forholdet til kolleger er vigtigst Ringe MUS-tilfredshed Største stigning

Transkript

1 Forholdet til kollegerne er vigtigst Generelt er medarbejderne på Skejby Sygehus blevet en lille smule mere tilfredse i de seneste år. Og dét, der betyder mest for os, er forholdet til kollegerne. Det viser den seneste arbejdsklimaundersøgelse (AKU). At kolleger hjælper hinanden i vanskelige stunder, at samarbejdet fungerer, og at der er en god omgangstone på afdelingen. Det er samlet set de vigtigste ting for medarbejderne, når det handler om, hvad der gør dem tilfredse. Samtlige medarbejdere, der har besvaret spørgsmål om deres arbejdsklima, har også markeret, hvor vigtige de syntes, at de enkelte spørgsmål var. Vigtigst var altså forholdet til kolleger, der scorer hele 94 på en skala, hvor indeksværdien 100 er udtryk for den størst mulige vigtighed. Dermed vægter medarbejderne forholdet til kolleger vigtigere end ved den seneste AKU, hvor tallet var 91. Også selve tilfredsheden med forholdet til kolleger er steget i de seneste år fra 72 til 74. Blandt de øvrige områder, medarbejderne vægter højt, er dét at have et spændende job, at medarbejderne ved, hvad der bliver forventet af dem, og at arbejdspladsen tager hånd om medarbejdere med særlige problemer. Største stigning Den mindst vigtige faktor for medarbejderne er arbejdspladsen og målene, der scorer 86 point, men den er alligevel værd at bemærke, fordi den står for den største stigning, når det handler om vigtigheden. Hele seks point er området steget med i forhold til den seneste AKU. Fuldmægtig Iben Sander Nielsen fra Lønog Personaleafdelingen arbejder for tiden med det store datamateriale, AKU en består af. Hun vurderer, at det systematiske strategiarbejde, som også AKU en i sig selv er en del af, er ved at slå igennem i medarbejdernes holdning. En så markant stigning på seks point i indeksværdi betyder, at medarbejderne lægger langt mere vægt på arbejdspladsens mål, værdier og strategiske arbejde end tidligere og i højere grad anerkender vigtigheden af det. Det bliver meget spændende at følge udviklingen og se, om tendensen fortsætter i den næste AKU, siger Iben Sander Nielsen. Ringe MUS-tilfredshed Mindst tilfredshed blandt medarbejdere er der med udbyttet af medarbejdersamtalen (MUS). Her svarer omtrent hver tredje medarbejder, at vedkommende slet ikke har udbytte af MUS eller kun har udbytte i ringe grad. Det svarer til 58 i indeksværdi. Samtidig synes MUS at være vigtigere end tidligere for medarbejderne, eftersom indeksværdien er steget fra 74 til 81. Ved første øjekast virker tallene for tilfredshed med MUS bekymrende, men Hjælpsomhed, samarbejde og god omgangstone er vigtigst for medarbejderne. Arkivfoto. vi tror på, tilfredsheden vokser i de kommende år. Efter forrige AKU blev MUS nemlig gjort til et indsatsområde, og vi har udviklet et helt nyt koncept. Men det koncept er først ved at blive implementeret nu, så det er klart, det ikke kan slå igennem i denne AKU. Vi har dog en helt klar forventning om, at det slår igennem i den kommende AKU, ellers ringer alarmklokkerne, siger Iben Sander Nielsen. Samlet set er medarbejdernes tilfredshed altså steget en lille smule. Men når medarbejderne skal vurdere deres samlede tilfredshed ved hjælp af et stjernesystem, giver det sig ikke udslag. Her gælder, at 10 stjerner er enestående, mens nul stjerner er uacceptabelt. Ved den seneste AKU havde Skejby Sygehus 7,2 stjerner, og det har sygehuset stadig. Så forbedringen i tilfredsheden er altså ikke markant nok til at udløse flere stjerner. Medarbejdernes tilfredshed med arbejdet og forholdene på Skejby Sygehus svarer i øvrigt til gennemsnittet på sygehusene i Århus Amt. AKU en har ikke i sig selv konklusioner eller anbefalinger. Dens vigtigste funktion er at give mulighed for dialog og udvikling i de enkelte afdelinger og afsnit, og det er det arbejde, der er i gang nu. Det er dér, AKU en virkelig kan bruges til noget, siger Iben Sander Nielsen. HMU har desuden nedsat en gruppe, der skal undersøge AKU ens resultater på sygehusniveau.

2 Skejby Sygehus får nye retningslinier for POCT-specialist, bioanalytiker Anette Friis Larsen er nøglepersonen, når det handler om implementering af det nye udstyr. Nyt udstyr til glukosemåling giver bedre service til patienter Bedre service til patienterne, hurtig svartid og én rekvisition mindre at udfylde. Det er blandt de fordele, plejepersonalet kan se frem til, når Skejby Sygehus indfører nyt udstyr til glukosemåling. De nuværende glukoseapparater trænger til udskiftning, og efter en teknologivurdering har Klinisk Biokemisk Afdeling skaffet nyt, tidssvarende udstyr. Der er ansat en POCT-specialist, bioanalytiker Anette Friis Larsen, som vil stå for undervisning, træning, hotline og kvalitetskontrol. Hun understreger, at der er mange fordele for afdelingernes plejepersonale ved det nye udstyr: Måske kan det umiddelbart føles som endnu en opgave for plejepersonalet i en i forvejen meget travl hverdag. Men undersøgelser fra andre sygehuse viser, at medarbejderne får gode erfaringer med det nye udstyr, og at de ikke oplever den nye procedure, som en ekstra arbejdsbyrde, siger Anette Friis Larsen. Patientnært udstyr Det nye udstyr vil medføre, at en større andel af glukosemålingerne vil blive udført på patientnært udstyr. Når systemet er fuldt implementeret, vil omtrent 85 procent af glukosemålingerne udføres på patientnært udstyr ude på afdelingerne. Systemet følges af et datasystem med opkobling til LABKA Sygehuspakken; det betyder blandt andet, at resultaterne overføres elektronisk, og at medarbejderne ikke længere skal udfylde rekvisition. Systemet medfører en række fordele for både patienter og for afdelinger: Arbejdsgangen bliver mere fokuseret på patienten Målingen giver svar her og nu Der skal ikke udfyldes rekvisition i LABKA Sygehuspakken Tidspunkterne for prøvetagning bliver ikke længere afhængige af faste rundetidspunkter Isolerede patienter kommer i kontakt med færre medarbejdere Resultaterne dokumenteres i LABKA Sygehuspakken Det nye apparatur kan måle højere værdier end det gamle Systemet indebærer kvalitetssikring af apparater og glukosekuvetter. Implementering vil ske løbende på sygehusets afdelinger, hvor de enkelte afdelinger får udstyret samtidig med, at medarbejderne får undervisning i brugen af det. Undervisningen vil foregå gruppevis. Den vil tage mellem en og to timer, og den vil bestå af en power point fremvisning og nogle praktiske øvelser, hvor medarbejderne får lejlighed til at prøve det nye apparatur. Implementeringen af udstyret vil foregå i løbet af efteråret 2006 og foråret Første afdeling, der får implementeret udstyret, bliver sandsynligvis Hjerte-Lunge- Kar-Kirurgisk Afdeling T. De nye retningslinier adskiller sig på en række vigtige punkter fra de gamle. 1. september indførte Anæstesiafdelingen og Hjertemedicinsk Afdeling B nye retningslinier for genoplivning. De nye retningslinier blev udsendt af European Resuscitation Council ved årsskiftet, og er dernæst blevet omsat til en dansk udgave af Dansk Råd for Genoplivning. Her i Århus er vi på anæstesiafdelingerne blevet enige om, at implementering af de nye retningslinier skal ske i et samarbejde mellem de tre universitetssygehuse. Derfor er der på Århus og på Skejby Sygehuse nedsat tværfaglige hjertestopkomitéer. Da der dels er tale om en del konkrete ændringer i genoplivningsprocedurerne, dels indføres nye procedurer, udvikler vi for tiden et nyt e-læringsprogram, der kommer til at henvende sig til hele Århus Universitetshospital. Desuden opbygges der en organisation, så alt personale med patientkontakt modtager teamtræning. Retningslinier indført Disse nye tiltag vil imidlertid først være helt klar i foråret 2007, men vi indførte altså allerede de nye retningslinier dels på Anæstesiafdelingen og dermed også på hjertestopholdet, som løber ud i huset og på Kardiologisk Afdeling 1. september De vigtigste ændringer i forhold til de gamle retningslinier fra år 2000 er: Hjertestop konstateres ved, at patienten er livløs (reagerer ikke på tilråb og rusk i skulderen) og har ikke normalt åndedræt. Hjertemassage indledes snarest muligt og gives midt på brystkassen. Der gives hjertemassage / kunstigt åndedræt 30:2. Talende defibrillator Der indføres Automatisk Ekstern Defibrillator (kaldes også AED) på alle afsnit, dog undtaget visse afdelinger, som i forvejen har apparater til at give DC-stød (Kardiologisk, Intensiv, T-intermediær). Dette apparat tilkobles patienten snarest muligt. Apparatet taler og vejleder derved behandlingen. Apparatet aflæser selv patientens hjerterytme, og apparatet har intet scop indbygget, så den, der betjener apparatet, skal ikke tage stilling til, hvilken slags hjertestop patienten har. Alt personale med patientkontakt skal kunne betjene dette apparatur. Respekterer ERC guidelines 2005 Stødbar VF / pulsløs VT Ét stød 360 J monofasisk 200 J bifasisk ( J) Århus Sygehus NBG april 2006 Hjertestop guidelines VOKSNE Bevidstløs Frigør luftvej Ingen vejrtrækning Genoplivning 30 tryk : 2 pust indtil defibrillator er tilsluttet Inden 3. stød Adrenalin 1 mg iv Inden 4. stød Amiodaron 300 mg iv evt. gentaget med 150 mg iv Analyser rytmen Genoplivning 30 tryk : 2 pust 2 minutter Hurtigst muligt Adrenalin 1 mg iv Ved asystoli Atropin 3 mg iv x 1 Tilkald hjælp Hjertestop Ring 8888 Ikke stødbar Asystoli / PEA Massagefrekvens 100 tryk pr. min. Efter hvert stød afgivet af AED-apparatet skal man straks genoptage hjertemassa ge/ kunstigt åndedræt 30:2. Hvis apparatet finder en hjerterytme, hvor der ikke skal gives stød, så siger apparatet dette; i stedet skal personalet fortsætte med hjertemassage og kunstigt åndedræt. Om muligt skal sengeafdelingens personale anlægge et drop, hvis dette ikke allerede findes, og der skal gives enkelte medikamenter. Hjertestopholdet kommer som sædvanlig og hjælper så hurtigt som muligt. Hvis patienten intuberes, så ændres rytmen til 10:1. Der er også kommet nye retningslinier for genoplivningsbehandling af børn over 1 år; disse afviger på få punkter fra retningslinierne for voksne. Respekterer ERC guidelines 2005 Stødbar VF / pulsløs VT Ét stød Monofasisk og bifasisk 4 J/kg Århus Sygehus NBG april 2006 Hjertestop guidelines BØRN Bevidstløs Frigør luftvej Ingen vejrtrækning Genoplivning 15 tryk : 2 pust indtil defibrillator er tilsluttet Inden 3. stød Adrenalin 0,01 mg/kg iv Inden 4. stød Amiodaron 5 mg/kg iv 5 pust Ingen reaktion Analyser rytmen Genoplivning 15 tryk : 2 pust 2 minutter Hurtigst muligt Adrenalin 0,01 mg/kg iv Ved asystoli Atropin 0,02 mg/kg iv x 1 Tilkald hjælp Hjertestop Ring 8888 Ikke stødbar Asystoli / PEA Massagefrekvens 100 tryk pr. min. Tekst overlæge Niels Christian Melsen, Afdeling I

3 Gå hjem-møder om stress vinder konkurrence Skejby Sygehus inviterer i løbet af efteråret til gå-hjem møder om stress. Stress er et stigende problem på de danske arbejdspladser. Derfor forbereder Skejby Sygehus en større indsats, der blandt andet skal munde ud i en politik på området. Indsatsen skydes i gang ved to gå hjemmøder Møde med professor Bobby Zacharia, Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet den 10. oktober fra klokken til Møde med erhvervspsykolog Pia Ryom, Ålborg Sygehus, den 21. november klokken til Begge møder finder sted i Auditorie A. Alle er velkomne. Læs mere om indsatsen mod stress på Skejby Sygehus i december-nummret af InTryk. Akupunktur virker mod fødselssmerter I sommer afsluttede Fødeafdelingen på Skejby Sygehus verdens hidtil største undersøgelse af akupunktur som smertelindring ved fødsler. Metoden virker og kan med fordel indføres som fast tilbud på fødestuer overalt i landet, fastslår undersøgelsen. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at fødende kvinder har mindre behov for traditionel smertelindring såsom epiduralblokader hvis de modtager akupunktur som smertelindring, mens de føder. 607 gravide kvinder deltog i undersøgelsen fra 2001 til De blev spurgt om, de ville være med og en lodtrækning afgjorde, hvilken af projektets tre grupper, de deltagende kvinder kom i. Gruppe 1 fik de traditionelle tilbud om smertelindring. Gruppe 2 fik TENS: Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. Det er smertelindring via elektriske impulser, der gives til kvinden gennem elektroder sat på lænden. Desuden fik de traditionel smertelindring ved behov. Gruppe 3 fik tilbud om akupunktur samt traditionel smertelindring ved behov. Gruppe 2 og 3 var vores kontrolgrupper. Den opmærksomhed og omsorg, den fødende kan opleve som følge af personalets tilstedeværelse ved akupunkturen, kan i sig selv give en bedre fødselsoplevelse. Derfor var der brug for en kontrolgruppe, hvor den fødende fik en tilsvarende opmærksomhed og omsorg, derfor tog vi TENS med, forklarer jordemoder Lissa Borup. Klar konklusion Undersøgelsens konklusion er klar: Smerteintensiteten er ens i de tre grupper gennem hele fødslen. Men de, der modtager akupunktur, har langt mindre behov for andre smertestillende midler. Desuden så vi en tendens til, at fødslerne med akupunktur foregik mere normalt og spontant. Det fremgik også, at børn født af kvinder i akupunkturgruppen havde det bedre efter fødslen end børnene i de to andre kontrolgrupper omend det kun var en mindre forskel. Og så er akupunktur jo en form for smertelindring med meget få bivirkninger; enkelte kvinder oplever lokale smerter ved nålene eller irritation, men de fleste har slet ingen gener som følge af akupunkturen, siger Lissa Borup. Hun og resten af forskningsgruppen opfordrer til, at akupunktur indføres som smertelindringstilbud på alle fødeafdelinger. Baggrunden for dette projekt var, at flere og flere gravide kvinder siden slutningen af 1990 erne har ønsket at blive behandlet med bivirkningsfri smertelindring. På det tidspunkt brugte jordemødrene akupunktur i Sverige og havde gode erfaringer dermed, men der var ikke evidens for, at det rent faktisk virkede. Den evidens har vi nu, fastslår Lissa Borup. 50 jordemødre på Skejby Sygehus cirka halvdelen af det samlede antal er blevet uddannet i obstetrisk akupunktur i forbindelse med projektet. Cheflæge Kristjar Skajaa overrakte vinderprisen til overlæge Keld Sørensen og sygeplejerske Tina Isager En bedømmelseskomité under HMU kårede 23. august overlæge Keld Sørensen og resten af GUCH-teamet på Afdeling B, T, I og Y som vinder af konkurrencen Tak fordi du gør en forskel, som Århus Amt har kørt på dets sygehuse som et led i sundhedsplanen. Teamet blev valgt på grund af dets store indsats for GUCH-patienter; voksne med medfødte hjertefejl. Keld Sørensen har med sit vedvarende arbejde i medierne oplyst om patienterne og sygdommen. Teamet har etableret et ambulatorium til efterkontrol. Der er udarbejdet et undervisningsprogram til patienterne, og teamet spiller en central rolle i det arbejde, der til oktober munder ud i en ny hjemmeside for voksne og børn med medfødte hjertefejl. Cheflæge Kristjar Skajaa overrakte prisen med den fulgte kroner til afdelingen. Prisen kom som en stor overraskelse for Keld Sørensen og det øvrige personale, der slet ikke vidste, de var blevet nomineret. Keld Sørensen modtog prisen sammen med sygeplejerske Tina Isager, og han understregede i sin takketale betydningen af tværfaglighed og samarbejde mellem afdelingerne. Pengene vil først og fremmest blive brugt til sygeplejerskernes efteruddannelse på afdelingen. HMU havde i alt modtaget 15 indstillinger, og Kristjar Skajaa understregede, at det havde været svært for bedømmelseskomitéen at vælge blandt de mange spændende forslag. I de kommende numre af InTryk vil andre af de nominerede afdelinger og deres arbejde blive omtalt.

4 Tillykke 25 års jubilæer 40 års jubilæer Lykken er... at få startet sin pensionsopsparing i tide! fejrede sygeplejerske Inge Bitzer Thumand Børneafdelingen Afsnit A5 Den 1. februar 2006 fejrede sygehjælper jytte irene rasmussen T-op 40 års jubilæum Pensionsområdet er ikke så lige til. Det er noget, der kræver et virkelig godt overblik, og det kræver et professionelt kendskab til de mange muligheder. Det har vi, og vi ser det som vores meget store opgave at give dig et overblik over pensionsområdet. fejrede sygehjælper Lone Lindemann Sigurdsson Børneafdelingen Afsnit A2 Det gør vi helt GRATIS og uforpligtende - uanset om du er kunde hos os eller ej. Kontakt os og aftal tid til en gennemgang af dine pensionsordninger. Skejby Sygehus afdeling Brendstrupgårdsvej 8200 Århus N tlf fejrede fuldmægtig Lotte Poulsen Sygehusledelsens sekretariat Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Mandag kl (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Sygehus Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning. 1 uges leveringstid Jytte Halborg, Tlf. privat JYH@udd.aaa.dk Foto Tonny Foghmar

5 Udstilling i oktober Ulla Bloch udstiller malerier Birthe Jensen udstiller keramikskulpturer Udstilling i november Kirsten Briand (malerier) Redaktionen har ikke modtaget indlæg til bagsidens debatforum OverTryk til dette nummer. Husk at du er velkommen til at komme med din mening om et emne, der har relevans for mange af os på Skejby Sygehus. Du er også velkommen til at komme med en idé til et emne, andre kan skrive om. Mail til redaktionen på sksinfo@sks.aaa.dk