RELATIONEL SAMSKABELSE OG RELATIONEL VELFÆRD

Transkript

1 KOGNITION & PÆDAGOGIK RELATIONEL SAMSKABELSE OG RELATIONEL VELFÆRD En værdibaseret tilgang til social trivsel Af Janet Boguslaw og Jody Hoffer Gittell Artiklen er oversat af Christoffer Østergaard. Indledning Traditionel velfærd bygger på en mangelbaseret tilgang, hvilket resulterer i indgreb, der er bygget op omkring borgerens mangler. Det er med til at forme borgerens identitet negativt, fordi fokus er rettet mod de individuelle mangler frem for på de strukturelle og organisatoriske årsager til problemets opståen og håndtering. Relationel velfærd, der er et koncept udviklet af Hilary Cottam (2011), er en værdibaseret tilgang, hvor man bygger videre på borgerens styrker og sikrer adgang til de ressourcer, der skal til for at skabe forandring (Shapiro, 2004). Velfærd, i denne forståelse, er en tilstand, der opstår i individets relation til miljøet, og derfor er velfærden for individer, grupper og samfundet afhængig af omgivelsernes positive engagement, det relationelle samspil og adgang til de ressourcer, der kan udnyttes til at opnå velfærden eller trivslen. I denne artikel vil vi gøre rede for relationel velfærd som en værdibaseret tilgang til social trivsel. Hernæst vil vi præsentere relationel samskabelse som en central drivkraft for relationel velfærd. Vi vil beskrive den relationelle koordinering og underbygge teorien om relationel samskabelse, forklare, hvordan konceptet fungerer i praksis, og pege på, hvordan den relationelle samskabelse kan præge velfærdspolitikken. Fra traditionel velfærd til relationel velfærd gennem værdiopbygning I stedet for at fokusere på mangler lægger den værdibaserede tilgang sig op ad Sens (1990) forståelse, der flytter fokus væk fra tabet af det gode liv og hen på et udviklingsfokus. Denne tilgang fokuserer på individers muligheder for at skabe den type tilværelse, som de ønsker at opnå på baggrund af deres egen situation og kultur. Derfor er behovet; at give dem de rette muligheder for at udvide deres formåen inden for rammerne af deres egne værdier. Adgang, valgfrihed, selvstændighed og handlekraft er vigtige 20 Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 20 24/05/

2 Relationel samskabelse og relationel velfærd elementer, der skal integreres i de sociale ydelser. Værdierne hvad enten de er økonomiske, sociale, kulturelle eller miljørelaterede udgør det lager af ressourcer, som individerne kan trække på, når behovet opstår, og kan bruges til at øge trivslen frem for blot at nøjes med en rimelig levestandard. De værdier, som individer disponerer over og opbygger, fungerer desuden som indtægtskilde. Dermed er opbygningen af værdier et ressourcelager og den forebyggende tilgang, der skal til for at forhindre fattigdom og sikre trivsel (Sherraden, 1991). Den værdibaserede model tilføjer desuden et vigtigt element til spørgsmålet om trivsel i form af en strukturel analyse. Modellen forudsætter, at individer disponerer over en bred vifte af færdigheder, styrker og ressourcer, som de kan trække på ved enhver given lejlighed. Men det sker kun sjældent, at disse værdier identificeres, anerkendes eller legitimeres. De ressourcer, som individerne disponerer over, udnyttes sjældent på grund af strukturelle barrierer. Men når ressourcerne anerkendes, kan de udnyttes til at sikre velstand og sikkerhed. Derfor er det et afgørende mål i den værdibaserede tilgang at skabe de strukturer og de muligheder, der kan hjælpe individerne med at udnytte deres ressourcer, frem for at opstille barrierer, der er skabt ud fra en antagelse om, at individets færdigheder, ressourcer og motivation ikke eksisterer. Gennem et fokus på værdierne vil individer blive tilskyndet til at lægge fremtidsplaner, fordi planlægning bliver mulig. En orientering mod fremtiden er et resultat af den todelte proces først at opbygge værdierne og derefter at kunne disponere over værdierne. Dette bidrager til at skabe større selvtillid og giver udsigt til at opnå nye resultater. Det vil så yderligere styrke individets tro på egne evner og føre til øvrige holdnings- og adfærdsændringer, der skaber bedre betingelser for yderligere opbygning af værdier (Shobe & Page-Adams, 2015; Karimli & Ssewamala, 2015). Ovenstående er med til at øge individernes tro på deres egen formåen, så de kan blive medskabere af deres personlige udvikling. Hvad er samskabelse? Samskabelse bygger på den enkle erkendelse af, at mange resultater ikke kan opnås uden samarbejde og medvirken fra klienterne. En lang række vigtige resultater kan kun opnås, hvis klienterne er dybt engagerede og er villige til at ændre adfærd. Som handlekraftige medskabere frem for passive modtagere af ydelser kan klienterne bidrage til, at de ønskede resultater opnås. I årtier har organisationer udliciteret opgaver til deres klienter med henblik på at inddrage dem som medskabere. Konceptet blev først udviklet i den offentlige sektor og brugt til at forhindre passivitet fra borgernes side og understøtte deres menneskelige potentiale (Needham & Carr, 2009). De tidligste eksempler på Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 21 24/05/

3 KOGNITION & PÆDAGOGIK samskabelse er andels- og brugsforeninger, mens borgerinddragelse har været brugt på offentlige skoler og friskoler og under etableringen af offentlige goder som sikkerhed og trivsel gennem beboerforeninger og kommuner (Bifulco & Ladd, 2006; Brudney & England, 1987; Chappell, 1994). Senere blev samskabelse benyttet i den kommercielle sektor gennem onlinebooking, pengeautomater og netbanking. Samskabelse ses alle steder i detailsektoren, hvor kunderne søger efter og køber produkter på nettet ofte uden at tænke over, at det arbejde, de laver, tidligere blev udført af salgsassistenter. Inden for de liberale erhverv involveres kunderne i stigende grad, så de bidrager til at løse problemer og skabe værdi. Samskabelse begrænser sig ikke blot til leveringen af ydelser, men benyttes i dag til fælles vidensopbygning i forbindelse med udviklingen af nye produkter og ydelser (Ramaswamy & Ozcan, 2014). En væsentlig drivkraft bag denne udvikling er, at udgifterne mindskes, og effektiviteten øges, da klienterne udfører en stor del af arbejdet selv. Men en anden drivkraft er muligheden for at øge kvaliteten i en sådan grad, at klienterne kan skræddersy ydelserne ud fra deres egne unikke behov (Bitner, Faranda, Hubbert & Zeithaml, 1997). Gutek og hendes kolleger har efter grundig forskning i 1990 erne kunnet konstatere, at klienterne kan tilføre værdi i form af øget kvalitet og lavere omkostninger ved at dele deres viden med tjenesteudbydere (for eksempel Gutek, 1995). Teorien om relationel samskabelse og relationel koordinering Samskabelse har en unik relationel dynamik, der gør op med det traditionelle forhold mellem fagperson og klient. Mens det traditionelle forhold i Velfærdsstaten er ensrettet, hierarkisk og umyndiggørende, er relationel samskabelse et alternativ, der bygger på en vekselvirkning mellem fagfolk, borgere og de samfund, som de er en del af (Gittel, 2016). Relationel samskabelse opstår, når de forskellige parter bidrager med ekspertise, viden og deres individuelle målsætninger til processen, der gennemføres ved hjælp af en klar kommunikation, som understøttes af fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Frem for at fagpersoner vurderer, hvad klienterne har brug for, har relationel samskabelse fokus på de indbyrdes relationer mellem medarbejdere og klienter for derved at finde frem til, hvilke mulighedsstrukturer der foreligger eller mangler, hvor der skal sættes ind, og hvordan det bedst kan foregå. Gennem den relationelle koordinering får borgerne hjælp af fagfolk til at skabe og få adgang til de relationer, netværk og andre kapaciteter, der er nødvendige for at nå deres mål, i stedet for at målene defineres af fagfolk eller lovgivere. Teorien om relationel samskabelse bygger på den antagelse, 22 Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 22 24/05/

4 Relationel samskabelse og relationel velfærd at synliggørelse af relationerne bidrager til at skabe værdi. Her vil vi præsentere de tre grundprincipper inden for teorien om relationel samskabelse og vise, hvordan hver af dem kan hjælpe med at forstå relationel samskabelse som en del af processen med at skabe værdi. Samskabelse af arbejdet er en relationel proces Teorien om relationel samskabelse hævder, at de relationer, som arbejdet bedst koordineres igennem, bygger på fælles mål, der vægtes højere end deltagernes specifikke funktionsmål, fælles viden, der gør deltagerne i stand til at se, hvordan deres opgaver er indbyrdes forbundet igennem hele processen, og gensidig respekt, der gør deltagerne i stand til at nedbryde de statusbarrierer, som forhindrer dem i at se og tage hensyn til de øvrige deltageres opgaver. Som vist i figur 1 resulterer den relationelle dynamik i en kommunikation, der er hyppig, rettidig, nøjagtig og problemløsende, når der opstår komplikationer. Men hvis relationerne til gengæld er kendetegnet ved funktionsmål, specialviden og mangel på respekt, resulterer det i en kommunikation, der er sjælden, forsinket og unøjagtig og har fokus på ansvarsplacering, når der opstår komplikationer. Dynamikkerne bag denne type kommunikation og relationer er direkte forbundet til deltagernes roller og sætter et kraftig præg på de individer, der udfylder rollerne, og kan derfor være svære at ændre på. Relationel samskabelse og relationel koordinering kendetegnes ved elementer inden for det kommunikative og relationelle felt, og at disse elementer kan frembringe både en positiv og en negativ dynamik. Forskellen er, at det ikke blot er medarbejderne, der er med til at skabe værdi, men også klienterne. Fælles mål udvikles i samspil med klienterne ud fra deres egne behov og værdier. Fæl- Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Hyppig Rettidig Nøjagtig Problemløsende kommunikation Funktionsmål Specialviden Mangel på respekt Sjælden Forsinket Unøjagtig Anklagende kommunikation Figur 1: Drivkraften bag relationel koordinering og relationel samskabelse Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 23 24/05/

5 KOGNITION & PÆDAGOGIK les viden indebærer, at der gøres brug af klienternes viden, samt at der opnås en klar forståelse af den rolle, som de kan udfylde, så det ønskede resultat kan blive en realitet. Gensidig respekt indebærer, at klienterne respekteres som en kilde til værdi frem for blot at blive betragtet som modtagere af den værdi, der skabes. Den dynamik, der er illustreret i Figur 1, fører derfor til, at der skabes nye ressourcer i samspil med klienterne. Den relationelle koordinering forbedrer medarbejdernes præstation Relationel koordinering udføres af front-personalet gennem netværk, der går på tværs af de funktionsbestemte siloer, som er i direkte kontakt med klienterne. Den relationelle koordinering effektiviserer arbejdsprocessen ved at skabe bedre samarbejde mellem medarbejderne (i kraft af fælles mål, fælles viden og gensidig respekt), som har forskellige funktioner i den pågældende proces. Deltagerne kan på en mere direkte og ubesværet måde håndtere deres indbyrdes afhængige opgaver, hvilket medfører mindre overflødighed og færre mangler, fejl og forsinkelser. Relationel koordinering gør det derfor muligt at udføre arbejdet mere effektivt med bedre resultater og mindre spildt arbejde til følge (jf. Gittell et al., 2000; Gittell, 2001; Havens, Vasey, Gittell & Lin, 2010; Cramm & Nieboer, 2012, 2014). Herudover vil de stærke relationer, der opstår i forbindelse med relationel koordinering, øge trivslen blandt medarbejdere, da arbejdet er mere fornøjeligt og mindre stressende (Gittell, Weinberg, Pfefferle & Bishop, 2008; Warshawsky, Havens & Knafl, 2012; Havens,Warshawsky & Vasey, 2013; Cramm, Hoeljmakers & Nieboer, 2014; Naruse, Sakair & Nagata, 2014). Den samme logik kan overføres til relationel samskabelse. Selvom de empiriske undersøgelser, der kobler relationel samskabelse sammen med et højere præstationsniveau, stadig er på et tidligt stadium, har forskere fundet beviser for, at det har en positiv virkning på individets og familiens trivsel (jf. Weinberg, Lusenhop, Gittell & Kautz, 2007; Warfield et al., 2014; Cramm & Nieboer, 2014). Nøje tilrettelagte organisationsstrukturer kan understøtte relationel samskabelse Relationel koordinering kan styrkes gennem organisationsstrukturer, der knytter medarbejdere sammen på tværs af deres funktioner med fokus på og oplæring i teamwork, fælles ansvar og anerkendelse, fælles konfliktløsning, fælles protokoller, tværfunktionalitet, fælles møder og drøftelser og fælles informationssystemer. Se figur 2. Disse indbyrdes forbundne strukturer kræver, at de traditionelle bureaukratiske strukturer omlægges, og den topstyrede ledelse afskaffes til fordel for tværfunktionel koordinering. 24 Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 24 24/05/

6 Relationel samskabelse og relationel velfærd Organisationsstrukturer Fokus på og oplæring i teamwork Fælles ansvar og anerkendelse Fælles konfliktløsning Fælles protokoller Varetagelse af flere funktioner Fælles møder og drøftelser Fælles informationssystemer Relationel koordinering og samskabelse Hyppig Rettidig Nøjagtig Problemløsende kommunikation Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Resultater Kvalitet og sikkerhed Effektivitet og økonomisk gevinst Kundeengagement Trivsel blandt medarbejdere Læring og innovation Figur 2: Organisationsstrukturer, der understøtter relationel koordinering Ud over at gavne medarbejderne kan de selvsamme strukturer styrke den relationelle samskabelse, så klienterne får del i det fælles ansvar, protokollerne, møderne og informationssystemerne (Gittell & Douglass, 2012). Den relationelle koordinering blandt medarbejdere kan direkte støtte den relationelle samskabelse mellem medarbejderne, klienterne og deres familier. Når medarbejderne indbyrdes er bedre relationelt koordineret, har de nemmere ved at tage del i den relationelle samskabelse sammen med klienterne. Se Figur 3. Relationel samskabelse i praksis Det væsentligste er dog, hvordan relationel samskabelse fungerer i praksis, hvad enten det drejer Familiemedlemmer Jobtræning Naboer Arbejdsgivere Borgere/ klienter Venner Medarbejdere Lærere/ pædagoger Sundheds udbydere Sagsbehandlere Figur 3: Relationel koordinering, der understøtter relationel samskabelse Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 25 24/05/

7 KOGNITION & PÆDAGOGIK sig om at bryde fri af fattigdom, at blive en aktiv del af arbejdsstyrken, at bekæmpe vold, at forbedre forældres vilkår, at forbedre undervisningen for børn, at leve med kronisk sygdom, at forbedre ældreplejen eller at styrke de samfund, der plages af vanrøgt og misbrug. I hvert af disse tilfælde kan der udvikles programmer og procedurer, som kan bygge videre på befolkningens styrker gennem støttende og styrkende relationer. De følgende eksempler illustrerer, hvordan programmer og procedurer kan tilrettelægges for at fremme børns trivsel i skolen, i hjemmet og i samfundet. I delstaten Illinois blev der i en række børneinstitutioner lagt op til relationel samskabelse mellem forældre og pædagoger med fokus på at skabe fælles opgaver og fælles ansvar. Det sikrede, at barnet fik større opmærksomhed fra både forældre og pædagoger. Sammen kunne forældre og pædagoger fra et mere holistisk perspektiv, end de på egen hånd var i stand til, afdække børnenes behov og afgøre, hvordan de skulle opfyldes. Et resultat af forældrene og pædagogernes samskabelse i denne undersøgelse var større engagement fra forældrenes side, hvilket gavnede børnene på en række måder, som pædagogerne, uagtet hvor dygtige de var, ikke var i stand til på egen hånd (Douglass & Gittell, 2012). I delstaten New York udvidede børneforvaltningen den relationelle samskabelse til også at omfatte kriseramte familier. Direktøren forklarede, hvorfor man ændrede praksis: Førhen blev familiens rolle undervurderet af myndigheder som vores. Vi glemte at inkludere dem, eller også så vi dem som en del af problemet. Nu har vi indset, at uanset hvor meget vi kerer os om barnet, er vi ikke hans eller hendes familie. I stedet for at forsøge at erstatte familierne forsøger vi at hjælpe dem på fode igen. Det kræver gensidig respekt, samt at der fastsættes fælles mål (Gittell, 2016). En organisation, der opererer i USA, (Family Nurturing Centers, 2016), har benyttet sig af en fællesskabsbaseret tilgang til relationel koordinering. Målet er at samarbejde med en række interessenter om at etablere understøttende fællesskaber, hvor børn sikres omsorg, familierne sikres støtte, og menneskelig udvikling støttes af alle for alle. Organisationen tilbyder støtte og kurser, der er med til at styrke familierne og forhindre børnemisbrug og omsorgssvigt gennem forældreprogrammet Nurturing Parent Program og netværket Family Support Networks. Begge er interaktive støtte- og undervisningsprogrammer, der inddrager hele familien. Disse netværk integrerer fællesskabets ressourcer med henblik på at udvikle familiens styrker, så forældrene kan fokusere på det, de er bedst til: at drage omsorg for deres børn og forberede dem på skolen og livet. Programmerne henvender sig til forældre og børn og tager udgangspunkt i en model, hvor der sættes fokus på omsorg gennem uddannelse samt støtte til 26 Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 26 24/05/

8 Relationel samskabelse og relationel velfærd forældre, så de kan lære og hjælpe hinanden med de udfordringer, som de står over for. Som eksemplerne viser, er relationel samskabelse med til at styrke klienterne, så de opfattes som sociale aktører frem for isolerede individer. Relationel samskabelse udføres derfor gennem et netværk af velkoordinerede relationer. Relevans for velfærdspolitikken Meget tyder på, at relationel samskabelse kan understøtte udvikling af social kapital og støttenetværk, der gør klienterne i stand til udnytte deres fælles værdier, definitioner og succeskulturer og hjælpe dem med at dele viden, opnå magt over deres liv og stå i spidsen for deres egen forandring. Disse indgreb, hvad enten de er offentlige eller private, bør have til formål at opbygge netværk mellem ansatte, mellem klienter og mellem ansatte og klienter (Boguslaw, 2016). Det kræver, at organisationsstrukturerne omlægges, så de bedre understøtter de nye relationer gennem regler, roller, procedurer og strukturer, kommunikation og vekselvirkning mellem organisationens medlemmer og mellem det pågældende miljø og organisationens medlemmer (Walker, 2008, p. 593). I lighed med relationel velfærds-tanken går tanken om relationel samskabelse stik mod new public management-systemet, der i sin logik har givet næring til den traditionelle velfærdmodel og dets fokus på målinger og ansvar. I stedet for at give styrke, skabe indbyrdes relationer og opbygge værdier har new public management til formål at drage individer til ansvar og har kun i begrænset omfang fokus på relationer. Vi har argumenteret for, at den offentlige sektor ikke bør negligere de værdifulde relationer, men snarere understøtte etableringen af nye stærke relationer blandt borgerne og mellem medarbejderne og de borgere, som de er ansat til at hjælpe. På denne måde kan relationel samskabelse være med til at indfri løftet om relationel velfærd. Referencer Bifulco, R., & Ladd, H.F. (2006). Institutional change and coproduction of public services: the effect of charter schools on parental involvement. Journal of Public Administration Research and Theory 16(4), Bitner, M.J., Faranda, W.T., Hubbert, A.R., & Zeithaml, V.A. (1997). Customer contributions and roles in service delivery. Int. Journal of Service Industry Management 8(3), Boguslaw, J., Cronin, M., & Guananja, M. (2016). Building community economic resiliency through cross-sector collaborations: A case study of CONNECT, Chelsea, MA. In P. de Lancer Julnes & E. Gibson (Eds.), Innovation in the Public and Nonprofit Sectors: A Public Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 27 24/05/

9 KOGNITION & PÆDAGOGIK Solutions Handbook. New York, NY: Routledge. Brudney, J.L., & England, R.E. (1983). Toward a definition of the coproduction concept. Public Administration Review 43(1), Chappell, R.T. (1994). Can TQM in public education survive without coproduction? Quality Progress 27(7), Cottam, H. (2010). Relational welfare. Soundings 48, Cramm, J.M., & Nieboer, A.P. (2015). The importance of productive patient-professional interaction for the well-being of chronically ill patients. Quality of Life Research 24(4), Cramm, J.M., & Nieboer, A.P. (2014). A longitudinal study to identify the influence of quality of chronic care delivery on productive interactions between patients and (teams of) healthcare professionals within disease management programs. BMJ Open 4(9), e Cramm, J.M., & Nieboer, A.P. (2012). Relational coordination promotes quality of chronic care delivery in Dutch disease management programs. Health Care Mgt Review, 37(4), Cramm, J.M., Hoeljmakers, M., & Nieboer, A.P. (2014). Relational coordination between community health nurses and other professionals in delivering care to community-dwelling frail people. Journal of Nursing Management, 22(2), Douglass, A., & Gittell, J.H. (2012). Transforming professionalism: Relational bureaucracy and parent-teacher partnerships in child care settings. Journal of Early Childhood Research 10(3), Family Nurturing Centers (2016). Sourced 3/11/2016. Gittell, J.H. (2016). Transforming Relationships for High Performance: The Power of Relational Coordination. Palo Alto, CA: Stanford University Press. Gittell, J.H., & Douglass, A. (2012). Relational bureaucracy: Embedding reciprocal relationships into roles. Academy of Management Review. Gittell, J.H., Weinberg, D.B., Pfefferle, S., & Bishop, C. (2008). Impact of relational coordination on job satisfaction and quality outcomes: A study of nursing homes. Human Resource Management Journal, 18(2), Gittell, J.H. (2001). Supervisory span, relational coordination and flight departure performance: a reassessment of post-bureaucracy theory. Organization Science, 12(4), Gittell, J.H., Fairfield, K., Bierbaum, B., Jackson, R., Kelly, M., Laskin, R., Lipson, S., Siliski, J., Thornhill, T., & Zuckerman, J. (2000). Impact of relational coordination on quality of care, post-operative pain and functioning, and length of stay: A nine hospital study of surgical patients. Medical Care, 38(8), Gutek, B.A. (1995). The Dynamics of Service: Reflections on the Changing Nature of Provider/ Customer Interactions. San Francisco: Jossey-Bass. Havens, D.S., Vasey, J., Gittell, J.H., & Lin, W. (2010). Relational 28 Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 28 24/05/

10 Relationel samskabelse og relationel velfærd coordination among nurses and other providers: Impact on quality of care. Journal of Nursing Management, 18, Havens, D.S., Warshawsky, N.E., & Vasey, J. (2013). RN work engagement in generational cohorts: The view from rural US hospitals. Journal of Nursing Management, 21, Karimli, L., & Ssewamala, F.M. (2015). Do savings mediate changes in adolescents future orientation and health-related outcomes? Findings from randomized experiment in Uganda. The Journal of Adolescent Health: Official Publication of the Society for Adolescent Medicine, 57(4), Marschall, M. (2004). Citizen participation and the neighborhood context: a new look at the coproduction of local public goods. Political Research Quarterly 57(2), Naruse, T., Sakai, M., & Nagata, S. (2015). Effects of relational coordination among colleagues and span of control on work engagement among home visiting nurses. Japan Journal of Nursing Science. Needham, C., & Carr, S. (2009). Co-Production: An Emerging Evidence Base for Adult Social Transformation. London: Social Care Institute for Excellence. Ramaswamy, V., & Ozcan, K. (2014). The Co-Creation Paradigm. Stanford, CA: Stanford University Press. Scanlon, E., & Page-Adams, D. (2001). Effects on Asset-Holding on Neighborhoods, Families, and Children: A Review of Research in Building Assets A Report on the Asset-Development and IDA Field. In R. Boshara (Ed.), Washington, D.C.: Corporation for Enterprise Development. Sen, A. (1990). Poverty and Families: An Essay on Entitlement and Deprivation. New York: Oxford University Press. Shapiro, T. (2005). The Hidden Cost of Being African American. New York: Oxford University Press. Sherraden, M. (1991). Assets and the Poor: A New American Welfare Policy. New York: M.E. Sharpe, Inc. Walker, R.M. (2008). An empirical evaluation of innovation types and organizational and environmental characteristics: Towards a configuration framework. Journal of Public Administration Research and Theory, 18, Warfield, M.E., Chiri, G., Leutz, W.N. & Timberlake, M. (2014). Family Well-Being in a Participant-Directed Autism Waiver Program: The Role of Relational Coordination. Journal of Intellectual Disability Research 58(12), Warshawsky, N., Havens, D.H., & Knafl, G. (2012). The influence of interpersonal relationships on nurse managers work engagement and proactive work behavior. Journal of Nursing Administration, 42(9), Weinberg, D.B., Lusenhop, W., Gittell, J.H., & Kautz, C. (2007). Coordination between formal providers and informal caregivers. Health Care Management Review, 32(2), Nr. 100 Juni årgang K&P_100_mat.indd 29 24/05/