Cuneco klassifikation af brugsrum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cuneco klassifikation af brugsrum"

Transkript

1 Cuneco klassifikation af brugsrum Juni 2014 CUNECO AFPRØVNING AF CCS OG AREAL IDM, DTU Afrapportering

2 PROJEKT Cuneco Afprøvning af CCS og Areal IDM, DTU Afrapportering Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af TFJ Kontrolleret af SBR Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: E:

3 INDHOLD 1 Baggrund Formål Sammenfatning Specifikation Grundlag DTU s overordnede anvendelse af ruminformationer DTU og klassifikation af rum Kilder: Design Dataindsamling, proces og metode Krav til datastruktur Kilder Modellering Kilder Afprøvning Afprøvning via model Afprøvning ved sammenstilling af værditabeller Erfaringer fra processen Cuneco Afprøvning af CCS og Areal IDM, DTU

4 Memo 1 BAGGRUND Nærværende rapport er en sammenfatning af aktiviteter og erfaringer fra projektet Afprøvning af CCS og areal IDM, DTU. Projektaktiviteter tager udgangspunkt i Cunecos projektbeskrivelse, udgave 6, á 09 september Følgende aktiviteter indgår i projektbeskrivelsen: Specifikation Design Modellering Afprøvning Afrapportering Som del af afrapporteringen er der gennemført en workshop d. 21 maj 2014, med deltagelse af DTU, NIRAS og CUNECO. I det efterfølgende gennemgås de afholdte aktiviteter. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: E:

5 2 FORMÅL Projektets formål er i henhold til projektbeskrivelsen: Formålet med projektet er at afprøve en helt konkret aflevering af CCSklassificerede arealdata, på et lille projekt der står overfor en konkret aflevering. Afprøvningen vil vise CCS strukturens robusthed overfor undervisningsinstitutioners behov, og vil give en pejling af potentielle praktiske udfordringer ved en konkret aflevering. Endelig vil det være afprøvningsprojektets formål, at anskueliggøre hvilke organisatoriske og processuelle udfordringer bygherreorganisationer skal forholde sig til, i forbindelse med implementering af CCS-klassificerede arealdata. Formål i henhold til projektbeskrivelsen, 6 udgave 3 SAMMENFATNING Det grundlæggende spørgsmål, man som byg- eller driftsherre bør stille sig selv, når man overvejer at anvende et klassifikationssystem, må være hvilken opgave klassifikationen skal løse og hvilken værdi det forventes at tilføre processen. I det perspektiv er CCS klassifikation af brugsrum blevet afprøvet på DTU med udgangspunkt i DTU s behov for at gruppere arealer til analyser i arealforvaltningen. Klassifikation er i projektet blevet opfattet som en optik, hvorigennem man kan anskue sine data, ud fra en særlig synsvinkel. Dermed ses klassifikationen som et sæt briller eller view, man kan betragte sine data igennem, med den nuance at der kan være mange synsvinkler på samme datasæt afhængig af de briller der ses med. Klassifikation, generelt, giver i sig selv ikke et svar i forhold til hverken benchmarking eller analyse, men anvendt i kombination med f.eks. arealforvaltningssoftware bidrager klassifikation igennem standardisering til et ensartet datagrundlag på tværs af datakilder, som er en grundlæggende forudsætning for benchmarking og analyser. CCS klassifikation af brugsrum er et hierarki i 3 niveauer, der i den afprøvede udgave foldes ud til 78 forskellige rumklasser. Efter projektets opfattelse er CCS klassifikationen dermed en endelig defineret (statisk) værdiliste, i det der med den forståelse projektet har haft, ikke kan kombineres nye typer ud fra klassifikationssystemet, men alene anvendes de foruddefinerede værdier. Igennem afprøvningsprojektet har CCS klassifikation af brugsrum, i overvejende grad, vist sig at afspejle DTU s eksisterende klassifikationssystems måde at opdele rum i overordnede anvendelseskategorier, svarende til CCS niveau 1. 3

6 CCS klassifikation af brugsrum vurderes i denne sammenhæng at have en fornuftig afbalancering imellem klassifikation og egenskaber, i forhold til formålet; at gruppere arealer efter anvendelseskategori til analyse. Øvrige detaljerede informationer om rummene kan udgøres af egenskaber i arealforvaltningssoftwaren og vurderes derfor ikke i denne kontekst at være en mangel i klassifikationen. Eksempelvis er det ikke specificeret hvorvidt et rum af typen kontor er celle-, storrums- eller 2 personers kontor, men alene klassificeret som Kontor, mens øvrige informationer om funktionen må ses som egenskaber. I projektet er dette niveau for klassifikation vurderet som værende tilstrækkelig og robust i forhold til den basale information om rummets funktion der er behov for, kontra vedligehold af data. Under forudsætning af at man som byg- og driftsherre vurderer, at CCS strukturen vil tilfredsstille organisationens behov for en systematisk gruppering af rum, må det vurderes, at en fælles branchestandard, der genkendes af byggeriets parter på tværs af projekter og organisationer, giver værdi. Når man som byg- og driftsherre eventuelt har valgt et system for klassifikation af rum, er det væsentligt at få stillet entydige krav til f.eks. rådgiver, der skal levere data i den valgte standard. Til det formål kan en IDM anvendes som værktøj for at formidle de tekniske krav til leverandøren, herunder konkrete anvisninger for kodningen, for at sikre data leveres i den forventede struktur i overensstemmelse med modtagers behov. Hvis man som byg- eller driftsherre står overfor at implementere klassifikation af brugsrum, anbefales det derfor, at man nøje overvejer hvilket behov, klassifikationen skal tilfredsstille hvilken problemstilling klassifikationen forventes at løse samt analyserer hvordan klassifikationssystemet kan bidrage til løsningen, igennem en konkret afprøvning, som det er gjort i dette afprøvningsprojekt. Derudover anbefales det, at der i den konkrete kodning fokuseres på klassernes definitioner i klassifikationstabellen, fremfor hovedgreb eller synonymer, da det typisk vil være i definitionen af klassen, at man kan afgøre, hvilken klassifikationskode et givent brugsrum skal tildeles. På trods af at klassifikationen i praksis er en relativ enkel værditabel, har der alligevel vist sig at være et stort behov for afklaring af en række spørgsmål fra alle afprøvningsprojektets parter. Det gælder såvel byg- og driftsherre, der skal modtage og anvende data, såvel som rådgiver, der leverer data igennem en kodning af modellen. 4

7 I den afprøvede udgave er øverste niveau for CCS klassifikation bl.a. opdelt i Rum til menneskelige behov og Rum til menneskeligt virke, hvilket projektet har set som lidt abstrakte begreber, bl.a. i kommunikationen med omverden. Cuneco opfordres derfor til at formulere kriterier for disse klasser og anvendelses scenarier hvorfor er netop denne opdeling valgt, og i hvilken kontekst forventes den anvendt? Med andre ord hvilken optik ses rum igennem, ved brug af CCS klassifikation? Dette må vurderes som væsentligt i forhold til byg- eller driftsherrens beslutning om anvendelse af et givent klassifikationssystem. En stor del af opgaven i forbindelse med udbredelse af et fælles klassifikationssystem ligger derfor i formidlingen, der skal bidrage til forståelsen og afklare eventuelle spørgsmål. Det anbefales derfor at Cuneco udarbejder et tydeligt og letforståeligt formidlingsmateriale til CCS klassifikation af brugsrum, der kommunikerer systemets konkrete anvendelse igennem anvisninger og eksempler. 5

8 4 SPECIFIKATION Bygningers arealanvendelse og definitioner indenfor undervisningsområdet har altid været benyttet ved overvejelser om ressourceforbrug til bygninger i anlægs- og i driftssituation Citat: bygst.dk Viden om arealkategorier og brutto/nettofaktor Denne fase er anvendt til at afsøge, hvilke behov DTU har for struktureret indsamling af informationer om rum, herunder behov for at klassificere rum. 4.1 Grundlag Afsøgning er foregået ved interview og møder med DTU, samt gennemgang af DTU s IKT specifikationer og krav til leverandører. 4.2 DTU s overordnede anvendelse af ruminformationer DTU Lyngby består i dag af ca m 2 bruttoareal. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vurderer, at overblik over alle bygningers rum og tilhørende arealer har stor værdi for den samlede drift af Campus. Informationer om rum og deres arealer er styrende i en lang række planlægnings- og forvaltningsprocesser. Ruminformationerne og dertilhørende arealer danner således grundlag for konkurrencer, arealfordeling, husleje, rengøring, indberetninger, analyser og lignende. Derfor giver det værdi for DTU, at rum og arealinformation i alle byggeriets faser kan registreres korrekt, ved hjælp af ensartet kodning, på tværs af projekter. Informationer om rum er i dag samlet i en databaseløsning BIMdatabasen, som understøtter DTU s behov for systematisk og struktureret indsamling af data om rum. 4.3 DTU og klassifikation af rum Det tidligere UBST (i dag Bygningsstyrelsen) har til eget brug udarbejdet en definition af arealbetegnelser med tilhørende værdiliste, til brug indenfor undervisningsområdet. Værditabellen opdeler rum efter type i 5 overordnede anvendelseskategorier, der kan sidestilles med en klassificering af rum. Rum har en kode bestående af et bogstav for Brugerindikation, samt et løbenummer for anvendelseskategori. 6

9 Illustration: UBST Bygnings Arealdefinitioner, oktober 2011 Med udgangspunkt i UBST arealdefinitioner har DTU udarbejdet en værditabel, der forholder sig til UBST anvendelseskategorier og betegnelser, men også tager hånd om DTU s behov for at kategorisere rum efter funktion. DTU anvender ikke koderne i UBST arealdefinitioner, men derimod Kategori og Type, der tilsammen placerer rummet i den rigtige klasse. Formålet med grupperingen er dels at opnå en ensartet brug af rumtype-navne, af hensyn til datakvalitet, samt mulighed for at analysere nøgletal for bygninger indenfor undervisningsområdet, bl.a. i forhold til Brutto-Brugsfaktor. DTU s anvendelsestyper for Brugbart areal er valgt opdelt i 4 undergrupper, men forholder sig overordnet til UBST s model og kan anvendes i samspil med denne. Klassifikationen anvendes i DTU s kontekst primært som informationsbærer ved udveksling mellem datakilder. Klassifikation af rum giver således værdi for DTU i forhold til analyser ud fra ovenstående anvendelsestyper. 7

10 4.4 Kilder: Bygningsstyrelsen.dk (tidligere UBST): Arealkategorier og brutto/netto faktor Bygst dokument: Beregning af bygningers B/N faktorer Bygst dokument: Bygnings Arealdefinitioner DTU standard, IKT-08: Arealkategorier og rumnavngivning 8

11 5 DESIGN I denne fase er DTU s behov for kodning af rum i BIM / CAD omsat til en IDM, med CCS klassifikation af brugsrum som værditabel for klassifikation af arealer. IDM en skal anvendes i den efterfølgende fase Modellering for at stille entydige krav til klassifikation af rum i den digitale aflevering. 5.1 Dataindsamling, proces og metode Den primære kilde til registrering af rum- og arealinformation på DTU er BIM modeller / CAD tegninger, der udarbejdes i forbindelse med byggeprojekter eller bygningsregistrering (opmåling). Informationer i CAD/BIM grundlaget overføres til BIMdatabasen. 5.2 Krav til datastruktur For at sikre en høj datakvalitet stiller DTU konkrete krav om aflevering/udveksling af rum og arealinformation i forbindelse med digital aflevering af byggeprojekter. Kravene stilles via IKT-Ydelsesspecifikationen, som del af rådgiveraftalen, sammen med DTU standard for Arealkategorier og rumnavngivning. Alle rum er indtegnet i CAD og påhæftet informationer, som importeres til databasen. DTU stiller krav om kodning af rum i BIM / CAD grundlaget med følgende informationer: Ejendom, By, Bygning, Etage Klassifikation Type Kategori Rumnummer Bruger Areal Særbetegnelse Bruger 2 UID (unikt rum ID til databasen) Idet, der i DTU s standard for kodning af rum er en entydig sammenhæng mellem Type og Kategori igennem Klassifikation, er disse (Type og Kategori) udeladt i IDM en. 9

12 På baggrund af DTU s standarder og behov i forudgående fase Specifikation er der udarbejdet en IDM, med udgangspunkt i Bygningsstyrelsens tidligere udarbejdede IDM DK-GOV-Area á Udover DTU s egenskaber er der i forbindelse med udarbejdelsen af IDM en tilføjet yderligere en egenskab for indikation af, hvorvidt et areal er brutto- eller nettoareal, da der i Revit ikke differentieres imellem disse ved eksport til IFC, hvor alle rum bliver til ifcspaces. I forhold til CCS definerer IDM en en egenskab CCSSpaceTypeID for kodning af CCS klassifikation af brugsrum. I forbindelse med Designfasen er der blevet udarbejdet en mapningstabel mellem DTU s rumbetegnelser og CCS klassifikationstabel for brugsrum. Tabellen er anvendt til at anskueliggøre, hvorvidt der er sammenhæng mellem de to måder at klassificere rum efter funktion. 5.3 Kilder Illustration af mapningstabel mellem CCS og DTU Bygningsstyrelsen IDM: DK-GOV-Area, Arealinformation fra projekt til FM DTU standard for arealbetegnelser: DTU IKT-08a DTU Arealbetegnelser DTU aflevering af Som udført: IKT-12 Revit spec for som udført 10

13 6 MODELLERING I denne fase er rummodellen for bygning 324 blevet kodet i henhold til den udarbejdede IDM. Klassifikation af rum er foretaget i henhold til CCS klassifikation af brugsrum, i høringsversion (version 00b, rev. dato ). Materialet fra Cuneco s høringsseminar i september 2013 er sammen med IDM og Revit model udleveret til en testperson, der skulle gennemføre modelleringen. Derudover er Cunecoclassification.dk anvendt som værktøj til opslag i værditabel. For at få en objektiv afprøvning af CCS i samspil med IDM en og kodning af model er testpersonen ikke yderligere blevet orienteret om materialet, men kun observeret undervejs. Der er taget udgangspunkt i projektets Revit model, hvor Spaces er blevet kodet i henhold til den udarbejdede IDM og værditabellen for CCS klassifikation af brugsrum. I gennem observation af arbejdet med kodningen af modellen med CCS, har det vist sig, at klassifikationssystemet på trods af sin umiddelbare enkelhed, ikke kan stå alene som en værditabel, men har brug for en tydelig og lettilgængelig formidling, der forklarer systemet og dets anvendelse. Derudover skal en række detaljerede tekniske forhold være afklaret og formuleret overfor den, der skal kode modellen. Til dette formål er det i projektet erfaret, at den udarbejdede IDM har fungeret godt, idet den tager hånd om de tekniske aspekter i kodning af modellen. 6.1 Kilder DTU, Revit model af bygning 324 IDM fra afprøvningsprojekt DK-DTU-Room and Area (arbejdstitel / dokument) Cuneco: ccs-klassifikationstabel_brugsrum_ Cuneco: CCS Identifikation, Regler, definitioner og eksempler R

14 7 AFPRØVNING Afprøvning er foregået på 2 niveauer: 1. Afprøvning via model - kodning af model og udtræk til IFC. 2. Afprøvning ved sammenstilling af værditabeller - sammenstilling af værditabeller for DTU arealdefinitioner i forhold til CCS klassifikation af brugsrum. 7.1 Afprøvning via model Denne del af afprøvningen er foregået ved kodning af Spaces i Revit og efterfølgende eksport til IFC. IFC modellen er indlæst i Solibri Modelchecker. Solibri Modelcheckers klassifikations regler er i den proces blevet konfigureret for CCS klassifikation af brugsrum. Det har således været muligt, at visualisere modellen efter de respektive 3 niveauer i CCS, samt udtrække arealer fordelt efter hver af de 3 niveauer i CCS. Formålet med dette har været at illustrere sammenhængen til UBST/DTU arealdefinitioner, samt afprøve den konkrete opdeling af modellen efter CCS 3 niveauer. Import af rum i Solibri via IFC og visualisering efter CCS klasse 12

15 7.2 Afprøvning ved sammenstilling af værditabeller For at afprøve sammenhængen mellem DTU s værditabeller og opdeling i typer og kategorier i forhold til CCS, er der udarbejdet en mapning mellem de to systemer. DTU Arealkategori og type CCS Klassifikation Illustration af sammenhæng ml. kategorier / primære funktionsopdelinger DTU s arealfordeling er opdelt i 4 kategorier af rumtyper, samt en kategori for bruttoareal (ikke illustreret). CCS klassifikation af brugsrum indeholder 5 kategorier for rumtyper. CCS kategorie B (menneskelige virke) og C (opbevaring) kan dog principielt afspejles i DTU s kategori betegnet Brugsrum. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at begrebet Brugsrum i DTU regi dækker over en delmængde af rumtyper, der vurderes som værende primære i forhold til at drive en undervisningsinstitution. I CCS er Brugsrum derimod udtryk for den samlede mængde af rumtyper på tværs af kategorier. Der er således ingen sammenhæng mellem begrebet Brugsrum i DTU og CCS. Farvelægningen i ovenstående illustration viser alene sammenhængen mellem typerne og er ikke udtryk for en størrelsesmæssig fordeling mellem arealer i systemerne. Illustrationen tager ikke hensyn til rumtypers indplacering i de respektive systemers kategorier på niveau 1. Igennem mapningen mellem de to systemer har der dog vist sig en fornuftig parallelitet mellem de respektive rumtypers placering i kategorierne på niveau 1, og det har været muligt at matche hovedparten af DTU s arealtyper under CCS niveau 3. Det har i mapningen og forståelsen af CCS været vigtigt at fokusere på selve definitionen i klassifikationstabellen fremfor Hovedgreb eller Synonymer for at matche arealbetegnelserne. 13

16 8 ERFARINGER FRA PROCESSEN Igennem specifikation og design er CCS klassifikationstabellen gennemgået, som del af forståelsesrammen. En væsentlig erfaring har været, at på trods af klassifikationssystemets relativt enkle opbygning kan klassifikationstabellen (værdilisten) ikke stå alene, men skal suppleres med nødvendig formidling, før det kan tages i brug. Derudover skal der fra kravstillers side (byg- og driftsherre) formuleres tydelige krav til hvordan kodningen skal gennemføres, for at data kan modtages i entydig form, da der ikke umiddelbart er noget svar på dette i klassifikationssystemet. Det anbefales derfor, at kravstiller anvender en IDM, for at stille de nødvendige og entydige krav der skal til for at modtage data, så de kan anvendes til det tiltænkte formål. I den forbindelse efterlyser projektet konkrete anvisninger for de egenskabsnavne CCS klassifikationen skal anvende, både af hensyn til IDM, kodning af model og ikke mindst standardiseret læsning af datakilder (modeller) fra software. Ved efterfølgende mapning mellem de to systemer på rumniveau (CCS niveau 3) har der vist sig en fornuftig sammenhæng mellem de 2 systemer (CCS og DTU s egen klassifikation). Det har således i store træk været muligt at matche DTU s rum med CCS niveau 3 og placere typerne under samme overordnede klasse (Niveau 1) indenfor rimelige grænser, i de to systemer. En refleksion har dog været, at visse områder på niveau 3 er meget specifikke i opdelingen af rumtyper / hovedgreb, mens andre umiddelbart synes at mangle grundlæggende typer, som derfor skal placeres under niveau 2. Der savnes dermed et mere objektivt kriterie for hvor detaljeret rumtyper foldes ud i de respektive klasser, da det ikke er muligt at tilpasse systemet dynamisk igennem kombination af klassifikationskoderne. I den forbindelse har der været tvivl om, hvorvidt rumtyper konsekvent skal indplaceres i en klasse under niveau 3, eller kan placeres frit under niveau 2 eller 1 i tilfælde af, at typen ikke kan identificeres under niveau 3. Hvis dette ikke er entydigt defineret, vil det være vanskeligt f.eks. at benchmarke såvel internt som på tværs af organisationer, hvis dem, man sammenligner sig med, ikke har kodet rum på samme niveau. Ud fra en fortolkning af det formidlingsmateriale, der har været til rådighed, er det vurderet, at rum der ikke umiddelbart kan placeres indenfor de 78 grundtyper, placeres i det overordnede niveau 1 eller 2. Klassifikationskoden for brugsrum placeret på første eller andet niveau er i projektet tolket til at blive kodet med spørgsmålstegn som fyldtegn på den åbne plads ud fra de anviste værdier i 14

17 CCS klassifikationstabel for brugsrum. Et Depot er således tolket til at skulle kodes med CA?. Ovenstående har givet anledning til en del diskussion i projektet, både i forhold til brug af koden i dokumentation, f.eks. tegningsmateriale eller rumprogrammer hvor et? vil kunne læses som noget uafklaret, men også i forhold til udveksling imellem systemer, hvor? tegnet kan have særlig betydning. Typisk vil et spørgsmålstegn blive anvendt som et wildcard eller vilkårlig værdi i f.eks. søgninger eller konfiguration af regler. Det må antages, at brugen af? som fyldkarakter er anvendt for entydigt at kunne opløse klassifikationskoden i de 3 niveauer og uddrage koden for hvert niveau, i ovenstående henholdsvis C, A og?, således at klassifikationen altid består af 3 karakterer / bogstaver. Brugen af netop spørgsmålstegn som fyldtegn i f.eks. C?? eller CA? vurderes dog som uhensigtsmæssig. Gennemgangen af CCS har dog også givet anledning til refleksion over grænsen mellem klassifikation og egenskaber. En umiddelbar vurdering er, at der i CCS er en fornuftig balance mellem denne afgrænsning, således at brugsrum ikke tildeles flere informationer i gennem klassifikationen, end det giver mening at vedligeholde, herunder i forhold til projektspecifikke typer. Ved afprøvningsprojektets afslutning er der kommet en ændring til CCS klassifikation, i det der er introduceret et nyt aspekt i form af Fysiske rum. Det har ikke været muligt at afprøve dette aspekt indenfor afprøvningsprojektets rammer, hvorfor dette aspekt ikke er egentligt afprøvet. Det er dog blevet debatteret i projektet, bl.a. i forhold til hvilke egenskaber og hvordan overlappet mellem det fysiske rum og brugsrum i praksis håndteres om der modelleres både fysiskeog brugsrum for alle rum - det vil sige også de rum hvor det fysiske rum er identisk med brugsrummet, eller kun i det omfang fysiske rum er opdelt i flere brugsrum. CCS klassifikation tager udgangspunkt i rummets oprindelige anvendelse og ikke hvordan rummet aktuelt anvendes. I dette projekt er det vurderet, at det altid vil være den aktuelle brug der skal danne baggrund for klassifikationen, mens den oprindelige funktion er historisk og eventuelt kan gemmes i databasen som en egenskab. 15

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

CCS Formål Arealudnyttelse

CCS Formål Arealudnyttelse CCS Formål Arealudnyttelse Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

CCS strukturelle aspekter

CCS strukturelle aspekter Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Typeaspekt 5 Produktaspekt 6 Sammensat produktaspekt 7 Placeringsaspekt 8 Funktionsaspekt 9 Supplerende strukturelle aspekter 10 Eksempler på kodning af bygningsdele

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM cuneco en del af bips Dato 23. oktober 2013 Projektnr.: 15 051 Sign. HR / HEL 1 Indledning Det selvejende universitet DTU og universiteterne,

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Universitetscampus i Ballerup. Informationsmøde d.15 marts DTU

Universitetscampus i Ballerup. Informationsmøde d.15 marts DTU Universitetscampus i Ballerup Informationsmøde d.15 marts DTU Agenda SESSION I Introduktion Hvorfor en digital bygningsmodel? Hvilke dele skal den digitale model indeholde Areal kategorisering (Unilab-kategoriseringen)

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

bips F104, Dokumenthåndtering

bips F104, Dokumenthåndtering bips F104, Dokumenthåndtering af Gunnar Friborg & Charlotte Lund Poulsen Disposition Introduktion Tidsforløb og historik Hvad erstatter anvisningen? Baggrund Struktur og tankesæt Dokumenthåndtering Genfinding

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Metode & struktur for egenskabsdata Onsdag 30. maj 2012 Byggecentrum i Ballerup Høringsworkshop Agenda Velkomst Præsentation af projektet Pause Debat Afrunding Løbende

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen

Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen CCS delprojekt 701: Implementering af CCS på KEA Kontraktforhold og aftaler Partnerkontrakt vedrørende: Digitale

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?!

BIM modelstrategi for FM systemer. IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! IDM-netværksmøde: IDM hvorfor?! Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 2 DTU, Campus Service 2012.12.17, Udfordringen i aflevering af drift informationer Fra papir til BIM 3

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen KOMMENTARSKABELON Dato Dokument Høring af CCS Klassifikation af bygværker Udfyldt af: E- mail: Bang, Bygherreforeningen hlb@bygherreforeningen.dk Navn på person der kommer med kommentarer Bang - 1 Henvisning

Læs mere

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference 2012. cuneco en del af bips CCS i praksis Fremtidens cunecoservices bips konference 2012 bips forretningsmodel Forretningen bips Foreningen bips Business model Business case Produkter Fora / medlemsaktiviteter Forskelligt sprog og

Læs mere

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler Indhold 2 Indledning 3 Generelle regler 4 Type-ID 5 Produkt-ID 6 Sammensat produkt-id 7 Placerings-ID 8 Funktions-ID 9 Supplerende ID er 10 Eksempler på kodning af bygningsdele 11 Eksempler på kodning

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informationer

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informationer WHAT S IN IT FOR ME? Mandag den 15. september Nyborg Strand Objektet og dets informationer Objektet og dets informationer Tilsammen kan CCS Klassifikation, Identifikation og Egenskaber bidrage til at holde

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet CCS klassifikation af brugsrum Mandag den 16. september 2012 bips konference 2013 cuneco en del af bips Agenda Intro til CCS klassifikation af

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

DaluxFM opgaver til KEA CCS Workshop

DaluxFM opgaver til KEA CCS Workshop DaluxFM opgaver til KEA CCS Workshop Oktober 2013 Indholsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Lidt om DaluxFM... 3 1.2 Forberedelser... 4 1.3 Upload til DaluxFM... 4 2 Bygningerne i DaluxFM... 5 3 Arealforvaltningsmodulet

Læs mere

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG Metode for egenskaber i kodestreng - 4. udgave.docx SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG cuneco en del af bips Dato 30. januar 2014 Projektnr. 12 071 Sign. SSP 1 Indledning Formålet med kodestrukturen for

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

Orientering om brug af IFC model i konkurrence program

Orientering om brug af IFC model i konkurrence program Orientering om brug af IFC model i konkurrence program Projektkonkurrence om Universitetscampus Ballerup Februar 2011 1 Formål Formålet med aflevering af IFC modellen er at den skal give forståelse for

Læs mere

Document id Title Organisation /Author Date Status DK-GOV-Area Arealinformation fra projekt til FM buildingsmart-dk 20100816 App

Document id Title Organisation /Author Date Status DK-GOV-Area Arealinformation fra projekt til FM buildingsmart-dk 20100816 App Document id Title Organisation /Author Date Status DK-GOV-Area Arealinformation fra projekt til FM buildingsmart-dk 20100816 App Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Workshopprogram Bjørn Antonsen 17. oktober 2013

Workshopprogram Bjørn Antonsen 17. oktober 2013 WORKSHOPPROGRAM FOR DELPROJEKT 701 Workshopprogram Bjørn Antonsen 17. oktober 2013 KEA Workshopprogram for 22_10 til 24_10 2013_bja_2013_10_17.docx 2 1. DAG: TIRSDAG DEN 22. OKTOBER (8.15-15.30): 3 2.

Læs mere

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informa?oner

WHAT S IN IT FOR ME? bips konference 2014 Mandag den 15. september Nyborg Strand. Objektet og dets informa?oner WHAT S IN IT FOR ME? Mandag den 15. september Nyborg Strand Objektet og dets informa?oner Objektet og dets informa?oner Tilsammen kan CCS Klassifika/on, Iden/fika/on og Egenskaber bidrage /l at holde konsistens

Læs mere

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer høringseksemplar CCS Informationsniveauer januar 2014 Kolofon 2014-01-24 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 cuneco en del af bips cuneco.dk bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

CCS en helhedsbetragtning

CCS en helhedsbetragtning CCS en helhedsbetragtning Keynote bips konference, 16. september 2013 Bent Feddersen, Rambøll, og formand for cunecos styregruppe cuneco en del af bips CCS/BF/bips konf. 2013.09.16 2 Før CCS CCS/BF/bips

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon

Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk 1 Bliv klar til de nye IKT-krav om digitalisering hos kommunale bygherrer og driftsherrer Konference

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Faktuel status - Nøgletal areal 605 km² Registreret i alt 289 ejendomme i databasen. Samlet bruttoareal 500.000 m². - værdi ca. 3,5 mia. kr. Registreret i alt 19.000

Læs mere

Implementering af det digitale byggeri

Implementering af det digitale byggeri Implementering af det digitale byggeri Proces THT Revit Plug-in KS KS Pro Stabilitet Rumgitter Robot Komponenter KS Sigma Prisberegning Solibri MS Project Tidsplan ArchiCad Database Rapport MagiCad BMF

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

Interview med DTU Anne Birgitte Skovholm Hedegaard

Interview med DTU Anne Birgitte Skovholm Hedegaard Interview med DTU Anne Birgitte Skovholm Hedegaard Stillingstitel: Space Manager Baggrund: Civil ingeniør i design og innovation. Det omhandler produktudvikling Overordnede arbejdsområder: Arealanalyser

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad

Læs mere

NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement

NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement NIRAS og Smart City NIRAS og Smart City Morten M. Sørensen Projektleder Informatik og Geodata mmks@niras.dk Thorsten Falk Jensen Bygherrerådgiver IKT og datamanagement tfj@niras.dk 01-03-2017 NIRAS præsentation

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips Dokumenthåndtering er nøglen Nøglen til dokumenterne Nøglen til informationerne Nøglen til data Preben Mejer, Innovation

Læs mere

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede

CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede CCS på Det Nye Hospital i Vest DNV-Gødstrup - det samlede billede Copyright 2013 Curavita Ved Mads Valentin, IKT Leder, CuraVita/Arkitema Architects Jacob Güldner, BIM Specialist, CuraVita/Grontmij 1 DNV-Gødstrup

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS kodestruktur, Dansk Byggeri fgr@danskbyggeri.dk Navn på er figur til hver af de fremførte er (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret)

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14 11 091 Klasser af bygværksanvendelse Besvarede hørings 18/08/14 til slide 1 figur 4 bakker op om intentionen med at skabe ét fælles sprog for byggebranchen og om projektets formål: - - at få klassificeret

Læs mere

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata? Data på BIM-objekter Data bliver en stadig vigtigere del af BIM-objekter. I dag har data lige så stor og i flere tilfælde større betydning end 3D-geometrien på BIM-objektet. Hvilke overvejelser bør materialeproducenten

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

TG: Informationsniveauer

TG: Informationsniveauer Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering KR-møde, den 7. dec. 2011 TG: Informationsniveauer Jan Karlshøj Arbejdsområde, metode og relation til andre Temagruppen

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_2013-01-09.pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps adj@pfmp.com Navn på CPC - ADJ CPC - ADJ afsnit

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

Esben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator. Mængder. I en entreprenørvirksomhed

Esben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator. Mængder. I en entreprenørvirksomhed Esben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator Mængder I en entreprenørvirksomhed 2 Agenda Anvendelse af mængder i tilbudsfasen Anvendelse af mængder i projekteringen og

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Facility Management systemer i regionerne - Erfaringer fra OUH / Nyt OUH FSTA Årskonference 2016

Facility Management systemer i regionerne - Erfaringer fra OUH / Nyt OUH FSTA Årskonference 2016 Facility Management systemer i regionerne - Erfaringer fra OUH / Nyt OUH FSTA Årskonference 2016 FSTA Årskonference 13-10-2016 Præsentation Jimmi Skovgaard Hansen Projektleder OUH Facilities Management

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter

Projektet består af flg. aktiviteter: STARTmøder STARTkurser STARTprojekter Deltagelse i STARTprojekter bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr 27109489 Intro bips har i regi af cuneco udviklet en række standarder og services, som danner

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering

Læs mere

Uddannelse / Tværfaglighed / Innovation / Produktivitet

Uddannelse / Tværfaglighed / Innovation / Produktivitet Uddannelse / Tværfaglighed / Innovation / Produktivitet God eftermiddag - Jeg hedder Ture Bundgaard og er it-underviser på Kunstakademiets arkitektskole i københavn. Jeg skal fortælle lidt om den måde

Læs mere

Værdiskabelse igennem IKT og BIM i DTU Campus Service

Værdiskabelse igennem IKT og BIM i DTU Campus Service Værdiskabelse igennem IKT og BIM i DTU Campus Service DTU: Strategi for digitalisering og aflevering af data 5l dri6 v. Markus Lampe, DTU Campus Service DTU startede med at få hold på tegninger og arealer

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

1.3 Modelstrategi for FM

1.3 Modelstrategi for FM Projektets materielle leverancer L1 L2 L3 Detaljeret projektplan, tidsplan, bemandingsplan, organisationsplan samt budget og betalingsplan. Opsamling og rapportering fra videns indsamling fra Bygherreforenings

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen

Bilag H - Besvarelse af kravspecifikationen Bilag H - Besvarelse af specifikationen I tilbudsbesvarelsen redegøres for ene i specifikationen i bilag 2. Tabellernes nummer og overskrift refererer til numre og overskrifter i bilag 2. 5.1. Den tekniske

Læs mere

Videncenter kick-off - Driftsherrens perspektiv

Videncenter kick-off - Driftsherrens perspektiv Videncenter kick-off - Driftsherrens perspektiv Clars Danvold SES / BID 24. marts 2011 2 Informationsmotorvejen 3 Færdselsregler 4 Standardiserede databeholdere 5 Informationsbivejen 6 Informationsbivejen

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Torben Klitgaard og Søren Spile fra cuneco. Præsentationen redegør for formålet med og organiseringen af

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S

håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S håndtering af bygningsdele i landskab v/ Frank Hasling Pedersen, SHØNHERR A/S landskabsarkitekt faget projekterer uderum i alle skalaer fra de største anlæg til de mindste sten CCS LANDSKAB DET DIGITALE

Læs mere