Den nye reformation. Et forsøg på at analysere de islandske gymnasiers modernisering. Jón Árni Friðjónsson

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye reformation. Et forsøg på at analysere de islandske gymnasiers modernisering. Jón Árni Friðjónsson 100454-3323"

Transkript

1 1 DPU Generel pædagogik Den nye reformation Et forsøg på at analysere de islandske gymnasiers modernisering Jón Árni Friðjónsson Studieenhed: Pædagogisk sociologi og antropologi Vejleder: Knud Jensen Efterår 2003

2 2 Indledning...2 Afhandlingens opgaver og opbygning Teoretiske udgangspunkter Skolernes modernisering To nordiske moderniseringsanalyser Fordisme og fremmedgørelse Flerlinjeskolerne og modulsystemet Nye skoler så hurtigt som muligt Modulsystemet Flerlinjeskolerne i funktion Elevernes oplevelse Kritik Et kaldt for skolereformation Turbulens og retorik mands komitéen Reformationens politiske retorik En ny læseplan Ældre læseplaner Den nye læseplan Skolernes reaktioner og ministeriets svar Professionalisme eller fremmedgørelse Hvilke mål ville Undervisningsministeriet nå? De næste skrid...25 Resultat...26 Referencer...28

3 3 Indledning Om samfundsudvikling i de nordiske lande i det tyvende århundreds sidste tredive år kan man bruge begrebet postindustrialisme. Denne periode prægedes af meget drastiske ændringer af samfundsforhold, teknik og kultur. Traditionelle industrier skrumpede ind mens servicesektoren voksede. Arbejderklassen "forsvandt" nærmest mens der i stedet voksede frem en slags ny "mellemklasse" - nogle hævder ligefrem at klassedelingen selv er forsvundet, men den påstand virker ikke særlig overbevisende. Den svenske historiker Harald Gustafssons bemærkelse her om er indlysende: "Aldrig förr har en generations erfarenheter så snabbt blivit värdelösa." 1 I stedet for industri har man bl.a. fået uddannelse, øget voksenuddannelse, bl.a. for stigende antal arbejdsløse, flere højskoler til de perifere bygder og, i det mindste på Island, også flere ungdomsskoler. I halvfjerdserne blev en helt ny skoletype udviklet på Island, flerlinjeskolerne. Dens islandske navn, fjölbrautaskóli, betyder en skole med mange studieliner, dvs. en slags kombination af gymnasier, erhvervs- og håndværksskoler. Perioden er i politisk, økonomisk og sociologisk betydning todelt. Det er manges opfattelse at første halvdel var velfærdsstatens grand finale mens den senere repræsenterer nyliberalismens indledning. Statens virksomheder blev skåret ned og der opstod nye krav om rationalisering og modernisering, bl.a. skolesystemet, inspireret af ideer om "new management", rationalisering og evaluering. De islandske gymnasier har også gennemgået adskillige slags "moderniseringer" i de sidste år, som viser sig blandt andet i form af en ny læseplan, publicered Man kan sige at den ikke vakte særlig begejstring hos alle. Der har opstået adskillige konflikter imellem Undervisningsministeriet og gymnasierne og det er manges opfattelse at noget gik galt - men hvad og hvorfor? Når myndighederne startede et nyt projektarbejde for at modernisere skolestrukturen og læseplanerne i halvfemserne så følte mange skolefolk at de blev holdt udenfor, at skolerne selve blev sat til side i debatten. Men man forstod ikke hvorfor. Og når resultatet blev en skuffelse i mange henseender og der manglede nye/gamle løsninger - så forstod man heller ikke hvorfor det var fortsat meget svært at forklare skolernes idéer over for myndighederne. Denne historie bliver dog mere forståelig når den anskues i lyset af nogle forskningsanalyser af moderniseringsprocessen i nabolandene. Her bliver der fokuseret på gymnasiernes modernisering, med særlig henblik til 1 Gustafsson: 257

4 4 flerlinjeskolerne. Det er meget der tyder på at ministeriets projektfolk så det som sin hovedopgave at få sat styr på dem. Her skal der drøftes om det kan passe. Afhandlingens opgaver og opbygning Jeg vil begynde med at gøre rede for de moderniseringsteorier jeg bruger for at analysere den islandske situation. For at få et klart billede giver jeg så en kortfattet oversigt over disse skolers historie. Derefter behandler jeg moderniseringsprocessen som skolerne gennemgik i perioden hvor jeg begynder med at analysere lidt begrundelsen for reformation og den politiske retorik der blev brugt. Derefter skildrer jeg så skolernes erfaring. Her følger to nøglespørgsmål: Opnåede man de mål reformationsretoriken gav løfter om? Eller var hovedformålene måske nogle der aldrig blev omtalt direkte? Inden jeg fortsætter skal jeg gøre rede for mit eget forhold til denne sag. Jeg har bl.a. været gymnasielærer siden omkring Min egen hukommelse er da en af kilderne til deres historie. Jeg har haft kontakt med en gruppe lærere og ledere som alle har arbejdet på dette felt i mange år og fået fra dem mange gavnlige oplysninger og synspunkter men om deres personlige indsats må der herske en vis fortrolighed. Men der kan ikke herske tvivl om min egen standpunkt i den konflikt der skal behandles her. Afhandlingen er skrevet til forsvar for skolernes demokratiske traditioner og især den indre dynamik som der længe fandtes indenfor de nye gymnasier, flerlinjeskolerne. Den er et forsøg på at svare nogle aktuelle sociologiskpædagogiske spørgsmål i historisk perspektiv. Og denne metode er inspirered af Wright Mills syn på historiens anvendelsesmuligheder Teoretiske udgangspunkter Skolernes modernisering Den modernisering af staten vi har set i de sidste år i vores del af verden følger som regel det samme mønster, dvs. markedsøkonomiens, og nøglebegreberne er bl.a. effektivitet, produktivitet, decentralisering og privatisering. Dens ideologi har sin oprindelse i nyliberalismen og har fået sin opdyrkning i konservativ politik, men vinder nu stadig bredere anerkendelse blandt pragmatiske politikere af hele det 2 Mills: Den sociologiske fantasi.

5 5 politiske spektrum. Det har været sagt at denne politik drejer sig om at man gradvis nedlægger velfærdsstaten og opbygger en ny statsform: den responsive stat. 3 Den responsive stat henter sit ideologiske værktøj til management-sprog og har sat stærk pres på sociale institutioner. Skolerne er på dette sæt ganske sårbare og moderniseringen kan ramme dem hårdt. Den politiske legitimering består gerne i et angreb mod lærerne: an attack which reflects a high degree of suspicion of teachers goodwill and of their capacity to manage their own complicated jobs. Teachers work, in this simplistic view, is typically depicted as being short on workload and hours and long on holidays. In addition, teachers are often characterized as conservative, as inflexible and as having difficulty with understanding the need for change. 4 Denne negative, populistiske holdning kan bruges til at retfærdiggøre en svækkelse af skolernes selvstændighed og lærernes faglige autonomi. I Danmark startede en reformationsproces i begyndelsen af halvfemserne og fra begyndelsen af præparationsarbejdet for de nye love viste der sig: "a desire to limit the influence of teachers." Lærerrådet mistede sin beslutningsret, lærerne blev forvandlet til kontraktarbejdere der ikke længere var ansatte for livstid, mens folkeskolen blev overtaget af kommunerne. Selvom lærerne har tabt sin gamle stilling som offentlige ansatte bliver de stadigvæk udsat for nye krav, samtidigt med at de har mindre at sige om endelige beslutninger om skolepolitik. Mange oplever frustration og usikkerhed på grund af dette men når de opfatter reformationerne som trusler mod demokratiske værdier, så kan det også blive ganske besværligt at gennemføre dem. Fra lærernes synspunkt er det meget vigtigt at de får beholdt fagligt kontrol over sit daglige arbejde, at de føler at deres mening har nogen betydning og indflydelse og at de får arbejde under demokratisk ledelse. Som gruppe må lærere vel anses for at være generelt engageret i sit arbejde, men det er også afhængigt af at de får beholdt sit faglige autonomi, sit "faglige selvbillede". 3 Knud Jensen: Noter Jensen. 1995: "The Responsive State and Teachers." [Uden sidetal]

6 6 Yderligere undersøgning og sammenligning af folkeskolelærernes vilkår i Rusland og England peger i den samme retning, selvom forholdene ikke er de samme. 5 Det er også bemærkelsesværdigt at den nye skolepolitik har ofte en paradoksal karakter. Det nye curriculum som blev udviklet i thatcherismens England var fx. ikke særlig liberalt men præget af stærk patriotisme. Andrew Gamble forklarer dette så (1988): The idea of a free economy and a strong state involves a paradox... Noninterventionist and decentralized in some areas, the state is highly interventionist and centralized in others... This ambiguity is not an accident. It derives from the fact that the New Right has two major strands, a liberal tendency which argues the case for a freer, more open and more competitive economy, and a conservative tendency which is more interested in restoring social and political authority throughout society. 6 Denne diagnose kan være af stor nytte når man søger at forstå de islandske moderniseringsproblemer. I det næste afsnit skal vi se nærmere på to moderniseringsanalyser der også kan bidrage til at beskrive det mønster vi leder efter To nordiske moderniseringsanalyser Anders Mathiesen har analyseret den proces der startede i thatcherismens England og førte bl.a. til den omformning af skolesystemet der blev omtalt i forrige afsnit. Han deler processen i Danmark i nogle faser: 7 1. Moderniseringen begynder som et retorisk projekt sigtet mod velfærdsstaten i firserne. Og besparelse i den offentlige sektor drejede sig vel ikke bare om at spare: "De offentlige tilbud skal først forringes og overbelastes vedvarende før der opstår et tilstrækkeligt givtigt marked for private tilbud for dem der er villige til at betale lidt extra for en ordentlig service." Samtidigt blev der lagt vægt på at skærpe konkurrencen "i og imellem institutionerne." 2. En ny måde at lave politik gik ud på at ministrer udnævner ekspertgrupper "udenom organisationer og folketingets stående udvalg. Som et af de tidlige 5 Jensen and Walker. 1998: "'Out of Chaos': Schooling, Citizenship and social Change." 6 Citeret efter Jensen and Walker [Uden sidetal] 7 Mathiesen, Anders

7 7 eksempler kan nævnes gymnasiereformen, der blev vedtaget 1987 med udgangspunkt i forslag fra en 'ekspertgruppe' nedsat i 1984." 3. Den systematiske afdemokratisering fører nu fra "demokratisk medarbejdermedbestemmelse til elitær management gennemført af rent økonomistyringsreformer og nye styrelseslove". Skoleledelsen bliver en økonomistyrelse. De stærke ledere har taget over. 4. I halvfemserne opstår der en bred overenskomst om denne politik blandt politikere. Nyliberalismens markedsøkonomi bliver institutionaliseret og accepteret som en god statspolitik, også blandt socialdemokraterne. 8 "Det sunde fornufts økonomi" indebærer altså i virkeligheden også afdemokratisering til fordel for teknokratisme og institutional elitisme. I Sverige har Ingegerd Municio behandlet ændringer i skolepolitik, faglig og politisk diskurs og beslutningsproces i halvfemserne, når den traditionelle skoleoverstyrelse blev skiftet ud og en ny skolereformation startet, og hendes analyse giver i mange henseender lignende resultater med Anders Mathiesens i Danmark. 9 Den socialdemokratiske regering skaffede sig bl.a. nye "referencegrupper" hvor nye ideer skulle drøftes. Medlemmer af disse grupper blev udvalgte af ministrene selve, ikke rigsdagen, og de havde intet politisk ansvar. De var ikke nødvendigvis faglige eksperter, men snarere en slags "opininonsbildare" der skulle legitimere regeringens politiske mål. Deres vigtigste kompetence var altså retorisk kundskab; de repræsenterede den nye "retoriske stats" forvaltning. Den nye statslige forvaltningstaktik, som fremstod i firserne, bygger på tre principper: 1. Der skabes organisatorisk turbulens. Det gamle stabilitet, der har præget skolerne, forsvinder og i stedet får man adskillige omorganiseringer og krav om økonomisk effektivitet som bl.a. skaber usikkerhed blandt de ansatte. 2. Nu bliver det vigtigere at kunne handle med ord end at tage store beslutninger. Det nye personale som tilkaldes, ledere eller rådgivere, må besidde retorisk kompetence. De skal kunne legitimere de beslutninger som bliver taget og formulere de nye idéer. 8 Mathiesen, Anders Municio, Ingegerd. 1996

8 8 3. Det nye personale eller projektledere skal rekrutteres med et uformelt netværk. Magthaverne vælger altså sine konsulenter blandt dem de har tillid til, og har den rigtige indstilling, men bruger ikke de ansatte. Deres vigtigste opgave bliver at forklare de nye idéer, reformationens karakter og hensigter både til de ansatte og til omverden. Den drejer sig altså i grunden mere om pr - arbejdet end indholdet. Derfor sørgede man i Sverige bl.a. for at inkludere folk med journalistisk uddannelse i det nye personale. I sin artikel behandler Ingegerd Municio også spørgsmålet om hvordan de dramatiske forandringer i Sverige påvirkede selve organisationskulturen. Lederene er afhængig af personalets loyalitet for at hele organisationen skal fungere, men: Den otrygghet som skapas av uprepade omorganisationer är knappast til fördel för personalens helhjärtade upslutning kring förändringer. 10 Den nye retorikform, ytrings- og tænkemåde, der har været indført i de sidste årtiers moderniseringsdebat har til stor del sin oprindelse i management- og økonomisprog. Skolerne skal modeleres som privatsektorens virksomheder og de skal være produktive og effektive - selvom man ikke ved hvordan det kan evalueres. Det har faktisk været kritiseret at man nu til dags i voksende grad direkte snobber for den slags sprog indenfor skolerne. 11 Men det lyder også ganske overbevisende når Municio peger på at den populære påstand i halvfemserne at skolerne befandt sig i en krise stammede direkte fra industriens egen krise; at politikerne direkte overførte privatsektorens og industriens krisebillede over på skolerne. 12 Krisen var et meget vel kendt begreb i de år og nærmest et internationalt symptom som man fandt alle vegne Fordisme og fremmedgørelse Det ser ganske vist ud til at skolerne ikke bare har fået importered "nye" managementteorier men også nogle "gamle" - fx. fordismen. Fords samlebåndsteknik byggede på den ide at dele arbejdskraften op i små enheder der hver for sig fik en speciel opgave som skulle løsnes ved et samlebånd: 10 Municio, Ingegerd Haukur Viggósson: Municio, Ingegerd

9 9 Det helt centrale var at løsrive indsigt i og overblikket over en arbejdsproces og dele arbejdet i simple enkeltoperationer, som ikke krævede stor personlig specialisering... Det er denne del af den kapitalistiske produktionsmåde som "man" er ved at drive igennem i den offentlige sektor. 13 Den nye ledelsesteknik går bl.a. ud på at sikre at den professionelle arbejdskraft er segmenteret og delt op i hierarkiske lag som modtager befalinger ovenfra. Det betyder bl.a. at lærere skal undervise, ikke deltage i pædagogisk- politiske beslutninger. På denne måde bliver magt systematisk flyttet fra dem som yder service til de øverste trin i hierarkiet. 14 "Arbejderne" behøver ikke besidde nogen speciel kundskab udover sit felt og de skal heller ikke indblandes i de beslutninger som bliver taget på højere niveau. Men alligevel må de hele tiden være parat til at legitimere sit arbejde og retfærdiggøre dets eksistens overfor ledere der som regel ikke besidder faglig kundskab på det felt. Denne politik har været defineret som en form af fremmedgørelse eller fremmedbestemmelse. Marx klassiske definition af fremmedgørelse bygger på disse forudsætninger: Menneskets væsen bliver udtrykt i arbejde. Arbejdet er grundlaget for menneskets eksistens. Når arbejdet bliver udført som lønarbejde så mister det sin mening. Produktionen tilhører nogen anden; den bliver et fremmed objekt. Arbejderen selv og hans produktionsarbejde bliver også til varer, dvs. objekter underkastet en fremmed magt. Lønarbejderen bliver en fremmed for sig selv idet han skelner imellem sin rolle som lønarbejder og et privatmenneske. Dette fører til at "arbejdet opleves som noget ydre og påtvunget, som lønarbejderen flygter fra, så snart der er mulighed for det." 15 Fremmedgørelse er en følge af arbejdsvilkår aktørerne ikke har noget styr på. Når lærere bliver systematisk frataget kontrol over deres eget arbejde, samtidigt med at 13 Jensen: Noter Jensen: Noter Per Månson, i Klassisk og moderne samfundsteori, 32.

10 10 deres faglige kapacitet stadig bliver udsat for tvivl og de taber sin status som professionelle fagfolk, så har det meget alvorlige konsekvenser for deres faglige selvrespekt og identitet. - Det har formentlig nogen skyld i at fx. utrolig mange folkeskolelærere ikke ser sit fag som et fremtidsarbejde. 16 Det er også interessant at denne udvikling sker samtidigt med at lærerprofessionen mere og mere overtages af kvinder! Det er også en tragisk paradoks man ikke har lov til at glemme at samtidigt med at deres faglige status bliver degraderet må lærerne anfægte konflikter som mange af dem føler at er voksende: mobning, vold og disciplinproblemer. 17 Jensen og Walker bruger som udgangspunkt at læring og arbejde er tæt beslægtede begreber; man lærer ved arbejde: "peoples basic experiences arise by or are learned in relation to work." 18 Men man får ikke lært meget hvis man intet har at sige om arbejdets indhold og betydning - fx. samlebåndsarbejde. På den måde påvirker den "management-pædagogiske" fremmedgørelse både lærere og elever. Den responsive stats magtpositioner rekrutteres gerne af en ny type politikere og "eksperter" dvs. en management-elite. Den nye taktik består bl.a. i at segmentere de offentlige institutioners arbejde og afskaffe de faglige professioners selvstændighed. Elitens vigtigste værktøj, managementsproget, udfolder sig bl.a. i manualer og evalueringsstandarder så i fremtiden kan de måske erstatte uddannede lærere med computere, "knowing consultants" og veludført samlebåndsteknik. Men den naive tro på management-teknikken har også været kritiseret, bl.a. af en af dens store teoretikere, Henry Minzberg: Hvor effektiv er den i virkeligheden? this whole planning exercise was programmed in detail: the delineation of steps, the application of checklists and techniques to each of these, the scheduling of this whole thing, everything nicely accounted for. Except for one minor detail: strategy formulation itself. Nowhere was anyone told how to create strategy. 19 Denne synsvinkel indleder et interessant spørgsmål om den nye elites curriculumpolitik: De mener en læseplan skal kunne bruges til evaluering. Men ved de hvad den skal indeholde? 16 Jfr. Jensen: Noter Personlige oplysninger fra mange islandske lærerer giver lignende svar. 17 Jfr. måske et "typisk" nødkald, 8. nov. 2003: Skovgaard. "Skolen skal sætte grænser." 18 Jensen og Walker Uden sidetal 19 Minzberg. Citeret efter Jensen og Walker 2000.

11 11 Markedsøkonomiens rationaliseringslogik lyder i mange henseender overbevisende og i gennem pensionskasserne er nærmest alle mennesker i de nordiske lande blevet aktionærer. Det moderne markedssamfund har en tendens til at se skoler og andre sociale institutioner som en slags "black holes" der sluger penge som ellers kunne være brugt til investeringer i private firmaer. Moderniseringselitens svar er at betragte elever som "human capital" og skolerne som en slags uddannelsesfabrikker. Hvorfor finder lærere sig i at blive frataget sin faglige beslutningsret? Er det måske fordi de ikke har tid til at forsvare den? Alle må jo prioritere når de beslutter hvor de vil lægge sit engagement og arbejdet er ikke det eneste man beskæftiger sig med. Og det giver "eksperterne" og "beslutningstagerne" muligheder til at manipulere med andre menneskers arbejdsvilkår. Jensen og Walker peger på at det moderne menneske må skifte sit aktivitet imellem forskellige område eller felter som kan beskrives som ringe eller muslinger der omgiver hinanden. På det inderste felt er overlevelsesfelt. Familie og lokalsamfund dominerer det næste felt, men det næste felt er arbejdets område. Og det kræver styrke og meget effektivitet også at være aktiv på det fjerde felt: det sociale felt for politisk udfoldelse. 20 Muslingmetaforen kunne også laves om til en russisk babushka-dukke: inderst er personen selv, det næste hylster præsenterer hende som et familiemedlem, omgivet af et lidt større hylster, hendes lokale samfundsmæssige selv. Det næste hylster er da hendes arbejds-selv o.s.v.. - Hvor langt kan personen strække sit aktivitet? Hvor stort bliver det sidste babushka-hylster? Modsætningen til fremmedgørelse i udannelsessektoren må være demokrati. Det er et demokratisk retfærdighedsspørgsmål at man får mulighed til at udvikle sit kapacitet i arbejdet. Jensen og Walker foreslår derfor, som den eneste udvej, at lærere og elever forsvarer sine rettigheder med krav om oplysninger og medbestemmelsesret. 2. Flerlinjeskolerne og modulsystemet Nye skoler så hurtigt som muligt Omkring 1970 måtte gymnasier og andre ungdomsskoler på Island modtage større grupper nye elever end nogen sinde før, men skolesystemet var faktisk meget 20 Jensen: Noter

12 12 stagneret. I de fleste små byer ude på landet fandtes der ingen gymnasier, men nogle gammeldags håndværksskoler. De som satsede på akademisk uddannelse måtte væk, fx. til Reykjavik, for at komme på gymnasium. Men de var relativt få, efterspørgsel efter den slags uddannelse voksede først for alvor i slutningen af tresserne. I årene efter 1970 var det blevet et seriøst retfærdighedsspørgsmål for ungdommen i de perifere bygder og på Island, og i øvrigt også i Reykjavik, at der blev stiftede nye skoler. Selvfølgelige drejede det sig om penge. Håndværksskolerne var delvis finansieret af kommunerne mens gymnasierne var finansieret af staten. Så man fandt på en praktisk løsning, en kombination af gymnasium og en håndværksskole, kaldt fjölbrautaskóli. Man har undertiden brugt udtrykket integrerede gymnasier når de omtales i skandinaviske tekster men her skal vi bruge begrebet flerlinjeskole. Finansiering af opbygning og drift blev delt imellem stat og kommuner mens staten betalte for selve undervisningen. I de næste år blev der stiftet mange integrerede gymnasier / flerlinjeskoler på Island, især ude på landet og mange stæder fandtes der intet alternativ. Det var simpelthen ofte en økonomisk forudsætning for at kunne oprette nye skoler at fx. kunne undervise elever på forskellige uddannelseslinjer i de samme kurser; de som skulle blive mekanikere kunne starte i de samme kurser som de som ville blive studenter. For at det kunne lade sig gøre blev udformet en helt ny skolestruktur, modul- eller kurssystemet. 21 Ved siden af de nye skoler fungerede så de traditionelle gymnasier og erhvervsskoler organiseret efter vanligt klassesystem, de fleste i Reykjavik. Og man kan vel sige at der var mange som nærede stor mistro til den nye skoletype. Det mærkeligste ved deres historie er måske at de fødtes i en slags lovmæssigt tomrum, de statslige myndigheder var nærmest blot tilskuere Modulsystemet Modulsystemet er et uddannelsessystem hvor hele studiet bliver delt ned i kurser og enheder, studiepoints, og deres indhold defineret. Et typisk kurs giver to eller tre studiepoints, de fleste skal afsluttes i en hierarkisk orden og for at afslutte studentereksamen kræves der 140 points. 21 Jfr. fx. Ólafur Ásgeirsson Gestur Guðmundsson

13 13 Man valgte at bruge et gammelt islandsk ord, áfangi, som udtryk for et kurs i dette system - det betyder en klart defineret del af en længere rejse, fx. en dagrejse, og systemet kaldes áfangakerfi. Vi kan nøjes med ordet modul her og kalde systemet modulsystem. Det bygger på det samme princip som uddannelsessystemer i mange universiteter hvor man bruger "ects. points" som kriterium. Den islandske form var en ny opfindelse, men var bl.a. inspirered af importerede pædagogiske idéer i tresserne. Dette system blev først taget i brug 1972 i et nyt og progressivt gymnasium i Reykjavik, Hamrahlíðarskóli. Og når der i disse år blev stiftet en ny skole i et nybygget kvarter i Reykjavík, Breiðholt, blev den en slags kombination af gymnasium og håndværkerskole, struktureret efter modulsystemet. I de næste år blev der oprettede mange skoler af denne type og selvom det virker nu næsten utroligt blev deres første opgave at konstruere i hastighed en studiestruktur for sig selv, Undervisningsministeriet viste intet initiativ på det felt. 22 Indenfor skolerne blev der udviklet forskellige studielinjer og diverse uddannelsesformer. 23 Mange af skolerne selve havde værksteder til undervisning i mekanik, snedkerarbejde, elektronik og elektrikerfag, men den gamle tradition at elever måtte gå ud i arbejdslivet, finde sig en håndværksmester og starte som lærling hos ham med en studieaftale, forblev også. Der blev også startet nye handelsskolelinjer ved disse gymnasier, noget som var en nyhed, for inden oprettelsen af de integrerede skoler var der bare to traditionelle handelsskoler på Island. Det tør siges at disse studielinjer blev en succes. Sygehjælperlinjen blev også populær. Disse linjer var mellemlange men eleverne kunne også fortsætte og afslutte skolen med studentereksamen. Studielinjer for handicappede elever gav meget positiv resultat, både for eleverne og skolekulturen. En stor fordel ved modulsystemet er at studiets hastighed kan tilpasses elevernes egen forudsætninger eller vilkår; dygtige elever afslutter studentereksamen på tre eller tre og halvt år, mens de som skal bruge længere tid kan få fred til at gøre det. Hver elev får sit eget skema. Og hvis de ikke når at afslutte enkelte kurser behøver de ikke gentage en hel vinters studium i andre fag, som ofte sker i klasseskolerne. Dette system viste sig også at være en praktisk løsning for voksenuddannelse og en 22 Jfr. Ólafur Ásgeirsson ; Þórir Ólafsson Jfr. skolernes læseplaner, fx.: Námskrá handa framhaldsskólum.1990, Námsvísir fjölbrautaskóla. 1996

14 14 frigørelse for mange kvinder som havde fået familie når de var meget unge, men aldrig nogen uddannelse. De nye skoler voksede dog frem under underlige omstændigheder. Lovmæssigt fungerede de utrolig længe på provisorisk basis og måtte selv udvikle sin struktur og sine læseplaner. Der blev ikke sat lov om dem før Undervisningsministeriet udgav først en helhedslæseplan for gymnasier i 1986, bygget på de planer skolerne selve havde udviklet. Den tredje publikation udkom i 1990 og fungerede længe som en slags manuale. 24 Skolerne udviklede dog fortsat og udgav sine egen versioner for privatbrug. Skolernes frihed var forudsætningen for modulsystemets udvikling. 25 En vigtig forudsætning for denne udvikling var også at i halvfjerdserne så man antal af kvalificeret arbejdskraft for dette skoletrin vokse hurtigt. Mange unge akademikere afsluttede sin universitetsuddannelse for at gå direkte op i et job som gymnasielærer, faktisk ofte uden en speciel pædagogisk uddannelse. Gennemsnitsalderen blandt lærere i mange af de nye skoler var uvanlig lav; man kan faktisk sige at en ny generation af lærere trådte frem samtidigt med skolerne. Denne gruppe fik den opgave at gøre sine nye arbejdspladser til rigtige uddannelsesinstitutioner. Det krævede blandt andet at man ikke altid brød sig om det om man fik betalt for hver arbejdstime. Denne skolestruktur blev på den måde udviklede i en slags græsrodsarbejde og det er manges opfattelse at dette arbejde var præget af stærk dynamik som man desværre sjældent finder i mere stabiliserede institutioner. Men efter lovgivningen i 1988 begyndte forholdene at ændre sig. En rektors udtryk derom i 1997 er præget af ironi: Lagstiftningen ledde til att politikerne blev mer aktiva och det tog dem sedan 8 år at revidera och ändra lagen från 1988 och mange tycker att de hade bromsat skolutvecklingen de senaste åren. 26 Det er bemærkelsesværdigt at når man i Sverige arbejdede på at modernisere ungdomsskolerne i halvfemserne så brugte man også idéen om modulsystemet som udgangspunkt, hvor de enkelte studier blev defineret ifølge et studiepoints-system. 27 Islandske skoler fik mange svenske lærere og skolefolk på besøg i disse år og der 24 Jfr. Námskrá handa framhaldsskólum Ólafur Ásgeirsson Jón Friðberg Hjartarson Kristján Bersi Ólafsson Þórir Ólafsson Gymnasial utbildning på talet. Svensk Facklitteratur Stockholm. 2000

15 15 opstod godt samarbejde og udveksling af idéer. 28 Der var dog en stor forskel på den måde systemet blev udviklet på Island og i Sverige. På Island var det udviklet fra bunden men i Sverige blev der først taget en politisk og faglig beslutning på toppen Flerlinjeskolerne i funktion Flerlinjeskolerne på Island fungerede længe som et relativt selvstændigt system indenfor hele skolesystemet. Hvis man vil skaffe sig et billede af forholdet kan man måske tillade sig at henvise til Luhmans definition af sociale systemer. Luhmans teori går ud på at samfundet fungerer som et netværk af sociale systemer, bestående af en slags kommunikationskoder. Disse systemer er lukkede, selvstændige og selvrefererende. De er autopoietiske - de "skaber sig selv" i et samspil ved sine omgivelser. 29 Deres mindste enhed er ikke mennesker men kommunikation. Det er måske lidt groft at simplificere store teorier på den vej men alligevel kan man sige at dette er netop selve kernen i flerlinjeskolernes struktur, dvs. de har et fælles sprog, et symbolistisk system der har udviklet sig i de sidste tre årtier indenfor skolerne selve - og fra slutningen af firserne i samspil med undervisningsministeriet. De kommunikationskoder skolerne bruger, modulsystemets sprog, findes i deres læseplaner. Der har aldrig opstået en universel ordning - noget som også har været kritiseret - men der har været voksende samarbejde imellem skolerne og de sidste læseplaner gældte for mange skoler, dvs. at elever kunne flytte sig mellem skoler og få deres points accepteret. Desuden har det længe været en uformel regel at alle gymnasierne godkender hinandens kurser eller points, hvis elever bytter skoler. Man kan også sige at der udviklede sig en stærk tradition for demokratisk diskurs indenfor disse skoler. I mange skoler blev det en sædvane at vicerektorer og studiedirektører blev ansatte efter en afstemning blandt lærerne. Men ifølge Undervisningsministeriets nyeste reglement er det helt overdraget til rektorerne Elevernes oplevelse At være elev ved disse skoler må vel siges at kræver mere refleksivitet end studium ved de traditionelle gymnasier. Giddens beskrivelse af sen-moderniteten passer 28 Jfr. Grenegård, Jfr. Hagen, i Andersen og Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori Jfr. Undervisningsministeriets Reglugerð um framhaldsskóla.

16 16 faktisk virkelige godt til at skabe sig et billede af deres omstændigheder og forskellen fra de mere traditionelle skoler. 31 Som bekendt påstår Giddens bl.a. at det nutidige menneskes liv er præget af en stadig vekselvirkning mellem nye oplysninger og egen beslutninger. Aldrig før har den almindelige mand haft så mange forskellige muligheder til at ændre sit liv og fremtid ved egen beslutninger, ved hjælp af oplysninger der måske har sin oprindelse i fjerne stæder. Tid og rum kan nu, som Giddens også påpeger, være adskilte faser. Denne nye valgfrihed indebærer dog også en trussel mod den ontologiske sikkerhed; det eneste trøst er tillid. Det er klart at for mange elever er det besværligt at tackle dette nye ansvar. Det eksistentialistiske begreb ontologisk angst, som Giddens har brugt om de psykologiske besværligheder det moderne menneske må anfægte som konsekvens af sin frihed, passer ikke ilde her. Giddens har også påpeget hvordan moderne selvhjælpslitteratur bruger selvbiografi som en slags terapimiddel. I flerlinjeskolerne har der altid været lagt vægt på at hver elev selv udformer sin egen personlige studieplan og reviderer den hvert semester. At føre dagbog er også for mange blevet en del af dagsordenen. Eleverne skal blive bevidst om at de er i gang med at skrive sin egen biografi. - Man har altså længe været bevidst om det gamle eksistentialistiske problem, selvom man ikke har fundet den endelig løsning på det. Hele ideologien bag de integrerede skolers system, bygger på den overbevisning at eleverne selve kan organisere sit studium. De må selve vælge sine kurser i starten af hvert semester. Det har også altid været en grundregel at der ikke skulle findes "blindgader" i systemet hvor elever ikke kan komme videre eller skifte studielinje. I de mere traditionelle skoler kan man nærmest sige at de studerende simpelthen kan følge strømmen og hvis alting går som forventet behøver de ikke tage mange vigtige beslutninger angående sine studier imedens. I et foredrag for nordiske skoleledere i Gøteborg i 1997 omtalte Þórir Ólafsson, rektor for Akranes gymnasium, bl.a. det som gjorde de moderne gymnasier forskellige fra dem man havde for hundrede år siden. Han citerede en gammel rektors beskrivelse af hans mest ambitiøse opgave: at give god undervisning i latin. Det gamle gymnasiums hovedopgave var at formidle tradition og stabilitet, men det hjælper ikke 31 Giddens: Modernitet og selvidentitet ; 88-99

17 17 meget i dag. Derfor spurgte Þórir: "Flexibilitet eller rörlighet ersättar stabiliteten. Kanske flexibiliteten är samtidens latin?" Kritik Disciplinproblemer har man aldrig haft meget af i disse skoler, delvis på grund af at der ikke findes klasser med tilhørende sociale forhold, både gode og onde. Dette har mange lærere opfattet som en stor fordel, men det betyder også at den sociale gruppe, som kan være meget gavnlig for elevernes personlige velvære og udvikling, savnes. Mange har på den grund kritiseret skolerne for at være upersonlige og en ganske fremmed verden for begyndere. Modulsystemet havde selvfølgelige flere svage sider men to store problemer er bl.a. iøjnefaldende: Håndværks- og erhvervsuddannelsen har efterhånden gået tilbage, stadig mindre del af eleverne afslutter erhvervsuddannelse mens flere og flere vælger studentereksamen. Håndværksuddannelsen faktisk længe været i en meget dårlig situation og adskillige redningsforsøg har ikke lykkedes. Dette har været kritiseret og nogle har givet gymnasierne stor del af skylden. 33 Denne kritik skal vi se nærmere på i næste kapitel. Andre har påpeget at man måske skulle begynde med folkeskolen, fordi håndværk og kunst ikke har den vægt der som de burde have. 34 Men problemet er kompliceret: hvorfor vil unge i dag hellere arbejde i jakkesæt med computer end at tilbringe arbejdsdagen i en snavset overall? Staten er også bekymret over at gymnasiernes dyre håndværksværksteder ikke er særlig "produktive". Frafald er også et meget stort problem i de islandske skoler. Disse skoler har praktisk talt altid været åbne for alle og loven fra 1988 har stadfæstet den regel. Næsten alle kommer nu i skole efter at have afsluttet folkeskolen, men de kommer ikke altid langt. Dette har de gamle gymnasier aldrig kunnet gøre meget ved mens mange har forventet at flerlinjeskolerne kunne hjælpe. Gerður G. Óskarsdóttir har undersøgt frafald i islandske gymnasier og sammenlignet med situationen i nogle andre lande, bl.a. de nordiske. 35 Hendes forskning viste i 1995 at Islands frafaldsproblem var et af de største: næsten halvdelen af eleverne afsluttede ikke sit studium. Nøjagtig sammenligning med andre lande er lidt problematisk, bl.a. på grund af definition af begrebet afslutning, så den skal ikke drøftes her. Mange har 32 Þórir Ólafsson Jfr. Gestur Guðmundsson: Örnólfur Thorlacius: Gerður G. Óskarsdóttir. 1995:

18 18 opfattet dette problem så at skolerne simpelt hen ikke kunne tilbyde tilstrækkelige mange tiltrækkende uddannelsesmuligheder. Indskrænkningen af erhvervsuddannelserne kan anskues som en anden side af det samme problem. Men Gerður påpeger også at på Island har arbejdsløshed længe været lav, de som droppede ud kunne alligevel regne med at få job. Det ser ud til at dette er ved at ændre sig nu. 3. Et kaldt for skolereformation Turbulens og retorik Undervisningsministeriet startede reformationen omkring 1990 og publicerede bl.a. en rapport i Daværende undervisningsminister var socialdemokrat men mange af de nye idéer denne rapport præsenterede levede fortsat i de næste, konservative ministres planer, ibland med hårdere moderniseringskrav. I 1993 publicerede ministeriet en ny rapport om erhversuddannelsens udvikling, skrevet af Gestur Guðmundsson. Han analyserede erhvervsuddannelsens svage stilling ganske nøje og forklarede den blandt andet med den traditionelle islandske kulturs litterære dominans over de svagere håndværkstraditioner. Han kritiserede flerlinjeskolerne bl.a. for kun at være en "simpel" kombination af traditionelle gymnasier og gammeldags håndværksskoler hvor akademikerne havde taget magten over håndværket og "kidnappede" de bedste elever, mens den integration imellem faglige linjer som man havde håbet på, ikke fungerede. Han omtaler dog ikke den tekniske studenterlinje som skolerne udviklede for dem som havde afsluttet håndværksstudium men ville fortsætte og blive studenter. - Fra skolernes synspunkt var den et meget vellykket eksempel på den slags integration hvor det erhvervsmæssige studium havde ligevægt med det boglige. I det hele er det klart at Gesturs analyse er i mange henseender velbegrundet. Men han undervurderer eller har måske ikke oplysninger om mange af de forsøg og eksperimenter man alligevel gjorde i gymnasierne for at styrke erhvervsuddannelsen og organisere nye linjer. Det lyder også urimeligt når han antyder at akademiske lærere og vejledere arbejdede bag om sine kolleger i håndværkslæringen og at der ikke fandt sted nogen rigtig pædagogisk diskurs indenfor flerlinjeskoler i disse år, bl.a. på grund af at personalet ikke havde den rigtige uddannelse. Sandheden er 36 Til nýrrar aldar

19 19 nemlig at der var meget ivrig debat i skolerne selve om deres opbygning og diverse pædagogiske spørgsmål Og Gestur giver dem ganske rigtigt kredit for at have løsnet mange strukturelle problemer. - Men deres personale besad næppe den retoriske kompetence som man nu har taget i brug, og de kunne have brugt for at dokumentere sine forsøg bedre - og legitimere sin position. De måtte længe kæmpe mod arbejdslivets mistillid og det viste sig også at det selvfølgelige var umuligt at starte nye uddannelseslinjer eller vedligeholde andre hvis arbejdsmarkedet ikke var interesseret. Gesturs konklusion om erhvervsuddannelsens fremtidsmuligheder var at erhvervslivet måtte blive aktivere og deltage i dens opbygning mands komitéen Den konservative undervisningsminister Olafur G. Einarsson formede en politisk referencegruppe med 18 medlemmer i begyndelsen af halvfemserne. Dens opgave blev at drøfte nye idéer og løsninger fordi der var "noget galt med skolesystemet." 38 Kun en af medlemmerne var "bare" gymnasielærer og i flerlinjeskolerne var der mange der frygtede at deres synsvinkel ikke blev repræsenteret. Komitéen publicerede en rapport i Den omtalte mere effektivitet og strengere kontrol. Men dens vigtigste forslag om direkte reformationer kan sammenfattes så: 1. Skolerne skal få øget ansvar, blive "selvstændigere" og specialisere sig, især i erhvervsuddannelsen, hvor man må udforme specielle kerneskoler. Uddannelseslinjer for håndværk skal blive flere og erhvervslivet involveres. 2. Studenteruddannelsen skal forkortes, den skal kun tage tre år, ikke fire som tidligere. De boglige uddannelseslinjerne skal bare være tre. 3. Der bør stiftes en almindelig, kort studielinje for de elever der har svært ved at afslutte de traditionelle linjer eller bryder sig ikke om længre studium. 4. Skolerne må underkastes mere kontrol og evaluering. Bl.a. af den grund bør der oprettes statslige, koordinerede tests i skolerne, fx. studentereksamen. Der findes fx. stort set ingen rigtig argumentation for at beskære flerlinjeskolernes studielinjer og kritikere af komitéen var hele tiden overbevidst om at grunden var den at medlemmerne havde overvejende en traditionel gymnasial baggrund, hvis de ellers 37 Som et exempel kan man pege på Áætlun um starf og uppbyggingu Fjölbrautaskóla Vesturlands Det blev en ganske almindelig sædvane for nogle politikere at begynde sine taler om skolepolitik i disse år med at referere den "offentlige mands" mening om at skolerne ikke var i orden!

20 20 var akademikere. Hvis dette var rigtigt så drejede det sig ganske simpelt om fordomme og snæversyn som vel ikke ville have overlevet i ministeriets planer. Men det gjorde de. I lyset af de teorier som her bliver arbejdet udfra tør siges at det er mere sandsynligt at komitéen så det at forenkle systemet som det første skridt i retning til et gymnasiesystem der kan kontrolleres og evalueres ovenfra. Forslaget om den almindelige studielinje har en dobbel karakter. Den kan både være et retfærdighedsspørgsmål for mange elever, men den kan også pynte statistikken fordi så kan de formelt afslutte skolen. Skolerne var positive over for den opgave at udforme denne linje. Men i baggrunden fandtes der flere aspekter og man kan også se den som et svar på den kritik at skolerne producerede for mange studenter; at studentereksamen var simpelthen blevet for "let" og dermed at højskoler og universiteter måtte bekæmpe en voksende mængde "dårlige" studenter Reformationens politiske retorik Det er lysende at iagttage lidt det sprog som blev brugt i debatten om behovet for ændringer. Den næste undervisningsminister, Bjørn Bjarnason, omtalte skolesystemet bl.a. i december 1995 når han holdt et foredrag for den Islandske Management Forening. Der sagde han bl.a.: IT-teknologien, det internationale samarbejde og forskningen har faktisk passeret skolesystemet... Lærernes arbejdsmetoder må bekomme mere fleksibel. I stedet for at spørge hvilke undervisningsmetoder hertil har virket godt bør man spørge: Hvilke krav gør de moderne omgivelser... Et nyt produkt... behøver en ny produktionsmetode på dette felt som andre. 39 Et simpelt udsagn kan hurtigt blive en etableret sandhed selvom det ikke står på nogen empirisk grund; det kalder man ofte simpelthen politisk propaganda. På Island havde computerbrug og IT-teknologi sit hjemsted i skolerne men ministerens tilhørere her var ikke lærere så han kunne godt tillade sig at betvivle deres faglige kapacitet ved at hentyde til at de ikke var fleksible og at deres erfaring og kundskab faktisk var forældet. Det islandske uddannelsesnet, Ismennt, blev faktisk startet af en progressiv skoleleder i en lille folkeskole, der på egen hånd begyndte opbygning af Unix system 39

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Islands Lærerforbund. Kommercialiseringen af uddannelsen i Norden NLS konferense

Kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Islands Lærerforbund. Kommercialiseringen af uddannelsen i Norden NLS konferense Kommercialisering i uddannelsessektoren i Island Islands Lærerforbund Kommercialiseringen af uddannelsen i Norden NLS konferense 29. 30. mars 2016 Nogle tal Børnehaver: I 2014 var der i alt 255 børnehaver

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i:

Politisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Politisk åbningstale Kære delegerede, observatører, gæster og medarbejdere: Hjertelig velkommen! Velkommen til

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere