UNDERVISNINGSMATERIALE: UNGEFOLKEMØDE MØN

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE: UNGEFOLKEMØDE MØN Materialet er finansieret af DUF Dansk Ungdoms Fællesråd

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FOTO: MARTIN THAULOW forord... 4 Introduktion... 5 materialets opbygning (til læreren)... 6 Hvad er vigtigt for mig?... 7 mærkesager... 8 lærervejledning til det første forløb Hvorfor mener jeg det? lærervejledning til det andet forløb hvem mener det samme som mig? fælles evaluering af folkemøde møn (til læreren) Nyttige links og kontaktinformation Redaktion: Lise Lotte Møller, Marie Borum, Sofie Berg Axelsen, Sia Olander Smietana, Cecilie Melin og Cecilie Meldgaard Goth Layout: Anne-Mette Thomsen, Grafiliokus.dk Tryk: Christensen Grafisk Forsidefoto: Martin Thaulow

3 FORORD Kære elever Folkemøde Møn har et særligt tilbud til jer! I kan deltage i debatter og diskussioner, der vedkommer jer, og være med til at tage debatten op om jeres fremtid. FOTO: MARTIN THAULOW I dag handler politik ofte om uenigheder. På avisernes forsider bliver politikere spillet ud mod hinanden. Det ser vi, når politikere på Christiansborg har mere travlt med at skyde på hinanden end på sagen. I nyhederne sidder politikere og taler i munden på hinanden, og på de sociale medier er der en hård tone. Det er mange danskere trætte af. En stor del af danskerne føler ikke, at de har indflydelse på politik, og at de kan være med til at ændre på noget i deres liv. Oplever du, at du har indflydelse på, hvordan tingene skal være omkring dig? Synes du, at du kan komme i kontakt med politikerne i din kommune, i regionen eller i Folketinget? Hvis vi alle engagerer os og byder politikerne op til debat, kan vi alle få mere indflydelse. Vi skal diskutere løsninger i stedet for problemer, og vi skal få ideer sammen frem for at kritisere hinanden. Lad os samles i fællesskab og sammen lægge hovederne i blød for at komme på de bedste løsninger for vores samfund. Tanken bag Folkemøde Møn er, at vi sammen kan løse flere problemer og komme på flere gode ideer til fremtidens Danmark. Det er lige netop det, vi skal bruge Folkemøder til! Vores idé er, at Folkemøde Møn skal blive en lang tradition og et bevis på, at i fællesskab kan alt lade sig gøre. Folkemøde Møn skal samle borgere, politikere, tillidsmænd og arbejdsgivere og resten af det stærke forenings- og kulturliv på Sjælland i en politisk ramme for at debattere fremtidens udfordringer og komme med løsninger på disse. De bedste folkemødehilsner Bestyrelsen Folkemøde Møn 4 FOLKEMØDE MØN

4 FOTO: MERETE HELBACH HANSEN INTRODUKTION Dette undervisningsmateriale har til formål at give dig en forståelse af, hvad et folkemøde er, hvilke idéer der ligger bag et folkemøde, og hvordan folkemøder fremmer demokratiet og det aktive medborgerskab i befolkningen. Vi vil gerne sætte fokus på samtalen ikke alle politiske samtaler foregår i København, og det er vigtigt, at de unge får en oplevelse af at blive hørt og set - også når de bor i provinsen. Vi skal i fællesskab diskutere og sikre den bedst mulige fremtid for os alle! Det er gennem deltagelse, samtale og fællesskab, at vi skal udforske, hvad det betyder at deltage i demokratiet. Unges travle hverdag rummer sjældent plads til at drømme stort hverken på egne eller samfundets vegne. På Ungefolkemøde Møn (UFMM) vil vi gerne invitere til en pause fra den travle hverdag. I fællesskab med en masse foreninger, virksomheder, politikere og andre spændende mennesker undersøger vi, hvordan vi sammen kan løse de problemer, der er i samfundet i dag. Og måske drømme om, hvordan fremtiden kunne se ud. Vi starter UFMM op, fordi vi gerne vil medvirke til at få flere unge med i den politiske samtale. I stedet for den almindelige samfundsfagsundervisning, hvor man skal sidde og kigge i bøger og terpe EU s institutioner, skal eleverne i løbet af dagen på UFMM tage stilling til, hvad der er vigtigt for dem. Det handler ikke så meget om, hvad du ved, men hvad du vil. Vi håber, at det vil engagere unge i politik og samfundsdebatten på en ny måde. Det højeste mål med UFMM er at skabe gode oplevelser og indsigt, så de unge når de er blevet lidt ældre og måske har taget en uddannelse et andet sted, kommer retur fordi Vordingborg er et godt sted at være, -udover det ønske at mange bliver og tager deres uddannelse her. FOLKEMØDE MØN 5

5 TIL LÆREREN OVERBLIK OVER UNDERVISNINGSFORLØBET Materialet er et idékatalog til et undervisningsforløb om folkemøder og demokrati. Materialet er tilrettelagt, så det kan bruges i en dobbeltlektion, men det er også muligt at brede forløbet ud over længere tid. Forløbet kan afsluttes med, at alle eleverne deltager i Folkemøde Møn og selv tager del i debatten og den demokratiske proces. Undervisningsforløbet er bygget op som en proces, hvor det er vigtigt, at eleverne deltager aktivt. Slagets gang bestemmes af dem, som deltager. Emnerne er valgt, ud fra hvad der er relevant for unge i dag, der er bosat i provinsen. Listen er uudtømmelig, og I kan sikkert finde på mange flere emner. Materialet lægger op til, at eleverne tager stilling og lærer at argumentere for deres sag. Hvad er vigtigt for mig? Hvorfor mener jeg det? Hvem mener det samme som mig? fakta I forbindelse med Grundlovens 100-års jubilæum har DUF produceret en række kortfilm med unge, der diskuterer politik med folketingspolitikere. Filmene findes på DUFs YouTube-kanal og kan give inspiration og vise, at unge sagtens kan stå på mål for egne holdninger over for nogle af landets dygtigste politikere. Forløbet skal således hjælpe de unge med at opdage, hvad de går op i, og hvad der betyder noget for dem i deres hverdag. Politik bliver gjort konkret, relevant og bragt i øjenhøjde. Når de unge derefter selv skal argumentere for deres holdninger, bliver deres politiske selvtillid styrket, og de opdager, at politikere og fagpersoner også har brug for at kende deres holdning. Ved forløbets afslutning har eleverne tilegnet sig relevante fakta og troen på, at deres mening er lige så vigtig som alle andres. FOTO: MORTEN SVENNINGSEN materialets opbygning 1. Hvad er vigtigt for mig? I denne del præsenteres eleverne for en række politiske emner, som også bliver taget op på Folkemøde Møn. Emnerne belyses fra flere vinkler for at nuancere debatten. 2. Hvorfor 3. Hvem mener jeg det? Her skal eleverne argumentere for egne holdninger og tage stilling til politiske emner. De skal lytte til andres holdninger, give plads til refleksion og selv få troen på, at deres mening er lige så vigtig som andres. mener det samme som mig? Deltag i ungefolkemøde Møn Fredagen før Folkemøde Møn afholdes ungefolkemøde. Her kan eleverne møde politikerne i øjen højde, holde tempoet i debatten oppe og først og fremmest fokusere på emner, der vedrører unge. Vælg og udvælg de dele, der passer ind i jeres kalender. 6 FOLKEMØDE MØN

6 HVAD ER VIGTIGT FOR MIG? første forløb 8:00-8:30 INTRODUKTION TIL FORLØBET Hvad betyder medborgerskab og demokrati, og hvorfor er det vigtigt? 8:30-9:15 ØVELSE: MÆRKESAGER Hvad er vigtigt for mig? 9:15-9:30 OPSAMLING Kig på mærkesagerne og giv plads til diskussion. Hvilken relevans har de for dig i din hverdag? Argumenter for dit valg! Har du lært noget i dag? Hvor kan du kigge efter politiske budskaber til næste gang? I aviser, blade, på stationer osv. MEDBORGERSKAB OG DEMOKRATI PÅ FOLKEMØDER Demokrati og medborgerskab betyder, at du skal tage del i og ansvar for det samfund og det demokrati, du er en del af. På folkemøder har du mulighed for at møde politikere og andre meningsdannere. Her kan du være med til at stille politikerne spørgsmål og fortælle politikerne om dine oplevelser. Din holdning er vigtig, og du har en masse viden og erfaring, som politikerne kan bruge i deres arbejde. Det er en win-win-situation for alle, der deltager. Det er din dag som borger i Danmark, hvor civilsamfundet og erhvervslivet bidrager med og deltager i en kombination af debat og underholdning. Tanken er, at det direkte møde mellem dig og politikere styrker din tillid til politikeren og troen på, at du kan få indflydelse på dit samfund. Du oplever, at afstanden mellem dig og dem, der er folkevalgte, mindskes, og det øger din interesse for at være mere demokratisk engageret. Det er også her, du både møder foreninger, du ikke kender til, og foreninger, du kender du kan måske overveje at engagere dig i det lokale frivillige arbejde? FOLKEMØDER SIKRER LEVENDE SAMFUND MED EN STÆRK SAMMENHÆNGSKRAFT Hvis du ikke tager del i det samfund, du lever i, aldrig siger, hvad du mener, eller ikke stemmer til valgene, så dør demokratiet. Det betyder, at det bliver eliten, de rigeste i samfundet, der bestemmer, og det vil måske endda føre til diktatur? Det er derfor vigtigt, at du deltager i samfundet og i demokratiet. Du skal give din mening til kende, når debatten er der. Det hjælper ikke meget at stille sig op på en ølkasse på torvet og sige din mening, hvis ingen alligevel hører på dig. Du vil opleve, at du får mere indflydelse, når du deltager i debatten og kommer med konstruktive forslag. Folkemøder handler om demokrati og medborgerskab. Demokrati behøver ikke være kedeligt, for du kan selv være med til at sætte dagsordenen. FOLKEMØDE MØN 7

7 MÆRKESAGER HVAD MENER DU? Et folkemøde byder på en lang række politiske emner. Spørgsmålet er, hvilke emner der betyder noget for dig og får dig til at deltage. Her er en række emner, som du kan forholde dig til. Spørgsmålet er: Hvad er vigtigt for dig? MOBNING Mobning foregår hver dag på skoler, både den, du kan se, og den på de sociale medier. Der har været en del debat om unge mennesker, der begår selvmord efter langs tid mobning. Hvordan kommer vi mobning til livs? Skal vi forbyde sociale medier? Gør de voksne nok for at stoppe mobning, eller kan de gøre mere? AKTIV DØDSHJÆLP Skal det være lovligt at sige nej tak til at leve mere og få hjælp til at slutte livet? HVAD BETYDER DET AT VÆRE DANSKER? Er det specielt at være dansk, og hvornår kan man kalde sig dansker? 16-ÅRS VALGRET Skal valgretsalderen sættes ned til 16 år, så 16- og 17-årige kan deltage i demokratiet på lige fod med dem, der er over 18 år? Skal unge have en stemme i demokratiet? KARAKTERKRAV Skal alle kunne komme ind på gymnasier og erhvervsskoler, eller skal der være et karakterkrav? Er der en god grund til at have karakterkrav, og hvor høje skal de være? UDDANNELSE Hvilke uddannelsesmuligheder har du? Er det dig, der bestemmer, hvilken ungdomsuddannelse du vil gå i gang med, eller er det dine forældre eller samfundet? Har dit valg af ungdomsuddannelse nogen indflydelse på dine fremtidige uddannelsesmuligheder? 8 FOLKEMØDE MØN

8 FLYGTNINGE Hvordan vil du hjælpe flygtninge? Hvordan er flygtninge en samfundsopgave, og hvad kan samfundet gøre for at hjælpe? MILJØ Gør vi nok for at bekæmpe de miljøproblemer, vi ser i dag? Hvordan synes du, vi skal forholde os til miljøspørgsmål i fremtiden? FATTIGDOM OG ULIGHED I VERDEN Gør vi nok for at bekæmpe den store fattigdom i verden, og er uligheden i verden rimelig? RACISME Mennesker i Danmark og resten af verden oplever at blive udsat for racisme fra småracistiske bemærkninger til direkte diskriminering. Hvordan bekæmper vi det? HVORDAN KAN VI STYRKE SAMARBEJDET I EU - ELLER SKAL VI DET? Nogle mener, at vi skal have mere EU, andre vil have mindre EU, og andre noget andet EU. Hvad mener du og hvorfor? SKOLEMAD Skal der serveres skolemad? Hvem skal betale, og hvad gør man, hvis man ikke kan lide maden? LIGESTILLING Er der ligestilling i Danmark? Hvorfor er det stadig interessant? ALKOHOL OG UNGE Drikker unge for meget? Er det et problem? Eller er der andre rusmidler, der er et større problem. UNGE OG VOLD Der er børn og unge, som vokser op i hjem med druk og vold. Hvordan påvirker det dem, og kan vi gøre noget for at forhindre? VÆRNEPLIGT Skal der være værnepligt, som vi har det i dag, hvor alle unge mænd indkaldes til værnepligt, eller skal det være frivilligt? Og hvad med ligestilling? Skal piger også aftjene værnepligt? FOLKEMØDE MØN 9

9 TIL LÆREREN Det første forløb introduceres med en kort gennemgang af, hvad demokrati og medborgerskab er. Hvad betyder det, at man som borger tager del i foreninger, politiske partier og udtrykker sin mening i det offentlige rum? meget faktuel viden, der er nødvendig for at forstå debatten, men med træning i at søge information kan eleverne hurtigt finde svarene selv. Den erfaring er god for eleverne at have, så politik hurtigere kan oversættes også fremadrettet. Listen med mærkesager på forrige side er hverken udtømmende eller en nødvendig tjekliste. Hvis der er mærkesager, der ikke giver mening i den lokale kontekst, skal de ikke medtages. Det kan også være en opgave for eleverne at skulle finde en sag i aviser eller andre nyhedsmedier, som optager dem. Inden eleverne går i gang med at forholde sig til mærkesagerne, kan I også bruge dem som udgangspunkt for en informationssøgningsøvelse. Faglige spørgsmål som Hvad er 16-års valgret kan blive afklaret. Politik er præget af FOTO: MERETE HELBECH HANSEN politiske mærkesager Klip mærkesagerne ud, og læg dem på bordene. Bed eleverne om at placere sig ved bordene. Her skal de tale om den mærkesag, der ligger på bordet. Det er vigtigt, at eleverne bliver bedt om at give svar på, hvordan mærkesagen har eller kan få indflydelse på deres liv og hverdag. Hvis de ikke kan det, kan de prøve at relatere sagen til en bekendt eller et familiemedlems hverdag. Målet er at få bragt de politiske emner i øjenhøjde med eleverne og give dem en følelse af, at politik betyder noget for dem. Øvelsen skal hjælpe eleverne med at sortere i alle de sager, de møder i hverdagen. Det er lige så vigtigt, at eleverne finder ud af, hvad der betyder noget for dem, som hvad er ikke har relevans for dem. 10 FOLKEMØDE MØN

10 HVORFOR MENER JEG DET? andet forløb 8:00-8:15 OPSAMLING FRA SIDST OG INTRODUKTION Er du blevet mere opmærksom på politiske emner? Har du lagt mærke til, om dine mærkesager er blevet diskuteret nogen steder, eller har du selv har talt med nogen om dem? 8:15-8:40 ØVELSE: DILEMMA Hvad brænder du for? Hvorfor har du den holdning, du har? Kan du ændre holdning? 8:40-9:20 ØVELSE: ENIG, UENIG ELLER MIDTIMELLEM 9:20-9:30 OPSAMLING Diskuter med de andre i klassen. Øv dig i at se sagen fra flere sider. Sørg for at bytte roller regelmæssigt. Var det svært at skulle forholde sig til alle emnerne? Har du ændret holdning, eller ser du tingene på en ny måde? Hvordan bliver du bedre til at argumentere for din sag? Hvordan får du politisk selvtillid? Politisk selvtillid betyder, at du har en grundlæggende tro på, at du forstår, hvad der bliver snakket om, og at din mening er gyldig og god nok. I dette forløb skal du debattere og forsøge at overbevise andre om din mening. På den måde kan du afprøve, om dine argumenter er gode nok til, at de kan påvirke andres holdninger. Du kan få politisk selvtillid via mange forskellige kanaler og mange forskellige metoder. Det vigtigste er at beskæftige sig med emner, der har relevans for unge. Derudover er det vigtigt, at kommunikationen ikke bliver envejs, men at du bliver tvunget til at tage stilling og argumentere. FOTO: MARTIN THAULOW FOLKEMØDE MØN 11

11 TIL LÆREREN Dilemma FOTO: MARTIN THAULOW Bring et af de politiske emner på banen og oprids gerne hovedargumenterne for og imod. Lav derefter en linje på tværs af klassen, f.eks. fra væg til væg. Linjen skal repræsentere en skala, hvor de to vægge repræsenterer henholdsvis helt enig og helt uenig. Eleverne skal nu gå hen på det sted på skalaen, hvor de føler, at de hører til. Det er vigtigt at kommunikere til eleverne, at de gerne må skifte holdning og bevæge sig på linjen undervejs. Spørg nu eleverne, hvorfor de står på linjen, netop der, hvor de gør. Det er vigtigt, at elevernes egne argumenter og refleksioner kommer på banen. Det kan være relevant ikke kun at tage dem, der er helt uenige eller enige, men også dem, der har knap så konsekvente holdninger, og høre dem hvorfor. Det er meget givende for øvelsen, hvis eleverne får hinanden til at flytte sig på linjen med deres argumenter. Øvelsen skal give eleverne følelsen af at kunne overbevise hinanden. Den skal i øvrigt også vise nuancerne af argumenterne, og at det er i orden ikke at være kategorisk enig eller uenig i alting. Enig, uenig eller midtimellem De emner, som eleverne i den første omgang havde interesse for, printes ud, og de vigtigste argumenter for og imod ridses op for eleverne. Emnerne fordeles på forskellige borde i klassen. Ud for hvert emne lægges tre-fire sedler med bagsiden opad. På sedlerne står der enig eller uenig. Eleverne skal nu sætte sig ved et bord med et emne, de har fundet interessant. Eleverne skal, efter at de har sat sig, vende papiret om og finde ud af, om de er enige eller uenige i det givne udsagn. Herefter skal eleverne argumentere ud fra den holdning, de har fået. Efter et passende tidsrum bliver eleverne bedt om at rotere, så de tager et andet emne, de finder interessant. Øvelsen kan eventuelt krydres med, at eleverne bytter sedler, før de roterer, så de får det modsatte standpunkt. Det er essentielt for øvelsen, at eleverne kan tilgå emner, de synes er interessante, og som har relevans for netop dem. Øvelsens formål er at træne eleverne i at argumentere og samtidig give dem blik for den anden side af sagen. Øvelsen må gerne give en erkendelse af, at de andre elever også kan have ret, og at vi ofte må samarbejde om at finde en løsning eller et kompromis på en problemstilling. 12 FOLKEMØDE MØN

12 HVEM MENER DET SAMME SOM MIG? DELTAG I UNGEFOLKEMØDE MØN Nu har du mulighed for at få afprøvet demokratiet i virkeligheden. Tag med til Ungefolkemøde Møn og få svar på dine spørgsmål, deltag i debatter, mød politikerne i øjenhøjde og henvend dig til organisationerne og partierne. Fredag 8:00 UNGEFOLKEMØDE MØN STARTER Der vil være morgendiskotek og morgenmad. tredje forløb 9:00 FØRSTE TALER PÅ HOVEDSCENEN Pladsen er fyldt med foreninger, organisationer og partier, der fra deres telte har spændende debat ter, events og dialog. Inden du tager hjem, har din lærer måske bedt dig løse nogle af opgaverne på LØRDAG FOLKEMØDE MØN ÅBNER På Ungescenen vil der være debatter for og af unge. UGEN EFTER FOLKEMØDET Arbejde med de opgaver, som I fik på Folkemødet. Ungdomsrådet i Vordingborg står for Ungefolkemøde Møn om fredagen. Her starter dagen med højt tempo, hvor du kan danse søvnen ud af kroppen med DAYBREAKER. Dagen igennem er der debatter, konkurrencer og events. Kom og få en snak med de unge fra Ungdomsrådet. Måske var det noget for dig selv at stille op? Debatten på Ungefolkemøde Møn har fokus på højt tempo, debat uden floskler og deltagelse af unge. Der vil være klassiske paneldebatter, events, inddragende debatformer, hvor du bliver inddraget og bedt om at tage stilling. Der vil være hurtige indslag, og politikerne tvinges til at undgå lange, kedelige svar. Der vil være fokus på konkrete politiske problemer, og løsningerne skal være lige så konkrete. Det er gratis at deltage begge dage på Folkemøde Møn. Fredag skal du aftale med din lærer om at deltage, og så finder I ud af, hvordan du kommer dertil. Lørdag går busserne lige til døren. Du kan købe mad og drikke på pladsen, men der er også plads til at spise sin madpakke. Følg med på facebook.com/folkemodemon eller FOLKEMØDE MØN 13

13 TIL LÆREREN FÆLLES EVALUERING AF UNGEFOLKEMØDE MØN Opdel klassen i caféborde. Ved hvert bord udpeges en cafévært. På hvert cafébord ligger der plancher, tuscher og et spørgsmål, som eleverne skal evaluere. Afsæt fast tid til hver evalueringsrunde. Caféværten er ansvarlig for at igangsætte og overlevere til hver gruppe. Lav en fælles opsamling for hele klassen. CAFÉVÆRTENS OPGAVER: Præsentere spørgsmålene Få drøftelserne til at køre i forhold til spørgsmålene Invitere så mange som muligt til at sige noget Holde dialogen i gang Få deltagerne til at skrive deres evaluering og idéer ned på papiret FORSLAG TIL EVALUERINGSSPØRGSMÅL: Synes I, de samme emner er vigtige? Hvad er vigtigt, når man argumenterer for sine holdninger? Har I ændret mening om noget? Hvad er tanken bag folkemøder? Hvordan kan man bringe tanken om medborgerskab og folkemøde videre på andre måder? Spørgsmålene kan også bruges til mundtlig evaluering for hele klassen. Opgaverne fra hjemmesiden, der bruges på selve dagen, evalueres individuelt. Opfordr også gerne eleverne til at gå ind på Folkemøde Møns Facebookside og besvare evalueringsspørgsmålene, som bliver lagt op efter folkemødet. FOTO: MARTIN THAULOW 14 FOLKEMØDE MØN

14 NYTTIGE LINKS OG KONTAKTINFORMATION PARTIERNES HJEMMESIDER: FOLKEMØDER Folkemøde Møn Folkemødet på Bornholm Det Fynske Folkemøde SAMARBEJDSPARTNERE: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd LO KONTAKT: Formand for Folkemøde Møn, Susan Thydal, Ansvarlig for undervisningsmaterialet, Lise Lotte Møller, Undervisningsmaterialet er udarbejdet med støtte fra DUF Dansk Ungdoms Fællesråd. FOLKEMØDE MØN 15

15 Vi ses på Ungefolkemøde Møn MØN Stege Sjælland Bogø Falster FOLKEMØDE MØN Fanefjordgade Askeby