Hermed som aftalt materiale til brug for udvælgelse af kommende almene boliger i Varde Kommune.

Transkript

1 From:Georg Schmidt To:Arnfred Bjerg Subject:Lundvej i Varde - nybyggeri af almene familieboliger Kære Arnfred Bjerg. Hermed som aftalt materiale til brug for udvælgelse af kommende almene boliger i Varde Kommune. Gert Skare har fremsendt brev til dig i dag om samme, hvori der bl.a. gøres opmærksom på, at Lejerbo kan erhverve det pågældende jordstykke. Du bedes behandle brevet fra Gert Skare sammen med nærværende mail og dennes bilag. Vi ser frem til at høre fra kommunen, og ring endelig, hvis der er spørgsmål. Med venlig hilsen Georg Schmidt Udviklings- og Byggeafdelingen Gl. Køge Landevej 26

2 2500 Valby Direkte: Mobil:

3 Lokalplan 20 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL VED LUNDVEJ I VARDE Varde Varde Kommune Maj 2008

4 Vejledning Lokalplan 20 Lokalplanens opbygning Lokalplanen består af en redegørelse, derefter nogle bestemmelser og kortbilag samt evt. yderligere bilag. I redegørelsen beskrives bl.a. lokalplanens formål og hovedindhold. Bestemmelsesdelen indeholder de detaljerede retningslinier for anvendelse og bebyggelse i området. Bestemmelserne er juridisk bindende. Det betyder, at det kræver dispensation, hvis bestemmelserne ikke følges. Der kan dog ikke dispenseres fra planens principper, dvs. planens formål og anvendelsesbestemmelser mm.. Bestemmelserne tinglyses på hver ejendom. Afsnittet med bestemmelserne er opbygget, så de juridisk bindende bestemmelser står i højre spalte og eventuelle uddybende bemærkninger står med kursiv i venstre spalte. Bestemmelserne suppleres med kortbilag. Hvad er en lokalplan? I en lokalplan kan Byrådet fastsætte nærmere bestemmelser for et områdets anvendelse, hvordan bygninger, grønne områder samt veje og stier skal placeres og udformes, ligesom der kan indskrives regler for bevaring af bygninger, bymiljøer, træer mm. Lokalplanen er også et værktøj, som anvendes til at følge op på og virkeliggøre kommuneplanens intentioner. Derfor må en lokalplan ikke stride imod kommuneplanen. Nogle gange er det dog nødvendigt med en ændring af kommuneplanen gennem et tillæg. Dette sker typisk, hvis Byrådet gennem en mere detaljeret planlægning er blevet opmærksom på andre muligheder for et område end fastlagt i kommuneplanrammerne.

5 Lokalplan 20 Indholdsfortegnelse I REDEGØRELSE BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 FORHOLD TIL REGIONPLAN FORHOLD TIL KOMMUNEPLANEN... 5 FORHOLD TIL ØVRIGE PLANER... 5 FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING... 7 MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER... 8 II REDEGØRELSE 1 LOKALPLANENS FORMÅL LOKALPLANENS AFGRÆNSNING OG ZONESTATUS OMRÅDETS ANVENDELSE VEJE OG PARKERING BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN UBEBYGGEDE AREALER FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGNING GRUNDEJERFORENING RETSVIRKNINGER...13 VEDTAGELSESPÅTEGNING...13 III KORTBILAG Kortbilag 1: Oversigtskort med matrikelgrænser Kortbilag 2: Administrationskort Grundmateriale: Bl.a. KMS copyright. 1

6 Lokalplan 20 Redegørelse 2

7 Lokalplan 20 Redegørelse BAGGRUND 1.01 Byrådet ønsker med nærværende lokalplan med baggrund i ansøgning fra grundejer, at tilvejebringe det planmæssige grundlag for en attraktiv boligudstykning ved Lundvej. EKSISTERENDE FORHOLD 2.03 Lokalplanen omfatter et areal på ca. 0.7 ha. beliggende mellem Lundvej og banen. Området fremtræder med en grøn skovagtig karakter af solitære træer og buske. En del af arealet henligger i græs. Luftfoto der viser eksisterende forhold og omgivelserne LOKALPLANENS FORMÅL OG IND- HOLD 2.04 Formålet med denne lokalplan er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag for tætlav boligbebyggelse i 2 etager. Lokalplanen skal sikre, at bebyggelsen fremtræder i et ensartet arkitektonisk formsprog og fastlægge retningslinier for bebyggelsens placering, udformning og materialevalg m.m. 3

8 Lokalplan 20 Redegørelse Lokalplanen fastlægger endvidere, at skovbeplantningen langs Lundvej, der er et særligt karaktergivende landskabselement langs indfaldsvejen skal bevares således, at området langs Lundvej fortsat opleves med bøgeskov på begge sider. Principiel bebyggelsesplan udarbejdet af Felthaus Arkitekter Illustration af den påtænkte bebyggelses karakter udarbejdet af Felthaus Arkitekter FORHOLD TIL REGIONPLAN Egnscenter Varde er i regionplanen udpeget som egnscenter. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for udbygning af egnscentrene. 4

9 Lokalplan 20 Redegørelse FORHOLD TIL KOMMUNEPLANEN 2.05 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, for så vidt angår kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, hvorfor der er udarbejdet tillæg 37 til Kommuneplan gl. Varde Kommune. Kommuneplantillæggets retningslinier for området fremgår af hosstående rammebestemmelser. FORHOLD TIL ØVRIGE PLANER 2.06 Lokalplan Der er ikke tidligere udarbejdet lokalplan for området. Støjbeskyttelse Den del af lokalplanområdet, hvor der opføres boliger ligger min. 25 m fra banemidten. Støj fra banestrækningen Varde Skjern ligger under 60 db(a) 10 m fra banemidten og de vejledende grænseværdier på 60 db(a) fra forbi kørende tog i boligområder er dermed overholdt. Ifølge vejledning nr om støj og vibration fra jernbaner, Miljøstyrelsen, skal boligbebyggelse på strækningen Varde- Skjern for at undgå vibration fra jernbanen placeres mindst 25 m fra spormidten. Kommuneatlas Der foreligger ikke registreringer i kommuneatlas fra området. Zonestatus 5

10 Lokalplan 20 Redegørelse Lokalplanområdet er beliggende i landzone og overføres til i byzone i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse. Vandforsyning Lokalplanområdet er beliggende i vandforsyningsområdet for Varde Kommunes Forsyningsafdeling. Varmeforsyning Lokalplanområdet skal ifølge kommunens varmeplanlægning fjernvarmeforsynes fra Varde Kommunes forsyningsafdeling. Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Spildevand ledes til Varde renseanlæg. Trafikforhold Lokalplanområdet grænser op til Lundvej der i trafikplanen for Varde by er defineret som primær trafikvej. De primære trafikveje skal fungere som indfaldsveje og danne en ringvejsstruktur rundt om byen. I henhold trafikplanen skal stistrukturen i Varde by være sammenhængende og udformet således, at de lette trafikanter kan nå alle væsentlige mål som boligområder, bymidte, industriområder mv. via et net med høj sikkerhed og fremkommelighed. Der er eksisterende cykelsti/fælles sti langs Lundvej fra lokalplanområdet til bymidten. Vejstruktur i Varde by Museumsloven I forbindelse med jordarbejder, for eksempel ved bygge- og anlægsarbejder, kan der dukke spor af fortidsminder op, som ifølge Museumsloven kan forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. 6

11 Lokalplan 20 Redegørelse *Varde Museum, Lundvej 4, 6800 Varde I henhold til Museumsloven skal Varde Museum*, i forbindelse med lokalplanforslag eller inden der gennemføres bygge- eller anlægsarbejde såfremt de bliver anmodet herom, foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol eventuelt med en mindre forundersøgelse og fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologisk undersøgelse, inden der gennemføres et anlægs- eller byggearbejde. FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING Lokalplanområdet er beliggende inden for skovbyggelinie fra Lunden og forudsætter, at der meddeles dispensation eller at skovbyggelinien ophæves før området bebygges. Planmæssige bindinger 7

12 Lokalplan 20 Redegørelse MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER **I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der, i forbindelse med tilvejebringelse af et lokalplanforslag, foretages en vurdering af, om planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, som udarbejder planforslaget, efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet, skal afgørelsen med begrundelse herfor offentliggøres med oplysning om, at afgørelsen kan påklages inden 4 uger (jf. planlovens 60). Vurdering af væsentlighed skal tage udgangspunkt i bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og omhandle to aspekter både planens karakteristika og karakteristika for indvirkningen samt det område, der påvirkes Varde Kommune har gennemført en miljøscreening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004)**. Det vurderes på baggrund heraf, at lokalplanen samt tillæg 35 til kommuneplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og at planerne derfor ikke skal miljøvurderes, jf. 3, stk. 2. Miljøscreeningen foreligger i et selvstændigt notat, der kan rekvireres ved Team Plan, Varde Kommune. 8

13 Lokalplan 20 Bestemmelser LOKALPLAN 20 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED LUND- VEJ I VARDE I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL 1.01 Lokalplanen har til formål: at fastlægge områdets anvendelse til boligformål, at sikre at den eksisterende skovagtige beplantning mod Lundvej bevares og at området fremtræder med en grøn karakter, at fastlægge principper for bebyggelsens placering, at sikre at bebyggelsen fremtræder i et ensartet arkitektonisk formsprog, at fastlægge retningslinier for bebyggelsens udformning og materialevalg. 2 LOKALPLANENS AFGRÆNS- NING OG ZONESTATUS 2.01 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag nr. 1 I henhold til lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt og begæres tinglyst på matr. nr. 60 ct, Varde Markjorder, samt alle parceller der efter den 27. november 2007 udstykkes fra ovennævnte ejendom Området er beliggende i landzone og med den offentlige bekendtgørelse af Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen overføres arealet til byzone. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.01 Områdets anvendelse fastsættes til boligformål i form af tæt-lav boligbebyggelse. 9

14 Lokalplan 20 Bestemmelser 4 VEJE OG PARKERING 4.01 Området vejbetjenes fra Lundvej i princippet som vist på kortbilag Veje inden for området udlægges som private fælles veje Der skal udlægges areal til 2 parkeringspladser pr. bolig. 5 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 5.01 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for området som helhed Bygninger må ikke opføres med mere end 2 etager Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, der overstiger 7 m over terræn. *Det forudsættes endvidere at carporten vist på kortbilag 2 beliggende mod banen placeres, således at der er mulighed for at plante buske mod jernbanen Bebyggelse må kun opføres i overensstemmelse med den på kortbilag 2 viste bebyggelsesplan* Boligbebyggelse må ikke opføres nærmere banemidten end 25 m I forbindelse med nybyggeri skal der sikres mulighed for placering og tømning af dagrenovation i henhold til gældende regulativ. 10

15 Lokalplan 20 Bestemmelser 6 BEBYGGELSENS YDRE FREM- TRÆDEN 6.01 Bygningers ydervægge må kun opføres i lyse teglsten eller fremstå med vandskurede murede facader. Bebyggelsen skal fremtræde i ensartet arkitektonisk formsprog. Illustration af den påtænkte bebyggelses arkitektoniske formsprog udarbejdet af Felthaus Arkitekter 6.02 Tage skal udføres som flade tage eller med ensidig taghældning fra 0 til 10 grader Garager og redskabsskure kan opføres i let konstruktion beklædt med brædder Der må ikke opsættes private antenner, herunder parabolantenner udendørs på bygninger. 7 UBEBYGGEDE AREALER *Endelig godkendelse af bebyggelsesplan forudsætter, at de bevaringsværdige træer skal ind måles enkeltvis og vises med fuld krone på en plan med henblik på at dokumentere, at bebyggelsesplanen ikke nødvendiggør indgreb i det grønne område. At den i lokalplanens kortbilag 2 viste plads til ophold ikke må berøre bevaringsværdige træer Den eksisterende skovagtige beplantning med solitære bøgetræer langs Lundvej skal bevares og området skal fremtræde med en grøn karakter. De bevaringsværdige træer skal ind måles enkeltvis og vises med fuld krone på en plan*. Der skal udarbejdes plejeplan for beplantningen der skal godkendes af kommunen Der skal plantes hæk i overgangen mellem adgangsvejen fra Lundvej og haverne langs vejen Langs skel mod jernbanen mod matr. nr. 60 h Varde Markjorder skal der plantes buske Der skal udarbejdes en samlet plan for områdets beplantning, belysning og befæstelse der skal godkendes af Byrådet. 11

16 Lokalplan 20 Bestemmelser 7.03 Ubebyggede arealer må kun anvendes til opholdsareal, have og parkering. Oplagring og henstilling af lastbiler, campingvogne og lignende må ikke finde sted Udendørs belysning skal anvendes parkarmatur. * Ifølge vejledning nr.1, 1997 om Støj og vibration fra jernbaner, Miljøstyrelsen, er grænseværdien for udendørs støj fra forbi kørende tog på 60 db(a) i boligområder overholdt mindre end 10 m fra banemidten på strækningen Varde - Skjern 7.05 Udendørs opholdsarealer skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, hvilket for støj fra forbi kørende tog vil sige et maks. støjniveau på 60 db(a). Endvidere skal Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for udendørs støjniveau for vejtrafikstøj skal overholdes* Placering, indretning og adgang til affaldsbeholdere skal ske i henhold til gældende dagrenovationsregulativ Terrænreguleringer på mere en +/ m i forhold til eksisterende terræn må kun foretages efter tilladelse fra kommunen. 8 FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGNING 8.01 Samtlige boliger skal tilsluttes kollektiv vand-, varme- og spildevandsforsyning. Bebyggelsen må ikke tages i brug før tilslutning har fundet sted. 9 GRUNDEJERFORENING 9.01 Der skal etableres en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet Grundejerforeningen varetager drift- og vedligehold fælles grønne arealer, af privat fællesvej m.m Foreningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Byrådet. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når Byrådet kræver det. 12

17 Lokalplan 20 Bestemmelser 10 RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan ifølge lov om planlægning, 19, meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for planens virkeliggørelse. I henhold til 47 i lov om planlægning kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriation vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. VEDTAGELSESPÅTEGNING 13

18 &'& //'#,1$#$,'$& )&'( #$' $%$10 &'#$.&'('--8 2' +0!- 39

19

20

21

22

23 Varde Kommunes byvåben Et blåt skjold med en gående guld-leopard med rød tunge Byvåbnet er formentlig det ældste i Danmark. Det stammer fra tiden omkring 1442, året hvor Varde fik sine første købstadsrettigheder. Varde Kommune Bytoften Varde Tlf vardekommune@varde.dk

24

25 ENERGI-O BOLIGEN Det visionære svar på fremtidens behov

26

27 1 Forord ved Lejerbo 2 Den arkitektoniske hovedidé 3 Boligen- 4 grundmodeller 4 Energiforbrug 5 Placeringen i landskabet 6 Kontakter side 3

28 1. IDEEN BAG Byggeri, der lever op til standarderne om nul-energi, er hidtil kun set på forsøgsbasis eller i mindre stil og ofte med en økonomi, som kun de færreste kan betale. Med Energi-0 boligen har vi mulighed for at bygge energivenlige boliger til helt almindelige mennesker og i et omfang, som gør det attraktivt for de fleste kommuner og boligselskaber. Det, der er lykkedes for os, er at få økonomien, arkitekturen og energien til at spille sammen på en helt unik måde, der ikke er set før: Energiniveauet er nul-energi, der lever op til forventet krav til nybyggeri år 2025 Økonomien holder sig inden for rammebeløbet, og besparelser på energiforbrug holder beboernes månedlige udgifter nede Arkitekturen sikrer, at beboernes råderet kan udnyttes optimalt. Der kan bygges i højden, og industrielt byggeri holder byggeomkostningerne nede Vi mener, at Energi-0 boligen er et kvalificeret bud til de kommuner og boligselskaber, der ønsker at kombinere en skarp profil på energiområdet med nye boliger til helt almindelige mennesker. Mia Helvig Manghezi Udviklings og byggechef side 4

29 2. DEN ARKITEKTONISKE HOVEDIDÉ Boligprojektet tager udgangspunkt i visionen om et attraktivt og varieret bomiljø, der fremstår nyskabende og realiserbart i et tidløst arkitektonisk udtryk. Det er ønsket at skabe boliger, der vægter energi og miljøhensyn meget højt i et langsigtet bæredygtigt perspektiv. Konceptet ønsker at vise samspillet mellem effektiv produktion, enkle konstruktioner og fleksible planløsninger i et tidssvarende perspektiv. Energi 0-boligerne er et koncept for billige boliger, bygget som rækkehuse i en og to etager, der samtidig er lav-energibyggeri i energiklasse 0, hvilket betyder, at boligen har et samlet energiforbrug pr. år på max. 0 kwh. I praksis vil det sige, at der ikke skal købes energi til opvarmning, ventilation, varmt vand samt til maskineri som ventilatorer og pumper. Derimod skal der betales for forbrug af el til husholdning, hårde hvidevarer, TV, computere, belysning mv. Kravet om billigt kvalitetsbyggeri forudsætter, at der arbejdes med et byggesystem med en stor grad af gentagelser og præfabrikerede bygningselementer i form af rumstore elementer eller fladeelementer. Således vil boligerne bliver bygget på fabrik og monteret på fundamenter på grunden. ENERGI-0 BOLIGEN ER EN MODERNE, ATTRAKTIV OG ENERGINEUTRAL BOLIG FOR HELT ALMINDELIGE MENNESKER UDVIKLET SPECIELT TIL DEN ALMENE BRANCHE. FLOT ARKITEKTUR, KVALITET I INDRETNINGEN OG EN RIGTIG GOD ØKONOMI ER NØGLEBEGREBERNE I EN ENERGI-0 BOLIG. side 5

30 3. BOLIGEN-4 GRUNDTYPER Plan 90 m 2-1 etage 862,5 cm Selve husene er disponeret ud fra ønsket om en gennemlyst stueetage, der samtidig skaber sammenhæng mellem inde og ude på begge sider af boligen. Soveværelse Stue Rækkehus 1 etage - 90 m 2, 3 rum / 110 m 2, 4 5 rum Adgang til boligen sker via et belagt forareal med et 3,5 m 2 udhus, plads til cykelparkering samt mulighed for et lille beskyttet ude-opholdsareal. Alternativt kan udhuse placeres i grupper andre steder på grunden. VM/TT toilet/bad 1060 cm Køkken/alrummet udformes som ét gennemlyst areal. Rummet er fleksibelt og tilgodeser mange møbleringsscenarier. Alrummet er forsynet med ovenlys. Soveværelse Køkken Værelserne er placeret mod lejlighedskel og med adgang fra stue og køkken/ alrum. Der, hvor værelserne vender mod en gavl, vil der være mulighed for at etablere et ekstra værelse, som får lys fra et gavlvindue. De centralt placerede vinduespartier ophæver visuelt adskillelsen til terrasse og landskab og vil få boligens centrale fællesrum til at virke endnu mere rummeligt. Plantegning 110 m 2-1 etage Indrettet med 5 rum Alternativ indretning Som en variation kan boligen indrettes til en familie med et svært handicappet familiemedlem 1019 cm Snit i 90 m 2-1 etage A side 6

31 Rækkehus 2 etager - 90 m 2 / Rækkehus 2 etager m 2 Adgang til boligen sker via et belagt forareal med et 3,5 m 2 udhus, plads til cykelparkering samt mulighed for et lille beskyttet ude-opholdsareal. 551,1 cm S T UE B OLIG T Y P E 110M² 551,1 cm 1.SAL B OLIG T Y P E 110M² 205 cm Boligen indrettes med stue/ophold i kombination med køkken- boligen er gennemlyst. 90 m 2 Boligen indrettes med 2 værelser på 1. sal samt et badeværelse. 110 m 2 Boligen indrettes med 3 værelser samt 1 toilet med bad på 1. salen. 456,5 cm 456,5 cm VM/TT 1. SAL BOLIGTYPE 90M² STUE BOLIGTYPE 90M² V M/TT 1000 cm 205 cm Stueplan 110 m 2-2 etager 1. sals-plan 110 m 2-2 etager 1000 cm Stueplan 90 m 2-2 etager 1. sals-plan 90 m 2-2 etager Snit i 90 m 2-2 etager side 7

32 ENERGI-0 BOLIGEN BLEV OPFØRT I FULD SKALA PÅ ALMENE BOLIGDAGE I BELLA CENTER I SEPTEMBER HER FIK BOLIGEN BESØG AF ET STORT ANTAL BEGEJSTREDE BESØGENDE, BLANDT ANDRE KLIMAKOMMISSÆR CONNIE HEDEGAARD OG DAVÆRENDE MINISTER BENEDIKTE KIÆR. side 8

33 DET OVERORDNEDE MÅL MED ENERGI-0 KONCEPTET ER AT FORENE GOD ARKITEKTUR, GOD ANLÆGS- OG DRIFTSØKONOMI OG EN ENERGI-NEUTRALBOLIG I EN OG SAMME BOLIG. side 9

34 4. ENERGIFOBRUG Hver bolig har ifølge energirammeberegningen, BE10, et energibehov som vist i graf 1-3. På årsbasis har hver bolig ikke noget behov for energi tilført udefra, når det gælder rumopvarmning, opvarmning af varmt brugsvand, ventilation og el-forbrug til pumper. Graf 1 viser sammenhængen mellem energiproduktion og energibehov for en to-etagesbolig på 110 m2. Graf 2 viser sammenhængen mellem energiforbrug og energiproduktion for boliger, hvor energien til rumopvarmning forsynes via en luft-tilvæske varmepumpe, mens solfangerpanelerne og en varmepumpe i ventilationsaggregatet producerer det varme vand. Graf 1 - samlet energibehov og energiproduktion for to-etages bolig på 110 m2 2 Graf 1, samlet energibehov og energiproduktion for 2-etages bolig på 110 m El-behovet til at drive varmepumperne, ventilationen og diverse pumper kommer for solcellepanelerne, set hen over året. Graf 3 illustrerer, hvornår der bruges strøm, og hvornår solcellerne producerer strøm. Al energi produceret via solcellerne sendes ud på det offentlige elnet og hentes tilbage, når boligen har et forbrug af strøm. I beregningen for energiforbruget regnes boligen opvarmet til en indvendig rumtemperatur på 20 C iht. normalberegningsmetode. Såfremt der ønskes en højere rumtemperatur på eksempelvis 23 C, vil det medføre et merforbrug på ca. 550 kwh om året. Merforbruget er ikke medregnet i energirammen for Energi-0 boligerne. Det vil betyde en større udgift til el for beboeren. Beregningen bygger på standardforudsætninger i BE10 for internt varmetilskud fra personer og solens varmetilskud. Alt i alt vil et energiforbrug på 0 kwh/år, som udelukkende er el, også resultere i en gennemsnitlig udgift på 0 kr./år. Dog skal der betales for det elforbug, der går til beboernes husholdning, f.eks. belysning, hårde hvidevarer, tv, computer mv. Graf 2 - detaljeret energi produktion og behov for to-etages bolig på 110 m2 Graf 1, Detaljeret energi produktion og behov for 2-etages bolig på 110 m2 side 10

35 CO2 belastning På årsbasis er energibehovet for en 110 m 2 bolig på ca kwh el, ud fra BE10 beregningen, da boligen udelukkende forsynes via energi fra elnettet. Det beregnede energibehov til rumopvarmning, opvarmning af varmt brugsvand, ventilation og el til pumper svarer til en CO2 udledning på 0,5 ton pr. år. Boligen producerer selv en mængde energi, primært via energi fra solen, der modsvarer de 0,5 tons CO2 pr. år - det betyder, at Energi-0 boligerne er CO2 neutrale, hvad angår energibehov, som er medregnet i energirammen. Graf 3 - fordeling mellem elforbrug til bygningsdrift og produceret el fra solcellerne Graf 1, fordeling mellem elforbrug til bygningsdrift og produceret el fra solcellerne side 11

36 5. PLACERINGEN I LANDSKABET Boligtyperne kan sammensættes efter ønske i konfigurationer med boliger i to plan sammen med ældre og handicapvenligeboliger i et plan. Konfigurationer omkring torvedannelser med fællesarealer der samler beboerne og bebyggelsen er et af de mål der vurderes højt inden for den sociale bæredygtighed. Ligeledes kan der i og omkring fællesarealerne skabes ideelle forhold for LAR med dertil følgende flora og fauna. Ved at kunne imødekomme en bred vifte af boligtyper, skabes en fin balance i beboersammensætningen og de kvaliteter vi kender fra landsbyen samles side 12

37 LEJERBO HAR GENNEMFØRT DE FØRSTE LICITATIONER PÅ KONCEPTET, OG DE OPNÅEDE PRISER GØR, AT BOLIGEN KAN OPFØRES INDEN FOR RAMMEBELØBET FOR ALMENE BOLIGER OVER HELE LANDET UNDER HENSYNSTAGEN TIL GRUNDPRISER. side 13

38 Lejerbo Gl. Køge Landevej Valby Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S Wildersgade København K side 14

39 MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

40 LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den overordnede vision, DGNB Guideline beskriver hvordan bæredygtige almene boliger kan certificeres efter DGNB ordning og Mini Guiden giver et lynoverblik over konceptet. Visionsdokument og Guideline er begge rodfæstet i DGNB boligs 37 kriterier som udfoldes i hvert dokument med forskellig optik. Gennemgående i dokumenterne vil der henvises til disse kriterier, når de bliver berørt. Vi har valgt i Visionsdokumentet at fokusere på de miljømæssige (ENV), social-funktionelle (SOC), økonomiske (ECO) og procesmæssige (PRO) kriterier. De fire områdekriterier (SITE) er udeladt, da der kun er meget begrænset mulighed for at vælge bygningslokation i det almene. De tekniske krav (TEC) vil blive behandlet i DGNB Guideline. Visionsdokumentet perspektiverer og specificerer bæredygtighed i forhold til Lejerbo, mens DGNB Guidelines definerer og konkretiserer bæredygtighed med mulighed for certificering.

41 Hvordan energirenoverer vi vores eksisterende boligmasse? Hvordan bliver vi mere energieffektive? Hvad gør vi med vores affald? Hvordan bliver det nemmere at tage cyklen i stedet for bilen? Hvordan skaber vi fleksible boliger, der også lever op til næste generations behov? Hvordan bliver vi miljømæssigt bæredygtige? Hvordan skaber vi trygge fællesarealer? Hvorfor bruger vi ikke regnvand til at vande vores udearealer?

42 LEJERBOS BÆREDYGTIGE VISION FOR ALMENE BOLIGER Bæredygtige almene boliger er økonomisk realistiske, socialt engagerende og miljørigtige. Lejerbo ønsker at påtage sig ansvar og skabe fundamentet for fremtidens bæredygtige almene boliger. Heri beskriver vi, hvad bæredygtighed er for almene boliger, og hvordan vi bygger bæredygtigt.

43 HVORFOR ER DER BRUG FOR BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER?

44 GODE GRUNDE 5TIL BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER Det er billigere - på langt sigt! Det giver livskvalitet! Det er sundere - for beboerne og miljøet! Det styrker fællesskabet! Det er nødvendigt!

45 Det koster kun 0-5% mere i anlægssum at bygge bæredygtigt - det tjenes hurtigt ind på lavt forbrug og lav vedligeholdelse - og det skaber lavere husleje! Bæredygtigt byggeri har grønne udearealer og godt dagslys i boligerne - det er bevist, at disse ting hæver beboernes livskvalitet. I bæredygtigt byggeri er der styr på indeklimaet. Godt indeklima = trivsel, sundhed og komfort. Fællesfaciliteter er en vigtig del af en bæredygtig bebyggelse - når beboerne har gode fællesområder styrkes fællesskab, naboskab og tryghed. Vi løber tør for naturressourcer på et tidspunkt - olie, kul, rent vand. Klimaforandringer tager til på grund af vores CO ² -udledning. Bæredygtigt byggeri beskytter jordens ressourcer og forbedrer klimaet.

46 MINI GUIDE TIL BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER DERFOR: Reducerer driftsudgifter til forbrug og vedligeholdelse Giver byggeriet en højere markedsværdi Gør boligerne mere attraktive for lejere Sundere, gladere og tryggere beboere Nedbringer CO ² udledningen Signalerer ansvar og fremsyn Viser hvad den almene bolig kan være OP TIL 86% LAVERE CO 2 UDLEDNING I BYGGE- FASEN* *I forhold til traditionelt byggeri - RealdaniaByg Upcycle House (2013) OP TIL 70% LAVERE ENERGI- BEHOV FOR BEBOERNE* *Eksempel fra Renovering til lavenergiklasse 2 - BL (2009) OP TIL 64% HØJERE MARKEDS- VÆRDI* *I forhold til traditionelt byggeri - Sustania Buildings (2012) OP TIL 30% LAVERE TO- TAL ENERGI- FORBRUG* *I forhold til traditionelt nybyggeri World GBC(2013)

47 HVORDAN? - VED AT TÆNKE BÆREDYGTIGHED IND I ALLE ASPEKTER BYGGERIET ER GODT OG SIKKERT BÆREDYGTIGHED TÆNKES SMART FRA START TEKNIK PROCES SOCIAL BYGGERIET HAR PLADS TIL MANGFOLDIGHED BYGGERIET FORBEDRER OMGIVELSERNE OMRÅDE ØKONOMI BYGGERIET GAVNER MILJØET MILJØ BYGGERIET HAR EN SUND ØKONOMI VÆRKTØJSKASSE - læs mere: Lejerbos visionsdokument og DGNB Guideline beskriver dybdegående bæredygtige almene boliger. Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet - kan downloades fra Bygherreforeningens hjemmeside.

48 HVAD ER DGNB? DGNB er en certificeringsordning, der sætter bæredygtighed på formel. Ordningen består af 5 kvaliteter med over 30 kriterier, der gør det muligt at måle, hvor bæredygtig en bygning er. Kriterierne kan også bruges som en tjekliste, så man kan se, om der er styr på det, der skal til, for at en bygning er bæredygtig. DGNB gør bæredygtighed til noget, der kan måles og vejes Det bedste ved DGNB er, at kriterierne kan hjælpe med at gøre bæredygtigt byggeri overskueligt. Man kan fra starten danne overblik over, hvilke tiltag der skal til - mens man lader arkitekter og ingeniører om tal, formler, form og funktion. miljøkvalitet proceskvalitet økonomikvalitet social kvalitet Bæredygtighed er en helhed Der skal arbejdes med alle 5 blade i DGNB-blomsten for at gøre byggeriet bæredygtigt teknisk kvalitet

49 HVAD ER DGNB? På de næste sider vil vi beskrive de tre søjler i DGNB - miljømæssig, social og økonomisk kvalitet. Teknik og proceskvalitet går på tværs og til sammen er de alle fundamentet til bæredygtigt byggeri. MILJØ KVALITET SOCIAL KVALITET ØKONOMISK KVALITET TEKNISK KVALITET PROCESKVALITET

50 MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Vi skal sikre os, at vi beskytter vores jord, så den er til at bo på for vores børnebørn eller oldebørn. Byggeriet er et af de områder, hvor der bruges flest ressourcer, energi og materialer. Ved at bygge bæredygtigt sikrer vi, at vi bruger naturens ressourcer fornuftigt og at vores huse er sunde at bo i. Vi sikrer også, at vi har råd til at bo i dem, når olie, kul og gas bliver en meget dyr mangelvare. INDSATSOMRÅDER Lavt ressourceforbrug - både under byggeri, i driften og ved eventuel nedrivning Lavt energiforbrug - og vedvarende energi frem for olie, kul og gas Vi skal også være her i fremtiden! Sunde byggematerialer - der hverken er skadelige for miljøet eller beboerne Rent vand - men ikke i kælderen RESSOURCER RESSOURCER BRUGES I ALLE FASER UDVINDING FORARBEJDNING PRODUKTION TRANSPORT BRUG REPARATION BORTSKAFFELSE AFFALD

51 SOCIAL BÆREDYGTIGHED Mennesker er gladere når de har gode og trygge fysiske rammer. Lejerbos almene boliger er mangfoldige boliger for alle. Det bæredygtige fællesskab gror når beboerne har grønne fællesarealer med plads til ophold og aktiviteter. Glæden vokser når bebyggelserne er overskuelige og veloplyste og dermed trygge. Velværen stiger når boligerne fungerer og kan tilpasses til lejerens ønsker om for eksempel temperatur og indretning. Rum for liv er bæredygtige fællesskaber INDSATSOMRÅDER Godt indeklima Grønne udearealer Tryghed - overskuelighed og godt naboskab Smukke bygninger - der virker!

52 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed har begge ben solidt plantet i økonomisk sund fornuft. Fremtidens almene boliger er billige at bo i, billige at drive og SÅ gode at folk ikke vil flytte fra dem. Byggeri, der fra starten er udtænkt, så det kan ændres til andre formål, er mere værd både i markedsværdi og i brugsværdi. Huse, der kan skilles ad, når der ikke længere er brug for dem, gør det billigere at bygge nyt af de gamle materialer. INDSATSOMRÅDER Totaløkonomi - der skal ikke bygges billigt, hvis det betyder, det bliver dyrt at drive Bæredygtighed betaler sig! Fleksible boliger der kan ændres, når nye behov opstår TOTALOMKOSTNINGER ETABLERING DRIFT SERVICE REPARATION NEDTAGNING (GENBRUG)

53 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED EKSEMPEL: I løbet af 50 år er et beløb svarende til anlægssummen blevet brugt 21 gange på drift. Det kan altså bedre betale sig at investere i tiltag, der giver lavere driftsudgifter end i tiltag, der giver lavere anlægsomkostninger. LANDSBYGGEFONDEN KOMMUNEN HUSLEJE LANDSBYGGEFONDEN KOMMUNEN ANLÆGS- ØKONOMI DRIFTS- ØKONOMI HUSLEJE ANLÆGS- ØKONOMI DRIFTS- ØKONOMI ETABLERING OG ANLÆG LØBENDE DRIFT ETABLERING OG ANLÆG LØBENDE DRIFT LANDSBYGGEFONDEN KOMMUNEN HUSLEJE LANDSBYGGEFONDEN KOMMUNEN HUSLEJE ETABLERING OG ANLÆG LØBENDE DRIFT ETABLERING OG ANLÆG LØBENDE DRIFT

54 ØKONOMISK EKSEMPEL PÅ NYBYGGERI AF 18 BOLIGER FASANVANGEN I ISHØJ DGNB PILOTPROJEKT SAMLET ANSKAFFELSESSUM: 45,4 MIO. KR ENTREPRISESUM: 30,3 MIO. KR TEKNISK RÅDGIVNING: 1,8 MIO. KR OMKOSTNINGER I ALT: 4,8 MIO. KR DGNB er ikke med i ovenstående, men udgifterne ses herunder: DGNB rådgivning til både præ- og endelig certificering: 0,2 mio. kr DGNB certificering hos DK-GBC (DGNB Danmark): 0,04 mio. kr Du kan vælge at bygge det bæredygtige, og du kan tilvælge at få det certificeret som bæredygtigt.

55 LEJERBOS BÆREDYGTIGHEDSKONCEPT Hvad enten det drejer sig om nybyggeri eller en totalrenovering kræver fremtidens almene boliger at miljømæssige, sociale og økonomiske tiltag tænkes som en balanceret helhed. En miljømæssigt bæredygtig bebyggelse der er for dyr at bo i, er hverken økonomisk eller socialt bæredygtig. Når miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed er med fra starten og alle parter i fællesskab arbejder for en bæredygtig bebyggelse banes vejen for fremtidens almene boliger. Rum for liv er bæredygtige boliger der er sunde, pæne, rare og til at betale.

56

57 LEJERBOS BÆREDYGTIGHEDSKONCEPT For mere information om Lejerbos bæredygtige boliger kontakt: Udviklings- og Byggeafdelingen Jakob Bøjen, udviklingskonsulent Gl. Køge Landevej Valby Telefon:

58 LEJERBOS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER

59 Varde Kommune Att.: Arnfred Bjerg Økonomiafdelingen Engdraget Varde Vedr. ansøgning om grundkapitallån til nye almene boligprojekter i Først tak for sidst og for et rigtig godt og positivt møde. Som aftalt på mødet, skal vi hermed redegøre for et alment boligprojekt, som vi ønsker realiseret ved Lundvej i Vardes nordøstlige udkant i overensstemmelse med den af byrådet godkendte strategi for Almene Boliger i Varde Kommune. 30. april 2014 Udviklings- og Byggeafdelingen Gammel Køge Landevej Valby Tlf: ges@lejerbo.dk Telefontider Man-torsdag Fredag Planforhold og anvendelse Parcellen er udlagt til tæt-lav bebyggelse og jf. Lokalplan 20 for et område til boligformål ved Lundvej i Varde kan der opføres ca etagemetre (bebyggelsesprocent 30). Bebyggelse kan opføres i 2 etager. Grunden Grunden på Lundvej ejers af Skare Byg A/S, og vi har option på grunden, således projektet også kan realiseres. Projektet Af vedhæftede planskitse fremgår det, at vores arkitekt anser det for realistisk, at der opføres 17 boliger med et samlet etageareal på m2 på grunden. Vi tænker projektet udformet med et facadeudstyk, som det fremgår af lokalplanen, altså attraktive familieboliger i 2 etager, og med et lejlighedsgennemsnit på 102 m2. Boligerne planlægges opført som 3 eller 4 rumsboliger, idet boligerne gøres fleksible, i forhold til skillevægge med videre. Vi har regnet med kvalitetsbyggeri opført efter Lejerbos Byggebibel hvori vi stiller krav til nye bebyggelsers udformning og indretning, således vi sikrer, at der opføres boliger i god kvalitet.

60 Arkitekturen tænker vi som vist på vedhæftede brochure over vores energi 0 boliger. Facadeudtrykket kunne være med pudsede facader og gavle, eller andet relevant materiale. Bæredygtighed Bæredygtighed (DGNB) er en naturlig del af vores hverdag, hvorfor det er en mulighed, at tænke byggeriet certificeret i henhold til denne standard. Vi vedhæfter vores miniguide, som kort beskriver indholdet af DGNBkonceptet, som for nylig har vundet indpas i dansk boligbyggeri. Energi - 0 Lejerbo har sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Orbicon ingeniører udviklet et energi 0 koncept, som vi har afprøvet flere steder i landet, bl.a. i Kolding, hvor vi har opført 39 energi 0 boliger. Konceptet har stået sin prøve, og vi kan dokumentere, at forbruget nærmer sig nul, dog er vi blevet drillet lidt af den skiftende lovgivning på området. Imidlertid er det nu muligt, i en bebyggelse som den påtænkte, at lade den enkelte lejer afregne direkte med forsyningsselskabet, og selv om ordningen er blevet mindre attraktiv, end da vi startede projektet i Kolding, kan vi dog stadig forsyne et hus med varme og varmt vand for omkring kr /år og det er jo en væsentlig besparelse i forhold til et traditionelt opvarmet hus. Vi kan i øvrigt tilbyde at fremvise projektet i Kolding, hvis der måtte være interesse herfor. Dispensation fra lokalplanen Vi drøftede på mødet, hvorvidt et kommende byggeri skal opføres som et egentlig energi-0 koncept. Det er således, at hvis kommunen ønsker et energi 0 projekt opført, skal der meddeles en dispensation fra lokalplanens afsnit om varmeforsyning anført på side 6. Kommunen har ikke pligt til at dispensere, men er i sin ret til at gøre det, hvis kommunalbestyrelsen i øvrigt skønner det forsvarligt. Økonomi Vi har beregnet nedenstående økonomi på projektet. Projektet finansieres således: Realkreditlån: kr Kommunal grundkapital: kr Beboerindskud kr I alt kr

61 Husleje Huslejen består af to faktorer. Første faktor er kapitaldelen, selve finansieringen, og den har vi ingen indflydelse på, det er Staten, der beslutter, hvorledes denne skal skrues sammen. Anden faktor er driftsudgifterne som består af offentlige og andre faste udgifter, herunder ejendomsskatter, renovation, forsikringer, administration. Variable udgifter omfatter renholdelse, vedligeholdelse, og henlæggelser. Kapitaludgifterne er på kr. 574/m2 og øvrige udgifter har vi anslået til kr. 250/m2, svarende til en samlet husleje på kr. 824,32, svarende til ca. kr /måned for en bolig på 102 m2. Det skal igen nævnes i den sammenhæng, at udgifterne til varme og varmt vand medfører et mindre forbrug på ca. kr /måned, hvilket jo har væsentlig indflydelse på den samlede boligydelse. Tidsplan Vi vil kunne udarbejde en egentlig skema A ansøgning indenfor ganske kort tid. Efter kommunes evt. godkendelse af skema A, vil vi kunne være klar med et skema B ca. 4 måneder senere. Byggeperioden vil vi anslå til ca. 12 måneder, og indflytning kunne optimistisk være efteråret 2015, idet projektet ikke kræver, at der skal udarbejdes ændringer til lokalplanen efter vores opfattelse. Bygherre Lejerbo, Kolding vil blive bygherre på projektet, idet vi anser det for urealistisk at etablere en ny boligorganisation p.t., men det kan ændres, hvis det senere måtte vise sig fornuftigt. Lejerbo, Kolding er en veldrevet og økonomisk velfunderet boligorganisation, der har den fornødne pondus til at ekspandere og sikre, at en ny afdeling vil være sikret en god start. Lejerbo, Kolding administreres af forretningsførerselskabet Lejerbo. En stærk organisation, der på landsplan administrerer omkring boliger og som bl.a. har en professionel udviklings- og byggeafdeling, der hjælper datterorganisationerne igennem den til tider ret komplicerede proces, som det er at bygge almene boliger, når der skal sikres kobling mellem myndigheder, demokrati, rådgivere, entreprenører og kommende brugere.

62 Lejerbo er kendt i kommunerne for at levere til tiden og indenfor aftalt projektøkonomi, hvilket har stor betydning for kommunen, når der skal samarbejdes med nye partnere. Vi har mange års erfaring med håndtering af også komplekse byggesager, hvilket vi kan underbygge ved at oplyse, at vi over de sidste mange år har opført mellem nye boliger/år. Endvidere kan vi oplyse, at vi sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er i gang med at udvikle fremtidens bæredygtige almene bolig, og de erfaringer der måtte følge af dette projekt, vil naturligvis også komme Varde Kommune til gode. For yderligere oplysninger om Lejerbo, skal vi henvise til vores årsberetning for 2012, som kan ses på Vi håber vores forslag falder i kommunens smag, og vi ser frem til at høre fra kommunen. Er der spørgsmål, eller behov for et afklarende møde, stiller vi selvfølgelig gerne op hertil. Med venlig hilsen Georg Schmidt Udviklings- og Byggeafdelingen Direkte telefon Bilag: Beliggenhedsplan Energi-0 præsentation DGNB guide Lokalplan