS), som konstruktive løsninger på mange af dagligdagens problematikker. Motorik har en stærk position i vores indskoling, og er med til at understøtte et godt læringsmiljø for vore indskolingselever. Vi har en betydelig succes med morgengymnastik, hvor indskolingseleverne kan melde sig til denne aktivitet med start kl Det benytter et stigende antal elever sig af, og vi kan med glæde konstatere, at vi ser flere elever, hvor forældrene er blevet opfordret til at sende deres børn til morgengymnastik. Den opfordring giver vi, når vi konstaterer, at et barn har motoriske vanskeligheder. 5.5 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Som nævnt i et tidligere afsnit er opbygningen af vores basestruktur et væsentligt led i skolens "specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv". Omdrejningspunktet i vores opfattelse af inklusion kan kort beskrives således: 1) Det gælder for os om, at udvikle en større mangfoldighed af pædagogiske miljøer, så vi kan imødekomme flere elevers behov. Side 17 af 57

18 2) Det gælder i lige så høj grad for os om, at skabe en fælles bevidsthed om, at inklusion gælder alle vore elever - dermed opfatter vi inklusion som et tiltag, der i lige så høj grad er forankret i almenpædagogikken som i specialpædagogikken. Det er skrevet før, men når det står her igen er det fordi, vi igen i år mener det dobbelt så meget :-) På Østre begyndte vi opbygningen af vore baser før inklusionsprojektet blev et fælleskommunalt projekt. Vore baser er primært: 1) en organisatorisk ramme, om alle undervisningsaktiviteter, uden for almenundervisningen (holddannelse, dansk som andetsprog, samt alle former for specialpædagogiske tiltag). 2) en organisatorisk ramme, der har som formål at organisere de voksne (lærerne og pædagogerne) på baggrund af fleksible elevbehov, der afdækkes enten ved ekstern- eller intern visitation. Som tidligere nævnt i nærværende rapport varetages denne organisatoriske opgave af en funktionslærer. Selv om baserne primært udvikles til at organisere lærerne, er det synlige resultat selvfølgelig undervisning af elever i læringsmiljøer, der er tilpasset de mål, undervisningen søger at nå. En stor del af baseundervisningen sker som holddannet undervisning i almenklassemiljøerne. Når elever undervises uden for almenklasserne skelner vi mellem 3 basetyper. 1) GRØN base omfatter: bogstav- og læsekurser, kortere koncentrerede faglige forløb, sprog- og begrebsfremmende undervisning (ex. DSA). Langt den overvejende del af undervisningen af eleverne sker i almenklasser uden særlig støtte ud over områdets holddannelse. 2) GUL base. Her sker en større del af elevernes samlede undervisning som særlig tilrettelagt undervisning. Det kan afvikles enten i almenklasser som støtteundervisning, eller i andre undervisningsmiljøer uden for almenklassen. Der er typisk tale om elever, der ikke er eksternt visiterede, men internt visiteret og herfor er de særlige tiltag dækkes af skolens inklusionssum. 3) RØD base. Her undervises elever med svære kognitive-, sociale og/eller adfærdsmæssige forstyrrelser, som betyder, at deres optimale udvikling sker i undervisningsmiljøer uden for almenområdet, men med fortsat tilknytning til en almenklasse. Vi vil nok i en årrække frem fortsat tale om "farvede baser", men det gør vi fordi, det er med til at give et fælles overblik de opgaver, der skal løses i forhold til elevernes behov. Det er vigtigt at understrege, at det er organisationen, der omtales som grøn, gul og rød. Som mål for vores inkluderende skolekultur, bør vi, ophøre med at tale om grønne, gule og røde børn, men i stedet tale om, at vi har en elevgruppe med forskellige behov, som vi skal løse, så alle elever er såvel fysisk-, fagligt som socialt inkluderede på skolen. 5.6 Kompetenceudvikling Resultatet af skolens kompetenceudviklingsstrategi er et generelt løft i såvel den pædagogiske som den didaktiske praksis på stedet. Kompetenceudvikling har givet skolens et større fokus på pædagogik og didaktik, herunder fælles sprog / nye begreber. I skoleåret er en del af skolens ressourcepersoner blevet samlet i et udvalg under overskriften PdULS (Pædagogisk-didaktisk udvikling i læring og samspil). Skolelederen forventer at dette læringscenter og den høje linjefagsdækning på skolen som helhed, vil give skolen endnu et professionelt løft og retning mod skolens VISION (se kap. 10 i nærværende rapport). 5.7 IT i undervisningen I skoleåret er vi blevet en del af den fælleskommunale IT- satsning, hor alle elever får deres "egen PC". I den forbindelse har skolen investeret i interaktiveprojektorer i samtlige klasser- og faglokaler, samt efteruddannelse af de ansatte. Side 18 af 57

19 5.8 Samarbejdet skole og SFO Samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen har profileret af, at begge parter nu har til huse på samme matrikel. Særligt SFO1 har fået et markant løft, da de nu deler fysiske rammer med indskolingsafdelingen. Muligheder for at se det hele barn og være fælles om at ville barnet/familierne det bedste er i sådanne et miljø noget nær det optimale. Der har ligeledes udviklet sig den kultur, at der, én gang ugentlig, afholdes fælles personalemøde mellem lærer og pædagoger. Det at begge faggrupper har fået fælles personalerum, har også været med til at fremme en større forståelse og respekt for hinandens faglighed og kompetencer. 5.9 Forældretilfredshedsundersøgelser Svarprocenten i undersøgelsen giver ikke et validsvar dog er der stor tilfredshed hos den gruppe, som har svaret Elevernes trivsel Ny DCUM udarbejdes i efteråret Medarbejdernes trivsel Undervisningsdelens MTI er 5.9. Gennemsnittet er beregnet ud fra en syvpunktsskala, hvor et gennemsnit på 1 er det lavest mulige, mens et gennemsnit på 7 er det højest mulige. MTI (MedarbejderTrivselsIndeks) er et samlet tal for, hvor tilfredse og engagerede medarbejderne i området er. Indekset er et gennemsnit af alle spørgsmål i spørgeskemaet og Benchmarkes mod hele organisationen - Ikast Østre ligger over kommune gennemsnittet. På 8 ud af 13 nøgleområder ligger undervisningsdelen over 6.0, hvilket betragtes som helt i top. 2 områder skiller sig negativt ud og trække vores samlede MTI markant ned det er: 1) Krav i arbejdet 3,9 2) Fysisk arbejdsmiljø 5,1 Først nævnte skal nødvendigvis ligge lavt, da ikke mange vil svar, at der ikke er høje krav i deres arbejde. Mht. fysisk arbejdsmiljø ja, så hænger det uløseligt sammen med, at vores skole flere steder trænger til en renovering (se desuden afsnit 1.1 "struktur og fysiske rammer" i nærværende rapport). At Ikast Østre er en god arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, understøttes af nedenstående udsagn fra medarbejderne i trivselsundersøgelsen (maj 2013): Øvrige kommentarer til arbejdsmiljø og trivsel på dit arbejdssted? 1) Jeg er utrolig glad for at være ansat på Østre, og føler det giver mening hver dag at være på job! 2) Fantastisk arbejdsplads:-). 3) I lærerjobbet vil der altid være hektiske dage og mindre hektiske dage. Der vil være svære perioder med elevrelationer og dejlige perioder med skønne oplevelser. Det sidste er jo derfor jeg blev lærer. Hvor er det herligt at kunne beskæftige sig med de fag, hvor man selv synes at have et fagligt overblik og de fag der betyder noget for mig selv som person. 4) Dejligt sted at arbejde. En god ledelse giver ro og tryghed i hverdagen - og sådan en har vi 5) Skøn arbejdsplads! Side 19 af 57

20 6) Vi har et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø 7) er en fantastisk arbejdsplads! 8) Jeg vil gerne fortsætte mit arbejde på skolen. Stedet er fuld af kompetente og engagerede mennesker - hvem ville ikke gerne være en fast del af sådan en arbejdsplads!?! Side 20 af 57

21 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger De seneste år har budt på en positiv udvikling for skolen vi har gennem generationsskiftet på undervisningsdelen, og ikke mindst med organisationsudvidelsen i form af fritidsdelen (SFO), formået at holde fast i stærke grundlæggende værdier. Det er sket med afsæt i arbejdet med vores gameplan herunder skolens vision (se kap. 10 i nærværende rapport). Hertil kommer, at vi bevidst har arbejdet med et positivt læringsmiljø operationaliseret gennem vores arbejde med PALS. Ovenstående udvikling og status er jeg STOLT af! - men betyder det så, at der ikke er plads til forbedringer? Selvfølgelig er der det det vil ikke være nok blot at tænke inde i boksen de kommende år. At tænke ud af boksen vil heller ikke være svaret. Jeg tror i højere grad, at vi skal tage udgangspunkt i de gode lærings- og udviklingsprocesser, som er sat i gang for skolen, og så afsøge kanterne i forhold til det at facilitere læringsmiljøer, som kan understøtte, at alle vores elever får viden, kundskaber og kompetencer med i netop deres rygsæk. I de kommende år på Ikast Østre drejer det sig med andre ord om, at vi bevæger os på boksens kanter mellem det eksisterende og det nye. Det, at afsøge kanterne og strække dem lidt længere, mener jeg er vigtig i forhold til at fordre kreativitet ude i organisationen. Jeg mener ikke, at kreativitet kan forceres, men at kreativitet skal faciliteres - enhver udvikling skal og bør være forankret i noget kendt og trygt. Det giver god grobund for holdbare forandringer, så i mit verdensbillede, gælder det det om at "tænke på kanten af boksen" - eller sagt på en anden måde: "Uden forankring - ingen forandring! Overskriften for et af vore pædagogiske tiltag har været, at understøtte inklusion på grundlag af vores pædagogiske platform PALS. Vi ønsker at bevæge os fra individuel mestring til kollektiv mestring og vi ønsker at styrke en inkluderende skolekultur, der omfatter hele vores elevmasse. Hvis det skal lykkes er det nødvendige FORUDSÆTNINGER,: 1) at der skabes overblik. 2) laves tiltag der reducerer kompleksiteten. 3) at der vedligeholdes og følges op. 4) der skabes accept af rammerne for den kollektive mestring. Det er FORUDSÆTNINGER vi har søgt at give liv i vores P- team og vores Ressourceteam. P- teamets opgave kan beskrive således: 1) Synliggørelse, vedligeholdelse og udvikling af skolens generelle pædagogiske platform. 2) Implementering af indsatser, der er rettet mod den generelle pædagogiske platform. 3) Fastholdelse af PALS som udgangspunkt for skolens pædagogiske praksis. 4) Medvirken til at sætte den pædagogiske dagsorden for arbejdet i skolens teams og afdelinger, så der skabes sammenhæng, dynamik og fælles mestring, på såvel team- som individniveau. P- teamet er sammensat af medarbejdere fra skoles forskellige afdelinger. Ressourceteam er sat i verden for,: 1) at støtte den enkelte medarbejder i den fælles mestring. 2) at sikre, at inklusion sættes på teamenes dagsorden. 3) at sætte individuelle indsatser i værk i forhold til elever (iværksættes på baggrund af analyse- og kortlægningsarbejde). 4) at foretage interne visiteringer. Ressourceteamet består, som P-teamet af såvel medlemmer fra skolen som fra SFO en. Medlemmerne er udpegede nøglepersoner, der alle har en funktion i forhold til PALS og /eller Side 21 af 57

22 inklusionsprojektet. På sigt er det MÅLET, at virkningen, vedligeholder PALS og fremmer en inkluderende skolekulltur. Beskrivelsen af de to udvalgs opgaver er inspireret af en forventningsundersøgelse, der er foretaget blandt medarbejderne i såvel skole som SFO. I indeværende skoleår er vores inklusionsdrivere kommet i spil som nøglepersoner mht. at drøfte inklusionsstatus, inklusionsopfattelser og inklusionstiltag i de enkelte årgangsteam. Tilbagemeldingerne fra årgangsteamene har i den sammenhæng været positive En anden pædagogisk proces, som er igangsat i skoleåret , er udvikling af vores overbygning. Denne proces er detaljeret omtalt i afsnittet "Udvikling af læringsmiljøer i udskolingen". Så her skal det blot understreges at processen: 1) udspringer af et ønske om at øge vore afgangselevers uddannelsesparathed. 2) har som mål at bevare elevernes engagement og nysgerrighed gennem hele skoleforløbet. 3) har som mål at fremme entreprenante arbejdsformer. 4) har som mål på sigt, at give den enkelte afgangselev større mulighed for selv at "designe" indhold og fag i afgangsklasserne. Men det kræver et tættere og mere forpligtende samarbejde med en eller flere skoler - det er ikke etableret for nuværende Følgende tiltag er også iværksat i skoleåret : 1) PdULS (læs mere i afsnit 5.6 "resultater, kompetenceudvikling" i nærværende rapport) 2) Skolens egen madordning. 3) 20 % mere læring i undervisning og fritid. Valgte temaer: Tema 1: Entreprenørskab Tema 2: Nyt tilbud for SFO3 Ekstra: Indskolingslærerne og pædagoger indgår i perioden aug til jan i en tænketank, hvor man fælles får lavet nogle overskrifter for, hvordan samarbejdet udbygges herunder anvendelse af pædagoger i undervisningen, organiseringen i henholdsvis fritids- og undervisningsdelen mm. 4) ART-kursus for elever (som den første folkeskole i Danmark, har vi valgt at uddanne 2 ART*-trænere) 5) Uddannelse af hele (resten af) personalegruppen i entreprenørskab. 6) Skolen er pilotskole i projektet PALS-mentalsundhed. *ART Aggression Replacement Training. Side 22 af 57

23 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7.1 Styrker Skolens styrker mht. det faglige niveau er en generel opbakning blandt medarbejderne til, at Ikast Østre er en skole, hvor der satses på høj faglighed. Det er stærkt understreget i sondringen i vores principper mellem FORUDSÆTNINGER og MÅL. Hvor FORUDSÆTNINGERNE (glade og trygge børn, PALS se mål og rammer i nærværende rapport) er nødvendige MIDLER - for at vi på skolen kan nå vores MÅL (at eleverne udvikler faglige kompetencer - se mål og rammer i nærværende rapport). Eller sagt på en anden måde - det første er et MIDDEL til at opfylde MÅLET. Hertil kommer: 1) En formuleret forventning om vidensdeling mellem lærerne. 2) En god opbakning fra en forældrekreds, der har forventninger til vores indsats. 3) Et fantastisk godt samarbejde med en skolebestyrelse, der vægter det faglige niveau højt. 4) Et personale, der "presser på" for at blive efteruddannet, ikke mindst gennem egentlige uddannelser, der sikrer skolen en god dækning med spidskompetencer ex. gennem linjefagsuddannelser og diverse diplomuddannelser. 5) Holddannelse, pædagoger i undervisningen, sproglig opmærksomhed på 0. årgang, læsebånd, basestrukturen og det flexible skema. 7.2 Områder med behov for forbedringer En bedre synliggørelse af "den røde tråd" vedr. elevernes faglige progression i løbet af skoleforløbet er et område, der stadig søges forbedret. 1) De seneste år har den nye generation af lærer ønsket en opgradering af arbejdet i skolens fagteam - herfor er der præciseret en forventning om, at de enkelte fags didaktik har en central plads i teamets drøftelser. 2) Vore 2 læsevejledere er særdeles engagerede i at udbrede en fælles læsepolitik for hele skolen. En politik, hvor faglig læsning er et vigtigt element som middel til en styrkelse af det faglige niveau. 3) I forbindelse med ønsket om en styrkelse af det faglige niveau i fremtiden, er det afgørende at vores inklusionsopfattelse (som tidligere nævnt) er bredt fokuseret, såvel socialt-, fagligt - og fysisk. 4) Hvis vi ser på de resultater vore elever har opnået ved afgangsprøverne i 9. klasse gennem de seneste 3 år, kan vi konstatere, at vore elever klarer sig lige nøjagtig som man kan forvente i forhold til skolens socioøkonomiske referencer. I afgangsprøverne i faget dansk ligger vil lidt over det forventelige, medens vi på det naturfaglige område præsterer lidt under det forventelige. Min konklusion på det er, at resultaterne er GODE, men ikke GODE NOK i forhold til vore ambitioner. Derfor er en opgradering af indsatsen i fagteamene vigtige for fremtidige indsatser. Hertil kommer, at 2 lærere er påbegyndt diplomuddannelse i faget matematik. Det skal desuden bemærkes, at kvalitetsmåling af Ikast Østres karaktergennemsnit skal holdes op imod, at en stor del af skolens ressourcestærke elever tager på efterskole og herfor ikke indgår i karaktergennemsnittet for Side 23 af 57