NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

Transkript

1 NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Aktuel økonomi ultimo marts 2017 Dato: 5. april Indledning Sagsbehandler: Jemo/lifp Vedlagt dette notat er følgende bilag: Gennemsnitlig kassebeholdning Faktisk daglig kassebeholdning og gennemsnitlig kassebeholdning Faktisk kassebeholdning og forventet faktisk kassebeholdning Løbende kassebeholdning Kassebeholdningen pr. dag i marts 2017 Kassebeholdningen ultimo måneden Aktuel økonomi baserer sig på budgetforliget for , resultatet af regnskab 2016, budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2017 samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 30. marts Endvidere er der indregnet virkningen af overførselssagerne vedr. drift, anlæg, lån mv. samt sagen vedr. korrektion af låneramme, som behandles på byrådsmødet 27. april. 2. Risikofaktorer Budgettet indeholder en række væsentlige risikofaktorer, som kan ændre budgettets forudsætninger såvel positivt som negativt. På baggrund af regnskab 2016 og udviklingen i budgetforudsætningerne, har forvaltningen nedenfor ajourført budgettets væsentligste risikofaktorer. Medfinansiering af sundhedsvæsnet/sygehuse: Medfinansieringsudgifterne til somatik/psykiatri er i 2017 skønnet ud fra forventet regnskab 2016 samt økonomiaftalen. Da niveauet for regionens månedsafregning erfaringsmæssigt er svingende, er skønnet dog behæftet med en væsentlig usikkerhed. Samtidig har Region Hovedstadens implementering af sundhedsplatformen i 2016 indflydelse på datakvaliteten vedr. regionens afregninger, hvilket giver en ekstra usikkerhed i såvel i forhold til regnskab 2016 som budget Sundhedsplatformen blev ibrugtaget ved Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016 og ved Rigshospitalet i november, og der er konstateret fejl og mangler i data vedr. disse hospitaler. Region Hovedstaden har i brev af 19. januar 2017 informeret kommunerne om, at det under de givne omstændigheder på nuværende tidspunkt er vanskeligt at estimere det niveau, der vil blive slutresultatet for kommunal medfinansiering i regnskab 2016 for den enkelte kommune. Regnskab 2016 viser en mindreudgift, men det er ikke muligt at skønne, hvor stor en del der kan henføres til manglende

2 afregning fra regionen. Mindreudgiften vil dog helt eller delvist indgå i en efterregulering fra regionen, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om der alene er tale om en tidsforskydning. Desuden er det vanskeligt at vurdere den forventede aktivitet i 2017, og derved om budgetforudsætningerne for 2017 har ændret sig siden budgetforslaget. I 2017 forventes Sundhedsplatformen implementeret på de Nordsjællandske hospitaler. Regnskab 2016 viser en mindreudgift på 4,5 mio. kr. ud over det tidligere forventede. Der må dog forventes en efterregulering fra regionen i 2017, men det er ikke muligt at skønne, hvor stor en del af mindreudgiften, der kan henføres til manglende afregning fra regionen. Det er derfor usikkert, om der alene er tale om en tidsforskydning. Samtidig indebærer dette en stor usikkerhed i forhold til budget Der skønnes en mindreudgift i 2017 på 1 mio. kr., men det er usikkert om der også vil være en mindreudgift i 2018 og frem. Finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet: Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet, som trådte i kraft 1. januar 2016, indebærer en fortsat usikkerhed. Refusionssatsen er afhængig af varigheden af ledighedsperioden, og budgetlægningen udfordres af kommunens adgang til data, som er præget af stor forsinkelse. Det indebærer, at budgetlægningen ikke kan baseres på aktuelle data. På nuværende tidspunkt er der ikke ny viden i forhold til budgetforliget. Den seneste statistik fra november 2016 viser et mindre fald i ledighed, hvilket er i overensstemmelse med budgetforudsætningerne. Når de sidste data vedr. varighed 2016 modtages, og regnskabsresultat 2016 kendes, kan risikofaktorerne dog ændre sig. Udgifter til beskæftigelsesområdet er behæftet med stor usikkerhed, hvilket kan påvirke finansieringsbehovet såvel positivt som negativt. De seneste ledighedstal indikerer, at budgetforudsætningerne i 2017 er uændrede. Den demografiske udvikling: Kapacitetsbehovet på serviceområderne er afhængig af den faktiske demografiske udvikling. Boligudbygning giver en forventning om et stigende antal børn, og samtidig forventes stigende udgifter som følge af et stigende antal ældre. Indtægter fra skatter og tilskud er i 2017 omfattet af statsgarantien, mens indtægterne i de kommende år vil afhænge af den faktiske befolkningsudvikling og økonomiaftalen. Den seneste budgetopfølgning indikerer, at udgiftsstigningen på ældreområdet er lavere end budgetteret grundet rehabilitering og sund aldring. Antallet af visiterede timer til hjemmeboende borgere følger kommunens kvalitetsstandard. Niveauet for visiterede timer ligger aktuelt under det demografifremskrevne niveau. Endelig er der på nuværende tidspunkt oprettet flere pladser i daginstitutionerne end budgetteret, og det er usikkert, om der kan nedlægges pladser i løbet af året. Pasningsbehovet vedr. kommunens dagtilbud er højere end forventet, hvilket indebærer en merudgift i 2017 på ca. 2 4 mio. kr. Samtidig er det aktuelle niveau for visiterede hjemmeplejetimer svarer aktuelt til det forventede. Erfaringsmæssigt kan udviklingen i antal visiterede timer variere betydeligt, og er derfor forbundet med stor usikkerhed. Side 2

3 Finansieringstilskud: Finansieringstilskuddet er ifølge økonomiaftalen alene gældende i 2017, men har alligevel indgået i økonomiaftalen de seneste 5 år. I budgetforlig er der i budgetoverslagsårene forudsat, at 50 pct. Af finansieringstilskuddet vil blive videreført til kommunerne i de årlige økonomiaftaler mellem KL og Regeringen. Der er ikke ny viden i forhold til budgetforudsætningerne i budgetforliget. Hvis finansieringstilskuddet ikke videreføres, vil finansieringsbehovet stige med ca. 3,2 mio. kr. fra 2017, og hvis finansieringstilskuddet videreføres fuldt ud, vil finansieringsbehovet falde med ca. 3,2 mio. kr. Flygtninge: Udgiften til flygtninge påvirkes både af antallet af og sammensætningen af flygtninge, af kommunens integrationsindsats og af mulighederne for at få flygtninge i arbejde. Budgettet forudsætter, at andelen af flygtninge i beskæftigelse øges, jf. strategi for modtagelse og integration af flygtninge. Det er dog usikkert, hvorvidt denne målsætning kan opnås. Samtidig er der usikkerhed om den faktiske udvikling i flygtningekvoten , herunder også antallet af familiesammenførte. Der er ikke ny viden i forhold til budgetforudsætningerne i budgetforliget. Den kvartalsvise opfølgning på de af byrådet godkendte indikatorer forelægges første gang for Økonomiudvalget i april Hvis målet om 33 pct. flygtninge i ordinær beskæftigelse ikke opnås, men resultatet for kommunen bliver på samme niveau som hidtil (ca. 15 pct.) er det forvaltningens skøn, at dette vil betyde en merudgift på 1,2 mio. kr. i 2017, 3,2 mio. kr. i 2018, 4,7 mio. kr. i 2019 og 5,8 mio. kr. i Såfremt en højere procentandel flygtninge kommer i ordinær beskæftigelse, f.eks. ca. 50 pct., skønnes en mindreudgift på 1,2 mio. kr og henholdsvis 3,2 mio. kr., 4,7 mio. kr. og 5,8 mio. kr. i årene Udgifter på det specialiserede socialområde: På det seneste har kommunerne oplevet en udgiftsvækst på det specialiserede socialområde primært som følge af et stigende antal borgere i målgruppen. Kommunen har ligeledes oplevet en udgiftsvækst, og forventer fortsat stigende udgifter på voksenhandicapområdet, hvilket ser indarbejdet i budgettet. Der er ikke ny viden i forhold til budgetforudsætningerne i budgetforliget. Der er fortsat usikkerhed om den faktiske udvikling i antal borgere i målgruppen, hvilket kan påvirke finansieringsbehovet såvel positivt som negativt. Privatskole: Dags dato er der indskrevet 33 børn i til 0. klasse til Allerød Privatskole. Skolernes budget reguleres i henhold til antal børn i marts måned, størrelsen af denne regulering er endnu ikke beregnet. Kommunens udgift til privatskole i 2018 afhænger af antal indskrevne børn i september Der er usikkerhed om, hvor mange børn, der starter i privatskole efter sommerferien, og hvordan dette påvirker finansieringsbehovet. Inddrivelse af ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav: Inddrivelse af ejendomsskat og andre fortrinsberettigede krav er pr. 1. februar 2017 overgået fra SKAT til kommunen, jf. byrådets beslutning den 26. januar Dags date er der en restancen vedr. 2. rate 2015 på 27 ejendomme med en samlet restance på 0,9 Side 3

4 mio. kr., hvor fortrinsretten springer 1. juli Der forventes en merindtægt i 2017 på ca. 0,9 mio. kr., som indarbejdes i det første forventede regnskab. Der forventes en merindtægt i 2017 vedr. ejendomsskatter på 0,9 mio. kr. Udligning: Regeringen har samtidig nedsat et embedsmandsudvalg, som har til formål at evaluere udligningssystemet. Evalueringen forventes at være afsluttet ved udgangen af året, hvorefter der bliver taget stilling til en forenkling af systemet for udligning. Allerød kommune bidrager i 2017 med 290,7 mio. kr. til udligningssystemet, og kommunen kan både tabe og vinde ved en omlægning af udligningssystemet. Derfor må vi anse hele udligningsspørgsmålet som en betydelig risikofaktor for kommunens økonomi de kommende år. Det er store penge vi taler om, for allerede i dag betaler Allerød Kommune 290,7 mio. kr. til udligningen. Der er usikkerhed hvad kommunen fremadrettes skal bidrage med til udligningsordningen, hvilket kan påvirker finansieringsbehovet både negativt og positivt. Solcelleanlæg: Der er opsat solcelleanlæg på flere af kommunens bygninger. Der er konstateret tekniske fejl og mangler ved flere af disse anlæg, som indebærer en risiko for økonomisk tab. Omfanget af skaderne er ved at blive kortlagt, herunder om entreprenøren kan gøres ansvarlig for skaderne. Der er risiko for merudgifter til rådgivning, udbedring af skaderne samt driftstab. Der er konstateret tekniske fejl vedr. solcelleanlæg, men det er endnu ikke muligt at opgøre de eventuelle økonomiske konsekvenser. 3. Den faktiske likvide beholdning Nedenfor fremgår den faktiske kassebeholdning ultimo 2016 samt den forventede faktiske ultimo kassebeholdning for årene : ultimo ,9 ultimo ,7 ultimo ,7 ultimo ,0 ultimo ,6 Ultimo 2016 udgjorde den faktiske kassebeholdning 19,9 mio. kr. Pr. 31. marts 2017 udgjorde den faktiske likvide beholdning 95,6 mio. kr., hvilket er et fald på 3,0 mio. kr. i forhold til ultimo februar Prognosen viser en forventet positiv faktisk likvid beholdning ultimo 2020 på 40,6 mio. kr., idet der samlet set i perioden fra ultimo 2016 til ultimo 2020 forventes en stigning på 20,7 mio. kr., hvilket primært skyldes de budgetterede overskud i 2019 og De seneste 12 måneder ses en stigning i den faktiske kassebeholdning på 41,3 mio. kr. Side 4

5 4. Den gennemsnitlige kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning udgjorde pr. 31. marts ,6 mio. kr. Det er en stigning på 3,3 mio. kr. siden ultimo februar Nedenfor ses den gennemsnitlige kassebeholdning i mio. kr. ultimo hver måned de seneste 12 måneder: Nedenstående oversigt viser, at den gennemsnitlige kassebeholdning ultimo måneden er faldet med 9,4 mio. kr. de seneste 12 måneder. Faldet kan bl.a. tilskrives at en del indtægter i regnskab 2016 først er tilgået kassebeholdningen omkring årsskiftet. mar ,0 apr ,8 maj ,9 jun ,9 jul ,9 aug ,2 sep ,9 okt ,3 nov ,5 dec ,6 jan ,0 feb ,3 mar ,6 I vedlagte bilag vises udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning for perioden 1. januar 2012 frem til 31. marts 2017 (den optrukne blå linje). Den røde optrukne linje viser den i det vedtagne budget forudsatte udvikling i kassebeholdningen. Denne prognose er udarbejdet i september 2016 på baggrund af forventet regnskab udarbejdet i juni 2015 samt budgetforliget I samme bilag vises den aktuelle forventede udvikling i den gennemsnitlige kassebeholdning (den stiplede blå linje). Prognosen baserer sig på budgetforliget for , resultatet af regnskab 2016, budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2017 samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 23. februar Derudover er der foretaget et skøn for overførsel og forbrug af uforbrugte drifts, anlægs og lånebevillinger i 2017 og Prognosen baserer sig på budgetforliget for , resultatet af regnskab 2016, budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2017 samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 30. marts Endvidere er der indregnet virkningen af overførselssagerne vedr. drift, anlæg, lån mv. samt sagen vedr. korrektion af låneramme, som behandles på byrådsmødet 27. april. Side 5

6 5. Ændringer i forhold til budgetforliget og sidste måneds kassebeholdning Hvis der ses på den gennemsnitlige kassebeholdning primo 2021 i forhold til forventningen fra budgetforliget , ses en forbedring af den forventede gennemsnitlige kassebeholdning (den stiplede blå linje) på ca. 31 mio. kr., som vel at mærke ikke skyldes tidsforskydninger. Det skyldes følgende forhold: Indberetning af budget i økonomisystemet giver en samlet nettoforbedring på 0,9 mio. kr. i , som følge af korrekt pris og lønfremskrivning i disse år. Bevillingsændringer fra oktober til marts 2017 på 5,2 mio. kr. i merudgift: o Udgiftsbevilling på 0,4 mio. kr. til nedrivning af Søageren 14 (byrådsmøde oktober 2016) o Udgiftsbevilling på 0,25 mio. kr. til nedrivning af kongevejen 9 (byrådsmøde december 2016) o Mindreudgift til forligsaftale på 12,6 mio. kr. (byrådsmødet januar 2017) o Udgiftsbevilling på 19,0 mio. kr. til skolerne og udvikling af læringsmiljøer samt indtægtsbevilling på 1,8 mio. kr. ifm. sag om branden på Solvænget (byrådsmødet 30. marts 2017) Regnskabsresultatet 2016 gav en samlet forbedring på 30,5 mio. kr. sammenlignet med budgetforliget: Budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2017 giver en forventet merudgift på 3,1 mio. kr. i På baggrund af et meget lavt forbrug af serviceudgifter i 2016 forventer Økonomi dog, at der vil komme et mindreforbrug i 2017 på 15 mio. kr. Samtidig forventes et større overførselsbeløb af serviceudgifter til 2017 at give et større forbrug af de overførte midler i 2017 på 10,0 mio. kr. Budgetopfølgningen pr. ultimo februar giver en yderligere forventet mindreudgift til drift på 4,3 mio. kr. samt en samlet merindtægt fra dækningsafgift i på 7,0 mio. kr. som følge af fejl fra skat/kmd på budgetlægningstidspunktet (effekten pr. januar 2021 er 6,3 mio. kr.) Sag vedr. korrektion af låneramme, som behandles på byrådsmødet 27. april giver en samt mindreindtægt i fra låneoptagelse på 2,4 mio. kr. (effekten pr. januar 2021 er 7,8 mio. kr.) 6. Indregning af salgsindtægter og anlægsudgifter i kassebeholdningen Af budgetforliget fremgår en kolonne med anlægsprojekter betinget af salgsindtægter. Nedenfor vises en oversigt over bevillinger til anlægsudgifter samt anlægsindtægter bevilget efter budgetvedtagelsen. Side 6

7 Engangsindtægter og udgifter (anlæg) bevilget efter budgetforliget 26. september 2016 Netto bevilling (hele kr.) Salgsindtægter (fratrukket evt. tilhørende udgiftsbevillinger) 0 Anlægsbevillinger (udgifter ikke overførselsbeløb) Nedrivning af Søageren Nedrivning af Kongevejen Forligsaftale med Dong (reguleres med overførselssag) Udvikling af læringsmiljøer skolerne Retssag efter brand på Solvænget I alt Nettoeffekt i gennemsnitliglig kassebeholdning af ovenstående bevilgede engangsindtægter og udgifter Forudsætninger for prognosen for den gennemsnitlige kassebeholdning Prognosen baserer sig på budgetforliget for , resultatet af regnskab 2016, budgetopfølgningen pr. ultimo februar 2017 samt tillægsbevillinger til og med byrådsmødet 30. marts Endvidere er der indregnet virkningen af overførselssagerne vedr. drift, anlæg, lån mv. samt sagen vedr. korrektion af låneramme, som behandles på byrådsmødet 27. april. I øvrigt er der følgende forudsætninger Anlægsprojekter afsat i investeringsoversigten i er forudsat at falde jævnt hen over året. Udgifter og indtægter forventes derudover at falde som følger; o Indtægter vedr. 12 dels afregningen fra staten (personskatter, tilskud/udligning mv.) falder primo måneden o Udgifter til lønninger udbetales ultimo måneden o Indtægter vedr. ejendomsskatter og renovation falder i januar og juli o Alle øvrige udgifter og indtægter forventes at falde med 1/365 hver dag. Ændringen af likvide aktiver forventes i prognosen at udgøre o 2017: Formindskelse af kassebeholdningen på 6,2 mio. kr. o 2018: Formindskelse af kassebeholdningen på 45,4 mio. kr. o 2019: Forøgelse af kassebeholdningen på 27,7 mio. kr. o 2020: Forøgelse af kassebeholdningen på 44,6 mio. kr. I årene forventes et forbrug af kassebeholdningen, som er anderledes end det budgetterede. Det skyldes bl.a., at der et skøn for forbrug af overførselsbeløb på drift, anlæg og låneoptagelse til anlæg. Derudover er der foretaget ændringer afledt af virkningen af sagen vedr. korrektion af lånerammen, som behandles på byrådsmødet 27. april Side 7

8 Gennemsnitskassebeholdning Faktisk gennemsnitskassebeholdning IM's anbefaling minimum = 3% af driftsudgifter Byrådets langsigtede mål Forventet kassebeholdning Vedtaget budget

9 Forventet faktisk kassebeholdning Faktiske kassebeholdning

10 , , , , , ,00 0, , ,00 Faktisk daglig kassebeholdning Forventet daglig kassebeholdning Gennemsnitskassebeholdningen Forventet gennemsnit

11 Løbende kassebeholdning /01 1/02 1/03 1/04 1/05 1/06 1/07 1/08 1/09 1/10 1/11 1/12

12 Kassebeholdningen pr. dag i marts

13 Titel 120,0 Kassebeholdningen ultimo måned 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec ,2 81,7 54,3 45,1 9,0 11,4 66,5 49,8 57,6 51,1 23,3 19, ,8 98,6 95,6