Cuneco klassifikation af brugsrum

Transkript

1 Cuneco klassifikation af brugsrum Juni 2014 CUNECO AFPRØVNING AF CCS OG AREAL IDM, DTU Afrapportering

2 PROJEKT Cuneco Afprøvning af CCS og Areal IDM, DTU Afrapportering Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af TFJ Kontrolleret af SBR Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: tfj@niras.dk

3 INDHOLD 1 Baggrund Formål Sammenfatning Specifikation Grundlag DTU s overordnede anvendelse af ruminformationer DTU og klassifikation af rum Kilder: Design Dataindsamling, proces og metode Krav til datastruktur Kilder Modellering Kilder Afprøvning Afprøvning via model Afprøvning ved sammenstilling af værditabeller Erfaringer fra processen Cuneco Afprøvning af CCS og Areal IDM, DTU

4 Memo 1 BAGGRUND Nærværende rapport er en sammenfatning af aktiviteter og erfaringer fra projektet Afprøvning af CCS og areal IDM, DTU. Projektaktiviteter tager udgangspunkt i Cunecos projektbeskrivelse, udgave 6, á 09 september Følgende aktiviteter indgår i projektbeskrivelsen: Specifikation Design Modellering Afprøvning Afrapportering Som del af afrapporteringen er der gennemført en workshop d. 21 maj 2014, med deltagelse af DTU, NIRAS og CUNECO. I det efterfølgende gennemgås de afholdte aktiviteter. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: tfj@niras.dk

5 2 FORMÅL Projektets formål er i henhold til projektbeskrivelsen: Formålet med projektet er at afprøve en helt konkret aflevering af CCSklassificerede arealdata, på et lille projekt der står overfor en konkret aflevering. Afprøvningen vil vise CCS strukturens robusthed overfor undervisningsinstitutioners behov, og vil give en pejling af potentielle praktiske udfordringer ved en konkret aflevering. Endelig vil det være afprøvningsprojektets formål, at anskueliggøre hvilke organisatoriske og processuelle udfordringer bygherreorganisationer skal forholde sig til, i forbindelse med implementering af CCS-klassificerede arealdata. Formål i henhold til projektbeskrivelsen, 6 udgave 3 SAMMENFATNING Det grundlæggende spørgsmål, man som byg- eller driftsherre bør stille sig selv, når man overvejer at anvende et klassifikationssystem, må være hvilken opgave klassifikationen skal løse og hvilken værdi det forventes at tilføre processen. I det perspektiv er CCS klassifikation af brugsrum blevet afprøvet på DTU med udgangspunkt i DTU s behov for at gruppere arealer til analyser i arealforvaltningen. Klassifikation er i projektet blevet opfattet som en optik, hvorigennem man kan anskue sine data, ud fra en særlig synsvinkel. Dermed ses klassifikationen som et sæt briller eller view, man kan betragte sine data igennem, med den nuance at der kan være mange synsvinkler på samme datasæt afhængig af de briller der ses med. Klassifikation, generelt, giver i sig selv ikke et svar i forhold til hverken benchmarking eller analyse, men anvendt i kombination med f.eks. arealforvaltningssoftware bidrager klassifikation igennem standardisering til et ensartet datagrundlag på tværs af datakilder, som er en grundlæggende forudsætning for benchmarking og analyser. CCS klassifikation af brugsrum er et hierarki i 3 niveauer, der i den afprøvede udgave foldes ud til 78 forskellige rumklasser. Efter projektets opfattelse er CCS klassifikationen dermed en endelig defineret (statisk) værdiliste, i det der med den forståelse projektet har haft, ikke kan kombineres nye typer ud fra klassifikationssystemet, men alene anvendes de foruddefinerede værdier. Igennem afprøvningsprojektet har CCS klassifikation af brugsrum, i overvejende grad, vist sig at afspejle DTU s eksisterende klassifikationssystems måde at opdele rum i overordnede anvendelseskategorier, svarende til CCS niveau 1. 3

6 CCS klassifikation af brugsrum vurderes i denne sammenhæng at have en fornuftig afbalancering imellem klassifikation og egenskaber, i forhold til formålet; at gruppere arealer efter anvendelseskategori til analyse. Øvrige detaljerede informationer om rummene kan udgøres af egenskaber i arealforvaltningssoftwaren og vurderes derfor ikke i denne kontekst at være en mangel i klassifikationen. Eksempelvis er det ikke specificeret hvorvidt et rum af typen kontor er celle-, storrums- eller 2 personers kontor, men alene klassificeret som Kontor, mens øvrige informationer om funktionen må ses som egenskaber. I projektet er dette niveau for klassifikation vurderet som værende tilstrækkelig og robust i forhold til den basale information om rummets funktion der er behov for, kontra vedligehold af data. Under forudsætning af at man som byg- og driftsherre vurderer, at CCS strukturen vil tilfredsstille organisationens behov for en systematisk gruppering af rum, må det vurderes, at en fælles branchestandard, der genkendes af byggeriets parter på tværs af projekter og organisationer, giver værdi. Når man som byg- og driftsherre eventuelt har valgt et system for klassifikation af rum, er det væsentligt at få stillet entydige krav til f.eks. rådgiver, der skal levere data i den valgte standard. Til det formål kan en IDM anvendes som værktøj for at formidle de tekniske krav til leverandøren, herunder konkrete anvisninger for kodningen, for at sikre data leveres i den forventede struktur i overensstemmelse med modtagers behov. Hvis man som byg- eller driftsherre står overfor at implementere klassifikation af brugsrum, anbefales det derfor, at man nøje overvejer hvilket behov, klassifikationen skal tilfredsstille hvilken problemstilling klassifikationen forventes at løse samt analyserer hvordan klassifikationssystemet kan bidrage til løsningen, igennem en konkret afprøvning, som det er gjort i dette afprøvningsprojekt. Derudover anbefales det, at der i den konkrete kodning fokuseres på klassernes definitioner i klassifikationstabellen, fremfor hovedgreb eller synonymer, da det typisk vil være i definitionen af klassen, at man kan afgøre, hvilken klassifikationskode et givent brugsrum skal tildeles. På trods af at klassifikationen i praksis er en relativ enkel værditabel, har der alligevel vist sig at være et stort behov for afklaring af en række spørgsmål fra alle afprøvningsprojektets parter. Det gælder såvel byg- og driftsherre, der skal modtage og anvende data, såvel som rådgiver, der leverer data igennem en kodning af modellen. 4

7 I den afprøvede udgave er øverste niveau for CCS klassifikation bl.a. opdelt i Rum til menneskelige behov og Rum til menneskeligt virke, hvilket projektet har set som lidt abstrakte begreber, bl.a. i kommunikationen med omverden. Cuneco opfordres derfor til at formulere kriterier for disse klasser og anvendelses scenarier hvorfor er netop denne opdeling valgt, og i hvilken kontekst forventes den anvendt? Med andre ord hvilken optik ses rum igennem, ved brug af CCS klassifikation? Dette må vurderes som væsentligt i forhold til byg- eller driftsherrens beslutning om anvendelse af et givent klassifikationssystem. En stor del af opgaven i forbindelse med udbredelse af et fælles klassifikationssystem ligger derfor i formidlingen, der skal bidrage til forståelsen og afklare eventuelle spørgsmål. Det anbefales derfor at Cuneco udarbejder et tydeligt og letforståeligt formidlingsmateriale til CCS klassifikation af brugsrum, der kommunikerer systemets konkrete anvendelse igennem anvisninger og eksempler. 5

8 4 SPECIFIKATION Bygningers arealanvendelse og definitioner indenfor undervisningsområdet har altid været benyttet ved overvejelser om ressourceforbrug til bygninger i anlægs- og i driftssituation Citat: bygst.dk Viden om arealkategorier og brutto/nettofaktor Denne fase er anvendt til at afsøge, hvilke behov DTU har for struktureret indsamling af informationer om rum, herunder behov for at klassificere rum. 4.1 Grundlag Afsøgning er foregået ved interview og møder med DTU, samt gennemgang af DTU s IKT specifikationer og krav til leverandører. 4.2 DTU s overordnede anvendelse af ruminformationer DTU Lyngby består i dag af ca m 2 bruttoareal. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vurderer, at overblik over alle bygningers rum og tilhørende arealer har stor værdi for den samlede drift af Campus. Informationer om rum og deres arealer er styrende i en lang række planlægnings- og forvaltningsprocesser. Ruminformationerne og dertilhørende arealer danner således grundlag for konkurrencer, arealfordeling, husleje, rengøring, indberetninger, analyser og lignende. Derfor giver det værdi for DTU, at rum og arealinformation i alle byggeriets faser kan registreres korrekt, ved hjælp af ensartet kodning, på tværs af projekter. Informationer om rum er i dag samlet i en databaseløsning BIMdatabasen, som understøtter DTU s behov for systematisk og struktureret indsamling af data om rum. 4.3 DTU og klassifikation af rum Det tidligere UBST (i dag Bygningsstyrelsen) har til eget brug udarbejdet en definition af arealbetegnelser med tilhørende værdiliste, til brug indenfor undervisningsområdet. Værditabellen opdeler rum efter type i 5 overordnede anvendelseskategorier, der kan sidestilles med en klassificering af rum. Rum har en kode bestående af et bogstav for Brugerindikation, samt et løbenummer for anvendelseskategori. 6

9 Illustration: UBST Bygnings Arealdefinitioner, oktober 2011 Med udgangspunkt i UBST arealdefinitioner har DTU udarbejdet en værditabel, der forholder sig til UBST anvendelseskategorier og betegnelser, men også tager hånd om DTU s behov for at kategorisere rum efter funktion. DTU anvender ikke koderne i UBST arealdefinitioner, men derimod Kategori og Type, der tilsammen placerer rummet i den rigtige klasse. Formålet med grupperingen er dels at opnå en ensartet brug af rumtype-navne, af hensyn til datakvalitet, samt mulighed for at analysere nøgletal for bygninger indenfor undervisningsområdet, bl.a. i forhold til Brutto-Brugsfaktor. DTU s anvendelsestyper for Brugbart areal er valgt opdelt i 4 undergrupper, men forholder sig overordnet til UBST s model og kan anvendes i samspil med denne. Klassifikationen anvendes i DTU s kontekst primært som informationsbærer ved udveksling mellem datakilder. Klassifikation af rum giver således værdi for DTU i forhold til analyser ud fra ovenstående anvendelsestyper. 7

10 4.4 Kilder: Bygningsstyrelsen.dk (tidligere UBST): Arealkategorier og brutto/netto faktor Bygst dokument: Beregning af bygningers B/N faktorer Bygst dokument: Bygnings Arealdefinitioner DTU standard, IKT-08: Arealkategorier og rumnavngivning 8

11 5 DESIGN I denne fase er DTU s behov for kodning af rum i BIM / CAD omsat til en IDM, med CCS klassifikation af brugsrum som værditabel for klassifikation af arealer. IDM en skal anvendes i den efterfølgende fase Modellering for at stille entydige krav til klassifikation af rum i den digitale aflevering. 5.1 Dataindsamling, proces og metode Den primære kilde til registrering af rum- og arealinformation på DTU er BIM modeller / CAD tegninger, der udarbejdes i forbindelse med byggeprojekter eller bygningsregistrering (opmåling). Informationer i CAD/BIM grundlaget overføres til BIMdatabasen. 5.2 Krav til datastruktur For at sikre en høj datakvalitet stiller DTU konkrete krav om aflevering/udveksling af rum og arealinformation i forbindelse med digital aflevering af byggeprojekter. Kravene stilles via IKT-Ydelsesspecifikationen, som del af rådgiveraftalen, sammen med DTU standard for Arealkategorier og rumnavngivning. Alle rum er indtegnet i CAD og påhæftet informationer, som importeres til databasen. DTU stiller krav om kodning af rum i BIM / CAD grundlaget med følgende informationer: Ejendom, By, Bygning, Etage Klassifikation Type Kategori Rumnummer Bruger Areal Særbetegnelse Bruger 2 UID (unikt rum ID til databasen) Idet, der i DTU s standard for kodning af rum er en entydig sammenhæng mellem Type og Kategori igennem Klassifikation, er disse (Type og Kategori) udeladt i IDM en. 9

12 På baggrund af DTU s standarder og behov i forudgående fase Specifikation er der udarbejdet en IDM, med udgangspunkt i Bygningsstyrelsens tidligere udarbejdede IDM DK-GOV-Area á Udover DTU s egenskaber er der i forbindelse med udarbejdelsen af IDM en tilføjet yderligere en egenskab for indikation af, hvorvidt et areal er brutto- eller nettoareal, da der i Revit ikke differentieres imellem disse ved eksport til IFC, hvor alle rum bliver til ifcspaces. I forhold til CCS definerer IDM en en egenskab CCSSpaceTypeID for kodning af CCS klassifikation af brugsrum. I forbindelse med Designfasen er der blevet udarbejdet en mapningstabel mellem DTU s rumbetegnelser og CCS klassifikationstabel for brugsrum. Tabellen er anvendt til at anskueliggøre, hvorvidt der er sammenhæng mellem de to måder at klassificere rum efter funktion. 5.3 Kilder Illustration af mapningstabel mellem CCS og DTU Bygningsstyrelsen IDM: DK-GOV-Area, Arealinformation fra projekt til FM DTU standard for arealbetegnelser: DTU IKT-08a DTU Arealbetegnelser DTU aflevering af Som udført: IKT-12 Revit spec for som udført 10

13 6 MODELLERING I denne fase er rummodellen for bygning 324 blevet kodet i henhold til den udarbejdede IDM. Klassifikation af rum er foretaget i henhold til CCS klassifikation af brugsrum, i høringsversion (version 00b, rev. dato ). Materialet fra Cuneco s høringsseminar i september 2013 er sammen med IDM og Revit model udleveret til en testperson, der skulle gennemføre modelleringen. Derudover er Cunecoclassification.dk anvendt som værktøj til opslag i værditabel. For at få en objektiv afprøvning af CCS i samspil med IDM en og kodning af model er testpersonen ikke yderligere blevet orienteret om materialet, men kun observeret undervejs. Der er taget udgangspunkt i projektets Revit model, hvor Spaces er blevet kodet i henhold til den udarbejdede IDM og værditabellen for CCS klassifikation af brugsrum. I gennem observation af arbejdet med kodningen af modellen med CCS, har det vist sig, at klassifikationssystemet på trods af sin umiddelbare enkelhed, ikke kan stå alene som en værditabel, men har brug for en tydelig og lettilgængelig formidling, der forklarer systemet og dets anvendelse. Derudover skal en række detaljerede tekniske forhold være afklaret og formuleret overfor den, der skal kode modellen. Til dette formål er det i projektet erfaret, at den udarbejdede IDM har fungeret godt, idet den tager hånd om de tekniske aspekter i kodning af modellen. 6.1 Kilder DTU, Revit model af bygning 324 IDM fra afprøvningsprojekt DK-DTU-Room and Area (arbejdstitel / dokument) Cuneco: ccs-klassifikationstabel_brugsrum_ Cuneco: CCS Identifikation, Regler, definitioner og eksempler R

14 7 AFPRØVNING Afprøvning er foregået på 2 niveauer: 1. Afprøvning via model - kodning af model og udtræk til IFC. 2. Afprøvning ved sammenstilling af værditabeller - sammenstilling af værditabeller for DTU arealdefinitioner i forhold til CCS klassifikation af brugsrum. 7.1 Afprøvning via model Denne del af afprøvningen er foregået ved kodning af Spaces i Revit og efterfølgende eksport til IFC. IFC modellen er indlæst i Solibri Modelchecker. Solibri Modelcheckers klassifikations regler er i den proces blevet konfigureret for CCS klassifikation af brugsrum. Det har således været muligt, at visualisere modellen efter de respektive 3 niveauer i CCS, samt udtrække arealer fordelt efter hver af de 3 niveauer i CCS. Formålet med dette har været at illustrere sammenhængen til UBST/DTU arealdefinitioner, samt afprøve den konkrete opdeling af modellen efter CCS 3 niveauer. Import af rum i Solibri via IFC og visualisering efter CCS klasse 12

15 7.2 Afprøvning ved sammenstilling af værditabeller For at afprøve sammenhængen mellem DTU s værditabeller og opdeling i typer og kategorier i forhold til CCS, er der udarbejdet en mapning mellem de to systemer. DTU Arealkategori og type CCS Klassifikation Illustration af sammenhæng ml. kategorier / primære funktionsopdelinger DTU s arealfordeling er opdelt i 4 kategorier af rumtyper, samt en kategori for bruttoareal (ikke illustreret). CCS klassifikation af brugsrum indeholder 5 kategorier for rumtyper. CCS kategorie B (menneskelige virke) og C (opbevaring) kan dog principielt afspejles i DTU s kategori betegnet Brugsrum. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at begrebet Brugsrum i DTU regi dækker over en delmængde af rumtyper, der vurderes som værende primære i forhold til at drive en undervisningsinstitution. I CCS er Brugsrum derimod udtryk for den samlede mængde af rumtyper på tværs af kategorier. Der er således ingen sammenhæng mellem begrebet Brugsrum i DTU og CCS. Farvelægningen i ovenstående illustration viser alene sammenhængen mellem typerne og er ikke udtryk for en størrelsesmæssig fordeling mellem arealer i systemerne. Illustrationen tager ikke hensyn til rumtypers indplacering i de respektive systemers kategorier på niveau 1. Igennem mapningen mellem de to systemer har der dog vist sig en fornuftig parallelitet mellem de respektive rumtypers placering i kategorierne på niveau 1, og det har været muligt at matche hovedparten af DTU s arealtyper under CCS niveau 3. Det har i mapningen og forståelsen af CCS været vigtigt at fokusere på selve definitionen i klassifikationstabellen fremfor Hovedgreb eller Synonymer for at matche arealbetegnelserne. 13

16 8 ERFARINGER FRA PROCESSEN Igennem specifikation og design er CCS klassifikationstabellen gennemgået, som del af forståelsesrammen. En væsentlig erfaring har været, at på trods af klassifikationssystemets relativt enkle opbygning kan klassifikationstabellen (værdilisten) ikke stå alene, men skal suppleres med nødvendig formidling, før det kan tages i brug. Derudover skal der fra kravstillers side (byg- og driftsherre) formuleres tydelige krav til hvordan kodningen skal gennemføres, for at data kan modtages i entydig form, da der ikke umiddelbart er noget svar på dette i klassifikationssystemet. Det anbefales derfor, at kravstiller anvender en IDM, for at stille de nødvendige og entydige krav der skal til for at modtage data, så de kan anvendes til det tiltænkte formål. I den forbindelse efterlyser projektet konkrete anvisninger for de egenskabsnavne CCS klassifikationen skal anvende, både af hensyn til IDM, kodning af model og ikke mindst standardiseret læsning af datakilder (modeller) fra software. Ved efterfølgende mapning mellem de to systemer på rumniveau (CCS niveau 3) har der vist sig en fornuftig sammenhæng mellem de 2 systemer (CCS og DTU s egen klassifikation). Det har således i store træk været muligt at matche DTU s rum med CCS niveau 3 og placere typerne under samme overordnede klasse (Niveau 1) indenfor rimelige grænser, i de to systemer. En refleksion har dog været, at visse områder på niveau 3 er meget specifikke i opdelingen af rumtyper / hovedgreb, mens andre umiddelbart synes at mangle grundlæggende typer, som derfor skal placeres under niveau 2. Der savnes dermed et mere objektivt kriterie for hvor detaljeret rumtyper foldes ud i de respektive klasser, da det ikke er muligt at tilpasse systemet dynamisk igennem kombination af klassifikationskoderne. I den forbindelse har der været tvivl om, hvorvidt rumtyper konsekvent skal indplaceres i en klasse under niveau 3, eller kan placeres frit under niveau 2 eller 1 i tilfælde af, at typen ikke kan identificeres under niveau 3. Hvis dette ikke er entydigt defineret, vil det være vanskeligt f.eks. at benchmarke såvel internt som på tværs af organisationer, hvis dem, man sammenligner sig med, ikke har kodet rum på samme niveau. Ud fra en fortolkning af det formidlingsmateriale, der har været til rådighed, er det vurderet, at rum der ikke umiddelbart kan placeres indenfor de 78 grundtyper, placeres i det overordnede niveau 1 eller 2. Klassifikationskoden for brugsrum placeret på første eller andet niveau er i projektet tolket til at blive kodet med spørgsmålstegn som fyldtegn på den åbne plads ud fra de anviste værdier i 14

17 CCS klassifikationstabel for brugsrum. Et Depot er således tolket til at skulle kodes med CA?. Ovenstående har givet anledning til en del diskussion i projektet, både i forhold til brug af koden i dokumentation, f.eks. tegningsmateriale eller rumprogrammer hvor et? vil kunne læses som noget uafklaret, men også i forhold til udveksling imellem systemer, hvor? tegnet kan have særlig betydning. Typisk vil et spørgsmålstegn blive anvendt som et wildcard eller vilkårlig værdi i f.eks. søgninger eller konfiguration af regler. Det må antages, at brugen af? som fyldkarakter er anvendt for entydigt at kunne opløse klassifikationskoden i de 3 niveauer og uddrage koden for hvert niveau, i ovenstående henholdsvis C, A og?, således at klassifikationen altid består af 3 karakterer / bogstaver. Brugen af netop spørgsmålstegn som fyldtegn i f.eks. C?? eller CA? vurderes dog som uhensigtsmæssig. Gennemgangen af CCS har dog også givet anledning til refleksion over grænsen mellem klassifikation og egenskaber. En umiddelbar vurdering er, at der i CCS er en fornuftig balance mellem denne afgrænsning, således at brugsrum ikke tildeles flere informationer i gennem klassifikationen, end det giver mening at vedligeholde, herunder i forhold til projektspecifikke typer. Ved afprøvningsprojektets afslutning er der kommet en ændring til CCS klassifikation, i det der er introduceret et nyt aspekt i form af Fysiske rum. Det har ikke været muligt at afprøve dette aspekt indenfor afprøvningsprojektets rammer, hvorfor dette aspekt ikke er egentligt afprøvet. Det er dog blevet debatteret i projektet, bl.a. i forhold til hvilke egenskaber og hvordan overlappet mellem det fysiske rum og brugsrum i praksis håndteres om der modelleres både fysiskeog brugsrum for alle rum - det vil sige også de rum hvor det fysiske rum er identisk med brugsrummet, eller kun i det omfang fysiske rum er opdelt i flere brugsrum. CCS klassifikation tager udgangspunkt i rummets oprindelige anvendelse og ikke hvordan rummet aktuelt anvendes. I dette projekt er det vurderet, at det altid vil være den aktuelle brug der skal danne baggrund for klassifikationen, mens den oprindelige funktion er historisk og eventuelt kan gemmes i databasen som en egenskab. 15