Nyt fra Niels Bohr International Academy 25. November, Neutrinoer - deres betydning og masser. Af Christine Hartmann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Niels Bohr International Academy 25. November, 2012. Neutrinoer - deres betydning og masser. Af Christine Hartmann"

Transkript

1 Nyt fra Niels Bohr International Academy 25. November, 2012 Neutrinoer - deres betydning og masser Af Christine Hartmann

2 Opdagelsen En af fysikkens vigtigste love: Energi bevarelse! : Forsøg med Beta henfald: Forskere fandt tegn på brudt lov! Henfald: n p + e Eksempel: Tritium Helium-3: Elektronen manglede energi under henfaldet. Ikke samme størrelse hver gang! Hvor blev energien af??

3 Wolfgang Pauli ( ) 1930: Foreslog eksistensen af neutrinoen! Eneste måde at forklare hvor energien blev af, uden at bryde loven for energi bevarelse. n p + e + ν Ifølge Pauli, havde det sin pris: - Nobel pris i 1945 Jeg har gjort noget forfærdeligt. Jeg har postuleret en partikel, der ikke kan måles.

4 Neutrinoens egenskaber - Ingen elektrisk ladning - nærmest usynlig! - (Næsten) masseløs - Elementar partiklen, der er flest af i universet. Fra solen flyver ca 100 milliarder neutrinoer gennem en fingernegl per sekund! - Vekselvirker svagt For hver 100 milliard neutrino, der flyver gennem jorden, vekselvirker kun en med, hvad jorden består af. Enormt udfordrende at arbejde med. - Den elementar partikel, vi ved mindst om! Unikke egenskaber med unikke betydninger: Universets budbringere. De kan fortælle os meget om solens indre, Big Bang og måske meget mere.

5 Pauli havde ikke ret! Frederick Reines ( ) Manhattan projekt - deltog i udvikling af atom bomben. Eget projekt: Måle neutrinoer! Kaldet neutrino fysikkens far. - Nobel pris i 1995 Clyde Cowan ( ) Reines fik Cowan interesseret i projektet. Ultimativ udfordring - alment kendt, at det ikke kunne lade sig gøre.

6 Niels Bohr ( ) Inspiration fra fortiden Et dybt spørgsmål er et, hvor både svaret ja og nej er interessant. Reines og Cowan stod netop over for et sådant spørgsmål: Eksisterer neutrinoen? Idé til opdagelsen af neutrinoen: Positron måles i omvendt beta henfald: ν + p n + e +

7 Projekt Poltergeist Formål: at måle neutrinoen. Eksperiment kræver intens neutrino kilde eller meget stor detektor. Reines idé: Brug atom bomben! Setup af eksperiment i Nevada: Detektor 50 m fra 20 kt bombe El Monstro: 3m 3 flydende scintillator (kun set højst 1 L før.) Undgå baggrundsstøj fra jordens rystelser: Detektor i frit fald under eksplosion. Måling i 2 sekunder. Eksperiment godtaget af Norris Bradbury! - Direktør i laboratoriet. Nobel lecture - Frederic Reines, 1995

8 Kellogg til undsætning! Leder af fysik afdeling: Foreslog fissions reaktorer i stedet. Færre neutrinoer nødvendigt at reducere baggrund. Måling af stråler fra både positron og neutron To lyssignaler i træk Fra Hanford neutrino detektor, Washington til Savannah River - mere beskyttet. 11 m fra reaktor, 12 m under jorden, 2 x 100 L Mere tid til målingen! hyperphysics.phy-astr.gsu.edul 1956: Neutrinoen blev opdaget!

9 Endnu et umuligt projekt... Raymond Davies ( ) Davies drøm: Måle netrinoer fra solen! Som for Reines - et nærmest umuligt projekt. Han ville dog komme til at gøre meget mere end det... - Nobel pris i 2002 John Bahcall ( ) Davies bad Bahcall om at beregne flux af neutrinoer fra solen: J. Bahcall

10 Eksperimentet begyndes... R. Davies & J. Bahcall Homestake Mine eksperiment, South Dakota i 1960 erne 600 Ton vaskemiddel!! (højt Chlor indhold.) Bahcalls udregning:10 Argon atomer om ugen. Værre end nål i høstak! Boble Helium gennem tanken for at skubbe Argon atomer ud. Fragtet til NY laboratorie for at blive talt. 1968: Første målinger...

11 Sol neutrino problemet Mysteriet om de forsvundne neutrinoer Meget kontroversielt resultat: Davies målte kun ca 3 Argon atomer! Bahcall: Socialt uacceptabelt resultat. Årsag måtte være: Eksperiment/beregninger forkerte. De manglende neutrinoer måtte dukke op på et tidspunkt... Andre årsager med enorme konsekvenser: Solens kerne koldere end regnet med? Ved at lukke ned? Stod jorden over for en kold afslutning? Noget i vejen med solen? Neutrino anomalien - det største mysterium i partikelfysikken!

12 Nyt eksperiment - jagten på de manglende neutrinoer! 1983: Kamiokande, Kamioka, Japan - bekræftede manglende neutrinoer 3000 tons rent vand. Begrænsning - målte kun en type neutrinoer - elektron neutrinoer. 1998: Super - Kamiokande, Japan tons rent vand! - observere muon neutrinoer og skelne mellem neutrinoer oppefra og nedefra. Super-Kamiokande hjemmeside. Resultat: kun halvt så mange neutrinoer nedefra som oppefra.

13 Forklaring? Neutrinoer masseløse bevæger sig med lysets hastighed. For neutrinoen står tiden stille! Mangel på neutrinoer på længere rejse neutrinoer har en tid. Neutrinoer bevæger sig ikke med lysets hastighed - de har en masse! Ny mulighed: en slags neutrino omdannes til en anden slags! Neutrinoer, produceret i solen forsvandt før de nåede jorden! ν e ν e ν µ Årsag: skizofrene neutrinoer ν e ν τ Neutrino oscillationer neutrinoer er blandede neutrino masser!

14 SNO, Canada - bekræfte neutrino oscillationer tons tungt vand reaktioner over 19 måneder. To typer målinger: 1. Måling af elektron neutrinoen. 2. Måling af alle typer neutrinoer. 2001: Fundet manglende neutrinoer fra solen - forvandlet! Sol neutrino problemet løst! Både Davies og Bahcall havde ret! 30 år efter Davies eksperiment: Fysikere overbeviste om, at sol neutrino forskning havde afsløret noget omkring neutrinoer...

15 Neutrino oscillationer Neutrinoer kan beskrives på to måder: 1. Ved deres masse = masse egentilstande: ν 1,ν 2,ν 3 2. Ved deres flavor = de partikler, de optræder i forbindelse med, eller som kan smage dem: ν e,ν µ,ν τ Masse egentilstande er en sammensætning af flavor egentilstande: ν e ν µ ν τ = U ν 1 ν 2 ν 3

16 Hvorfor stor blanding? Blandingsmatricen U indeholder 3 vinkler, der beskriver hvor meget neutrinoer oscillerer. Kvarker har også 3 vinkler, og blandingsmatricen er tæt på enhedsmatricen: U CKM Neutrinoernes blandingsmatrice har 2 store vinkler neutrinoer oscillerer meget kraftigere end kvarker U PMNS Hvorfor denne forskel mellem blandingen af kvarker og leptoner?

17 Neutrino oscillations eksperimenter Vigtige for at opnå forståelse for konsekvenser af neutrinoers masse Efterfølgende neutrino eksperimenter, med neutrinoer fra - Solen Kan sige noget om sol fysik og teste Standard modellen, idet denne type eksperimenter er sensitive over for sol stof effekter. - Kerne reaktioner - Neutrino acceleratorer - Kosmiske strålinger fra atmosfæren - Neutrino fabrikker Muoner holdt i en ring klar til at sende afsted. Dette giver veldefinerede energier for muoner og præcise målinger på neutrinoer. S. Swordy

18 Data i dag Vinkler og masse forskelle. Meget lidt at arbejde med... Nu også at den sidste vinkel ikke er nul!: Schwetz, Tortola, Valle Ultimative spørgsmål: Hvad er neutrinoernes absolutte masse?

19 Måling af absolutte masser KATRIN: Karlsruhe Direkte måling Tritium beta decay - Electron spektrum tæt på total energi From the endpoints of tritium single β decay, the following upper associated with the β decay has been obtained [21, 22]: m β =( U ei 2 m 2 i ) 1/2 2.2eV. Kosmologi: Neutrinoless doubleβ decay Øvre grænse for samlede masse m i < 10 1 ev for alle typer neutrinoer i Since Majorana neutrinos are their own antiparticles, which will be total lepton number violation. Therefore, in order to test weth Majorana fermions, a process is needed where the total lepton n the purpose of neutrinoless double β decay, 0νββ. It consists of tw

20 Hvorfor små masser? 100 millioner gange mindre end elektronens masse! H. Murayama Naturens måde at fortælle os, at neutrinoer er anderledes? Dannes deres masse skab på en anden måde? Absolutte masse ikke kendt! - kun deres differencer. Masse hierarki - endnu et ubesvaret spørgsmål. Kismalac

21 Ubesvarede spørgsmål i neutrino fysik i dag - Hvad er deres absolutte masser, hvilken neutrino er tungest? - Hvorfor er neutrinoers masse så små? - Hvilken mekanisme er ansvarlig for deres masse? - Er der nogle underliggende symmetrier, der kan fortælle mere om neutrinoer? - Er neutrinoer deres egne antipartikler? - Kan neutrinoer forklare stof-antistof asymmetrien?? - Kan neutrinoer fortælle os, hvorfor vi eksisterer? - Hvilken rolle spillede neutrinoerne under Big Bang? - Hvad kan neutrinoer fortælle om levende og døende stjerner?

22 Mere om det efter pausen...

23 Standard modellen Beskriver hvad vores verden består af! - Partikler - Vekselvirkninger - Masser - Ladninger - Kræfter Wiki - Også det, der endnu ikke er opdaget eksperimentelt! Men standard modellen kan være ufuldendt...

24 Er standard modellen svaret på alt? Nej! (Heldigvis for teoretikere!) Standard modellen kan ikke forklare: - Neutrinoer med masse. - Mørkt stof/ energi - Tyngdekraften. - Mange andre ting...

25 Standard modellen er ikke fuldendt! Kan standard modellen være forkert? - højst usandsynligt da den har forudset eksistensen af elementarpartikler før de blev opdaget! Vi har brug for ny fysik til at forklare standard modellens mangler! Finde på en ny model Udvide standard modellen så lidt som muligt

26 Ny fysik! Ny Standard Model, der indeholder neutrinoers masse:νsm Eksperimenter fortæller os, at neutrino fysikken bærer ny fysik med sig. Teorien skal nu inddrage den nye fysik i nye modeller. A. Bannykh Alphaspirit

27 Majorana neutrinoer? Eneste fermion uden elektrisk ladning! Mulighed for Majorana neutrinoer: Neutrinoer kan være deres egne antipartikler! Majorana: Lepton symmetri brudt. Forklaring på stof-antistof antisymmetrien og hvorfor vi eksisterer? Wiki

28 Dirac vs Majorana Lidt teknisk... Dirac: Som i Standard Modellen: Lette, venstre-håndede neutrinoer kobler til tunge, højre-håndede neutrinoer og Higgs partiklen. N R φν L Ikke favorabelt: Kan ikke forklare hvorfor neutrino masserne er så små. Majorana: Neutrinoer er deres egne antipartikler Vi introducer en ny kobling mellem neutrinoen og dens antipartikel - sig selv: (φν L )(φν L ) lepton symmetri brydning, måske godt! Denne mulighed giver neutrinoer naturligt små masser.

29 Beta henfald i total lepton number violation. Therefore, in order to test wether neutrinos are Majorana fermions, a process is needed where the total lepton number is violated. the purpose of neutrinoless double β decay, 0νββ. It consists of two subsequent β-d neutrino Majorana is created in the first partikler? β-decay, which acts as an antineutrino and participa new β-decay, as seen in figure 1.3, given by overview, we also report further current constraints on neutrino have [?] Neutrinoløst m dobbelt i < 0.24 ev (2.6) utrinoless double-β decays imposes instead a limit on the upper- ] m ee 0.38 ev. (2.7) of tritium single β decay [?]: m β = U ei 2 m 2 i < eV. (2.8) i Figure 1.3: The double β-decay. A neutrino is introduced in the first β decay, which a antineutrino in the second β decay. (A, Z) (A, Z + 2) + e + e. Since the neutrino mass eigenstates are mixtures of the flavor eigenstates, the neutri agator can be shown to be [23] best fit ±σ 2 ] Eksperiment - er neutrinoer Heidelberg-Moskva eksperimentet viste resultater i 1995, hvor neutrinoløst dobbelt beta henfald blev observeret i m ee = 44 mev Men eksperimenterne EXO-200 og KamLAND med strid med dette resultat. 1 γ Uei 2 5 γ p + mi 1 γ p 2 m 2 i 2 i 3σ with m ee, the effective neutrino mass: 2 ] (NH) Ge C m ee 1 p 2, med 136 Xe var i 1 γ 5 C, 2 2 iφ(i) 2 2 i2φ 2 i2φ

30 Begrænsninger Eksperimenter med Beta henfald, neutrinoløst dobbelt Beta henfald og kosmologi begrænser mulighederne en anelse... S.F. King, C. Luhn Fremtidige neutrinoless double Beta decay eksperimenter - en størrelsesorden længere ned. Dette kan måske afsløre om neutrinoer er Majorana og hvilket masse hierarki er det rigtige.

31 r 5 Neutrinoer har masse Majorana neutrinoer Hvilken mekanisme står bag? The see-saw mechanism saw mechanism assumes that there is some unknown physics beyond the cutoff scale ting higher dimensional operators at scales much below Λ. The operator needed in aw mechanism, See-saw and the lowest dimensional mekanisme: operator beyond the Standard Model, is nsion 5 operator, is the cutoff scale of the effective field theory. O 5 = 1 M (φτ 2ψ) T C(φτ 2 ψ), (5.1) Inddrager tunge højre- inimal standard electroweak model there exists three types of see-saw models, leading ffective operator håndede at tree-level, using neutrinoer: only renormalizable interactions. The standard pton doublet ψ =(ν L,l L ) T and the Higgs doublet φ =(φ +, φ 0 ) T are used in all three and interact in the following ways: e I see-saw mechanism, also known as the canonical see-saw mechanism, introduces ore right-handed neutrinos, N Ra. In this type, the lepton doublet and the Higgs couple to form a fermion singlet as can be seen in figure 5.1[51]. 1 M R (φν L )(φν L ) Figure 5.1: Type I see-saw mechanism [51]. pe II see-saw mechanism, a heavy Higgs triplet is introduced, ξ =(ξ ++, ξ +, ξ 0 ).Two oublets form in this case the scalar triplet as can be seen in figure 5.2. n the type III see-saw mechanism, a heavy Majorana fermion triplet Σ is introduced. mrcheeky.com Flere modeller, der ligner denne...

32 Zee model: Introducerer ny partikel h 6.1 The Zee Model Loop rettelser! The dimension 5 operator can also originate from radiative loop corrections. In the Zee model, the electroweak sector of the Standard Model is extended with an extra charged scalar field, which transforms as a singlet under SU(2) and couples to the lepton and Higgs doublets [61]. To preserve gauge invariance, h + can not acquire a vacuum expectation value, only Higgs doublets φ break symmetry spontaneously. The Majorana neutrinos can thus couple to this newly introduced scalar field and generate the dimension 5 operator. The new charged scalar field has lepton number 2. Lepton number is therefore broken in the coupling with the Higgs doublets. A radiative contribution as seen in figure 6.1, generates the neutrino mass matrix. Partikelfysik: Loop niveau - mindre størrelser naturligt små masser... Figure 6.1: Zee model The coupling between two left handed doublets and the charged Higgs singlet gives the following contribution to the Lagrangian: Seesaw og loop mekanismer danner kobling mellem neutrinoen og sig selv (sin antipartikel): f ac (ψ i alcψ j cl ) ijh + h.c, (6.1) 91/121 1 M R (φν L )(φν L )

33 Symmetrier Det vigtigste redskab, Standard modellen bruger til at beskrive vores verden... Idé: Udvid standard model ved at bruge flere symmetrier!

34 Naturen er en interessant størrelse Ligesom i eventyr er tallet 3 vigtigt... Mange partikler findes i 3 varianter! Også 3 neutrinoer! Mulighed: Anvend symmetrier der kan beskrive dette.

35 Nyt spændende fra NBIA... Danmark er lige blevet medlem af Ice Cube! Sydpolen - Antarktis. Måler neutrinoer med ultrahøje energier. Kosmiske neutrinoer fra atmosfæren, kollisioner af kosmiske stråler. Neutrinoer, der medbringer budskaber fra Big Bang! 1 km 3 is!! verdens største neutrino eksperiment! IceCube Collaboration

36 Kontroversielle eksperimenter: LSND: Los Alamos MiniBoone: FermiLab Viser endnu en masse forskel. Er der en fjerde neutrino? Planck data: Der er plads til en fjerde neutrino!

37 Flere kontroversielle eksperimenter: Neutrinoer hurtigere end lysets hastighed? Fra CERN til Gran Sasso... Einstein var ikke helt galt på den... Fysikere, der ikke stolede på Davies og Bahcall havde god grund til mistro.

38 Lidt spekulationer... - Neutrinoen er den partikel, der er flest af i universet. Det er også den partikel, vi ved mindst om. Neutrino fysik er derfor et ekstremt vigtigt område at forstå for at kunne forstå resten af universets gåder. - Neutrinoens egenskaber blev ikke dikteret af teoretiske modeller, men af eksperimenter. Måske er der interessante fænomener i vente fra nuværende eksperimenter. - For 20 år siden havde vi ingen viden om neutrinoers masse og blandingsvinkler. Nu har vi en model, med 3 slags neutrinoer, der passer til stort set alle data. - Neutrino masserne har skabt et Ny fysik problem, hvor Standard Modellen ikke længere rækker. - To populære mekanismer bruger at neutrinoer er Majorana til at forklare eksistense af deres små masser. - Experimenter kan ikke bestemme deres absolutte masser. Der er stadig brug for modeller med nok begrænsninger til at forudse deres masser. - Brugen af symmetrier kan være en god måde at afgrænse modeller nok til at bestemme masserne.

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

På jagt efter Higgs-bosonen

På jagt efter Higgs-bosonen På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.

Læs mere

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse

Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1

Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1 Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff

Læs mere

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er

Mads Toudal Frandsen. frandsen@cp3- origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er Mads Toudal Frandsen frandsen@cp3- origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?!

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

Nr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007

Nr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007 Nr. 4-2002 Den lille neutron Fag: Fysik A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, juli 2007 Spørgsmål til artiklen 1. Hvad var de historiske argumenter for forudsigelsen af

Læs mere

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US

Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments. Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Generalized Probit Model in Design of Dose Finding Experiments Yuehui Wu Valerii V. Fedorov RSU, GlaxoSmithKline, US Outline Motivation Generalized probit model Utility function Locally optimal designs

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet

Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.

Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big

Læs mere

OPGAVE I FYSIK 315. Introduktion. Partikelfysik historie CARSTEN FRIGAARD. Atommodeller, 1911

OPGAVE I FYSIK 315. Introduktion. Partikelfysik historie CARSTEN FRIGAARD. Atommodeller, 1911 OPGVE I FYSIK 315 DET 20. ÅRHUNDREDES EKSPERIMENTLFYSIK HISTORIE BSERET PÅ RTIKLEN DETECTION OF THE FREE NTINEUTRINO F F. REINES, C.L. COWN, JR., F.B. HRRISON,.D. MCGUIRE OG H.W. KRUSE CRSTEN FRIGRD KØBENHVNS

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Øvelse 2: Myonens levetid

Øvelse 2: Myonens levetid Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,

Læs mere

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas

LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Myonens Levetid. 6. december 2017

Myonens Levetid. 6. december 2017 Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment

Læs mere

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? 38 5 OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G

Læs mere

Acceleratorer og detektorer

Acceleratorer og detektorer Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi

Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal

Læs mere

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer

Læs mere

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende

Privat-, statslig- eller regional institution m.v. Andet Added Bekaempelsesudfoerende: string No Label: Bekæmpelsesudførende Changes for Rottedatabasen Web Service The coming version of Rottedatabasen Web Service will have several changes some of them breaking for the exposed methods. These changes and the business logic behind

Læs mere

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen Februar 2017

Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen Februar 2017 Besvarelser til Lineær Algebra Reeksamen - 7. Februar 207 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende

Læs mere

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.

Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

DoodleBUGS (Hands-on)

DoodleBUGS (Hands-on) DoodleBUGS (Hands-on) Simple example: Program: bino_ave_sim_doodle.odc A simulation example Generate a sample from F=(r1+r2)/2 where r1~bin(0.5,200) and r2~bin(0.25,100) Note that E(F)=(100+25)/2=62.5

Læs mere

Rela2vitetsteori (iii)

Rela2vitetsteori (iii) Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse

Læs mere

Frederiksen. Magnetic Field Dem. kit no Kraftlinieplader. Magnetic Field Demonstrator Ac

Frederiksen. Magnetic Field Dem. kit no Kraftlinieplader. Magnetic Field Demonstrator Ac Magnetic Field Dem. kit no. 3395.20 25.11.99 Ac 3395.20 Kraftlinieplader Let og elegant ingen problemer med jernfilspåner og efterfølgende rengøring. Et hjælpemiddel der klart og tydeligt viser magneters

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse

Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

24 Jagten på de ekstra dimensioner

24 Jagten på de ekstra dimensioner Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation

Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Superstrenge: I grove træk (1)

Superstrenge: I grove træk (1) Superstrenge Superstrenge Superstrenge i grove træk Kendte ubesvarede spørgsmål Standard modellen Hvorfor superstrenge? Historik og teori Hvor er fysikken? Det sidste; M-branes Hvad forklarer strengteori?

Læs mere

Stern og Gerlachs Eksperiment

Stern og Gerlachs Eksperiment Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor

Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jagten på universets gåder Rejsen til det ukendte Standardmodellens herligheder Og dens vitale mangler Partikelfysikkens Hvad & Hvorfor Jørgen Beck Hansen Niels Bohr Institutet Marts 2016 Vores nuværende

Læs mere

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere

Læs mere

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi SN 1994D Starmodels ifølge GOOGLE Tromsø Astronomiforening Stjernebrettingskomiteen

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken

G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken G-2-eksperimentet den mest nøjagtige test af kvanteelektrodynamikken Af Bernhard Lind Schistad, Viborg Tekniske Gymnasium Målingen af myonens anomale magnetiske moment er en af de mest nøjagtige målinger,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C Nicolai Volquartz

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family.

The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. Formålet med vores hjemmesiden er at gøre billeder og video som vi (Gunnarsson)

Læs mere

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel

Kapitel 6. CERN og partikelfysikken. Af Peter Hansen. CERNs fødsel Kapitel 6 CERN og partikelfysikken Af Peter Hansen CERNs fødsel I 2008 vil den største atomknuser, som verden endnu har set, begynde at kollidere protoner mod hinanden med hver en energi på 7 TeV, dvs.

Læs mere

Hvilke forskere, både danske og udenlandske, med tilknytning til NBI har gennem tiden modtaget en nobelpris?

Hvilke forskere, både danske og udenlandske, med tilknytning til NBI har gennem tiden modtaget en nobelpris? Hvilke forskere, både danske og udenlandske, med tilknytning til NBI har gennem tiden modtaget en nobelpris? M I Nobelpristagere med tilknytning til NBI Der er en lang række Nobelpristagere, som har været

Læs mere

Løsning af skyline-problemet

Løsning af skyline-problemet Løsning af skyline-problemet Keld Helsgaun RUC, oktober 1999 Efter at have overvejet problemet en stund er min første indskydelse, at jeg kan opnå en løsning ved at tilføje en bygning til den aktuelle

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Kvanteteleportering og kvanteinformation Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Teleportering Flyt kaptajn Kirk ved at sende information om ham

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere

Læs mere

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU OUTLINE INEFFICIENCY OF ATTILA WAYS TO PARALLELIZE LOW COMPATIBILITY IN THE COMPILATION A SOLUTION

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold

Læs mere

User Manual for LTC IGNOU

User Manual for LTC IGNOU User Manual for LTC IGNOU 1 LTC (Leave Travel Concession) Navigation: Portal Launch HCM Application Self Service LTC Self Service 1. LTC Advance/Intimation Navigation: Launch HCM Application Self Service

Læs mere

Atomets opdagelse (1-3)

Atomets opdagelse (1-3) (1-3) Tema: Atomet Fag: Kemi A+B+C, Fysik A+B+C Målgruppe: Ungdomsuddannelser QR-kode Fører til posten i mitcfu Tv-serie i 3 afsnit: DR2, 24.08.2009-26.08.2009, afsn.1/50min, afns.2/50min, afsn.3/50min

Læs mere

Datablad: Nature Impact Roof modul

Datablad: Nature Impact Roof modul 1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:

Læs mere

Atomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik

Atomare kvantegasser. Michael Budde. Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Atomare kvantegasser Når ultrakoldt bliver hot Michael Budde Institut for Fysik og Astronomi og QUANTOP: Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik Aarhus Universitet Plan for foredraget Hvad

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere