Uspiselig reklame Se side 5

Transkript

1 Joe Lukong: 17 af mine 21 søskende stammer Se side 12 Uspiselig reklame Se side 5 Fyns Amts Tale-Høreinstitut Se side 9 6 December årgang Ambassadøren i funktion Se side 15

2 UDTRYK udkommer 6 gange om året, som medlemsblad for Foreningen for Stammere i Danmark. UDTRYK ønsker at være et levende debatorgan og redigeres ud fra, hvad der formodes at have læsernes interesse. Navngivne indlæg repræsenterer derfor forfatterens holdning, men ikke nødvendigvis FSD s synspunkter. REDAKTION: Ansvarshavende: Steen Christensen Teknik: Susanne Hamilton INDLÆG SENDES TIL: Steen Christensen Næsbyhovedvej 3B, 3.sal, lej Odense N udtryk@fsd.dk Indlæg skal være læselige, og de må meget gerne være som diskette, eller maskinskrift. Skrift uden seriffer ( fødder ) som Arial eller Courier er bedst, så kan vi scanne teksten ind. På diskette eller er det bedst med Word- Perfect, MS Word eller Rich (.rtf)- formaterne. Tryk: Pan Tryk Skive ISSN: X FORSIDEFOTO: Græs/Amager Fælled. DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 15. januar Udtryk 6 December 2001 Hvem er FSD? FSD er en landsforening oprettet i 1971 og har, foruden stammende, også medlemmer blandt forældre, fagfolk og andre interesserede. FSD har følgende formål: - at udbrede kendskabet til stammen og stammeres vilkår, - at udøve en oplysende og rådgivende virksomhed med hensyn til stammens årsager, forebyggelse og behandling, - at støtte forskning med hensyn til stammen og stammebehandling, - at bidrage til sikring af behandlings og undervisningsmulighederne, - at varetage stammeres interesser på enhver måde. FSD er medlem af og repræsenteret i: Taleinstitutternes Brugerråd (TBR) v. Hermann Chistmann ( ) De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) v. Hermann Chistmann ( ) European League of Stuttering Associations (ELSA), v. Per F. Knudsen ( ) International Stuttering Association (ISA), v. Per F. Knudsen ( ) Bestyrelsen for Dansk Videnscenter for Stammen, v. Inge Peters-Lehm ( ) og Anders Johansen ( ) Herudover deltager vi i et uformaliseret nordisk samarbejde, hvor de fem nordiske lande på skift arrangerer stammeseminarer. Du melder dig ind i FSD ved at: Indbetale 70 kr. på giro eller ringe, skrive, faxe eller e til: Foreningen for Stammere i Danmark c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: fsd@fsd.dk Telefontider: Mandag, onsdag og fredag: Kl Tirsdag og torsdag: Kl Du kan også udfylde indmeldingsblanketten på Ved indmeldelse efter 1. august gælder medlemskabet også for det følgende år. Fra redaktøren År 2001 blev et forandringens år, såvel på det internationale plan som i Danmark - men også for FSD. På verdensplan gjorde terrorangrebet på USA og krigen i Afghanistan håbet om fred og forståelse til skamme. På det nationale plan fik vi et politisk systemskifte, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af. Forandringerne i FSD har heldigvis ikke haft hverken katastrofale eller fatale konsekvenser. I 2001 fik FSD ny formand, ny kasserer, ny webmaster og ny redaktør. Hermann Christmann har nu været formand i ca. trekvart år og har vist sine evner både som leder og administrator. Hans lange erfaring inden for foreningen og hans store kendskab til stammespørgsmål og ikke mindst hans nordjyske sindighed og underdrejede humor gør ham til en oplagt leder. Bedst som vi troede, at den afgåede formand, Henrik Jensen, havde til hensigt at hvile på laurbærrene efter ni år i formandsstolen, modtog han uden tøven posten som kasserer. Med et budget på over en halv million kroner har foreningen brug for en kasserer med overblik, ordenssans og ansvarsfølelse. Disse egenskaber har Henrik i rigt mål. At Henrik har påtaget sig opgaven som webmaster og nu sikrer, at foreningens hjemmeside løbende opdateres, fortæller en del om hans arbejdsomhed og offervilje. Indhold Tilbage er der den nye redaktør. Jeg overtog for et halvt år siden et godt og velredigeret blad. Jeg har nu redigeret tre numre. For mig har det været en stor og meget spændende udfordring. Jeg har måttet lære meget. Det har kostet blod, sved og tårer - og tid. Men det har først og fremmest været sjovt. Nu hvor jeg lægger den sidste hånd på dette nummer, glæder jeg mig allerede til at komme i gang med det næste. Jeg står i stor taknemmelighedsgæld til de mange læsere, der så rigeligt har forsynet mig med stof, til de af mine venner og bekendte der har måtte svare på alle mine desperate spørgsmål, til min kæreste som tålmodigt har fundet sig i mine frustrationer og været en skrap korrekturlæser, og til Susanne Hamilton Clausen - mine børns mor - som med stor professionalisme har forestået layouten. Jeg håber, at læserne har været tilfredse med resultatet. Jeg ønsker alle en god jul og et godt nytår. Steen Christensen Fra formanden... side 4 Uspiselig reklame... side 5 Hvad er vi til for?... side 7 Stammen for fuld udblæsning... side 8 Fyns Amts Tale-Høreinstitut... side 9 Mere nyt fra Cameroun... side 12 Ambassadør nyt... side 15 Foreningsliv... side 21 Lokalkalender... side 22 Landskalender... side 22 Redaktørens rim... side 24 Udtryk 6 December

3 Fra formanden Uspiselig reklame I begyndelsen af september bragte Kohberg Brød en række tv-reklamer, som er faldet en del af vore medlemmer for brystet. I det følgende bringes to af protestskrivelserne til Kohberg Brød. En halvrund fødselsdag Vi fejrer det ikke særskilt, men Foreningen for Stammere i Danmark havde 30-årsfødselsdag i begyndelsen af december i år. En kreds af initiativrige folk i Trekantsområdet satte sig i slutningen af 1971 sammen og stiftede det, der dengang efter svensk forbillede hed P-Club, Foreningen for Stammere i Danmark. Senere blev fornavnet slettet og foreningen hedder nu blot Foreningen for Stammere i Danmark. I Udtryk nr. 5, 2001 side 9 har Jørgen Olsen gengivet kredsens manifest, der taler sit tydelige sprog om dens medlemmers erfaringer med fagfolks og andres opfattelse af mennesker, der stammer. Så vidt jeg husker, blev manifestet også trykt i PLUS, den svenske forenings tidsskrift, der dengang tjente som fælles organ for stammeforeningerne i Norden. Stammen i medierne I dette nummer er der indlæg om stammen i reklamer. I bestyrelsen har vi besluttet en procedure for, hvordan vi fremover skal tackle fordomsfyldt omtale af stammen. Vi skal først og fremmest henvende os til den, der sender budskabet, for at få reklamen standset. Samtidig 4 Udtryk 6 December 2001 kontakter vi pressen for at udbrede vores synspunkter. I bestyrelsen vil vi derfor appellere til dig om at være opmærksom på fordomsfuld omtale og brug af stammen, og så hurtigt som muligt at rapportere videre til bestyrelsen, meget gerne med en videooptagelse af reklamen. Udgifterne får du refunderet. Hjælp til aktiviteter I dette nummer bringer redaktøren en efterlysning af forslag til aktiviteter. Vi har desuden haft den glæde, at en række medlemmer har tilbudt deres assistance til foreningens arbejde. Vi siger mange tak for denne interesse i og vilje til at arbejde for stammesagen. Vi vil bl.a. gerne vil have gode ideer og hjælp til aktiviteter i forbindelse med Danmarks EU-formandsskab i andet halvår af 2002, den Internationale Stammedag den 22. oktober og Det europæiske Handicapår Nogle personlige betragtninger Det forløbne trekvarte år som formand har været spændende for mig. Det er sjovt og spændende at være formand. Det, der har forbavset mig mest, er arbejdsbyrden. Der kommer bunker af papir ind gennem brevsprækken hver dag. Papir skal administreres, og jeg kunne sagtens bruge halvdelen af arbejdsdagen på at administrere foreningen, også selv om mange aktiviteter er delt ud til mennesker i og uden for bestyrelsen, og især til sekretariatet. Jeg prøver imidlertid også at være politiker, stammepolitiker, og holde administrationen på et minimum. Det lykkes bedre og bedre. Men jeg skal arbejde på det hele tiden var året, da Henrik fratrådte som formand, og vel vidende, at uden bestyrelsen, redaktøren, sekretæren, medlemmerne..., er formanden ilde stedt jeg er fuld af beundring over, at han i hele ni år har kunnet klare formandsjobbet, så meget mere som han i sin tid mildest talt kom hovedkulds ind i det, og så meget mere som aktivitetsniveauet i foreningen er mangedoblet i de ni år, han har været formand. Forældre til stammende børn har i denne periode bidraget med en hidtil uset dynamik, således at Foreningen for Stammere i dag står som foreningen (i bestemt form) for alle stammere i Danmark, såvel voksne som unge og børn. Hermann Christmann Marketingchef Bjarne Smedegaard skriver: Att. Salgsdirektør Jørgen Borup Pedersen Som marketingchef og tidligere bureaumand følger jeg med interesse de forskellige reklamer, der kører over skærmen. Deres reklame for Kohberg brød (vist lørdag aften) fik mig dog op af stolen, idet Kohberg bruger en person med et stammehandicap som stop-effekt - eller rettere sagt, Kohberg bruger denne persons handicap til at skabe et grin omkring det pågældende budskab. Min professionelle baggrund betyder, at jeg har stor forståelse for, at man i dagens mediebillede skal gribe til utraditionelle koncepter for at få sit budskab igennem. Jeg har dog på ingen måde forståelse for, at man skal slå plat på menneskers handicap for at få sit budskab igennem. Jeg vil som udgangspunkt gå ud fra, at det ikke er Kohbergs mening at skade den relativt store del af vores samfund, som er berørt at et stammehandicap Jeg vil opfordre Dem til at gennemtænke konsekvenserne ved Deres reklameindslag. Jeg er ikke så bekymret for den voksne del af befolkningen, der stammer. Denne gruppe har gennem mange år oplevet, at deres handicap kan føre til en udfordring i hverdagen. Nej, det jeg er bekymret for er, at Kohberg - med denne reklame - er med til at legalisere drillerier af stammere. Hvis børn (ikke-stammere) ser reklamen, vil de tænke, at den er sjov. Og hvis det bliver vist på TV, så er det jo ok at drille stammere. Her er det måske på sin plads at informere Kohberg om, at den ydre stammen, er den stammen, vi alle kan høre og se. Men der er også den indre stammen, hvilket er den angst, skam og skyld- og mindreværdsfølelse, som en stammer kan have. Kohbergs reklame er direkte medvirkende til, at mennesker med et stammehandicap ikke bliver hjulpet med deres indre stammen. Man kan så sidde tilbage og tænke, at mange reklamer i TV på en eller anden måde tager sit udgangspunkt i, at man laver grin med en speciel befolkningsgruppe. Tænk bare på den meget succesrige reklameserie for fisk - her tog man udgangspunkt i et jysk ægtepar, der tydeligvis stadigvæk var klædt i 70 er tøj. Jo ja, nogle vil måske også sige, at dette var stødende, men faktum er, at det ikke er et handicap at komme fra Jylland og gå i 70 er tøj (som senere skulle vise sig at komme på mode igen!!.). For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg ikke selv er stammer, men at min ældste søn har et stammehandicap. Min anke mod Deres reklame havde dog under alle omstændigheder (læs; hvis min søn ikke var stammer) været af samme karakter, idet jeg mener, at det er for billigt at slå plat på sine medmenneskers problemer. Hvis dette (læs; at slå plat på andres problemer) er udgangspunktet for diverse reklamekoncepter, så er mulighederne jo utallige. Jeg har sendt denne mail i kopi til bl.a. TV2 Reklame, idet jeg ved, at der er en juridisk person på TV2 Reklame, som kigger på indholdet af de reklamer, der bliver released for the public. Jeg afventer Deres tilbagemelding. Med venlig hilsen Marketingchef, cand.merc. Bjarne Smedegaard Udtryk 6 December

4 Jørgen Hald skriver: I vor lille familie ser vi frem til de sjove reklamer for Kohberg brød Den seneste reklame, hvor en ung mand kommer ind i forretningen for at lave et røveri, har imidlertid virket usmageligt på os, og især på vor dreng, der er 13 år og er handicappet, idet han stammer. Han finder, at reklamen gør grin med stammere. For personer uden kendskab til området kan nærværende henvendelse virke vildt overdrevet, men som forældre til en dreng, der stammer, kan jeg kun give min søn ret i synspunktet. Derfor, kære marketingafdeling eller hvem det nu måtte være - stop venligst denne reklame straks. Med venlig hilsen Jørgen Hald + familie Dorrit Jespersen fra Kohberg Brød svarer: Tak for Deres henvendelse. Vi kan oplyse, at omtalte reklamefilm ikke handler om en person der stammer, men om en røver der er tydelig nervøs. Det har på intet tidspunkt været hensigten at personen i filmen skulle forveksles med en person der stammer. Nødråb hørt Tank juu verri måtsh! Men illustrere en person, der er nervøs og beklemt over situationen, hvor personen reagerer sådan, som de fleste i samme situation ville gøre. De udarbejdede reklamefilm for Kohberg Brød bygger alle på en humor, hvor en eller flere personer konfronteres med Peter Schrøder og hans personale, og situationen derefter udvikler sig. Hos Kohberg Brød A/S har vi modtaget flere henvendelser om emnet, hvilket forbavser os. Men vi har dog valgt at tage konsekvensen og pr. omgående stoppe filmen. Senest onsdag den 19/9 er filmen skiftet ud med en anden reklamefilm. Vi håber, ovennævnte giver et fyldestgørende svar til Dem og Deres familie. Med venlig hilsen Kohberg Brød A/S Dorrit Jespersen Som det fremgår af svaret fra Kohberg Brød, har man taget kritikken til sig og valgt at stoppe reklamen. Her er altså et eksempel på, at det kan betale sig at klage. Hvis bladets læsere skulle komme under vejr med andre fordomsfulde holdninger til stammen, fremført i det offentlige rum, opfordres de til dels at protestere og dels at kontakte foreningen. Foreningen vil så bakke op og selv henvende sig til de formastelige. Under overskriften HELP efterlyste jeg, i sidste nummer af Udtryk, hjælp til oversættelse af engelske tekster. Ikke mindre end fem læsere har tilbudt deres hjælp. Det er noget der varmer en redaktørs hjerte. På baggrund af den store hjælpsomhed, og efter devisen: når man rækker fanden en lillefinger, tager han hele hånden, har jeg spurgt de pågældende læsere, om de ville have lyst til at gennemlæse nogle af de engelsksprogede stammetidsskrifter, foreningen modtager. Også på dette er der kommet flere positive tilbagemeldinger. Så fremover vil der nok komme flere indslag Fra den store verden. Steen Christensen Hvad er vi til for? Af Stig Laursen Tilbage i Udtryk nr. 2 i april har Henrik J & Carl E. P-L. et indlæg om, hvad de selv ønsker for FSD, og hvor de beder om respons på deres arbejde i foreningen. Jeg har lige siden og vel egentlig også tidligere haft lyst til at kommentere både det ene og det andet emne, der har været oppe her i spalterne. Blot har det været svært at samle flere meninger sammen til ét synspunkt, og jeg har også været bange for at blive opfattet som en gammel negativ gnavpot; - idet mange af ens meninger jo vil blive fremført som kritik af andres indsats. Men inspireret af den åbenbart uendelige debat om foreningens navn, som i nr. 5 førte til endnu to forslag fra Carl Erik, vil jeg nu, som et af foreningens mindre aktive medlemmer prøve at komme ud af busken. Åben for alle Først vil jeg sige, at jeg er fuld af respekt for alle de aktives indsats i foreningens arbejde, og specielt vil jeg understrege, at jeg mener, at foreningen skal være åben for ALLE, (vi kan simpelthen ikke undvære et eneste medlem). Dette sidste sagt fordi jeg mener, at den stadige debat om foreningens navn er et udtryk for en underliggende diskussion om, hvem foreningen er for. Jeg mener, at både Jørgens, Pers og specielt Carl E s forslag bærer præg af, at de er bange for at ikke-stammere skal føle sig uvelkomne. Men man skal ikke være sart på andres vegne, og - uden stammere ingen forening. Denne forening skal kæmpe stammernes sag (i Danmark (ikke kun danskes)), så den er for stammere. Det skal være her, en stammer kan henvende sig, som den stammer han/hun er og vide, at han er i et selskab, hvor der helt sikkert ikke er en eneste, der undrer sig over hans måde at tale på, hvor hun kan være helt sikker på, at der ikke er nogen, der tror hun er dum eller mentalt handicappet, og hvor han aldrig vil blive mødt med det mindste pres DEBAT (forhåbning) om, at det holder op. Det er det, den er - foreningen for stammere (i DK): Alle der er med på den, er velkomne. Hvis der behøves flere argumenter for at beholde navnet, bør man overveje: Hvor seriøst tages en forening, der ikke ved, hvad den selv vil hedde, og hvem den er til for? Stryk selvværdet Det svære spørgsmål er istedet, hvad foreningen skal tilbyde stammeren og hans eventuelle familie? Camilla L. og Dodo A. har tidligere i bladet diskuteret om stammere har brug for at acceptere sig selv eller om det er nok at acceptere sin stammen. Men ligegyldigt hvad, så ligger problemet med accept i stammerens lave selvværd, i skrækken for omgivelsernes reaktioner og i presset fra, hvad stammeren tror er omgivelsernes forventninger. Så gode opgaver for foreningen er at styrke de stammende medlemmers selvværd/selvsikkerhed og at arbejde på at bearbejde omgivelserne fx med forældrekurser og oplysningsvirksomhed. Og det gør man på mange måder også rigtig godt. Weekendtræf og højskolekurser for voksne, juniortræf og kanoture for unge, ambassadør-arrangementer og forældretræf på Samsø er gode eksempler på indholdsrige arrangementer. (NB. Personligt mener jeg ikke, at man bør tage børnene med på træffene, da det sætter dem og deres problemer i et fokus, som nok kræver kvalificeret pædagogisk bistand). Det, der måske mangler noget af, er at markere foreningen i samfundet. At gøre sig til en bølgebryder for medlemmerne. Det hjælper fx ikke den hæmmede stammer at se nogle succes-historier om stammere, der har lært at kontrollere sig selv fx på TV. Det, der er brug for, er i stedet at se nogen, der stammer og blokerer fuldstændig uhæmmet, men som samtidigt exponeres som tænksomme og velformulerede mennesker. I øvrigt - God jul til alle fra et stort set tilfreds medlem. 6 Udtryk 6 December 2001 Udtryk 6 December

5 Stammen for fuld udblæsning Udtryk har modtaget følgende artikel om et kursusforløb over tre weekender, afholdt af Tale-Høre-Syn, institut for kommunikation i Vestsjællands Amt i efteråret Af Trine Christensen, Kresten Toft, Vibeke Sørensen, Per Larsen og Mette Hanberg. Hvordan er det at være stammer? Hvad rører sig inden i en stammer? Det er nogle af de spørgsmål der bliver diskuteret, når seks stammere er på weekendkursus. Ønsket for alle stammere er at arbejde på at få mere kontrol over deres stammen, så den ikke skaber for meget angst. Arbejdet foregår i grupper. Der bliver udvekslet oplevelser og erfaringer med stammen. Det er utroligt givende, at høre om andres erfaringer, da man tit som stammer føler sig ret alene med sine oplevelser/følelser. Der kommer følelser på bordet, som kan gøre ondt, men det får en til at se realiteterne i øjnene. Derfor er det en god ide, at der er en psykolog med på kurset - udover talepædagogen. Kurset har løbet over tre weekender i de naturskønne omgivelser på Odsherreds Teaterskole i Nykøbing Sjælland. 8 Udtryk 6 December 2001 Godt igang Da vi mødtes første gang, blev der arbejdet med at finde ud af, hvad det er vi gør, når vi stammer, med alt hvad det indebærer af tricks, undgåelser, medbevægelser osv. Vi fik også talt en del om at bryde den onde cirkel. En stammer kommer ofte ind i en ond cirkel på grund af angsten for at stamme. Og jo mere man undgår, for ikke at komme til at stamme, jo større bliver angsten. Denne weekend dannede grundlag for, at vi kunne begynde at arbejde med vores stammen. Og det viste sig, da vi mødtes den anden weekend, at hovedparten af os var blevet mere bevidste om, hvad det er vi gør og tænker, når vi stammer. Den anden weekend fik vi overskredet nogle personlige grænser, idet vi lavede frivillig stammen, og lærte teknikken til selv at kontrollere stammen. Frivillig stammen løser op for den angst, der kan være forbundet med at stamme, da man nu giver sig selv lov til at stamme og man selv bestemmer, hvornår og hvordan man vil gøre det. Den tredje weekend blev brugt på, at samle op og fortsætte det arbejde vi var godt i gang med. Vi fik snakket om, hvilke redskaber der er nyttige at bruge, både rent stammeteknisk, men også i høj grad redskaber til brug i den indre dialog med sig selv. En livslang proces Vi er alle blevet mere klar over, hvad der rører sig inden i os, og hvordan stammen påvirker os og dem vi taler med. Angsten for at stamme er ikke længere så skræmmende for os. Det er mange års stammeadfærd, erfaringer og oplevelser, der bliver pillet ved på disse kurser. Det er hårdt arbejde og en lang proces, der bliver taget hul på og som må fortsættes efter kurset. Weekendkurserne er et sted, hvor man får arbejdet virkeligt intensivt med sin stammen. Det har stor betydning for det fremtidige arbejde med stammen - hvilket er en livslang proces. Fyns Amts Tale-Høreinstitut Af Steen Christensen Himlen er skyfri og solen stråler velsignet, da jeg på denne første novemberdag kører ind på Rytterkasernen i Odense. De smukke gamle rødstensbygninger tegner sig knivskarpt i det transparente efterårslys. Bygningerne ligger omkring en stor åben plads. Jeg kan næsten lugte hestepærer og høre ekkoet af hestehove fra svundne tiders eksercitser. I dag er Rytterkasernen en blanding af liberalt erhverv, forretninger og offentlig virksomhed. Rytterkasernen ligger i hjertet af Odense. Nabo til det moderne koncerthus, den gamle bydel, politistationen og Ryttergade (hvor byens lette kavaleri endnu trækker op - ikke i ens uniformer, men med blåfrosne knæ). Det er første gang jeg er inde i Rytterkasernen og første gang jeg besøger et taleinstitut. Jeg finder hurtigt indgangen til Fyns Amts Tale-Høreinstitut. I forkontoret bliver jeg modtaget af Birte Møller, som er afdelingsleder for stammelæse- og småbørnsafdelingen. To lange vinkelrette gange udgår fra forkontoret. Jeg bliver forbløffet, da Birte Møller fortæller mig at begge gangene med kontorer og møde- og undervisningslokaler tilhører Tale-Høreinstituttet. Det er langt fra min barndomserindring om et lille indelukket cerutstinkende kvistkammer på Amager, hvor en gammel kvinde lod mig gentage uendelige remser: du,du,du,du,du og vi,vi,vi,vi,vi,vi og ga.ga.ga.ga.ga Birte Møller, som er uddannet talepædagog og har virket som sådan dels ved Pædagogiskpsykologisk Rådgivning i Glamsbjerg dels på Rytterkasernen i Odense, hvor Fyns Amts Tale-Høreinstitut har til huse. Tale-høreinstituttet, viser mig rundt. Lokalerne er rummelige og lyse, og de mennesker vi møder hilser venligt. Efter rundvisningen sætter vi os ind på Birte Møllers kontor, hvor jeg bliver budt på en dejlig amtskommunal ostemad med tilhørende kaffe. Historie Tale-Høreinstituttet som sådan har eksisteret siden 1983, hvor Amtsrådet besluttede at foretage en administrativ sammenlægning af det daværende Høreinstitut og det daværende Institut for Talelidende. Det tidligere institut for Talelidende startede sin virksomhed på Fyn i 1962, som en afdeling oprettet af og under Statens Institut for Talelidende i Århus. Der blev ansat to nyuddannede talepædagoger og en deltidsansat kontorhjælp. Til at varetage undervisningen i distriktet havde man en række henvisningspædagoger - talepædagoger og læselærere ansat i folkeskolen, som i fritiden arbejdede for Instituttet. Hørecentralen i Odense startede i Ved særforsorgens udlægning fra staten til amterne i 1980 overtog amtet et helt nyt undervisningsområde - specialundervisningen. I 1983 blev de to institutioner sammenlagt administrativt. Men først i 1998 blev der mulighed for at komme under samme tag, - i lokalerne i Rytterkasernen. Organisation Tale-Høreinstituttet er en specialundervisningsinstitution under Fyns Amt, Kultur- og specialundervisningsafdelingen. Instituttets primære målgruppe er voksne i Fyns Amt med tale-, sprog-, læse-, og hørevanskeligheder. Der undervises dog også børn med tale- og sprogvanskeligheder. Udtryk 6 December

6 Tale-Høreinstituttet er årligt i kontakt med godt 7000 brugere. Heraf deltager ca i kortere- eller længerevarende undervisningsforløb. Af disse stammer ca. 200 ( i runde tal 150 børn og 50 voksne). Voksne kan selv henvende sig - uden henvisning fra læge eller andre - og anmode om undervisning. Børn skal henvises via kommunens PPR (Pædagogisk-psykologisk Rådgivning). Der er 52 ansatte ved Fyn Amts Tale-Høreinstitut. Indenfor stammeområdet er der seks talepædagoger (svarende til tre fuldtidsstillinger) og en psykolog, som bruges efter behov. Tale-Høreinstituttets budget, som dækker drift og materialer, er på ca. 1,5 mill.kr. Udover den daglige ledelse er der en bestyrelse med repræsentanter fra amt, kommuner, brugerorganisationer og medarbejderrepræsentanter. Undervisning af børn og unge, der stammer På Tale-høreinstituttet er der en lang tradition for at undervise skolebørn i grupper. De bliver henvist af den lokale talepædagog og får typisk et undervisningstilbud i en uge to gange årligt. I den periode får de intensiv stammeundervisning på taleinstituttet og går ikke i deres sædvanlige skole. Der er samarbejde med forældrene i form af forældremøder og konsultationer, og der foretages vejledning på skolen. De går ofte til undervisning gennem flere år. For førskolebørn har instituttet fra 1989 tilbudt stammeundervisning i grupper med fire elever og her deltager forældrene, gerne begge; men altid en af forældrene. Børnene bliver henvist af den lokale talepædagog, og der gives vejledning til børnehaven årige tilbydes enten intensiv gruppeundervisning eller et forløb med undervisning i gruppe gennem et halvt år, oftest flere forløb. Undervisning af voksne. der stammer Voksne der henvender sig til Tale-Høreintstituttet tilbydes en samtale og en undersøgelse. På baggrund af samtalen og undersøgelsen tilbydes et undervisningsforløb der kan bestå af dels individuel undervisning og undervisning i grupper. Den voksne, der stammer, kan også få tilbudt samtaler hos psykolog, hvis dette skønnes nødvendigt og gavnligt. Når den voksne har gennemført undervisningen, tilbydes vedkommende at deltage i en selvhjælps-gruppe. Selvhjælpsgrupperne holder til på instituttet og understøttes af dette. Målet med undervisningen er at sætte den, der stammer, i stand til at kommunikere bedre og at stamme så godt og så flydende som muligt. Undervisningen foregår efter non avoidance -princippet. Amtslige tilbud generelt Alle amter har undervisningstilbud til voksne med tale-sprog-læse- og hørevanskeligheder. Det er organiseret på forskellig vis i de forskellige amter. Nogle steder hedder det Kommunikationscentret, Center for specialundervisning eller Center for hjælpemidler og kommunikation. Det kan man få oplyst i amtet. Alle voksne kan henvende sig med anmodning om undervisning og rådgivning. Visitation til undervisning sker på grundlag af en samtale og undersøgelse. Børn med særlige tale- og sprogvanskeligheder visiteres gemmen den kommunale Pædagogisk-psykologiske Rådgivning (PPRkontorerne). Såvel undersøgelse som undervisning og rådgivning er gratis for brugerne. Vil du vide mere om Fyns Amts Tale-Høreinstitut, så kig på Den næste artikel i serien om organisationer, institutioner og foreninger i Danmark, der beskæftiger sig med stammen, omhandler den Pædagogiskpsykologiske Rådgivning (PPR). Den bringes i næste nummer. 10 Udtryk 6 December 2001 Udtryk 6 December

7 Mere nyt fra Cameroun FSD har modtaget følgende svarskrivelse fra Joe Lukong, koordinator for Camerouns stammeforening (SCAC): Kære formand Hermann FAKTA Mange anerkendende hilsner fra Cameroun. Tak for dit brev og de informationer du har skaffet os. Jeg var allerede blevet bange for at mit brev ikke kom til dig. Med dit svar er jeg nu forsikret om, at en dialog er blevet åbnet imellem os. En dialog til fordel for vores to søsterorganisationer. Jeg har besluttet at præsentere dig for nogle flere detaljer omkring mig selv og SCAC, så du kan have et klart billede af de personer, du har forbindelse med. Kortfattet historie om mig selv Jeg er en borger i republikken Cameroun, et land på det Areal: km. Indbyggertal: 14,4 mio. Andel af befolkningen, der bor i byerne: 46 %. Naturlig befolknings tilvækst: 2,8 %. Gennemsnitslevealder: Kvinder 56 år, mænd 55 år. Skolegang: Obligatorisk i seks eller syv år. Sprog: Fransk og engelsk er officielle sprog. Religion: Kristne 53 %, animister 25 %, muslimer 22 %. Hovedstad: Yaounde (1,2 mio. indb.). Gennemsnitstemperatur/døgn: 24º (jan.), 23º (juli). Gennemsnitsnedbør: Yaounde 1555 mm, Douala 4026 mm. Højeste bjerg: Mt. Cameroun (4070 m.) afrikanske kontinent. Jeg har stammet igennem hele mit liv. Jeg er 36 år og far til to børn. I min familie har det vist sig, at stamning er arveligt. I mit land er flerkoneri tilladt, og min far havde tre koner og i alt 21 børn. Af disse er 14 drenge og 7 er piger. 13 af drengene er stammere og 4 af pigerne er stammere. Det er derfor jeg tror, at stamning er arveligt i vores familie. Ingen af os har nogensinde modtaget nogen form for terapi i vores liv. Situationen for stammere her er meget speciel, for der er ingen terapeuter eller andre specialister eller foreninger som hjælper dem der stammer her i landet. Regeringen og de NGO er der eksisterer her har ingenting gjort for at forbedre vores situation. Begrebet stamning bliver ved at være uberørt her. Bevidst om dette har vi stammere og andre interesserede personer dannet Speak Clear Association of Cameroon, kendt som SCAC. Et resume om SCAC SCAC startede som en familiegruppe og var begrænset til mine familiemedlemmer. Andre stammere begyndte at interessere sig for vores aktiviteter og sluttede sig til os. En komite blev dannet, lavede vedtægter og en konstitution for foreningen. Senere opnåede vi en autorisation fra den sagkyndige regeringsafdeling til at eksistere som en ikke-regerings- og ikke-profitskabende forening med ret til at gennemføre aktiviteter over hele Cameroun og til at samarbejde med enhver udenlandsk eller international organisation eller individuel person for at fuldføre vores mål. SCAC bringer alle stammere sammen, forældre til mindreårige stammere, personer med relaterede talevanskeligheder og andre personer, som er interesserede i vores aktiviteter. For tiden er vores aktiviteter placeret i to byer og regioner i Cameroun. Vi har afdelinger i Douala og Kumbo. Vi har planer om at udvide vores aktiviteter over hele Cameroun. Foreningens anliggender er varetaget af en midlertidig seks mand stor komite med mig som koordinator. Vi arbejder på fuld kraft og på frivillig basis for at starte vores aktiviteter og informere offentligheden om stamning. SCAC holder møder to gange om måneden fra til Vores møder er om søndagen, en dag de fleste medlemmer har fri fra arbejdet på farmene eller fra deres andre beskæftigelser. Vi har ingen adgang til IT, og det gør vores arbejde med at få informationer meget svær. Jeg fik en adresse i en af telefonboderne her, hvor Modelfoto 12 Udtryk 6 December 2001 Udtryk 6 December

8 jeg har lov til at modtage og sende beskeder mod betaling. Jeg må ikke sidde og udforske de forskellige web-sites. SCAC medlemmers sociale, økonomiske og kulturelle liv Social: Gruppen består mest af landarbejdere og små købmænd, buyama sellam, som de bliver kaldt her. For at overleve dyrker kvinder og mænd afgrøder som cassava, bønner, bananer, kaffe, kakao og andre ting i lille skala. Vi bruger lokalt værktøj. Familierne har omkring 8-10 medlemmer, som er meget knyttet til hinanden og har en stærk fællesskabsfølelse. Uddannelse: Kun omkring halvdelen af foreningens voksne medlemmer kan læse og skrive og kun omkring 1 4 af dem har en grunduddannelse. Vores møder foregår på pidgin-engelsk, en form for hjælpeengelsk, som er den mest brugte kommunikationsform i gaderne her. Sanitære forhold: De fleste medlemmer har ikke adgang til rent vand, og de drikker fra ubehandlede vandløb eller andre steder med vand. Dette resulterer i hyppige sygdomme, fx tyfus, kolera, dysenteri og malaria. Fysiske træk: Det meste af regionen langs kystområdet er fyldt med skov og landskabet er fladt. Når man kommer længere ind i landet findes en total forandring både i topografi og vegetation. Det indre land har bjerge og bakker, græsland og næsten ingen træer. SCAC appel til dig SCAC, som stadig er en meget ung forening, der er fast besluttet på at forbedre forholdene for stammende personer, vil meget gerne drage fordele af oplevelser med personer som jer og fra store paraplyorganisationer som jeres. I den forbindelse åbner vi en dialog med jer for at undersøge mulighederne for at samarbejde med os til fordel for vores medlemmer her. Vi har meget at lære af jer og jeg håber, I også kan lære meget af os her. Vi er parat til at diskutere ethvert emne med jer, som I kan finde på Forslag til nyt navn til FSD Der er kommer følgende forslag, stillet af Jørgen Olsen, til nyt navn: Forslag 1: Dialog med stammeperspektiv. Forslag 2: Samtale med stammeperspektiv. omkring stamning. Vi vil også meget gerne have jer til at hjælpe os med at få kontakt til andre personer eller institutioner over-there, som kan være en hjælp for os. Sådan en hjælp kunne være moralsk, materiel, finansiel og andre ting, der kan gøre det muligt for os at udvide vores aktiviteter og bedre forholdene for vores medstammere. Vi har lige startet vores aktiviteter, og vi håber rigtigt meget på støtte fra jer. Skulle du have lyst til at få mere information om os, så kontakt os. Jeg kan kontaktes telefonisk og på lujotar@yahoo.com Vær sød at svare på brevet. Idet jeg håber på at høre fra jer, forbliver jeg jeres hengivne LUKONG Joseph TARDZENYUY fungerende koordinator SCAC. Oversættelse: Carl-Peter Hamilton Clausen Foldere Eksemplarer af folderen Stammer du?/ Vores barn stammer til uddeling kan fås på sekretariatet. Ambassadør nyt Af Jan Bang Andersen 14 Udtryk 6 December 2001 Udtryk 6 December FSD holdt i oktober 2000 et ambassadør-kursus, med henblik på at få synliggjort foreningen og ikke mindst en større oplysning og forståelse ud til bl.a. skoler og institutioner om stammen. Jeg vil gerne fortælle om en aften, hvor jeg som ambassadør var ude at holde et foredrag. Dette foredrag var ikke som de andre gange, hvor jeg var ude at fortælle om stammen. Denne gang skulle det nemlig foregå på den skole, hvor jeg selv havde gået i 10 år og hvor min datter, som også stammer, nu går i første klasse. Da Birgitte Møller, den lokale talepædagog, ringede og spurgte, om jeg ville med op på skolen og fortælle om stammen, faldt der en stor sten fra mit hjerte. Der var nok ikke andre steder, jeg hellere ville holde et foredrag. Dels for at give skolens lærere mere viden om det at stamme, men også med det håb, at min datter ikke skulle opleve de ting i skolen, som jeg selv havde oplevet. Så jeg sagde straks JA. Da dagen nærmede sig, begyndte en masse tanker at flyve gennem mit hoved. Hvor mange lærere var der mon tilbage fra min egen skoletid, og hvordan ville de reagere og hvordan ville jeg selv reagere, når jeg stod på den anden side af katederet. Alt dette gjorde mig en smule nervøs. På dagen for det store foredrag blev min nervøsitet dog afløst af glæde. Jeg kunne næsten ikke vente på at klokken skulle blive Alt var klart, helt ned til den mindste detalje. Nu skulle jeg vise dem at jeg, som for 17 år siden, da jeg forlod skolen og havde en hård stammen, nu kunne stå og holde foredrag om problemet. Da alle lærere og pædagoger, omkring 40 mennesker, kom ind i lokalet, var det som om deres blikke sagde Hvad laver han her?. Cirka halvdelen af lærerne var nemlig de samme, som jeg selv havde haft. Viceinspektøren kom hen til mig og bød velkommen og efter en kort snak udbrød han Du stammer da ikke, hvortil jeg kun svarede Jo. Jeg gik i gang med foredraget. Efter en kort præsentation af mig selv og FSD, gik jeg over til at fortælle om stammen. Der blev fortalt om BLOKERINGER, GEN- TAGELSER og FORLÆN- GELSER, om STAMMEAD- FÆRD, der blev fortalt om den YDRE ÅBNE STAM- MEN og om den INDRE SKJULTE STAMMEN. Alt dette blev serveret sammen med mine egne oplevelser som stammer og som far til et barn, der stammer. Efter ca. 40 min. blev der vist filmen ULVEN GRÆ- DER, en film der handler om børn, der stammer i skolealderen. Efter filmen snakkede vi om, hvordan de voksne kan hjælpe, så som at være en god talemodel, tale langsomt, holde øjenkontakt og lade være med at færdiggøre sætningen osv. Efter en del spørgsmål, afsluttede jeg med ordene Her på skolen er der procentvis 7-8 elever, der stammer, nu er det jeres opgave at finde dem. Jeg har i de tre uger, der er gået siden foredraget, fået mange reaktioner og det har kun været positive. Det varmer meget og giver mig energi til meget mere. Jeg skal bl.a. op på Hjørring Seminarium og holde foredrag for de lærerstuderende, så de kan være bedre klædtpå, når de møder de unge stammere.

9 FSD s hjemmeside opdateret Udtryk har fra Jeppe S. Larsen modtaget følgende indlæg: 16 Udtryk 6 December 2001 Fra midten af november har Henrik Jensen overtaget ansvaret for FSD s hjemmeside Det betyder, at siden indeholder aktuelle nyheder, baggrundsstof, aktivitetskalender og links til andre sider der omhandler stammen. Henrik Jensen opfordrer alle, der har relevant stof til hjemmesiden til at kontakte ham på adressen: h_jensen@post4.tele.dk Hvis du ligger inde med noget om stammen, som f.eks. et emne du ønsker at debattere eller et spørgsmål, du ønsker besvaret, skal du tage at klikke ind på Det kan være, du engang har haft en dårlig oplevelse med stammen, som du er trykket af, og du har ikke haft lyst til at fortælle nogen om den, så kan du på siden komme med historien i fuld anonymitet. Det vil måske hjælpe dig, idet du ikke længere føler, at du står alene med den. Det er også muligt at skrive sig på en liste, hvor du kan skrive om dig selv, og hvad du evt. ønsker at få hjælp til. Nogle kender måske løsningen på dit problem og skriver til dig. Siden er velbesøgt, og mange har allerede skrevet sig på den i håb om at skabe en kontakt med ligesindede. Nogle har også bidraget med indlæg, og det samme kan du gøre. Jeppe S. Larsen Stammens budskab Hvad gør stammen ved mig og hvad bruger jeg det til? Procesarbejde for personer der stammer. Har du prøvet at lege videnskabsmand i forhold til din stammen? Har du prøvet at stille spørgsmålstegn ved de ting du gør, når du stammer. Har du kigget objektivt på din stammens fysiske udtryk og er du blevet ved med at udforske svaret i mindste detalje? Hvis ikke, kan du få hjælp hertil på workshoppen Stammens Budskab. Procesarbejde er en terapeutisk arbejdsmåde. Den er udarbejdet af Arnold Mindell, som bl.a. har skrevet bogen Kroppens budskab. Det er en retning, hvor man arbejder meget helhedsorienteret med det udgangspunkt, at der til ethvert fysisk symptom, fx stammen, er en psykosomatisk dimension. Et vigtigt redskab er at forstærke symptomet, fx en blokering. Det er Mindells pointe, at man ved denne forstærkning kan nå ind til nye erkendelser eller blive mere bevidst om, hvilke følelser, der er forbundet med denne blokering. Det handler altså ikke så meget om selve Forslag til aktiviteter efterlyses Annonce symptomet, men mere om, hvad det gør ved dig og hvad du gør ved det. Workshoppen afholdes af Clare Hill, som er talepædagog og en erfaren procesarbejder. Clare Hill kommer fra og arbejder i Skotland og workshoppen foregår derfor på engelsk. Deltagerantallet vil være mellem personer. Medregnet her er to talepædagoger fra CSV (Centret for Specialundervisning for Voksne) med interesse i at integrere procesarbejde i stammeundervisningen. Workshoppen foregår d marts 2002 og afholdes på et endnu ikke fastlagt sted. Mere information følger senere. Er du interesseret i at deltage, eller har du spørgsmål til arrangementet, bedes du henvende dig til CSV på tlf. nr , og spørge efter talepædagogerne Anne Mainkvist eller Lise Reitz. Trine Andersen På bestyrelsesmødet den november var et af de vigtigste punkter på dagsordenen budgettet for Under diskussionen om næste års aktiviteter besluttede bestyrelsen at opfordre medlemmerne til at fremsætte forslag til initiativer og aktiviteter. Hvis nogle medlemmer har ideer til, hvordan vi synliggør foreningen, hvordan vi udbreder kendskabet til det at stamme i den brede offentlighed, eller hvordan vi øger vores viden om det at stamme, opfordres de derfor til at tage kontakt til formanden eller et af bestyrelsesmedlemmerne. Så vil bestyrelsen vurdere forslagene og søge at skaffe midlerne til at gennemføre dem. Bestyrelsen efterlyser ligeledes forslag til ekstraordinære aktiviteter i forbindelse med Danmarks formandskab for EU i sidste halvår af 2002, den internationale stammedag den 22. september 2002 og det europæiske handicapår Udtryk 6 December

10 Bøger om stammen hos børn Lennart Larsson: Stammer dit barn? En første information til forældre, med forslag til, hvad forældre kan gøre. 20 sider. 35 kroner TILBUD Køb begge bøger for 100 kroner FSD Forlag Tlf Fax Udtryk 6 December 2001 Lennart Larsson: Når dit barn stammer Uddyber og udvider oplysningerne i Stammer dit barn?. Bogen giver en grundig indføring i stammen og hvad forældrene kan gøre, når deres barn stammer. Talepædagogens arbejde er kort beskrevet, og der er henvisninger til litteratur, hvor forældre og andre kan fordybe sig. 63 sider. 86,25 kroner FSD s boghandel Bøger Hvornår holder det op? En mors oplevelser med sin dreng der stammer Pris: kr. 62,50 Lourdes Aguirrebengoa, 56 sider, FSD forlag, 1999, ISBN Stammen - Om stammens årsager og behandling Pris: kr. 99,00 Per Alm, 208 sider, Gyldendal, 1997, ISBN ,00 Når dit barn stammer, Lennart Larsson, 63 sider, Pris: kr. 86,25 Trannel forlag, 1996, ISBN Stam mindre - trin for trin, Pris: kr. 131,25/Medlemspris: kr. 106,25 Malcolm Fraser, 148 sider, FSD forlag, 1997, ISBN Stammen - en grundbog Anders Lundber, FSD Forlag, 2001 Pris kr. 375,00 Pjecer Stammer du? Lennart Larsson, 32 sider, FSD forlag, 1994 Pris: kr. 35,00 Stammer dit barn? Lennart Larsson, 20 sider, FSD forlag, 1995 Pris: kr. 35,00 Stammer din elev? Lennart Larsson, 32 sider, FSD forlag, 1996 Pris: kr. 35,00 Medlemspris eller ved køb af 10 stk. pjecer: kr. 28,75/Ved 40 stk.: kr. 25,00 Stammen og skole, Eigil Laulund, Tine Egebjerg og Pris: kr. 35,00 Per F. Knudsen, 33 sider, DaVS og FSD, 1997, ISBN At leve med stammen, Hermann Christmann og Pris: kr. 44,25 Per Fabæch Knudsen, 32 sider, DaVS, 1998, ISBN Når det lille barn stammer, Per Fabæch Knudsen og Hermann Christmann, 40 sider, Special-pædagogisk forlag, 1995 Pris: kr. 35,00/Ved 40 stk. kr. 31,25 Ovenstående priser er incl. moms, men excl. forsendelse (porto). Gebyr på 30 kr. for forsendelser til udlandet. Følgende to-sprogede pjecer kan bestilles hos FSD, men leveres gennem Dansk Videnscenter for Stammen (DaVS tillægger et ekspeditions-gebyr på 5 kr. pr. ordre): Vejledning for forældre til børn der stammer, P. F. Knudsen, E. Larsen og S. Michaelsen, Special-pædagogisk forlag 1995 Udgaver på: Urdu, tyrkisk og bosnisk-serbisk-kroatisk/dansk Pris: kr. 27,50 Stammer dit barn? L. Larsson, SSR forlag, 1993, arabisk udgave Pris: kr. 27,50 Video-bibliotek Følgende videobånd kan lånes imod et ekspeditionsgebyr på kr. 50,00 Vi stammer og hvá så (Om unge/voksne der stammer), FSD/DR Båndværkstedet. Talelyst og stammeangst (Om små børn der stammer, og deres forældre) v. bl.a. Per F. Knudsen Ulven græder (Billeder af børn der stammer) M. Høyen Andersen/J. Pedersen. Bestilling/reservation: Sekretariatet - lånetid: Én uge. Udtryk 6 December

11 T-shirt med FSDs logo FSD har fået fremstillet T-shirts i en god kvalitet med logo på brystet. Synliggør foreningen! Støt foreningen! Dette logo er trykt på brystet af den nye FSD-T-shirt Størrelse Hvid Lys-grå Rød Koboltblå 4-6 år 6-8 år 8-10 år år Annonce Foreningsliv Du kan hjælpe FSD ved at give en gave FSD er afhængig af tilskud fra offentlige midler og private fonde, og et vigtigt kriterium for mange tilskudsordninger er "Godkendelse i henhold til ligningslovens 8A". En forudsætning for denne godkendelse er at mindst 150 personer yder et bidrag hvert år. Desværre nåede vi ikke op på dette antal sidste år og har således ikke opnået en godkendelse. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt giver et bidrag i Det er ikke bidragets størrelse, men altså antallet af bidragydere der er afgørende. De gavegivere, der ønsker det, vil blive nævnt i Udtryk i forbindelse med årsregnskabet. Small Medium Large X-Large XX-Large XXX-Large Pris pr. stk: kr. 50, ,25 i forsendelsesomkostninger. Girokort vedlægges forsendelsen. Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf.: Sendes til: Karen Thorsen Odinsvej Sorø FSD post og flere medlemmer på samme adresse Nogle ønsker kun et brev/- blad tilsendt til hver adresse. Andre ønsker et brev/blad til hvert medlem. Og enkelte ønsker ikke, at det fremgår at posten kommer fra FSD. Da sekretariatet gerne vil yde den mest optimale løsning så billigt for FSD som muligt, anmodes de, som kun ønsker et eksemplar af Udtryk eller anden post pr. postadresse, at give besked til sekretariatet, hvis det ikke allerede er gjort. Hvis man skulle modtage flere end det eksemplar, man har bedt om, kan man jo give det til sin nabo eller det lokale bibliotek. Fundraising kontaktpersoner. Henrik N. Jensen Tlf: Fax: h_jensen@post4.tele.dk Hermann Christmann Tlf: Fax: fsd@fsd.dk Jan Bang Andersen Tlf/fax: bang-andersen@privat.dk Alle forslag til projekter skal videresendes til fundraisinggruppen. Og hvis der er medlemmer, der har nogle ideer til, hvordan der kan skaffes midler til foreningen, må de meget gerne ringe eller skrive til en ar de ovennævnte. FSD 20 Udtryk 6 December 2001 Udtryk 6 December

12 Landskalender Check landskalenderen på: Bestyrelsesmøde den 3. marts 2002 Generalforsamling den 20. april 2002 Nordisk Stammeseminar september 2002 Nordisk Stammeseminar afholdes den september i Bergen, Norge. Lokalkalender Køge/Vallø Lokalafdeling Kontaktpersoner Lillian og Søren Andersen Til: Århus Lokalafdeling Kontaktpersoner Polle Møller Sørensen Til: Vibeke Andersen Til: marts 2002 Aktivitetsweekend på Rønbjerg Feriecenter. 22 Udtryk 6 December 2001 Check lokalkalenderen på: Københavns Lokalafdeling Kontaktpersoner Lasse Bentsen Tlf: Trine Andersen Tlf: Tid og sted Vi mødes den første torsdag i hver måned kl i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, København. Program Vi skiftes til at planlægge mødernes indhold, som bl.a. kan være: - Debataften, sjov og ballade, løs snak, spilaften, foredrag og gæster udefra. Jelling/Egtved Lokalafdeling Kontaktperson Tove Pedersen Til: Bornholms Lokalafdeling Kontaktpersoner Gerda Nielsen Tlf: Bettina Pedersen Tlf: thimp@tdcadsl.dk Website: FSD s bestyrelse Formand Hermann Chistmann Bregnevej Hjørring Tlf: Fax: fsd@fsd.dk Bestyrelsesmedlemmer Peder Nielsen Lodskovvej Ferritslev Tlf/fax: Mobil: Jan Bang Andersen Tygelsgade Brønderslev Tlf/fax: Mobil: bang-andersen@privat.dk Næstformand Carl Erik Peters-Lehm Højvangen Munkebo Tlf: Fax: peterslehm@image.dk Kirsten Bilfeldt Lipkesgade 28, 4.th København Ø Tlf: kb@menighedsplejer.dk Vibeke Olsen Kirke Allé Rødby Tlf/fax: john.hald@wanadoo.dk Oversigt over de ansvarlige for FSD s aktivitetsområder Kasserer Henrik N. Jensen Tusborgvej Vodskov Tlf: Fax: h_jensen@post4.tele.dk Suppleanter Morten Bangsgaard Ryhaven 108A 8210 Århus V Tlf: morten.bangsgaard@ mail1.stofanet.dk FSD Forlag...Hermann Christmann Forældregruppe (lejre/infomøder)...carl Erik Peters-Lehm Handicappolitik...Hermann Christmann Internationalt arbejde...per F. Knudsen Medlemsmøder...Hermann Christmann PR og mediekontakt...hermann Christmann Udtryk...Steen Christensen Webside ( Christmann Forskning, udvikling og stammebehandling...kirsten Bilfeldt Fundraising...Henrik Jensen Annoncer i UDTRYK 1/1 side: 500 kr. 1/2 side: 350 kr. 1/4 side: 200 kr. Tekstannoncer eller elektronisk materiale i Quark eller PDF-format. Adresseændring! Er din adresse forkert? Er du flyttet? Så husk at give besked til sekretariatet tlf , fax , fsd@fsd.dk eller pr. brev. Telefontider: Mandag, onsdag og fredag: Kl Tirsdag og torsdag: Kl Udtryk 6 December

13 Postbesørget blad (ARC) (Redaktørens Rim) Jeg græmmer mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, jeg frygter julens komme. For mor og far skal altid ud, de tænker ej på julens bud men kun på fedt og flomme. Og far han kalder mor en mær der kysser alle og enhver, så snart hun drikker øller. Og så si r mor: åh hold da mund, jeg havde blot en hyggestund med ham den pæne Møller. Når de til julefrokost skal med sang og fest og julebal. må jeg i sengen ligge. De tænker ej på deres dreng, som ensomt ligger i sin seng men kun på mad og drikke. Men mor hun bli r allig vel sur, og ta r sig en gevaldig tur, så hele huset ryster. Hun kalder ham en gammel nar, der hele tiden går og ta r på andre kvinders bryster. Og Hanne som sku passe mig med Anders leger juleleg, så jeg må ligge vågen. For Anders er en julebuk - der lyder fnis og pigesuk fra mørket i alkoven. Og sådan bølger slagets gang, den kolde nat bli r mørk og lang før julefreden kommer. Men end lig falder alt til ro, jeg folder mine hænder to og glæder mig til sommer. Mens Anders rider skoleridt, på mor og far jeg tænker lidt her i mit mørke kammer. Men ensomheden er ej slem for tanken om de vender hjem, den virkelig mig skræmmer, For når de kommer hjem, jeg ved, at luften bliver ganske hed af sværgen og af banden. For mor hun fniser som en tøs, og far bli r mer og mere bøs, og siger sgu og fanden. Steen Christensen, Odense 24 Udtryk 6 December 2001