Update. Ringgården. Manden på bænken foran højhuset i Ekkodalen. Almene Boligdage 2014 blev åbnet af kronprinsesse Mary

Transkript

1 Ringgården Update Tema: Naboskab Oktober 2014 # 111 Når naboskab bliver til venskab i Ellebrinken Almene Boligdage 2014 blev åbnet af kronprinsesse Mary Manden på bænken foran højhuset i Ekkodalen

2 det gode naboskab handler om fællesskab på tværs... Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården En ny undersøgelse om bosætningsmønstre i Aarhus og andre større danske byer viser, at danskere i stigende grad klumper sig sammen i enklaver, hvor folk tjener det samme som en selv. Hvis vi kun bor sammen med dem, der ligner os selv, bliver vi ofte mere uforstående og intolerante over for de forskelligheder, der er i vores samfund. Rammer for naboskab Selv om nogle almene boligafdelinger lidt misvisende har fået påklistret etiketten ghetto, så er et kendetegn for almene boliger, at de er for alle. Og i mange boligafdelinger er beboerne en broget skare, faglærte og ufaglærte, arbejdsløse og pensionister med indkomster, der varierer meget, ligesom der kan være forskellige religiøse og politiske tilhørsforhold. Generelt er der bedre betingelser for fællesskab og naboskab i vores almene boligafdelinger sammenlignet med mange andre boligområder. Man møder naturligt sine naboer, fordi man er fælles om grønne arealer, fælles om affaldsstationerne, vaskehuse m.m. Desuden er det beboerdemokratiet, der lang hen af vejen sætter rammerne for det lokale fællesskab med andre mennesker, der ikke er som en selv. Selv om det lokale engagement i beboerdemokratiet i nogle afdelinger er for nedadgående, er det de beboere der deltager, som sætter rammerne for det gode liv i afdelingen. Det sker ved at træffe beslutninger om velfungerende fællesarealer og ved at skabe grobund for en stor skare af frivillige, der påtager sig opgaven med at arrangere fælles arrangementer til gavn for det gode naboskab. Godt naboskab I dette nummer af Update har vi valgt at fokusere på naboskab. Godt naboskab er et diffust begreb, der ikke alene kan sikres gennem love og ordensregler. I bund og grund handler det gode naboskab om fællesskab på tværs af folk der er anderledes end en selv, hvad enten det drejer sig om folk i arbejde, de arbejdsløse, unge, pensionister og andre etniciteter. I bladet kan du læse om flere eksempler og vinkler på det gode naboskab, og om fælles arrangementer der hjælper det gode naboskab på vej. Vi har formuleret en række gode råd for det gode naboskab i din afdeling. Der er portrætter af naboskab i flere forskellige afdelinger, og vi har besøgt yngre, ældre, nytilflyttere og børnefamilier for at høre, hvordan de oplever naboskabet i deres afdeling. Desuden er der et interview med Jens Winther, der er ny leder af Det Boligsociale Fællessekretariat, for at høre om hans bud på bl.a. frivillighed og naboskab i udsatte boligområder. Med inspiration fra NBO-konferencen 2014 spørger vi os selv, om vi som boligforening kan give bedre vækstbetingelser til de idéer, der spirer rundt omkring i vores afdelinger til fremme af fællesskabet, grønne initiativer m.m. Endelig er der en artikel om knas og konflikter, når naboskabet ikke fungerer og om tidens tendens til at udlicitere konflikter med naboen til boligforeningen. Afhængig af konfliktens karakter, opfordrer vi til, at man først forsøger med dialog med naboen. Det er helt sikkert mere fremmende for godt naboskab.

3 Indhold Forsidefoto Er fra udstillingsstanden på Almene Boligdage i Bella Centret den 5. og 6. sep. 2014, hvor de aarhusianske boligorganisationer sammen var repræsenteret. 04 Interview kampklar ny leder af Fællessekretariatet 07 Hvordan får jeg et godt naboskab i min afdeling? 08 Den uddøende race otte 50 års jubilarer på Skovvangsvej 10 Almene Boligdage Det gode naboskab spiller en central rolle 14 Når naboskab bliver til venskab i Ellebrinken 16 HB Zoom 18 Manden på bænken i Ekkodalen 20 Opslagstavlen 22 Fællesskabet giver en masse næsten ny i Lærkehaven 24 Knas og konflikter mellem naboer 26 Udsigten fra mit vindue 28 En ny dimension på naboskabet fra lejlighed til rækkehus i afd. 15A 30 Vækstbetingelser til spirende idéer 31 Kort nyt 18 Manden på bænken Hvis du gerne vil skrive til bladet eller har idéer til artikler, så skriv til os på lg@bf-ringgaarden.dk, eller ml@bf-ringgaarden.dk 12 StorbyLandsbyen Redaktion: Christian Mariegaard, ansv. Kirsten Andersen Annie Svejgaard Nielsen Erling Svendsen Ivan Søndergård Jensen Mette Broager Lauritzen Karina Mulvad Lulu Grønlund Mia Løvkvist Oplag: eksemplarer Forside: Almene Boligdage 2014 Layout: Mia Løvkvist Tryk: Silkeborg Bogtryk Eftertryk tilladt med kildeangivelse 10 Mary Almene Boligdage 08 En uddøende race Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nød ven digvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning

4 Interview Kampklar ny leder af Fællessekretariatet Update besøger Jens Winther, den nye mand i lederstolen i Det Boligsociale Fællessekretariat, som er alle aarhusianske boligorganisationers fællessekretariat på det boligsociale område. Vores mål er, at slå flere fluer med ét smæk dels hvad der er den nye leders mission for det boligsociale arbejde, dels at høre hans synspunkter om naboskab i almene boligbebyggelser. Vil du have mig til at sige noget om naboskab i almene boliger, spørger Jens Winther med et ansigtsudtryk, jeg ikke helt kan greje. Synes han, at det er et underligt spørgsmål at stille, tænker jeg. Måske kan han ikke se forbindelsen mellem det at være leder af Det Boligsociale Fællessekretariat som han har været siden 2. maj i år og naboskab i almene boliger. Måske min forventning er drevet af, at jeg gerne vil slå to fluer med ét smæk. Men inden jeg når at tænke mere, har Jens grebet udfordringen. Ensom blandt mange naboer Beboerne i almene boligafdelinger har som oftest flere naboer, end når, man som jeg, bor på en villavej. Mine naboer er dem, jeg deler hæk med, siger Jens. Han har jo ret i, at naboerne i en almen bebyggelse ikke kun er dem, der bor ved siden af, men også dem der bor ovenover, nedenunder hele opgangen eller måske endda alle afdelingens beboere. Når man er omgivet af rigtig mange mennesker, kan man for alvor føle sig ensom og isoleret, siger Jens. Og der bor mange i de udsatte boligområder i Aarhus fra 70 erne og 80 erne, hvor man byggede de allerstørste boligbebyggelser. Kernen i naboskabet I disse boligområder er der mange beboere, som er i en yderlig social position, bl.a. arbejdsløse og førtidspensionister. Det er mennesker, som har rigtig meget fritid, siger Jens. Han peger også på, at der er mange enlige, bl.a. pensionister og en stor gruppe af mænd, som ikke er på arbejdsmarkedet og som samtidig er alene. Det er vigtigt, at vi rækker ud efter de udsatte grupper. Det har stor betydning for livskvaliteten, at der er andre som interesserer sig for én. Ja, naboskab eller fællesskab skal tænkes ind i vores sundhedsprojekt, slår Jens fast. Et af de projekter, som styres fra Det Boligsociale Fællessekretariat, er Sundhedscaféerne, som er et tilbud i fire af byens udsatte boligområder. I Sundhedscaféerne har vi haft meget fokus på blodtryk, motion og rygestop. Men velvære og tryghed betyder mindst lige så meget for sundheden. Og det hænger rigtig meget sammen med, at andre interesserer sig for en, at man ikke er alene. At der er nogle, som ser, om der er rullet fra om morgenen. Det er jo simpelthen kernen i naboskabet, siger Jens, der nu har talt sig virkelig varm. Nytænkning af naboskabet Naboskab er ikke en entydig størrelse der vil komme meget forskellige synspunkter, hvis man spørger beboere i Møllevangen og beboere i Herredsvang om, hvad naboskab er, siger Jens. Han er sikker på, at en del beboere i Møllevangen vil huske det gode naboskab, eller sammenhold, som var engang. Dengang kendte man hinanden, opdrog på hinandens børn osv. Der var ikke så meget hærværk, for forældrene talte jo sammen. Sammenholdet var kittet i en boligafdeling, men hvis det skal genopfindes i dag, vil det helt sikkert være i en anden version. I Herredsvang og andre områder, hvor der er mange etniske grupper, er naboskabet noget andet. Mange etniske grupper har været vant til et godt netværk i familien og en anden kulturel sammenhæng. Men, hvad hvis der nu ikke er familie eller andre fra samme kultur i nærområdet? Der er helt sikkert behov for at nydefinere naboskabet, hvor der er forskellige etniske grupper, siger Jens. Jeg tror, at uanset, hvor man bor, kan det, at man kender hinanden, være med til at løfte et område og gøre afdelingen stærk, siger Jens. 4 Ringgården Update

5 Kernen i naboskab er, at man interesserer sig for hinanden... Ringgården Update 5

6 Vi taler på vegne af dem vi aldrig hører i debatten... Rimelig frivillighed? Frivillighed og naboskab hænger sammen i en eller anden grad, og har også på en måde altid været et kendetegn for de almene bebyggelser. Lige nu er der en diskussion om frivillighedsbegrebet i forhold til vores velfærdsstat. Inden den diskussion går helt amok, vil Fællessekretariatet lave en undersøgelse om frivillighed i de udsatte boligområder, siger Jens. Han er ikke i tvivl om, at mange frivillige i boligområderne, kan være med til at styrke båndene internt i afdelingen. De kan være med til at række hænder frem mod udsatte grupper, de kan gøre sit til, at man lærer hinanden bedre at kende i boligafdelingen osv. Men det er vigtigt, at få et klart billede af hvilke opgaver frivillige med rimelighed kan hjælpe til med især i de udsatte områder. Lære virkeligheden at kende Som leder af Fællessekretariatet vil Jens kæmpe for at kommunen bliver mere tilstedeværende i de udsatte boligområder. Den første sejr er, at vi har fået jobkonsulenterne ud i flere af områderne, blandt andet Trigeparken og Frydenlund. Men jeg kan ikke forstå, at kommunen ikke kan forstå, hvor vigtigt det er, at den er tilstede i boligområderne. Det er fint med jobkonsulenterne, men hvor er misbrugskonsulenten, studievejlederen, ældreomsorgen m.m., spørger Jens. I øjeblikket arbejder vi med VIA University College, som tæller en række uddannelser inden for pædagogik, læring, sundhed, for at få praktikanter og frivillige ud i Bispehaven, så de kan lære virkeligheden at kende. Jens ser gerne, at dette samarbejde styrkes endnu mere med masser af praktikaftaler rundt om i alle de udsatte områder Det er så vigtigt, at de studerende møder virkeligheden. Måske bliver de siden ansat i kommunen. I dag er der alt for mange i kommunen, som ikke kender virkeligheden. De forstår simpelthen ikke, hvad de skal lave derude. Det er fordi, de tænker i effektivitet, ikke i relationer som tager tid at bygge op. En markedsplads Jens drøm er at få skabt et tættere samspil mellem studerende, kommunen, de boligsociale helhedsplaner og frivillige, for i fællesskab at kunne gøre noget ved de mange problemer i de udsatte boligområder. Jeg ser faktisk det boligsociale arbejde lidt som en markedsplads. Men det er uhyre vigtigt at få defineret grænsen for, hvad vi kan og skal gøre, og hvad der er kommunens ansvar. I det boligsociale er der mange store hjerter som brænder for sagen men det er kommunen, som skal klare indholdet. Vi ved, hvem kunderne er, og vi har stederne, hvor de kan mødes, og vi kan rådgive. Så kom og vær med kommune, lyder Jens udfordring. Vi er en kamporganisation Ja, det vil jeg kæmpe for. Jeg siger også til mine medarbejdere, at vi er en kamporganisation. Vi taler på vegne af alle dem, vi aldrig hører i debatten det er vores mission! For Jens lå jobbet som leder af Det Boligsociale Fællessekretariat lige til højrebenet. Han startede helt tilbage i 1993, mens han læste psykologi og samfundsfag på Universitet, som frivillig i Bispehaven. I 2004 blev han ansat i Socialcenter Vest og Hotspot og blev udstationeret i Bispehaven. I perioden fra 1999 til 2005 sad Jens i Aarhus Byråd, så han kender kommunen indefra, både som politiker og som medarbejder. Jeg ved, hvad jobbet handler om, og ved noget om, hvornår jeg skal lade kanonerne buldre, og hvornår der skal være våbenhvile, griner Jens. lulu 6 Ringgården Update

7 Hvordan får jeg et godt naboskab i min afdeling? I det hele taget er sund fornuft, og de mest gængse regler som du kan læse i afdelingens ordensreglement, værd at følge. Og husk du kan altid spørge din afdelingsbestyrelse, hvis der er noget, du er i tvivl om. Det er rigtig fint at komme hinanden ved, men husk at vi alle har forskellige grænser for, hvad vi har lyst til at være med til. Bor du i en afdeling, hvor folk er mere sociale, end du selv er, eller omvendt, er det vigtigt, at du på en pæn måde siger fra og ligeledes lytter til andre, inden der opstår en konflikt. Vi er alle forskellige Som nabo skal du tage hensyn til de mennesker, der bor omkring dig. Fortæl dem hvis du skal have afslebet dine gulve, eller have renoveret dit badeværelse eller køkken det kan larme, og er derfor rart for dine naboer at vide. Hvis du holder fest, er det også god naboskik at hænge en seddel op i opgangen. Husk at læse ordensreglerne for din afdeling, eller spørg dine naboer eller din afdelingsbestyrelse, hvad de plejer at gøre. planer Vis hensyn fortæl om dine Sociale arrangementer er en god anledning til at komme ind i fællesskabet. Har du overskud til det, så meld dig som frivillig, når den næste sommerfest eller arbejdsdag skal arrangeres. Det er en god anledning til at lære dine naboer bedre at kende. Fællesskab hop ud i det Hjælp din nabo Et godt naboskab handler også om at give og tage. Giver du noget til din nabo, fx. en gestus, et stykke hjemmebag eller tilbud om hjælp, vil det sandsynligvis smitte positivt af på din nabos tolerancetærskel. Det kan også være, der er brug for din hjælp, hvis fx. der er mistanke om vold i hjemmet eller din nabo er gammel, psykisk syg eller misbruger. I de tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage myndighederne, hvilket gøres ved først at kontakte boligforeningens administration, som så tager kontakt til de sociale myndigheder. Sørg for at få præsenteret dig for dine nye naboer. Som ny er det vigtigt fra start at signalere åbenhed og interesse det skaber en større tryghed for alle. Du kan også spørge ind til de uskrevne regler, om der er nogle hensyn, du skal tage. Er du ny i afdelingen? Husk at tage hensyn når du benytter fællesområderne fx. grillplads, havetrampolin, legeplads eller fodboldmål. Snak med dine børn om, at de også skal vise hensyn. Råb, leg og fest i gården og på grønne områder kan være til gene for dine naboer. Fællesområder Ringgården Update 7

8 Den uddøende race Otte 50-års jubilarer på Skovvangsvej Elin Greta og Jørgen Kirsten (t.v.) og Lilian (t.h) Ayoe t.v. og Greta (t.h.) Annalise og Per Der var engang, hvor man kendte hinanden bedre i afdelingen på Skovvangsvej, hvor der var mange børn på græsplænen, sommerfest og klubber. Det var dengang, man vaskede sine trapper og gjorde rent efter sig i vaskerierne. I dag tager et rengøringsfirma sig af trapperne og det står slemt til i vaskerierne... Alligevel kunne jubilarerne ikke tænke sig at bo andre steder. Her er trygt og centralt. De er bundet sammen af de 50 år i afdelingen, nogle som venner, andre blot som gode naboer. De begynder at ankomme, jubilarerne, før duften af friskbrygget kaffe har nået at brede sig i afd. 11 s fælleslokale. I ledtog med afdelingens formand Ulla, har vi inviteret de otte jubilarer, som har boet i bebyggelsen, siden mørtlen mellem de gule mursten knapt var tør, til formiddagskaffe, kringle og en snak om naboskab gennem 50 år. En rå og hjertelig tone slås an, allerede mens to par, og tre kvinder bliver bænket ved bordet. Formanden fortæller, at den ottende jubilar, Ayoe, skal til en undersøgelse på hospitalet, og er rigtig ked af, at hun ikke kan deltage. Det er de øvrige tydeligvis også. Bordet rundt Men hurtigt går snakken atter livligt ingen tvivl om at jubilarerne har et rimeligt kendskab til hinanden og at det nok vil kræve styring, hvis alle skal give deres besyv med om naboskabet. Vi ved snart ikke, hvem der bor her mere, siger både Per og Annalise Mikkelsen, der er flyttet fire gange internt. De unge flytter lige så hurtigt, som man skifter underbukser, tilføjer Per. Jeg er glad for mine naboer, siger Kirsten. Især har hun et nært venskab med Ayoe, som godt nok bor i naboopgangen deres køkkener støder sammen. De bytter aviser og har et venskab, der har varet i mange mange år, tidligere med cykelture og andre oplevelser. Der var flere børn i afdelingen dengang, siger Lillian. Børnene gjorde helt sikkert sit til, at vi kendte hinanden bedre dengang. I dag er der mange unge, som jeg kun kender på udseendet. Der var også flere aktiviteter tidligere, i dag må vi nogle gange aflyse fastelavnsfesten, siger Greta. Men både hun og ægtefællen Jørgen er glade for at bo her og har ingen planer om at flytte herfra. Vi har mødtes med Mikkelsens privat i alle årene, fortæller Jørgen. Vores børn legede med hinanden og vi spiller kort. 8 Ringgården Update

9 Ja, og så har vi holdt nytår sammen i alle årene, lyder det fra Mikkelsens. Ved fælles hjælp når de to par frem til, at der dog er to nytårsaftenener som er glippet. Jeg er rigtig glad for at bo her, har søde naboer og det er rigtig hyggeligt at høre naboens børn, når jeg vågner ved 7-tiden, siger Elin. De har en rigtig lille charmetrold. En eller anden skyder ind, at man burde søge EU om penge til elevatorer i opgangen der er faktisk plads til det. Så ville mange kunne blive i afdelingen længere, og lyst til at flytte væk herfra, har i hvert fald ingen af jubilarerne. Trygt og centralt Nej, vi bor helt fantastisk her, siger Elin. Tæt på skov og vand. De gode indkøbsmuligheder i Løvbjerg, hvor de ofte møder hinanden, vægtes også højt. Der er den gode Rema på Tordenskjoldsgade og de mange små butikker, selv om der er lidt for mange sandwichbarer, mener Lilian. Og at busserne kører lige ude på Ringgaden, er de alle glade for det gør det nemt at komme rundt. Det føles meget trygt at bo her, siger Kirsten. Tænk hvis man boede alene i et parcelhus. Her holder vi øje med hinanden og kan høre, at der er andre rundt omkring. Det afføder en snak om, at det måske nok er dumt, at de har valgt at bo til leje i alle årene i stedet for at købe hus. Men de enlige kvinder er ikke i tvivl om, at trygheden ved at bo i lejlighed er at foretrække. Og for alle tæller den centrale placering rigtig højt. Tænk hvis man boede helt ude i Skjoldhøjparken. Vi tilhører en uddøende race Der følger en livlig debat på kryds og tværs om trappevasken, som har været kilde til mange irritationer mellem beboerne gennem årene. I dag klares den af et rengøringsfirma. Vi skulle altså også have rengøring på vaskerierne, siger Annalise. Engang da jeg var ved at gøre rent efter min vasketur, kom en ung kvinde derned og sagde til mig, at det altid var dejligt at komme efter os gamle. I er en uddøende race, ja, det sagde hun til mig. Hele vejen rundt om bordet grines højlydt. Pludselig træder Ayoe, den ottende jubilar, ind i rummet. Hun er glad for der stadig er kaffe på kanden og gang i snakken. Jeg er præcis lige så glad for at bo her, som da jeg flyttede ind. Jeg bor i en fantastisk opgang. Vi render ikke ud og ind hos hinanden, men vi ved, hvem hinanden er. De andre holder øje med mig, hvis de ikke har set mig i nogle dage, så banker de på. Det er dejligt. Er I andre ikke glade for at bo her, spørger hun og kigger sig rundt. Tordenskjolds soldater Jo, det er de bestemt, men det kunne være rart at mødes engang imellem og være fælles om noget. Flere af dem har gennem årene været aktive i mandagsklub med banko og andre ting. Men ingen har lyst til igen at lege Tordenskjold Soldater. Nu må der komme andre til, synes de. Man kan jo gå til flere ting på Lokalcenter Abildgården, men så gammel synes jeg ikke, jeg er, siger, Annalise. Det kunne være rart med noget her. Den bold griber formanden Ulla, hun er netop gået på pension og synes også der sker for lidt. Hvad med en bustur til Tyskland, spørger hun. Det forslag får en lidt lunken modtagelse, men måske, hvis det passer ind i øvrige planer. Hvad med nogle lokalhistoriske oplæg, lyder Ullas næste forslag. Det får en varmere modtagelse, interessen for historierne har ligget som en undertone hele formiddagen. Ingen tvivl om, at de otte jubilarers liv sammen på Skovvangsvej, med gode minder og historier om beboere og nærområdet, binder dem sammen. Nogle af dem endda som venner, andre blot som gode naboer. Uvenner er de i hvert fald ikke, siger en af dem, og det mærkes tydeligt. lulu De otte jubilarer er alle lykønsket med blomster fra afdelingen. Fra Ringgården blev det til en flaske rødvin, som tak for at jubilarerne stillede op til en snak om naboskabet. Ringgården Update 9

10 Almene boligdage September Med et til lejligheden fabrikeret nintendo wii spil, hvor de besøgende kunne kaste sten efter en bus, fik boligorganisationerne i Aarhus næsten lige så meget opmærksomhed som kronprinsesse Mary på Almene Boligdage. Fællesskabet i Aarhus var den røde tråd i den labyrintiske udstillingsstand, som de aarhusianske boligorganisationer sammen præsenterede på Almene Boligdage i Bella Centeret den 5. og 6. september Titlen på standen var da også Fælles om Aarhus, og målet var at inspirere det almene Danmark gennem både humor og alvor. Det er vist ikke set før på Almene Boligdage, at alle boligorganisationer i en storby er fælles om en stand. Og der var lagt mange kræfter i at præsentere fællesskabsånden i Aarhus på bedste vis. Stenkast lokkede Vores spil, hvor man skulle smadre ruder i en gul bybus, løb med opmærksomheden og lokkede rigtig mange børn, unge og ældre til. Hvis man ramte mellem fire og seks ruder, fik man beskeden: Flot! Desværre kører bussen nu ikke længere i dit område, så du må GÅ hjem. Det var selve pointen med spillet, da stenkast mod busser, har været den barske virkelighed i nogle af de udsatte områder i Aarhus. Og i enkelte situationer har ført til, at buskørslen i en periode blev indstillet. Vores mål med spillet var netop at gøre opmærksom på udfordringerne i de udsatte områder og sætte fokus på de mange indsatser, som vi er i gang med i disse områder det var bestemt ikke for at opfordre til nye stenkast mod busserne, forklarede formanden for boligorganisationerne i Aarhus, direktør Anders Rønnebro fra AAB, pressen. Medierne så en konflikt Flere medier kontaktede bybuschaufførerne i Aarhus, der frygtede, at spillet ville føre til nye stenkast mod busserne, og så var der basis for en dobbeltsidet historie i BT og på flere netaviser. Målet var naturligvis ikke at skabe en konflikt, men at åbne for en debat, siger Anders Rønnebro. Debatten fortsatte med indlæg af forskellig saglig karakter på de sociale medier. På P4 s facebookside kunne man læse følgende: At der bliver spillet skydespil, gør ikke spilleren til voldspsykopat eller morder. På samme måde mener jeg heller ikke, at boligorganisationernes busspil opfordrer til, at man skal kaste sten mod busser i virkeligheden. Til gengæld tror jeg, at spillet kan have en positiv indvirkning på spillerne. Dialogen med spillerne om, hvordan det påvirker og berører buschaufføren er oplagt og i øvrigt et fælles ansvar. Min påstand (og andres) er, 10 Ringgården Update

11 at vi kan lære en masse af computerspil bare vi tør indgå i dialog omkring det. Og i kraft af, at man i dag kan kaste virtuelle sten efter computerbusser, er viden og samtaleemnet om de forurettede buschauffører kommet ud i offentligheden. Inde i labyrinten Hvad pressen ikke ulejligede sig med, gjorde heldigvis de fleste besøgende: de gik længere ind i labyrinten. Her kunne de se, at boligorganisationerne i Aarhus var de første i landet, der etablerede det fælles udlejningssamarbejde AARHUSbolig. Og også som de første etablerede en fælles indsats over for byens udsatte områder med Det Boligsociale Fællessekretariat. At BoSocData, der er udviklet af Fællessekretariatet sammen med kommunen, er et vigtigt redskab til at overvåge udviklingen i de almene boligafdelinger i Aarhus, og som grundlag for at iværksætte nye indsatser. Ligesom de besøgende blev præsenteret for flere af de omfattende boligsociale og fysiske helhedsplaner i Aarhus. I det sidste afsnit af labyrinten blev de besøgende præsenteret for fremtidens almene Aarhus. Her var smagsprøver på de allernyeste og fremtidige almene boligbebyggelser, som er med til at sætte dagsordenen i de nye byudviklingsområder, bl.a. på Havnen og på Lisbjerg Bakke, fordi boligerne har fokus på arkitektur, energi og social ansvarlighed. Udviklingen sker i tæt samspil med Aarhus Kommune, for at få nye og eksisterende byområder til at hænge socialt godt sammen og for at sikre, at der er boliger til alle. En fornøjet kronprinsesse Midt i hurlumhejet med pressen var kronprinsesse Mary, som stod for den officielle åbning, på tur rundt i udstillingshallen. Blandt de ca. 80 stande var der udvalgt tre, hun skulle besøge. Men undervejs kom hun forbi den aarhusianske stand, der gjorde sig bemærket med graffitimalede vægge. Hvad er der derinde? spurgte kronprinsessen. Hendes ledsagere fra BL, fortalte om det kontroversielle spil, og straks sagde prinsessen: Det vil jeg se. Med sin hofdame og adskillige sikkerhedsvagter efter sig, styrede hun målbevist gennem labyrinten ganske vist den forkerte vej. Men det var hun helt bevidst om, for da hun kom frem til indgangen, forklarede hun, at hun havde holdt hænderne for øjnene. Mary prøvede ikke selv spillet, hun kiggede blot fornøjet og småsludrede med de omkringstående. Og så gik hun, denne gang den rette vej, gennem labyrinten. Hvad er Almene Boligdage? Almene Boligdage afholdes af BL Danmarks Almene boliger, som er en interesse- og brancheorganisation for cirka 550 almene boligorganisationer. Almene Boligdage, som afholdes hver 3. år, er en stor konference for ansatte og engagerede i Danmarks almene boligorganisationer. Her mødes 1200 frivillige og professionelle til to dage fyldt med inspiration og udveksling af erfaringer. Almene Boligdage er også en stor offentlig udstilling, hvor alle danskere inviteres indenfor. I år var temaet How to House! Arkitektur, velfærd og innovation. Her viser de almene boligorganisationer, hvad de arbejder med både i og mellem husene, mens leverandører og producenter fremviser innovative løsningsforslag og produkter, der kan give de almene boligorganisationer inspiration. Ringgården Update 11

12 Det gode naboskab spiller en central rolle På den aarhusianske stand på Almene Boligdage fik et boligeksperiment, som er banebrydende i Danmark, særlig meget opmærksomhed, nemlig StorbyLandsbyen i Marienlyst. I bebyggelsen, der er et fælles forsøgsprojekt mellem Østjysk Bolig, Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter (SUS), stilles der anderledes krav til beboerne, end man gør i andre almene bebyggelser. Streg under fællesskabet ved at: der er tilknyttet en social vicevært og faste kommunale bostøtter etablere sociale og beskæftigelsesmæssige aktiviteter udnytte StorbyLandsbyens fysiske rum med et stort fælleshus og grønne omgivelser De konkrete sociale aktiviteter kan være af forskellig karakter f.eks. madborgerskab (fællesspisning), fælles udeliv som urban farming, byggeprojekter m.v. Det væsentligste er dog, at beboerne får mulighed for at udfolde deres talenter og selv er med til at definere landsbyen og aktiviteterne. Fakta om boligerne Der var indflytning i StorbyLandsbyen den 1. juni boliger, heraf 35 boliger på 40 m 2 og 5 boliger på 50 m 2. Den almindelig råderet giver mulighed for tilbygning af boligerne, f.eks. kan en bolig på 40 m 2 udvides til 50 m 2. Boligerne på 50 m 2 kan yderligere udvides med 8 m 2 eller 13 m 2. Hver bolig har egen have på ca. 200 m 2. Derudover er der et fælles haveareal på ca. 500 m 2 i tilknytning til fælleshuset. I StorbyLandsbyen er der fælleshus med vaskefaciliteter, kontor til den sociale vicevært, køkken og fællesrum. 12 Ringgården Update

13 Storbylandsbyen på Marienlystvangen nord for Aarhus er ikke nogen helt almindelig landsby. Det er første gang i danmarkshistorien, at en kommune og et alment boligselskab i samarbejde har opført et boligområde, hvor tyve socialt udsatte og tyve mennesker fra den almindelige venteliste bor dør om dør. Landsbyens beboere skal udvikle fællesskabet i landsbyen sammen med afdelingens sociale vicevært. Målet er, at fællesskabet i landsbyen skal hjælpe de socialt udsatte beboere til at få en almindelig hverdag til at fungere, så de på sigt kan stå helt på egne ben. Rammerne for et inkluderende naboskab, hvor alle hjælper hinanden, er perfekte. Flotte rækkehuse, et stort fælleshus, der fungerer som omdrejningspunkt for de fælles aktiviteter, og naturskønne omgivelser. I StorbyLandsbyen blev der svedt, hamret og banket, da en gruppe af beboerne havde deres første fælles projekt kort efter indflytningen. Sammen med en håndværker blev der bygget møbler af europaller til fællesterrassen. Ringgården Update 13

14 Når naboskab bliver til venskab afd. 28, Ellebrinken Maise og Malthe hygger sig. I afd. 28 er der altid nogen at lege med. Selvom man ikke har et bålsted, kan man godt lave snobrød til sankthans. Man hører tit og ofte, at man i Danmark er sig selv nærmest, men sådan er det ikke i afdeling 28, i hvert fald ikke hvis man spørger Line Laustsen, der bor på Ellebrinken med sin mand Christoffer, datter Maise, og en lille ny på vej. Line og familien er rigtig glade for at bo i almen bolig og især på Ellebrinken, hvor de har boet i lidt over 2 år. Her i afdelingen har vi et rigtig godt naboskab fortæller Line. Hvad der er et godt naboskab afhænger af personen man spørger, men for Line handler det om respekt og at man kan føle sig tryg. At man hilser på hinanden og ved at der altid er nogen der holder øje med hvad der sker, med hensyn til indbrud, ballade m.m. I afdelingen bliver der gjort en del, fra bestyrelsens side, for at styrke naboskabet. Der bliver afholdt 4-5 arrangementer om året, hvor sommerfest er et fast indslag. Der ud over bliver der også afholdt arrangementer der i særdeleshed henvender sig til børnefamilier, som f.eks. fastelavn og halloween Hvis ikke Line og Christoffer havde haft Maise, så er Line ikke sikker på de ville have så meget med naboerne at gøre som de har. De ville sikkert ikke have deltaget i så mange arrangementer og sikkert heller ikke været så meget på udearealerne. For Line betyder det i dag meget at man har et godt naboskab. Før Line fik Maise, der i dag er 4 år, skænkede hun ikke naboskab den store tanke. Der tog hun ofte ud til venner og veninder eller besøgte sin familie. Når man får børn bliver hverdagen automatisk mere hektisk og man har ikke tid til at mødes med venner og familie på samme måde som før man fik børn. Med gode naboer kan man altid lige stikke hovederne sammen 20 minutter inden aftensmad, uden at det kræver så meget. På bænken I afdeling 28 er det bænken ved legepladsen der er det store samlingspunkt. Primært er det børnefamilierne, der samles der om eftermiddagen, men der kommer også andre forbi, der har lyst til at få en sludder. Det er rart, så får man også lige hilst på dem der går forbi, siger Line. I sommerperioden er der for alvor liv på- og omkring legepladsen og bænken. Ofte bliver der spontant arrangeret fællesspisning, hvor der bliver tændt op i grillen og hvor folk så kan komme med kød og tilbehør, og så bliver der lavet et fælles tag-selvbord. Det er noget både vi voksne, men også børnene er rigtig glade for, siger Line. De hyggelige aftener på bænken om sommeren har også gjort at det er svært for folk at flytte herfra, fortæller Line, der ligeledes fortæller, at hende og Christoffer så småt 14 Ringgården Update

15 Christoffer passer grillen, der er nok til alle. Fællesspisning ved fælleshuset, alle giver en hånd med. er begyndt at kigge på hus, men har ikke har travlt, for man ved jo hvad der er for nogle naboer man har, men ikke hvad for nogle man får. Naboskab der bliver til venskab Her i afdelingen er naboskabet for nogen af os blevet til venskab. Det gælder både børn og voksne. Maise har fået en masse nye venner. Legeaftaler er næsten overflødige, her er der altid nogen at lege med. Ungerne hygger sig på tværs af alder og køn, alt i mens mor og/eller far får sig en snak og en kop kaffe med de andre på bænken. Det er det gode ved naboskabet, der er altid nogen der holder øje. Er der en dag, hvor man ikke selv har tid til at hygge på bænken, så ved man, at der er nogen der kigger efter ens unger. Skulle der ske noget, så er der altid nogen der ved, hvor man kan finde mor eller far. At have et godt naboskab betyder meget for Line. Christoffer rejser en del i forbindelse med sit arbejde, så Line synes det er rart, at kunne mødes med sine naboer på bænken. Så føler jeg mig ikke så alene, siger Line. For hver kop kaffe jeg har drukket på bænken, har jeg lært mine naboer bedre at kende, og i dag er vi også nogle stykker der mødes privat. Det bedste eksempel Line kan komme med, på spørgsmålet om hvad der er godt naboskab, er hvordan hun blev forkælet af sine naboer på sin fødselsdag. Da Line havde fødselsdag, var Christoffer ude og rejse, men hendes naboer syntes alligevel hun skulle fejres, og det blev hun. En af naboerne sørgede for at hente Maise i børnehaven, en anden bagte kage, og så blev der ellers fødselsdagshygget på bænken. Det er da helt fantastisk! afslutter Line interviewet. mette Ringgården Update 15

16 HB ZOOM Der blev stillet 146 forslag på årets afdelingsmøder i Ringgårdens 44 afdelinger. Mange forslag handler om at skabe et bedre nærmiljø og gode rammer for naboskabet. 16 Ringgården Update

17 Et puslespil Forslag skaber debat Forberedelse Efterbehandling Årets marathon for hovedbestyrelsens medlemmer er de 43 afdelingsmøder fordelt på 9 hverdage i september. De sidder sjældent bare til pynt, hb-medlemmerne. Ofte vælges de til at varetage dirigenthvervet og i nogle afdelinger fremlægger de også regnskab og budget. Så vidt muligt forsøges puslespillet lagt, så det er afdelingens kontaktperson i hovedbestyrelsen, der er til stede. I år måtte seks afdelinger klare sig uden assistance fra HB, men kunne til gengæld få støtte af teknisk chef eller afdelingens inspektør og en enkelt medarbejder fra økonomiafdelingen. Der var dog tre ungdomsafdelinger, som måtte klare sig helt uden vores deltagelse. Igen i år var der rigtig mange forslag 146 i alt. En afdeling med 18 forslag toppede. De mange forslag er naturligvis med til at skabe gode debatter de fleste steder. Rigtig mange forslag handler om at forskønne og forbedre fællesarealer, hvilket vidner om en positiv interesse for det sted, man bor. En del forslag handler om ændringer af husordensregler, ofte for at få udstukket klare retningslinier for adfærd. Klassikeren, forslag om husdyrhold, blev stillet i fire afdelinger i forskellige versioner. I en afdeling blev forslaget sendt til urafstemning, to steder blev forslaget forkastet og i en afdeling blev det vedtaget. Som en del af forberedelsen til møderne går HB samtlige forslag igennem. De fleste af forslagene ville ikke medføre ændringer i huslejen. Men de forslag, der efter godkendelsen af det kommende års budget, ville medføre yderligere huslejestigning har været omkring inspektørens bord, så økonomien omkring et forslag er godt undersøgt og dokumenteret. Det er der mulighed for, når forslagene indsendes i god tid til administrationen. Afdelingerne har dog den mulighed, at de i stedet for at vedtage et forslag uden kendt økonomi, kan bede sin afdelingsbestyrelse om at arbejde videre med det og undersøge økonomien nærmere, til enten et ekstraordinært afdelingsmøde eller til det næste ordinære afdelingsmøde i Det var der også flere afdelinger, der valgte at gøre. Efter mødet er det vigtigt at forslag, der vedrører husorden og råderet, bliver skrevet ind i afdelingens husordens- og råderetsregler. Derfor skal administrationen have besked om de forslag der er vedtaget. Det er en vigtig, at afdelingsbestyrelserne får rettelserne med i referaterne fra møderne. Reglerne rettes til og sendes ud til beboerne. P.t. arbejder administrationen på at få gjort begge dele tilgængelige under afdelingens side på annie Ringgården Update 17

18 Manden på bænken i afd. 8, Ekkodalen I Ringgårdens afdeling 8 bor Gunnar Jensen, bedre kendt som Basse. Her har han efterhånden boet i otte år, og han er en del af det daglige billede i afdelingen. Han bruger nemlig et par timer af sin dag ude på bænken, der står foran højhuset i Dybedalen. Iblandt dagens mange gøremål finder Gunnar altid tid til en time eller to på bænken ved Højhuset, hvor han sidder og betragter livet i afdelingen. Her er altid liv det kan være naboerne, der valfarter ind og ud af bygningen, håndværkere og beboere med ærinder i Ringgårdens administration, eller unge der skal i Kiwi i deres frikvarter. En dag jeg så ham sidde alene, så jeg mit snit til at gå over og få en lille snak med ham en snak om livet, sammenhold og godt naboskab. Tiden i Rydevænget Gunnar har boet i Ringgården i 21 år, og i 2001 valgte han at bosætte sig i Rydevænget, som skulle blive hans hjem i den næste lange tid. Her begyndte han at komme i den lokale billardklub, hvor han tog sig 18 Ringgården Update

19 Udover at tale med mine naboer, nyder jeg også al den friske luft jeg får, ved at sidde herude... af lidt praktiske opgaver. De andre i klubben fandt ud af, at han var god til at trylle i et køkken, så der gik ikke lang tid før han også påtog sig den opgave. Jeg er glad for at lave mad, så det gjorde jeg ofte til de andre i klubben. De var gode til at hjælpe mig, jeg skulle bare fortælle dem, hvad der skulle laves, så sørgede de for det du laver dét, du laver dét og du laver dét. Vi var alle gode til at arbejde sammen, og vi havde det altid sjovt, fortæller Gunnar med et smil. Desværre kom Gunnar ud for en bilulykke, som gjorde at han ikke længere kunne klare de mange trapper op til sin lejlighed. Derfor besluttede han sig for, at det var på tide at rykke teltpælene op. Jeg havde lige fået en ny skulder, som jeg var så glad for men det satte ulykken desværre en stopper for. Ulykken gik ikke kun ud over min skulder, så jeg måtte indse, at jeg ikke kunne bo i Rydevænget længere. fortæller Gunnar. Derfor begyndte han at se sig om efter en ny lejlighed, hvor der skulle være elevator i bygningen. Naboskabet Da jeg blev tilbudt en lejlighed i højhuset i Dybedalen, slog jeg til. Jeg er barnefødt her i kvarteret, hvor jeg voksede op med min familie, så det var heldigvis ikke et helt fremmed sted at flytte til. Her har Gunnar også stadig nogle venner fra barndommen, som han ses med privat. De hjælper hinanden med små, huslige gøremål, og mindes deres unge dage i kvarteret. Naboskabet i afdelingen er for Gunnar dog ikke det samme som hverken i barndommen eller i Rydevænget. I de første år arrangeredes der årlige udflugter for alle interesserede beboere, men det løb stille og roligt ud i sandet, da der ikke var nok tilmeldinger. Det er en skam, at der ikke er mere socialt i afdelingen, vi er jo en stor afdeling med over 300 beboere. Det kunne være hyggeligt med for eksempel en sommerfest, så man kunne komme til at snakke mere med sine naboer. Han fortæller, at det eneste der efterhånden er tilbage i afdelingen, er hobbyklubben. Her bliver der hygget med et slag kort, strikketøjet eller en omgang billard. Det er også en af grundene til, at Gunnar bruger et par timer af sin dag på bænken. Der kommer altid mennesker ind og ud af bygningen hvor han sidder, og de fleste har oftest tid til en sludder, om han så kender dem i forvejen eller ej. Udover at tale med mine naboer, nyder jeg også al den friske luft jeg får, ved at sidde herude. Jeg kan desværre ikke komme så meget rundt længere som tidligere, så det betyder meget for mig, at jeg har bænken lige uden for min bolig, hvor jeg kan sidde i læ for regn og blæst. karina Ringgården Update 19

20 Velkommen til vores nye elev Ann er ansat pr. 1. september 2014 som vores nye elev her i administrationen i Ringgården. Ann er 26 år og har i forvejen en HG voksen uddannelse og er uddannet i butik. Ann G. Brødsgaard Velkommen til redaktionen Erling Svendsen fra afdeling 20 i Trigeparken, blev på repræsentantskabsmødet i juni valgt som nyt medlem af redaktionsudvalget. Nikolaj Skafsgaard Tillykke med uddannelsen til vores to elever Nikolaj blev uddannet ejendomsservicetekniker den 1. august 2014, og er nu ansat i en fast stilling som afløser i de afdelinger, hvor der er brug for en ekstra hånd. Karina Mulvad Karina blev udlært som kontorassistent med speciale i administration den 1. september Karina har været hos Ringgården i 2 år, og er nu ansat i 3 måneder, hvor hun arbejder i teknisk afdeling. HUSK Fortæl din nabo om google translate på hjemmesiden! Nederst på bf-ringgaarden.dk finder du google ikonet, hvor du efter google s bedste evner kan få oversat den danske tekst til et sprog, du vælger fra listen.

21 50 års jubilæum i afd. 11, Skovvangsvej Den 23. august 2014 fejrede afd. 11 på Skovvangsvej 50 års jubilæum. Afdelingen med i alt 140 boliger blev opført på en gammel gartnerigrund lige nord for Ringgaden. En super placering som nabo til det hyggelige Trøjborgkvarter med masser af små butikker og caféer, tæt på Riis Skov og vandet. Og så er der let adgang til bybusser og rutebiler, som kører lige uden for døren på Nordre Ringgade. Hoppeborgen var et hit Dagen blev fejret behørigt med hoppeborg til børnene, pølsevogn og et telt sat op til lejligheden. Der var hotdogs og cocio ad libitum til alle, og i teltet var der øl, kaffe og kage. Stemningen var god og folk kom og gik i løbet af dagen. Otte beboere i fem af afdelingens boliger kunne samtidig fejre 50 års jubilæum. Du kan læse mere om de otte i artiklen på side 8-9. Der var mange, der lige skulle snakke lidt om løst og fast, og derfor gik de sidste også først hjem kl. 22, selvom der stod til 17 på invitationen. Lidt til maven 110 års jubilæum i afd. 15 og 15A Den 23. august 2014 fejrede afd. 15 og 15A tilsammen 110 års jubilæum. Afdeling 15 Afdeling 15A Om eftermiddagen var der lagt op til hygge med kaffe, jordbærtærter og en lille én til halsen. Senere ankom de 60 tilmeldte beboere til helstegt pattegris med diverse salater, kartofler samt fadøl og vin. De to formænd, Nick Wiinberg Hansen afd. 15, og Kirsten Andersen 15A, bød velkommen. Herefter blev der givet blomster til to par fra afd. 15, som havde 55 års jubilæum og til et par i afd. 15A, som har boet i afdelingen i alle 45 år. Den hyggelige dag blev fint rundet af med en sang om afdelingerne, og så blev der ellers danset og snakket til kl , hvor festen sluttede.

22 Fællesskabet giver en masse næsten ny i afd. 33, Lærkehaven Både indekatten Mau og Marianne sætter pris på atriet i husets midte hvor man har helt fred. Når jeg kommer hjem fra arbejde, kan jeg vælge at sætte mig i mit lille atrium og være helt mig selv. Eller jeg kan sidde på terrassen foran huset, hvor folk passerer forbi. Nogle spørger måske om, hvad jeg har i mine krukker. Det er da hyggeligt. Godt naboskab er for mig, at jeg har tillid til dem, jeg bor ved siden af. At vi hilser på hinanden, når vi møder hinanden både her og nede i Brugsen. Ikke nødvendigvis at vi har en helt masse med hinanden at gøre. Nej, blot, at det er rart, når vi mødes. Vant til hæk omkring sig Marianne er med egne ord en bonderøv, der har haft hæk omkring sig det meste af sit liv, indtil hun for godt et år siden flyttede fra en villa i Risskov til afd. 33 sammen med en teenagedatter. Selv om der bor mange mennesker meget tæt på, så er jeg faktisk overrasket over, at jeg kan være så privat her, siger Marianne. Samtidig nyder hun bevidstheden om, at der er mennesker omkring det at være en del af et større fællesskab, som hun kan vælge til eller fra. Også for datteren er det dejligt, at der er naboer tæt på, som hun føler sig tryg ved, når hun er alene hjemme. Ikke fordi vi ser meget til naboerne. Vi taler sammen, når vi møder hinanden. Når naboens svigerforældre har været på besøg og medbragt for meget lækkert hjemmebag, så 22 Ringgården Update

23 Jeg nyder at være en del af et større fællesskab... ringer han på vores dør og siger: her kommer Santa Claus. Gode rammer for fællesskab Marianne peger på, at der er gode rammer for fællesskab i afdelingen. Man kan jo sige, at vi har nogle tvungne fællesskaber i hverdagen. Vi mødes om vores fælles skraldecontainere, når vi færdes i fællesarealerne med eller uden hund og på parkeringspladsen om morgenen, når vi skal på arbejde, siger Marianne. Og så er der jo det dejlige fælleshus, tilføjer hun, som desværre mest bliver lejet ud til private formål. I august blev der dog holdt grillfest i afdelingen, hvor ca. 25 deltog. Ikke så mange, men set i lyset af, at invitationen blev sendt lidt for sent ud, og det tidligere har været svært at gennemføre aktiviteter, så synes Marianne det var tilfredsstillende. Det var hyggeligt, fortæller hun, og jeg synes, det er berigende med den forskellighed, vi repræsenterer. I stedet for at sige åh nej til fællesskabet, kunne man tænke over, hvad fællesskabet faktisk kan give. Vi skal styrke nærmiljøet For mig, der ikke tidligere har boet i en almen bebyggelse, er det vigtigt at finde ud af, hvilken indflydelse jeg kan få på min hverdag. Og da Marianne samtidig er typen, der ikke kan lade være med at blande sig, så havnede hun i afdelingsbestyrelsen på årets afdelingsmøde. Jeg er så naiv at tro, at hvis vi får styrket nærmiljøet herude, så vil fraflytningsprocenten blive lavere, og det vil være godt for afdelingen. Det vil Marianne gøre sit yderste for at være med til. Beboerne skal være stolte af at bo i afd. 33, som er en rigtig fin bebyggelse. Marianne håber, at hun kan være med til få gang i fælleshuset, så det bliver afdelingens mødested måske en madklub kunne være en god idé. Jeg har en nabo, der kommer fra Cuba, det kunne jo være helt fantastisk at lære at lave cubansk mad, siger Marianne. Tage imod de nye Marianne fortæller, at noget de tre i afdelingsbestyrelsen er opmærksomme på, er, hvordan nye beboere tages imod. Der er netop flyttet nogle unge mennesker ind i et af genbohusene, fortæller Marianne. Helt privat har jeg lyst til at gå over at hilse på dem, fordi jeg bor så tæt på. Men jeg synes, det er svært at forpligtige en lille bestyrelse til at skulle stå for at tage imod alle nye beboere. Marianne husker, at hun selv blev taget rigtig godt imod af varmemesteren Henrik, som fortalte lidt om boligen og afdelingen. Hun fik i øvrigt selv hilst på sine naboer, da hun skulle mødes med Henrik, fordi hun fejlagtig kom til at ringe på naboens dør. Men det kunne selvfølgelig være fint at lave et velkomstbrev og måske invitere nye til et eller andet, som lukker nye beboere hurtigere ind i fællesskabet. lulu Marianne er rigtig glad for de små grønne bakker mellem husene de bryder oplevelsen af at man bor tæt på hinanden, og så er børnebørnene glade for at lege på dem. Ja, jeg ved godt varmemesteren er træt af dem, når han skal slå græs. Ringgården Update 23

24 Knas og konflikter mellem naboer Hvis vi kender hinanden bedre, bliver irritation ikke så ofte til en konflikt... Der vil altid opstå konflikter, når folk bor tæt på hinanden. Men det, at vi måske kender mindre til hinanden i dag, end vi gjorde i de gode gamle dage, gør at små irritationer over naboer og genboer risikerer at vokse til reelle konflikter. Måske af samme grund, er der en tendens til, at vi udliciterer, når der er knas eller konflikter med naboen. For at slippe for ubehaget ved at tale med en nabo eller genbo, som man ikke kender så godt, er det lettere at sende en klage til boligforeningen. Love og regler er ikke nok I stort set alle Ringgårdens boligafdelinger er der udarbejdet fyldige ABC-ordensregler, som skal være med til at sætte rammerne for et godt naboskab. Men der findes ikke hverken love eller regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor tæt sammen. At bo i etageejendomme og rækkehuse kræver både tolerance og hensyntagen. Man er nødt til at acceptere, at man kan høre omkringboende naboer, det har altid været et vilkår. Men det, at kendskabet til naboerne er mindre i dag end tidligere, betyder at der er større risiko for at irritationer bliver til konflikter. Godt at kende naboerne Det skyldes dels, at det er sværere at tale med naboer og genboer om problemer, hvis vi ikke kender dem. Dels at det er lettere at skabe fjendebilleder af mennesker, vi ikke kender. At kende sine naboer er altså en god måde at forebygge konflikter på. Når man kender hinanden får man ofte en større forståelse for hinanden og kan bedre acceptere eventuelle gener. Dertil kommer, at det er meget lettere at tale om et problem med mennesker, som du allerede har en relation til. Derfor er det en god ide at byde nye naboer i opgangen velkommen, eller at man som ny i opgangen ringer på hos naboerne og præsenterer sig. I enkelte af Ringgårdens afdelinger er velkomst af nye beboere formaliseret på forskellig måder. Eksempelvis i Trigeparken, hvor frivillige ringer på hos nye tilflyttere og byder dem velkommen med en velkomstpakke, der bl.a. indeholder en pose kaffe, så den nye kan invitere naboerne på en kop kaffe. 24 Ringgården Update

25 Støj den hyppigste konflikt De hyppigste stridigheder i etageejendomme opstår ofte på grund af støj fra naboer, over- eller underboer, der opleves som generende. Det kan være overboen tramper i gulvet, underboen spiller høj musik eller naboens hund gør og fjernsynet larmer. Er du blevet irriteret over støjgener fra din nabo, er det en god idé at tage kontakt og tale med vedkommende om det så hurtigt som muligt. Venter du for længe, vil din irritation bare vokse, og det vil påvirke din måde at henvende dig på. I mange situationer skal der måske ikke andet til, end at naboen bliver gjort opmærksom på, at du bliver generet. Nabostridigheder kan også opstå på grund af lugtgener fra bl.a. tobaksrøg på altanen, affald på trappen, manglende trappevask eller beboernes forskellige livssituationer og adfærd, fx forskellige arbejdsforhold og døgnrytmer. Naboklager kan ikke undgås Uanset hvad kan man dog ikke helt undgå nabokonflikter. De vil altid opstå, når folk bor så tæt på hinanden. Men du kan undgå, at konflikten går i hårdknude eller eskalerer, så du får et dårligt forhold til dine naboer. Det afgørende for et godt naboskab er nemlig, hvordan konflikterne håndteres. Men inden du sætter dig ved tastaturet eller griber pennen for at skrive en klage over din nabo til Ringgården, er det en god idé at overveje problemets størrelse, om du eventuelt selv kan tale med naboen. Måske er den pågældende nabo ikke klar over, at du bliver generet. Klagesager i Ringgården I Ringgårdens administration modtager vi hvert år cirka 150 klager, der handler om støj, lugt, adfærd, husdyrhold m.m. Herudover er der ca klager årligt, som handler om utilfredshed med, at naboerne ikke passer deres private udearealer godt nok. Langt de fleste af naboklagerne behandles i administrationen. Nogle af disse klager har faktisk en karakter, så sagsbehandleren vurderer, at det bedste vil være at beboeren selv taler med sin nabo om problemet. Sagsbehandleren kontakter beboeren, som får nogle gode tip til at gribe dialogen med den generende nabo an. At naboerne taler sammen om problemerne er mere befordrende for et godt naboskab, end hvis Ringgården involveres. De fleste konflikter klares ved, at der sendes et klagebrev til den, der klages over. Ofte hører vi ikke mere til sagen. I nogle tilfælde skal der flere breve til, før man får genoprettet god ro og orden. I ganske få tilfælde, måske fire gange om året, er de involverede ikke tilfredse med administrationens afgørelse og vælger at sende sagen i Beboerklagenævnet. Det er typisk sager om husdyr, som ikke er tilladte i afdelingen. De virkeligt grove sager Det er dog ikke alle beboerklager som klares i Ringgårdens administration. Nogle få, ca. 5-6 om året, har så grov karakter, at vi sender dem direkte til advokaten. Rigtig grove sager, som handler om vold og vanrøgt, der kan føre til ophævelse af lejemålet, ender i Fogedretten, forklarer advokat Lars Wolthers fra Clemens Advokater. Nogle sager klares i Fogedretten, mens andre afvises og sendes videre til Boligretten. Eksempelvis hvis der er indsigelser fra den anklagede beboer, eller hvis der skal omfattende bevisførelse til. Sager der ender i Boligretten er ofte en omfattende proces, der kan tage op til et år. Hvis den anklagede derefter anker sagen til Landsretten, bliver det for alvor en langvarig proces. Lars Wolthers fortæller at der for Ringgårdens vedkommende heldigvis er langt imellem de grove sager. P.t. har vi ingen sager hverken i Fogedretten eller Boligretten. lulu Ringgården Update 25