Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 15:00 Mødelokale 1, Brovst administrationsbygning Jammerbugt Kommune

2 Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 1. Opfølgning på temamøde i Kommunalbestyrelsen opfølgning - STU + Integrationsområdet 3 3. Integrationsoplæg fra Domino og Brovst asylcenter 6 4. Kortlægning af jobfokus i den aktive indsats Statustal for beskæftigelsesområdet Meddelelser fra forvaltningen Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget 15 Punkter på lukket møde: 8. Afgørelser fra beskæftigelsesankenævnet Afbud: Lars Jørgen Holt (V) Søren Dybdal Møller (A)

3 Beskæftigelsesudvalget Opfølgning på temamøde i Kommunalbestyrelsen / Peter Houkjær Beslutningstema Opfølgning på temamødet i Kommunalbestyrelsen d. 27. januar 2011 Sagsbeskrivelse På temamødet fremlagde beskæftigelseschef Leif Sørensen ændringer til beskæftigelsesindsatsen, som følge af finansloven. Indholdet i finansloven gør, at kommunens medfinansiering på beskæftigelsesområdet er ændret, hvorfor indsatsen på visse områder må lægges om, hvis en ansvarlig økonomi skal fastholdes. Oplægget indeholdt informationer om: - Organisering i jobcenter og beskæftigelsesafdeling. - Den aktuelle status på de forskellige forsørgelsesgrupper. - Indsatsen for de forskellige forsørgelsesgrupper. - Ændrede refusionsregler, og den deraf ændrede medfinansiering for kommunen. På temamødet tilkendegav kommunalbestyrelsen, i øvrigt at: - Den tidlige og aktive indsats for arbejdsmarkeds parate kontanthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere skal bevares. Her tænkes på virksomhedsrettet aktivering. - Den aktive indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal bevares. - Den ikke-virksomhedsrettede indsats på sygedagpengeområdet bibeholdes. På mødet benævnt som spor 3 i sygedagpengeindsatsen. Som en konsekvens af de ændrede finansieringsregler, forventes det, at Jammerbugt kommune som minimum skal medfinansiere 0,05% af kommunens beskatningsgrundlag, svarende til kr. 2,8 mio. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling

4 Beskæftigelsesudvalget Grundet ovenstående tilpasninger af budget for 2011 på kr. 2,8 mio. indstilles det, at beskæftigelsesudvalget drøfter om ovenstående giver anledning til at der foretages eventuelle ændringer i Beskæftigelsesplanen for 2011, eksempelvis i forhold til måltal. Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den På baggrund af drøftelserne på temamødet ønskes * udarbejdet ugeprogrammer for de tilbud, som borgere på overførselsindkomster gives i forbindelse med f.eks. afklaringsforløb * beskrivelse af financieringsmodeller i forhold til private leverandører - der er ikke tale om bonusordninger. * den manglende financiering på 2,8 mio. kr. forventer udvalget at kunne hente indenfor udvalgets samlede økonomiske ramme; herunder optimeret indsats på sygedagpengeområdet, udnyttelse af forventede vakancer på en række stillinger, nedbringelse af prisen på den kommunale aktør samt ændring af indsatsen på integrationsområdet. * udvalget fastholder indsatsen, som den også er beskrevet i Beskæftigelsesplanen, overfor den gruppe borgere, som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate - selv om refusionstaksten er reduceret. Udviklingen følges tæt. * måltallet på sygedagpenge over 52 uger ændres fra 110 til 100 sager Oversendes til Kommunalbestyrelsen mhp godkendelse af ændringer i Beskæftigelsesplanen. Fraværende: Tilbage til toppen

5 Beskæftigelsesudvalget opfølgning - STU + Integrationsområdet / Jesper Brogaard Beslutningstema Budgetopfølgning Genoptagelse af dagsordenpunkt vedrørende STU og Integrationsområdet Fra dagsorden Budget 2011 Udmøntning af vedtagne rammebesparelser på beskæftigelses- og integrationsområdet Sagsbeskrivelse Kontanthjælp: Der forventes at ske et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere på 23 borgere. Faldet forventes fordelt på 15 arbejdsmarkedsparate og 8 ikkearbejdsmarkedsparate borgere. I forhold til beskæftigelsesplan 2011 forventes derfor et fald fra gennemsnitligt (maksimalt) 480 kontanthjælpsmodtagere, til at være et gennemsnitligt (maksimalt) 457 kontanthjælpsmodtagere. Forventning om faldet, er begrundet i opstarten af 2 nye projekter for kontanthjælpsmodtagere som startes op ultimo Faldet på 23 kontanthjælpsmodtagere svarer til en mindreudgift på 1.4 mio. kr. i 2011 Serviceudgifter: Som tidligere udmeldt forventes et fald i udgifterne til lægeerklæringer på kr i Faldet skal ses i sammenhæng med det faldende antal borgere som modtager sygedagpenge. Integration: Reduktion på kr for integrationsområdet begrundet i et reduceret timetal for analfabeter i forhold til danskundervisning. Konsekvens på STU området I forbindelse med budgetvedtagelsen udgjorde det tekniske budget kr I forbindelse med budgetvedtagelsen blev budgettet reduceret med kr så den samlede ramme er på kr Forbruget i 2011 forventes på nuværende tidspunkt at udgøre kr svarende til et forventet merforbrug på kr Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov

6 Beskæftigelsesudvalget Økonomi og finansiering Samlet set en rammebesparelse på kr kr i reduktion vedrørende STU Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen anmoder om en politisk stillingtagen til dagsordenpunktet Beskæftigelsesudvalget den Beskæftigelsesudvalget ønsker at mulighederne for besparelser på integrationsområdet uddybes. Der ønskes en nærmere beskrivelse af konsekvenser og muligheder på STU området - herunder et oplæg mhp. at sikre rammen overholdes og der udarbejdes kvalitetsstandarder på området. Der gives tilslutning til udmøntning af øvrige besparelser. Dagsorden Sagsbeskrivelse Integration: Forvaltningen har gennemgået integrationsområdet igen. Jammerbugt Kommune modtager i 2011 flere flygtninge end forventet og dermed også flere Indtægter. Det forventes at de øgede indtægter, kan dække reduktionen på kr i STU: Ved en gennemregning af området er der konstateret et mindreforbrug på kr i Dette kan overføres til 2011 til dækning af forventet merforbrug. Det er endvidere en forudsætning at nytilgang til ordningen finansieres af afgang. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Se ovenstående Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant

7 Beskæftigelsesudvalget Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter dagsordenpunktet. Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Udvalgeti ndstiller at mindreforbruget på STU fra 2010 overføres til 2011 Fraværende: Tilbage til toppen

8 Beskæftigelsesudvalget Integrationsoplæg fra Domino og Brovst asylcenter / Jesper Brogaard Beslutningstema Integrationsoplæg fra integrationscenter Domino og Brovst asylcenter Sagsbeskrivelse For at styrke og optimere samarbejde mellem integrationscenter Domino og Brovst asylcenter, er der udarbejdet oplæg til hvordan det er muligt at fastholde borgere som får opholdstilladelse efter asylperioden. Integrationsoplæg fra Integrationscenter Domino og Brovst Asylcenter Når en asylansøger får opholdstilladelse er der ca. en måned til at kommunen modtager denne. I perioden frem til overtagelsen skal flygtningen modtage intensiv danskundervisning og samfundsforståelse. I dag bliver dette tilbud om undervisning givet på Brovst Asylcenters voksenskole. Integrationscenter Domino og Brovst Asylcenter vil i det følgende oplæg komme med en koordineret og forbedret indsats for integration som vil rette sig mod forbedret danskundervisning og det frivillige arbejde med venskabsfamilier. Nedenstående er nogle praktiske anvisninger til hvordan arbejdet kunne koordineres. Fælles overleveringsmøde Det vil være formålstjenligt med et fælles overleveringsmøde. Til mødes skal flygtningen, kontaktpersonen fra Brovst Asylcenter, en tolk, samt socialrådgiver fra Integrationscenter Domino deltage. Mødet vil foregå i den periode på 1-2 måneder forud for integrationsperioden, hvor der er ro på, modsat modtagelsesfasen, hvor mange praktiske og administrative opgaver skal løses. Når de nye flygtninge fra Brovst Asylcenter får deres gang på Integrationscenter Domino 1-2 måneder før overleveringsdatoen, er der en hel række praktiske og administrative opgaver, der kan løses i denne periode (jf. Oplæg til samarbejde mellem Integrationscenter Domino og Brovst Asylcenter s. 11). Optimering af danskuddannelsesforløbet Præintegrationsflygtninge fra Brovst Asylcenter, som er visiteret til Jammerbugt Kommune, kan modtage danskuddannelse på Integrationscenter

9 Beskæftigelsesudvalget Domino fra meddelelse af opholdstilladelse, således at der ikke bliver afbrydelse i pågældendes danskuddannelse pga. overleveringen. I dag er det således, at en flygtning fra Brovst Asylcenter, som befinder sig i præintegrationsfasen, modtager 20 timers fremrykket danskundervisning om ugen på Brovst Asylcenter. Danskundervisning på Integrationscenter Domino, indplacerer fra starten flygtningen på det korrekte niveau jævnfør danskuddannelsesloven, som med forslaget ville kunne starte sit lovpligtige danskuddannelsesforløb på Integrationscenter Domino 1-2 måneder før overlevering til Jammerbugt Kommune, det vil sige, umiddelbart efter tilkendelse af opholdstilladelse og visitering til kommunen. På denne måde, vil pågældende flygtning undgå et skoleskift og allerede være i gang med de elementer der skal bære hans/hendes integrationsproces og i gang med at skabe netværk. Han/hun kan blive fortrolig med Integrationscenter Domino, sine lærere, socialrådgivere, medstuderende og samtidig være i sin velkendte base på Asylcenter Brovst i den resterende præintegrationsfase og stadig have mulighed for at hente støtte hos sin kontaktperson på Asylcentret. På denne måde sikres flygtningene, en blid overgang fra Asylansøgningsfasen til Integrationsperioden. For at indsatsen om undervisning kan løses efter ovenstående model, bør det vurderes om der skal gives mulighed for tilkøb af ydelse også for de flygtninge som ikke er visiteret til Jammerbugt Kommune. Det vil være økonomisk uhensigtsmæssigt, at lade Brovst Asylcenter undervise ganske få personer. Ved at lade Brovst Asylcenter tilkøbe denne ydelse ved Integrationscenter Domino sikres en kvalitet i undervisningstilbuddet og forsvarlig økonomi for Jammerbugt Kommune (jf. Oplæg til samarbejde mellem Integrationscenter Domino og Brovst Asylcenter s.12). I det efterfølgende præsenteres en indsats med venskabsfamilier. Venskabsfamilier Formålet med venskabsfamilier er at skabe en personlig kontakt mellem flygtningefamilier og danske familier og at bryde den isolation, som mange familier oplever, samt at skabe gensidig forståelse og nedbryde stereotype opfattelser af hinanden. Ved at skabe et personligt netværk af flygtningefamilier og danske familier kan det lette integrationsprocessen og fungere som en introduktion til det danske samfund, hverdagssystemer, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være for flygtninge fra Brovst Asylcenter, som har fået opholdstilladelse og danske familier i lokalområdet, som er interesseret i at møde flygtningefamilier. Venskabsfamilier kan både være familier med og uden børn, og der kan endvidere etableres kontakt mellem enlige flygtninge og danskere. Formidlingen af kontakt kunne foregå således, at når beboere får meddelt

10 Beskæftigelsesudvalget ophold i Jammerbugt Kommune, kobles en medarbejder på familien eller den enlige, som matches med en dansk familie. Koordinatoren deltager endvidere i overleveringssamtalen med Integrationscenter Domino. De danske familier findes ved hjælp af annoncering, brug af forskellige netværk som f.eks. Dansk Flygtninge hjælp, Dansk Røde Kors frivillige m.v. og netværk i Jammerbugt Kommune. Brovst Asylcenter vil med sine mange samarbejdspartnere også kunne bidrage positivt til denne proces. Organisatorisk placering og finansiering Ifølge erfaringer fra 30 lignede projekter i Danmark er det vigtigt for indsatsens succes at have en professionel ansat til den overordnende koordinering, da det er en omfattende og tidskrævende proces (jf. Integrationsoplæg fra Brovst Asylcenter s. 25). Det er hensigtsmæssigt at anvende en ansat fra Brovst Asylcenter, idet vedkommende vil kunne drage fordel af kendskabet til beboerne samt anvende det professionelle netværk i Jammerbugt Kommune. Tidsforbruget vil være ti timer ugentligt - evt. flere i opstartsperioden. Den intensiverede lovpligtige danskuddannelse og den frivillige indsats vil supplere hinanden og give flygtningene en øget mulighed for at deltage i samfundet hvor det danske sprog og netværk er hinandens forudsætninger. Der henvises i øvrigt til måltal for integrationsområdet i Beskæftigelsesplan % af de arbejdsmarkedsparate over 18 år har efter 3 år opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse, samt Introduktionsprogram mv. i Politikområde 5 (budget). Bemærk desuden, at oplægget i mindre grad kan påvirke Børne- Familieafdelingen. NB: De 2 selvstændige oplæg til samarbejde mellem Domino og Brovst asylcenter der henvises til i sagsbeskrivelsen kan rekvireres i aktør- og analyseenhed. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning.

11 Beskæftigelsesudvalget Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning; oversendes til Kommunalbestyrelsen til orientering Fraværende: Tilbage til toppen

12 Beskæftigelsesudvalget Kortlægning af jobfokus i den aktive indsats / Jesper Brogaard Beslutningstema Kortlægning af jobfokus i den aktive beskæftigelsesindsats - Beskæftigelsesregion Nordjylland december 2010 Sagsbeskrivelse Som led i Ministerens handlingsplan for en jobrettet aktiv indsats har Beskæftigelsesregion Nordjylland i samarbejde med regionens jobcentre gennemført en kortlægning af jobfokus i den aktive indsats. Kortlægningen fokuserer på fire kerneområder: 1. Tidlig indsats 2. Virksomhedsrettet aktivering 3. Jobsøgningsforløb 4. Særligt tilrettelagte forløb Hovedkonklusioner: Tidlig indsats: Kontanthjælpsmodtagere aktiveres generelt tidligere end dagpengemodtagere. Jobcentrene har generelt en straks-aktiveringsindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats finder ofte sted i jobcentrets eget regi. De nyledige dagpengemodtagere kommer i høj grad til andre aktører, enten under Service- eller Hurtigt i Gang-udbuddene, derudover har flere jobcentre aftaler med LO-kasserne om nogle af de forsikrede ledige. Jobbutikken spiller en stor rolle i den tidlige borgerrettede indsats. Første registrering foregår her, og borgeren bliver hjulpet med jobsøgning, brug af Jobnet og får gode råd til CV et. Udfordringen ligger i at få optimeret indgangen til jobcenteret og få medarbejderne i jobbutikken rustet til hurtigt at få spottet, om for eksempel en kontanthjælpsmodtager er jobklar eller indsatsklar, så der kan foretages en hurtig visitation. Virksomhedsrettet aktivering: Jobcentrene anvender i stigende grad virksomhedsrettede tilbud i aktiveringsindsatsen særligt til dagpengemodtagerne, men det kan også konstateres, at jobcentrene i stigende grad har fokus på at tilbyde kontant- og starthjælpsmodtagerne virksomhedsrettede tilbud særlig praktik. Det kan konstateres, at der for dagpengemodtagerne har været en markant stigning i brugen af løntilskudspladser, mens der for såvel jobklare som indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere har været en markant stigning i brugen af virksomhedspraktik. Kortlægningen viser også, at jobcentrene har arbejdet strategisk med at udvikle

13 Beskæftigelsesudvalget kontakten til virksomhederne. Fokus i dette arbejde har blandt andet været at motivere virksomhederne til at stille relevante aktiveringspladser til rådighed. Metoden til at øge antallet af pladser har været at styrke det opsøgende arbejde og at styrke virksomhedernes indgang til jobcentret. Det fremgår også, at jobcentrene arbejder på at styrke kontakten til de ledige, mens de er i et virksomhedsrettet tilbud for at understøtte størst mulig effekt af forløbet. Brugen af mentorer er øget. Flere jobcentre arbejder også med et efterværn for at understøtte, at borgerne fastholdes på arbejdsmarkedet. Brugen af virksomhedscentre er øget kraftigt, og samtlige jobcentre arbejder med etablering af virksomhedscentre i en eller anden form. Det kan også konstateres, at mange jobcentre arbejder med at etablere jobrotationsprojekter. Det er en udfordring for de nordjyske jobcentre at øge brugen af offentligt løntilskud i den virksomhedsrettede indsats. Jobsøgningsforløb: Kortlægningen og dialogen med jobcentrene viser, at jobsøgningsforløb kan tilrettelægges på mange forskellige måder, og at der derfor vil være forskel på hvor stor effekt forstået som ordinært job jobsøgningsforløbene har. Dialogen med jobcentrene peger på, at det er af væsentlig betydning, at jobsøgningsforløbene har en præcis målgruppe, og at forløbet i varighed og indhold er tilpasset denne målgruppe. Under disse forudsætninger vurderer Beskæftigelsesregionen, at jobsøgningsforløb kan være effektive til at bringe arbejdsmarkedsparate ledige i ordinært job eller støttet beskæftigelse. Flere jobcentre vurderer, at jobsøgningsforløb, der kombineres med vejledning og for eksempel virksomhedspraktik, har en højere succesrate end rene jobsøgningsforløb. Der er mange forskellige tilgange til indholdet i et kombineret jobsøgningsforløb. Succesen afhænger ifølge flere jobcentre meget af den konkrete udbyder og afholder af forløbet. Særligt tilrettelagte forløb: Særligt tilrettelagte forløb dækker over en stor variation af aktiveringsforløb, som også kan indeholde en lang række forskellige elementer fra vejledning til virksomhedspraktikker. For at sætte det på spidsen kan der under denne overskrift være tale om en række forskellige typer af forløb. Som et yderpunkt kan der være tale om skræddersyede forløb til konkrete målgrupper. Forløb, som har det klare sigte skridt for skridt at få deltagerne gjort parate til job på arbejdsmarkedet. Som et andet yderpunkt kan der være tale om forløb, som heller ikke på det lange sigt har et klart mål om job og derfor mere har karakter af rettidighed. Dialogen med jobcentrene afspejler, at det i praksis er meget vanskeligt at adskille særligt tilrettelagte forløb fra vejlednings-, afklarings- og opkvalificeringsforløb. Mange særligt tilrettelagte forløb indeholder virksomhedsrettede elementer og jobsøgning. Af tekniske årsager er det ikke muligt at registrere dette. Det er en udfordring for beskæftigelsesområdet, at statistikken ikke giver et billede af hvor stor en andel af de særligt tilrettelagte forløb, der faktisk indeholder et virksomhedsrettet tilbud og/eller jobsøgning. De særligt tilrettelagte projekter har ofte et specialiseret indhold og er målrettet borgere med særlige behov. Jobcentrene fremhæver, at det er en udfordring at få eksterne udbydere til at byde ind på at lave særligt tilrettelagte forløb for personer med problemer ud over ledighed.

14 Beskæftigelsesudvalget Mange jobcentre påpeger problematikker omkring kommunikationen med både interne og eksterne aktiveringsudbydere. Det kan så at sige være en udfordring at få en god bestilling sendt af sted til udbyderne. Konsekvensen kan her blive, at udbyderne ikke har et præcist billede fra jobcentret af, hvad borgeren har behov for. Samtlige jobcentre arbejder til stadighed på at udvikle deres aktiveringsstrategi og/eller tilbudsvifte. Her arbejdes der både med organiseringen, investeringsstrategier, menneskesyn, etik, indhold, kvalitet, kvantitet og effekt. Det skal imidlertid påpeges, at det til stadighed er en udfordring for jobcentrene at udvikle deres tilbudsvifte, så der er tilstrækkeligt med relevante tilbud til samtlige målgrupper i jobcenteret. De mindre jobcentre har en særlig udfordring i at sikre tilstrækkeligt med (specialiserede) tilbud til borgerne. Her er det f.eks. en udfordring at sikre tilbud til borgere, der har psykiske problemer, udviser voldelig adfærd, eller som er aktive misbrugere af alkohol eller rusmidler. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Bilag: Kortlægning af jobfokus Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Beskæftigelsesudvalget Statustal for beskæftigelsesområdet / Jesper Brogaard Beslutningstema Statustal for beskæftigelsesområdet Sagsbeskrivelse Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Bilag: Statustal januar 2011 v2 Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

16 Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra forvaltningen / Jesper Brogaard Beslutningstema Meddelelser fra forvaltningen Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Orientering vedr. ungepartnerskab - "unge på tværs" Fraværende: Tilbage til toppen

17 Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget / Jesper Brogaard Beslutningstema Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Ingen Fraværende: Tilbage til toppen

18 Beskæftigelsesudvalget Underskrifter Erik Ingerslev (F) Eva Rytter Andersen (A) Jens Jungersen (V) Peter Jensen (A) Sonia Luther Nielsen (V)

19 Kortlægning af jobfokus i den aktive indsats Beskæftigelsesregion Nordjylland Aalborg 6. december 2010

20 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, baggrund og formål Den samlede vurdering og de overordnede udfordringer Hovedkonklusioner fra kortlægningen... 7 Tidlig indsats:... 7 Virksomhedsrettet aktivering:... 8 Jobsøgningsforløb:... 8 Særligt tilrettelagte forløb: Kortlægning og analyse af jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats... 9 Kvantitativt overblik over jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats...10 Kvalitativ analyse og vurdering Kortlægning og analyse af jobcentrenes strategi for anvendelse af virksomhedsrettede aktive tilbud...13 Kvantitativt overblik over anvendelsen af virksomhedsrettede aktive tilbud generelt, herunder virksomhedscenterkampagnen Jobcentrenes kontakt og service til virksomhederne...17 Samarbejde med virksomheder om aktive tilbud...18 Virksomhedscentre...19 Jobrotation og jobrotationslignende projekter Kortlægning og analyse af jobcentrenes strategi for anvendelse af jobsøgningsforløb...21 Kvalitativ analyse og vurdering Kortlægning og analyse af jobcentrenes strategi for anvendelse af særligt tilrettelagte forløb...22 Særligt tilrettelagte projekter med jobsøgning og virksomhedstilbud...23 Indhold og progression...25 Organisering og udvikling af de særligt tilrettelagte forløb

21 1. Indledning, baggrund og formål Som led i Ministerens handlingsplan for en jobrettet aktiv indsats har Beskæftigelsesregion Nordjylland i samarbejde med regionens jobcentre gennemført en kortlægning af jobfokus i den aktive indsats. Formålet med kortlægningen er at beskrive, fastholde og styrke jobfokus i den aktive indsats. Overordnet set er det Beskæftigelsesregion Nordjyllands vurdering, at de nordjyske jobcentre tilbyder aktive tilbud til samtlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, og at samtlige jobcentre arbejder på at udvikle tilbuddene med henblik på at styrke det jobrettede fokus for samtlige målgrupper. Målgruppen for denne kortlægning er dog kun dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere såvel jobklare som indsatsklare. Kortlægningen fokuserer på fire kerneområder i den aktive indsats: 1. Tidlig indsats 2. Virksomhedsrettet aktivering 3. Jobsøgningsforløb 4. Særligt tilrettelagte forløb Hovedfokus i kortlægningen er den hidtidige indsats i 2010, men samtidig er jobcentrenes planer og strategier for den fremadrettede indsats også inddraget. Kilderne til kortlægningen er Jobindsats.dk, jobcentrenes beskæftigelsesplaner, øvrigt materiale for eksempel aktiveringsstrategier og opfølgningsmanualer i forhold til anden aktør, som jobcentrene velvilligt har sendt til Beskæftigelsesregionen i forbindelse med kortlægningen, samt viden, som bygger på drøftelserne mellem Beskæftigelsesregionen og jobcentrene både på de individuelle dialogmøder i løbet af september måned og senest på et af de kvartalsvise møder mellem Beskæftigelsesregionen og forvaltnings- samt jobcenterchefer ligeledes i september måned. Endelig har såvel sekretariatsmedarbejdere samt andre medarbejdere på jobcentrene bidraget med informationer. De lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for indsatsen er givet og er derfor ikke en del af denne kortlægning. Det er Beskæftigelsesregionens plan, at der i forlængelse af kortlægningen skal afholdes et seminar med de nordjyske jobcentre, hvor den viden, som kortlægningen har afdækket, og ikke mindst de gode eksempler skal på dagsordenen. Ligeledes har Beskæftigelsesrådet planlagt en konference med de lokale beskæftigelsesråd og de politiske udvalg i begyndelsen af januar 2011, hvor aktiveringsindsatsen også bliver et tema. Indledningsvis skal det også påpeges, at rammerne for jobcentrenes indsats i 2011 som følge af aftalen mellem Regeringen, DF, LA og KD er ændret væsentligt i forhold til de hidtidige rammer. Gennem en effektivisering af refusionssystemet tilskyndes jobcentrene til at have endnu stærkere fokus på den virksomhedsrettede aktivering og ordinær uddannelse. 3

22 2. Den samlede vurdering og de overordnede udfordringer. I dette afsnit sammenfattes konklusionerne fra kortlægningen af de fire områder, der er i fokus - tidlig indsats, virksomhedsrettet aktivering, jobsøgningsforløb samt særligt tilrettelagte forløb. Indledningsvis gives en overordnet vurdering af jobcentrenes tilgang til et jobrettet fokus i indsatsen, kvalitet i ydelserne til borgerne samt de udfordringer, som jobcentrene oplever i tilrettelæggelsen af indsatsen. Jobcentrene har fokus på, at målet med aktiveringsindsatsen er job En gennemgang af jobcentrenes beskæftigelsesplaner for 2010 og 2011 viser en række gennemgående træk i tilgangen til indsatsen i 2010 og planerne for indsatsen i Det er en overordnet målsætning at få de ledige i job hurtigst muligt, så vidt muligt i ordinært job. Derfor er der også i mange beskæftigelsesplaner fokus på jobmulighederne både lokalt og i det større arbejdskraftopland. Der lægges vægt på, at arbejdsmarkedsbalancen er retningsgivende i indsatsen, særligt hvis der tilbydes opkvalificering som en del af indsatsen, og der er fokus på, at mobilitet er vigtig såvel geografisk som faglig. Jobcentrene har opmærksomhed på, om de ledige er tættere på eller længere væk fra arbejdsmarkedet og tilrettelægger deres indsats herefter. Nogle ledige kan selv, nogle har kun brug for en begrænset støtte, mens andre er langt væk fra arbejdsmarkedet og har brug for en indsats, der via en række delmål og delindsatser skal føre den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet. En rettidig, tidlig og en individuelt tilpasset indsats er i fokus i indsatsen. Jobcentrene har fokus på en jobrettet indsats Det fremgår blandt andet af Beskæftigelsesregionens dialog med jobcentrene og af beskæftigelsesplanerne, at jobcentrene prioriterer de virksomhedsvendte aktiveringstilbud i indsatsen som praktik, løntilskud og virksomhedscentre højt. Voksenerhvervsuddannelsesforløb er også et prioriteret redskab, og stadig flere jobcentre etablerer jobrotationsprojekter. Det fremgår også af beskæftigelsesplanerne for 2010 og 2011, at den virksomhedsvendte indsats har højeste prioritet i strategien for indsatsen. Nedenfor samles der mere detaljeret op på hovedpunkterne fra kortlægningen af den jobrettede aktiveringsindsats. Det har været forventningen, at konjunkturerne ville gøre det vanskeligere at etablere virksomhedsrettede tilbud såvel i det offentlige og det private. Det har dog ikke været så vanskeligt, som forventet. En del jobcentre fortæller, at der særligt i den private sektor har været åbenhed i forhold til at tilbyde praktik- og løntilskudspladser på trods af konjunkturtilbageslaget. Det konstateres også, at der i mange virksomheder er velvilje i forhold til at vise et socialt ansvar blandt andet ved at indgå i etablering af virksomhedscentre. Det fremgår blandt andet af dialogen med jobcentrene, at uddannelse som hovedregel anvendes, hvis den er målrettet job på kort eller længere sigt. På det korte sigt anvendes opkvalificering typisk, når det er forudsætningen for et konkret job, hvis det er forudsætningen for et brancheskift, eller hvis der er mangelsituationer på det lokale arbejdsmarked jf. arbejdsmarkedsbalancen. Indsatsen for de ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som har brug for en indsats, som på længere sigt kan få dem i et ordinært eller støttet job, vil typisk være sammensat af flere delelementer, for eksempel afklarings- og motivationsforløb, styrkelse af personlige og almene kompetencer samt forløb som for eksempel praktik, løntilskud eller eventuelle kurser, som er mere mål- 4

23 rettet konkrete jobåbninger. Samtlige jobcentre har selvfølgelig, som loven også angiver, fokus på at få de unge i gang med en uddannelse. Jobcentrene har fokus på, at der skal være kvalitet og nytte i ydelserne til borgerne Mange kommuner har en overordnet strategi for, hvordan borgerne skal serviceres. Også fremadrettet er jobcentrene meget opmærksomme på relationen til borgerne. I flere af beskæftigelsesplanerne trækkes relationen til borgerne frem. Der er fokus på, at indsatsen skal være professionel og relevant. For eksempel fremhæver et jobcenter et værdigrundlag for mødet med borgeren, som understreger værdighed, ordentlighed og respekt og at der skal være gensidighed i denne tilgang. Andre jobcentre formulerer det på den måde, at der skal stilles målrettede og meningsfulde krav til borgeren, og at det skal sikres, at der er sammenhæng i indsatsen. Det er også gennemgående i samtalerne med jobcentrene på dialogmøderne, at borgerne skal behandles respektfuldt og ordentligt, at der skal være en individuel tilgang til den enkelte borger, samtidig med at målet for indsatsen skal være klart, nemlig hurtigst muligt i job. På dialogmøderne har Beskæftigelsesregionen blandt andet spurgt til, hvordan borgerne oplever jobcentrets service særligt på sygedagpengeområdet. Flere jobcentre fortæller, at de kun har modtaget få klager over aktivering af sygedagpengemodtagere. Undersøgelser af brugertilfredshed har vist, at borgerne er mere tilfredse med de aktive tilbud, når disse er afsluttet, end før de startede. Jobcentrene har fokus på nytten af aktiveringsstrategier og udmøntningsplaner En del af jobcentrene har udarbejdet en aktiveringsstrategi eller er i færd med at udfærdige den. Nogle jobcentre har lagt vægt på, at repræsentanter fra LBR (LO og DA) inddrages i arbejdet med at udarbejde en aktiveringsstrategi. Inddragelse af politikerne / parterne betyder, at der er større politisk forståelse for og opbakning til den strategi, der praktiseres i kommunen. Enkelte jobcentre understøtter implementeringen af en aktiveringsstrategi med uddannelse af medarbejderne for at understøtte, at der er en fælles forståelse af aktiveringsstrategien. I forhold til samarbejdet med anden aktør udarbejder jobcentret kravspecifikationer, der er løbende dialog mellem jobcentret og de andre aktører, og flere jobcentre har udarbejdet opfølgningsmanualer for at sikre viden om indsatsens målrettethed og effekt. Jobcentre tænker også i investeringsstrategier Efterhånden er ganske mange af de nordjyske jobcentre lykkedes med at få kommunalbestyrelsen med på en investeringsstrategi på det beskæftigelsespolitiske område. Kommunalbestyrelsen har besluttet at investere midler i at ansætte yderligere personaleressourcer eller købe ressourcer hos anden aktør med den begrundelse, at investeringen inden for et åremål vil medføre besparelser i den kommunale økonomi, eller at investeringen vil betyde, at jobcentret kan gennemføre en indsats, der lever op til de lovgivningsmæssige krav og derfor vil sikre, at kommunen opnår maksimal refusion for indsatsen. Denne investeringsmodel er først og fremmest praktiseret på sygedagpengeområdet, men enkelte jobcentre har også fået tilført ressourcer til jobcentret generelt med denne argumentation. Jobcentrene skal håndtere en række udfordringer i forhold til at levere en jobrettet indsats Beskæftigelsesregionen vurderer, at jobcentrene arbejder målrettet for at opnå en høj effekt af indsatsen forstået som ordinært job, at de virksomhedsvendte tilbud er højt prioriterede, og at jobcentrene har fokus på, at der skal være kvalitet i servicen til borgerne. 5

24 Det må dog konstateres, at jobcentrene arbejder under forskellige rammer og vilkår. Det handler blandt andet om jobcentrenes størrelse og dermed de ressourcer, jobcentret har til rådighed, udfordringerne på de lokale arbejdsmarkeder og udfordringer knyttet til sammensætningen af målgrupperne for jobcentrets indsats. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at jobcentrene i arbejdet med at målrette indsatsen møder en række udfordringer. Her skal de hyppigst forekommende af disse udfordringer trækkes frem. Konjunkturerne har betydet, at antallet af ledige er øget voldsomt. For jobcentrene er det en særlig udfordring, at en stor gruppe har været ledige i længere tid, og derfor skal have gentagne aktiveringstilbud. Dette har givet jobcentrene udfordringer i forhold til at tilpasse organisationen og tilbudsviften, så den øgede volumen har kunnet håndteres, samtidig med at der er fokus på at leve op til kravene om rettidighed og levere kvalitet i indsatsen. Det har ikke været en let øvelse, og enkelte jobcentre beretter om, at dette aktiveringspres har medført, at fokus i en vis udstrækning er flyttet fra den individuelt tilrettelagte indsats. Dertil kommer, at jobcentrene har oplevet et økonomisk pres, fordi antallet af ledige er øget. Dette har været medvirkende til, at jobcentrene har fået et større fokus på at tilrettelægge indsatsen, så kommunen kan hente størst mulig refusion. Endvidere beretter jobcentrene, at konjunkturtilbageslaget og ledighedsudviklingen har ramt de svagere grupper særligt hårdt, og de konstaterer, at det er blevet vanskeligere at assistere de ledige med at finde job. Kommunernes betrængte økonomi har betydning for jobcentrenes ressourcer. Flere jobcentre har måttet eller skal reducere medarbejderstaben. Nogle steder har politikken været, at et ledigt job først måtte genbesættes efter tre måneder. Omvendt har denne situation gjort det endnu mere tydeligt, at det er vigtigt, at ledelsen i jobcentrene formår at gøre de økonomiske styringsredskaber på det beskæftigelsespolitiske område forståelige for politikerne. Budskabet er, at en investering i den beskæftigelsespolitiske indsats kan betale sig på det lange sigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er målgrupper, der udgør en helt særlig udfordring for jobcentrene. Det kan for eksempel være borgere med ADHD, misbrugsproblemer og voldelige borgere. Udfordringen består i, at det er meget dyrt at etablere de rette specialiserede tilbud for disse målgrupper, og for de mindre jobcentre kan målgruppen være så lille, at det ikke er muligt at etablere egne tilbud. Store faglige krav, ny lovgivning, problemer med IT-understøtningen med videre stiller jobcentrene over for personalemæssige og organisatoriske udfordringer. Dertil kommer, at der på ganske mange af de nordjyske jobcentre har været adskillige skift i ledelsesbemandingen siden kommunalreformen. Flere jobcentre har også berettet om vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede sagsbehandlere. Som det blandt andet fremgår af dialogen med jobcentrene, har jobcentrene fokus på at opkvalificere medarbejderne og tilpasse arbejdsgangene i jobcentret, så arbejdsgangene bliver så effektive som muligt, samtidig med at der sikres kvalitet i og effekt af indsatsen, herunder at de ledige får de tilbud, de har krav på. For mange jobcentre er der tale om rimelig store omstillingsprocesser, som også indebærer, at der sættes fokus på medarbejdernes holdninger og kompetencer samt den kultur, der præger det pågældende jobcenter. Det er samtidig tydeligt, at jobcentrene prioriterer at deltage i de fælles arrangementer og netværk, som igangsættes af Beskæftigelsesregionen for at styrke medarbejderens viden og baggrund. 6

25 Samspillet og samarbejdet med såvel eksterne som interne parter om gennemførelsen af indsatsen er også et område, der stiller jobcentrene over for en række udfordringer. o En del af de nordjyske jobcentre har indgået aftale med de lokale LO-kasser om indsatsen i den første ledighedsperiode for visse dagpengemodtagere. Der er blevet brugt mange ressourcer på at indgå samarbejdsaftaler, og jobcentrene var spændte på, hvordan aftalerne ville blive udmøntet i praksis særligt på hvor mange ønsker om uddannelsestilbud, der ville være i udkastene til de lediges jobplaner. Flere jobcentre fortæller nu, at der i udkastene til jobplaner er fokus på virksomhedsrettet aktivering. o Jobcentrene er stadigvæk i færd med at udvikle og professionalisere samspillet med anden aktør. Ifølge jobcentrene er udfordringen, at jobcentrene skal blive skarpere og mere præcise i deres bestillinger til anden aktør der skal stilles mere præcise krav til aktiveringsgraden, at målet med aktiviteten er beskæftigelse, at virksomhedspraktik er et prioriteret redskab hertil med videre. Enkelte jobcentre er i færd med at kompetenceudvikle medarbejdere til denne opgave. Alle jobcentre har løbende dialog med anden aktør om indsatsen, men flere jobcentre melder, at de arbejder på at skærpe denne opfølgning herunder at tage konsekvensen i tilfælde af, at anden aktør ikke efterlever kravene. Flere jobcentre har allerede udarbejdet en opfølgningsmanual i forhold til anden aktør. o De fleste nordjyske jobcentre samarbejder med en kommunal aktiveringsenhed eller et kommunalt kompetencecenter. Samarbejdet og arbejdsgangene mellem jobcentret og aktiveringsenheden er organiseret på mange forskellige måder. Drøftelserne på dialogmøderne peger på, at samarbejdet enkelte steder fortsat udgør en udfordring blandt andet i forhold til at sikre individuelt tilrettelagte og jobrettede tilbud samt kontinuitet i indsatsen. Drøftelserne på opfølgningsmøderne viser, at der er fokus på at forbedre samspil og indsats, der hvor dette udgør en udfordring. Det er Beskæftigelsesregionens vurdering, at jobcentrene arbejder strategisk og målrettet for at overkomme disse udfordringer. Udfordringerne drøftes løbende mellem Beskæftigelsesregionen og jobcentrene i relevante fora på opfølgningsmøderne, jobcenterchefmøderne, i netværk og i forbindelse med udviklingsprojekter. Beskæftigelsesregionen understøtter arbejdet ved at skabe fora for erfaringsudveksling, indgå i udviklingsprojekter som taskforcene på rettidighedsområdet med videre. Hovedkonklusioner fra kortlægningen I det følgende sammenfattes hovedkonklusionerne fra kortlægningen af den tidlige indsats, den virksomhedsrettede aktivering, jobsøgningsforløbene og de særligt tilrettelagte forløb. Tidlig indsats: Kontanthjælpsmodtagere aktiveres generelt tidligere end dagpengemodtagere. Jobcentrene har generelt en straks-aktiveringsindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats finder ofte sted i jobcentrets eget regi. De nyledige dagpengemodtagere kommer i høj grad til andre aktører, enten under Service- eller Hurtigt i Gang-udbuddene, derudover har flere jobcentre aftaler med LO-kasserne om nogle af de forsikrede ledige. 7

26 Jobbutikken spiller en stor rolle i den tidlige borgerrettede indsats. Første registrering foregår her, og borgeren bliver hjulpet med jobsøgning, brug af Jobnet og får gode råd til CV et. Udfordringen ligger i at få optimeret indgangen til jobcenteret og få medarbejderne i jobbutikken rustet til hurtigt at få spottet, om for eksempel en kontanthjælpsmodtager er jobklar eller indsatsklar, så der kan foretages en hurtig visitation. Virksomhedsrettet aktivering: Jobcentrene anvender i stigende grad virksomhedsrettede tilbud i aktiveringsindsatsen særligt til dagpengemodtagerne, men det kan også konstateres, at jobcentrene i stigende grad har fokus på at tilbyde kontant- og starthjælpsmodtagerne virksomhedsrettede tilbud særligt praktik. Det kan konstateres, at der for dagpengemodtagerne har været en markant stigning i brugen af løntilskudspladser, mens der for såvel jobklare som indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere har været en markant stigning i brugen af virksomhedspraktik. Kortlægningen viser også, at jobcentrene har arbejdet strategisk med at udvikle kontakten til virksomhederne. Fokus i dette arbejde har blandt andet været at motivere virksomhederne til at stille relevante aktiveringspladser til rådighed. Metoden til at øge antallet af pladser har været at styrke det opsøgende arbejde og at styrke virksomhedernes indgang til jobcentret. Det fremgår også, at jobcentrene arbejder på at styrke kontakten til de ledige, mens de er i et virksomhedsrettet tilbud for at understøtte størst mulig effekt af forløbet. Brugen af mentorer er øget. Flere jobcentre arbejder også med et efterværn for at understøtte, at borgerne fastholdes på arbejdsmarkedet. Brugen af virksomhedscentre er øget kraftigt, og samtlige jobcentre arbejder med etablering af virksomhedscentre i en eller anden form. Det kan også konstateres, at mange jobcentre arbejder med at etablere jobrotationsprojekter. Det er en udfordring for de nordjyske jobcentre at øge brugen af offentligt løntilskud i den virksomhedsrettede indsats. Jobsøgningsforløb: Kortlægningen og dialogen med jobcentrene viser, at jobsøgningsforløb kan tilrettelægges på mange forskellige måder, og at der derfor vil være forskel på hvor stor effekt forstået som ordinært job jobsøgningsforløbene har. Dialogen med jobcentrene peger på, at det er af væsentlig betydning, at jobsøgningsforløbene har en præcis målgruppe, og at forløbet i varighed og indhold er tilpasset denne målgruppe. Under disse forudsætninger vurderer Beskæftigelsesregionen, at jobsøgningsforløb kan være effektive til at bringe arbejdsmarkedsparate ledige i ordinært job eller støttet beskæftigelse. Flere jobcentre vurderer, at jobsøgningsforløb, der kombineres med vejledning og for eksempel virksomhedspraktik, har en højere succesrate end rene jobsøgningsforløb. Der er mange forskellige tilgange til indholdet i et kombineret jobsøgningsforløb. Succesen afhænger ifølge flere jobcentre meget af den konkrete udbyder og afholder af forløbet. 8

27 Dialogen med jobcentrene peger endelig på, at jobsøgningsforløb også kan blive anvendt som redskab til at leve op til lovgivningens krav om rettidig aktivering. Det vil sige, at retskravet får større vægt end de lediges individuelle behov. Særligt tilrettelagte forløb: Særligt tilrettelagte forløb dækker over en stor variation af aktiveringsforløb, som også kan indeholde en lang række forskellige elementer fra vejledning til virksomhedspraktikker. For at sætte det på spidsen kan der under denne overskrift være tale om en række forskellige typer af forløb. Som et yderpunkt kan der være tale om skræddersyede forløb til konkrete målgrupper. Forløb, som har det klare sigte skridt for skridt at få deltagerne gjort parate til job på arbejdsmarkedet. Som et andet yderpunkt kan der være tale om forløb, som heller ikke på det lange sigt har et klart mål om job og derfor mere har karakter af rettidighed. Dialogen med jobcentrene afspejler, at det i praksis er meget vanskeligt at adskille særligt tilrettelagte forløb fra vejlednings-, afklarings- og opkvalificeringsforløb. Mange særligt tilrettelagte forløb indeholder virksomhedsrettede elementer og jobsøgning. Af tekniske årsager er det ikke muligt at registrere dette. Det er en udfordring for beskæftigelsesområdet, at statistikken ikke giver et billede af hvor stor en andel af de særligt tilrettelagte forløb, der faktisk indeholder et virksomhedsrettet tilbud og/eller jobsøgning. De særligt tilrettelagte projekter har ofte et specialiseret indhold og er målrettet borgere med særlige behov. Jobcentrene fremhæver, at det er en udfordring at få eksterne udbydere til at byde ind på at lave særligt tilrettelagte forløb for personer med problemer ud over ledighed. Mange jobcentre påpeger problematikker omkring kommunikationen med både interne og eksterne aktiveringsudbydere. Det kan så at sige være en udfordring at få en god bestilling sendt af sted til udbyderne. Konsekvensen kan her blive, at udbyderne ikke har et præcist billede fra jobcentret af, hvad borgeren har behov for. Samtlige jobcentre arbejder til stadighed på at udvikle deres aktiveringsstrategi og/eller tilbudsvifte. Her arbejdes der både med organiseringen, investeringsstrategier, menneskesyn, etik, indhold, kvalitet, kvantitet og effekt. Det skal imidlertid påpeges, at det til stadighed er en udfordring for jobcentrene at udvikle deres tilbudsvifte, så der er tilstrækkeligt med relevante tilbud til samtlige målgrupper i jobcenteret. De mindre jobcentre har en særlig udfordring i at sikre tilstrækkeligt med (specialiserede) tilbud til borgerne. Her er det f.eks. en udfordring at sikre tilbud til borgere, der har psykiske problemer, udviser voldelig adfærd, eller som er aktive misbrugere af alkohol eller rusmidler. 3. Kortlægning og analyse af jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats Afsnittet om jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats viser overordnet følgende: Kontanthjælpsmodtagere aktiveres generelt tidligere end dagpengemodtagere. Jobcentrene har generelt en straks-aktiveringsindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats finder ofte sted i jobcentrets eget regi. De nyledige dagpengemodtagere kommer i høj grad til andre aktører, enten under Service- eller Hurtigt i Gang-udbuddene, derudover har mange jobcentre aftaler med LO-kasserne om de forsikrede ledige. 9

28 Jobbutikken spiller en stor rolle i den tidlige borgerrettede indsats. Første registrering foregår her, og borgeren bliver hjulpet med jobsøgning, brug af Jobnet og får gode råd til CV et. Udfordringen ligger i at få optimeret indgangen til jobcenteret, og få medarbejderne i jobbutikken rustet til hurtigt at få spottet, om for eksempel en kontanthjælpsmodtager er jobklar eller indsatsklar, så der kan foretages en hurtig visitation. Kvantitativt overblik over jobcentrenes anvendelse af tidlig indsats Indledningsvist er det vigtigt at pointere, at der er forskellige regler for aktivering af ledige under og over 30 år. For unge under 30 gælder, at første jobsamtale skal ligge senest 1 måned efter tilmelding ved jobcenteret. For personer over 30 år skal første jobsamtale ligge senest 3 måneder efter tilmelding. Ledige under 30 år har ret og pligt til første aktiveringstilbud senest efter 13 ugers ledighed. Er den ledige fyldt 30, har borgeren ret og pligt til første aktiveringstilbud senest efter 9 måneders ledighed. Figur 1 Tidspunkt for første jobsamtale Tidspunkt for første jobsamtale for nye ydelsesmodtagere i Nordjylland fordelt på ydelsestype. Andel (jan-jun 08, jan-jun 09, jan-jun 10) Andel i pct Inden for 1 måned Inden for 3 måneder Inden for 1 måned Inden for 3 måneder A-dagpenge Kontant- og starthjælp Jan-jun 08 34,5 91,7 51,7 80,8 Jan-jun 09 21,4 82,9 60,4 87,1 Jan-jun 10 27,8 77,6 68,7 87,5 Andelen blandt dagpengemodtagere, der har haft første jobsamtale inden for en måned, er for perioden januar til juni ,8%. For kontant- og starthjælpsmodtagere er andelen 68,7%. For dagpengemodtagerne er der tale om et fald, mens der for kontanthjælpsmodtagerne er tale om en stor stigning i perioden Kontant- og starthjælpsmodtagere får altså første jobsamtale hurtigere end dagpengemodtagere. Yderligere analyse viser, at det især er de yngre aldersgrupper (under 30 år), der har en stor andel af tidlig indsats. Dette hænger dog som tidligere nævnt også sammen med de specielle regler for unge under 30 år. 10

29 Figur 2 Tidspunkt for første aktiveringstilbud Tidspunkt for første aktiveringstilbud for nye ydelsesmodtagere i Nordjylland fordelt på ydelsestype. Andel (jan-jun 08, jan-jun 09, jan-jun 10) 80 Andel i pct Inden for 1 måned Inden for 3 måneder Inden for 1 måned Inden for 3 måneder A-dagpenge Kontant- og starthjælp Jan-jun 08 4,5 20,2 38,2 55,1 Jan-jun 09 2,4 10,5 33,9 58,8 Jan-jun 10 5, ,4 56,3 Tendensen fra første jobsamtale gælder også for tidspunktet for første aktiveringstilbud. 5,5% af dagpengemodtagerne har fået første aktiveringstilbud inden for 1 måned. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder dette for 39,4% i perioden januar til juli Inden for 3 måneder er der 23% af dagpengemodtagerne, der har fået første tilbud, hvor samme tal for kontant- og starthjælpsmodtagere er 56,3%. Igen viser yderligere undersøgelser, at det er de unge, der på grund af andre regler primært har fået første aktiveringstilbud tidligt. Kvalitativ analyse og vurdering Som tidligere nævnt påbegynder jobcentrene den tidlige indsats tidligere for kontant- og starthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere. Mange jobcentre har en strategi om straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere, der betyder, at indsatsen er organiseret i jobbutikkerne, som gør en stor indsats i forhold til at vende jobklare kontanthjælpsmodtagere i døren. Dette betyder, at de ved henvendelse om kontanthjælp får et aktivt tilbud eller bliver henvist til at søge job, inden de modtager en hurtig aktiv indsats. Den tidlige indsats varetages ofte af de interne kommunale projekter. Der er ligeledes jobcentre, hvor dagpengemodtagere ved henvendelsen får besked på at starte i et tilbud, hvis ikke borgeren finder andet at lave. I en del jobcentre spiller de interne kommunale projekter i mange tilfælde kaldet centre en stor rolle. Hyppigt starter alle kontant- og starthjælpsmodtagere i dette tilbud, så snart de bliver meldt ledige. Målene med disse interne projekter er at afklare og styrke de lediges kompetencer med henblik på at komme i ordinær beskæftigelse. Mange jobcentre har fastholdt Hurtigt i Gang-indsatsen 1 for dagpengemodtagerne. De nyledige pålægges at søge job, og det synliggøres, at der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. De 1 Hurtigt i Gang er et kontrolleret forsøg igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen for at undersøge hvilke dele af den tidlige indsats, der virker bedst i forhold til forskellige grupper af ledige, og om indsatsen kan gøres billigere. Kontrolforsøget blev afsluttet i Forsøget bestod af 4 elementer: A. Intensivt og kollektivt kontaktforløb; B. Intensivt og Individuelt kontaktforløb; C. Fremrykket aktiveringsforløb; D. Kollektivt kontaktforløb med aktivering. Jobcentrene kunne vælge at bruge andre aktører til indsatsen. 11