Den nye reformation. Et forsøg på at analysere de islandske gymnasiers modernisering. Jón Árni Friðjónsson

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den nye reformation. Et forsøg på at analysere de islandske gymnasiers modernisering. Jón Árni Friðjónsson 100454-3323"

Transkript

1 1 DPU Generel pædagogik Den nye reformation Et forsøg på at analysere de islandske gymnasiers modernisering Jón Árni Friðjónsson Studieenhed: Pædagogisk sociologi og antropologi Vejleder: Knud Jensen Efterår 2003

2 2 Indledning...2 Afhandlingens opgaver og opbygning Teoretiske udgangspunkter Skolernes modernisering To nordiske moderniseringsanalyser Fordisme og fremmedgørelse Flerlinjeskolerne og modulsystemet Nye skoler så hurtigt som muligt Modulsystemet Flerlinjeskolerne i funktion Elevernes oplevelse Kritik Et kaldt for skolereformation Turbulens og retorik mands komitéen Reformationens politiske retorik En ny læseplan Ældre læseplaner Den nye læseplan Skolernes reaktioner og ministeriets svar Professionalisme eller fremmedgørelse Hvilke mål ville Undervisningsministeriet nå? De næste skrid...25 Resultat...26 Referencer...28

3 3 Indledning Om samfundsudvikling i de nordiske lande i det tyvende århundreds sidste tredive år kan man bruge begrebet postindustrialisme. Denne periode prægedes af meget drastiske ændringer af samfundsforhold, teknik og kultur. Traditionelle industrier skrumpede ind mens servicesektoren voksede. Arbejderklassen "forsvandt" nærmest mens der i stedet voksede frem en slags ny "mellemklasse" - nogle hævder ligefrem at klassedelingen selv er forsvundet, men den påstand virker ikke særlig overbevisende. Den svenske historiker Harald Gustafssons bemærkelse her om er indlysende: "Aldrig förr har en generations erfarenheter så snabbt blivit värdelösa." 1 I stedet for industri har man bl.a. fået uddannelse, øget voksenuddannelse, bl.a. for stigende antal arbejdsløse, flere højskoler til de perifere bygder og, i det mindste på Island, også flere ungdomsskoler. I halvfjerdserne blev en helt ny skoletype udviklet på Island, flerlinjeskolerne. Dens islandske navn, fjölbrautaskóli, betyder en skole med mange studieliner, dvs. en slags kombination af gymnasier, erhvervs- og håndværksskoler. Perioden er i politisk, økonomisk og sociologisk betydning todelt. Det er manges opfattelse at første halvdel var velfærdsstatens grand finale mens den senere repræsenterer nyliberalismens indledning. Statens virksomheder blev skåret ned og der opstod nye krav om rationalisering og modernisering, bl.a. skolesystemet, inspireret af ideer om "new management", rationalisering og evaluering. De islandske gymnasier har også gennemgået adskillige slags "moderniseringer" i de sidste år, som viser sig blandt andet i form af en ny læseplan, publicered Man kan sige at den ikke vakte særlig begejstring hos alle. Der har opstået adskillige konflikter imellem Undervisningsministeriet og gymnasierne og det er manges opfattelse at noget gik galt - men hvad og hvorfor? Når myndighederne startede et nyt projektarbejde for at modernisere skolestrukturen og læseplanerne i halvfemserne så følte mange skolefolk at de blev holdt udenfor, at skolerne selve blev sat til side i debatten. Men man forstod ikke hvorfor. Og når resultatet blev en skuffelse i mange henseender og der manglede nye/gamle løsninger - så forstod man heller ikke hvorfor det var fortsat meget svært at forklare skolernes idéer over for myndighederne. Denne historie bliver dog mere forståelig når den anskues i lyset af nogle forskningsanalyser af moderniseringsprocessen i nabolandene. Her bliver der fokuseret på gymnasiernes modernisering, med særlig henblik til 1 Gustafsson: 257

4 4 flerlinjeskolerne. Det er meget der tyder på at ministeriets projektfolk så det som sin hovedopgave at få sat styr på dem. Her skal der drøftes om det kan passe. Afhandlingens opgaver og opbygning Jeg vil begynde med at gøre rede for de moderniseringsteorier jeg bruger for at analysere den islandske situation. For at få et klart billede giver jeg så en kortfattet oversigt over disse skolers historie. Derefter behandler jeg moderniseringsprocessen som skolerne gennemgik i perioden hvor jeg begynder med at analysere lidt begrundelsen for reformation og den politiske retorik der blev brugt. Derefter skildrer jeg så skolernes erfaring. Her følger to nøglespørgsmål: Opnåede man de mål reformationsretoriken gav løfter om? Eller var hovedformålene måske nogle der aldrig blev omtalt direkte? Inden jeg fortsætter skal jeg gøre rede for mit eget forhold til denne sag. Jeg har bl.a. været gymnasielærer siden omkring Min egen hukommelse er da en af kilderne til deres historie. Jeg har haft kontakt med en gruppe lærere og ledere som alle har arbejdet på dette felt i mange år og fået fra dem mange gavnlige oplysninger og synspunkter men om deres personlige indsats må der herske en vis fortrolighed. Men der kan ikke herske tvivl om min egen standpunkt i den konflikt der skal behandles her. Afhandlingen er skrevet til forsvar for skolernes demokratiske traditioner og især den indre dynamik som der længe fandtes indenfor de nye gymnasier, flerlinjeskolerne. Den er et forsøg på at svare nogle aktuelle sociologiskpædagogiske spørgsmål i historisk perspektiv. Og denne metode er inspirered af Wright Mills syn på historiens anvendelsesmuligheder Teoretiske udgangspunkter Skolernes modernisering Den modernisering af staten vi har set i de sidste år i vores del af verden følger som regel det samme mønster, dvs. markedsøkonomiens, og nøglebegreberne er bl.a. effektivitet, produktivitet, decentralisering og privatisering. Dens ideologi har sin oprindelse i nyliberalismen og har fået sin opdyrkning i konservativ politik, men vinder nu stadig bredere anerkendelse blandt pragmatiske politikere af hele det 2 Mills: Den sociologiske fantasi.

5 5 politiske spektrum. Det har været sagt at denne politik drejer sig om at man gradvis nedlægger velfærdsstaten og opbygger en ny statsform: den responsive stat. 3 Den responsive stat henter sit ideologiske værktøj til management-sprog og har sat stærk pres på sociale institutioner. Skolerne er på dette sæt ganske sårbare og moderniseringen kan ramme dem hårdt. Den politiske legitimering består gerne i et angreb mod lærerne: an attack which reflects a high degree of suspicion of teachers goodwill and of their capacity to manage their own complicated jobs. Teachers work, in this simplistic view, is typically depicted as being short on workload and hours and long on holidays. In addition, teachers are often characterized as conservative, as inflexible and as having difficulty with understanding the need for change. 4 Denne negative, populistiske holdning kan bruges til at retfærdiggøre en svækkelse af skolernes selvstændighed og lærernes faglige autonomi. I Danmark startede en reformationsproces i begyndelsen af halvfemserne og fra begyndelsen af præparationsarbejdet for de nye love viste der sig: "a desire to limit the influence of teachers." Lærerrådet mistede sin beslutningsret, lærerne blev forvandlet til kontraktarbejdere der ikke længere var ansatte for livstid, mens folkeskolen blev overtaget af kommunerne. Selvom lærerne har tabt sin gamle stilling som offentlige ansatte bliver de stadigvæk udsat for nye krav, samtidigt med at de har mindre at sige om endelige beslutninger om skolepolitik. Mange oplever frustration og usikkerhed på grund af dette men når de opfatter reformationerne som trusler mod demokratiske værdier, så kan det også blive ganske besværligt at gennemføre dem. Fra lærernes synspunkt er det meget vigtigt at de får beholdt fagligt kontrol over sit daglige arbejde, at de føler at deres mening har nogen betydning og indflydelse og at de får arbejde under demokratisk ledelse. Som gruppe må lærere vel anses for at være generelt engageret i sit arbejde, men det er også afhængigt af at de får beholdt sit faglige autonomi, sit "faglige selvbillede". 3 Knud Jensen: Noter Jensen. 1995: "The Responsive State and Teachers." [Uden sidetal]

6 6 Yderligere undersøgning og sammenligning af folkeskolelærernes vilkår i Rusland og England peger i den samme retning, selvom forholdene ikke er de samme. 5 Det er også bemærkelsesværdigt at den nye skolepolitik har ofte en paradoksal karakter. Det nye curriculum som blev udviklet i thatcherismens England var fx. ikke særlig liberalt men præget af stærk patriotisme. Andrew Gamble forklarer dette så (1988): The idea of a free economy and a strong state involves a paradox... Noninterventionist and decentralized in some areas, the state is highly interventionist and centralized in others... This ambiguity is not an accident. It derives from the fact that the New Right has two major strands, a liberal tendency which argues the case for a freer, more open and more competitive economy, and a conservative tendency which is more interested in restoring social and political authority throughout society. 6 Denne diagnose kan være af stor nytte når man søger at forstå de islandske moderniseringsproblemer. I det næste afsnit skal vi se nærmere på to moderniseringsanalyser der også kan bidrage til at beskrive det mønster vi leder efter To nordiske moderniseringsanalyser Anders Mathiesen har analyseret den proces der startede i thatcherismens England og førte bl.a. til den omformning af skolesystemet der blev omtalt i forrige afsnit. Han deler processen i Danmark i nogle faser: 7 1. Moderniseringen begynder som et retorisk projekt sigtet mod velfærdsstaten i firserne. Og besparelse i den offentlige sektor drejede sig vel ikke bare om at spare: "De offentlige tilbud skal først forringes og overbelastes vedvarende før der opstår et tilstrækkeligt givtigt marked for private tilbud for dem der er villige til at betale lidt extra for en ordentlig service." Samtidigt blev der lagt vægt på at skærpe konkurrencen "i og imellem institutionerne." 2. En ny måde at lave politik gik ud på at ministrer udnævner ekspertgrupper "udenom organisationer og folketingets stående udvalg. Som et af de tidlige 5 Jensen and Walker. 1998: "'Out of Chaos': Schooling, Citizenship and social Change." 6 Citeret efter Jensen and Walker [Uden sidetal] 7 Mathiesen, Anders

7 7 eksempler kan nævnes gymnasiereformen, der blev vedtaget 1987 med udgangspunkt i forslag fra en 'ekspertgruppe' nedsat i 1984." 3. Den systematiske afdemokratisering fører nu fra "demokratisk medarbejdermedbestemmelse til elitær management gennemført af rent økonomistyringsreformer og nye styrelseslove". Skoleledelsen bliver en økonomistyrelse. De stærke ledere har taget over. 4. I halvfemserne opstår der en bred overenskomst om denne politik blandt politikere. Nyliberalismens markedsøkonomi bliver institutionaliseret og accepteret som en god statspolitik, også blandt socialdemokraterne. 8 "Det sunde fornufts økonomi" indebærer altså i virkeligheden også afdemokratisering til fordel for teknokratisme og institutional elitisme. I Sverige har Ingegerd Municio behandlet ændringer i skolepolitik, faglig og politisk diskurs og beslutningsproces i halvfemserne, når den traditionelle skoleoverstyrelse blev skiftet ud og en ny skolereformation startet, og hendes analyse giver i mange henseender lignende resultater med Anders Mathiesens i Danmark. 9 Den socialdemokratiske regering skaffede sig bl.a. nye "referencegrupper" hvor nye ideer skulle drøftes. Medlemmer af disse grupper blev udvalgte af ministrene selve, ikke rigsdagen, og de havde intet politisk ansvar. De var ikke nødvendigvis faglige eksperter, men snarere en slags "opininonsbildare" der skulle legitimere regeringens politiske mål. Deres vigtigste kompetence var altså retorisk kundskab; de repræsenterede den nye "retoriske stats" forvaltning. Den nye statslige forvaltningstaktik, som fremstod i firserne, bygger på tre principper: 1. Der skabes organisatorisk turbulens. Det gamle stabilitet, der har præget skolerne, forsvinder og i stedet får man adskillige omorganiseringer og krav om økonomisk effektivitet som bl.a. skaber usikkerhed blandt de ansatte. 2. Nu bliver det vigtigere at kunne handle med ord end at tage store beslutninger. Det nye personale som tilkaldes, ledere eller rådgivere, må besidde retorisk kompetence. De skal kunne legitimere de beslutninger som bliver taget og formulere de nye idéer. 8 Mathiesen, Anders Municio, Ingegerd. 1996

8 8 3. Det nye personale eller projektledere skal rekrutteres med et uformelt netværk. Magthaverne vælger altså sine konsulenter blandt dem de har tillid til, og har den rigtige indstilling, men bruger ikke de ansatte. Deres vigtigste opgave bliver at forklare de nye idéer, reformationens karakter og hensigter både til de ansatte og til omverden. Den drejer sig altså i grunden mere om pr - arbejdet end indholdet. Derfor sørgede man i Sverige bl.a. for at inkludere folk med journalistisk uddannelse i det nye personale. I sin artikel behandler Ingegerd Municio også spørgsmålet om hvordan de dramatiske forandringer i Sverige påvirkede selve organisationskulturen. Lederene er afhængig af personalets loyalitet for at hele organisationen skal fungere, men: Den otrygghet som skapas av uprepade omorganisationer är knappast til fördel för personalens helhjärtade upslutning kring förändringer. 10 Den nye retorikform, ytrings- og tænkemåde, der har været indført i de sidste årtiers moderniseringsdebat har til stor del sin oprindelse i management- og økonomisprog. Skolerne skal modeleres som privatsektorens virksomheder og de skal være produktive og effektive - selvom man ikke ved hvordan det kan evalueres. Det har faktisk været kritiseret at man nu til dags i voksende grad direkte snobber for den slags sprog indenfor skolerne. 11 Men det lyder også ganske overbevisende når Municio peger på at den populære påstand i halvfemserne at skolerne befandt sig i en krise stammede direkte fra industriens egen krise; at politikerne direkte overførte privatsektorens og industriens krisebillede over på skolerne. 12 Krisen var et meget vel kendt begreb i de år og nærmest et internationalt symptom som man fandt alle vegne Fordisme og fremmedgørelse Det ser ganske vist ud til at skolerne ikke bare har fået importered "nye" managementteorier men også nogle "gamle" - fx. fordismen. Fords samlebåndsteknik byggede på den ide at dele arbejdskraften op i små enheder der hver for sig fik en speciel opgave som skulle løsnes ved et samlebånd: 10 Municio, Ingegerd Haukur Viggósson: Municio, Ingegerd

9 9 Det helt centrale var at løsrive indsigt i og overblikket over en arbejdsproces og dele arbejdet i simple enkeltoperationer, som ikke krævede stor personlig specialisering... Det er denne del af den kapitalistiske produktionsmåde som "man" er ved at drive igennem i den offentlige sektor. 13 Den nye ledelsesteknik går bl.a. ud på at sikre at den professionelle arbejdskraft er segmenteret og delt op i hierarkiske lag som modtager befalinger ovenfra. Det betyder bl.a. at lærere skal undervise, ikke deltage i pædagogisk- politiske beslutninger. På denne måde bliver magt systematisk flyttet fra dem som yder service til de øverste trin i hierarkiet. 14 "Arbejderne" behøver ikke besidde nogen speciel kundskab udover sit felt og de skal heller ikke indblandes i de beslutninger som bliver taget på højere niveau. Men alligevel må de hele tiden være parat til at legitimere sit arbejde og retfærdiggøre dets eksistens overfor ledere der som regel ikke besidder faglig kundskab på det felt. Denne politik har været defineret som en form af fremmedgørelse eller fremmedbestemmelse. Marx klassiske definition af fremmedgørelse bygger på disse forudsætninger: Menneskets væsen bliver udtrykt i arbejde. Arbejdet er grundlaget for menneskets eksistens. Når arbejdet bliver udført som lønarbejde så mister det sin mening. Produktionen tilhører nogen anden; den bliver et fremmed objekt. Arbejderen selv og hans produktionsarbejde bliver også til varer, dvs. objekter underkastet en fremmed magt. Lønarbejderen bliver en fremmed for sig selv idet han skelner imellem sin rolle som lønarbejder og et privatmenneske. Dette fører til at "arbejdet opleves som noget ydre og påtvunget, som lønarbejderen flygter fra, så snart der er mulighed for det." 15 Fremmedgørelse er en følge af arbejdsvilkår aktørerne ikke har noget styr på. Når lærere bliver systematisk frataget kontrol over deres eget arbejde, samtidigt med at 13 Jensen: Noter Jensen: Noter Per Månson, i Klassisk og moderne samfundsteori, 32.

10 10 deres faglige kapacitet stadig bliver udsat for tvivl og de taber sin status som professionelle fagfolk, så har det meget alvorlige konsekvenser for deres faglige selvrespekt og identitet. - Det har formentlig nogen skyld i at fx. utrolig mange folkeskolelærere ikke ser sit fag som et fremtidsarbejde. 16 Det er også interessant at denne udvikling sker samtidigt med at lærerprofessionen mere og mere overtages af kvinder! Det er også en tragisk paradoks man ikke har lov til at glemme at samtidigt med at deres faglige status bliver degraderet må lærerne anfægte konflikter som mange af dem føler at er voksende: mobning, vold og disciplinproblemer. 17 Jensen og Walker bruger som udgangspunkt at læring og arbejde er tæt beslægtede begreber; man lærer ved arbejde: "peoples basic experiences arise by or are learned in relation to work." 18 Men man får ikke lært meget hvis man intet har at sige om arbejdets indhold og betydning - fx. samlebåndsarbejde. På den måde påvirker den "management-pædagogiske" fremmedgørelse både lærere og elever. Den responsive stats magtpositioner rekrutteres gerne af en ny type politikere og "eksperter" dvs. en management-elite. Den nye taktik består bl.a. i at segmentere de offentlige institutioners arbejde og afskaffe de faglige professioners selvstændighed. Elitens vigtigste værktøj, managementsproget, udfolder sig bl.a. i manualer og evalueringsstandarder så i fremtiden kan de måske erstatte uddannede lærere med computere, "knowing consultants" og veludført samlebåndsteknik. Men den naive tro på management-teknikken har også været kritiseret, bl.a. af en af dens store teoretikere, Henry Minzberg: Hvor effektiv er den i virkeligheden? this whole planning exercise was programmed in detail: the delineation of steps, the application of checklists and techniques to each of these, the scheduling of this whole thing, everything nicely accounted for. Except for one minor detail: strategy formulation itself. Nowhere was anyone told how to create strategy. 19 Denne synsvinkel indleder et interessant spørgsmål om den nye elites curriculumpolitik: De mener en læseplan skal kunne bruges til evaluering. Men ved de hvad den skal indeholde? 16 Jfr. Jensen: Noter Personlige oplysninger fra mange islandske lærerer giver lignende svar. 17 Jfr. måske et "typisk" nødkald, 8. nov. 2003: Skovgaard. "Skolen skal sætte grænser." 18 Jensen og Walker Uden sidetal 19 Minzberg. Citeret efter Jensen og Walker 2000.

11 11 Markedsøkonomiens rationaliseringslogik lyder i mange henseender overbevisende og i gennem pensionskasserne er nærmest alle mennesker i de nordiske lande blevet aktionærer. Det moderne markedssamfund har en tendens til at se skoler og andre sociale institutioner som en slags "black holes" der sluger penge som ellers kunne være brugt til investeringer i private firmaer. Moderniseringselitens svar er at betragte elever som "human capital" og skolerne som en slags uddannelsesfabrikker. Hvorfor finder lærere sig i at blive frataget sin faglige beslutningsret? Er det måske fordi de ikke har tid til at forsvare den? Alle må jo prioritere når de beslutter hvor de vil lægge sit engagement og arbejdet er ikke det eneste man beskæftiger sig med. Og det giver "eksperterne" og "beslutningstagerne" muligheder til at manipulere med andre menneskers arbejdsvilkår. Jensen og Walker peger på at det moderne menneske må skifte sit aktivitet imellem forskellige område eller felter som kan beskrives som ringe eller muslinger der omgiver hinanden. På det inderste felt er overlevelsesfelt. Familie og lokalsamfund dominerer det næste felt, men det næste felt er arbejdets område. Og det kræver styrke og meget effektivitet også at være aktiv på det fjerde felt: det sociale felt for politisk udfoldelse. 20 Muslingmetaforen kunne også laves om til en russisk babushka-dukke: inderst er personen selv, det næste hylster præsenterer hende som et familiemedlem, omgivet af et lidt større hylster, hendes lokale samfundsmæssige selv. Det næste hylster er da hendes arbejds-selv o.s.v.. - Hvor langt kan personen strække sit aktivitet? Hvor stort bliver det sidste babushka-hylster? Modsætningen til fremmedgørelse i udannelsessektoren må være demokrati. Det er et demokratisk retfærdighedsspørgsmål at man får mulighed til at udvikle sit kapacitet i arbejdet. Jensen og Walker foreslår derfor, som den eneste udvej, at lærere og elever forsvarer sine rettigheder med krav om oplysninger og medbestemmelsesret. 2. Flerlinjeskolerne og modulsystemet Nye skoler så hurtigt som muligt Omkring 1970 måtte gymnasier og andre ungdomsskoler på Island modtage større grupper nye elever end nogen sinde før, men skolesystemet var faktisk meget 20 Jensen: Noter

12 12 stagneret. I de fleste små byer ude på landet fandtes der ingen gymnasier, men nogle gammeldags håndværksskoler. De som satsede på akademisk uddannelse måtte væk, fx. til Reykjavik, for at komme på gymnasium. Men de var relativt få, efterspørgsel efter den slags uddannelse voksede først for alvor i slutningen af tresserne. I årene efter 1970 var det blevet et seriøst retfærdighedsspørgsmål for ungdommen i de perifere bygder og på Island, og i øvrigt også i Reykjavik, at der blev stiftede nye skoler. Selvfølgelige drejede det sig om penge. Håndværksskolerne var delvis finansieret af kommunerne mens gymnasierne var finansieret af staten. Så man fandt på en praktisk løsning, en kombination af gymnasium og en håndværksskole, kaldt fjölbrautaskóli. Man har undertiden brugt udtrykket integrerede gymnasier når de omtales i skandinaviske tekster men her skal vi bruge begrebet flerlinjeskole. Finansiering af opbygning og drift blev delt imellem stat og kommuner mens staten betalte for selve undervisningen. I de næste år blev der stiftet mange integrerede gymnasier / flerlinjeskoler på Island, især ude på landet og mange stæder fandtes der intet alternativ. Det var simpelthen ofte en økonomisk forudsætning for at kunne oprette nye skoler at fx. kunne undervise elever på forskellige uddannelseslinjer i de samme kurser; de som skulle blive mekanikere kunne starte i de samme kurser som de som ville blive studenter. For at det kunne lade sig gøre blev udformet en helt ny skolestruktur, modul- eller kurssystemet. 21 Ved siden af de nye skoler fungerede så de traditionelle gymnasier og erhvervsskoler organiseret efter vanligt klassesystem, de fleste i Reykjavik. Og man kan vel sige at der var mange som nærede stor mistro til den nye skoletype. Det mærkeligste ved deres historie er måske at de fødtes i en slags lovmæssigt tomrum, de statslige myndigheder var nærmest blot tilskuere Modulsystemet Modulsystemet er et uddannelsessystem hvor hele studiet bliver delt ned i kurser og enheder, studiepoints, og deres indhold defineret. Et typisk kurs giver to eller tre studiepoints, de fleste skal afsluttes i en hierarkisk orden og for at afslutte studentereksamen kræves der 140 points. 21 Jfr. fx. Ólafur Ásgeirsson Gestur Guðmundsson

13 13 Man valgte at bruge et gammelt islandsk ord, áfangi, som udtryk for et kurs i dette system - det betyder en klart defineret del af en længere rejse, fx. en dagrejse, og systemet kaldes áfangakerfi. Vi kan nøjes med ordet modul her og kalde systemet modulsystem. Det bygger på det samme princip som uddannelsessystemer i mange universiteter hvor man bruger "ects. points" som kriterium. Den islandske form var en ny opfindelse, men var bl.a. inspirered af importerede pædagogiske idéer i tresserne. Dette system blev først taget i brug 1972 i et nyt og progressivt gymnasium i Reykjavik, Hamrahlíðarskóli. Og når der i disse år blev stiftet en ny skole i et nybygget kvarter i Reykjavík, Breiðholt, blev den en slags kombination af gymnasium og håndværkerskole, struktureret efter modulsystemet. I de næste år blev der oprettede mange skoler af denne type og selvom det virker nu næsten utroligt blev deres første opgave at konstruere i hastighed en studiestruktur for sig selv, Undervisningsministeriet viste intet initiativ på det felt. 22 Indenfor skolerne blev der udviklet forskellige studielinjer og diverse uddannelsesformer. 23 Mange af skolerne selve havde værksteder til undervisning i mekanik, snedkerarbejde, elektronik og elektrikerfag, men den gamle tradition at elever måtte gå ud i arbejdslivet, finde sig en håndværksmester og starte som lærling hos ham med en studieaftale, forblev også. Der blev også startet nye handelsskolelinjer ved disse gymnasier, noget som var en nyhed, for inden oprettelsen af de integrerede skoler var der bare to traditionelle handelsskoler på Island. Det tør siges at disse studielinjer blev en succes. Sygehjælperlinjen blev også populær. Disse linjer var mellemlange men eleverne kunne også fortsætte og afslutte skolen med studentereksamen. Studielinjer for handicappede elever gav meget positiv resultat, både for eleverne og skolekulturen. En stor fordel ved modulsystemet er at studiets hastighed kan tilpasses elevernes egen forudsætninger eller vilkår; dygtige elever afslutter studentereksamen på tre eller tre og halvt år, mens de som skal bruge længere tid kan få fred til at gøre det. Hver elev får sit eget skema. Og hvis de ikke når at afslutte enkelte kurser behøver de ikke gentage en hel vinters studium i andre fag, som ofte sker i klasseskolerne. Dette system viste sig også at være en praktisk løsning for voksenuddannelse og en 22 Jfr. Ólafur Ásgeirsson ; Þórir Ólafsson Jfr. skolernes læseplaner, fx.: Námskrá handa framhaldsskólum.1990, Námsvísir fjölbrautaskóla. 1996

14 14 frigørelse for mange kvinder som havde fået familie når de var meget unge, men aldrig nogen uddannelse. De nye skoler voksede dog frem under underlige omstændigheder. Lovmæssigt fungerede de utrolig længe på provisorisk basis og måtte selv udvikle sin struktur og sine læseplaner. Der blev ikke sat lov om dem før Undervisningsministeriet udgav først en helhedslæseplan for gymnasier i 1986, bygget på de planer skolerne selve havde udviklet. Den tredje publikation udkom i 1990 og fungerede længe som en slags manuale. 24 Skolerne udviklede dog fortsat og udgav sine egen versioner for privatbrug. Skolernes frihed var forudsætningen for modulsystemets udvikling. 25 En vigtig forudsætning for denne udvikling var også at i halvfjerdserne så man antal af kvalificeret arbejdskraft for dette skoletrin vokse hurtigt. Mange unge akademikere afsluttede sin universitetsuddannelse for at gå direkte op i et job som gymnasielærer, faktisk ofte uden en speciel pædagogisk uddannelse. Gennemsnitsalderen blandt lærere i mange af de nye skoler var uvanlig lav; man kan faktisk sige at en ny generation af lærere trådte frem samtidigt med skolerne. Denne gruppe fik den opgave at gøre sine nye arbejdspladser til rigtige uddannelsesinstitutioner. Det krævede blandt andet at man ikke altid brød sig om det om man fik betalt for hver arbejdstime. Denne skolestruktur blev på den måde udviklede i en slags græsrodsarbejde og det er manges opfattelse at dette arbejde var præget af stærk dynamik som man desværre sjældent finder i mere stabiliserede institutioner. Men efter lovgivningen i 1988 begyndte forholdene at ændre sig. En rektors udtryk derom i 1997 er præget af ironi: Lagstiftningen ledde til att politikerne blev mer aktiva och det tog dem sedan 8 år at revidera och ändra lagen från 1988 och mange tycker att de hade bromsat skolutvecklingen de senaste åren. 26 Det er bemærkelsesværdigt at når man i Sverige arbejdede på at modernisere ungdomsskolerne i halvfemserne så brugte man også idéen om modulsystemet som udgangspunkt, hvor de enkelte studier blev defineret ifølge et studiepoints-system. 27 Islandske skoler fik mange svenske lærere og skolefolk på besøg i disse år og der 24 Jfr. Námskrá handa framhaldsskólum Ólafur Ásgeirsson Jón Friðberg Hjartarson Kristján Bersi Ólafsson Þórir Ólafsson Gymnasial utbildning på talet. Svensk Facklitteratur Stockholm. 2000

15 15 opstod godt samarbejde og udveksling af idéer. 28 Der var dog en stor forskel på den måde systemet blev udviklet på Island og i Sverige. På Island var det udviklet fra bunden men i Sverige blev der først taget en politisk og faglig beslutning på toppen Flerlinjeskolerne i funktion Flerlinjeskolerne på Island fungerede længe som et relativt selvstændigt system indenfor hele skolesystemet. Hvis man vil skaffe sig et billede af forholdet kan man måske tillade sig at henvise til Luhmans definition af sociale systemer. Luhmans teori går ud på at samfundet fungerer som et netværk af sociale systemer, bestående af en slags kommunikationskoder. Disse systemer er lukkede, selvstændige og selvrefererende. De er autopoietiske - de "skaber sig selv" i et samspil ved sine omgivelser. 29 Deres mindste enhed er ikke mennesker men kommunikation. Det er måske lidt groft at simplificere store teorier på den vej men alligevel kan man sige at dette er netop selve kernen i flerlinjeskolernes struktur, dvs. de har et fælles sprog, et symbolistisk system der har udviklet sig i de sidste tre årtier indenfor skolerne selve - og fra slutningen af firserne i samspil med undervisningsministeriet. De kommunikationskoder skolerne bruger, modulsystemets sprog, findes i deres læseplaner. Der har aldrig opstået en universel ordning - noget som også har været kritiseret - men der har været voksende samarbejde imellem skolerne og de sidste læseplaner gældte for mange skoler, dvs. at elever kunne flytte sig mellem skoler og få deres points accepteret. Desuden har det længe været en uformel regel at alle gymnasierne godkender hinandens kurser eller points, hvis elever bytter skoler. Man kan også sige at der udviklede sig en stærk tradition for demokratisk diskurs indenfor disse skoler. I mange skoler blev det en sædvane at vicerektorer og studiedirektører blev ansatte efter en afstemning blandt lærerne. Men ifølge Undervisningsministeriets nyeste reglement er det helt overdraget til rektorerne Elevernes oplevelse At være elev ved disse skoler må vel siges at kræver mere refleksivitet end studium ved de traditionelle gymnasier. Giddens beskrivelse af sen-moderniteten passer 28 Jfr. Grenegård, Jfr. Hagen, i Andersen og Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori Jfr. Undervisningsministeriets Reglugerð um framhaldsskóla.

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.

Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid. Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

A nita Grünbaum & M a rgret Lepp. Drama, konflikthåndtering og mægling

A nita Grünbaum & M a rgret Lepp. Drama, konflikthåndtering og mægling A nita Grünbaum & M a rgret Lepp Drama, konflikthåndtering og mægling Indhold Forord.......................................................... 5 1. Introduktion................................................

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere