Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Sprogpsykologi

Transkript

1 Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Sprogpsykologi 2001-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Revideret 2005 Justeret 2008 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

2 1. Indledning 1.1. Uddannelsesdel, fag og år Den 2-årige kandidatuddannelse i Sprogpsykologi, kandidatniveau, 2001-ordningen, revideret 2005, justeret Indholds- og målbeskrivelse Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi er en tværfaglig humanistisk uddannelse, der går på tværs af traditionelle faggrænser i og omkring studier af sprog og kommunikation. Uddannelsen omfatter studier i situeret sproglig aktivitet med et særligt fokus på deltagernes individuelle og sociale kognition. Kandidatuddannelsens kerneområder er individuel og social kognition i situeret sproglig aktivitet, betydning, forståelse og intersubjektivitet i skriftlig og mundtlig interaktion, skriftlig og mundtlig formidling samt metodologi i studier af situeret sproglig aktivitet. Disse områder studeres i teori og praksis dels ved emnestudier, dels ved et specialestudium. Generelle kompetencemål Målet med kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi er at de studerende skal kunne: fordybe sig i og opnå viden om og forståelse af fagets enkeltområder, herunder teoretiske, analytiske, formidlingsmæssige samt historiske felter. tilegne sig færdigheder i at afgrænse sprogpsykologiske problemstillinger samt formulere og løse opgaver på selvstændig og videnskabelig vis. tilegne sig færdigheder i at skaffe overblik over en større vidensmængde og prioritere imellem væsentligt og uvæsentligt. tilegne sig videns- og forståelsesmæssigt grundlag for at kunne diskutere etablerede og personlige faglige positioner i såvel mundtlig som skriftlig form. tilegne sig færdigheder i at løse forsknings- og formidlingsopgaver i tale og på skrift. Specifikke sprogpsykologiske kompetencemål Målet med kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi er at de studerende skal kunne tilegne sig viden, forståelse og færdigheder, der sætter dem i stand til at tilrettelægge, begrunde, gennemføre, analysere, evaluere og formidle konkrete forsknings- kommunikations- og formidlingsopgaver med udgangspunkt i relevante teorier og metoder inden for det sprogpsykologiske område Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for den 2-årige kandidatuddannelse i Sprogpsykologi under Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1

3 1.4. Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts Studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi d. 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning (for studerende, der er optaget før d. 1. september 2005, se pkt. 4) Adgangskrav Studerende med en BA-uddannelse fra et dansk universitet har adgang til kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi. Uddannelsen retter sig dog primært mod studerende med en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller anden BA-uddannelse med et sprogligt indhold. Studerende med en BA-uddannelse fra et udenlandsk universitet har adgang til kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, såfremt Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab vurderer, at den i udlandet gennemførte BA-uddannelse svarer til en dansk adgangsgivende BA-uddannelse, hvad angår omfang, niveau og faglige mål. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, der ikke i forbindelse med deres BA-uddannelse har opfyldt fagets krav om dansk sprog, skal inden studiestart have bestået den statskontrollerede studieforberedende danskprøve, Studieprøven, hhv. kunne dokumentere beherskelse af dansk sprog på tilsvarende niveau Indskrivning Studerende, der har bestået BA-uddannelsen jf. ovennævnte krav, kan ansøge Studieafdelingen Humaniora om indskrivning på Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi Varighed Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til ét års fuldtidsstudium Studiestrukturel indpasning En 2-årig kandidatuddannelse i Sprogpsykologi bygger oven på en 3-årig BA-uddannelse og giver ret til betegnelsen cand.mag. i Sprogpsykologi. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset 1-årigt tilvalgsstudium eller har været samlet om en emnemæssig enhed, giver uddannelsen ret til betegnelsen cand.mag. i Sprogpsykologi med det pågældende tilvalgsstudium Studieelementer (sps sps 330) Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi består af 1 1/2 årsværks emnestudier (90 ECTS-point) og et specialestudie på 1/2 årsværk (30 ECTS-point). Inden for det første studieår på kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi anbefales det, at studerende 2

4 gennemfører et fagligt suppleringsforløb enten i studiekreds eller ved selvstudium. Her studeres 400 normalsider (herefter ns., se pkt. 3.4) inden for det psykologiske og/eller lingvistiske område. Afhængig af den studerendes adgangsgivende uddannelse udvælges de 400 ns. i udgangspunktet fra fremlagte læselister inden for det psykologiske hhv. det lingvistiske område. Den faglige supplering er ikke obligatorisk, men gennemførelse af faglig supplering med efterfølgende aflevering og godkendelse af en studierapport kan afløse Øvelse I i studieelementet "Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde" (se pkt. 3.7). Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi består i udgangspunktet af studieelementerne 1-6 samt 11. Dog kan et eller flere af studieelementerne 7-10 og 12a efter den studerendes eget valg, og med studienævnets godkendelse, erstatte et eller flere af studieelementerne 1-6. Eksempelvis hvis den studerende ønsker at målrette sin uddannelse mod specifikke kompetencer eller kvalifikationer, eller hvis den studerende har aflagt eksamen i et eller flere af studieelementerne 1-6 under sin BA-uddannelse. 1. Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde (sps ) 15 ECTS-point. Intern prøve uden censur. Bestået/ikke bestået. 2. Metoder i sprogpsykologiske analyser (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 3. Sprogpsykologisk kommunikationsteori og -analyse (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 4. Sprogpsykologiske traditioner (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 5. Sprogpsykologisk formidlingsteori og -praksis (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 6. Særligt studeret emne a (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 7. Særligt studeret emne b (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 8. Særligt studeret emne c (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 9. Særligt studeret emne d (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 10. Studiepraktik (sps ) 15 ECTS-point. Intern censur. 7-trins-skalaen. 11. Speciale (sps ) 30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. Tillæg (revision 2008): 7a. Særligt studeret emne e (sps ) 15 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 7b. Særligt studeret emne f (sps ) 30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. 12a. Studiepraktik (sps ) 30 ECTS-point. Ekstern censur. 7-trins-skalaen. Den studerende kan ansøge studienævnet om godkendelse til at erstatte et eller flere af elementerne 1-6 med studieelementer fra andre kandidatuddannelser. Godkendelse forudsætter at de tilvalgte studie- 3

5 elementer modsvarer de fravalgte studieelementer hvad angår omfang, niveau og faglige mål Rækkefølgen De enkelte prøver kan aflægges i vilkårlig rækkefølge, men det anbefales, at enten "Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde" eller "Sprogpsykologisk kommunikationsteori og analyse" følges i løbet af første studieår. Der kan også aflægges prøve i semestre, hvor der ikke har været udbudt undervisning i det studieelement, som prøven aflægges i. I så fald skal der forud for tilmelding til eksamen træffes aftale om vejledning med en eksamensberettiget vejleder, og der skal afleveres godkendt pensum (se pkt. 3.5). 2. De enkelte studieelementer 2.1. Indhold og faglige mål De enkelte studieelementers indhold og faglige mål er beskrevet i fagets katalog over studieelementer Omfang Alle studieelementer udgør 15 ECTS-point, bortset fra specialet som udgør 30 ECTS-point. Et studieelement på 15 ECTS-point er forbundet med læsning af for studieelementet relevant videnskabelig litteratur af et omfang svarende til ca ns. (se pkt. 3.4.) og er normalt forbundet med undervisning 3 timer ugentligt i ét semester. I semestre hvor et studieelement ikke udbydes kan studerende efter aftale med en ved kandidatuddannelsen eksamensberettiget vejleder gennemføre studieelementet ved selvstudium. 3. Generelle eksamensbestemmelser 3.1. Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til de prøver, som ønskes aflagt i den forestående termin. Reglerne for tilmelding (herunder også oplysning om tilmeldingsperioden) meddeles fra instituttet for den enkelte eksamenstermin og bekendtgøres i universitets studieinformationssystem ( Eksamensafmelding Hvis den studerende ikke ønsker at gennemføre en tilmeldt prøve, skal den pågældende prøve afmeldes. Afmelding skal ske til sekretariatet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab senest fjorten dage før datoen, hvor den pågældende prøve afholdes. Såfremt rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Medmindre den studerende bliver forhindret i at deltage pga. sygdom, vil der i tilfælde af udeblivelse blive registreret "udeblevet", og den studerende vil have brugt et eksamensforsøg. 4

6 3.3. Afvikling af eksamen Mundtlige prøver aflægges i de af Fakultetet fastsatte eksamensterminer dvs. i januar måned og i juni måned. 5

7 3.4. Normalsideberegning En normalside (ns.) udgør 2000 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). Denne standard gælder for hhv. pensum, hjemmeopgaver og materiale (se pkt. 3.6) Pensumopgivelser Pensum til studieelementer på 15 ECTS-point udgør 1000 ns, heraf min. 200 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Eksaminanden skal, til den mundtlige eksamen, indlevere en som skal være godkendt og underskrevet af eksaminator. Pensumfordringer for den enkelte studerende ændres ikke ved gruppeeksamen. Ved mundtlig prøve skal eksaminanden i sit pensum udpege 300 ns. af særlig relevans for prøvens emne. Ved Bunden mundtlig prøve med forberedelse (se pkt. 3.7) skal dette udvalg markeres på den indleverede pensumliste. Ved Fri mundtlig prøve med materiale (se pkt. 3.7) skal dette udvalg anføres i det indleverede materiale. I løbet af kandidatuddannelsen er det tilladt at have i alt 500 ns. overlap mellem pensumopgivelser til de enkelte prøver. Dog gælder særlige pensumkrav for studieelementet "Studiepraktik" (se elementkataloget). Pensumopgivelser til hjemmeopgaven vedhæftes opgaven Materiale Ved eksamensformen Fri mundtlig prøve med materiale (se pkt. 3.7) skal eksaminanden senest to uger før eksaminationen indlevere et materiale. Et materiale består af en problemformulering på maks. 2 ns. udarbejdet af eksaminanden. Dertil kan materialet bestå af en eller to af de følgende elementer: 1) maks. 4 ns. skriftligt materiale i form af fx citater, transskriptioner af lyd- eller videooptagelser, teksteksempler, tekstuddrag el. lign., som fremstillingen vil referere til. 2) maks. 4 minutters audio- eller videomateriale. Ved gruppeprøve må problemformuleringen udgøre maks. 3 ns. ved grupper på to eksaminander og maks. 4 ns. ved grupper på tre eksaminander. Dertil maks. 6 ns. skriftligt materiale og maks. 6 minutters lyd- eller videomateriale ved grupper på to eksaminander og maks. 8 ns. skriftligt materiale og maks. 8 minutters lyd- eller videomateriale ved grupper på tre eksaminander. Dog gælder særlige regler for materiale til mundtlig prøve i studieelementet Sprogpsykologisk formidlingsteori og praksis (se elementkataloget) Eksamensformer: Eksamen i studieelementet sps 311 "Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde" aflægges ved aktiv deltagelse i undervisningen. Studieelementet bestås ved opfyldelse af følgende tre kriterier: 1) 80 %. registreret tilstedeværelse i undervisningsforløbet, 2) et mundtligt oplæg (omfang ca. 15 min.) og 3) to mindre skriftlige øvelser, som formuleres af underviseren. De to øvelser har tilsammen et omfang svarende til ca. 12 ns. Ved gruppeøvelser forøges omfanget af de enkelte skriftlige øvelser med 50 % pr. ekstra gruppemedlem. Den aktive deltagelse bedømmes internt af underviser med bestået/ikke bestået (se pkt. 3.10). Om gennemførelse af studieelementet ved selvstudium se elementkataloget. Eksamen i sps 330 (Speciale) og sps. 329 (Studiepraktik) kan kun aflægges skriftligt. Indhold og faglige mål herfor er som beskrevet i elementkataloget. 6

8 For studieelementerne "Metoder i sprogpsykologiske analyser" samt "Sprogpsykologisk formidlingsteori og -analyse" kan der vælges imellem prøveformerne b-e (se nedenfor). For alle øvrige studieelementer kan der vælges mellem prøveformerne a-e (se nedenfor). Se dog pkt. 3.8 og 3.9 angående bestemmelser for gruppeprøver i alle elementer. Individuelle prøver: a. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Individuel: Ved prøvens begyndelse får eksaminanden udleveret et spørgsmål fastlagt af eksaminator. Forberedelsen varer dernæst 60 min.; eksaminationen varer 30 min. inkl. eksaminandens indledende fremstilling på ca. 5 minutter, diskussion i ca. 20 minutter og censur. Alle hjælpemidler - både publicerede og egne noter - kan anvendes. Disse skal være tilgængelige for eksaminator og censor. b. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel: Eksaminanden giver ud fra et materiale (se pkt. 3.6) en fremstilling på ca. 5 min. efterfulgt af ca. 20 min. diskussion mellem eksaminand og eksaminator. Prøven varer inkl. censur 30 min. Der er ingen forberedelsestid c. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel: Opgaven må ikke overstige 20 ns. ekskl. Indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Gruppeprøver med individuel bedømmelse: Ved en gruppeprøve kan der højst deltage tre eksaminander. Gruppeprøve kan kun aflægges i gruppe med andre kandidatstuderende. Pensumkravet er individuelt og ændres ikke ved gruppeeksamen. Hver enkelt eksaminands præstation kunne udskilles og bedømmes separat. Ved hjemmeopgaver må maks. 33 % af en opgave være forfattet af flere eksaminander i fællesskab. d. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse: Hver enkelt eksaminand giver ud fra et materiale (se pkt. 3.6) en individuel fremstilling på ca. 5 minutter. Derefter diskussion mellem eksaminator og eksaminander: Ved to eksaminander 30 min. og ved tre eksaminander 40 min. Prøven varer inkl. censur 45 min. ved to eksaminander og 60 min. ved tre eksaminander. Der er ingen forberedelsestid. e. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse: Ved to eksaminander må afhandlingen ikke overstige 30 ns. ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Ved tre eksaminander må afhandlingen ikke overstige 40 ns. ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. 3.9 Øvrige bestemmelser Af kandidatuddannelsens 120 ECTS-point skal prøver svarende til mindst 30 ECTS-point aflægges som individuelle prøver. Mindst én eksamen, svarende til 15 ECTS-point, skal aflægges som mundtlig prøve. 7

9 3.10. Censur Prøver med ekstern censur bedømmes af eksaminator samt en af Videnskabsministeriet beskikket censor. Prøver med intern censur bedømmes af eksaminator samt af en anden af Fakultetets eksaminationsberettigede undervisere, som af dekanen er udpeget som intern censor. Prøver, der bedømmes af eksaminator alene, betegnes som intern prøve uden censur Frist for bedømmelse Ved mundtlige prøver meddeles resultatet, straks efter at eksaminationen er afsluttet. Ved skriftlige hjemmeopgaver skal bedømmelsen foreligge senest seks uger efter sidste afleveringsdato (se pkt. 3.3). De studerende får ved bekræftelse af tilmelding til eksamen oplyst et eksamensnummer. Dette eksamensnummer giver adgang til at se prøvens bedømmelse på PUNKT.KU samt på opslag på instituttet. Instituttet oplyser ikke resultatet telefonisk Omprøve Hvis en prøve ikke bestås, kan den studerende indstille sig til prøven på ny. Studienævnet kan beslutte, at prøven afholdes i anden form end den ordinære prøve Sygeeksamen Såfremt en studerende pga. sygdom, som er dokumenteret ved lægeerklæring, må udeblive fra en tilmeldt prøve eller er forhindret i rettidigt at aflevere en tilmeldt hjemmeopgave, betragtes prøven ikke som påbegyndt. Den studerende kan i så fald enten afmelde prøven eller aftale sygeeksamen. Sygeeksamen kan afholdes i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Studienævnet kan beslutte, at prøven afholdes i anden form end den ordinære prøve Eksamenssprog Eksamenssproget er dansk. Studienævnet kan efter ansøgning dispensere herfor Stave- og formuleringsevne Opgaver og specialer skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatisk og ortografisk korrekt dansk; fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelse med god akademisk praksis. Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skal den studerendes stave-, formulerings- og formidlingsevne indgå i helhedsbedømmelsen af den fremlagte præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest (se dog specifikke faglige mål for de enkelte studieelementer i fagets katalog over studieelementer). 8

10 4. Afsluttende bemærkninger Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan overføre disse prøver til studiet under 2001-studieordningen (revideret 2005) i overensstemmelse med studienævnets regler. Der kan sidste gang aflægges prøver under tidligere studieordninger i sommerterminen København, august 2005 for Studienævnet for Audiologopædi og Sprogpsykologi Godkendt af Dekanen ved det Humanistiske Fakultet den 31. august John Kuhlmann Madsen Dekan /Sissel R. Johansen Fuldmægtig Godkendt af Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab København d. 10. september Godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 6. november 2008 Kirsten Refsing Dekan /Annette Moe Studiechef 9

11 Katalog over studieelementer Oversigt over sprogpsykologiens genstandsområde (sps 320). 15 ECTSpoint. Beskrivelse: Oversigten introducerer centrale perspektiver og temaer i moderne sprogpsykologisk arbejde. Studieelementet behandler teoretiske og empiriske studier, der går på tværs af traditionelle faggrænser i og omkring studier af sprog og kommunikation. Oversigten har et gennemgående fokus på kontekst og sense making, dvs. på hvordan mennesker gør sig forståelige og forstår hinanden, deres omverden og sig selv igennem situeret sproglig aktivitet. Her inddrages indsigter og tilgange fra fx kognitions- og socialpsykologi, sprogfilosofi, tværkulturel pragmatik og studier af social interaktion i udforskning af situeret sproglig aktivitet. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere opøvelse af evne til at orientere sig og navigere inden for det sprogpsykologiske felt i undervisningsdeltagelsen demonstrere indgående teoretisk forståelse af forskellige kognitive, interaktionelle og sociokulturelle perspektiver på sprogpsykologiske problemstillinger vurdere potentialer og begrænsninger i forskellige teoretiske og empiriske tilgange til belysning af sådanne problemstillinger. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1000 ns. videnskabelig litteratur af relevans for studieelementets emne, heraf min. 200 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveform: Prøve i studieelementet afløses ved aktiv deltagelse, dvs. opfyldelse af følgende tre kriterier: 1) min. 80 %. registreret tilstedeværelse i undervisningsforløbet, 2) et mundtligt oplæg (varighed ca. 15 min.) og 3) to mindre skriftlige øvelser som formuleres af eksaminator. Øvelse I har et omfang på maks. 4 ns., Øvelse II har et omfang på maks. 8 ns. Ved gruppeøvelser forøges omfanget af de skriftlige øvelser med 50 % pr. ekstra gruppemedlem. Eksaminator bedømmer om oplæg og øvelser har et tilfredsstillende niveau. Efter godkendelse af en ved faget eksamensberettiget vejleder kan studieelementet gennemføres ved selvstudium og afsluttes med aflevering af en fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på maks. 20 ns. Censur: Prøven er intern uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes bestået / ikke bestået. 10

12 Metoder i sprogpsykologiske analyser (sps 321). 15 ECTS-point. Beskrivelse: Studieelementet behandler forskellige empiriske metoder og metodologiske problemstillinger i sprogpsykologiske analyser og forskning. Dvs. empirisk forskning, der søger at belyse, hvordan mennesker gør sig forståelige og forstår hinanden, sig selv og deres omverden gennem forskellige former for sproglig aktivitet kognitiv såvel som interaktiv. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere indgående teoretisk forståelse og praktiske færdigheder i anvendelse af forskellige videnskabelige metoder til empirisk belysning af sprogpsykologiske problemstillinger demonstrere indgående forståelse af implikationer ved forskellige metodologiske valg demonstrere specifikke færdigheder inden for anvendelse af en udvalgt metodologisk tilgang til belysning af en konkret sprogpsykologisk problemstilling vise overblik over en større vidensmængde og til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt tilrettelægge, gennemføre og efterbehandle resultater fra en empirisk pilotundersøgelse af en sprogpsykologisk problemstilling. Ved bedømmelsen vægtes følgende elementer lige højt: undersøgelsens tilrettelæggelse, herunder valg af metode og empiri; dataindsamling; efterbehandling af data; kritisk vurdering af undersøgelsens gyldighed og pålidelighed samt formidling af den opnåede indsigt. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1000 ns. videnskabelig litteratur af relevans for studieelementets emne, heraf min. 200 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveformer: Eksaminanden kan vælge imellem prøveformerne b-e nedenfor. Om de enkelte prøveformer samt regler for gruppeprøver m.v. se dog Studieordning for Den 2-årige kandidatuddannelse i Sprogpsykologi, 2005-ordningen, punkt b. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel c. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel d. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse e. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 11

13 Sprogpsykologisk kommunikationsteori og -analyse (sps 322). 15 ECTSpoint. Beskrivelse: Studieelementet sætter fokus på emnet kommunikation ud fra teoretiske og praktiske vinkler med fokus på det teoretiske. Studieelementet behandler forskellige sprogpsykologiske tilgange til forståelse af kommunikation som fx kommunikation som social interaktion, kommunikation som social konstruktion, kommunikation som reception og kommunikation som integration. Studieelementet sætter fokus på forskelle og ligheder mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Studieelementet fokuserer specifikt på en række sprogpsykologiske emner, der er relevante for videre teoretisk og praktisk sprogpsykologisk arbejde med kommunikation som fx forståelse, reciprocitet, positionering, asymmetri, face og perspektivtagning. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere indgående forståelse af forskellige teoretiske måder at anskue kommunikation på vise selvstændig evne til at vurdere både teoretiske og praktiske konsekvenser af de enkelte tilgange i relation til en konkret problemstilling udvælge, afgrænse og behandle en specifik kommunikationsteoretisk eller - praktisk problemstilling inden for studieelementets område forstå og behandle forskellige kommunikationsteoretiske og -praktiske problemstillinger på et videregående niveau vise selvstændig og kritisk evne til at reflektere over forskellige praktiske og teoretiske forhold, som kan få indflydelse på udformning, tilrettelæggelse og forbedring af kommunikation diskutere, analysere og vurdere kommunikation i teori og praksis. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1000 ns. videnskabelig litteratur af relevans for studieelementets emne, heraf min. 200 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveformer: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som en af prøveformerne a-e nedenfor. Om de enkelte prøveformer samt regler for gruppeprøver m.v. se dog Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i sprogpsykologi, 2005-ordningen, punkt a. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Individuel b. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel c. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel d. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse e. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse Censur: Prøven er med ekstern censur. 12

14 Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Sprogpsykologiske traditioner (sps 323). 15 ECTS-point. Beskrivelse: Sprogpsykologisk forskning har gennem tiderne været koncentreret om studier af emner som sprog og hukommelse, sprog, tænkning og bevidsthed, sprog og betydning, forståelse og interaktion. Studieelementet omhandler forskellige traditioner og grundlag for studier af disse emner inden for bl.a. psykologi, sprogfilosofi, hermeneutik, etnometodologi og sprogvidenskab med henblik på at give de studerende mulighed for at tilegne sig et historisk og tværvidenskabeligt kendskab til behandlingen af sprogpsykologiske emner og problemstillinger. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere indgående forståelse af forskellige traditioner og grundlag for at studere sprogpsykologiske emner og problemstillinger vise indgående kendskab til relationerne mellem de forskellige traditioner og grundlag demonstrere evne til selvstændig og kritisk stillingtagen til klassiske traditioner for behandling af et eller flere sprogpsykologiske emner og problemstillinger analysere, vurdere, evaluere og tage kritisk stilling til eksisterende forskningstraditioner foreslå alternative tilgange og mulige forbedringer af eksisterende forskning. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1000 ns. videnskabelig litteratur af relevans for studieelementets emne, heraf min. 200 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Pensum skal have specifikt fokus på klassiske traditioner for behandling af sprogpsykologiske problemstillinger inden for det sprogpsykologiske forskningsfelt og i beslægtede videnskaber. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveformer: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som en af prøveformerne a-e nedenfor. Om de enkelte prøveformer samt regler for gruppeprøver m.v. se dog studieordningen for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi, 2005-ordningen, punkt a. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Individuel b. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel c. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel d. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse e. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 13

15 Sprogpsykologisk formidlingsteori og -praksis (sps 324). 15 ECTS-point. Beskrivelse: Dette studieelement sætter fokus på formidling i relation til de studerendes arbejde på og efter universitetet. De studerende vil arbejde nærmere med tilrettelæggelse af formidling i forhold til forskellige sprogpsykologiske problemstillinger og teorier om bl.a. læringsprocesser, sproglig påvirkning samt hukommelse og sprog. De studerende får både teoretisk og praktisk erfaring med at tage stilling til spørgsmål i relation til egen og andres formidling. Evnen til at give og modtage konstruktiv feedback på egne formidlingsprojekter udgør en vigtig del af elementet. De studerende skal derfor være indstillet på både at kunne give og at kunne modtage feedback på et personligt projekt. Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere evne til at udpege og diskutere formidlingsmæssige problemstillinger i både teori og praksis demonstrere evne til på et videregående niveau at analysere, reflektere over, evaluere og forbedre både egen og andres formidling med kobling til både teori og praksis. demonstrere specifikke praktiske færdigheder i at vurdere og forbedre formidling afgrænse og tilrettelægge en formidlingsmæssig opgave forestå målrettet formidling i forhold til en nærmere fastsat målgruppe, som den studerende selv udvælger og beskriver nærmere som en del af eksamen. Ved bedømmelsen vægtes derfor både den studerendes evne til at udpege og tage stilling til formidlingsmæssige problemstillinger i relation til eget projekt, men også eksaminandens arbejde med kvalitetsudvikling af formidlingen i projektet i forhold til den valgte målgruppen og de læste teorier. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1000 ns. videnskabelig litteratur af relevans for studieelementets emne, heraf min. 200 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Som en del af pensum afleverer eksaminanden en beskrivelse af målgruppen for eksaminandens formidlingsprojekt. Denne beskrivelse må fylde maks. 4 ns. og vedlægges enten den skriftlige opgave eller materialet til den mundtlige eksamen. Prøveformer: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som en af prøveformerne b-e nedenfor. Om de enkelte prøveformer samt regler for gruppeprøver m.v. se dog studieordningen for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi, 2005-ordningen, punkt b. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel c. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel d. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse e. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 14

16 Særligt studeret emne a Beskrivelse: Studieelementet sætter fokus på et afgrænset emneområde, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Indholds- og målbeskrivelse, jf. studieordningens pkt Som eksempler på emner, der har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; "Interview - som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler i skriftlig kommunikation". Faglige mål: Eksaminanden kan dokumentere indgående indsigt i problemer, metoder og tilgange ved studier af et afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Indholds- og målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2. selvstændigt og på videnskabelig vis at kunne formulere og belyse problemstillinger inden for dette emne vise overblik over en større vidensmængde og til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt demonstrere indgående forståelse af det opgivne stof samt evne til dybtgående analyse diskutere såvel etablerede faglige positioner som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1000 ns. videnskabelig litteratur af relevans for prøvens emne, heraf min. 200 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveformer: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som en af prøveformerne a-e nedenfor. Om de enkelte prøveformer samt regler for gruppeprøver m.v. se dog Studieordning for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi, 2005-ordningen, punkt a. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Individuel b. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel c. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel d. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse e. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 15

17 Særligt studeret emne b, c, d Retningslinjer svarer til Særligt studeret emne a som beskrevet ovenfor. Studiepraktik Beskrivelse: Eksaminanden gennemfører et praktikforløb på en selvvalgt arbejdsplads, hvor eksaminanden og en eksamensberettiget vejleder vurderer, at eksaminanden vil kunne bruge sine sprogpsykologiske og humanistiske kompetencer samt tilegne sig erhvervserfaringer, der er relevante for eksaminandens faglige profil. Forudsætning for indstilling til prøven: Studieelementet på 15 ECTS-point er forbundet med et praktikforløb af et omfang på min. 400 timer fordelt på min. 200 timers praktikforløb og timers opgaveskrivning. Ved studiepraktikkens begyndelse udarbejder eksaminanden, en eksamensberettiget vejleder og praktikstedets kontaktperson en kontrakt, som beskriver målsætningen med praktikopholdet samt afstikker rammerne for eksaminandens specifikke arbejdsopgaver. En kontraktskabelon findes på Faglige mål: Eksaminanden kan demonstrere evne til selvstændigt at forholde sig til, hvordan sprogpsykologiske metoder og teorier kan anvendes i relation til løsning af praktiske opgaver i forbindelse med praktikforløbet bringe sprogpsykologiske og mere generelle humanistiske kompetencer i spil i forhold til løsning af praktiske arbejdsopgaver dokumentere opnåede indsigter i styrker og svagheder i den sprogpsykologiske kandidatuddannelse som kvalifikation til de jobfunktioner, som eksaminanden har varetaget under praktikforløbet. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1000 normalsider af relevans for opgavens emne. Heraf må maks. 800 ns. overlappe pensum fra andre prøver på kandidatuddannelsen i sprogpsykologi. Det store overlap begrundes i, at kandidaten ved prøven netop skal sætte sine erfaringer fra praktikforløbet i relation til dele af det pensum, som er eksaminandens sprogpsykologiske baggrund for at gennemføre forløbet. Det samlede pensum på 1000 ns. skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveformer: Fri skriftlig hjemmeopgave i to dele i form af en praktikrapport (maks. 7 ns.), der beskriver praktikarbejdets forløb og en teoretisk del (maks. 15 ns.), hvori eksaminanden sætter erfaringerne i relation til 16

18 det teorifelt eller den eller de sprogpsykologiske discipliner, som eksaminanden ønsker at tage udgangspunkt i. Fx "Metoder i sprogpsykologisk forskning", "Sprogpsykologisk formidlingsteori og - praksis" eller "Sprogpsykologisk kommunikationsteori og -analyse". Opgavens samlede omfang er maks. 20 ns. ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste mv. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Speciale Faglige mål: Eksaminanden kan afgrænse et emne eller problemstilling klart; sætte emnet eller problemstillingen ind i dets videnskabelige kontekst under inddragelse af den relevante litteratur; mestre en fagterminologi der er relevant for emnet, herunder anvende noter, citat-praksis, referencepraksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturangivelser, i overensstemmelse med de faglige standarder; behandle emnet eller problemstillingen ved selvstændig anvendelse af relevante teorier og metoder. Dvs. vise selvstændighed, f.eks. i form af bidrag til begrebsfornyelser, afklaring af et problemfelt, løsning på et problem, opstilling af nye argumenter eller kritik af kendte argumenter eller synspunkter; formidle arbejdet og dets resultater velstruktureret, overskueligt, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe (fagets studerende på specialeniveau uden forudgående kendskab til det behandlede område). evt. foretage en empirisk analyse, herunder o redegøre for og kritisere de videnskabsteoretiske problemstillinger, der er forbundet med dataindsamling og -bearbejdning; o overholde fagets standarder inden for udarbejdelse af det indsamlede materiale, herunder fx transskriptioner, referater og citater; arbejde præcist med citater og henvisninger; sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist resumé. Hvis specialet omfatter empirisk analyse, skal det indeholde en beskrivelse af de videnskabsteoretiske problemstillinger, der er forbundet med dataindsamling og -bearbejdning. Selve materialet, herunder fx transskriptioner, referater og citater, skal markeres og ordnes, og der skal arbejdes præcist med citater og henvisninger. Pensum: Der er ingen normalsidekrav til den litteratur, der skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af specialet. Men det forudsættes, at eksaminanden har gennemarbejdet den for det omhandlede specialeemne relevante litteratur. Den anvendte litteratur skal fremgå af referencerne til specialet. Prøveform: 17

19 Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel eller gruppe med individuel bedømmelse. Omfang: Specialet skal have et omfang på ns., ekskl. materialesamling og andre bilag. Det skal desuden omfatte et resumé på maks. én normalside. Er specialet skrevet på dansk, skrives resuméet på engelsk. Er specialet skrevet på engelsk, skrives resuméet på dansk. Resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Ved gruppespeciale med to deltagere skal omfanget være 160 %, dvs. ca normalsider, og ved tre deltagere skal omfanget være 200 %, dvs. ca normalsider. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve efter den studerendes valg, jf. studieordningens bestemmelser. Ved gruppeprøve skal hver enkelt eksaminands præstation kunne udskilles og bedømmes separat, og maks. 33 % af et gruppespeciale må være forfattet af flere eksaminander i fællesskab. Vejledning: Regler vedrørende tildeling af vejleder: Eksaminanden skal ved arbejdets begyndelse rette henvendelse til studielederen. Hvis det specialeemne, eksaminanden ønsker, falder inden for fagets område, anviser studielederen en specialevejleder med kompetence inden for det ønskede emneområde. Aftale og godkendelse af specialeemne: Det endelige specialeemne aftales mellem den studerende og specialevejlederen. Emnets afgrænsning skal efter nærmere drøftelse mellem den studerende og specialevejleder godkendes af specialevejlederen og dernæst af Studienævnet for Audiologopædi og Sprogpsykologi. Vejledningens omfang: I den periode hvor eksaminanden arbejder med sin specialeopgave, har eksaminanden ret til faglig vejledning fra vejlederen. Den studerende har ikke ret til vejledning ud over den timenorm for specialevejledning som udstikkes af Fakultetet. Vejledningstidens fordeling aftales mellem eksaminand og vejleder. Vejledningstiden kan evt. fordeles mellem en hovedvejleder og en bivejleder efter aftale mellem eksaminand og vejledere. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelse: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ved bedømmelsen udarbejder eksaminator og censor i fællesskab en skriftlig udtalelse om specialeafhandlingen og fastsætter en karakter for specialet. Vægt: Prøven har en vægt på 30 ECTS-point. 18

20 Tillæg (revision 2008): Særligt studeret sprogpsykologisk emne E 7,5 ECTS-point - tillæg til KA 2001-ordningen, revideret 2005, justeret og revideret 2008 MODUL VIIa: Særligt studeret sprogpsykologisk emne E (Valgfag,Fagelementkode ) Specialized topic in Psychology of Languge Use, E Antal ECTS-point: 7,5. - Kandidatniveau Beskrivelse Studieelementet sætter fokus på et afgrænset emneområde, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Indholds- og målbeskrivelse, jf. Studieordningens.2 stk. 4 & 5. Som eksempler på emner, der før har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; "Interview - som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler ved skriftlig kommunikation". Kompetencemål: Den studerende som gennemfører og består studieelementet opnår indgående kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig og navigere inden for et afgrænset sprogpsykologisk emnefelt og/eller specifikt metodologisk perspektiv for at belyse spørgsmål om sproglig praksis og forståelse. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske, teoretiske og metodologiske overvejelser, navigere i det nye stofområde, strukturere og systematisere viden og/eller gennemføre selvstændige analyser med henblik på belysning af problemstillinger inden for det afgrænsede sprogpsykologiske emnefelt eller i et specifikt metodologisk perspektiv. Faglige mål Eksaminanden skal kunne redegøre for forskellige praktiske og teoretiske tilgange ved studier af et nærmere afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Indholds- og målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2; på videnskabelig vis kunne formulere og belyse relevante problemstillinger inden for dette emne; kunne tilegne sig en afgrænset vidensmængde og kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; beherske det opgivne stof og kunne foretage en relevant analyse deraf; kunne sammenstille etablerede faglige positioner med egne personlige anskuelser i relation til emnet. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 250 normalsider videnskabelig litteratur af relevans for emnet heraf min. 50 normalsider som angivet som fokusstof. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. Prøveformer: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som B. Bunden individuel mundtlig sagsfremstilling C. Fri individuel mundtlig sagsfremstilling med materiale 19

21 D. Fri individuel skriftlig hjemmeopgave E. Bunden individuel mundtlig sagsfremstilling med forberedelse og med materiale udarbejdet i gruppe F. Fri skriftlig gruppeprøve med individuel bedømmelse (For uddybende karakteristik af prøveformer se kapitel 8 i fagets studieordning.) Prøven er med ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Særligt studeret sprogpsykologisk emne F 30 ECTS-point - tillæg til KA 2001-ordningen, revideret 2005, justeret og revideret 2008 MODUL VIIa: Særligt studeret sprogpsykologisk emne F (Valgfag, Studieelementkode ) Specialized Topic in Psychology of Languge Use F Antal ECTS-point: Kandidatniveau Beskrivelse: Studieelementet sætter fokus på et afgrænset emneområde, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Indholds- og målbeskrivelse, jf. studieordningens pkt Som eksempler på emner, der har været udbudt som særligt studerede emner, er: "Offentlig formidling"; "IT, fortællinger og formidling"; "Talesprog og samtaleanalyse - med fokus på samtaler i institutionelle sammenhænge"; "Tænkning og sprogbrug"; "Forståelser som sprogpsykologisk emne"; "Interview - som metode, sproglig genre og social interaktion"; "Samtaler hos lægen"; "Fortællingen som kommunikationsform"; "Udtryksmidler i skriftlig kommunikation", Branding. Faglige mål: Eksaminanden skal kunne redegøre for problemer, metoder og tilgange ved studier af et afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Indholds- og målbeskrivelse, jf. studieordningens 1.2; selvstændigt og på videnskabelig vis kunne formulere og belyse nye problemstillinger inden for dette emne; kunne tilegne sig en større vidensmængde og kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; mestre det opgivne stof og kunne foretage en dybtgående analyse deraf; kunne diskutere etablerede faglige positioner såvel som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Pensum: Til prøven opgives et pensum på 1300 ns. videnskabelig litteratur af relevans for prøvens emne, heraf min. 250 ns. som den studerende selv har fundet uden for studieelementets læseplan. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser, jvf. fagets procedure for godkendelse af pensum. 20

22 Prøveformer: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som en af prøveformerne a-e nedenfor. Om de enkelte prøveformer samt regler for gruppeprøver m.v. se dog Studieordning for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi, 2001-ordningen, revideret 2005, justeret 2008, punkt (se nedenfor). f. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Individuel g. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel h. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel i. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse j. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Individuelle prøver: f. Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Individuel: Ved prøvens begyndelse får eksaminanden udleveret et spørgsmål fastlagt af eksaminator. Forberedelsen varer dernæst 60 min.; eksaminationen varer 40 min. inkl. eksaminandens indledende fremstilling på ca. 5 minutter, diskussion i ca. 30 minutter og censur. Alle hjælpemidler - både publicerede og egne noter - kan anvendes. Disse skal være tilgængelige for eksaminator og censor. g. Fri mundtlig prøve med materiale. Individuel: Eksaminanden giver ud fra et materiale (se pkt. 3.6) en fremstilling på ca. 5 min. efterfulgt af ca. 30 min. diskussion mellem eksaminand og eksaminator. Prøven varer inkl. censur 40 min. Der er ingen forberedelsestid h. Fri skriftlig hjemmeopgave. Individuel: Opgaven må ikke overstige 30 ns. ekskl. Indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Gruppeprøver med individuel bedømmelse: Ved en gruppeprøve kan der højst deltage tre eksaminander. Gruppeprøve kan kun aflægges i gruppe med andre kandidatstuderende. Pensumkravet er individuelt og ændres ikke ved gruppeeksamen. Hver enkelt eksaminands præstation kunne udskilles og bedømmes separat. Ved hjemmeopgaver må maks. 33 % af en opgave være forfattet af flere eksaminander i fællesskab. i. Fri mundtlig gruppeprøve med materiale. Individuel bedømmelse: Hver enkelt eksaminand giver ud fra et materiale (se pkt. 3.6) en individuel fremstilling på ca. 8 minutter. Derefter diskussion mellem eksaminator og eksaminander: Ved to eksaminander 40 min. og ved tre eksaminander 50 min. Prøven varer inkl. censur 5o min. ved to eksaminander og 80 min. ved tre eksaminander. Der er ingen forberedelsestid. j. Fri skriftlig gruppeopgave. Individuel bedømmelse: Ved to eksaminander må afhandlingen ikke overstige 40 ns. ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Ved tre eksaminander må afhandlingen ikke overstige 50 ns. ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. 21

23 Studiepraktik 30 ECTS-point - tillæg til KA 2001-ordningen, revideret 2005, justeret og revideret 2008 MODUL XIIa Studiepraktik (Valgfag, Fagelementkode ) Academic Work Place Trainee with Supervision Antal ECTS-point: 30 -Kandidatniveau Beskrivelse Eksaminanden gennemfører et praktikforløb på en selvvalgt arbejdsplads, hvor eksaminanden og en eksamensberettiget vejleder vurderer, at eksaminanden vil kunne bruge sine sprogpsykologiske og humanistiske kompetencer samt tilegne sig erhvervserfaringer, der er relevante for eksaminandens faglige profil. Forudsætning for indstilling til proven: Studieelementet på 30 ECTS-point er forbundet med et praktikforløb af et omfang på min. 800 timer fordelt på min. 400 timers praktikforløb og timers opgaveskrivning. Ved studiepraktikkens begyndelse udarbejder eksaminanden, en eksamensberettiget vejleder og praktikstedets kontaktperson en kontrakt, som beskriver målsætningen med praktikopholdet samt afstikker rammerne for eksaminandens specifikke arbejdsopgaver. En kontraktskabelon findes på Kompetencemål: Den studerende som gennemfører og består studieelementet opnår praktisk kendskab til og erfaring med arbejdsopgaver, arbejdsgange og faglige fordringer i en studierelevant jobfunktion på en arbejdsplads. Den studerende opnår praktiske forudsætninger for at kunne gøre sig kritiske overvejelser mht. hvordan teoretiske og metodologiske indsigter fra kandidatuddannelsen kan integreres ved løsning af konkrete arbejdsopgaver på en arbejdsplads. Generelle faglige mål: Ved prøven skal eksaminanden demonstrere evne til selvstændigt at forholde sig til, hvordan sprogpsykologiske metoder og teorier kan anvendes i relation til løsning af praktiske opgaver i forbindelse med praktikforløbet. Specifikke faglige mål: Eksaminanden skal ved prøven dels demonstrere færdighed i at bringe sprogpsykologiske og generelle humanistiske kompetencer i spil ved løsning af praktiske arbejdsopgaver. Eksaminanden skal dertil dokumentere sin indsigt hvordan den sprogpsykologiske kandidatuddannelse kvalificerer til jobfunktioner, som eksaminanden har varetaget under praktikforløbet. Ved eksamination skal den skriftlige hjemmeopgave indeholde to elementer: 1) en praktikrapport (10-12 ns.), der beskriver praktikarbejdets forløb og 2) en teoretisk del (20-25 ns.), hvori eksaminanden sætter erfaringerne i relation til de teorier og den eller de sprogpsykologiske discipliner, som eksaminanden sammenholder med praktikiagttagelserne. Det kan fx være "Metoder i sprogpsykologisk forskning", "Sprogpsykologisk formidlingsteori og -praksis" eller "Sprogpsykologisk kommunikationsteori og -analyse". Pensum: 22