FERSKVANDSFISKERIBLADET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FERSKVANDSFISKERIBLADET"

Transkript

1 FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr årg. januar/februar 2014 Ministersvar til Ferskvandsforeningen Fiskeplejen i 2014 koster 43,2 millioner En epoke i ålefiskeriet er slut Signalkrebsen breder sig foruroligende Tværfaglig interesseorganisation for lystfi skeri ferskvandsfi skeri akvakultur og bredejerinteresser FerskvandsFiskeribladet

2 Derfor gik vi enegang! Tangeloven er vedtaget den Dermed er Tangeværkets tilladelse til vandindvinding igen forlænget, denne gang dog kun i to år. Alle implicerede landsdækkende foreninger minus Tangeværket selv, ønsker at lægge Gudenåen fri efter godt 90 år at have haft en næsten 100 pct. effektiv spærring for fauna og fiskebestanden. Foreningerne i 7-udvalget magtede ikke at få presse/fjernsyn til at tage problemet på dagsordenen, så ministeren havde en let sag. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark ønskede at gå enegang i forhold til Danmarks Sportsfiskerforbund m.fl., som foreslog at hæve lystfiskerlicensbetalingen over fire år, så der kunne samles 50 millioner til bl.a. omløbsføring af Gudenåen forbi Tange Sø og lidt ekstra penge til udsætninger på Sjælland. P.t. betaler alle Indholdsfortegnelse licensbetalere 10 millioner årligt (25 pct.) til statskassen/vandløbsrestaurering. De 50 millioner kroner over fire år ville bevirke, at lystfiskerbetalingen skulle stige. Det ville så bevirke at statskassen ville få ca. 10 millioner kr. årligt ekstra til plus de 10 mio., de får nu. Det vil sig at 40 pct. af licensbetalingerne så ville gå til statskassen. Det var Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark stærk modstander af. Derfor gik vi enegang og skrev som bekendt til alle Folketingets medlemmer. (læs svar fra ministeren på side 4-5) Licensloven blev vedtaget for at brugere af vandløb og kystområder skulle hjælpe med til at genetablere/forbedre fiskebestanden i Danmark ikke for at skaffe flere penge til statskassen. Niels Barslund Derfor gik vi enegang!... 2 Ferskvandsfiskeriforeningen afholder generalforsamling... 3 Ministersvar: Tange-loven udelukker ikke et omløbsstryg Udsætning i Storå viser gode resultater Bestandsophjælpning af laksefisk for 12 millioner Der mangler afklaring om rekreativt fiskeris fremtid Nu skal man have ålen til at yngle i fangeskab El fiskeri viste stor bestand i Alling Å Signalkrebsen breder sig i danske lokaliteter Intet nyt om det rekreative ålefiskeri En epoke i ålefiskeriets historie sluttede ved nytår Forbud mod at fiske med garn i søer i juli og august Der ventes udsat ål for 3 millioner i ferskvand Vandløb der ikke skal have udsætninger i efteråret Randers Kommune fjerner spærringer i Torup Bæk FerskvandsFiskeribladet

3 Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark afholder ordinær generalforsamling lørdag den 26. april 2014 kl i Langå Kulturhus, Bredgade 4, 8870 Langå. dagsorden: 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Godkendelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Forslag til vedtægtsændring 7. Forslag til ny 12: Foreningen tegnes af formanden. 8. Budget for Fastsættelse af dagpenge og evt. løn til bestyrelsen 10. Kontingent Valg af bestyrelsen På valg er: Dambruger Ove Ahlgreen Lystfiskere Max Thomsen, Torben Salling Lodsejere Niels Barslund 12. Valg til 4 bestyrelsessuppleanter 13. Dambrug 14. Posten er ikke besat 15. Lystfiskere 16. Lars Kielsgaard 17. Lodsejere 18. Uffe Pedersen 19. Erhvervsfiskere 20. Gert Nielsen 21. Valg af revisorer På valg er: Claus Rasmussen og Jens Salling Jensen 22. Eventuelt Generalforsamlingen starter med en let frokost samme sted kl Tilmelding er nødvendig og skal ske til kontorhjælpen, Gitte Underbjerg, N.P.Danmarksvej 79, 8732 Hovedgård, tlf På bestyrelsens vegne, Niels Barslund FerskvandsFiskeribladet

4 Ministersvar: Tange-loven udelukker ikke et omløbsstryg Naturstyrelsen vil gene drøfte muligheder for løsninger i området Ferskvandsfiskeriforeningen for danmark fik meget hurtigt et svar fra miljøminister ida auken på henvendelsen til samtlige medlemmer af Folketinget vedrørende den såkaldte tangelov om forholdene ved tange-værket efter ophævelse af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb. brevet fra Ferskvandsfiskeriforeningen blev sendt til Folketingets Miljøudvalg og samtlige medlemmer af Folketinget den 24. november og blev modtaget den 25. november. allerede dagen efter altså den 26. november blev svarbrevet fra miljøminister ida auken så afsendt til Ferskvandsfiskeriforeningen det må da kaldes hurtig ekspedition! Her er brevet fra ministeren i sin fulde gengivelse: Folketingets Miljøudvalg har ved brev af 25. november 2013 stillet følgende spørgsmål 12 til L44 Forslag til lov om ophævelse af loven om udnyttelse af vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb. spørgsmål nr. 12(l.44) Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november 2013 fra Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, jf. L44 - bilag 7. Miljøminister Ida Auken: - Lovforslaget har ingen betydning for forholdene ved Tange Sø! svar Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har anført, at lovforslaget ikke sikre en faunapassage, fiskepleje og vandføring, og at forslaget ikke indeholder forbedringer til gavn for naturen. 4 FerskvandsFiskeribladet

5 Jeg kan oplyse, at forslaget alene har til formål at erstatte Tangeværkets nuværende koncessionsordning med en tilladelsesordning. Indholdet af lovforslaget har derfor ingen betydning for og ingen sammenhæng med forholdene ved Tange Sø eller mulighederne for at etablere omløbsstryg i området. Jeg må derfor allerede af denne grund afvise det af foreningen anførte om, at partsindlæg m.v. om naturforholdene er brugt til at retfærdiggøre lovforslaget. Der skal i 2. vandplansperiode tages stilling til, hvilke indsatser der skal gennemføres i Gudenaa-systemet med henblik på at nå målet om god økologisk tilstand. Der vil herunder skulle tages stilling til, om virkningerne af spærringen ved Tangeværket skal imødegås ved etablering af et omløbstryg. Naturstyrelsen vil løbende og i forbindelse med udarbejdelse af vandplanerne for 2. planperiode gerne drøfte mulighederne for etablering af løsninger i området med alle relevante interessenter, herunder Ferskvandsfiskeriforeningen. Ida Auken/Peter Ilsøe Hilmar Jensen der som organisationssekretær har sendt brevet til samtlige medlemmer af Folketinget, har videresendt miljøministerens svar til Ferskvandsfiskeriforeningens bestyrelse, og han tilføjer denne kommentar: Som det tydeligt fremgår af svaret er forslaget alene fremsat for at tilgodese Tangeværket. Alt andet er udskudt på ubestemt tid. Alt træarbejde udføres i fineste kvalitet Tuder, riste, skodder og ristepinde. Landbrugshaller - Vinduer træ og plast. Føvling Træbyg v/ Erling H. Viuf Tlf Kløvermarken 3, 6683 Føvling FerskvandsFiskeribladet

6 Udsætninger i Storå viser gode resultater Flere end 1200 laks vandrer hvert år op i Storå fra vinterferie i Atlanterhavet ved at bortklippe fedtfinnen inden en laks udsættes i storåen danmarks næst længste vandløb er der mulighed for at kontrollerer om der er tale om en naturlig produceret fisk eller om den er udsat. Men denne mulighed har det så også været muligt finde ud af, om det har kunnet betale sig at udsætte laksefisk i storå, og det har været en god investering, fastslår dtu aqua efter en undersøgelse i efteråret Undersøgelsen viste f.eks., at der trak 1236 laks ind i Storåen for at gyde. Mængden af laks er dermed stort set på samme niveau som ved en tilsvarende undersøgelse i DTU Aqua skriver i sit Nyt fra Fiskeplejen, at der fra flere sider er ydet en stor indsats for at genskabe en bestand af laks i Storå. Indsatsen har været koncentreret omkring tre initiativer, nemlig at udsætte laks, forbedre gyde-og livsbetingelser i vandsystemer og forvalte fiskeriets bæredygtighed. Igennem mange år er der i Storå udsat 1/2-års og 1-års, i alt ca stk. årligt. Parallelt med udsætningerne har kommunerne, Naturstyrelsen og lystfiskerforeningerne arbejdet på at skabe bedre levebetingelser for laks og andre fiskearter. Det har blandt andet omfattet at forbedre passagemulighederne i udvalgte tilløb til Storåen. Formålet med denne indsats er, at laksebestanden på sigt skal kunne klare sig selv uden udsætninger. For at kunne følge udviklingen i den naturlige bestand er det en forudsætning, at man kan skelne mellem laks, der er udsat, og laks, der er naturligt produceret. Dette er også begrundelsen for, at man gennem en årrække har mærket alle de laks, der er udsat som ungfisk i Storå. Mærkningen af udsatte fisk er sket som ovenfor nævnt ved at bortklippe fedtfinnen, inden fisken bliver udsat i vandløbet. Derved kan man, når fisken vender tilbage til vandløbene kunne vurdere, om laksen stammer fra udsætning. Hos de opgangslaks, der blev fanget i forbindelse med undersøgelsen, stammede 28 pct. fra udsætning af unglaks. De laks, som opholder sig en hel vinter i Atlanterhavet, kaldes grilse. I Storå har grilsene udgjort en stor del af den samlede fangst hos lystfiskerne, og det samme er set i Skjern Å. 6 FerskvandsFiskeribladet

7 Andelen af grilse i 2013 er den største der er registreret i forhold til de fem foregående fiskesæsoner. Der er i øvrigt i samarbejde med de fiskeberettigede indført nye regler for fiskeri i Storå med ikrafttræden fra l. januar REPARATION AF DAMBRUG Udførelse af nye kummeanlæg Indhent uforbindende tilbud. Holstebrovej 79, Hee, 6950 Ringkøbing Tlf / Fax: laks vendte tilbage til Storåen efter en vinter i Atlanterhavet. FerskvandsFiskeribladet

8 Bestandsophjælpning af laksefisk for 12 millioner Den samlede Handlingsplan for Fiskeplejen i 2014 er beregnet til 43,2 millioner kroner Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. indsatsen omfatter udsætning af fiskeyngel, sættefisk og forbedring af fiskenes leveforhold samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst m.v. Midlerne anvendes endvidere til administration og information om Fiskeplejen og fisketegnsordningen for lyst-og fritidsfiskere, hvor der efter ønske på 7-mødet er fundet administrative besparelser på kroner. samtidig er der dog sket en nedjustering af overførsel fra sidste år, så rådighedsbeløbet til Fiskeplejen i 2014 forbliver uændret i forhold til budget. Elektrofiskeri er en vigtig del af de lokale lystfiskerforeningers virke støttet og kontrolleret af Fiskeplejen. 8 FerskvandsFiskeribladet

9 Der er bred erkendelse af, at Fiskeplejens formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ikke kan opnås alene ved udsætninger af fisk, hvorfor Fiskeplejen i høj grad også må baseres på andre aktiviteter end udsætninger alene. De midler der anvendes til Fiskeplejen er penge, der indkommer fra fritids-og lystfiskernes indløsning af fisketegnet, og det er beregnet i finansloven, at der i 2014 vil være i alt 43,2 millioner kroner til rådighed for Fiskeplejen. Disse midler er beregnet at fremkomme således: Lystfiskertegn 31,5 mio. kr. fritidsfiskertegn 10,5 mio. kr., overførte midler 1,2 mio. kr. I 2013 var der i alt 45,3 mio. kr. til rådighed for Fiskeplejen altså næsten 2 millioner kroner mere end i indeværende år. Af større aktiviteter i 2014 nævnes bl.a. bidrag til kommunernes vandløbsrestaureringer på 10 millioner kr. samt kr. til mindre restaureringsprojekter, der gennemføres med indsats fra lokale fiskeriforeninger. Tilskud til disse mindre projekter skal alene dække udgifter til materialer. Den hidtidige Fiskeplejeindsats på ferskvandsområdet er gennemgået og videreføres i sin nuværende form, hvor bl.a. alle udsætningsplaner skal opfyldes fuldt ud, hvad angår yngel, 1/2 års, 1 års og mundingsfisk alle udsætninger er baseret på afkom af vildfisk. Med hensyn til laksefisk fortsætter de ekstra mundingsudsætninger ved Sjælland, Fyn og i Århusbugten med uændret økonomisk omfang. Som konsekvens af tidligere tideres regulering og udretning af vandløb og anden antropogen aktivitet, er de oprindelige muligheder for naturlig gydning mange steder stærkt reducerede. Bekæmpelse af forurening og miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse fra kommunerne og tidligere amterne gør det dog muligt gennem udsætning af opdrættede laksefisk i forskellige aldersgrupper og størrelser at sikre en delvis naturlig produktion i vandløbene. Mundingsudsætningerne fortsættes med samme økonomiske omfang som i 2013, bortset fra visse vestjyske vandløb, Her har en skoleklasse i Køge biologitime i det fri med fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk fra DTU Aqua som underviser. FerskvandsFiskeribladet

10 hvor de hidtidige udsætninger har været stort set resultatløse. Udsætningen af laks i ferskvand fortsætter i henhold til anbefalingerne i den reviderese lakse-handlingsplan. I Hjortvad Å (tilløb til Ribe Å) er tætheden af naturlig lakseyngel nu så stor, at udsætningerne er stoppet. Mundingsudsætninger af laks i Gudenåen fortsætter, mens udsætning af laks længere oppe i Gudenåen først vil blive aktuel, såfremt der sker væsentlige ændringer af passagemulighederne i forbindelse med Tange Sø. Udsætning af ørredyngel i vore vandløb foregår for det meste i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger som f.eks. her i Køge Å. Også ophjælpning af bestande i søer Siden Fiskeplejen startede i 1987 er der udført fiskepleje i søer i Danmark, dog efter særlige regler i forhold til ophjælpning i vandløb og marine områder. I søer gælder det således, at udsætninger med rekreativt sigte betales 100 pct. af fiskeplejemidlerne. Udsætninger med erhvervsmæssigt sigt kan opnå tilskud efter krone til krone-princippet. Udsætninger i søer kan komme i betragtning, forudsat at fiskeriet er tilgængeligt for offentligheden, typiske gennem udlejning af fiskeretten til en lystfiskerforening eller evt. salg af dagkort. Normalt vil dog kun søer med en størrelse over 10 ha. kunne komme i betragtning. Under visse forudsætninger kan dog søer over 3 ha. dog komme i betragtning, men udsætning af krebs er undtaget for arealreglen. Der vil altid blive lagt vægt på, at udsætning i søer er af naturligt hjemmehørende arter i den enkelte sø. Geddeudsætning foregår i enkelte søer som erstatning for dårlige gydeforhold. I henhold til Åleforvaltningsplanen gennemfører Fiskeplejen i 2014 ikke længere udsætning af ål i søer med henblik på efterfølgende fiskeri. Midlerne er i stedet overført til andet projekt (se herom på siderne 25-26) Der vil normalt ikke blive givet tilladelse til udsætning af karper, ligesom udsætning af sandart kun sker i sjældne tilfælde. I Fiskeplejen for 2014 er der afsat kr. til ophjælpning af helt gen- 10 FerskvandsFiskeribladet

11 nem udsætning af opdrættede sættehelt. For at forbedre fiskeriet udsættes der helt i de vestjyske fjordområder og Limfjorden. Der arbejdes fortrinsvis med områdernes egne stammer, og udsætningerne sker under hensyntagen til artens naturlige forekomst. I 2014 er der i lighed med foregående år også afsat midler til udsætning af helt i Randers Fjord. Ud over de her nævnte udsætninger til ophjælpning af fiskebestande varetager Fiskeplejen også mange andre funktioner til forbedring af fiskenes vilkår, det gælder bl.a. fjernelse af spærringer i vandløb og restaureringer i vandløb i det hele taget, så fiskenes yngelmuligheder forbedres ved f.eks. etablering af gydebanker, skjul for fiskene og sikring mod forurening. I den forbindelse er Fiskeplejen med til at afvikler kurser i elektrofiskeri, så lokale lystfiskerforeninger kan blive en væsentlig del af udsætninger af smolt og fiskeyngel i det hele taget. Og så er der jo også store forskningsprojekter, der ikke altid lige kan måles i økonomiske resultater. Handlingsplanen for Fiskepleje i 2014 er et omfattende projekt, og samlet omfatter hele planen 61 sider med udførlige beskrivelser af de mange projekter. Det er kommunerne der står for de store reguleringer, f.eks. genslyngning af vandløb, men Fiskeplejen er også med til at støtte kommunale projekter i 2014 med 10 millioner kroner. FerskvandsFiskeribladet

12 Der mangler afklaring om rekreativt fiskeris fremtid Derfor er en endelig bekendtgørelse udskudt et halvt års tid bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri i salt-og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand, skulle være ændret eller fastholdt - ved årsskiftet, men naturerhvervsstyrelsen har valgt at udsætte afgørelsen. Det sker fordi der er vurderet behov for afklaring af enkelte bestemmelser, hvorfor det er besluttet midlertidigt at forlænge den gældende bekendtgørelse, hvilket altså betyder, at det er den eksisterende bekendtgørelse der gælder uændret, indtil NaturErhvervsstyrelsen har set nærmere på bekendtgørelsen primo Der meldes ikke noget om, hvad det er der har fået NaturErhvervsstyrelsen til at udsætte afgørelsen om eventuelle ændringer i bekendtgørelsen, men da den bl.a. indeholder de meget omstridte regler vedrørende aldersgrænser for personer der indløser fisketegn, er det ret sandsynligt, at det netop er dette spørgsmål, der skyldes udsættelsen af en afgørelse. I den nuværende bekendtgørelse skal en fritidsfisker betale fisketegn hele sit liv, mens en lystfisker slipper for at skulle indløse fisketegn, så snart vedkommende er kommet i pensionistalderen. Indtil videre foregår det rekreative fiskeri uændret efter hidtil gældende regler og bekendtgørelser. 12 FerskvandsFiskeribladet

13 Nu skal man have ålen til at yngle i fangenskab Der er foreløbig bevilget 15 millioner kroner til et højteknologisk projekt dtu har fået støtte fra Højteknologifonden til et samarbejde mellem forskning og industri om udvikling af en teknologi, der kan få ål til at yngle i fangenskab. det vil sikre os ål i de nære kystområder, fjorde og vige, vandløb og søer og ikke mindst på danskernes borde også i fremtiden. Hvis forskningen giver resultat, vil det også i fremtiden gøre det muligt at udnytte et betydeligt marked for ål på verdensplan. Højteknologifonden støtter projektet med 15 millioner kroner. Ål er en delikatesse, som mange sætter pris på, men som alle ferskvandsfiskere til fulde ved, så er den europæiske ål blevet sjælden og bl.a. omfattet af omfattende fredning, hvorved den også er blevet en mangelvare. Ålens yngel, de såkaldte glasål, som er grundlaget for åleopdræt i dag, er det også blevet vanskeligere at fremskaffe også selvom eksporten af glasål fra Europas kyster til kunder i Asien, er blevet forbudt, er det stadigvæk forbundet med vanskeligheder at skaffe tilstrækkeligt med glasål til danske åleopdrættere. Ål yngler jo ikke naturligt i vore farvande eller i fangenskab på grund af en naturlig hormonal hæmning i kønsmodningen, som bl.a. hænger sammen med ålens lange vandring til gydeområdet i Sargassohavet. Desuden er der dele af ålens livscyklus, der omfatter gydning, æg og tidlige larvestadier i naturen, stadig ukendt som den helt store gåde. Man ved heller ikke med sikkerhed, hvad de lidt større larver lever af, mens de føres af havstrømmen til Europas kyster, hvor de som glasål går op i åer og søer og vokser sig store. I projektet tager forskere fra DTU Aqua, DTU Food og Bioneer i Scion DTU sammen med industrien disse udfordringer op gennem hormonbehandling af ålene og kunstig befrugtning ligesom på en Fertilitetsklinik. Ålehormonerne produceres ved hjælp af moderne bioteknologiske metoder, og en høj kvalitet af æg sikres gennem udvikling af specialfoder til moderfiskene. Metoder og teknologi forbedres gradvis for at få en høj befrugtningssucces, og en sund udvikling og opvækst af larver i kultursystemet. En særlig udfordring er at udvikle foder og optimale forhold for FerskvandsFiskeribladet

14 larverne som vokser i flere måneder, før de bliver til glasål. - Vores mål er at forbedre reproduktionsmetoder og udvikle systemer til larvekultur, som kan forsyne åleproducenter med de eftertragtede glasål. Det er en spændende opgave at finde frem til de behov, de meget specielle ålelarver har, og få dem til at spise, vokse og overleve, fortæller seniorforsker Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua, som står i spidsen for projektet. Konsortiet bag det nye projekt, der omfatter både praktikere, teknologer og forskere, har i forvejen bragt sig i spidsen af international forskning, når det gælder produktion af levedygtige æg og larver af den europæiske ål, og for en del år siden var det virkelig en verdenssensation, da det lykkedes danske forskere at holde liv i kunstigt opdrættede ålelarver i 18 dage (verdensrekord), men nu skal man altså videre og arbejder frem mod at få udklækkede larver til at blive rigtig voksne ål. Partnere er Billund Aquaculture A/S, BioMar A/S, Bioneer A/S, Danmarks Tekniske Universitet(TDU), Dansk Åleproducentforening, Nordsen Forskerpark og STMI. Projektet forventes at starte 1. april 2014 og vare 3 1/2 år. I dag fanges der kun ca. 400 tons ål pr. år mod ca tons pr. år i 1960èrne. Tendensen er den samme i hele Europa og skyldes, at der ikke længere kommer så meget åleyngel til Europas kyster fra Sargassohavet. Seniorforsker Jonna Tomkiewicz, DTU Aqua, står i spidsen for det nye spændende projekt. Foto: Viola Nielsen. 14 FerskvandsFiskeribladet

15 Glasål forstørret tusinde gange op i et foto af Sune Riis Sørensen. KlassisK eller avanceret? Vi byder på langt mere end de fleste! Her finder du alle relevante kreative og faglige kompetencer i samme hus. Repertoiret spænder vidt fra idéudvikling til rentegning og fra kommunikations rådgivning til tryk og webløsninger - alt under samme tag. Tag os på ordet og kast os en udfordring. GRAFISK PRODUKTION BUREAU ONLINE Stagehøjvej 27 T: FerskvandsFiskeribladet

16 El fiskeri viste stor bestand i Alling Å Den årlige el fisketur i Alling Å for at skaffe materiale til senere udsætninger af yngel i Alling Å viste samtidig, at der er en god fiskebestand i åen. - Der har ellers ikke været fanget så mange fisk i sæsonen, siger næstformanden i Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Max Thomsen, som selv var aktiv i el-fiskeriet. Men denne kendsgerning blev gjort grundig til skamme, da vi var på el fiskeri, siger han og fortæller videre,at man kunne nøjes med en forholdsvis kort strækning, før man havde avlsmateriale nok, og vi måtte endog udsætte en del fisk, uden at de blev strøget, siger han. På fotoet ses Max (i midten) glad og tilfreds med den gode fiskebestand i Alling Å. El fiskeri viste stor bestand i Alling Å 16 FerskvandsFiskeribladet

17 Signalkrebsen breder sig i danske lokaliteter Nu er de også fundet i landsdele, der tidligere var kendt frie for den invasive krebs i løbet af sommeren har dtu aqua registreret forekomst af den invasive signalkrebs i 11 nye vandsystemer i danmark, hvor krebsen ikke er set før. Flere af fundene er gjort i nordjyske åer og på Fyn. disse to landsdele har hidtil været betragtet som værende fri for signalkrebs. Desuden er der observeret en øget udbredelse af signalkrebsen i flere af de åer, hvor den tidligere er registreret. Også fundet af signalkrebs i en dam med afløb til Bagsværd Sø er alarmerende da disse via Bagsværd Sø potentielt har adgang til hele Mølleå-systemet inklusive Furesøen. Signalkrebsen er en pæn stor krebs, og den smager mindst ligeså godt som flodkrebsen. FerskvandsFiskeribladet

18 Fundene er gjort dels i forbindelse med DTU Aquas undersøgelse af fiskebestanden i vore vandløb og dels via indberetninger fra borgere, der har observeret krebsene. Biolog Søren Berg, DTU Aqua, skriver i Nyt fra Fiskeplejen, at udviklingen er stærkt bekymrende. På sigt indebære den nemlig en reel risiko for, at vores hjemmehørende flodkrebs vil forsvinde fra sine naturlige levesteder i vore søer og åer. Den vil herefter kun kunne overleve i kunstigt skabte bestande i små lukkede søer og damme. Undersøgelser har nemlig vist, at signalkrebsen udkonkurrerer flodkrebs, hvor de lever sammen. Signalkrebsen kan desuden bære på en svampesygdom, krebsepest, der ikke skader signalkrebsen, men som er dødelig for flodkrebsen. En række observationer peger desuden på en anden alvorlig udvikling. Fra flere fundsteder i vandløb berettes om meget høje tætheder af signalkrebs. Man Danmarkskortet udarbejdet af DTU Aqua viser signalkrebsens udbredelse i Danmark, bl.a. er der nu også kommet røde pletter på Fyn og Nordjylland, som ellers hidtil har været helt fri for signalkrebsen. 18 FerskvandsFiskeribladet

19 kan derfor forvente, at signalkrebsens påvirkning af deres omgivelser kan være betydelig og dermed ikke kun ramme flodkrebs. Eksempelvis blev en brink i et sydsjællandsk vandløb så undermineret af signalkrebsens huller, at den skred sammen, hvilket kan medføre øget sandvandring. På baggrund af denne udvikling anbefaler DTU Aqua, at der laves en national forvaltnings-og handlingsplan for flodkrebsen. Det har man gjort i Sverige, hvor situationen for flodkrebsen er endnu mere alvorlig end hos os. I Sverige, hvor krebsegilderne jo hører til nationale begivenheder, er flodkrebsen kun på ca.1000 lokaliteter, mens der tidligere levede flodkrebs på over lokaliteter. Der har tidligere her i bladet været megen debat vedrørende de to krebsearter, og f.eks. i Alling Å en å med tilløb til Gudenå - har fredningstider for krebs været suspenderet i en periode for at komme de store mængder signalkrebs til livs, men der er fortsat mange signalkrebs i Alling Å, og de har også bredt sig til selve Gudenå, fortæller Max Thomsen fra Ferskvandsfiskeriforeningen. Han er selv én af dem, der har forsøgt at komme signalkrebsen til livs i Alling Å, og han siger, at der i hvert fald ikke er blevet færre gennem de seneste år, selvom der godt nok er fanget mange signalkrebs. Han har også i den kommende sæson fået dispensation til at fange signalkrebs i Alling Å i fredningstiden. Signalkrebsen, der stammer fra det vestlige Nordamerika blev indført til Danmark i 1960èrne af en sjællandsk godsejer, men man var ikke den gang klar over at signalkrebsen var bærer af en pest, der tog livet af vores egen flodkrebs, mens den ikke selv tog skade af pesten. I dag er det totalt forbudt at udsætte signalkrebs i Danmark. Annoncepriser 1/1 side (131 x 192 mm)... kr ,- 1/2 side (131 x 94 mm)... kr ,- 1/3 side (131 x 60 mm)... kr ,- 1/4 side (131 x 44 mm)... kr ,- Alle annoncepriser er inkl. 4-farver og ekskl. moms. Annonceindleveringsfrist Ferskvandsfi skeribladet udkommer 6 gange årligt.: 15. februar, 15. april, 15. juni, 15. august, 15. oktober og 15. december. Sidste frist for rettidig indlevering af annoncer, er den 20. i måneden før udgivelse. Al henvendelse vedr. annoncer rettes til: Niels Lauritsen Silkeborg Bogtryk, Postbox Silkeborg, Tlf FerskvandsFiskeribladet

20 Intet nyt om det rekreative ålefiskeri Det forventes dog ikke at EU-Kommissionen vil foreslå nye tiltag om begrænsninger Her ved redaktionens slutning af dette blad, forelå der endnu ikke noget endeligt fra eu-kommissionen vedrørende det fremtidige ålefiskeri for fritidsfiskere. erhvervsfiskerne har fået deres aftale forlænget i et år frem til 31. december Jakob Munkhøj Nielsen fra NaturErhvervsstyrelsen fortalte på det seneste 7-møde, at Kommissionen senest den 31. december skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med statistiske og videnskabelige evalueringer af de nationale åleforvaltningsplaner. Kommissionen har telefonisk oplyst, at man forventer denne rapport forelagt seneste medio januar Det forventes dog ikke, at Kommissionen vil foreslå nye tiltage. Det forventes derimod, at Kommissionen vil foreslå to anbefalinger med henblik på bedre dataindsamling om ål. Alle former for transport af fiskeaffald Bjarne s Fisketransport Dalsvinget Grindsted Tlf eller FerskvandsFiskeribladet

21 En epoke i ålefiskeriets historie sluttede ved nytår Nogle af de gamle ålekisters historie går 400 år tilbage ved indgangen til det nye år 2014 sluttede en epoke i dansk ålefiskeris historie, ja man kan vel næsten sige at et stykke danske kulturhistorie sluttede. det var nemlig den aften kl.24,00 det i danmark var slut med at benytte ålekister til fangst af ål. Metoden med at anvende ålekister til ålefangst kom samtidig med vandmøllernes opståen, men allerede før vandmøllerne kendte man også til noget der kunne minde om ålekister. Et af de første skriftlige beviser på ålekisternes eksistens findes i jordbogen for det gamle Siims klostergods ved Ry. I 1578, hvor Ry Mølle nævnes første gang i forbindelse med, at kongen tager ålekisterne i brug. Kongen var dengang Frederik den Anden, og efter reformationen i 1536 overtog kongen de ret mange klostre ved Gudenåen, ligesom de rettigheder munkene hidtil havde haft over landets vandveje, også overgik til kongen. Frederik den Anden var altså i virkeligheden den første kongelige ålefisker i Danmark, og da det var en rigtig god forretning at drive ålekister, skød de op overalt ved vore vandløb, hvor der også blev anlagt vandmøller med henblik på at Den gamle ålekiste hos Røgeriet Ålekisten i Klejstrup ligger faktisk inde i familiens beboelse. FerskvandsFiskeribladet

22 benytte vandet til kraft, hvorved der først og fremmest kunne males korn. Ry Åleværk som er den historiske betegnelse for ålekisten ved Ry Mølle, har i øvrigt gennem årene været en af de bedste i landet med hensyn til fangster, og ejerene har helt tilbage fra 1773 rettens ord for rettighederne til ålefangsten i åleværket. I forbindelse med etablering af vandmøller og ålekister fulgte også en pligt til egnens bønder om at benytte vandmøllerne, f.eks. ligesom man i dag har pligt til i nogle områder kun at benytte naturgas. Mølleren havde dog også pligter, han skulle nemlig sørge for vedligeholdelse af de broer, der blev anlagt i forbindelse med opstemning af vanløbene og havde så til gengæld også fiskerirettighederne i de tilstødende søer og ålekister. Der er talrige eksempler på, hvordan der i 1600-tallet blev etableret vandmøller og ålekister, og i de fleste tilfælde var det egnens storgodser, der stod for etableringen. I 1684 overtog Kronen gården Nystrup og den i Klitmøller liggende ålekiste og indlemmede begge i det ryttergods, der blev oprettet i Thy og på Mors. I 1871 fremgår det af kirkeprotokollen, at afgifter af en i byen i fællesskab tilhørende ålegård ved vandløbet fra Vester Vandet Sø til havet har givet penge til kirken. Af en årlig forpagtningsafgift på 190 rigsdaler skænkede beboerne 2 mark årligt pr. lod af de 73 lodder til opførelse af en ny kirke i Klitmøller. Så at sige alle landets ålekister har en spændende historie bag sig, og ingen tvivl om, at det har været en givtig forretning at drive ålekiste. Det viser sig også, at der har været mange stridigheder og retsopgør om driften af ålekister, og det vi har set og hørt om op til det Ry Mølles ålekister har været i brug lige til det sidste. 22 FerskvandsFiskeribladet

23 En del af pengene til bygningen af denne kirke i Klitmøller i 1878 kom fra indtægter fra en fællesejet Ålekiste. totale forbud mod anvendelse af ålekister i Danmark fra 31. december 2013, er i virkeligheden meget små dønninger. Mange af ålekisterne ved de jyske storsøer og vandløb som Gudenåen var i tidligere tider ejet af klostrene i disse områder. Munkene var nemlig storforbrugere af fisk i fastetiderne, men da reformationen blev gennemført i Danmark i 1536 mistede den katolske kirke tillige alle sine rettigheder til at drive ålekister, og ålekister og fiskerettigheder overgik for det meste til kongen eller storgodserne. Fuldbro Mølle, der ligger ud til Mossø, dèr hvor Tåning Å, som løber mellem Skanderborg Søerne og Mossø, har muligvis en meget længere historie end de fleste andre danske ålekister, idet man ved en undersøgelse af en gammel opstemning fandt rester af træ, der kunne dateres til at være fra år Der var tale om et fangstredskab opbygget af træstammer som kunne minde meget om systemet i en nutidig ålekiste. Fuldbro Mølle, der er såkaldt Kongelig Privilegeret, har altid været blandt landets mest fangstbegunstigede ålekister, og foruden at være Kongelig Privilegeret kunne den også prale med at være kongelig hofleverandør, idet Grevinde Danner var en hyppig gæst og en god kunde på Fuldbro Mølle, når hun kørte forbi møllen med ålekisten på vej mellem Horsens og Skanderborg. FerskvandsFiskeribladet

24 Også i Københavns området mellem de ret mange søer var ålekister et udpræget fangstanlæg, og det er bl.a. deraf en store trafikåre ind til centrum i sin tid fik navnet Ålekistevej. Lad os så lige runde af med en konstatering af, hvad en ålekiste er. Her stammer bemærkningen hovedsageligt fra Salomonsens Konversations Leksikon fra : En ålekiste er et redskab til fangst af ål, og benyttes både i mindre vandløb eller bække i meget primitiv form som en kasse, der stilles på tværs i vandløbet, hvori ålen under sin vandring opfanges, og i de større åløb, hvor de i reglen anbringes ved møller eller fabrikker på sådanne steder, hvor der er større vandkraft end den, der benyttes til driften af fabrikken. Her er da sluser anbragt tværs over løbet, og når disse åbnes (mere eller mindre efter forholdene), styrter vandet igennem dem ud i et kasseformet rum med plankelagt gulv foran et gitterværk i træ. I gulvet er en firekantet åbning, der fører ned til en gennemhullet fangstkasse, som optager den fisk, navnlig ål, som følger med vandet gennem de åbne sluser. Ålekisten her blev etableret i forbindelse med tørlægningen af Flynder Sø i FerskvandsFiskeribladet

25 Forbud mod at fiske med garn i søer i juli og august Nye bestemmelser der trådte i kraft ved årsskiftet betyder også stop for brug af fangstkrog ved årsskiftet blev der indført flere nye bestemmelser for rekreativt fiskerier i salt- og ferskvand, og flere af de nye bestemmelser retter sig specielt mod fiskeri i ferskvand. i 35 er reglen om garnforbud i søer således udvidet til også at omfatte juli og august måneder. begrundelsen er, at det vurderes, at fisk der fanges i disse måneder på grund af det varme vand ofte dør i fangstredskaberne inden de røgtes. I samme paragraf er maskemålet i garnredskaber i søer sat op fra 122 mm til 130 mm, dog med en overgangsperiode. Det er biologisk vurderet, at de store aborrer herved beskyttes bedre. Aborren er den vigtigste rovfisk i danske søer, og med henblik på at holde bestanden af såkaldte fredfisk nede og dermed sikre en god miljøtilstand, har man valgt at ændre maskestørrelser. I 38 om fangstmetoder i ferskvand, er muligheden for anvendelse af fangstkrog til landing af fisk taget ud, idet det vurderes ikke at være en tidssvarende landingsmetode. Endvidere er brugen af visse fiskerier problematisk, hedder det i den nye beskrivelse af ændringen. Til 32 er indført en ny bestemmelse med definition af en ruse til anvendelse i ferskvand til fangst af krebs. Den nye ordning tager hensyn til muligheden for fiskeri efter krebs, samtidig med at der tages hensyn til at beskytte ålen. Fra nytår gælder også nye regler for køb af fisketegn, bl.a. kan det købes via mobiltelefon på m.fisketegn.dk I 8 og 10 er det præciseret, at man har mulighed for at forny sit gældende fisketegn for 1 år før udløb. Således at den eventuelle resterende gyldighedsperiode forlænges med 12 måneder. Den hidtidige praksis er herved præciseret, dvs. at man ved forlængelse af årslystfiskertegn og fritidsfiskertegn før udløb ikke mister gyldighedsdage/fiskedage. Der er samtidig efter ønsker fra diverse interessenter indført mulighed for at købe daglystfiskertegn til grupper. FerskvandsFiskeribladet

26 Der ventes udsat ål for 3 millioner i ferskvand Udsætning i saltvand begrænses derimod til ca kr. ifølge Handlingsplanen for Fiskepleje vil der også i år blev udsat åleyngel som et led i at bevare den truede europæiske ål. som det har været tilfældet i de seneste år, vil udsætningerne også i 2014 først og fremmest komme til at foregå i ferske vande, altså søer og vandløb, og udsætningen af ål er som sædvanlig et led i Fiskeplejen. I Handlingsplanen for Fiskepleje oplyses det, at de igangværende projekter for ål fortsætter. Det drejer sig bl.a. om monitering af glasål indvandringen, ålens vækst og overlevelse på lokaliteter i forskellige vandløb og søer. Der fortsættes også med undersøgelser af populationsdynamik (bestandsudvikling) i ferskvand og saltvand. Åleudsætninger skal medvirke til bestandsgenopretning i henhold EU Kommissionens og Rådets Forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæiske ål samt den danske åleforvaltningsplan. Fiskeplejen vil i 2013 anvende ca. 1,5 millioner kroner til åleudsætninger i ferskvand. Der forventes et tilsvarende tilskud fra Den europæiske Fiskerifond på et tilsvarende beløb altså i alt ca. 3 millioner kroner til udsætning af ål i ferskvand. Hertil kommer så, at Fiskeplejen vil bruge ca. 400,000 kr. til udsætning af ål i saltvand. Der skal udsættes åleyngel i ferskvand for 3 millioner kroner i FerskvandsFiskeribladet

27 DTU Aqua sørger for udarbejdelse af udsætningsplaner for udsætninger i vandløb, indkøb af sætteål, udsætningsanvisninger og følger selve udsætningernes forløb. Det praktiske arbejde i forbindelse med udsætningerne foretages af lokale fritids-og erhvervsfiskerforeninger. Hovedparten af udsætningerne koordineret af Forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af den europæiske ål. En mindre del af udsætningen foretages i kystnære områder med henblik på at tilgodese fiskerimæssige interesser. Det er som vanligt Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua, der er projektleder af hele udsætningen, og han oplyser i sin redegørelse til Handlingsplanen, at der nogle år har været problemer med at indkøbe glasål i tilstrækkelige mængder og i den rette størrelse 2-5 gram. Om bare 3-4 år skulle de udsatte glasål på 2-5 gram være klar til at drage en tur til Sargassohavet for at gyde. FerskvandsFiskeribladet

28 Vandløb der ikke skal have udsætninger i efteråret 2014 Skal give mulighed for bedre naturlig gydning i efteråret 2014 skal Planen for Fiskepleje revideres for udvalgte vandsystemer. i praksis betyder det, at nogle lystfiskerforeninger ikke skal udsætte ørredyngel i foråret For disse foreninger får det den naturlige følge, at de skal indtage en mindre mængde ørredrogn til klækkeriet. Hvert år undersøger DTU Aqua i samarbejde med lystfiskerforeninger forskellige vandløb, et arbejde der udføres for at kunne lave en plan for Fiskeplejen. I dag foreligger der en plan for stort set alle danske vandløb, der er egnede som levesteder for ørred. DTU Aquas planer indeholder også anbefalinger af, hvor der kan sættes ørreder ud og blev kaldt for udsætningsplaner. Fra 2011 blev de omdøbt til at hedde Planer for fiskepleje, så det kommer mere til at handle om ønsket for at få bedre bestande ved at forbedre eller genskabe mulighederne for ørredens naturlige gydning og opvækst. Her mellem Ringkøbing og Varde Å skal planen for fiskepleje revideres i efteråret FerskvandsFiskeribladet

29 Det år, hvor planerne bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel, da det netop er den naturligt producerede ørredyngel, som er særlig interessant. Forekomsten af naturlig ørredyngel er nemlig en indikator på, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel. Foreninger, der udsætter afkom fra opfiskede moderfisk, får tildelt en rognkvote, svarende til den mængde fisk, som de udsætter ifølge planen. Når planerne så bliver revideret, udsætter man ikke ørredyngel i dette år. En mindre udsætningsmængde af yngel betyder derfor normalt, at der er brug for mindre rogn. For at foreningerne kan indarbejde dette i opdrætsarbejdet har DTU Aqua nu meddelt navnen på de vandsystemer, hvor man revidere planerne i efteråret Det drejer sig om følgende vandløb: Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Udsætningsplan for tilløb til Køge Bugt. Udsætningsplan for Vejle Å. Udsætningsplan for Liver Å. Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing. Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Å. Udsætningsplan for Simested Å. NyetableriNg af dambrug - ombygning af dambrug NyHed Brugsmodelbeskyttede dambrugskegler i beton. Montage i én arbejdsgang. Sikker gulvforbindelse. Hurtigt videre give elementer, så er du sikker! Standardelementer elementer på mål Lynhurtig montering gerne i samarbejde med din entreprenør Konsulent Leif Poulsen, Give Elementfabrik A/S, tlf Tilbud, brochurer, konsulentbesøg ufb. FerskvandsFiskeribladet

30 Randers Kommune fjerner spærringer i Torup Bæk Den privatejede bæk gennemgår omfattende restaurering med bl.a. udlægning af gydegrus randers kommune er i fuld gang med en omfattende renovering af torup bæk, der er et privatejet vandløb på 4,5 km. med udløb i Gudenåen. en del af bækken kan være sommerudtørret, mens en anden strækning er gyde-og opvækstområde for ørred. kommunen har fået dispensation fra naturbeskyttelsesloven til at gennemføre restaureringsprojektet, der bl.a. omfatter fjernelse af ni faunaspærringer, regulering af vandløbet og udlægning af gydegrus på udvalgte steder. Ud over de her nævnte formål vil projektet også komme til at forbedre de fysiske- og biologiske forhold og at sikre og forbedre sammenhængen mellem åen og ådalen hydrologisk og naturmæssigt, samt at balancere vedligeholdelsen i forhold til omgivelserne gennem information. Projektet omfatter fjernelse af fire faunaspærringer samt fjernelse af fem resterende faunaspærringer og etablering af fire midlertidige sandfang samt regulering af strækningen langs jernbanen, hvor rørlægningen er meget defekt. Torup Bæk er et privatejet vandløb og er kendetegnet ved at have et godt fald, idet den gennemstrømmer græssende overdrev i et kuperet terræn ved Gudenåen. Vandløbet har en god vandkvalitet, og DTU Aqua har i sin anbefaling til projektet skrevet, at det må forventes at øge fiskeproduktionen i vandløbet betragteligt. Det bemærkes yderligere, at det er et projekt der omhandler en række af restaureringstiltag med sigte på målopfyldelse og skabe passage på en række steder. Det er sjældent projekter er så omfattende for et enkelt vandløb og næsten i én omgang fjerne de fleste problemer i et vandløb, men DTU Aqua noterer med tilfredshed, at det er forsøgt i netop nærværende projekt. Flere internationalt beskyttede dyrearter er registreret i området, bl.a. odder, padder og kølleguldsmed, og det kan ikke udelukkes, at der er flere arter flagremus i området. Ingen af disse arter vil dog blive berørt negativt af projektet, fastslås det i proejktbeskrivelsen. Man er ligeledes gjort opmærkning på, at der i området kan være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv, og det anbefales, at en arkæolog overvåger jordarbejdet de steder, hvor der ikke har været foretaget anlægsarbejder tidligere. 30 FerskvandsFiskeribladet

31 FERSKVANDSFISKERIFORENINGEN for Danmark Formand Niels Barslund (ansvarshavende redaktør) Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. Tlf Mobil Næstformand Max Thomsen, Gl. Viborgvej 405, Ålum, 8900 Randers. Tlf Medlemsskab og kontigent Personligt medlemsskab kr. 520,- årligt (inkl. Ferskvandsfiskeribladet) Foreningsmedlemsskab kr ,- årligt (afhængigt af medlemsantal) Kontorhjælpen Gitte Underbjerg, Norgesvej 1, 8700 Horsens. Tlf Telefontid alle hverdage kl Aqua-Dam Jens Kristian Nielsen, Toftvej 14, 6950 Ringkøbing Tlf Fax Bestyrelse Akvakultur Kurt Pedersen tlf Ove Ahlgreen tlf Ole Valgaard Holang tlf Erhvervsfiskere Leif Olesen tlf Lystfiskere Max Thomsen tlf Hilmar Jensen tlf Torben Salling tlf Bjarne Bach tlf Bredejere Schneider Philipsen tlf Niels Barslund tlf FerskvandsFiskeribladet

32 Alt til dambrug hav- og ålebrug klækkeudstyr transport og sortergrej iltfordelere foderautomater fugleværn aluplader baljer spande handsker arbejdstøj sko støvler net vod ketcher sugekurve beluftere waders Alt i plastrør og slanger og tilhørende fittings Vi er med til at sikre bredden B Vestermarken Klovborg Tlf Fax Se netbutikken på: FERSKVANDSFISKERIBLADET REDAKTION Henning Nielsen Halsebyvej 30, 4220 Korsør Tlf INDLEVERINGSFRISTER Indlevering af redaktionelt stof og annoncer til næste blad skal ske senest den 20. maj TRYK Silkeborg Bogtryk Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg Tlf ANNONCER Henvendelse vedr. annoncer til Niels Lauritsen, Silkeborg Bogtryk Tlf Stof til bladet indsendes til redaktionen som , på diskette eller CD-ROM. Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens officielle politik. FORSIDEFOTO Ved årsskiftet blev fiskeri ålekister forbudt i Danmark og dermed forsvandt også en epoke i den danske fiskerihistorie. Her den gamle ålekiste i Tåning Å ved udløbet i Mossø. Foto: Viola Nielsen. FERSKVANDSFISKERIBLADET N.P. Danmarksvej Hovedgård

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Handlingsplan for Fiskeplejen 2014 Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 6 111. årg. november/december 2013 Det Dyreetiske Råd misforstår mange ting Voldsomt med fisk i Vester Nebel Å Toggergarn

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2016

Handlingsplan for Fiskeplejen 2016 Handlingsplan for Fiskeplejen 2016 Lyst- og fritidsfiskeri i Danmark Lyst- og fritidsfiskeri udøves til glæde for rigtig mange mennesker overalt ved de danske kyster, i vandløb og i søer. Danmark skal

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening

Vejle Sportsfiskerforening Konstituering Møde med Vejle Kommune om Godset gennemgang af præsentation Hvad bliver der arbejdet med lige nu Konstituering: Formand Per Nørgaard Næstformand Niels Risak Kasserer Leo Mikkelsen Sekretær

Læs mere

Handlingsplan for Fiskeplejen 2017

Handlingsplan for Fiskeplejen 2017 Handlingsplan for Fiskeplejen 2017 Lyst- og fritidsfiskeri i Danmark Lyst- og fritidsfiskeri udøves til glæde for rigtig mange mennesker overalt ved de danske kyster, i vandløb og i søer. Danmark skal

Læs mere

Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri - akvakultur og bredejerinteresser. 106. årg. november/december 2008

Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri - akvakultur og bredejerinteresser. 106. årg. november/december 2008 6 Tværfaglig interesseorganisation for lystfiskeri - ferskvandsfiskeri - akvakultur og bredejerinteresser Stiftet 1902 106. årg. november/december 2008 Danmarks første konsulent for ferskvandsfiskepleje

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Brev til Folketingets medlemmer. Lukning af ålekister var en ekspropriation. De rekreative fiskere går sammen om fælles visioner

Brev til Folketingets medlemmer. Lukning af ålekister var en ekspropriation. De rekreative fiskere går sammen om fælles visioner FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 3 112. årg. juni/juli 2014 Brev til Folketingets medlemmer Lukning af ålekister var en ekspropriation De rekreative

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. DTU, Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg DTU, Aqua, Sektion for Populationsgenetik, Silkeborg

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. DTU, Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg DTU, Aqua, Sektion for Populationsgenetik, Silkeborg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet LEJ Sagsnr.: 2008-10491 December 2008 Referat af møde i 7-udvalget den 25. november 2008 Deltagere: Kaare M. Ebert Niels Barslund Max

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udkast til referat af møde i 7-udvalget den 16. maj 2013

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udkast til referat af møde i 7-udvalget den 16. maj 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 8. juli 2013 Udkast til referat af møde i 7-udvalget

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: /LEJ Sagsnr.: 2010-01530 Dato: November 2010 Referat af møde i 7-udvalget den 4. november 2010 Deltagere: Organisation:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 15. juni 2010. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 15. juni 2010. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: /LEJ Sagsnr.: 2010-01530 Dato: Juli 2010 Referat af møde i 7-udvalget den 15. juni 2010 Deltagere: Organisation:

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Aftale om leje og administration af fiskeri i Vingsted Sø

Aftale om leje og administration af fiskeri i Vingsted Sø Trekantsområdet J.nr. NST-52400-00027 Ref. hethu Den 9. april 2016 Aftale om leje og administration af fiskeri i Vingsted Sø 1 AFTALENS PARTER Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Trekantsområdet, Førstballevej

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 2 111. årg. marts/april 2013 Stop for ålekister er ekspropriation Kvoterne for smålaks er blevet lidt større Nordjylland

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 3 109. årg. maj / juni 2011 Stor smoltvandring på Sjælland Høringssvar til Vandplanerne Signalkrebsen svær at udrydde

Læs mere

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015 Vinderne af gule-ærter konkurrence 2015: Erik Søndergaard (laks 3.65kg), Poul Verner (Laks 4,3kg), Jonas Suk Nielsen (laks 3,72kg), Arne Clausen (laks

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder

Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Grødeskæring Gydeforhold og skjulesteder Sammenfatning Generelle udfordringer ved forvaltning af fiskebestand Udfordringer og behov er forskellige afhængig af, hvor man er i Søhøjlandet eller vandløbene i henholdsvis nedre og øvre Gudenå, men

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse

Læs mere

Fiskeplejens formål og indhold

Fiskeplejens formål og indhold Fiskeplejens formål og indhold Formål Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ( 61 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 31. juli 2004). Indsatsen

Læs mere

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk Lystfiskerforeningen Brede Å Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-2-16 Ks: xx. august 2016 UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 6 108. årg. november / december 2010 Millioner til laksefisken Dambrug i verdensklasse på vej Der må pulses i Skive-Karup

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj 2008. Natur og Miljø Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø Den 8. maj 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet kan via vandløbsloven fastsætte nærmere bestemmelser om sejlads på

Læs mere

Gode nyheder for Limfjordens havørreder

Gode nyheder for Limfjordens havørreder Gode nyheder for Limfjordens havørreder Fiskejollen.dk er gået med i et storslået projekt der har til formål, at fremme bestanden af havørreder i Limfjorden med ca. 40 %. Jesper Chr. Hansen og undertegnede

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen (referent)

NaturErhvervstyrelsen (referent) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Initialer: RIMA J.nr. 2012-02891 Den 7. november 2012 Referat af møde i 7-udvalget den 30. maj 2012 Deltagere: Kaare M. Ebert Steffen

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 4 111. årg. juli/august 2013 Det vrimler med ål i den gamle fabrik Verdens største jordbaserede lakseopdræt Sandarten

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Revideret referat af møde i 7 udvalget den 24. september 2014

Revideret referat af møde i 7 udvalget den 24. september 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 22. januar 2015 Revideret referat af møde i 7 udvalget

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7 udvalget den 25. juni 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7 udvalget den 25. juni 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 3. september 2014 Referat af møde i 7 udvalget den

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: 97 97 56 91, CVR nr: 32 95 26 82 Fremmødt: 48 stemmeberettigede Pkt Forslag/Beslutning (Godkendelse af referater på næste møde) 1. Valg af dirigent Erik Odder blev foreslået som ordstyrer. Erik gennemgik at generalforsamlingen er indkaldt

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Jura J.nr. NST-400-00068 Ref. peran Den 16. oktober 2013 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Idé- og Visionskatalog for fremtidens rekreative lyst- og fritidsfiskeri 10. november 2014 De tre landsdækkende

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 1 109. årg. januar / februar 2011 Ålel elar arve ver kan nu pro rodu duce cere res Lyst fis kere hjæ jælp lper kom

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND

UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND UDSÆTNINGSFORENINGEN VESTSJÆLLAND 95 V/ Formand Kurt Jørgensen Bødkervænget 5, Sæby 4270 Høng Tlf. 20898182 kj@ufv95.dk ÅRSBERETNING 2014 Udsætningerne 2014 Den 31. marts 2014 blev der udsat 30.700 stk.

Læs mere

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber. NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark Anno 1902 Nr. 3 111. årg. maj/juni 2013 Snæblen reddet for 130 millioner Ålekister bør sidestilles med andre ålefangster Kystfiskerne

Læs mere

FERSKVANDSFISKERIBLADET

FERSKVANDSFISKERIBLADET FERSKVANDSFISKERIBLADET Udgivet af Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark - Anno 1902 Nr. 1-107. årg. januar / februar 2009 Der må fortsat fanges ål i ferske vande Kræver fuld erstatning hvis ålekister

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Jens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening

Jens Lund, Centralforeningen for Limfjorden Albert Steen-Hansen, Dansk Ornitologisk Forening Hans Kieldsen, Dansk Skovforening Referat Forum Vandråd for Limfjorden Tid 14.april 2014, 16.00 19.00 Sted Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 12-14, 7800 Skive. Sekretariat: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: LEJ Sagsnr.: 2009-02554 Juli 2009 Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009 Deltagere: Jan Steinbring Jensen

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Initialer: RIMA J.nr. 2011-01823 Den 11. januar 2012 Referat af møde i 7-udvalget den 1. november 2011 Deltagere: Kaare M. Ebert Steffen

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,

Læs mere

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. Et naturforvaltningsprojekt, i samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Ny Vejle kommune, omfattende 20-25 delprojekter.

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere