Supplerende NGO rapport til den danske regerings rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder 4. rapportering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende NGO rapport til den danske regerings rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder 4. rapportering"

Transkript

1 Supplerende NGO rapport til den danske regerings rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder 4. rapportering AFSNIT 2. Grønland Indledning I 2005 gav FN s Komité for Barnets Rettigheder i deres svar til den danske regerings 3. Rapportering specifikke anbefalinger til Grønland: Komitéen anbefalede, at den næste rapportering indeholdt et særskilt afsnit om Grønland, hvori der blandt andet skulle være data om landets ressourcefordeling på børne- og ungeområdet samt implementering af FN s Konvention om Barnets Rettigheders artikel 4. Komitéen anbefalede, at der blev lagt vægt på arbejdet med fejlernæring og omsorgssvigt i Grønland, og regeringen anbefaledes kraftigt at styrke indsatsen. Der blev ligeledes udtrykt bekymring for selvmordsraten blandt unge i Grønland. Gennemgående for svarrapporten var henstillingen til, at Grønland begyndte at indsamle statistik og anden data på børne- og ungeområdet for at muliggøre en vurdering af den praktiske implementering af FNs Konvention for Barnets Rettigheder. De følgende kommentarer vil vise, at Grønland i 2008 har meget langt igen, og for nogle punkters vedkommende længere igen end vi havde i Kommentarer til afsnittet omhandlende Grønland i den danske regerings 4. Rapport til FNs Komité for Barnets rettigheder er skrevet af en redaktionsgruppe bestående af Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv (MI/BB) samt Red Barnet i Danmarks Lokalforening i Nuuk (RBD). Begge foreninger er hjemmehørende i Grønland. Børne- og Ungeorganisationen NANU, Tasiorta og Red Barnet har alle kommenteret rapporten og bakker op om rapportens konklusioner og anbefalinger. Endvidere har følgende faglige organisationer fået mulighed for at kommentere rapporten - Foreningen Grønlandske Børn - IMAK (lærernes fagforening) - PIP (Pædagogernes fagforening) - PK (Sundhedskartellet) IMAK bakker op om rapportens konklusioner og anbefalinger. PIP har desværre ikke haft mulighed for at kommentere rapporten pga. den korte høringsfrist. Foreningen Grønlandske Børn bakker op om rapportens konklusioner og anbefalinger. Kommentarerne følger afsnittene i regeringens rapport og afsluttes med opfordringer til anbefalinger samt forslag til supplerende spørgsmål, hvor dette er relevant. De væsentlige ændringer i arbejdsmiljølovgivningen i Grønland I den officelle rapport henvises der i indledningen til statistik, der ikke inkluderer unge under 15 år samt unge over 15 år, der har tjent mindre end kr. på årsbasis. MI/BB og RBD sætter spørgsmålstegn ved relevansen af denne statistik.

2 XII. Generelle gennemførelsesforanstaltninger Generelt bærer den grønlandske nationale rapport præg af manglende opfølgning på projekter og initiativer der refereres ikke til evalueringer og effektundersøgelser. Dette kunne give anledning til at frygte, at der ikke igangsættes relevante og nødvendige initiativer for at overholde konventionen også set i lyset af, at der ofte henvises til initiativer, man ønsker at igangsætte i fremtiden. Der burde have været en mere klar opsamling fra den sidste nationale rapport til denne på, hvilke mål der er sat, hvilke initiativer der er igangsat, hvorledes dette fungerer i praksis, hvad effekten har været, og hvad der endnu mangler. Disse kommentarer var også gældende ved den 3. periodiske rapport til FN s Komité for Barnets Rettigheder, så det er stadig vanskeligt at vurdere om FN s Konvention om Barnets Rettigheder overholdes. Det er fortsat MI/BB og RBDs opfattelse, at hverdagen for en stor del børn og unge ser meget anderledes ud end beskrevet. XII.B.1 Foranstaltninger for gennemførsel af konventionens bestemmelser (artikel 4) År 2000 var officielt børneår i Grønland, og man påpegede i sidste rapport, at der ikke var udarbejdet en officiel, national børne- og ungepolitik. Dette er endnu ikke sket. 7 kommuner ud af de 18 oprindelige kommuner 1 har dog udarbejdet en børne- og ungepolitik (MIPI 2007a). MI/BB og RBD finder dette tal meget lavt. NANU påpeger, at de eksisterende politikker ikke er sikret automatisk forankring i de nye storkommuner. Netop derfor bør der sættes fokus på den praktiske implementering og efterfølgende evaluering på området. Landsstyret etablerede i 2006 MIPI som et center, der skulle indsamle og formidle viden om børn og unge i Grønland. Siden har der været stillet forslag om, at MIPIs formålsbeskrivelse ændres til at inkludere ordene skabe viden, samt at gennemføre nogle lovgivningsmæssige ændringer, der tydeliggør MIPIs uafhængige profil. Dette har landsstyret, trods anbefalinger fra en af dem selv nedsat arbejdsgruppe, valgt at forkaste, således at MIPI forbliver under Departementet for Familie og Sundhed. Endvidere har landsstyret forsøgt at skære op til 25% af MIPIs budget. MI/BB og RBD finder det betænkeligt, at landsstyret således hindrer og besværliggør viden om børn i Grønland, som skabes i Grønland. MIPIs uafhængighed af skiftende Landsstyremedlemmers politiske indflydelse bør så vidt muligt sikres ved at gennemføre de anbefalede lovgivningsmæssige ændringer. Der blev gennemført en reform i 2006 af området for offentlig hjælp, som trådte i kraft den 1. april I maj 2008 blev lavet en supplerende lovtekst, hvor det understreges, at der skal tages økonomisk hensyn til at eventuelle børns behov tilgodeses (Ltf. Nr. 5 af 29. maj 2008, 13, stk. 6). I den forrige lovtekst var dette udelukkende, når naturaliehjælp ydes (Ltf. Nr. 15 af 20. november 2006). Herudover nævnes børns vilkår kun overfladisk I forbindelse med ydelse af offentlig hjælp til enlige, eller familier, med børn, skal rådgivningen tilbydes hurtigst muligt og skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens vejlednings- og tilsynspligt over for børn og unge (Ltf. Nr. 15 af 20. november 2006, 10, stk. 3). Offentlig hjælp udgør som hovedregel maks. 65 % af SIK lønninger, hvilket svarer til maks kr. pr. måned, som dækker over forbrug og faste udgifter. Herudover afsættes der i praksis 758 kr. pr. måned pr. forsørger pr. barn (Ltf. Nr. 15 af 20. november 2006, 13, stk. 3). Med det generelle høje prisniveau på madvarer - som særligt i 2008 har været påvirket af stigende madvarepriser, men også på faste udgifter i Grønland, vurderes dette på ingen måde tilstrækkeligt. Siden januar 2003 er fødevarepriserne i Grønland steget med 26,9 indexpoint fra index 120,4 til index 147,3 (Grønlands Statistik 2008:2). Det er således en stigning på over 20%. I samme periode er børnetilskuddet ikke steget. Børnefamilier, hvor forældrene er på offentlig hjælp, lever således under meget trange kår. 1 En kommunalreform er gennemført pr. 1. januar 2009, således at Grønland i dag har 4 storkommuner mod tidligere 18.

3 Der er ikke fastsat en fattigdomsgrænse i Grønland. Dog vurderes det, at 4 % af de adspurgte i MIPIs fattigdomsundersøgelse lever i implicit fattigdom, 9% lever i relativ fattigdom, mens 39 % lever i trangsvurderet hjælp fattigdom og er dermed afhængige af indtægter fra det offentlige (MIPI 2007b). Undersøgelsen baseres på husstande. En undersøgelse omtalt på Danmarks Radio i januar 2009 udarbejdet af bl.a. samfundsforsker Birger Poppel konkluderer, at 35% af den grønlandske befolkning lever under den europæiske fattigdomsgrænse og 15% lever under den amerikanske og canadiske fattigdomsgrænse (dr.dk/nyheder). Undersøgelser, foretaget uafhængigt af hinanden, viser altså, at sammenlignet med andre vestlige lande lever en meget stor del af børnene i Grønland med fattigdom, hvor det at få mad på bordet hver dag ikke er en selvfølge. Landsstyret har igangsat et større forskningsprojekt, kaldet Undersøgelse om Familiers Trivsel, som udkommer ultimo februar Med henvisning til rapportens resultater har Landsstyret afvist adskillelige forslag fra Landstingsmedlemmer under forårssamlingen i 2008 om f.eks. bekæmpelse af børnefattigdom (pkt. 59, 91 og 124 på Landstingets forårssamling i 2008). På en konference afholdt i juni 2008 i Sisimiut spurgte MI/BB eksplicit ind til, hvordan man ville forholde sig til resultaterne fra Undersøgelse om Familiers Trivsel, og det klare svar var: Det vil Departementet for Familier og Sundhed ikke forholde sig til, da børneforsorg er et kommunalt anliggende 2. Sammenstillet med afvisning af forslag fra Landstingsmedlemmerne, samt at man ikke allerede nu forholder sig til det statistiske materiale, der foreligger fra f.eks. MIPI, finder organisationerne det meget bekymrende, at landsstyret ikke har formuleret hverken en børne- og ungepolitik eller en national strategi- og handlingsplan på børneforsorgsområdet. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop offentliggjort de første konklusioner fra undersøgelsen, som siger, at hvert 7. barn har så ressourcesvage forældre, at det vurderes, at de ikke er i stand til at varetage forældreopgaven. Derudover har 1/3 af børnene i Grønland det svært med enten familie, skole eller kammerater (KNR, aftenradioavisen 23. januar 2009). MI/BB og RBD finder det beskæmmende, at tallene for omsorgssvigt er så høje. Der har siden 2006 været tilgængelige statistiske oplysninger, som viser tilsvarende konklusioner. Det er derfor kritisabelt, at Landsstyret endnu ikke har handlet på foreliggende data på området, men prioriteret ressourcerne til flere undersøgelser. Landstyret bør omgående handle og udarbejde en national handlingsplan. Komitéen opfordres til at give Landstyret følgende anbefaling: 1. Landsstyret forholder sig til og anvender eksisterende materiale på børne- og ungeområdet om bl.a. børnefattigdom og sult. 2. Grønland styrker indsamlingen af data med det formål at give et koninuerligt reelt billede af børns forhold i Grønland. 3. Der foretages en undersøgelse af, hvor mange børnefamilier der modtager offentlig hjælp samt en handleplan for at komme dette til livs. 4. Der fastsættes en officiel fattigdomsgrænse i Grønland med henblik på at iværksætte reformer for at mindske den stærkt tiltagende ulighed i det grønlandske samfund. 5. Der gennemføres kohorteundersøgelser, hvor de samme repræsentative udsnit af børn følges over flere år, for at sikre det mest fyldestgørende billede af udviklingen i børn og unges levestandard. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvilke initiativer er der igangsat på børne- og ungeområdet ud fra de indsamlede data fra sidste rapportering og frem til i dag? 2. Hvilke initativer tages i Grønland for at forhindre, at børn sulter? 2 Mundtligt svar givet at departementchef Martha Lund Olsen.

4 XII.C. Udbredelse af kendskabet til konventionen (artikel 41 og 42) Landsstyret henviser til en undersøgelse på døgninstitutioner på børne- og ungeområdet om udbredelsen af kendskabet til og anvendelsen af FNs Konvention om Barnets Rettigheder. Undersøgelsen er endnu ikke er offentliggjort. Til Landstingets efterårssamling stillede Siumuts landstingsgruppe forslag om, at FNs Konvention om Barnets Rettigheder blev gjort til obligatorisk pensum i folkeskolen (punkt 13). Dette forslag har Landsstyret indstillet til forkastelse med baggrund i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16. af 24. Juni 2003, 19 stk. 3, pkt. 1., hvor der står at eleverne kender deres rettigheder og pligter i skolen og lokalsamfundet, samt at de ældre elevers læringshorisont skal udvides til at omfatte internationale statsligt uafhængige, interesseorganisationer omkring menneskerettigheder, miljø, m.v. RBD og MI/BB finder ikke, at ovenstående uddrag fra bekendtgørelsen sikrer, at barnet allerede på et tidligt tidspunkt i folkeskolen bliver præsenteret for FNs Konvention for Barnets Rettigheder. Landsstyret kan gøre væsentligt mere for at dette sikres. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvorledes sikres det, at Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16. af 24. Juni 2003, 19 stk. 3, pkt. 1. overholdes, og at børn i Grønland præsenteres for FNs konventions om Barnets Rettigheder, allerede mens de er børn? XII.C1 Uddannelse af professionelle af konventionen indhold MI/BB og RBD opfordrer til, at Landstyret afholder kurser med det ene formål at udbrede kendskabet til FNs børnekonvention. XII.D Udarbejdelse af rapporter til FNs Børnekomité I dette afsnit henviser den officielle rapport til en del grønlandske NGO er, der alle skulle være blevet orienteret om mulighederne for at fremkomme med bidrag til den nationale rapport. MI/BB er blevet orienteret om muligheden. RBD er derimod ikke blevet orienteret om dette. RBD har sammen med MI/BB taget initiativ til at udarbejde en supplerende NGO rapport til den danske regerings rapport til FNs Komité for Barnets Rettigheder. XII.E Børnekomitéens bemærkninger XII.E.1 Ad komitéens konkluderende bemærkninger (afsnit 16-17, vedrørende dataindsamling) Det nævnes i den officielle rapport, at det er Landsstyrets målsætning, at der i fremtiden skal findes mere statistik om sociale forhold på Departementet for Familie og Sundheds hjemmeside og i samarbejde med Grønlands Statistik, i statistisk årbog. MI/BB og RBD undrer sig over, at MIPI slet ikke nævnes i dette afsnit, og henviser til kommentarer under XII.B.1. For en stor dels vedkommende er de tal MIPI arbejder med væsentlig nyere end Grønlands Statistiks. XII.E.3 Ad komitéens konkluderende bemærkninger (afsnit 40-41, vedrørende sundhed og service på sundhedsområdet) Se afsnit XIV.C.6. XII.E.4 1 Ad komitéens konkluderende bemærkninger, afsnit 42-43, vedrørende mental sundhedsservice. MI/BB og RBD undrer sig over henvisningerne i den officielle rapport, da afsnit XII.D.1 og XII.D.2 ikke eksisterer.

5 XIII. Definition af et barn XIII.A. Idømmelse af fængselsstraf og frihed i øvrigt Sikrede afdelinger for børn og unge har været oppe i samfundsdebatten flere gange, men der er endnu ikke sket noget på området, og der er heller ikke fremlagt en egentlig handleplan for at sikre, at børn, der har begået personfarlig kriminalitet, ikke anbringes sammen med voksne kriminelle. Landstingsforordning nr. 6. Af 5. December 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge forsøger at afhjælpe problemet ved at lade døgninstitutioner låse børnene eller de unge inde, såfremt personalet ikke mener sig i stand til at håndtere disse uden. Organisationerne finder det meget bekymrende, at Landsstyret forsøger at løse problemerne ved blot at lade døgninstitutioner, som for en meget stor dels vedkommende har massive problemer med at skaffe uddannet arbejdskraft, få mulighed for at låse uregerlige børn inde. Det er uhensigtsmæssigt over for både personalet og børnene. Sikrede afdelinger for børn bør indgå i en langsigtet planlægning inden for døgninstitutionsområdet, hvor der er stigende behov for flere døgninstitutioner. XIV. Generelle principper FNs Komité for Barnets Rettigheder påpegede ved sin seneste evaluering, at rapporten var mangelfuld hvad angik statistisk materiale vedrørende grønlandske børns forhold, og der efterlystes data om forholdene for grønlandske børn, således at det kan vurderes, om konventionen er fuldt implementeret (Pkt. 15 og 16 i Concluding Observations on the 3. periodically report af 30. september 2005). Siden sidst er der dog udarbejdet en hel del materiale både fra MIPI, Politimesterembedet i Grønland, Health Behaviour in School-aged Children (HBSCundersøgelsen) i Grønland i 2006, Unges trivsel i Grønland af Tine Curtis et. al m.m. MI/BB og RBD vurderer, at der er statistisk materiale nok på nuværende tidspunkt til at foretage analyser om forhold for børn og unge i Grønland, og dermed få indikator på om FN s Konvention om Barnets Rettigheder er overholdt. Det statistiske materiale kan kun forholde sig til de reelle tal. For eksempel findes der ingen undersøgelser af behov for f.eks. anbringelser, men mange af disse oplysninger kan dog let indsamles fra kommunerne, som udfører børneforsorgen, og det anbefales, at dette gøres hurtigst muligt. En generel dokumentation er en vigtig betingelse for at gennemføre velfunderede indsatser på området. Komitéen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Der udarbejdes en analyse af forholdene for grønlandske børn ud fra det allerede eksisterende materiale, således at det kan vurderes, hvorvidt konventionen er implementeret i det grønlandske samfund i praksis. XIV.B Barnets tarv skal komme i første række Organisationerne undrer sig over følgende formulering i den officielle rapport: Barnets tarv er en vigtig grundsten i den grønlandske lovgivning vedrørende børn og unge, mens der samtidig tages udgangspunkt i de grønlandske realiteter. Der henvises til proportionalitetsprincippet. Det fremgår ikke klart, hvad der menes med de grønlandske realiteter, men vi frygter, at det i praksis kan betyde, at børn i Grønland har færre rettigheder end andre børn, her tænkes især på børn i bygderne. Bygdebørn: - I den officielle rapport nævnes der på side 118, at der i højere grad i bygderne end i byerne ikke er kloakering. - I den officielle rapport på side 121 nævnes det, at børn i bygder oftere undervises af ikke-uddannede lærere. - Børn i bygder lever med en større sandsynlighed for børnefattigdom (MIPI 2007c).

6 - Der er en klar proportional sammenhæng mellem størrelsen af bosted og udbud af fritidsaktiviteter (MIPI 2007d). - Der er generel mangel på væresteder i Grønland. Denne problemstiling er særlig gældende for socialt udsatte børn i bygderne, hvis muligheder for at komme væk fra hjemmet er begrænsede af de små samfunds isolation og de tætte relationer mellem alle indbyggere i bygden. MI/BB og RBD frygter, at de grønlandske myndigheder henviser til bygdebørnenes særlige levevilkår, som en undskyldning for ikke at foranlede særlige indsatser for denne gruppe af børn. MI/BB og RBD anbefaler derfor, at der udarbejdes en plan for, hvordan man vil imødekomme de negative makrostrukturer, som i dag adskiller bygdebørn fra bybørn, når det kommer til sundhed, uddannelse og fremtidsmuligheder. Det fremgår af den officielle rapport, at man fra administrationens side foretager sig det nødvendige for at beskytte børn og unge og igangsætter hjælpeforanstaltninger, men det fremgår ikke, hvorledes dette foregår i praksis, og hvilken effekt indsatsen har. Vi er vidende om, at mange børn ikke får den nødvendige hjælp, når det er påkrævet, da børn som følge af massive sociale problemer i hjemmet, står på venteliste til en tvangsfjernelse fra hjemmet. Der bør prioriteres flere økonomiske midler til etablering af anbringelsessteder for socialt udsatte børn og unge. Barnets tarv bør altid være i fokus, og det bør være barnets tarv der tages hensyn til først og fremmest i forhold til hjælpeforanstaltninger, uanset realiteteterne. Revselsesretten er stadig gældende og giver forældrene ret til at slå deres børn, så også her kommer barnets tarv i anden række. RBD og MI/BB finder der beskæmmende, at revselseseretten endnu ikke er afskaffet, og anbefaler at dette sker øjeblikkeligt. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvorledes sikrer Landsstyret, at de mere end 20 % af de grønlandske børn, som bor i bygder og mindre byer, ikke lider under de grønlandske realiteter? 2. Hvordan skal proportionalitetsprincippet forstås i denne sammenhæng? 3. Hvilke proportioner afgør, om barnets tarv eller de grønlandske realiter kommer i første række? 4. Hvorledes sikrer Landsstyret, at barnets tarv altid kommer i første række i familieretlige sager? 5. Hvilke argumenter ligger til grund for, at revelsesretten endnu ikke er afskaffet i Grønland? XIV.C.3. Dødsfald som følge af sygdom, f.eks. HIV/AIDS, malaria, tuberkulose, polio, leverbetændelse og infektionssygdomme RBD og MI/BB finder det innovative tiltag vedr. forbyggelse af tuberkulose positivt, da oplysningskampagnen tydeligt henvender sig til en ung målgruppe og hilser lignende fremtidige tiltag velkommen. XIV.C.6. Selvmord I den officielle rapport refereres der til antal af selvmord, men i tabellen fremgår det ikke. hvilken aldersgruppe, der er tale om. I gennemsnit begås der et selvmord om ugen i Grønland fortrinsvis blandt unge mænd mellem år. De seneste tal fra 2006 vedrørende selvmord viser, at i Grønland er der en årlig selvmordsrate pr indbyggere på 102 (Årsredegørelse fra Embedslægeinstitutionen 2007). Antallet af selvmord blandt børn og unge fra År 0-14 år år

7 I alt I 2005 viste en undersøgelse, at 52% af pigerne i aldersgruppen år havde haft selvmordstanker, og 33% havde forsøgt selvmord. Tilsvarende tal for drengene var henholdsvis 20% og 11%. 78% af alle respondenter kendte nogen, som havde begået selvmord (Curtis et.al 2006). I 2004 udarbejdede PAARISA, Center for Folkesundhed, en landsdækkende strategi for forebyggelse af selvmord, men det kan konstateres, at tallene endnu ikke er nedadgående. Selvmordsproblematikken har været kendt i mange år, men trods det bliver Landsstyret ved med at udarbejde nye undersøgelser i stedet for at følge op og handle på allerede eksisterende materiale. Der har været afholdt kurser, og der er etableret en telefonrådgivning, som er åben 6 timer om ugen, men det er ikke nok blot at iværksætte dette. Der skal også følges op på initiativerne lokalt i kommunerne, så indsatsen vedligeholdes og udvikles. Ligeledes henvises i den officielle rapport til, at hjemmestyret samarbejder internationalt med andre institutioner uden at nævne hvilke, og hvorledes dette arbejde foregår. Organisationerne stiller sig uforstående overfor, hvorfor man ikke laver en grundig evaluering af indsatsen for at forebygge selvmord, for derved at få faglig viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Der bør prioriteres en målrettet handlingsplan for forebyggelse af selvmord blandt børn og unge. Komitéen opfordres til at give Hjemmestyret følgende anbefaling: 1. Den eksisterende handlingsplan for forebyggelse af selvmord evalueres og koordineres med tiltag på alle andre områder: Forebyggelse af seksuelt misbrug, vold, alkoholmisbrug, fattigdom, sult m.m. XIV.D. Respekt for barnets mening Det er vanlig praksis, at der fra socialforvaltningen udpeges en person, der overværer afhøringer af børn, som har været udsat for seksuelt misbrug. Som forholdene er i dag, kan man ikke være sikker på, at det er den samme person, der gennem en sådant forløb varetager barnets interesser. Barnet gennemgår undersøgelser ved læge, politi, psykolog, socialrådgiver mv. ved de respektive forskellige forvaltninger og myndigheder. Det skaber utryghed hos barnet at blive udsat for så mange forskellige indtryk fra forskellige forvaltninger. Der bør etableres børnehuse, det under et varetager barnets tarv og undersøgelser i sager med seksuelle overgreb på linje med børnehusene på Island. Det har ikke været politisk muligt at skaffe flertal for etablering af et Børneråd/ en Børneombudsmand på linje med de øvrige nordiske lande. Derfor er børns meninger og synspunkter ikke særlig synlige i Grønland. Dette blev senest taget op i Sermitsiaq 3:2009. Der bør etableres et Børneråd, der konkret kan varetage børnenes interesser og sørge for at deres rettigheder overholdes, og at børnene høres.

8 XIV.D.5. Foreninger for børn og unge Den officielle rapports liste over foreninger er mangelfuld og rodet. Derudover fremgår det ikke, hvor meget disse foreninger får i offentlig støtte. På listen mangler der bl.a. en del politiske ungdomsorganisationer samt Børne- og Ungeorganisationen NANU, som blev etableret i 2008, og ligesom MI/BB har som hovedformål at sikre at FN s Konvention om Barnets Rettigheder overholdes. Foreningen Tasiorta blev ligeledes nedsat i 2007 og arbejder for forebyggelse af seksuelt misbrug. Etableringen af Red Barnet Danmarks Lokalforening i Nuuk i 2003 og MI/BB, NANU børn og Tasiorta i 2008 samt det forholdvise store antal af organisationer, som arbejder for at forbedre børn og unges vilkår, ses som et udtryk for, at borgerne ønsker at styrke vilkårene for børn og unge i Grønland. X.V. Frihedsrettigheder m.v. XV.E. Barnets ret til privat- og familieliv Barnets ret til privat- og familieliv indeholder meget mere end grundlovens 72 tekst, der siger at boligen er ukrænkelig. Undersøgelser af børnefattigdom i Grønland konstaterer, at mange børn i især bygderne ikke har adgang til privatliv. Ofte bor 3 generationer under samme tag i små utætte og utidssvarende boliger. Stue og soveværelse udgør hyppigt samme rum, hvorfor der ikke er adgang til privatliv for hverken børn eller forældre. Herudover påvirkes familielivet også negativt af fattigdommen; forældrene har ikke overskud til børnene. I undersøgelserne beretter børn endvidere om, at de har fritidsarbejde for at bidrage til familiens økonomi. Dette sker på bekostning af familielivet (MIPI 2007c). RBD og MI/BB opfordrer til, at Landsstyret anskuer barnets ret til privat- og familieliv ud fra andet end grundlovens 72 og iværksætter en undersøgelse af tilstanden af den almennyttige boligmasse samt de reelle boligforhold for børn og unge i især yderdistrikterne. XV.G. Barnets ret til beskyttelse mod tortur eller anden nedværdigende behandling Tallene vedr. skolesektorens mangel på uddannede lærere indikerer kraftigt manglende kompetencer i denne sektor mht. at vurdere et barns sundhedshedstilstand og udvikling. Herudover kan det ikke umiddelbart antages, at de ikke-uddannede timelærere har kendskab til den særlige underretningspligt. Samme problematik gør sig gældende på daginstitutionsområdet, som er præget af meget kortvarige vikarløsninger for mange byers vedkommende. Der mangler pt. 300 pædagoger i Grønland, og arbejdet varetages ofte af unge piger uden uddannelse. Selvom ansvaret for at varetage børnenens ret til beskyttelse mod nedværdigende behandling er placeret hos kommunerne, bør det dog også være et hjemmestyreanliggende at føre opsyn med, hvorvidt og hvordan dette ansvar praktiseres. XV.G.4 Speciel opfølgning og omsorg Den officielle rapport henviser til, hvad lovgivningen foreskriver, men man har ikke forholdt sig statistisk til, hvor mange børn der modtager speciel omsorg. MI/BB og RBD undrer sig over, at man ikke har hørt kommunerne, som er ansvarlige for børneomsorg, og at man ikke derfra har indhentet statistisk materiale, eller inddraget dem i udarbejdelse af rapporten. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvad gør Landsstyret for at føre opsyn med og følge op på kommunernes ansvarsområder mht. at sikre, at børn i Grønland beskyttes mod nedværdigende behandling?

9 Kommiteen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Det anbefales, at kommunerne høres og inddrages i udarbejdelsen af næste rapport. XV.G.5. Programmer mod institutionel vold Grønlands Hjemmestyre har udarbejdet en vejledning til landstingsforordning nr. 1. Af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. Den anviser dog ikke, hvorledes personalet skal forholde sig i situationer med magtanvendelse, og hvorledes personalet har ret til at handle. Vejledningen er derfor meget mangelfuld (Vejledning om hjælp til børn og unge, Departementet for Familie og Sundhed). Kommiteen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Der bør udarbejdes klare retningslinjer for magtanvendelse på døgninstitutioner. XVI. Retten til familieliv samt alternativ omsorg XVI.A Familiestøtte Al børneforsorg er et kommunalt anliggende, hvilket resulterer i, at der tilbydes en uensartet service alt efter familiens bosted. Pr. 1. januar 2009 er en kommunesammenlægning trådt i kraft. Det vil forhåbentlig betyde en større udligning af forskelle mellem kommunerne, men der er stadig behov for, at man fra Landsstyrets side følger op på kommunernes service m.h.p. at sikre overholdelse af de nationale standarder, som fremgår af love, forordninger og bekendtgørelser. XVI.A.1. Programmer rettet til forældreansvar og opdragelse Pt. er ingen af de tre psykologstillinger, som nævnes i den officielle rapport, besat. Herudover vurderer MI/BB og RBD, at normeringen på ingen måde dækker behovet for psykologbistand. En betydelig andel af den grønlandske befolkning er vokset op med ubearbejdede traumer (den negative psykologiske arv) som følge af seksuelle overgreb, selvmord i familien, omsorgssvigt og alkoholmisbrug i familien. Det resulterer i vanskeligheder ved at fungere i voksentilværelsen, og omsorgssvigt i egen barndommen overføres let til egne børn. Vi ser en pukkel af sociale problemer som følge af manglende behandling af den negative sociale og negative psykologiske arv. Anne Troelsens undersøgelse Seksuelle overgreb på børn i Grønland et offerperspektiv på det grønlandske retssystem viser at kun 6% af ofrene for seksuelle overgreb får psykologhjælp. Det bør derfor være et krav fra Landsstyret om, at alle kommuner iværksætter et kriseberedskab, og dette bør følges op med undervisning og supervision. Den officielle rapport nævner, at der ydes tilskud til sociale forsøgsordninger og socialpædagogiske tilbud inden for det sociale område, hvilket er et positivt initiativ. Ansøgningsproceduren er dog omstændig og besværliggøres af, at der bevilges pr. kalenderår, mens ansøgningsfristen er 1. Marts, og behandlingstiden ofte er 3-4 måneder. Dette giver stor økonomisk usikkerhed for ansøgeren, og kan bevirke manglende ansøgninger, samt at igangværende projekter må lukke som følge af manglende tilskud. Ansøgningsproceduren for støtte til sociale projekter bør ændres, således at ansøgeren kender til en eventuel bevilling inden bevillingsåret begynder. Det er uhensigtsmæssigt, at der kun er familiecentre i 5 af Grønlands 18 byer. Samarbejdet mellem kommuner, sundhedsvæsen og Landsstyre omkring tidlig indsats er et positivt tiltag. Desværre er de nødvendige ressourcer ikke afsat til opgaven. Det gør sig eksempelvis gældende i Nuuk og Ittoqqortoormiit, hvor opgaven har vist sig at være temmelig omfattende.

10 Det anbefales, at der etableres familiecentre og varetages tidlig indsats i alle byer med delvis finansiering fra Landsstyret. Kommiteen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Der bør sættes fokus på videreuddannelse og supervision af personale, der arbejder med udsatte børn og unge, især set i lyset af den store arbejdsbyrde som følge af manglen på uddannet personale i hele børne- og ungesektoren. XVI. A.2. Familie- og børneservice I nogle byer er der op til halvandet års ventetid på daginstitutionsplads. Det medfører, at markedet for ikke-registrerede pasningsordninger er stort. Det er problematisk, fordi der ikke er kontrol med børnenes sikkerhed og udvikling Yderligere vil børn med særlige udfordringer og problemer ikke få den nødvendige pædagogiske støtte og opfølgning; herunder evt. kontakt til de sociale myndigheder. Der mangler i dag ca. 300 pædagoger på landsplan i forhold til normeringen. I nogle institutioner og i mange bygder er der intet pædagogiske personale. RBD, Tasiorta og MI/BB anbefaler, at der omgående udarbejdes en ambitiøs og realistisk handleplan for uddannelse, supervision og rekruttering af pædagogisk personale til førskoleinstitutioner, folkeskolen, ungdomsinstitutioner og offentlig forvaltninger. XVI. B.1. Adskillelse af børn og forældre Departementet for Familie og Sundhed har oprettet en central venteliste for kommuner, der anmoder om døgninstitutionsplads til børn, der skal anbringes uden for hjemmet. Da der er mangel på anbringelsessteder, venter nogle børn ofte over 6 måneder på at blive anbragt. Det er især bekymrende, at børn, der står til en tvangsfjernelse fra hjemmet, også er på venteliste. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvor mange børn står på den centrale venteliste for anbringelse udenfor hjemmet? 2. Hvor stor en andel af disse børn står til tvangsfjernelse? 3. Hvad er ventetiden gennemsnitligt? 4. Hvilke initiativer er igangsat mhp. at nedbringe ventetiden? Komitéen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Landsstyret anbefales at igangsætte initiativer, der fjerner behovet for en central venteliste for børn, der står til tvangsfjernelse. Initiativerne bør være dels forebyggende mhp. at mindske antallet af børn, der behøver tvangsfjernelse, dels behandlende i form af flere døgninstitutionspladser. Ved anstaltanbringelse af forældre i en anden by end hjembyen, findes der kun få økonomiske tilskud, der giver barnet mulighed for at besøge sin/e forældre i anstalten. Således vil barnet ofte være adskilt fra den ene eller begge forældre op til flere måneder uden nogen kontakt. RBD og MI/BB anbefaler, at barnet ikke belastes yderligere af sin/e forældres handlinger og gives mulighed for at besøge sin/e forældre i anstalten mindst én gang. XVI.B.3 Institutioner til anbringelse af børn uden forældreomsorg Den officielle rapport oplyser, at mange stillinger på døgninstitutioner er besat med ufaglært personale. Det er bekymrende, fordi omsorgssvigtede børn og unge er særligt behandlingskrævende og derfor fordrer faguddannet personale. Generelt er det vanskeligt at rekruttere pædagogisk personale til døgninstitutioner som følge af ringe løn- og arbejdsvilkår samt manglende muligheder for supervision og efteruddannelse. Der henvises i øvrigt til afsnit XIV.A.2. Med henvisning til afsnit XVI.B.1. er der et udtalt behov for behandlingstilbud for anbragte børn. Området bør prioriteres både i forhold til efteruddannelse af fagfolk, faglig kvalitetsudvikling af ufaglærte samt en forbedring af lønvilkår og ikke mindst oprettelse af flere behandlingstilbud.

11 Den officielle rapports opgørelse over selvejende døgninstitutioner indbefatter ikke Børne- og ungehuset Mælkebøtten i Nuuk med døgnplads til 9 børn og unge. XVI.E Forældreansvar samt bistand til forældre I den offentlige debat om omsorgssvigt fremhæver Landsstyret ofte forældrenes ansvar for at varetage børnenes tarv fremfor at tage udgangspunkt i det offentliges overordnede ansvar for at sikre børns minimumsrettigheder. Dette bidrager til, at information om børns rettigheder forvrænges i den offentlige debat. XVI.F. Udnyttelse og omsorgssvigt 28,4 % af pigerne og 9,3 % af drengene fra år har været udsat for seksuelt overgreb og hele 53% af pigerne har været udsat for en strafbar seksuel handling (Curtis et. al. 2006). Hvis man i forhold til befolkningsgrundlag sammenligner det samlede antal anmeldte sædelighedsforbrydelser i Grønland med Færøerne og Danmark, er niveauet i gange højere i Grønland (MIPI 2005). Der henvises i øvrigt til afsnit XVI.J.2. data om iværksatte behandlinger til børn der har oplevet seksuelle overgreb. Tasiorta, MI/BB og RBD anbefaler, at de seksuelle overgreb kortlægges, således at det kan vurderes, hvorvidt krænkede selv udvikles til at blive krænkere, samt hvor mange tilfælde der findes af børn og unge, der krænker andre børn. Undersøgelsen af Ørgaard m.fl., 2004, viser, at der i Nuuk er 137 groft omsorgssvigtede børn og unge (13% af de børn og unge, der fremgår af politiets døgnrapporter) med en høj social og psykisk belastningsgrad. Sammenholdt med det samlede antal børn og unge i Nuuk fra 0-17 år, svarer det til, at 3,5% udsættes for groft omsorgssvigt. Der er tale om børn, der bl.a. udsættes for seksuelle overgreb og vanrøgt, og som følge af de svigt de udsættes for vurderes som behandlingskrævende. Samme undersøgelse vurderer, at 317 (30% af de børn og unge, der fremgår af politiets døgnrapporter) børn omsorgssvigtes og dermed har risiko for senere hen at indgå i gruppen med groft omsorgssvigt. Sammenholdt med det samlede antal 0-17 årige i Nuuk, svarer det til at 8% af alle børn i Nuuk udsættes for omsorgssvigt. Der er tale om børn, der ved en social helhedsorienteret indsats målrettet børnenes familier og øvrige netværk, vil kunne opnå en forbedret udvikling, så de ikke havner i gruppen med groft omsorgssvigt. MI/BB og RBD anbefaler, at der etableres børnehuse efter den islandske model, hvor børn, der oplever seksuelt misbrug, undersøges, afhøres og behandles i regi af én enhed. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvilke planer har Landsstyret iværksat for at nedbringe antallet af seksuelle overgreb mod børn i Grønland? 2. Hvorledes sikres der fra politisk hold et ensartet sags- og behandlingsforløb for alle grønlandske børn, som har været udsat for seksuelle overgreb? 3. Hvilke initiaver er iværksat, som sikrer, at alle børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, kommer i behandling? 4. Findes der oplysninger om, hvorvidt grønlandske børn kender til deres rettigheder og henvendelsesmuligheder i tilfælde af seksuelt misbrug? XVI.H.1 Anbringelser Antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet er oplyst i den officielle rapport, men det oplyses ikke, hvor mange børn og unge der står på venteliste til en anbringelse uden for hjemmet. Derved fremgår det reelle behov for anbringelse af børn ikke. Se i øvrigt afsnit XVI.B.1. Grønlands Hjemmestyre bør offentliggøre det reelle behov for anbringelser af børn og sikre, at der er anbringelsespladser nok.

12 XVI.H.2 Hjemgivelser Af den officielle rapport fremgår procenttallet for hjemgivelse af børn anbragt på døgninstitution, men det oplyses ikke, hvad årsagen er til hjemgivelsen. I øvrigt påstås det, at der ikke foreligger tal fra de kommunale og selvejende institutioner over hjemgivelser, men Departementet for Familie og Sundhed har ikke forhørt sig om dette. Vi har kendskab til, at Børne- og ungehuset Mælkebøtten i Nuuk udarbejder årsredegørelser med statistik over anbragte børn, gengangere og foranstaltninger efter anbringelsen, hvor det fremgår, hvem der bliver hjemgivet, og hvem der kommer i familiepleje eller anbringes på døgninstitution. Dette er oplysninger der årligt tilsendes Departementet for Familie og Sundhed. Departementet for Familie og Sundhed bør justere deres statistiske oplysninger så de fremstår valide. XVI.I Underholdsbidrag Beløbet har ikke været ændret siden Med henvisning til udviklingen i pristal for fødevarer, afsnit XII.B.1, finder vi dette kritisabelt. Landsstyreformanden ytrede i sin officielle nytårstale i januar 2008, at underholdsbidrag til børn skal stige. Det er ikke sket i praksis endnu. Det vides ikke, om det er praksis, at der i alle kommuner ydes 758 kr. pr. måned pr. barn/forsørger, da dette beløb ikke fremgår tydeligt af cirkulærer. Det anbefales, at Landsstyret tydeliggør overfor alle kommuner, at der skal ydes minimum 758 kr. pr. måned pr.barn pr. forsørger, og at Landsstyret gennemfører den lovede stigning i underholdsbidrag. Komitéen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Underholdsbidragets minimumssats pr. måned, pr. barn, pr. forsørger hæves til tidssvarende niveau og reguleres årligt i forhold til prisindexet. XVI.J.1 Antal anmeldte sager omkring udnyttelse og omsorgssvigt af børn Den officielle rapport refererer udelukkende indberettede anbringelser af børn og unge. Med henvisning til afsnit XVI.B.1. & XVI.H.1 redegøres ikke for det reelle behov for anbringelser og antallet af børn og unge, der står på venteliste til en anbringelse. Den officielle rapport redegør også for, at midlertidige anbringelser ikke registreres. Midlertidige anbringelser varetages af kommunerne, når forsørgerne i en kort periode ikke kan varetage barnets behov. Reelt gør dette sig ofte gældende i familier med alkoholproblemer omkring lønningsdag. Dette mønster gentager sig for mange børn ved hver lønudbetaling. Nogle af disse børn oplever dobbelt omsorgssvigt, når de som følge af manglende anbringelsesmuligheder ikke alene svigtes af forsørgerne men også af de ansvarlige myndigheder. Komitéen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Der iværkstættes straks opgørelser over antal af midlertidige anbringelser fordelt på landets kommuner. XVI.J.2 Antal retslige efterspil omkring udnyttelse og omsorgssvigt af børn Det fremgår af den offentlige rapport, at Politiet i Grønland indleverer deres bidrag direkte til justitsministeriet i Danmark. Med henvisning til afsnit XVI.F. samt en undersøgelse om retspraksis vedrørende seksuelle overgreb på børn i Grønland fra , der viser at kun 6% af børnene tilbydes psykologhjælp (Troelsen, 1997), bør man i Grønland forholde sig til det retslige efterspil for børn, der har været udsat for seksuelt misbrug. Der anbefales endnu engang, at der oprettes behandlingcentre for børn, der udsættes for seksuelle overgreb gerne efter den islandske model med børnehuse, hvor børn undersøges, afhøres og behandles i regi af én enhed.

13 XVI.J.3 Antal børn der har modtaget speciel pleje som følge af at have været udsat for udnyttelse og omsorgssvigt Det er kritisabelt, at der ikke foreligger data om børn, der har modtaget speciel pleje som følge af at have været udsat for udnyttelse og omsorgssvigt. Komitéen opfordres til at give Landsstyret følgende anbefaling: 1. Landsstyret fremskaffer statistisk materiale vedr. behovet og modtagelsen af speciel pleje som følge af udnyttelse eller omsorgssvigt. XVII. Grundlæggende sundhed og velfærd XVII.A. Børn og unge med handicap Handicapområdet var et af de første områder Hjemmestyret hjemtog fra Danmark, men dette til trods visiteres handicappede stadig til Danmark. I 2008 boede der således 105 grønlandske handicappede i Danmark og tallet er stigende (dr.dk). Det er problematisk, at børn skal fjerns fra deres familier, fordi de lever med et handicap. Generelt må man konstatere, at handicappede i Grønland har svære livsbetingelser. Meget få folkeskoler og offentlige institutioner er indretterede til handicappede, og som handicappet er man i stor udstrækning bundet til sit hjem. Yderligere lider handicapområdet - som alle andre sektorer på børne- og ungeområdet af mangel på uddannet personale. XVII.A.2. Institutioner til børn med handicap Det er bekymrende, at enkelte unge handicappede, i stil med unge kriminelle, må bo på vokseninstitutioner. XVII.B Sundhed og sundhedsservice XVII.B.1. Spædbarnedødelighed I den officielle rapport nævnes det, at spædbarnsdødeligheden ligger på et stabilt niveau. Men spædsbarnsdødeligheden i Grønland ligger stadig på et væsentlig højere niveau end andre I- lande. RBD og MI/BB anbefaler at der fremover vises statistik over spædbarnsdødeligheden, som går mindst 10 år tilbage. Indsatsområder og tiltag bør synliggøres og evalueres. XVII.B.4. Husholdninger uden adgang til hygiejniske sanitetsforhold og drikkevand Der henvises til afsnit XVI.B. XVII.B.7. Før- og efter fødselservice Ses der bort fra Nuuk, er der 10 jordmoderstillinger til mere end 70 bosteder, så for mange gravide i yderområderne eksisterer der ingen før- og efter fødselsservice. XVII.B.9. Personale på fødeafdelingerne Landshospitalet varetager alle fødsler for Nuuk, mange bosteder uden sundhedspersonale samt alle fødsler i landet der kræver særlig bevågenhed. Landshospitalet har i mange år haft svært ved at tiltrække uddannet personale, hvilket har medført enorme udgifter til vikaransættelser. I efteråret 2008 manglede der mindst 25 sygeplejersker på Landshospitalet, og situationen var så alvorlig, at en lukning var på tale. RBD og MI/BB fremhæver, at situationen fra efteråret ikke er unik men et velkendt problem i hele Grønland, og efterspørger en ansvarlig administration af området. XVII.B.12. Teenageres sundhedstilstand

14 Ifølge en kvantitativ undersøgelse mener kun 62% af de årige, at deres helbred er godt eller virkelig godt (Curtis et.al., 2006). Det er derfor nødvendigt at supplere det statistiske materiale med kvalitative undersøgelser af unges sundhedsopfattelse og trivsel. NANU, MI/BB og RBD efterlyser materiale om teenageres sundhedstilstand, taget i betragtning af de sult og fattigdomsproblemer der er nævnt flere steder i indeværende rapport. Yderligere vil sådanne oplysninger kunne belyse potentielle indsatsområder. XVII.B 13 Tilfælde af tidlig graviditet, seksuelt overførte sygdomme, psykiske lidelser og stof- og alkoholforbrug hos teenagere I den officielle rapport vises et faldende antal gravide under 18 år. I denne forbindelse vil oplysninger om abort i samme aldersgruppe være relevant med henblik på at vurdere, hvorvidt antallet af gravide under 18 år reelt er faldende, eller hvorvidt flere unge blot vælger at få en abort. Antallet af aborter i Grønland er højt - ca. 4 gange højere end i Danmark. En undersøgelse viser, at der fortages ca. lige mange aborter i alle aldersgrupper, hvilket betyder, at mange unge under 18 får foretaget abort (Bjerregård 2001). Samme undersøgelser viser, at mange abortsøgende er gengangere også blandt unge under 18 år. Kilde: Bjerregaard 2001 Aborttallet er i 2006 på samme niveau som i slutningen af 1980 erne (Embedslægens Årsberetning 2006). Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Er antallet af graviditeter for unge under 18 år reelt faldende, eller vælger flere unge blot at få en abort? 2. Er det Landsstyrets sigte at nedbringe antallet af graviditer for unge under 18 år generelt eller antallet af gennemførte graviditeter? XVII.B.14. Antal programmer og service målrettet forebyggelse og behandling af teenageres sundhedstilstand. I finanslovsforslaget for 2009 forsøgte Landsstyret at gennemføre en en besparelse på PAARISA og Folkesundhedsprogrammet på 3,5 mio.kr. Folkesundhedsprogrammet har i de senere år iværksat mange nytænkende og relevante forebyggelsestiltag blandt børn og unge i Grønland. MI/BB og RBD finder det derfor særdeles uhensigtmæssigt at forsøge at gennemføre besparelser på netop dette område. XVIII Uddannelse, fritid og kulturelle aktiviteter XVIII.A Barnets ret til uddannelse Der findes enkelte bygder i Grønland, hvor der ikke er skoler. Det gælder Kapisillit ved Nuuk og Moriusaq ved Qaanaaq. Børnene her er nødsaget til at lade sig undervise af ofte ikke-uddannede

15 forældre, eller rejse væk fra familien til nærmeste by allerede i en alder af år. Derudover findes der mange andre bygdebørn, som må flytte alene til byen, når de skal i Klasse. Der findes et mindre antal elever, som får hjemmeundervisning på fåreholderstederne i Sydgrønland. Skolebibliotekerne, som findes på alle skoler, består for mange bygders vedkommende af et bogskab med gamle bøger. Skolebibliotekerne er, modsat hvad Landsstyret skriver, for de flestes vedkommende både skolebibliotek og offentligt bibliotek. Kun byerne Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat har særskilte offentlige biblioteker. Ikke alle biblioteker har internetservice. De bygder, som ikke er koblet på Grønlands skoledatanet Attat, har ikke internetservice, og en del af de opkoblede bygdeskoler har ikke offentlig tilgængeligt internet. I en del bygder er der således ingen internetadgang for hverken borgere eller skolebørnene. XVIII.A.1 Analfabetisme Landsstyret skriver i rapporten, at ca. 2-5 % af befolkningen har læsevanskeligheder. I 2004 og 2005 er der gennemført læseundersøgelser i 4. klasserne og 5. klasserne i den grønlandske folkeskole. Læseundersøgelsen fra 2005 konkluderer at: Læsesikkerheden er faldet signifikant for 4. klasseselever fra 2004 til Læsesikkerheden for 5. klasseselever er den samme i 2004 og 2005 men med negativ tendens. For både 4.- og 5.- klassetrin gælder, at overgangen > 2005 udviser et skred i retning af flere elever i de svage kategorier D, E og F. Størrelsen af F-gruppen (de svageste læsere) for 4. klasse ligger omkring 21%, mens tallet for 5. Klasse er stigende fra 8% i 2004 til 11% i F-gruppens størrelse er dermed på niveau for 5. Klassetrin og lidt lavere for 4. Klassetrin (Allerup 2005). Med så markant en gruppe dårlige læsere i både 4. Klasse og 5. Klasse er der således mange skoleelever, der har svært ved at følge en alderssvarende undervisning. Dette giver sig også til udslag senere i livet, hvor de som vist i de kommende afsnit ikke er i stand til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Komitéen opfordres til at give Hjemmestyret følgende anbefaling: 1. Grønland anbefales at indsamle datamateriale, der giver et reelt billede af befolkningens læsesikkerhed, således at det kan fastslås, om der eksisterer børn (udover de dysleksiramte o.l.) med læsevanskeligheder i en sådan grad, at de ikke er i stand til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. XVIII.A.3 Fastholdelse i folkeskolen, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser MI/BB og RBD finder det bekymrende, at den officielle rapport fremviser frafaldsprocenter på op til 40% uden at redegøre for initiativer til at nedbringe de høje frafaldsprocenter. XVIII.A.4. Lærere Landsstyrets tal fra den officielle rapport viser, at der er et reelt behov for uddannede lærere på 40% i byskolerne og 81% i bygderne. Fra 2000 og frem til i dag er antallet af uddannede folkeskolelærere i den grønlandske folkeskole faldet fra 863 til 858 ( 36 spørgsmål EM 2008). Dette forsøger Landsstyret at sløre i officielle udmeldinger ved at forholde antallet af uddannede lærere til antallet af ansatte lærere, som ligeledes er faldet, i stedet for at forholde det til normeringen. 11 kommuner havde i skoleåret en lærerdækning på under 70%, og 6 kommuner havde en dækning på under 60% (KANUKOKA). Endvidere har der de seneste år været en debat omkring lærernes psykiske og fysiske arbejdsmiljø, hyppige flytninger og høje fravær (IMAK). Lærernes fagforening IMAK har flere gange efterlyst tiltag i form at kortlægning af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, kortlægning af hvor mange af landets kommuner der overhovedet har en personalepolitik, samt undersøgelse af velfærdstiltagene for ansatte i de grønlandske kommuner.. Endnu uden resultat.

16 RBD og MI/BB understreger, at problematikken omkring lærermanglen på ingen måde er ny. Igennem årene har dette medført, at mange børn i Grønland ikke får kompetencerne til at gennemføre en uddannelse jf. XVIII.A.3. i den officielle rapport. Vi anbefaler, at der iværksattes en langsigtet handleplan for at sikre uddannede lærere nu og i fremtiden. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvad gør Landsstyret for at øge lærerdækningen i Grønland? 2. Hvad gør Landsstyret for at styrke det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for folkeskolelærerne i Grønland? Komitéen opfordres til at give Hjemmestyret følgende anbefaling: 1. Der iværksættes en undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og andre fagfolk, der arbejder med børn og unge i Grønland. XIX. Specielle beskyttelsesforanstaltninger XIX.B. Børnearbejde Se indledning. XIX.C. Stof- og alkoholmisbrug I den officielle rapport beskrives adgangen til rusmidler som begrænset for unge under 18 år. Det er organisationernes opfattelse, at adgangen til hash og lightergas især i de store byer er udbredt. Medierne beretter ofte om sniffebølger blandt børn helt ned til 10 års alderen, og forebyggelseskonsulenter har flere gange gjort opmærksom på problemet. Endvidere oplever en stor del af børn i Grønland stof- og alkoholmisbrug i hjemmet, hvilket gør dem specielt udsatte for selv at udvikle et misbrug. RBD og MI/BB efterlyser vedvarende forebyggelses- og behandlingstiltag specielt rettet mod unge. XIX.D. Seksuel udnyttelse, overgreb og trafficking Når den officielle rapport henviser til undersøgelser, som viser at over 50% af pigerne under 15 år har været udsat for en strafbar seksuel handling, og 28% af pigerne har været udsat for et seksuelt overgreb, finder MI/BB og RBD det dybt alarmerede, at der ikke redegøres for tiltag, og at der tilsyneladende ikke er iværksat initiativer for nedbringe disse uhyrligt høje tal. Samme undersøgelse viser, at 73% af de seksuelt misbrugte børn har oplevet alkoholmisbrug i nærmeste familie, og 27% er begyndt at drikke alkohol før de er fyldt 13 år (Curtis et.al. 2006). Men Landsstyret og kommunerne forholder sig heller ikke til målrettet alkoholbehandling og øvrige tiltag inden for området, som kunne forebygge seksuelle overgreb. PPR i Sermersooq kommune kender til prostitution blandt børn under 18 år. Ofte er der tale om at børn udnyttes seksuelt og derefter tilbydes gaver, penge eller alkohol/hash for at tie om forholdet. Andre gange er der tale om, at børn tilbyder seksuelle ydelser frivilligt til gengæld for penge. Det er et meget tabubelagt område, som det er utroligt vanskeligt at få informationer om. Den viden PPR Sermersooq har, er primært fra andre børn og unge end de implicerede og dermed ikke førstehåndsberetninger. Det er ikke muligt at sige noget om omfanget af den seksuelle udnyttelse/prostitutionen, men det kan konstateres at beretningerne om det forekommer løbende. MI/BB og RBD opfordrer til, at der straks indsamles data på området med henblik på iværksættelse af behandlingsgivende og forebyggende tiltag. Organisationer opfordrer endnu en gang til at etablere børnehuse i lighed med børnehusene i Island for at sikre en kvalificeret og ensartet behandling.

17 RBD og MI/BB oplever dog, at det ikke længere er så tabubelagt at tale om selvmord, alkoholmisbrug og seksuelle overgreb, som det var for bare 5 år siden. En stor del af årsagen til dette er folkesundhedsprogrammets oplysningskampagner og andre tiltag. Rapporteringsgruppen anbefaler Komitéen at stille Landsstyret følgende spørgsmål: 1. Hvad gør Landsstyret for at nedbringe antallet af børn under 15 år, der udsættes for strafbare seksuelle handlinger? 2. Hvad gør Landsstyret for at forebygge antallet af seksuelle krænkere? 3. Hvad gør Landsstyret for at sikre ensartet og kvalificeret behandling til børn, der er eller har været udsat for seksuelt misbrug? 4. Eksisterer der materiale over børn og unge, som selv er krænkere? Komitéen opfordres til at give Hjemmestyret følgende anbefaling: 1. Der iværksættes en undersøgelse af forekomsten af børneprostitution i Grønland. 2. Der iværksættes en undersøgelse af forekomsten af børn og unge, som selv er krænkere, samt årsagerne hertil. 3. Der udarbejdes konkrete handlingsplaner for nedbringelse af antallet af seksuelt krænkede børn. 4. Der sættes fokus på behandling af krænkeren samt familien til krænker og krænkede, da seksuelle overgreb påvirker omgivelserne voldsomt. Det er herunder særligt vigtigt at sætte fokus på børn og unge, der krænker andre børn og unge. Afsluttende bemærkninger Grønland oplever massive sociale problemer, som kræver akut politisk handling. Det er nødvendigt, at Landsstyret prioriterer på området og iværksætter konkrete landsdækkende tiltag, som bygger på faglige kompetencer og erfaringer, og som har karakter af både kortsigtede og langsigtede løsninger. Komitéen bør give regeringen følgende anbefalinger: 1. At der fokuseres på den stigende økonomiske og sociale ulighed i Grønland i arbejdet på børne- og ungeområdet. 2. At der i samarbejde med fagfolk udarbejdes en langsigtet national strategi- og handlingsplan for børne- og ungeområdet, som kontinuerligt evalueres og tilpasses de aktuelle behov, således at det sikres at de afsatte økonomiske midler forvaltes tidssvarende og med størst udbytte. 3. At der nedsættes et tværfagligt, uafhængigt og bredt Børneråd med en formand, der fungerer som en børneombudsmand på linje med de øvrige nordiske lande. 4. At der øjeblikkeligt iværksættes et landsdækkende arbejde for at sikre at ingen børn sulter, f.eks. ved indførelse af obligatorisk gratis skolemad i alle landets skoler.

18 Referenceliste til brug for udarbejdelse af kommentarer til afsnit 2 i Danmarks 4. Rapportering til FNs Komité for Barnets Rettigheder MIPI 2007a Banerjee, Nina & Kahlig, Wolfgang (2007) Børn og unge i Grønland en antologi Udgivet af MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Ilisimatusarfik og Milik Publishing Kan findes på MIPI 2007b Wulff, Steen & Nielsen, Sissel Lea (2007) Børns levestandard i Grønland - del 3: FNs Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007 Kan findes på MIPI 2007c Schnohr, Christina; Nielsen, Sissel Lea & Wulff, Steen (2007) Børns levestandard i Grønland del 2: En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007 Kan findes på MIPI 2007d Tema , Børn og unge med god trivsel MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2008 Kan findes på nland.aspx MIPI m.fl Pedersen, Cecilie Petrine et.al. Notat om Selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om Børn og Unge, PAARISA direktoratet for Sundhed/Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed, Nuuk Kan findes på sforsoeg%20blandt%20unge%20i%20groenland.aspx Kirsten Ørgard og Jette Jensen, Grønlands Arbejdsgiverforening Børn og unge i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Kan findes på Curtis et.al. Curtis, T.; Larsen, H.B.; Helweg-Larsen, K; Pedersen, C.P.; Olesen, I.; Sørensen, K.; Jørgensen, M.E.; Bjerregaard, P. Unges trivsel i Grønland Nuuk: Inussuk. Arktisk Forskningsjournal 2006;1.

19 HBSC, 2007 Niclasen, Birgit; Løngaard, Katja; Laursen, Laila Kærgaard; Schnohr, Christina (2007) Sundhed på toppen - Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006, Inussuk, Arktisk forskningsjournal 1, 2007 Kan findes på Bjerregaard, Peter (Red.), 2001 Abort i Grønland, Inussuk, Arktisk Forskningsjournal 2, 2001 Kan findes på Årsberetning fra embedslægen 2007, 2006, 2005 Kan findes på tning% aspx Grønlands statistik 2008 Priser Grønlands Statistik 2008:2, Nuuk Kan findes på Peter Allerup 2005 Resumé af Den Grønlandske Læseundersøgelse 2005 Peter Allerup Inerisaavik, maj 2005/v 1605 Kan findes på Dagsordenspunkter, fortryk og svarnotater fra landstingets samlinger

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d.

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Evaluering af familiecentre Formål, baggrund og hovedresultater af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Præsentation af Baggrund for undersøgelsen Et initiativ fra departementet Kommissoriet Feltarbejde

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Set afdelingerne, samtale med ledelse og afdelingsledere og samvær med beboere. Grundlag for tilsyn:

Set afdelingerne, samtale med ledelse og afdelingsledere og samvær med beboere. Grundlag for tilsyn: LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 15. mødedag, onsdag den 18. april 2007, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Årsberetning 2007 For Det private børnehjem. Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu IMP ApS

Årsberetning 2007 For Det private børnehjem. Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu IMP ApS Årsberetning 2007 For Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu IMP ApS. 1 Årsberetning 2007 For Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu (IMP) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR 15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238

Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl. Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Departementet for Uddannelse og Forskning iin@nanoq.gl Nuuk den 10. juli 2012 Journalnr 5-1-1 lbnr. 1238 Høring af forslag til Inatsisartutlov om folkeskolen. IMAKs bestyrelse har følgende bemærkninger:

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering

FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE. Koalitionsaftale om implementering FÆLLES ANSVAR OG SAMARBEJDE Koalitionsaftale om implementering Siumut - Inuit Ataqatigiit - Atassut har i forbindelse med koalitionsaftalen aftalt følgende implementeringsplan for tiltag i de enkelte landsstyreområder.

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Børne- og Ungehuset. Mælkebøtten. Årsredegørelse 2007

Børne- og Ungehuset. Mælkebøtten. Årsredegørelse 2007 Børne- og Ungehuset Mælkebøtten Årsredegørelse 2007 Mælkebøtten * Postboks 1335 * 3900 Nuuk * tlf +299 314114 * fax +299 314115 Børne- og Ungehuset Mælkebøtten Årsredegørelse 2007 Indholdsfortegnelse Generelt

Læs mere