Behovet for årligt optag på pastoralseminarierne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovet for årligt optag på pastoralseminarierne"

Transkript

1 Behovet for årligt optag på pastoralseminarierne

2 Indhold Formål... 1 Resumé... 3 Optag til bacheloruddannelsen i teologi... 4 Bachelorproduktion... 5 Kandidatproduktion... 8 Optag på pastoralseminarierne... 9 Optag på pastoralseminarierne set i forhold til kandidatproduktionen Beskæftigelse i Folkekirken Konklusion behovet for optag på pastoralseminarierne... 17

3 Formål I brev fra Kirkeministeriet af 1. marts 215 (brevet kan læses på s. 2) blev Folkekirkens Uddannelsesog Videnscenter anmodet om at indhente og fremlægge nøgletal for behovet for årligt optag på pastoralseminarierne. Bevæggrunden for anmodningen var ifølge brevet, at [b]iskopperne finder de seneste års faldende optag på teologistudiet bekymrende. Allerede i dag opleves der flere steder udfordringer med at rekruttere kvalificerede kandidater til præstestillinger. Hermed rejses følgende fire problemstillinger: 1. Hvordan er universiteternes kandidatproduktion set i forhold til de kommende års behov for kvalificerede ansøgere til præstestillinger i folkekirken? 2. I hvilken grad søger kandidaterne optagelse på pastoralseminarierne? Er der med andre ord en direkte sammenhæng mellem universiteternes kandidatproduktion og antallet af ansøgere til præstestillingerne efter endt pastoralseminarium, eller vælger en faldende eller stigende andel af de teologiske kandidater at søge job uden for folkekirken? 3. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, har dette så sammenhæng med, at ledige præstestillinger opleves som mindre attraktive for de teologiske kandidater set i forhold til jobmulighederne på det øvrige arbejdsmarked, der er tilgængeligt for teologer? 4. Hvis den samlede konklusion er, at universiteternes kandidatproduktion er for lille set i forhold til de kommende års behov for ansøgere til præstestillinger (jf. pkt. 1) evt. fordi en del af kandidaterne ikke går efter et job i folkekirken og derfor ikke søger optagelse på et af pastoralseminarierne vil det være relevant at se på rammevilkårene for denne kandidatproduktion, hvorunder bl.a. hører fremdriftsreformen og den indførelse af dimensionering af de teologiske uddannelser, der har fundet sted med virkning fra 215. Denne rapport vil med inspiration fra TrendEducs undersøgelse fra 28 Teologernes uddannelsesadfærd og arbejdsmarked og en fremskrivning fremlægge relevante tal til belysning af punkt 1 og 2, hvorimod den ikke analyserer de bredere problemstillinger, der er indeholdt i punkt 3 og 4. Disse to punkter er taget med for at markere det bredere sæt af problemstillinger, som hører til det felt, som rapporten bevæger sig ind i. Rapporten tager form af en fremlæggelse af empiriske data vedrørende optag og kandidatproduktion på teologiuddannelsen samt optag på pastoralseminarierne og forsøger herudfra at belyse rekrutteringssituationen. De foreliggende data er indhentet fra stifterne, Københavns og Aarhus Universitet, Den danske Præsteforening samt fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Rapporten kan tænkes at danne grundlag for en større rapport, der blandt andet vil forholde sig til, hvor teologiske kandidater bliver ansat, hvis de ikke bliver præster samt give grundlag for at drøfte, om der kan forventes at blive mangel på teologiske kandidater, som fremskrivningen i TrendEducs rapport pegede mod. På vegne af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Birgitte Graakjær Hjort, Center- og afdelingsleder, Aarhus sep

4 2

5 Resumé Figur 1 vil i hovedtræk præsentere udvalgte nøgletal. Figuren viser samlet optag på bacheloruddannelsen i teologi ved hhv. Københavns og Aarhus Universitet, ligesom de enkelte års kandidatproduktion er vist ved de to universiteter 1. Den violette linje viser det samlede årlige optag på pastoralseminarierne i Danmark. Figur 1: Bacheloroptag og kandidatproduktion på landets universiteter Optag Kandidatproduktion Glidende gennemsnit af produktion Optag på pastoralseminarierne Glidende gennemsnit af optag Optag Glidende gennemsnit af produktion Kandidatproduktion Optag på pastoralseminarierne Glidende gennemsnit af optag Kilde: Data fra figur 2, 8 og 11 i indeværende rapport Note: Det glidende gennemsnit er beregnet over tre år Optaget ved universiteterne ligger med en markant undtagelse i 28 mellem 181 og 226. Med hensyn til antal producerede kandidater er det fristende at sammenligne udviklingen fra det første år til det sidste, men da der er tale om betydelige udsving, er det mere retvisende at sammenligne den gennemsnitlige produktion for de tre første år med den gennemsnitlige produktion for de tre sidste år, hvilket giver et fald fra 112 til 84, dvs. 25 %, jf. tallene for den grønne linje, der viser det glidende gennemsnit. Selvom graferne ikke følger de enkelte studieårgange, afspejler tallene overordnet set en forskel mellem antallet af optagne på studiet og antallet af færdiguddannede kandidater. En tilsvarende beregning af de glidende gennemsnit for det årlige optag på pastoralseminarierne viser et fald på 32% fra gennemsnittet af de tre første år til gennemsnittet af de tre sidste. Som graferne viser, følger optaget på pastoralseminarierne nogenlunde kandidatproduktionen, selvom et større skel anes i årene Dette større skel er naturligvis interessant set i lyset af problemstilling nr. 2, jf. side 1. 1 Bemærk, at tallene viser optag og kandidatproduktion for de enkelte år. De enkelte årgange følges derfor ikke. 3

6 Som det vil fremgå af rapporten, er der data, det ikke har været muligt at indhente, herunder f.eks. tallene for udviklingen for de enkelte studieårgange. Ud fra de foreliggende data, som er indhentet til denne fremstilling af nøgletal, anvises, at ca. 4 (og i realiteten flere; se kapitlet Beskæftigelse i Folkekirken, s. 13f herunder) præster forventes at gå på pension inden for de kommende 1 år. Derfor må vi konkludere, at der allerede nu er behov for at gøre en indsats for at hæve antallet af teologiske kandidater, der søger optagelse på pastoralseminarierne i Danmark. Optag til bacheloruddannelsen i teologi Optaget på bacheloruddannelsen ved Københavns og Aarhus Universitet viser et markant fald i perioden 27 til 28, derefter en stigning frem til 211, hvorefter der sker en tilnærmelsesvis, gennemsnitlig stabilisering. Figur 2: Optag af nye studerende på bacheloruddannelserne pr. 1. oktober i perioden Københavns Universitet Aarhus Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Kilde: Aarhus og Københavns universiteter I et fremtidsperspektiv er det relevant at være opmærksom på, at der med virkning fra 215 er indført uddannelsesdimensionering på teologi. Intentionen hermed er at regulere bachelor- og kandidatuddannelsernes optag i de kommende år. Denne dimensionering er baseret på opgørelser over dimittendledigheden. 4

7 Kønsfordelingen ved Københavns Universitet universiteter for optag på bacheloruddannelserne fremgår af figur Figur 3: Kønsfordelingen ved bacheloroptag, Københavns Universitet Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kilde: Københavns Universitet 2 Det har ikke været muligt at lave en tilsvarende figur for Aarhus universitet, da de kønsopdelte tal ikke stemte overens med de samlede tal for begge køn, der er vist i figur 2. Bachelorproduktion Følgende figur 4 og 5 viser antallet af erhvervede bachelorgrader fra de to teologiske universitetsuddannelser i forhold til optaget. Bemærk, at søjlerne viser optag og bachelorproduktion for de enkelte år, ikke hvor mange af en årgang, der har erhvervet sig en bachelorgrad. Bacheloruddannelserne er normeret til at vare tre år, dog således at uddannelsen forlænges med et år for studerende uden tilstrækkelige forkundskaber i græsk og latin (Græsk A og Latin A). Dette vil typisk betyde en forlængelse af studiet på et år. Hvis vi antager, at stort set alle har brug for dette ekstra år, burde det ideelt set medføre, at tallene fra f.eks. 28 kunne sammenholdes med antal bachelorer i 212, men erfaring viser, at disse uddannelsesnormeringer ikke altid følges af de studerende. De, der er optaget i 28, kan således godt blive bachelorer senere end 212. Selvom søjlerne ikke følger studieårgange, viser det samlede billede for hele perioden dog, at der sker et frafald på studiet, idet der er forskel på antallet af optagne på studiet og antallet af bachelorer. En del af dette frafald som det dog ikke har været muligt at estimere størrelsen af hidrører fra det, der kan betegnes som et præ-initialt frafald. Hermed menes antallet af studerende, der aldrig møder frem og gør brug af deres studieplads. 2 Der knytter sig en mindre usikkerhed til tallene i perioden på grund af overgangen fra Fønix til STADS. 5

8 Figur 4: Optag og bachelorproduktion, Københavns Universitet pr. 1. oktober i perioden Antal optag Antal bachelorgrader Antal optag Antal bachelorgrader Kilde: Københavns Universitet Figur 5: Optag og bachelorproduktion, Aarhus Universitet pr. 1. oktober i perioden Antal optag Antal bachelorgrader Antal optag Antal bachelorgrader Kilde: Aarhus Universitet Note: Det har ikke umiddelbart været muligt at skaffe tallene for antal bachelorgrader i 27 Kønsfordelingen blandt bachelorerne ved de to universiteter ser således ud: 6

9 Figur 6: Kønsfordelingen blandt teologiske bachelorer, Københavns Universitet Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kilde: Københavns Universitet Figur 7: Kønsfordelingen blandt teologiske bachelorer, Aarhus Universitet Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kilde: Aarhus Universitet 4 3 Tallene fra Københavns Universitet angående kønsfordelingen ved bachelorgrader og kandidatgrader er fremsendt med følgende note: De fremsendte tal indeholder et mindre element af skøn. Der er foretaget en forholdsmæssig korrektion for konsekvensen af, at rådata er opgjort eksklusive efterindberetninger og konsekvensen af overgangen fra Fønix til STADS i 211. Denne note gælder således tallene i figur 6 og 9. 4 Det har ikke umiddelbart været muligt at skaffe tallene for 27. 7

10 Kandidatproduktion Nedenstående figur 8 viser den samlede kandidatproduktion ved de to teologiske uddannelser i Danmark. Figur 8: Kandidatproduktion ved universiteterne i København og Aarhus Københavns Universitet Aarhus Universitet Københavns Universitet Aarhus Universitet Kilde: Aarhus og Københavns Universiteter Note: Når produktion af kandidater til tider ligger over antallet af producerede bachelorer, skyldes det især bachelorproduktion fra de private teologiske institutioner Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut. Figur 8 viser, at der ikke er stor forskel på antal af kandidater ved de to fakulteter. Det er interessant, at graferne i 28 og 21 krydser hinanden, hvorefter de er nogenlunde parallelle. Ved at sammenholde kandidatproduktionen med antal optagne på bacheloruddannelserne og bachelorproduktion anes et vist frafald på teologistudiet, navnlig under bacheloruddannelsen (jf. figur 4 og 5). Tallene afspejler alene frafaldets størrelse, ikke årsagerne hertil. Det kunne være relevant at få afdækket disse mere præcist. Herunder hører dels betydningen af det præ-initiale frafald, der blev nævnt i forbindelse med figur 4 og 5, og dels en undersøgelse af, hvornår i bachelorstudiet og hvorfor frafaldet i øvrigt sker. Da en del med bestået bachelorgrad kan tænkes at fortsætte med en anden kandidatuddannelse end teologi, kan man også problematisere selve begrebet frafald i beskrivelsen af forholdet mellem bachelor- og kandidatproduktion, så længe disse nærmere forhold ikke er kortlagt. Tallene viser ikke de enkelte årganges forløb, men antal af producerede kandidater for de enkelte år. Kønsfordelingen for Københavns Universitet ser således ud: 8

11 Figur 9: Kønsfordelingen blandt teologiske kandidater, Københavns Universitet Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kilde: Københavns Universitet 5 Kønsfordelingen blandt kandidaterne fra Aarhus kan ses i følgende figur 1. Figuren viser, at der i 214 for første gang i den angivne tidsserie blev produceret flere mandlige end kvindelige kandidater Figur 1: Kønsfordelingen blandt teologiske kandidater, Aarhus Universitet Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kilde: Aarhus Universitet Note: Vi har ikke haft adgang til pålidelige tal fra Optag på pastoralseminarierne Optaget på pastoralseminarierne i København og Aarhus har været jævnt faldende siden 27 med en enkelt stigning i 212. Figur 11 viser denne udvikling, hvor det gælder for begge pastoralseminarier, 5 Se note 6 ovenfor. 9

12 at optaget er faldet fra godt 5 i 27 til mellem 25 og 3 for henholdsvis Aarhus og København i 214. Figur 11: Årligt optag ved pastoralseminarierne i København og Aarhus København Aarhus København Aarhus Kilde: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter I bedste fald med attestering til samtlige optagne betyder det, at antallet af kandidater med attest fra ét af landets pastoralseminarier nærmer sig en halvering på blot syv år. Forholdet mellem mandlige og kvindelige pastoralseminariestuderende følger til en vis grad tallene for optag på og kandidatproduktion ved de teologiske fakulteter, idet der har været flere kvinder end mænd indskrevet. Det er dog interessant, at tallet for mænd ligger relativt stabilt, hvorimod tallet for kvinderne viser et fald, så der samlet set og for første gang blev optaget flere mænd end kvinder i 214. Figur 12 viser denne udvikling: 1

13 Figur 12: Årligt optag ved pastoralseminarierne fordelt på køn Kvinder Mænd Kilde: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Optag på pastoralseminarierne set i forhold til kandidatproduktionen Følgende figurer viser sammenhængen mellem kandidatproduktionen og optag på pastoralseminarierne. Figur 13 viser den samlede teologiske kandidatproduktion i Danmark sammenholdt med det samlede optag på pastoralseminarierne i samme periode. For den samlede periode gælder, at gennemsnitligt 91 % af kandidaterne optages på pastoralseminarierne. Samtidig spores en udvikling i retning af, at stadig færre søger optagelse. Sidstnævnte fremgår præcist af den beregnede optagelseskvote, der er faldet fra over 9% i periodens første del 6 til under 85% de to seneste år. 7 Dette kunne tyde på, at de teologiske kandidater i stigende grad søger beskæftigelse uden for folkekirken, jf. den problemstilling der blev nævnt som punkt 2 og 3 på side 1. 6 Den gennemsnitlige optagelseskvote for er,93. 7 Kvoterne for de to seneste år kan direkte aflæses i figur 13 til hhv. 82% og 73%. 11

14 Figur 13: Forholdet mellem kandidatproduktionen og optaget på pastoralseminarierne i Danmark Samlet teologisk kandidatproduktion i Danmark Samlet optag på pastoralseminarierne i Danmark Optagelseskvote,89,98,92,9 1,3,98,82,73 Samlet teologisk kandidatproduktion i Danmark Samlet optag på pastoralseminarierne i Danmark Optagelseskvote Kilde: Københavns og Aarhus Universitet samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Note: Optagelseskvoten er lig med det samlede optag divideret med den samlede produktion I det følgende anvises forholdet mellem kandidatproduktion på Københavns Universitet og optag på pastoralseminariet i København samt mellem kandidatproduktion på Aarhus Universitet og optag på pastoralseminariet i Aarhus. Figur 14: Forholdet mellem kandidatproduktion og optag, Københavns Universitet og pastoralseminariet i København Kandidatproduktion København Optag på pastoralseminariet i København Kandidatproduktion København Optag på pastoralseminariet i København Kilde: Københavns Universitet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 12

15 Figur 15: Forholdet mellem kandidatproduktion og optag, Aarhus Universitet og pastoralseminariet i Aarhus Kandidatproduktion Aarhus Optag på pastoralseminariet i Aarhus Kandidatproduktion Aarhus Optag på pastoralseminariet i Aarhus Kilde: Aarhus Universitet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Samlet set viser figurerne et fald i såvel kandidatproduktion som optag på pastoralseminarierne. Da der er et relativt stort antal kandidater, som ikke søger optagelse på pastoralseminarierne, vil det være interessant at undersøge, hvor disse teologiske kandidater får beskæftigelse. I rapporten fra TrendEduc fra 28 anvises der, at teologiske kandidater i høj grad får beskæftigelse i Folkekirken dog ikke nødvendigvis som præster (TrendEduc-rapporten, s. 36). Herefter finder beskæftigelsen sted i følgende kategorier ordnet efter størrelse: undervisning, sociale institutioner, forretningsservice, øvrige, fængselsvæsen og anden offentlig administration, sundhedsvæsnet og forlag/dagblade (ibid.). Beskæftigelse i Folkekirken Baseret på de nedenfor indhentede data må det formodes, at der inden for de næste ti år bliver omkring 4 præstestillinger ledige til besættelse. Tallene viser udelukkende antallet af præster i alderen 6-7 år. Der er således ikke taget hensyn til eventuelle særordninger, ønsker om tidlig pension eller lignende. Disse data er indhentet fra stifterne og Den danske Præsteforening og viser, at der er 389 ansatte præster mellem 6 og 7 år, dvs. 389 præster, der er tvunget på alderspension inden for en årrække på ti år. Tallet er frembragt ved at opgøre, hvor mange præster født i perioden de enkelte stifter har. Tal fremkommet via en særkørsel fra Moderniseringsstyrelsen viser, at en gennemsnitlig 8 Opgørelsen er foretaget i november 214, hvilket forklarer intervalvalget i forhold til fødselsår. 13

16 pensionsalder 9 for præster i Danmark er 65,4 år. Idet pensionsalderen generelt i samfundet stiger, kan der for overblikkets skyld regnes med en gennemsnitlig pensionsalder for præster i Danmark på 65,5 år. Vi må forvente, at der også vil være en vis andel af de 55-6 årige, der vil gå på pension, hvorfor det egentlige tal er højere. Det har ikke umiddelbart været muligt at kvalificere dette skøn, men en eventuel kommende dybdegående undersøgelse bør prioritere en klarlægning heraf. Ud over de ovenfor nævnte stillinger er nogle stillinger udfyldt via lokal finansiering, de såkaldte lokalt finansierede præster. Der er ca. 8 af disse stillinger fordelt over landets stifter. De lokalt finansierede præsters alder varierer mindre end 1 er i alderen 6-7 år. Følgende tabel viser antallet af præster i alderen 6-7 år fordelt på stifterne. Stift Antal præster pr. stift i alderen 6-7 år Lolland-Falster 17 Fyens Stift 26 Aalborg 46 Viborg 31 Aarhus 72 Haderslev 3 Ribe 27 Roskilde 45 København 41 Helsingør 54 I alt 389 Tabel 1 - kilde: stifterne i Danmark. Grafisk fremstillet ser situationen i de enkelte stifter således ud: 9 Der er taget udgangspunkt i PKAT315, som omfatter førtidspension, alderspension og alm. svagelighedspension, og dækker de præster, der er pensioneret de sidste 5 år. 14

17 Figur 16: Antal præster pr. stift i alderen 6-7 år Antal præster pr. stift i alderen 6-7 år Kilde: stifterne i Danmark 19,5 % af præsterne i stifterne i Danmark er i alderen 6-7 år. Udviklingen af antallet af præster i alderen 6-7 år er blevet fulgt af flere instanser, og med data fra Den danske Præsteforening kan udviklingen anskueliggøres i følgende to grafer i henholdsvis figur 17 og 18, der viser antallet af præster fordelt på alder i henholdsvis 23 og

18 Figur 17: Kilde: Den danske Præsteforening Figur 18: Kilde: Den danske Præsteforening 16

19 En sammenligning af de to figurer viser, at der er flere, der nærmer sig pensionsalderen nu end tilfældet var i 23. Dette er særligt tydeligt for aldersgruppen 6-65 år. Med disse tal må vi alt andet lige formode, at de store årgange vist ovenfor i figur 18 (ca. alder 45 til 62) sammenholdt med den gennemsnitlige pensionsalder nævnt ovenfor efterlader et væsentligt antal embeder, der skal udfyldes af nye præster inden for de kommende 1 år. Konklusion behovet for optag på pastoralseminarierne Med afsæt i de fire problemstillinger fra side 1 kan vi konkludere følgende: Ad 1: Forholdet mellem universiteternes kandidatproduktion og de kommende års behov for ansøgere til præstestillinger i folkekirken Nøgletallene i denne rapport peger på, at et anseeligt antal præster (ca. 4) går på pension inden for de næste 1 år, idet ca. 2 % af præsterne med ansættelse i Den danske Folkekirke er mellem 6 og 7 år. Det skal i denne forbindelse nævnes, at den relativt store tilbagetrækning alt andet lige må formodes at fortsætte ud over de førstkommende 1 år, da antallet af præster i alderen 4-59 er så anseeligt (se figur 18), at antallet af præster i alderen 6-7 år fortsat vil stige. De nøgne tal for tilbagetrækning fra præsteembedet og tilgang af nyuddannede til pastoralseminarierne balancerer tilsyneladende, da der hvert år attesteres ca. 5 studerende fra pastoralseminarierne. For en nærmere betragtning er denne konklusion imidlertid uholdbar, hvilket vil fremgå af konklusionerne under punkt 2 og 3: Ad 2: Kandidaternes ønske om optagelse på pastoralseminarierne Denne rapports beregning af optagelseskvoterne (jf. side 12) viser, at disse er faldet fra godt 9% i periodens første del (27-9) til under 85%for de to seneste år, 213 og 214. Der er således tale om et fald på cirka 19% gennem den undersøgte periode på syv år, hvilket må siges at være ganske meget. Ud over de delkonklusioner, der kan drages på grundlag af de fremlagte tal (ad 1 og ad 2), finder vi desuden grund til at pege på følgende perspektiver (ad 3 og ad 4): Ad 3: De ledige præstestillingers attraktivitet for teologiske kandidater Det under pkt. 2 nævnte fald i optagelseskvoten kan være tegn på, at en stigende del af de uddannede kandidater søger andre karriereveje end dem, som en præstestilling i folkekirken umiddelbart giver adgang til. Dertil kommer, at de allerede ansatte sognepræster også kan tænkes at søge nye karriereveje, hvilket vil betyde, at de forlader præstegerningen, inden de går på pension. Selvom denne rapport ikke belyser dette, er der grund til at tro, at det reelle antal præster, der forlader deres embede, vil være væsentlig højere end de ca. 4, der blev nævnt under pkt. 1. En dyberegående undersøgelse bør prioritere klarlæggelsen af det egentlige tal for tilbagetrækning, som også må tage højde for en eventuel modgående tendens i form af, at nuværende teologiske 17

20 kandidater, som sidder i andre stillinger end præsteembeder, kunne tænkes at søge embede, hvis der f.eks. opstår præstemangel, hvis embeder gøres mere attraktive el.lign. Et andet forhold, der har betydning for det faktiske antal ansøgere til et givent præsteembede, er spørgsmålet om geografisk mobilitet eller mangel på samme blandt de teologiske kandidater som følge af f.eks. ægtefællers ansættelser og en stadig øget tendens til at søge og blive i de befolkningstætte egne af landet. Endelig kunne en mere tilbundsgående undersøgelse med fordel inddrage eksempelvis udkants- og mobilitetsproblematikker i de enkelte stifter, egnethedsvurderinger af de uddannede præster, karriereskifte for allerede ansatte præster m.m. Hvis blot nogle af de nævnte faktorer kommer til at gøre sig gældende i forhold til færdiguddannede kandidaters jobadfærd, må Danmark imødese en mærkbar mangel på præster inden for de næste ti år og muligvis derefter med ovenstående forbehold in mente. Nøgletallene fremlagt her sandsynliggør således en diskrepans mellem behovet for præster og antallet af optagne kandidater på pastoralseminarierne. Antallet af mulige kandidater til en opslået præstestilling må i bedste fald formodes at blive minimal. Og mere realistisk må der imødeses en regulær præstemangel, navnlig i visse dele af landet. Derfor må vi alene på grundlag af data, som er fremlagt i denne rapport, konkludere, at der er behov for at gøre en indsats allerede nu for at hæve antallet af teologiske kandidater, der søger optagelse på pastoralseminarierne i Danmark og derefter søger embede i folkekirken. Ad 4: Rammevilkårene for produktionen af teologiske kandidater Selvom denne rapport ikke beskæftiger sig med rammevilkårene for produktion af teologiske kandidater, har vi valgt at medtage en problemstilling om disse på side 1 for at fastholde opmærksomheden på, at en drøftelse af forudsætningerne for at kunne rekruttere et tilstrækkeligt antal kvalificerede kandidater til præstestillingerne i Folkekirken i de kommende år også må berøre disse vilkår. Herunder hører, at den i 215 indførte dimensionering af de teologiske uddannelser kan vise sig at bidrage negativt til at tilvejebringe de nævnte forudsætninger, og at fremdriftsreformen kan gøre det vanskeligt for specielt studerende, der pga. erhvervsarbejde og familieforpligtelser ikke kan studere på fuld tid og dermed ikke gennemføre studiet på den tid, der er til rådighed. 18

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger

Notat. Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Dato: 18. juni 2009 Notat om kønsfordeling ved ansøgning og ansættelse i provstestillinger Kirkeministeriet 3. Kontor Sagsbehandler Marlene Dupont 1. Præstestillinger I dag er næsten halvdelen af de 2.016

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne

Notat. Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne Indstilling til kirkeministeren fra styregruppen for Analyse af kirkemusikskolerne 2014/15 I Danmark findes der tre kirkemusikskoler beliggende i Roskilde (Sjælland), Vestervig og Løgumkloster. Skolerne

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD:

DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD: DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD: I. Samlet opgørelse over perioden 2004-2008 1. Fordelingen af de 2060 forskellige præsters kursusaktivitet beregnet ud fra antal dage

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kirkeministeriets Ligestillingsrapport 2015

Kirkeministeriets Ligestillingsrapport 2015 s Ligestillingsrapport 2015 Indberettes af alle ressortministre i henhold til ligestillingslovens 5, stk. 4 til minister for ligestilling i de år, hvor der udarbejdes ligestillingsredegørelser. Ligestillingsrapporten

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående Notat Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser Initiativet om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser indgik i regeringens vækstudspil Danmark

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025

Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Nefrologi Forventet udvikling i stillingsmassen og uddannelseskapacitet 2005-2025 Erik Bo Pedersen1. reservelæge, Ph.D. Ndefrologisk afdeling Y Odense universitetshospital 5000 Odense C E-mail: Erik.bo.pedersen@ouh.fyns-amt.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53 Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret 12-10-2016 09:50:53 Oversigt over valg Fields Studienævn Campus Values Socialt Arbejde Aalborg Rapporten er udskrevet af ADM\cbe, 12.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Direktørområde ERHVERV

Direktørområde ERHVERV Direktørområde ERHVERV 27.9.27 Sygedagpenge Status handlinger 1. Jobcenter økonomi 7/8. Prognose Budgettet for 27 forventes at balancere. Den kritiske udvikling inden for området sygedagpenge modsvares

Læs mere

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN OVERORDNET Danske Regioner Kommunernes Landsforening Lægeforeningen Organisationen af Lægevidenskabelige selskaber Sundheds- og Ældreministeriet De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse HØRING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2017 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 28. august 2017 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At revidere tidligere estimater (2005, 2007 og 2009) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2012/2013 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2012/2013 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet Indstilling Emne Til Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2012/2013 i Region Midtjylland KKR Midtjylland samt regionsrådet Den 22. februar 2012 Aarhus Kommune Resume Undervisningsministeriet

Læs mere

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger

Høring i forbindelse med udarbejdelse af Tandplejeprognose og dimensioneringsplan for specialtandlæger Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Kommunernes Landsforening Tandlægeforeningen De Offentlige Tandlæger Dansk Tandplejerforening

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads)

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET O P S A M L I N G 12. MARTS 2014 Forum Dialogforum REKTORSEKRETARIATET Mødedato: Sted: 12. marts 2014 kl.16.00 Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere