Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne"

Transkript

1 Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 INDHOLD 03 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? 04 Kendetegn 07 Hvorfor får nogle en personlighedsforstyrrelse? 08 Diagnosen personlighedsforstyrrelse 09 Typer af personlighedsforstyrrelser 11 Hvordan stilles diagnosen? 11 Tilknytning 15 Relationsmønstre 17 Temperament 18 Evnen til at rumme følelser og stress 19 Selvskade 20 Behandling 21 Gode råd til dig, der har en personlighedsforstyrrelse 22 Gode råd til pårørende 23 Hvor kan du søge mere information? Denne pjece handler om personlighedsforstyrrelser. Den er primært skrevet til dig, der er i behandling for personlighedsforstyrrelser i Region Midtjylland, og til dine pårørende. I pjecen finder du information om kendetegn, typer af personlighedsforstyrrelser og behandling. Du finder også en række gode råd til dig, der har en personlighedsforstyrrelse, samt gode råd til dine pårørende. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende kan blive klogere på diagnosen personlighedsforstyrrelse. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 HVAD ER EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE? Alle mennesker har en personlighed. Personlighed er en betegnelse for en række karaktertræk, som kommer til udtryk i en persons automatiske måde at opleve, tænke, reagere, handle og udtrykke følelser på. Det er samtidig udtryk for den måde, personen ser sig selv i forhold til andre (personens selvbillede), og det er personens måde at se andre i forhold til sig selv (personens billede af andre). Personligheden dannes på baggrund af tidlige relationer til andre i de første leveår. Når man har en personlighedsforstyrrelse, har man forstyrrelser i personligheden. Det vil sige, at man har forstyrrelser i den måde, man oplever, føler, tænker, reagerer, handler og forholder sig til sig selv i relation til andre. Personer med personlighedsforstyrrelser kan reagere meget forskelligt på deres oplevelse af sig selv og andre. Nogle er f.eks. ekstremt hæmmede og undgår helt sociale arrangementer, andre er meget styret af impulser og giver intenst udtryk for deres følelser. På samme måde som personligheden dannes i de første leveår, dannes forstyrrelserne i personligheden også i de første leveår. De første tegn på en personlighedsforstyrrelse viser sig typisk i de tidlige ungdomsår. Det er muligt at behandle en personlighedsforstyrrelse. Men hvis man ikke får behandling, er en personlighedsforstyrrelse noget, man skal leve med gennem hele livet (læs om behandling på side 20). Både mænd og kvinder Omkring % af befolkningen har en eller flere personlighedsforstyrrelser. Der er lige så mange mænd som kvinder, der har en personlighedsforstyrrelse. Der er dog typisk flere kvinder end mænd, der får stillet diagnosen. Det hænger sammen med, at kvinder i vores del af verden, som regel er bedre end mænd til at søge hjælp. 3Personlighedsforstyrrelser hos voksne

4 KENDETEGN Mens nogle psykiske sygdomme viser sig ved en række symptomer, det gælder fx angst og depression, viser personlighedsforstyrrelser sig i form af nogle karaktertræk. Det vil sige måder at opleve, tænke, reagere, handle og udtrykke følelser på. Det betyder, at mens angst og depression kan vise sig ved symptomer, som kan være fremmede for ens måde at forstå sig selv på, så vil en person med personlighedsforstyrrelse ofte opleve sine reaktioner som selvfølgelige og naturlige. Det kan være svært for personen at se sig selv udefra og beskrive sine problemer objektivt. Et eksempel kan være en kvinde med en personlighedsforstyrrelse, der har negative tanker og følelser om sig selv. Hun vil føle, at disse tanker og følelser er et bevis på, at hun vitterligt ér mindre værd end andre mennesker. Hun vil ikke opfatte de negative tanker og følelser som udtryk for en psykisk oplevelse, der kan tales om og nuanceres, men som den rene sandhed. I kontakt med andre mennesker vil hun få tanker og følelser af at være forkert eller pinlig, og hun vil anse disse tanker og følelser for at være et faktum. Hvis hun f.eks. flere gange har haft en følelse af at blive afvist eller svigtet af andre, kan denne følelse gentage sig i en ny situ- indadvendt 4

5 Jeg vidste ikke, at jeg var borderline. Jeg anede slet ikke, hvad det ville sige. Men jeg vidste godt, at jeg var en fiasko. Det var tydeligt for mig. Kvinde med borderline, 35 år. ation, hvor hun ikke oplever tilstrækkelig omsorg. Hun føler det, som om hun virkelig bliver svigtet i virkeligheden, fremfor som en reaktion indeni hende selv. To yderpoler En personlighedsforstyrrelse viser sig ofte i de to yderpoler: indadvendt og udadvendt. Denne følelse kan derfor nemt få hende til at handle og protestere (mod at blive afvist/svigtet), i stedet for at prøve at forstå det som en tilbagevendende ubehagelig følelsesmæssig oplevelse. Nogle gange vil hun føle, at det er omgivelserne, der fremprovokerer oplevelserne (gør at hun føler sig afvist/ svigtet), andre gange kan hun selv se, at det er hendes egne uhensigtsmæssige reaktioner, der er på spil. udadvendt I den ene yderpol vil personen fremstå indadvendt, hæmmet, tilbageholdende og underkastende i relationen til andre i forsøg på at undgå angst og konflikter. I den anden yderpol vil personen være udadvendt, have intense følelsesudbrud, være impulsiv og konfliktoptrappende i sin adfærd og kommunikation i forsøg på at dominere relationen til andre. 5Personlighedsforstyrrelser hos voksne

6 Det mest typiske er, at en person med personlighedsforstyrrelse er mest domineret af enten den ene eller den anden pol. Det kan dog veksle, så hun i nogle sammenhænge vil fremstå hæmmet og underkastende, mens hun i andre sammenhænge vil fremstå mere dominerende og eksplosiv. De to yderpoler vil f.eks. komme til udtryk ved: Enten overdreven afhængig af kæreste, familie og venner eller gentagne brud og konflikter i forhold til kæreste, familie og venner Enten overdreven selvkontrol eller mangel på selvkontrol Problemer med at forstå og sætte grænser. Man kommer enten til at acceptere at andre overskrider ens grænser eller udøver selv grænseoverskridende adfærd mod andre Vedvarende problemer på uddannelse eller arbejdsplads. Man undgår enten relevante arbejdsopgaver (opleves for krævende), er stille, anonym og undlader at sige sin mening eller man er for kontrollerende, ustabil og lyststyret i sin arbejdsindsats (man kommer hyppigt i konflikter med kolleger eller bliver stresset i sociallivet). Fællestræk Udefra kan de forskellige former for personlighedsforstyrrelser se meget forskellige ud. Men der er mange fællestræk. De fleste med personlighedsforstyrrelse har: Udpræget negativ selvopfattelse Svært ved at tilpasse sine følelser og impulser. Enten overregulerer man sine følelser og impulser og mærker dem næsten ikke (eller kun sjældent), eller også underregulerer man sine følelser og impulser og mærker dem alt for meget Udpræget tendens til at opfatte sociale situationer ud fra eget perspektiv og besvær med at tage og tillade andres perspektiv. 6

7 HVORFOR FÅR NOGLE EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE? Der er ikke én forklaring på, at nogle udvikler en personlighedsforstyrrelse. ning for de relationsmønstre, barnet udvikler (læs mere på side 15). Forskning viser, at udviklingen af personlighed foregår i et meget kompliceret samspil mellem medfødte anlæg (genetiske dispositioner), modning af hjernen og den tidlige opvækst. Man ved, at udvikling af personligheden hænger sammen med udvikling af evnen til at relatere sig til andre. Det tidlige samspil med de nære omsorgspersoner (som regel mor og far) har afgørende betydning for barnets mulighed for at udvikle evnen til at have relationer til andre - og dermed udvikle sin personlighed. Følelsesmæssigt svære eller traumatiske belastninger i barndommen udgør en risiko for at udvikle personlighedsforstyrrelser. De største risikofaktorer er traumer som omsorgssvigt og gentagne fysiske (fx det at blive slået), psykiske (fx mobning) eller seksuelle overgreb. Udvikling af personligheden 0 12 år Det er især i de første 2-3 år af livet, at vi som mennesker er særligt åbne overfor at lære og udvikle vores personlighed. Derfor har man også kaldt disse år for den kritiske periode. Det, barnet lærer om kontakt og samvær med andre, om egne og andres behov, og om at rumme frustration og modgang, har stor betyd- Selvom de første 2-3 år har stor betydning for udviklingen af personligheden, så er den fortsat under udvikling frem til års alderen. De mønstre, der er grundlagt i de tidlige år kan forstærkes, hvis den kontakt, barnet har med andre, fortsætter i samme spor. Omvendt kan mønstrene justeres, hvis samværet ændrer sig. En grundlæggende sikker tilknytning kan fx blive lidt usikker, hvis der pludselig sker store forandringer eller alvorlige traumer i barnets liv. På samme måde kan en grundlæggende usikker tilknytning blive lidt mindre usikker, hvis omsorgspersonerne bliver mere stabile, nærværende og følelsesmæssigt tilgængelige (læs mere om tilknytning på side 11). Sværhedsgrad Personlighedsforstyrrelser kan være lettere eller sværere. Hvor svær en grad af personlighedsforstyrrelse man har, afhænger af ens evne til at fungere i samfundet med sine symptomer. Kan man tage en uddannelse, passe et job, kan man have nære forhold til andre, og er man nogenlunde i stand til at tilpasse sig i sociale sammenhænge? 7Personlighedsforstyrrelser hos voksne

8 DIAGNOSEN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Diagnosen personlighedsforstyrrelse stilles ud fra overordnede internationale kriterier. De overordnede kriterier lægger først og fremmest vægt på, at der skal være tale om et vedvarende mønster. Opstår problemerne en enkelt gang eller to, eller gennem en periode, hvor man har det særligt vanskeligt (f.eks. som følge af depression, skilsmisse eller dødsfald i familien), så regnes problemerne ikke for at have med personlighedsforstyrrelse at gøre. I. Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 af følgende områder: 1) erkendelse, holdning 2) følelsesliv 3) impulskontrol og behovstilfredsstillelse 4) interpersonale (mellemmenneskelige) forhold II. Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig III. Adfærden går ud over en selv eller ens omgivelser IV. Varighed siden barndom eller adolescens (ungdommen) V. Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse VI. Organisk ætiologi (skader i hjernen) udelukkes. 8

9 TYPER AF PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER De overordnede kriterier siger noget om, hvorvidt man har en personlighedsforstyrrelse eller ej. Derudover er der kriterier for specifikke typer af personlighedsforstyrrelser: Paranoid personlighedsstruktur Kernen i den paranoide personlighedsforstyrrelse er en generel angst og utryghed ved andre mennesker. Det kommer typisk til udtryk ved: Generel mistænksomhed og mistillid Man oplever andre menneskers motiver som ondsindede og krænkende Man reagerer ofte med vrede (som reaktion på det, man opfatter som onde motiver). Skizoid personlighedsstruktur Kernen i den skizoide personlighedsforstyrrelse er, at kontakten med andre opleves alt for overvældende og opslugende, og derfor vækker ubehag og angst. Det kommer typisk til udtryk ved: Manglende interesse for sociale fællesskaber Man foretrækker isolation. Ønsker at være alene Man reagerer ikke udadtil i samvær med andre. Dyssocial personlighedsstruktur Kernen i den dyssociale personlighedsforstyrrelse er fravær af empati. Man har typisk oplevet svære omsorgssvigt tidligt i livet og har derfor en mangel på positive forventninger til andre mennesker. Den dyssociale personlighedsforstyrrelse kommer som regel til udtryk ved: Svær impulsivitet, ofte i form af kriminel adfærd, uden tanke for, om det går ud over andre mennesker Mangel på samvittighed. Emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv og borderlinetype) Kernen i den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse er angsten for at blive forladt og frygten for sin egen sikkerhed, hvis man bliver forladt. Det skal forstås på baggrund af en oplevelse af at eksistere i kraft af den anden, og derfor en dyb længsel efter at være ét med den anden. Det komme typisk til udtryk ved: Angst for at blive forladt Usikker på egen identitet Selvdestruktiv og impulsiv adfærd Stærke følelsesmæssige udsving (i takt med om den anden opleves med eller imod en) Indre tomhedsfølelse Sort/hvid tænkning (enten /eller). Histrionisk personlighedsstruktur Kernen i den histrioniske personlighedsforstyrrelse er en angst for ikke at have den andens opmærksomhed og dermed en oplevelse af ikke at være no- 9Personlighedsforstyrrelser hos voksne

10 get, være ingenting. Det kommer typisk til udtryk ved: Et stort behov for at være i centrum Hurtigt skiftende stærke og dramatiske følelsesudtryk som giver opmærksomhed Flirten og seksualisering af kontakten med andre (uden nødvendigvis at ville noget seksuelt). Tvangspræget personlighedsstruktur Kernen i den tvangsprægede personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at være perfekt og fejlfri, angsten for ikke at være selvstændig og uafhængig af andre. Det kommer typisk til udtryk ved: Opstilling af lister, regler og skemaer Perfektionisme Stort behov for kontrol Holder på sit standpunkt og fremtræder stædig overfor andre. Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur Kernen i den ængstelig-evasive personlighedsforstyrrelse er angsten for ydmygelse, udstilling, kritik og misbilligelse samt afvisning fra andre, samtidig med et dybt ønske om nærhed. Det kommer typisk til udtryk ved: Man er ængstelig i sociale situationer Følelse af mindreværd og utilstrækkelighed Overdreven hæmning af følelser og adfærd. Dependent personlighedsstruktur Kernen i den dependente personlighedsstruktur er angsten for ikke at kunne finde ud af at klare sig, hvis man ikke har den andens hjælp og vejledning. Det kommer typisk til udtryk ved: Praktisk og følelsesmæssig afhængighed af andre, primært ens nærmeste Generel uselvstændig. Narcissistisk personlighedsstruktur Kernen i den narcissistiske personlighedsforstyrrelse er angsten for ikke at blive set og anerkendt og dermed ikke føle sig noget værd. Det kommer typisk til udtryk ved: Behov for overdreven anerkendelse og beundring fra andre Tendens til at overvurdere sig selv Tendens til at virke arrogant og selvoptaget. Forstyrrelse i personlighedsstrukturen uden nogen specifikation. Denne betegnelse er ikke udtryk for nogen specifik type. Det er udtryk for, at personen opfylder de generelle kriterier for en personlighedsforstyrrelse, uden at man har specificeret typen. Forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden type Denne betegnelse bruger man, når en person opfylder de generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse og en blanding af symptomer på tværs af de forskellige typer af personlighedsforstyrrelse, uden at opfylde én specifik type. 10

11 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN? Diagnosen personlighedsforstyrrelse bliver stillet på baggrund af en psykiatrisk undersøgelse (udredning). I Danmark består en udredning ofte af en række samtaler, hvor man fokuserer på personens udvikling, generelle funktionsniveau og psykiske problemer. Typisk gennemgår man også et interview for at fastlægge den/de specifikke personlighedsforstyrrelser. Personlighedsforstyrrelser hos voksne TILKNYTNING Som mennesker har vi en medfødt evne til at knytte os følelsesmæssigt til andre mennesker. Denne evne kalder man for vores tilknytningssystem. Som nyfødte er vi hjælpeløse og afhængige af andre mennesker. Vores tilknytningssystem sikrer, at vi knytter os følelsesmæssigt til andre (i første omgang mor og far) og på den måde overlever rent fysisk: får mad og drikke, varme og husly osv. Når vi føler os sårbare og truede, sikrer denne evne også, at vi søger hjælp og beskyttelse hos nogle, der er stærkere eller følelsesmæssigt mere robuste end os og kan hjælpe os. Tilknytningssystemet sørger for, at vi tidligt i livet hjælpes ind i den komplekse menneskelige verden, hvor vi lærer, hvordan man skal opføre sig, hvad der er rigtigt og forkert, hvad vi kan forvente af andre, og hvad andre kan forvente sig af os osv. 11

12 Tilknytningsmønster Den måde, vi forholder os (relaterer os) til andre mennesker, udspringer af vores tidlige erfaringer med tilknytning: Hvad vi har lært om, hvad vi kan forvente os af andre, hvad andre forventer sig af os, og hvordan de reagerer på os. Usikker tilknytning Personlighedsforstyrrelser er kendetegnet ved en mere eller mindre usikker tilknytning til andre, hvor selvusikkerhed, mistillid og utryghed dominerer. Disse erfaringer kalder man for ens tilknytningsmønster eller tilknytningsstil. Har man en sund og sikker tilknytningsstil, forventer man naturligt, at andre mennesker er interesserede i en, og at de er imødekommende. Har man derimod en usikker tilknytningsstil, er det udtryk for, at man generelt føler sig utryg i relationer. Man har mistillid til andre og forventer som udgangspunkt, at andre mennesker er afvisende, fjendtlige eller at de vil angribe. Jo mere sikker en persons tilknytningsstil er, desto mere vil forholdet til de nærmeste være præget af tillid og gensidighed. Jo mere usikker en persons tilknytningsstil er, desto større er risikoen for, at hun føler sig utryg og afvist i relationen til de nærmeste, og at den anden ikke er tilgængelig: Hun vil typisk reagere stærkt på dette. En følelse af - og forventning om - afvisning vil påvirke hendes adfærd overfor den anden person direkte, det kan f.eks. være hendes kæreste. Alt afhængig af, om hun har tendens til at underkaste sig eller dominere i relationen, vil hun reagere klyngende eller ambivalent (dvs. skiftevis tage kontakt til og afvise den anden) eller dominerende i form af forsøg på at kontrollere den anden person. F.eks. ved at ville vide alt om, hvad han foretager sig, eller hvor han er. Omvendt kan det også være, at hun reagerer med at prøve på at undgå ham i kontakten, fordi hun ikke forventer, at han kan give hende den tryghed, som hun søger. Oplevelse af indre tryghed Tilknytningsmønstret har også betydning for oplevelsen af indre tryghed 12

13

14 og selvstændighed. Jo mere sikker ens tilknytning er, jo mere sikker bliver man i sin oplevelse af at være sig selv. Jo mere usikker ens tilknytning er, jo mere ængstelig, diffus og uselvstændig bliver man. af indre uro og usikkerhed, samt angst og utryghed. Sådanne oplevelser vil aktivere tilknytningssystemet med risiko for yderligere oplevelse af afvisning, angreb, vrede, skam og tristhed. Dette vil forstærke den negative oplevelse af situationen. Samvær med andre For mange virker samvær med andre nærende og positivt. Men for en person med en personlighedsforstyrrelse vækker samvær med andre (på grund af den usikre tilknytning) ofte oplevelser Børn Børn med en usikker tilknytning oplever lettere angst og usikkerhed (og søger derfor tryghed hos voksne) i situationer, hvor mere robuste og sikkert tilknyttede børn godt kan klare sig på egen hånd. Hun kan f.eks. reagere ved at trække sig helt ud af den sociale sammenhæng: Hun lukker sig inde i sig selv og bliver stille og afvisende og kan ikke bryde denne tilbagetrækning. Eller også kan hun reagere med pludselige eller uventede følelsesudbrud, eller med impulsiv adfærd, f.eks. et overforbrug af alkohol, ukontrolleret spisning eller uhæmmet opførsel. Det kan også være, at hun bliver selvdestruktiv og gør skade på sig selv. Alle disse måder at reagere på stammer fra de tilknytningsmønstre, der er blevet grundlagt i den tidlige tilknytning. 14

15 RELATIONSMØNSTRE Personligheden - og dermed også forstyrrelser i personligheden - er udtryk for oplevelsesmønstre, man har af, hvem man selv er (ens selvbillede) og hvad man kan forvente af andre (ens billede af andre.) Tilknytningsmønstrene spiller en central rolle i disse oplevelsesmønstre. Disse mønstre kan være mere eller mindre bevidste for personen. Oplevelsesmønstrene vil komme til udtryk i personens måde at være sammen med andre (relationsmønstre). En person med en sikker tilknytning vil som regel være i stand til at have en nogenlunde realistisk vurdering af en situation. Hun kan se, hvordan hun selv bidrager, og hun er også i stand til at se situationen fra andres synspunkter. En person med en personlighedsforstyrrelse vil altid være præget af, om hendes usikre tilknytning aktiveres, altså om hun på en eller anden måde føler sig utryg eller usikker i en situation. Hun kan f.eks. føle sig afvist, kritiseret, svigtet, forladt eller holdt udenfor. Hvis tilknytningssystemet aktiveres, vil oplevelsen af situationen være farvet af den indre utryghed. Og hun vil have et stort behov for at opnå en følelse af mest mulig tryghed. I den situation vil hun derfor ofte have besvær med at se situationen fra andre synsvinkler Eksempel Et eksempel kan være en kæreste, der hilser godmorgen noget kort for hovedet. En person med en sikker tilknytning vil måske slet ikke lægge mærke til det sænkede toneleje, eller også vil hun være i stand til at overveje, om han har sovet dårligt, eller måske er stresset pga. arbejdet. Det kan også være, at hun vil spørge direkte, om der er noget galt. En person med en borderline personlighedsforstyrrelse vil derimod blive usikker på deres forhold og kunne tænke: Hvorfor er han sur? Kan han ikke lide mig mere? Har han fundet en anden, han hellere vil være sammen med? Jeg er heller ikke noget værd!. Som følge af disse tanker vil hun ændre sin adfærd. Måske ved at blive vred og anklagende og måske starte et stort skænderi. Eller ved at trække sig og ignorere ham. Hun vil have vanskeligt ved at se sit eget bidrag til den konflikt eller følelsesmæssige kulde der efterfølgende vil opstå. end sin egen, og hun vil have vanskeligt ved at se, hvordan hun selv bidrager til situationen. Følelsesmæssige reaktioner Når man har en personlighedsforstyrrelse, vil relationer til andre ofte være forbundet med en eller anden grad Personlighedsforstyrrelser hos voksne 15

16 af utryghed og usikkerhed. Derfor vil tilknytningssystemet ofte være aktiveret, når man er sammen med andre, og det vil være styrende for, hvordan man reagerer. Jo tættere en relation er, desto større er behovet for tryghed og jo mindre tilfældigt opleves det, der foregår i kontakten. Typisk vil man derfor have en højere grad af følelsesmæssig reaktion i kontakten med andre, end andre personer har. Hos nogle vil disse følelsesmæssige reaktioner kunne ses meget tydeligt. Man bliver f. eks. nemt vred, anklagende og skælder ud. Måske kaster man med ting eller slår ting i stykker. Hos andre er den følelsesmæssige reaktion mindre synlig, fordi den fortrinsvis foregår indeni i personens tanker og følelser. Små sociale signaler, som andre slet ikke ville registrere, fx et suk eller en rynken på næsen, bliver opfattet som afvisende, angribende eller hånlige. Dette vil aktivere tilknytningssystemet, og man vil derfor reagere på en måde, som skal beskytte én mod dette angreb. Det kan være, at man er tilbøjelig til at læse fx sin partners adfærd som udtryk for ligegyldighed. Det aktiverer en oplevelse af at føle sig svigtet, og man reagerer derfor med vrede og anklager. Det kan også være, at man er tilbøjelig til at opfatte det som en afvisning, når andre giver udtryk for andre holdninger eller behov end ens egne. Man reagerer derfor med kulde og ligegyldighed. Det kan også være at man føler sig mindreværdig i andres selskab. For at bevare relationen til andre, lader man derfor andre tale og bestemme retningen for samværet. 16

17 TEMPERAMENT Forskning tyder på, at de anlæg for temperament, som man er født med, har indflydelse på udviklingen af ens personlighed. Samtidig viser forskningen dog også, at medfødte træk altid formes i samspil med opvækstmiljøet (det vil sige blandt andet den tidlige tilknytning). Ens temperament siger noget om, hvordan man reagerer på forskellige fysiske eller følelsesmæssige påvirkninger. Nogle personer er rolige og har behov for meget påvirkning for at reagere, mens andre er årvågne og har behov for meget lidt påvirkning for at reagere og være i gang. Nogle bliver let irriterede og føler sig forstyrrede, mens andre har en høj irritationstærskel. Det vil sige, at der skal megen påvirkning til, for at de bliver irriterede og føler sig forstyrrede. hans evne til at rette sin opmærksomhed på relevante, mere neutrale forhold. Og det kan gøre hans opfattelse af en situation mere følelsesladet, end den nødvendigvis lægger op til. Har man en personlighedsforstyrrelse, kan man reagere på flere måder. Reaktionerne spænder lige fra mangel på reaktion (følelsesmæssig fladhed) over overdrevne reaktioner i form af gråd, vrede og verbale udbrud til fysiske reaktioner som selvskade eller vold. Det betyder, at en person med en personlighedsforstyrrelse hyppigt (nogle hele tiden) befinder sig i en udsat menneskelig position, som ligner den andre kun kender fra alvorlige kriser eller svære konflikter med nærtstående. Personlighedsforstyrrelser hos voksne Når man har en personlighedsforstyrrelse, er alle områder påvirkede (se faktaboks). Det betyder, at en person med personlighedsforstyrrelse hurtigere og lettere bliver stresset. Samtidig har han også svært ved at vende tilbage til et stabilt og roligt følelsesmæssigt niveau. Ofte vil han have vanskeligt ved at berolige sig selv. Han vil derfor være i en stress- eller alarmtilstand i længere tid end andre, hvor han har svært ved at falde til ro igen eller har behov for en stærk påvirkning for overhovedet at reagere. Denne stresstilstand forstyrrer Temperament viser sig på forskellige områder: hvor længe og hvor intenst, man bliver påvirket af en følelsesmæssig hændelse hvor hæmmet eller uhæmmet/ hurtigt reagerende, man er i sociale sammenhænge hvor realistisk og opmærksom, man er i forhold til sine omgivelser hvor god man er til at kontrollere impulser og følelser og udtrykke dem på passende vis. 17

18 EVNEN TIL AT RUMME FØLELSER OG STRESS Ens evne til at rumme både positive og negative følelser er med til at give en stabil oplevelse af mening og virkelighed i tilværelsen. Alle mennesker kender til det at have negative følelser som angst, vrede, tristhed, skam og frustration. For en person med en sikker tilknytning, vil disse følelser kun sjældent overstige grænsen for, hvad han kan rumme. Det vil sige, at på trods af negative følelser, evner han fortsat at være opmærksom, planlægge og udføre arbejdsopgaver. Han er i stand til at rumme og justere sine følelsesmæssige reaktioner og kan berolige sig selv. Han kan få ro på kroppen og tankerne, og han kan give sig selv rum og ro til at forstå det, der sker. For en person med en personlighedsforstyrrelse vil negative følelser skabe utryghed og være forbundet med svær ulyst og ubehag. På grund af den grundlæggende utryghed vil hans evne til at rumme og justere sine følelser være forstyrret. Han vil derfor opleve, at han ikke kan berolige sig selv, og at han er ude af stand til at kontrollere påtrængende og måske uforståelige følelsesmæssige reaktioner. Han vil opleve en stærk trang til at dulme, bekæmpe eller komme væk fra disse følelser. Enten ved at undertrykke eller trække sig fra sine følelser, eller ved at forsøge at fjerne kilden til følelserne. Når evnen til at rumme og justere følelsesmæssige reaktioner er forstyrret eller underudviklet, betyder det, at personen dagligt kan opleve følelsesmæssige reaktioner, der overstiger grænsen for, hvad han er vant til at rumme. Han vil hurtigt føle sig stresset, have svært ved at bevare overblik og handle rationelt. Det nedsætter hans evne til at være opmærksom på andre ting f.eks. arbejdsopgaver, fastholde et mål og tilpasse sig en situation hensigtsmæssig. På grund af sin trang til at dulme eller fjerne ubehaget og utrygheden vil han reagere impulsivt, f.eks. med selvskade eller andre måder at komme væk fra ubehaget på. Der er risiko for, at det vil resultere i tomhed, meningsløshed og uvirkelighedsfølelse. 18

19 SELVSKADE Selvskade er et alvorligt symptom på forstyrret eller uudviklet evne til at rumme intense eller negative følelser. Det er især personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur (borderline), der forsøger at håndtere intense eller negative følelser ved fysisk at skade sin egen krop. Når selvskadende adfærd er symptom på personlighedsforstyrrelse, er der som regel tale om en hyppig og tilbagevende adfærd. Formålet er at dulme eller fjerne følelsesmæssige reaktioner, som man ikke oplever, man kan kommunikere på anden vis. Det vil typisk være i situationer, hvor man føler sig svigtet, forladt eller afvist. I situationen kan man opleve, at man ikke kan rumme eller justere sin følelsesmæssige reaktion. Man kan ikke finde ord til at fortælle andre om sine oplevelser, og man er heller ikke i stand til at berolige sig selv på en passende måde. Cutting Cutting (det vil sige at ridse sig med en skarp genstand, oftest på armene) er en mildere form for selvskade, som ikke nødvendigvis er et tegn på personlighedsforstyrrelse. Det er et fænomen, der også kan ses hos personer med en anden psykisk sygdom, fx depression. Det ses også hos nogle unge piger i teenagealderen i forbindelse med svære overgange eller kriser - uden at der er tale om tegn på personlighedsforstyrrelse. I stedet forsøger man at komme væk fra/bekæmpe følelsen ved at skære sig (oftest på arme eller i lårene), slå sig selv, hive hår af, brænde sig eller forsøge at kvæle sig selv. Der kan også være situationer, hvor man forsøger at få andre til at udøve skade på sig. Personlighedsforstyrrelser hos voksne Når jeg selvskader, kan jeg ikke se anden udvej. Jeg føler ikke, jeg kan være i mig selv, og det går lynhurtigt. Men bagefter hader jeg mig selv for det Mand, 27 år. 19

20 BEHANDLING Den primære behandling af personlighedsforstyrrelser er psykoterapi i forholdsvis lang tid (mindst et år). Derudover kan man også deltage i psykoedukation (undervisning i personlighedsforstyrrelser) og forsøge at dulme visse symptomer med medicin. Psykoterapi Psykoterapi kan enten foregå individuelt eller i gruppe. I nogle tilfælde kan man kombinere de to former for behandling. Medicin Man kan ikke behandle tilknytningsmønstre eller evne til at rumme følelser med medicin. Derfor findes der ingen specifik medicin mod personlighedsforstyrrelse. Nogle gange kan man dog forsøge at dulme visse symptomer. Fx kan man i nogle tilfælde forsøge sig med stemningsstabiliserende medicin til at dulme voldsomme følelsesudsving mellem vrede, tristhed, angst eller andre følelser. Behandlingen består af samtaler. Her har man fokus på at undersøge relationsmønstre, opfattelse af sociale situationer og bevidste og ubevidste opfattelser af sig selv og andre. Nogle får symptomer på angst eller depression. Her kan man i nogle tilfælde forsøge at behandle med antidepressiv medicin af typen SSRI, der kan bruges mod både depression og angst. Formålet med både den individuelle og gruppebehandlingen er at udvikle og styrke evnen til at kunne udholde og rumme svære følelser. Dermed kan man udvikle en oplevelse af større indre sikkerhed og tryghed. Jo mere dette lykkes, des mere robust bliver man overfor frustration og modgang, og des bedre relationer får man til andre. Psykoedukation Psykoedukation er en vigtig del af behandlingen. Psykoedukation er undervisning i, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse. Til psykoedukation gennemgår man, hvad baggrunden er for en personlighedsforstyrrelse, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, og hvad behandlingen går ud på. Hvis man oplever symptomer som tankemylder, søvnbesvær og uvirkelighedsfornemmelser kan man i nogle tilfælde have gavn af antipsykotisk medicin i meget små doser. Det vil ofte være sådan, at medicinen ikke har nogen eller kun en lille effekt på ens symptomer. Det hænger sammen med, at symptomerne udspringer af de underliggende personlighedsmønstre. Hvis man får angst eller depression, uafhængig af personlighedsforstyrrelsen, vil medicinen virke bedre på symptomerne. 20

21 GODE RÅD TIL DIG, DER HAR EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE Det bedste råd til dig, der har en personlighedsforstyrrelse, er at søge behandling. Når du er kommet i behandling, er det vigtigt at være tålmodig og stole på, at dine behandlere prøver at hjælpe dig. Du vil ikke mærke effekt lige med det samme, men vil først over længere tid opdage, at noget har forandret sig. Du må forvente, at de vanskeligheder, du har i forhold til andre, vil vise sig i din relation til din behandler eller i forhold til de andre gruppedeltagere. Det giver mulighed for mere direkte at udvikle din evne til at rumme svære følelser, end når du blot fortæller om oplevelser med andre. På sammen måde giver det også direkte mulighed for at undersøge, udvikle og forandre de opfattelser, du har af dig selv og andre. Deltag aktivt i din behandling. Et eller to år kan lyde som lang tid, men det tager også lang tid at ændre på indgroede va- ner og opfattelser. Jo mere aktiv du er i din behandling, dvs. jo mere du forsøger at undersøge oplevelser og mønstre og rumme svære følelser, desto hurtigere vil du kunne skabe udvikling og forandringer i din personlighed. Deltag i psykoedukation, hvis det udbydes. Det vil give dig bedre mulighed for at forstå, hvad det er for særlige mønstre du har, og hvad det kræver at forandre disse mønstre. Vær forsigtig med at søge information på nettet. Noget af det, du kan finde, er ganske udmærket, men der er også meget, der er forældet og direkte forkert. Undgå stoffer og alkohol, da det ofte forværrer dine symptomer. Prioriter din søvn. En god nattesøvn forebygger stress og giver mere overskud til at bruge dine kræfter på din behandling. Husk behandlingen er hjælp til selvhjælp. Personlighedsforstyrrelser hos voksne 21

22 GODE RÅD TIL PÅRØRENDE Opsøg viden om, hvad personlighedsforstyrrelse er. Deltag fx i psykoedukation, hvis det udbydes til pårørende, eller deltag i temaaftener hos PsykInfo Midt. Hvis den, der har en personlighedsforstyrrelse, reagerer på måder, der kan virke overdrevne eller voldsomme, så prøv om du kan lade være med at tage det personligt. Husk på, at disse reaktioner skyldes personlighedsforstyrrelsen. Husk dig selv. Det kan kræve mange ressourcer at være tæt på en person, der har en personlighedsforstyrrelse. Hvis du gennem længere tid skal støtte og hjælpe din pårørende, er det vigtigt, at du også tilgodeser dine egne behov og prøver at leve så normal en tilværelse som muligt. Du må acceptere, at du ikke altid har overskud til at yde hjælp. Der er Akut behov for hjælp? Kontakt: Den psykiatriske Rådgivningstelefon Lægevagten i Region Midt: ingen, der altid kan være nærværende, positiv og tilgængelig. Tag eventuelt kontakt til patient- og pårørendeforeninger, som fx SIND eller Bedre Psykiatri, der kan hjælpe med råd og støtte. I akutte situationer, fx hvis din pårørende er selvskadende eller har selvmordstanker, kan du tage kontakt til egen læge, psykiatrisk skadestue eller den psykiatriske rådgivningstelefon. 22

23 Tak til forfatter og faglig ansvarlig Ledende psykolog Rikke Bøye Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser Afdeling Q - Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser hos voksne Hvor kan du søge MERE INFORMATION psykinfomidt.dk Her kan du finde information om psykiske sygdomme og behandling. Du kan også finde en oversigt over PsykInfo Midts temaaftener. 23

24 Udgave Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere