Temaaften om personlighedsforstyrrelser

Transkript

1 Temaaften om personlighedsforstyrrelser Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov Hvad er en person? Hvornår bruger vi person i stedet for menneske? Vi fødes som mennesker ind i en relaion, hvor vi som udgangspunkt er helt hjælpeløse v Vi kan ikke overleve uden en omsorgsgiver v Vi kan ikke udvikle os som mennesker uden en omsorgsgiver Person er betegnelsen for v Et menneske i rela'on 'l et eller flere mennesker/personer Som person udvikler man sig gennem relaionen Il andre i en grundlæggende rytme: at trække sig og vende Ilbage Psykolog Rikke Bøye 2 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 1

2 Hvad er en personlighed? Personlighed er en betegnelse for en persons v Vanemæssige, dvs. automaiserede, måder at opleve, tænke, reagere, handle og udtrykke følelser på (i relaion Il den anden) v Vanemæssig, dvs. automaiseret, måde at opfate og forholde sig Il den anden/andre i forhold Il sig selv. v Vanemæssig, dvs. automaiseret, måde at opfate og forholde sig Il sig selv i forhold Il den anden/andre Psykolog Rikke Bøye 3 Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Personlighedsforstyrrelse er IKKE en sygdom! Personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i den vanemæssige måde at opleve, føle, tænke, reagere og handle og forholde sig Il sig selv i rela8on 8l den anden/andre personer Forstyrrelsen udspringer af og er udtryk for, når forholdet Il den anden/andre personer er præget af angst og frygt for sig selv i relaion Il den anden, og dermed præget af selv- forsvar og ego- centri. Personlighedsforstyrrelse er, når personen forsvinder i / domineres af personligheden Personlighedsforstyrrelse opstår/udvikles i barndommen/teenagealderen Personlighedsforstyrrelse griber forstyrrende ind i personens funkionelle liv (uddannelse, arbejde) og personlige liv (familie, kæreste, venner) - på tværs af relaioner og situaioner Psykolog Rikke Bøye 4 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 2

3 Normalitet og forstyrrelse/diagnose Diagnose/ personlighedsforstyrrelse Normalitet Patologi/ forstyrrelse Ingen symptomer/ problemer Mange symptomer/ problemer Psykolog Rikke Bøye 5 Er personlighedsforstyrrelse geneisk arveligt? v Gener/specifikke personlighedstræk har brug for et miljø, for at komme Il udtryk, men har i sig selv kun lille betydning Miljøet modificerer et træks niveau eller intensitet Psykolog Rikke Bøye 6 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 3

4 Er personlighedsforstyrrelse socialt arveligt? v Specifikke traumer og opvækstvilkår kan påvirke, men har kun lille betydning i sig selv. Psykolog Rikke Bøye 7 Specifikke opvækstvilkår/traumer, der kan øge risikoen? Forskning/undersøgelser peger fx. på: Fysiske, psykiske og seksuelle overgreb Tab og adskillelser fra omsorgspersoner KaoIske opvækstvilkår Psykiske lidelse/forstyrrelse hos omsorgspersoner MEN det er IKKE opvækstvilkårene/traumerne i sig selv, der er udgør risikoen, men snarere det psykiske FRAVÆR, de er udtryk for, kombineret med den BETYDNING, som personen skaber sig af traumet. Det er bruddet på den grundlæggende Illid Il den anden person/andre mennesker og den oplevelse og håndtering af usikkerhed dete afføder, der er den egentlige risikofaktor Psykolog Rikke Bøye 8 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 4

5 Er personlighedsforstyrrelse socialt eller geneisk arveligt? v Personlighedsforstyrrelse er IKKE direkte hverken socialt eller geneisk arveligt! v Personlighedsforstyrrelse opstår på baggrund af et KOMPLICERET SAMSPIL mellem medfødte personlighedstræk, opvækstvilkår og personlige (bevidste og ubevidste) måder at skabe mening og betydning og på den baggrund vælge at reagere. Psykolog Rikke Bøye 9 Personligheds- forstyrrelser og relaionen Il andre Anden Personlighedsforstyrrelse udspringer af og er udtryk for, når relaionen Il den anden/andre mennesker er præget af angst og frygt for egen sikkerhed i relaion Il den anden. Personens primære optagethed vil være egen sikkerhed, og formålet med personens adfærd vil være at skaffe sig sikkerhed gennem selv- forsvar. To grundlæggende forsvarsposiioner/strategier poler på koninuum: 1) flygte i relaionen: Ilpasse sig lydigt/underkaste sig og forsøge at formilde den anden blive den gode dater/kæreste/veninde.+ Skabe en fantasiverden = den virkelige verden. Konflikten foregår indeni personen ( Luderen ) 2) kæmpe i relaionen: forsøge at tvinge den anden Il at give det ønskede blive den rebelske dater, den rebelske kæreste/veninde, søge at få magt over og påvirke den anden. Det virkelige liv er det prakiske liv konflikten foregår i forhold Il den anden. ( Terroristen ) Den sikkerhed, personen evt. opnår, er alid kun gældende her og nu og skal vedligeholdes => personen kan ikke lære af erfaringen, fordi vedkommende ikke ser den anden, men ser sine indre forventninger. Psykolog Rikke Bøye 10 Selv Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 5

6 Personligheds- forstyrrelser og relaionen Il andre Selv Anden Vi arbejder i dag med en række forskellige personlighedsforstyrrelser De forskellige personlighedsforstyrrelser adskiller sig i den måde, relaionen Il andre er præget af angst og frygt De forskellige personlighedsforstyrrelser adskiller sig i den gennemgående strategi, som personen udvikler Il at forsvare/beskyte sig. Strategien/ forsvaret har alid Il formål at fly2e fokus bort fra og mindske angsten/skaffe sikkerhed. Hvis strategien virker, mærkes angsten og frygten ikke. Omkostningen er, at personen alid må være optaget af, om strategien virker, for at kunne være i en relaion med en anden Psykolog Rikke Bøye 11 Borderline - oplevelse af at eksistere i kra% af den anden Selv Anden Rela8onen Il andre er karakteriseret af angst for at blive forladt og frygt for egen sikkerhed, hvis den anden forlader mig. Længsel e%er nærhed/sammensmeltning, men samidig konstant usikker på den anden, hvis den anden har en anden mening eller behov eller ønsker, dvs. adskiller sig som en anden, der potenielt kan forlade og svigte. Oplevelse af selv som svingende og usikkert: jeg ved ikke, hvem jeg er. Strategi: 1) Flygte i relaionen: søge at læse den andens behov for at opnå tæt kontakt, 2) Kæmpe i relaionen: manipulere eller a%vinge den anden- og skubbe væk, når den anden ikke dækker mine behov eller hvis der opstår forskel og poteniel mulighed for svigt. 3) Skabe støj og afledning, hvis jeg kommer i nærheden af oplevelse af svigt og dermed angst for at ophøre med at eksistere. Psykolog Rikke Bøye 12 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 6

7 Borderline - Oplevelsen af at eksistere i kra% af den anden Impuls -handlinger Identitetsusikker Selvskade Ustabilt humør Konflikter Tomhed Vrede Trygle/ forlade Mikropsykose Angst for svigt/blive forladt Psykolog Rikke Bøye 13 forståelse Hvad går behandling af personlighedsforstyrrelser ud på? Den primære behandling er psykoterapeuisk behandling - gruppe og/eller individuel. Medikamentel behandling sekundær, kan dæmpe symptomer. Skabe rammer og muligheder for at facilitere aflæring af bevidste og ubevidste forstyrrede/forstyrrende oplevelsesmønstre (tænke-, og følemønstre), reakionsmønstre, forventningsmønstre i forhold Il andre Skabe rammer og muligheder for at facilitere læring af nye mønstre. Klinik for Personlighedsforstyrrelser: PsykoanalyIsk behandling gruppe og individuel. Psykolog Rikke Bøye 14 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 7

8 Det behandlingsmæssige paradoks! Nej jeg vil ud af kontakten med virkeligheden Psykolog Rikke Bøye 15 PsykoanalyIsk behandling: psykisk forandring Det er et paradoks, at vi både ønsker at blive raske/normale og hader at forandre os Der er både en side der vil forandring og ønsker at samarbejde med terapeuten/gruppen og en side der ønsker at sabotere processen Når vi skal forandre os, kræver det, at vi gør op med foresillinger om, hvordan Ingene er. Det vækker o%e frustraion og angst Besværet med at forandre sig ligger ikke så meget i verden udenfor os, som i vores eget følelsesliv. Vi har o%e en irraionel Ilknytning Il bestemte overbevisninger Så længe vi ønsker at Ingene skal være på anden måde end de er, kan vi ikke se Ingene som de er eller handle/forholde os Il dem, som de er Hvis vi vil opdage, hvordan verden/ingene virkelig er, må vi indsille os på en desillusioneringsproces = smertefuldt og vækker modløshed DeTe er ikke rart eller flaterende for vores selvværdsfølelse. Psykolog Rikke Bøye 16 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 8

9 Hvad er god/dårlig behandling? God behandling anerkender, at der er en side af personen, der hader forandring/er bange for forandring, og som forsøger at sabotere forandring, men understøter den side der ønsker forandring God terapi udfordrer og går i clinch med den side, der hader/er bange for forandring og som vil sabotere terapien Accepterer IKKE udeblivelser Accepterer IKKE verden er ond - perspekivet Accepterer IKKE, at det er verden der skal forandre sig og ikke personen selv. God behandling rummer smerte og angst og desillusionering God behandling insisterer på, at personen skal undersøge sine mønstre og følelser og bevæge sig derhen følelsesmæssigt, som han/hun plejer at undgå. Dårlig behandling understøter personen i at undgå smerte og angst God behandling insisterer på virkeligheden Hvordan oplever jeg mig selv og mine følelser og intenioner? Hvordan oplever andre mig og mine følelser og intenioner? Hvad er det, jeg føler mig sikker på, at jeg ikke kan holde Il? Psykolog Rikke Bøye 17 Værktøjet i psykoanalyisk behandling Værktøjet i psykoanalyisk behandling er ikke en forklaring på eller en bestemt strategi Il at løse et bestemt problem i betydningen komme af med problemet. Fx. problem med at føle sig overset, ignoreret og nedgjort i relaioner Værktøjet udvikles undervejs, ved at undersøge og forholde sig Il, hvad det er ved et givet problem, der gør det Il et problem og hvilken funkion det har: Fx. hvad er det der gør, at jeg oplever mig overset og nedgjort? Bidrager jeg selv Il at jeg får den oplevelse? Har jeg andre muligheder for at forstå det, der sker kan jeg gøre andet? Er der noget, jeg undgår at mærke/komme i kontakt med, når jeg oplever mig overset og nedgjort? Værktøjet udvikles i relaionen Il terapeuten/gruppen. Personen udspiller de samme problemsillinger i relaionen Il terapeuten/gruppen, fx føler sig overset og ignoreret osv. Værktøjet er den personligt udviklede evne Il at undersøge og forholde sig Il sig selv og andre. Formålet er IKKE, at personen overtager terapeutens/gruppens forståelse, men at personen hjælpes Il selv at skabe sin forståelse og dermed sit værktøj og sin evne Il at håndtere sit liv. Psykolog Rikke Bøye 18 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 9

10 Her og nu i relaionen Rytme: trække sig og vende 8lbage Selv Anden Det vigigste forandringsværktøj er her- og- nu i relaionen Il den anden/terapeuten/gruppen der hvor mønsteret gentager sig og man tør udfordre det og opleve der, der sker Lader sig påvirke af det, der sker Tillader sig at blive i følelserne uden at reagere Tør blive i konflikten den ydre og den indre Den vigigste forståelse er den følelsesmæssige forståelse, der sker i her- og- nu relaionen Psykolog Rikke Bøye 19 Selv- anden relaionen Rytme: trække sig og vende 8lbage Selv Anden De to grundlæggende forsvarsposiioner at underkaste sig eller at kæmpe - hvor gennemgribende de end er, er aldrig uforanderlige, De er IKKE medfødte karakterisika, men VANER, som er blevet lært. Hvad der er lært, kan aflæres! Rytmen holder ikke op. At trække sig og at vende Ilbage gentager sig i det uendelige og hver gang er der en mulighed for at lære noget nyt. Psykolog Rikke Bøye 20 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 10

11 Oplevelser og refleksion over oplevelser i rela8on med en anden er de to komponenter, som kan føre 8l udvikling af personligheden Jeg bliver ved med at gøre visse ting igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen. Psykolog Rikke Bøye 21 Tak for opmærksomheden! Psykolog Rikke Bøye 22 Rikke Bøye - rikke.boeye@ps.rm.dk 11