Satspulje-projekt. (Aarhus-klyngen, Spor 2)

Transkript

1 Satspulje-projekt (Aarhus-klyngen, Spor 2) Tidlig opfølgning hos de skrøbeligste ældre efter udskrivelse fra hospitalet en fælles indsats på tværs af sektorer Projektledere Monica Ehlers, sundhedsfaglig konsulent, ph.d., Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Merete Gregersen, klinisk specialist, ph.d., Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital Projektansvarlige Jacob Møller Jørgensen, Strategisk konsulent, Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Mette Byrgiel Bach, specialkonsulent, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Samarbejdspartnere Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital Praktiserende læger i Aarhus 1

2 BAGGRUND Høj alder og multimorbiditet hos ældre mennesker er associeret med en betydelig risiko for indlæggelse på hospital samt efterfølgende genindlæggelse 1. Som en konsekvens af alderrelaterede forringelser af de fysiologiske systemer kan blot en mindre stressfaktor resultere i en sårbarhed overfor pludselige helbredsændringer, således at en tilstand af skrøbelighed udvikler sig hos den ældre person. Denne skrøbelighed øger risikoen for fald, funktionsevnetab, delirium, boligskift til plejebolig og død 2. Med den demografiske udvikling i Danmark, hvor antallet af ældre stiger og indlæggelsesvarigheden på hospitalet generelt er kortvarig, er der blevet et større behov for at sikre behandlingskvaliteten i et sammenhængende patientforløb i overgangen fra hospital til hjem hos de skrøbelige ældre. I Aarhus kommune i 3. kvartal 2016 er der i følge Statistikbanken årige 3. Af de ældre, der indlægges akut på hospitalerne i Danmark, ved vi ikke, hvor mange af dem, der er skrøbelige, men et italiensk studie har påvist at 59% af de 65+ årige, der indlægges akut er skrøbelige 4. Det nye nationale kvalitetsprogram lægger op til at effektivisere sundhedsvæsenet samtidigt med, at kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser forbedres, og at patienterne føler sig inddraget og er trygge ved at komme hjem fra hospitalet 5. I Region Midtjylland er konceptet om 'Opfølgende hjemmebesøg' obligatorisk hos de genindlæggelsestruede ældre. Konceptet består af tre kontakter af egen læge og sygeplejerske efter udskrivelse fra hospitalet. Imidlertid har denne ordning ikke fungeret optimalt. På Aarhus Universitetshospital (AUH) har det vist sig, at en tidlig geriatrisk hospitalopfølgning indenfor 24 timer ved et besøg af Geriatrisk team efter udskrivelse har haft en bedre effekt på indlæggelsesvarighed, genindlæggelsesfrekvens og patienttilfredshed i forhold til de opfølgende hjemmebesøg 6,7. Tilsvarende har man lokalt i Aarhus Kommune (AAK) i nogen tid afprøvet om et tidligt besøg af en specialiseret sygeplejerske kan lade sig hos de nyligt udskrevne ældre. Blandt videnskabelige studier findes der indtil videre kun to studier, der har afprøvet effekten af en sygeplejerskes tidlige besøg hos de ældre, som er i risiko for at blive genindlagt 8,9. I det ene studie er populationen 65+ årige hjemmeboende, som skulle have én af de 10 hyppigste indlæggelsesårsager og være i stand til at give samtykke. Resultatet af interventionen var, at et besøg indenfor 48 timer kunne reducere genindlæggelsesfrekvensen i forhold til standard hjemmepleje efter udskrivelse 9. Det andet studie viste, at en sygeplejerskes tidlige opfølgning efter udskrivelse reducerede risikoen for død seks måneder efter 8. Sundhedsstyrelsens udmøntning af satspuljen "Styrket sammenhæng for de svageste ældre" har givet region og kommune mulighed for at udvikle og videreudvikle tiltag, der skal skabe sammenhæng i behandlings- og plejeforløb hos de skrøbelige ældre. Geriatrisk afdeling, AUH og Aarhus Kommune er blevet en del af projektet. På basis af de to ovennævnte interventioner er formålet at videreudvikle konceptet bag opfølgende hjemmebesøg i sammenhæng med 2

3 tidlig hospitalsbaseret geriatrisk opfølgning samt udskrivningsbesøg ved kommunal sygeplejerske. Dette sker ud fra hypotesen om, at modellen vil sikre en mere målrettet og effektiv brug af de sundhedsfaglige ressourcer. En tidlig opfølgning efter udskrivelse af de skrøbeligste ældre skal bidrage til en mere kvalificeret udskrivelse, hvor patienter/borgere oplever sammenhæng i sundhedsvæsenet samt undgår unødvendige genindlæggelser. HYPOTESER 1. Et tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune vil kunne afstedkomme en tidlig opfølgning til alle skrøbelige ældre efter hospitalsindlæggelse 2. En tidlig opfølgning efter udskrivelse vil kunne reducere akutte genindlæggelser 3. En tidlig opfølgning efter udskrivelse vil kunne reducere de sundhedsøkonomiske udgifter 4. En tidlig hospitalsbaseret geriatrisk opfølgning versus tidlig opfølgning ved kommunal sygeplejerske efter udskrivelse vil give lige stor patienttilfredshed (90%) MATERIALE OG METODE Population Alle patienter/borgere på 65 år og derover med bopæl i Aarhus Kommune, som vurderes skrøbelige under hospitalsindlæggelse på AUH, inkluderes i projektet. Design Studiet er et kohorte studie, hvori to grupper af patienter/borgere sammenlignes. I studiet indgår gruppen af 65+ årige ældre fra AAK, som modtager tidlig opfølgning indenfor 24 timer efter udskrivelse fra AUH enten ved læge og sygeplejerske fra Klinik for Ældresygdomme eller ved kommunal sygeplejerske med evt. inddragelse af kommunal fysio-/ergoterapeut, kommunal diætist og patientens/borgerens egen læge. Interventionsgrupperne sammenlignes indbyrdes og sammenlignes med kontrolgruppen fra tidligere studie om tidlig geriatrisk opfølgning 6 (G-TOP projektet). Identificering af de skrøbelige patienter De 65+ årige patienter, som indlægges akut på AUH og ikke i forvejen modtager anden opfølgning efter udskrivelse, vil blive screenet af et tværfagligt team fra Ældresygdomme ved hjælp af 'Multidimensional Prognostic Index' (MPI), der identificerer skrøbelighed hos ældre. Indekset omhandler både fysisk og kognitivt funktionsniveau, ernæringsstatus samt medicinske og sociale faktorer, der hver for sig bliver vægtet med henblik på at kategorisere skrøbelighed i ingen/mild, moderat eller svær grad (Bilag 1). Kun de patienter, der bliver vurderet til at være moderat til svær skrøbelig, vil modtage én af to interventioner i hjemmet indenfor 24 timer efter udskrivelse (Figur 1). 3

4 Interventioner for tidlig opfølgning Intervention I: Geriatrisk team bestående af læge, sygeplejerske og evt. fysio-/ergoterapeut besøger patienten i hjemmet indenfor 24 timer efter udskrivelse fra hospital. Patienten vil som regel blive afsluttet fra Geriatrisk team indenfor en uge efter dette besøg. Herefter er det patientens egen læge, som overtager behandlingspligten. Intervention II: En kommunal sygeplejerske besøger patienten indenfor 24 timer efter udskrivelse. Egen læge, fysio-/ergoterapeut og kommunal diætist kan inddrages ved behov. Figur 1. Flowdiagram viser de 65+ åriges vej fra indlæggelse frem til opfølgning 30 dage efter udskrivelse. Alle skrøbelige 65+ årige patienter fra Aarhus Kommune indlagt på AUH Screening med MPI-redskabet ved udskrivelse Randomisering ved MPI-score 2 eller 3 Intervention I Tidlig opfølgning ved kommunal sygeplejerske i hjemmet indenfor 24 timer efter udskrivelse Intervention II Tidlig geriatrisk hospitalsopfølgning i hjemmet indenfor 24 timer efter udskrivelse Kontrolgruppe Kontrolgruppen fra 'G-TOP projektet' Triple Aim Genindlæggelsesrate Funktionsevne Patienttilfredshed Sundhedsøkonomiske omkostninger 4

5 Dataindsamling Cpr-numre på alle 65+ årige fra AAK, der modtager tidlig opfølgning ved en af de to interventioner i perioden 1. oktober 2017 til 1. maj 2019 afleveres til Sundhedsstyrelsen, der indhenter de relevante data. Desuden afleveres cpr-numre på kontrolgruppen fra 'G-TOP projektet'. Effektmål er akutte genindlæggelser (herunder besøg af akutteam), genindlæggelsesårsag, funktionsevne- og helbredstilstande, patienttilfredshed og økonomiske nøgletal. Patienttilfredshed I begge interventionsgrupper interviewes patienten/borgeren af en sygeplejestuderende fra Ældresygdomme, som kommer på aftalt besøg i patientens/borgerens eget hjem. Besøget afvikles 4-7 dage efter udskrivelse. Interviewet tager udgangspunkt i strukturerede spørgsmål om patientens/borgerens oplevede kvalitet/tilfredshed (Bilag 2). Mål/delmål (Triple Aim) Sundhedstilstand Antal af akutte genindlæggelser og kontakter til akutteam og praktiserende læge, som skyldes forværringer i den aktuelle sygdom, der kunne være forebygget med en rettidig indsats Funktionsevne Klinisk og brugeroplevet kvalitet Gennemførelsesprocent Genindlæggelser Patientoplevet kvalitet/patienttilfredshed Omkostninger per capita Gennemsnitlig omkostning pr. gennemført besøg, ved Ældresygdomme Gennemsnitlig kommunal udgift i forbindelse med ambulant geriatrisk besøg (medfinansiering) Gennemsnitlig omkostning pr. gennemført besøg i kommunalt regi Gennemsnitlige omkostninger pr. gennemført opfølgende hjemmebesøg Gennemsnitlig omkostning pr. forløb (social- og sundhedsfaglige omkostninger) Statistiske overvejelser Sample size For at kunne forvente at finde en forskel i antallet af genindlæggelser i interventionsgrupperne versus kontrolgruppe, kræves der i alt 644 patienter/borgere (inkl. en 30-dags mortalitet på 15%) i hver gruppe. Tallet er beregnet ud fra det nyligt afsluttede projekt om tidlig geriatrisk hospitalopfølgning på AUH i forhold til en kontrolgruppe, hvor genindlæggelsesfrekvensen blev 5

6 reduceret fra 23,2% til 12,4% 6. Styrken i beregningen er sat til 90% og har et signifikansniveau på 5%. ORGANISERING Projektet kobles op på den eksisterende klyngestruktur, hvor styregruppen for samarbejdet om den voksne patient/borger vil fungere som projektets styregruppe (Voksenstyregruppen). Derudover nedsættes en projektgruppe på tværs af Aarhus Universitetshospital og Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Der udarbejdes ligeledes en særskilt plan og struktur for, hvordan projektet forankres og implementeres på Aarhus Universitetshospital og på tværs af sundhedsenhederne og plejehjemmene i Sundhed og Omsorgs syv lokalområder. TIDSPLAN 2017 Januar-marts: Planlægningsfase Marts: Udfoldet projektbeskrivelse til godkendelse hos Aarhus Kommunes Voksenstyregruppe April: Pilotprojekt afprøvning af vurdering af screeningsredskaber. Opstart af de to opfølgningsspor ultimo april August - December: Opstart, inklusion og dataindsamling 2018 Fortløbende intervention og inklusion 2019 Februar: Afslutning af dataindsamling, indhentning af data fra Sundhedsstyrelsen Marts-December: Udfærdigelse af afsluttende rapport December: Projektafslutning BUDGET I den 3-årige projektperiode modtager Aarhus-klyngen af satspuljemidlerne i alt kr. Det svarer årligt til kr. til henholdsvis Sundhed og Omsorg, AAK og Ældresygdomme, AUH. Der vil blive ansøgt fonde om yderligere lønmidler til projektet. ETIK Inden projektstart ansøges Datatilsynet om den nødvendige tilladelse. Alle 65+ årige patienter/borgere vil modtage en tidlig opfølgning efter udskrivelse. Den geriatriske intervention er allerede afprøvet i kvalitetsudviklingsprojektet, som viste positive resultater i forhold til den sundhedsfaglige kvalitet hos den ældre medicinske patient. Der er således ingen risiko forbundet med interventionen, snarere tværtimod. Den enkelte borger har ret til at frasige sig besøgene. Ved besøgene i hjemmet vil den kommunale sygeplejerske og læge og 6

7 sygeplejerske fra Ældresygdomme vil optræde som gæst i patientens hjem og vil respektere patientens integritet. OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATER Der vil blive udarbejdet en rapport af de projektansvarlige til brug for det politiske system. REFERENCER 1. Schmidt M, Antonsen S, Hansen B, Moller J, Thordal C, Sorensen HT. Mortality following acute medical admission in denmark: A feasibility study. Clin Epidemiol. 2010;2: Clegg A, Young J, Iliffe S, Rikkert MO, Rockwood K. Frailty in elderly people. Lancet. 2013;381(9868): Danmarks Statistik. Danmarks statistik - statistikbanken.dk. Updated Accessed december/3, Angleman SB, Santoni G, Pilotto A, Fratiglioni L, Welmer AK, MPI_AGE Project Investigators. Multidimensional prognostic index in association with future mortality and number of hospital days in a population-based sample of older adults: Results of the EU funded MPI_AGE project. PLoS One. 2015;10(7):e Sundheds og Ældreministeriet. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet. Accessed April, Pedersen LH, Gregersen M, Barat I, Damsgaard EM. Early geriatric follow-up after discharge reduces readmission - A quasi-randomised controlled trial. European Geriatric Medicine. 2016; 7. Gregersen M, Haahr A, Pedersen LH, Damsgaard EM. Patient satisfaction and early geriatric follow-up after discharge in older acute medical patients. Clinical Nursing Studies. 2016;4: Buurman BM, Parlevliet JL, van Deelen BA, de Haan RJ, de Rooij SE. A randomised clinical trial on a comprehensive geriatric assessment and intensive home follow-up after hospital discharge: The transitional care bridge. BMC Health Serv Res. 2010;10: Naylor MD, Brooten D, Campbell R, et al. Comprehensive discharge planning and home follow-up of hospitalized elders: A randomized clinical trial. JAMA. 1999;281(7):

8 BILAG Bilag 2. Multidimentional Prognostic Index, der måler graden af skrøbelighed Multi-dimensionelt Prognostisk Index (MPI) Et prognostisk redskab baseret på en standard 'Comprehensive Geriatric Assessment' (CGA), der prædikterer kort- og langsigtet dødelighed hos ældre mennesker Referencer: Pilotto A, Ferrucci L, Franceschi M et al. Development and validation of a Multidimensional Prognostic Index for 1-Year Mortality from a Comprehensive Geriatric Assessment in Hospitalized Older Patients. Rejuvenation Res 2008;11: Angleman SB, Santoni G, Pilotto A, Fratiglioni L, Welmer A. Multidimensional Prognostic Index in Association with Future Mortality and Number of Hospital Days in a Population-Based Sample of Older Adults: Results of the EU Funded MPI_AGE Project. PLoS ONE 10(7): e Bo-form Hvordan bor patienten? Alene Med pårørende På institution 2. Medicinforbrug Antal af receptpligtige præparater 8

9 3. Functional Recovery Score (FRS) - ADL og Mobilitet Hvor meget skal patienten have hjælp til følgende aktiviteter: ADL Badning (v. vaskekumme, brusebad, karbad) Sum=Point Påklædning Spisning 0=0 1=3 2=6 3=8 4=11 5=14 6=17 7=19 8=22 9=25 Toiletbesøg 10=28 11=30 12=33 13=36 14=39 15=41 16=44 Mobilitet ADL points i alt (range: 0-44) Kan gå udendørs uden hjælpemidler Kan gå udendørs med hjælpemidler Kan ikke gå udendørs, men kan gå hjemme uden hjælpemidler Kan ikke gå udendørs, men kan gå hjemme med hjælpemidler 0=0 1=8 2=17 3=25 4=33 Ikke oppegående eller kan kun forflytninger Mobilitetsvurderingspoints i alt (range: 0-33) ADL + Mobilitet points (range: 0-77) FRS fortsættes... 9

10 4. Functional Recovery Score (FRS) I-ADL I-ADL Madindkøb Sum=Point Husarbejde 0=0 Vasketøj Madlavning Bank/finanser Brug af offentlig transport 1=1 2=2 3=3 4=4 5=5 6=6 7=6 8=7 9=8 10=9 11=10 12=11 13=12 14=13 15=14 16=15 17=16 18=17 19=18 20=19 21=20 22=21 23=22 24=23 I-ADL i alt (range: 0-23) Ref: Zuckerman JD, Koval KJ, Aharonoff GB, Hiebert R, Skovron ML. A functional recovery score for elderly hip fracture patients: I. Development. J Orthop Trauma. 2000;14:

11 5. Short Portable Mental Status Questionnaire (SPMSQ) Uddannelsesvarighed 7 års skolegang 10 års skolegang Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse + - Spørgsmål Instruktioner 1. Hvilken dato, måned, år har vi? Korrekt, hvis både måned, dato og år er rigtige. 2. Hvilken dag i ugen er det? Korrekt, hvis dagen er rigtig. 3. Hvad hedder det her sted? Korrekt, hvis en af følgende beskrivelser på stedet angives. "Mit hjem", korrekt by eller korrekt hospital/ institution. 4. Hvad er dit gadenummer? Korrekt, hvis nummeret kan verificeres eller personen kan gentage det samme nummer på et senere tidspunkt under interviewet. 5. Hvor gammel er du? Korrekt, når den angivne alder svarer til fødselsdatoen. 6. Hvornår er du født? Korrekt, når måned, dato og år er korrekte. 7. Hvem er statsminister i øjeblikket? Her kræves kun, at efternavnet svares rigtigt. 8. Hvem var statsminister før? Her kræves kun, at efternavnet svares rigtigt. 9. Hvad var din mors pigenavn? Dette svar skal ikke verificeres; det kræver kun en kvindes fornavn plus et efternavn, der ikke svarer til personen, der interviewes. 10. Start med at trække 3 fra 20 og fortsæt med at trække 3 fra det nye tal, når du tæller baglæns ned til laveste tal før 0 Hele talrækken skal udføres korrekt for at være scoret rigtigt. Enhver fejl i talserien eller en uvillighed til at forsøge at gennemføre serien - scores som ukorrekt. Total antal fejl Én fejl mere er tilladt i scoring af en patient, som kun har grundskole ( 10 års skolegang) Én fejl mindre er tilladt, hvis en patient har uddannelse udover gymnasialt niveau. 11

12 Ref: Pfeiffer E. A short portable mental status questionnaire for the assessment of organic brain deficit in elderly patients. J Am Geriatr Soc. 1975;23: Exton-Smith Scale (ESS) - evaluering af risiko for trykskade Point Score Mental status 1 = Sovende (kan vækkes, men falder hurtigt i søvn igen) 2 = Konfus (forvirret/delirøs og rodende) 3 = Apatisk (initiativløs) 4 = Opmærksom (normal adfærd) Aktivitet 1 = Sengeliggende (kan ikke mobiliseres til siddende) 2 = Kørestolsbruger (har ingen gangfunktion) 3 = Går med hjælp (støtte af ganghjælpemiddel/én person) 4 = Går uden hjælp (gang uden støtte) Inkontinens 1 = Dobbelt inkontinent (urin og afføring i ble) 2 = Urininkontinent 3 = Lejlighedsvist inkontinent 4 = Kontinent (ingen problemer eller anvender kateter) Mobilitet i sengen 1 = Immobil (kan ikke selv vende sig) 2 = Meget begrænset (kan vende sig, men kan ikke selv komme op at sidde) 3 = Lettere begrænset (let hånd til at komme op at sidde) 4 = Mobil Samlet point score Risiko for trykskade Score 13-16: Minimum risiko Score 9-12: Moderat risiko Score 4-8: Høj risiko 12

13 Ref: Bliss MR, McLaren R, Exton-Smith AN. Mattresses for preventing pressure sores in geriatric patients. Mon Bull Minit Health Public Health Lab Serv Cumulative Illness Rating Scale Geriatrics (CIRS-G) Ingen Mild Moderat Svær Meget svær Hjerte Vaskulært (blodtryk) Bloddannende organer Respiration Øjne, ører, næse, svælg og strube Gastrointestinalt - øvre Gastrointestinalt - nedre Lever Nyrer Genitalia, urinveje Muskler, knogler, hud Neurologi Endokrinologi, metabolisme Psykiatri Sværhedsgraden af sygdom (CIRS-G): Vurderet ved antallet af items med en score på 3 eller derover - eksklusivt den psykiatriske vurdering RATING STRATEGY 0 - No Problem 1 - Current mild problem or past significant problem 2 - Moderate disability or morbidity/requires "first line" therapy 3 - Severe/constant significant disability/"uncontrollable" chronic problems 4 - Extremely Severe/immediate treatment required/end organ failure/severe impairment in function 13

14 Ref: Conwell Y, Forbes NT, Cox C, Caine ED. Validation of a measure of physical illness burden at autopsy: the Cumulative Illness Rating Scale. J Am Geriatr Soc 1993;41: Mini Nutritional Assessment - Short Form (MNA-SF) Ernæringsscreening Point A. Er patientens fødevareindtagelse mindsket i de seneste 3 måneder pga. appetitløshed, fordøjelsesproblemer, tygge- eller synkevanskeligheder? 0 = stort fald i fødevareindtagelse 1 = moderat fald i fødevareindtagelse 2 = intet fald i fødevareindtagelse B. Vægttab i de sidste 3 måneder 0 = vægttab >3 kg 1 = ved ikke 2 = vægttab mellem 1 og 3 kg 3 = intet vægttab C. Mobilitet 0 = kan ikke rejse sig fra stol eller seng uden personhjælp 1 = kan rejse sig fra stol eller seng, men går ikke udendørs 2 = går udendørs D. Har patienten inden for de seneste 3 måneder lidt af psykisk stress eller akut fysisk sygdom? 0=ja 1=nej E. Neuropsykologiske problemer 0 = alvorlig demens eller depression 1 = mild demens 2 = ingen psykologiske problemer F1. Body Mass Index (BMI) [vægt i kg/ højde i m x højde i m] 0 = BMI < 19 1 = 19 BMI <21 2 = 21 BMI <23 3 = BMI 23 Hvis BMI ikke er tilgængelig, da anvend F2 i stedet. F2. Omkreds af læg (OL) [cm] 0= OL<31 3= OL 31 Screening score (max 14 points) points: Normal ernæringsstatus 8-11 points: I ernæringsrisiko 0-7 points: Underernæret 14

15 Ref: Vellas B et al. The Mini Nutritional Assessment (MNA) and its use in grading the nutritional state of elderly patients. Nutrition 1999;15: Dansk version: Anne Marie Beck og Mejeriforeningen 1999 BEREGN RESULTATET Score tilhørende det enkelte domæne Lav (=0) Middel (=0,5) Høj (=1) Boform Med pårørende Institution Alene Medicinforbrug FRS (ADL + mobilitet) FRS (I-ADL) SPMSQ ESS CIRS-G MNA-SF Læg scorerne sammen for hvert domæne og divider med 8 Total score Total score Beregningsskala 0,5 0,06 1 0,13 1,5 0,19 2 0,25 2,5 0,31 3 0,38 3,5 0,44 4 0,50 4,5 0,56 5 0,63 5,5 0,69 6 0,75 6,5 0,81 7 0,88 7,5 0,94 8 1,00 Sæt ring om vurderingen Risiko Ingen/mild skrøbelighed Moderat skrøbelighed Svær skrøbelighed 15

16 (MPI 1) (MPI 2) (MPI 3) Range 0,00 0,33 0,34 0,66 0,67 1,00 Bilag 2. Spørgeskema der udfyldes af patienten eller dennes pårørende/hjælpere Undersøgelse af patienttilfredshed Følgende spørgsmål besvares ved at sætte ét kryds ved hvert udsagn: Selvvurderet helbred Hvor enig er du i følgende udsagn. Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Jeg føler mig til dagligt sund og rask Jeg føler mig mere rask nu, end den dag jeg blev udskrevet Under indlæggelsen Hvor enig er du i følgende udsagn. Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Jeg føler, at jeg fik den behandling og pleje, jeg havde brug for på hospitalet Jeg følte mig tryg ved at blive udskrevet Jeg har samlet set været tilfreds med mit forløb på hospitalet Efter udskrivelsen Hvor enig er du i følgende udsagn. Jeg føler, at jeg fik den behandling og pleje, jeg havde brug for efter udskrivelsen fra hospitalet Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Overvejende uenig Helt uenig Jeg følte mig tryg ved at være hjemme efter min udskrivelse fra hospitalet Jeg har samlet set været tilfreds med mit forløb efter min udskrivelse Jeg oplevede, at hospitalet og hjemmeplejen samarbejdede Jeg føler, at jeg er blevet inddraget i beslutningerne vedrørende min behandling 16

17 Jeg føler, at mine pårørende er blevet inddraget i beslutningerne vedrørende min behandling Jeg føler, at min mening omkring min behandling er blevet hørt Jeg føler, at jeg har fået den information, jeg havde brug for Jeg har vidst, hvem jeg skulle henvende mig til, hvis der opstod spørgsmål omkring mit helbred efter min udskrivelse Har nogen hjulpet med at besvare spørgeskemaet: Ja Nej Hvis ja, hvilken hjælp har du fået: Spørgsmålene er blevet læst højt for mig og krydsene blev sat for mig Mine pårørende udfyldte skemaet på mine vegne Ref: Gregersen M, Haahr A, Pedersen LH, Damsgaard EM. Patient satisfaction and early geriatric followup after discharge in older acute medical patients. Clinical Nursing Studies 2016, Vol. 4, No. 3 17

18 10% af indlæggelserne er genindlæggelser indenfor 30 dage n=887 N=7.982 Nogle afdelinger ønsker ikke at deltage i projektet pga. anden opfølgning (ekskl. 10% af patienterne), n=798 N= Collard RM, Boter H, Schoevers RA, Oude Voshaar RC. Prevalence of frailty in community-dwelling older persons: a systematic review. J Am Geriatr Soc Aug;60(8): Eeles EM, White SV, O'Mahony SM, Bayer AJ, Hubbard RE. The impact of frailty and delirium on mortality in older inpatients. Age Ageing. 2012;41: N=2.945 Interventionsgruppe N= % 2 forventes ikke at blive screenet skrøbelig, n= ,4% dør under indlæggelse, n=100 18