Evaluering af pilottest af undervisningsforløb om sundhedspædagogik

Transkript

1 Enheden for Brugerundersøgelser August 2011 Region Hovedstaden Projekt 12 Evaluering af pilottest af undervisningsforløb om sundhedspædagogik Projekt 12 Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser August 2011

2 Evaluering af pilottest af undervisningsforløb om sundhedspædagogik Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Projekt 12 i Region Hovedstadens Kronikerprogram Karen Stage Fritsen Malene Bjældager Enhedschef: Marie Fuglsang Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, August 2011 Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Sygdomsspecifik patientuddannelse Region Hovedstadens Kronikerprogram Enhed for Udvikling og Kvalitet, Koncern Plan og Udvikling Region Hovedstaden Helle Hilding Nørkjær / Kirsten Granhøj Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød [email protected] og [email protected] Enheden for Brugerundersøgelser Frederiksberg Hospital Nordre Fasanvej Frederiksberg [email protected] 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Introduktion... 4 Baggrund... 4 Formål... 4 Metode og data Resultater... 6 Udbytte af kursus... 6 Fagligt niveau og relevans... 7 Skriftligt materiale... 7 Kursusprogram... 8 Teori og praktiske øvelser... 9 Tværfaglighed og erfaringsudveksling Supervision Undervisningsformer Praktiske forhold Ingen umiddelbare forskelle mellem sektorer Forslag til forbedringer Opsamling Bilag

4 1 Introduktion Baggrund Som led i Region Hovedstadens kronikerprogram har styregruppen for projekt om sygdomsspecifik patientuddannelse (projekt 12) besluttet, at kompetenceudviklingen af undervisere inden for sygdomsspecifik patientuddannelse skal have fokus på sundhedspædagogik. Styregruppen har derfor iværksat et undervisningsforløb om sundhedspædagogik for patientundervisere inden for KOL og type 2 diabetes. Undervisningsforløbet har fokus på tværsektoriel kompetenceudvikling. Undervisningsforløbet er således målrettet sundhedsprofessionelle (læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister og lignende) inden for både almen praksis, kommuner og hospitaler. Inden undervisningsforløbet om sundhedspædagogik sættes i drift, er det besluttet at gennemføre en pilottest af to undervisningsforløb for patientundervisere inden for henholdsvis KOL og type 2 diabetes. De to undervisningsforløb af tre dages varighed blev gennemført i maj og juni Undervisningsforløbet med deltagere inden for type 2 diabetes (fremover omtalt som diabetesholdet ) blev igangsat som det første hold midt i maj, og her var 20 personer tilmeldt. Undervisningsforløbet med deltagere inden for KOL (fremover omtalt som KOL-holdet ) blev igangsat i slutningen af maj, og her var 29 deltagere tilmeldt. Tre undervisere var tilknyttet hvert hold. De tre undervisere er primært tilknyttet på grund af deres forskellige kompetencer: et særligt fokus på lærings- og gruppeprocesser, praktisk erfaring med at undervise patienter med KOL eller diabetes, og særlig teoretisk viden om sundhedspædagogik, men supplerer hinanden i undervisningsforløbet. Den teoretiske underviser deltog på begge hold, dvs. der var i alt fem undervisere tilknyttet undervisningsforløbet. I Bilag 1 findes en kort beskrivelse af undervisningsforløbet og i Bilag 2 er vist programmerne for de enkelte kursusdage. Enheden for Brugerundersøgelser har på vegne af Projekt 12 gennemført en evaluering af pilottesten. Evalueringen skal bruges til at justere undervisningsforløbet om sundhedspædagogik, inden det bliver sat i drift i efteråret Formål Det overordnede formål med evalueringen er at undersøge deltagernes og undervisernes oplevelser af undervisningsforløbet om sundhedspædagogik. Herunder er det formålet at få evalueret forløbets form, indhold og deltagernes oplevede udbytte, blandt andet: Oplever deltagerne, at det er et relevant undervisningstilbud? Oplever deltagerne en sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningsforløbet? Oplever deltagerne, at de får de rette kompetencer til at kunne leve op til formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse? Har deltagerne og underviserne forslag til forbedringer? Metode og data Evalueringen er gennemført med en kombination af en kvantitativ og kvalitativ tilgang ved henholdsvis to korte evalueringsskemaer og tre fokusgruppeinterview. Projekt 12 og underviserne på kursusforløbet har leveret input til evalueringsskemaer og interviewguides samt orienteret kursusdeltagerne om evalueringen. En medarbejder fra Enheden for Brugerundersøgelser har uddelt og indsamlet evalueringsskemaer til kursusdeltagerne på både KOL-holdet og diabetesholdet på henholdsvis 2. og 3. undervisningsdag (Bilag 4 og Bilag 5). I Bilag 8 og Bilag 9 ses opgørelser af svarfordelinger på alle spørgsmål i evalueringsskemaerne samt de udfyldte kommentarfelter fra evalueringsskemaerne. 4

5 For at få uddybet resultaterne af evalueringsskemaerne og opnå en mere dybdegående viden om deltagernes og undervisernes oplevelser af uddannelsesforløbet, er der cirka en uge efter kursernes afslutning afholdt tre semistrukturerede fokusgruppeinterview med henholdsvis underviserne, deltagere fra KOL-holdet og deltagere diabetes-holdet. Enheden for Brugerundersøgelser har udvalgt otte deltagere fra hvert hold til fokusgruppeinterviewene. Udvælgelsen har skulle sikre, at der deltog repræsentanter fra både almen praksis, kommune og hospital, samt at der var en variation i deltagernes faglige baggrund. Grundet enkelte afbud og frafald blev den endelige sammensætning af deltagere til fokusgruppeinterviewene som vist i figur 1. En af de fem underviserne blev forhindret i at deltage i fokusgruppeinterviewet. Fokusgruppeinterviewene var af to timers varighed og blev alle lydoptaget. Der er efterfølgende skrevet referat af interviewene med samtidig emneindeksering og udvælgelse af citater. I analysen er der set på tværs af det samlede datamateriale (fra både interview og evalueringsskemaer) i forhold til fælles temaer samt i forhold til at skitsere bredden og yderpunkter i materialet. Figur 1: Oversigt over datagrundlag i evalueringen Besvarede evalueringsskemaer Diabetes-hold Dag 1+2: 16 (7 % fra almen praksis, 33 % fra hospital, 60 % fra kommune) Dag 3: 14 (7 % fra almen praksis, 36 % fra hospital, 57 % fra kommune) KOL-hold Dag 1+2: 27 (15 % fra almen praksis, 19 % fra hospital, 67 % fra kommune) Dag 3: 22 (14 % fra almen praksis, 18 % fra hospital, 68 % fra kommune) Fokusgruppeinterview med deltagere fra diabetes-hold: I alt 6 deltagere Sektorer: 5 fra kommune, 1 fra almen praksis. Faggrupper: 3 sygeplejersker, 1 fysioterapeut, 2 kliniske diætister Fokusgruppeinterview med deltagere fra KOL-hold: I alt 7 deltagere Sektorer: 2 fra hospital, 4 fra kommune, 1 fra almen praksis. Faggrupper: 2 sygeplejersker, 3 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut Fokusgruppeinterview med underviserne: 1 underviser med fokus på sundhedspædagogisk teori og undervisningspraksis 2 undervisere med fokus på lærings- og gruppeprocesser 1 underviser med praktisk erfaring med at undervise patienter med KOL 5

6 2 Resultater I dette kapitel er der en gennemgang af resultaterne fra både evalueringsskemaerne og fokusgruppeinterviewene. I Bilag 8 og Bilag 9 ses opgørelser af svarfordelinger på alle spørgsmål i evalueringsskemaerne samt de udfyldte kommentarfelter fra evalueringsskemaerne. Udbytte af kursus Godt samlet udbytte af undervisningsforløb Alle kursusdeltagerne vurderer deres samlede udbytte af hele undervisningsforløbet som virkelig godt eller godt. Når deltagerne bliver spurgt specifikt ind til deres udbytte af henholdsvis dag 1+2 og dag 3, vurderer alle det ligeledes positivt bortset fra en enkelt deltager (4 %) på KOLholdet, der vurderer udbyttet af de to første undervisningsdage som værende dårligt. Deltagerne fra diabetes-holdet vurderer deres udbytte mere positivt end deltagerne fra KOL-holdet. En større andel af deltagerne fra diabetes-holdet vurderer således deres udbytte som virkelig godt sammenlignet med deltagerne fra KOL-holdet, der i højere grad vurderer deres udbytte som godt. Får sat ord på deres praksis Flere deltagere fremhæver, at kurset giver dem mulighed for at sætte nogle ord på det, de gør til daglig, ved at de får koblet noget teori på deres praksis med patienterne. Det giver dem både en større professionel sikkerhed og gør dem i stand til at argumentere for det, de gør. Underviserne kommer også med en betragtning om, at patienter er mere og mere veluddannede, og at det derfor også er vigtigt som patientunderviser at kunne relatere sin praksis til sundhedspædagogisk teori og forskning. Opnår redskaber til refleksion og fortsat udvikling af underviserrolle Deltagerne oplever i høj grad (61 %) eller i nogen grad (39 %), at undervisningsforløbet har givet dem redskaber til, at de fortsat kan udvikle deres underviserrolle. Nogle af deltagerne fortæller, at de på kurset er blevet opmærksomme på, at vi alle sammen kan blive bedre undervisere, og at de kan opnå et stort udbytte ved at have kollegial supervision med kolleger og samarbejdspartnere i det daglige arbejde. Kurset har i høj grad givet redskaber til, at vi fremadrettet kan udvikle vores underviserrolle, for vi blev præsenteret for så mange forskellige slags undervisningsformer fx rollespil, anerkendende tilgang, powerpoints, dialog. Det er da spændende at kunne tage frem og tænke den her gang vil jeg prøve noget andet, også afhængig af hvilke hold man har. (Kursusdeltager) Flere deltagere fortæller, at kurset giver dem et bredere fundament at arbejde ud fra, og at de har fået inspiration til og mod på at afprøve flere ting i deres praksis. En deltager siger: Jeg har fået en større flade at kunne bevæge mig ud på og prøve nogle andre ting i stedet for bare det, som der plejer at virke. Deltagerne bliver ved fokusgruppeinterviewene spurgt ind til, om de mener, at kurset giver dem de rette kompetencer til at leve op til formålet med sygdomsspecifik patientuddannelse (Bilag 3). Deltagerne mener at, kurset kan bidrage til at styrke kompetencerne, men som en kursusdeltager siger: Kurset kan ikke give de kompetencer alene. Ingen kommer og er et ubeskrevet blad på det her kursus. Det står jo ikke alene, siger en deltager. Nogle kommenterer, at de i forvejen har kompetencerne og lever op til formålet, men at de bliver styrket i kompetencerne på kurset blandt andet ved at få et bredere fundament og få reflekteret over underviserrollen i et større perspektiv. 6

7 Undervisernes perspektiv på deltagernes udbytte Underviserne mener, at kurset bidrager til, at deltagerne får kompetencer til at kunne leve op til formålet med sygdomsspecifik patientuddannelse, og at de indholdsmæssigt kommer godt omkring det på kurset. Samtidigt pointerer en underviser, at det er en længere proces at opnå kompetencerne i formålsbeskrivelsen: Fordi du har gået på et kursus i tre dage, så er det jo ikke ensbetydende med, at du går ud og gør patienterne handlekompetente. Underviserne mener, at kurset skaber rammer for forandring og kan starte en udviklingsproces hos deltagerne. Fagligt niveau og relevans Det faglige niveau er passende Deltagerne på begge hold vurderer det faglige niveau af den sundhedspædagogiske undervisning positivt. På diabetes-holdet angiver samtlige deltagere, at det faglige niveau er passende på alle undervisningsdage. På KOL-holdet er det 89 %, der finder, at niveauet er passende de to første dage, mens det kun er ganske få, der finder, at det enten er for højt (7 %) eller for lavt (4 %). Det faglige niveau den tredje dag bliver også vurderet som passende af alle deltagerne på KOL-holdet. Et relevant undervisningstilbud Stort set alle deltagere vurderer, at undervisningen i høj eller nogen grad er relevant for dem i forhold til at skulle undervise patienter med type 2 diabetes eller KOL. Det er især deltagerne på diabetes-holdet, som svarer i høj grad på spørgsmålet efter dag 1+2 (88 %) og dag 3 (79 %). På KOL-holdet er der 7 % (to deltagere), der svarer i ringe grad i forhold til relevansen af de to første undervisningsdage. Det ser ud til, at deltagerne på KOL-holdet vurderer, at de to første undervisningsdage er mere relevante end dag 3, idet andelen, der i høj grad finder undervisningen relevant, er 70 % på dag 1+2 og 45 % på dag 3. Mest relevant for deltagere med holdundervisning På diabetes-holdet vurderer enkelte deltagere, at nogle dele af kurset er mindre relevant for dem, der ikke underviser patienter i grupper og efterlyser, at kurset bliver mere rettet mod dem, der kun møder patienter individuelt. To deltagere, som kun har individuel patientkontakt, føler sig lidt fejlplacerede den første kursusdag. Her skal de udveksle erfaringer på undervisningsområdet, men hvis de ikke har den type undervisningserfaring, kan de ikke deltage optimalt. Derudover er temaet omkring planlægning af undervisning mindre relevant for kursusdeltagere, som udelukkende har individuel undervisning. Skriftligt materiale Gennemarbejdet skriftligt materiale Det skriftlige undervisningsmateriale Teoretisk grundlag og Pædagogisk praksis bliver modtaget positivt. I spørgeskemaundersøgelsen vurderer 98 % af deltagerne, at det er godt eller virkelig godt, og kun 2 % (én respondent) vurderer, at det er dårligt. Indholdet er relevant, og det virker meget gennemarbejdet og velovervejet: Man tænker, det her er der simpelthen arbejdet på og gjort mange tanker om. Deltagerne oplever, at materialet fungerer som en fin introduktion til kurset, hvor de bliver sporet ind på formålet samt de tanker og overvejelser, der ligger bag. Omfanget og sværhedsgraden er passende. Et par deltagere påpeger, at det fungerer godt med de fremhævede cases, hvor konkrete erfaringer bliver koblet til teorierne. Det eneste, der bliver kritiseret ved det skriftlige undervisningsmateriale, er, at det bliver udsendt for sent. Det bliver foreslået, at materialet minimum bør komme to uger før kursets start, så de har mulighed for at forberede sig. Nogle deltagere fra diabetes-holdet efterlyser, at der sammen 7

8 med det skriftlige undervisningsmateriale, bliver udsendt en litteraturliste med yderligere litteratur samt anbefalinger til, hvilke artikler de kan læse inden kursusstart. En enkelt deltager fra KOLholdet påpeger, at undervisningsmaterialet Teoretisk grundlag og Pædagogisk praksis er meget gentagende i forhold til det, der står i rapporten Sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL, som de også får tilsendt før kursusstart. Kursusprogram Spændende programpunkter I evalueringsskemaernes åbne kommentarfelter har deltagerne mulighed for at skrive, hvilke dele af undervisningen der fungerer særligt godt og hvilke dele, der med fordel kan forbedres. Det blev ligeledes vendt under fokusgruppeinterviewene. Deltagerne har positive kommentarer til stort set alle programpunkter på samtlige undervisningsdage, men nogle emner bliver fremhævet mere end andre. Det mest fremtrædende skitseres kort i figur 2. Figur 2: Programpunkter på kursusdagene Dag 1 Introduktion til sundhedspædagogik på første undervisningsdag bliver især evalueret positivt. Deltagerne på diabetes-holdet fremhæver også Deltagelse og kommunikationsformer på dag 1 som et godt programpunkt, der kommer fint i dybden og illustrerer nogle udfordringer. Et par deltagere på KOL-holdet mener imidlertid, at emnet mangler uddybning og savner en øvelse i direkte relation til teorien, hvilket der først kommer på dag 3. Underviserne selv oplever på samme måde, at emnet godt kunne være mere øvelsespræget, så deltagerne kan få begreberne mere ind under huden. Dag 2 På anden undervisningsdag er det særligt emnet Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelsen, der giver positive tilbagemeldinger. Deltagerne oplever det som et vigtigt programpunkt, der bliver formidlet på en spændende måde med gode empiriske eksempler, der gør det håndgribeligt og får det ned på jorden. Emnet omkring hverdagslivet bliver også fremhævet af underviserne, som oplever, at emnet er meget relevant og bliver godt modtaget. De mener, at det godt kunne highlightes i endnu højere grad. En enkelt fokusgruppedeltager mener imidlertid, at emnet bliver for tungt med mange tabeller, og at oplægget mangler kobling til deltagernes hverdag. Dag 3 På tredje dag bliver formiddagen, som omhandler coaching og kollegial supervision, fremhævet som meget udbytterig, og den tilhørende øvelse, hvor de får papir med 20 konkrete spørgsmål, som de kan stille til patienter, fungerer rigtig godt. Deltagerne på KOL-holdet har en del bemærkninger til programpunktet om vidensdimensioner. Flere oplever at få et stort udbytte af det og siger, at emnet giver anledning til gode refleksioner. Andre mener, at emnet er for svært, tørt og teoretisk. Flere foreslår, at der skal være mere tid til at gennemgå vidensdimensionerne, og at det skal uddybes med flere eksempler. Ligeledes nævner deltagere fra begge hold, at der bør være bedre tid til emnet Egenomsorg. 8

9 Teori og praktiske øvelser God fordeling og vekslen mellem teoretiske oplæg og praktiske øvelser Hovedparten af deltagerne fra begge hold oplever, at der er en passende fordeling mellem de teoretiske oplæg og de praktiske øvelser i undervisningen. 11 % af deltagerne på KOL-holdet angiver imidlertid, at øvelserne fylder for lidt. Ved fokusgruppeinterviewet med deltagere fra KOLholdet er der enighed om, at kurset er lidt for teoritungt, og at det vil være godt, hvis der var lidt færre teoretiske emner og lidt flere praktiske øvelser. Særligt den første dag oplever de som for teoritung. Ved interviewet med deltagere fra diabetes-holdet fremgår det, at de oplever, at der har været en god vekslen mellem teori og øvelser. I de skriftlige kommentarer omkring, hvilke dele af undervisningen, der fungerer særligt godt, bliver vekslen mellem teori og praksis også nævnt flere gange. Teori og praktiske øvelser understøtter hinanden Deltagerne oplever, at de teoretiske oplæg og de praktiske øvelser understøtter hinanden i høj grad (69 %) eller i nogen grad (31 %). De synes, at det fungerer godt, at der er oplæg fra underviserne, og derefter er afprøvning eksempelvis ved gruppearbejde. Brug for bedre relation af teori til deltagernes hverdag Interviewdeltagerne fra KOL-holdet efterlyser, at der på kurset bliver gjort mere ud af at relatere teorien til deltagernes egen praksis i forhold til, hvad de selv kan gøre i deres hverdag med KOLpatienter. Flere oplever, at nogle emner på kurset bliver afsluttet for hurtigt, uden de når at relatere det til deres hverdag, de nævner eksempelvis emnet om egenomsorg og self-efficacy. Self-efficacy, som har meget relevans, og som relaterer sig til egenomsorg, er vildt spændende i forhold til KOL-patienter. Det fik vi forsmag på nogle gange på kurset, men vi fik ikke lov til at finde ud af, hvordan er det, at vi skal takle det her eller forholde os til, hvordan vores borgere har det med det begreb, og hvordan vi kan hjælpe dem videre, hvis de skal. Der blev det cuttet. Der manglede noget. Der manglede, at man kunne få lov til at sætte sig ned og relatere sig til den praksis, man har i sin hverdag. (Kursusdeltager) Deltagerne mener, at det er vigtigt, at teorien hele tiden efterfølges af nogle eksempler på, hvordan de kan bruge det i deres praksis, så der på kurset også bliver tid til at have diskussioner og gøre sig overvejelser omkring, hvordan de kan bruge det i deres hverdag, når de møder og skal undervise KOL-patienter. Der skal også være bedre tid til praktisk videndeling og til at koble teorien op på konkrete eksempler fra virkeligheden. De oplever, at det særligt er de to første undervisningsdage, som der er behov for bliver bedre relateret til deltagernes praksis. Nogle af de skriftlige kommentarer fra KOL-holdet roser imidlertid underviserne for, at de er gode til at koble eksempler på teorien, og at der på kurset bliver lagt op til, at deltagerne giver eksempler fra hverdagen. Deltagerne fra diabetes-holdet kommer ikke ind på, at teorien skal relateres bedre til deres praksis. 9

10 Fra teoritung start til inspirerende afslutning Deltagernes oplevelser af teorien og praktiske øvelser på de enkelte kursusdage er forskellige og skitseres i figur 3. Figur 3: Teori og praksis på de enkelte kursusdage Dag 1: En teoretisk første dag Evalueringen viser, at mange deltagere oplever den første undervisningsdag som en spændende, teoretisk dag. I de åbne kommentarfelter og fokusgruppeinterviewene vurderer en betydelig del af deltagerne, at dagen er for teoretisk. Flere mener, at der mangler praktiske øvelser, så teorien kan blive relateret til praksis, og deltagerne bliver aktiverede. Underviserne deler opfattelsen af, at dagen er for teoritung og mangler øvelser. Nogle deltagere foreslår, at der bør være færre teoretiske emner, hvis teorien skal bundfælde sig. Andre udtrykker dog, at teorimængden er tilpas, og at det er god inspiration til at arbejde videre med det, man selv finder relevant. Endelig oplever nogle, at teorien er repetition af noget, de tidligere har lært. Dag 2: En afvekslende anden dag Deltagerne oplever, at anden undervisningsdag fungerer rigtig godt, fordi de selv får lov til at afprøve nogle ting, og der er en god afveksling mellem teori og praksis. Nogle giver dog udtryk for, at det er tungt med teori efter frokost, og at det bliver en lang og hård dag. En fokusgruppedeltager fra diabetes-holdet siger: Jeg var helt færdig! Man var meget fyldt op, og nogle af de øvelser er enormt krævende. På KOL-holdet blev der indlagt nogle små pauser med fysiske øvelser ledet af fysioterapeuterne på holdet, hvilket deltagerne finder positivt. Dag 3: En inspirerende og komprimeret tredje dag Mange deltagere udtrykker begejstring over den sidste undervisningsdag, som de synes er inspirerende og har en god fordeling af teori og øvelser. Den større vægt på det praktiske bliver evalueret positivt, og nogle mener, at der gerne må være endnu bedre tid til øvelserne. Især deltagerne på diabetes-holdet oplever, at dagen er for tidspresset, og at de ikke når ordentligt omkring alle dagens programpunkter. Tværfaglighed og erfaringsudveksling Tværfaglighed og erfaringsudveksling er vigtige elementer Kursusdeltagerne har mange positive tilbagemeldinger omkring, at kurset er sammensat af deltagere fra forskellige faggrupper og sektorer. De oplever, at det er givende at tale med kollegaer fra andre sektorer samt at arbejde i tværfaglige grupper. I fokusgruppeinterviewene med deltagerne bliver det tværfaglige møde og erfaringsudvekslingen fremhævet som noget af det bedste ved kurset. Kendetegnet for sundhedspædagogik er, at det er noget, som man ligesom har hørt før og har gjort før, men når man så står ude i situationen i praksis, så er det bare ikke altid, at man kan udføre det i livet, som man har hørt om. Derfor er det vel også, at det er så vigtigt for os med de praktiske øvelser og erfaringsudvekslingen med hinanden, og at det også er det, som vi har fået mest ud af. Det er det, som vi har brug for, når vi er samlet i flok. For det er svært at reflektere over, når man sidder alene i praksis. (Kursusdeltager) 10

11 Samtidig med at erfaringsudvekslingen bliver nævnt som en styrke, er det et element, som mange deltagere gerne vil have prioriteret højere på kurset. De vil gerne have mere tid til at lære af hinandens praktiske erfaringer med hensyn til, hvordan tingene fungerer i virkeligheden. En deltager siger: Vi var en stor gruppe, som egentlig havde rigtig meget praksiserfaring og måske godt kunne bruge hinanden endnu mere til at få etableret nogle gode samarbejder, men også nogle gode input til, hvordan kunne man egentlig arrangere den her undervisning. Ønske om bedre mulighed for netværksdannelse og erfaringsudveksling Deltagerne ser gerne, at netværksdannelse og erfaringsudveksling bliver brugt mere bevidst på kurset. De foreslår, at der er en vekslen i sammensætning af grupper til nogle af øvelserne, så der både bliver lagt op til tværfaglige og fagspecifikke diskussioner. Ligeledes vil de indimellem gerne sættes sammen efter sektorer (hospitaler, kommuner og almen praksis). Begrundelsen for dette er, at de gerne vil have mulighed for at reflektere over, hvordan de kan relatere kursets indhold til deres praksis derhjemme. Underviserne kommer også selv ind på, at det i forhold til emnet om hverdagsliv vil være en fordel at lave sektoropdelt gruppearbejde. Flere deltagere nævner, at de gerne vil have længere pauser, idet det vil give bedre muligheder for faglig og tværfaglig refleksion. Der er også forslag om at holde en længere frokostpause, gerne i et andet lokale end det undervisningen foregår i, så deltagerne får sat sig med nogle andre personer end dem, de ellers sidder sammen med på kurset. Det er typisk i pauserne, at deltagerne får talt sammen, og hvor de får diskuteret det, som de lærer på kurset. En underviser nævner ligeledes, at det har stor værdi for deltagerne, at de kan netværke i pauserne. Der er et forslag om en fjerde undervisningsdag, som deltagerne blandt andet begrunder med, at det vil give bedre muligheder for erfaringsudveksling og netværksdannelse, hvilket de ser som et vigtigt formål med kurset, der kan give mulighed for, at de kan bruge hinanden på sigt. I opsamlingen på hjemmeøvelsen efterspørger et par deltagere mere tid til at fremlægge for hinanden, hvad de har fået ud af øvelsen og dermed får mere tid til at udveksle erfaringer. Underviserne fremhæver også netværksdannelsen som et vigtigt element og påpeger, at det derfor er en fordel, at kurserne bliver afholdt lokalt og er sygdomsspecifikke. Supervision Positivt med fokus på kollegial supervision Flere kursusdeltagere fra både diabetes- og KOL-holdet oplever, at det har været meget udbytterigt, at der på kursets sidste dag har været fokus på kollegial supervision blandt andet i form af en øvelse. Under fokusgruppeinterviewet med deltagere fra KOL-holdet fortæller flere, at det på kurset er gået op for dem, at de i deres daglige arbejdsliv har brug for noget mere læringsmiljø og kollegial supervision. Det vil være en god ting, hvis man kunne tage den supervisionsting med sig og sige, at det skal vi gøre en gang imellem lidt mere planlagt. At få afdramatiseret det der evaluering. Vi skal blive bedre til at evaluere hinanden og give feedback. Det ville også blive nemmere at have med at gøre, hvis vi gjorde det oftere, så ville det blive mere naturligt. ( )Det er måske kernen i det hele, at vi gik hjem og brugte dem, der var nærmest, og at vi laver en lille supervision, fordi så ville der hele tiden blive fokus på det på en eller anden måde, og vi ville hele tiden øge vores viden og øge viden om hinandens kompetencer. (Kursusdeltager) Fordel hvis kolleger eller arbejdsteams kan komme på samme kursus I forlængelse af erkendelsen af, at kollegial supervision er et vigtigt element at tage med sig hjem, giver flere deltagere fra både diabetes- og Kol-holdet udtryk for, at det vil være en stor fordel, hvis 11

12 der var mulighed for, at de kunne komme af sted med nogle af deres kolleger, så de var flere fra samme arbejdsplads. Det vil være en fordel, at de på kurset kan diskutere med kolleger og dermed bedre relatere det, som de lærer, til deres hverdag og få talt om: hvad gør vi, når vi kommer hjem. Det vil skabe bedre mulighed for at fastholde fokus på det lærte og den kollegiale supervision. Kursusforløb skal inkludere opfølgende supervision Deltagerne på KOL-holdet giver under fokusgruppeinterviewet udtryk for, at der, som en del af kursusforløbet, bør være noget opfølgende supervision efter de tre kursusdage. De har forskellige forslag til, hvordan det kan foregå. En deltager mener, at det vil give meget læring, hvis der er et tilbud om, at underviserne noget tid efter kursets afslutning kan komme ud til de enkelte kursusdeltagere og give noget sparring på det, som deltagerne gør i deres praksis. Andre foreslår, at der som led i kurset skal indgå et krav om, at kursusdeltagerne forpligter sig til et efterforløb med supervision. Efterforløbet kan sættes i system, så der bliver etableret nogle kontakter på tværs af eksempelvis kommuner, så en bestemt kommune kommer i kontakt med en anden kommune med henblik på at evaluere og spare med hinanden. Det kan også foregå på den måde, at kursusdeltagerne bliver inddelt i mindre grupper og forpligter sig til at mødes tre til seks måneder efter kurset og snakke om, hvordan de har arbejdet med og eventuelt implementeret det, de har lært på kurset. Hvis opfølgningen kommer til at foregå uden underviserne, vil deltagerne gerne have noget at gå ud fra til at hjælpe dem på vej. En deltager siger: så skal man have nogle spørgsmål eller et eller andet man skal omkring, for at hjælpe os til at få det gjort. Underviserne ser det også som en god ide, at der foregår supervision deltagerne imellem eventuelt i perioden mellem den anden og tredje undervisningsdag eller et stykke tid efter kursusafslutning. De mener, at det er vigtigt, at deltagerne får brugt hinanden til at opkvalificere sig, men mener ikke, at det nødvendigvis behøver at være en del af kursusforløbet. Det kan foregå i nogle faglige fora inden for KOL og diabetes. Undervisningsformer Afvekslende undervisningsformer Undervisningen skifter i vid udstrækning mellem forskellige pædagogiske metoder, og deltagerne påskønner denne afveksling. Foruden oplæg med brug af slides og tavle, har deltagerne eksempelvis lavet gruppearbejde, snak 2-og-2, walk-and-talk, rollespil samt arbejdet med en hjemmeøvelse, de selv har defineret. Deltagerne giver udtryk for, at det fungerer rigtig godt med de forskellige undervisningsformer, og at underviserne er gode til at inddrage deltagerne, så de hele tiden er med. Vekselvirkning mellem underviserne virker bedst (Styrke med tre undervisere) Deltagerne oplever, at underviserne er meget kompetente og formår at supplere hinanden godt og inddrage deltagerne. På første undervisningsdag er der lidt for meget enetale, og der mangler lidt go i underviserne. Ifølge deltagerne må der gerne være endnu mere ping pong mellem underviserne og flere sjove effekter, der gør det nemmere at huske budskaberne. Det er dog langt bedre de efterfølgende dage, hvor der er flere undervisere på ad gangen. Dette giver en god vekselvirkning, og det er med til at fastholde deltagernes opmærksomhed, at der er mere liv ved tavlen. Underviserne oplever ligeledes, at dynamikken imellem dem udvikles i løbet af kurset i takt med, at de lærer hinanden bedre at kende, og at det er en stor styrke, at de har suppleret hinanden undervejs på kurserne. Fremadrettet mener underviserne, at det vil være en væsentlig fordel, hvis det er de samme underviserteams, som kan stå for at undervise på kursusforløbene. 12

13 Deltagerne synes, at det er en styrke, at der er tre undervisere med forskellige kompetencer, eksempelvis at en har solid viden om øvelserne og gruppeprocesser. Underviserne oplever også, at deres teams á tre personer, hvor de hver især byder ind med deres spidskompetencer, optimerer forløbet. Der er pokker til forskel, om der står tre personer og tager udgangspunkt i deres egen primære faglighed og leverer det, frem for at der måske kun havde været to, og så skulle vi ind og lave noget på et område, hvor vi ikke var helt stærke ( ) Det handler om, at det, vi leverer, er ordentligt og autentisk, når folk bruger deres tid på det ( ) Vi skal ikke stå og lade som om, at vi kan mere, end vi kan ( ) I forhold til deltagerne byder vi ind med det, vi vitterlig kan og ved noget om, og ikke noget vi har lært til lejligheden det, synes jeg helt klart, er en styrke i det. (Underviser) Eksemplarisk demonstration af forskellige pædagogiske metoder Underviserne er fra starten af kurset meget bevidste om, at de vil gøre undervisningen så eksemplarisk som muligt. Med dette mener de, at de måder, som de underviser kursusdeltagerne på, skal deltagerne kunne bruge direkte, når de selv skal undervise patienter. De har også ønsket i stor udstrækning at lade deltagerne afprøve mange forskellige pædagogiske metoder, som deltagerne efterfølgende selv kan anvende i undervisningen af deres patienter. Underviserne fortæller, at de gør meget ud af at metakommunikere deres valg og pædagogiske overvejelser omkring de pædagogiske metoder. Det er noget, som både undervisere og deltagere ser som et stærkt element og noget af det bedste ved kurset. Hvad jeg synes har været bedst? Det, at det har været så eksemplarisk undervisning, at man har prøvet det hele af på alle mulige måder, lige fra vi kom ind i lokalet den første dag, hvor vi var sat i nogle definerede grupper. Det synes jeg har været enormt lærerigt, fordi det er nogle af de ting, som jeg tænker, at jeg skal prøve af på skolen [patientskolen]. Så det har været spændende at se, hvordan det virkede, og hvad husker jeg mest, og hvad kan være konfliktfyldt? ( ) Så jeg synes nok, at det, at de har været så målrettede med, at vi skulle blive afprøvede på alle områder, det synes jeg har været super godt! (Kursusdeltager) Deltagerne synes, det er godt, at underviserne er så åbne omkring, hvorfor de har tilrettelagt undervisningen, som de har, og at underviserne eksplicit fortæller, når de afprøver forskellige pædagogiske metoder. Også underviserne synes, at afprøvningen af de mange forskellige undervisningsformer fungerer godt. PowerPoints fylder for meget i oplæggene Deltagerne oplever, at det er godt, når undervisningen veksler mellem brug af PowerPoints og fri tale. Flere deltagere fra KOL-holdet mener, at mængden af slides bør reduceres, og at underviserne med fordel kan lade mere af undervisningen være tale udelukkende, evt. sammen med skrift på tavlen. For lang tid ad gangen med slides og teori bliver ensformigt og søvndyssende, og det er bedre, når underviserne ind imellem løsriver sig fra deres PowerPoints. På trods af mængden, mener deltagerne dog, at det er nogle gode slides, som underviserne har. Underviserne siger også selv, at de gerne vil være mere afvekslende og vise alternativer til PowerPoints, blandt andet fordi de mener, at deltagerne ikke skal undervise patienterne ud fra PowerPoints. Lærerigt, men grænseoverskridende rollespil På anden undervisningsdag skal deltagerne udføre et rollespil i form af en undervisningssituation. Deltagerne fremhæver rollespillet som en god og lærerig øvelse, der også medvirker til, at deltagerne bliver rystet sammen og lærer hinanden at kende. Rollespillet lægger op til en 13

14 diskussion af gruppedynamik, og hvordan man fx tackler en patient, som fylder meget i en undervisning. Dette kan være svært at læse sig til, og øvelsen er især god for de deltagere, der ikke har så meget undervisningserfaring. Derudover oplever deltagerne, at øvelsen lægger op til gode diskussioner af teorien, og at dialogen omkring selve rollespillet kan være rigtig interessant og udbytterig. Endelig bliver det nævnt som en styrke, at øvelsen giver mulighed for, at deltagerne afprøver noget nyt i undervisningssituationen og efterfølgende diskuterer, hvorfor de gør tingene på en bestemt måde, og hvordan de oplever det. En svaghed, som deltagerne nævner, er, at rollespillet er et lidt kunstigt setup, der næsten bliver for karikeret. Derudover oplever nogle deltagere fra KOL-holdet, at der er fokus på for mange ting i øvelsen, og at formålet bliver lidt uklart. De kunne godt tænke sig, at underviserne i introduktionen til rollespillet er mere præcise omkring, hvad deltagerne skal have ud af det. Rollespillet er en grænseoverskridende situation for flere af deltagerne. På diabetes-holdet har nogle deltagere dårlige erfaringer med rollespil fra tidligere, hvilket gør det svært for dem at gennemføre øvelsen. I den mundtlige evaluering siger de, at dette formentlig kan afhjælpes, hvis underviserne i introduktionen adresserer, at det er normalt at have negative følelser i forhold til at lave rollespil. Der er også andre deltagere, der oplever rollespillet som en utryg situation. De kommer med forslag om at lave øvelsen i mindre grupper eller med to undervisere i stedet for én, hvilket vil gøre situationen mere tryg. Deltagerne er glade for, at de får tildelt nogle definerede roller, og at de i grupperne selv kan fordele dem, idet mange ikke har lyst til at agere underviser. Endelig foreslår flere deltagere, at der skal være mulighed for, at personen med underviserrollen underviser i et neutralt emne, fx hvordan man bager en kage. Derved vil fokus være på det pædagogiske, og de vil ikke føle, at de bliver vurderet på deres faglighed. Hjemmeøvelsen bygger bro mellem kursus og hverdag Deltagerne bliver opfordret til at arbejde med en hjemmeøvelse i løbet af de tre til fire uger, der er mellem anden og tredje undervisningsdag. Diabetes-holdet har fire uger mellem dag 2 og 3, men KOL-holdet har tre uger mellem dag 2 og 3. Deltagerne identificerer selv det udviklingsområde eller læringsmål, som de vil sætte fokus på i deres pædagogiske praksis i den mellemliggende periode. Flere af deltagerne mener, at det er godt, at der ligger sådan en opgave. Den giver mulighed for at afprøve nogle metoder, og således er øvelsen med til at bygge bro mellem forløbet og deltagernes virkelighed. Derudover giver den et indblik i, hvordan det virker, når deltagerne selv giver patienterne hjemmeopgaver. 74 % af deltagerne vurderer, at deres samlede udbytte af hjemmeøvelsen er godt eller virkelig godt, mens 26 % vurderer, at deres udbytte er dårligt eller virkelig dårligt. Andelen af deltagere, der vurderer deres samlede udbytte godt eller virkelig godt er større blandt deltagerne fra diabetes-holdet (85 %) end blandt deltagerne fra KOL-holdet (65 %). Evalueringsskemaerne viser, at der er stor forskel på, i hvilken grad deltagerne får arbejdet med hjemmeøvelsen mellem anden og tredje undervisningsdag. 58 % angiver, at de i høj eller nogen grad har arbejdet med hjemmeøvelsen, mens 42 % svarer i ringe grad eller slet ikke. Det er især på KOL-holdet, at flere deltagere ikke får arbejdet så meget med hjemmeøvelsen. En del af deltagerne synes, at de har dårlige muligheder for at gennemføre hjemmeøvelsen. En årsag er, at der ikke er så mange arbejdsdage mellem anden og tredje undervisningsdag, da de tre til fire uger falder sammen med mange helligdage. En anden årsag er, at øvelsen ligger på et tidspunkt, hvor mange patienthold er afsluttet. Det ville være bedre omkring marts/april, hvor flere undervisningshold er i gang. Derudover foreslår nogle deltagere, at øvelsen kan introduceres mere bredt, og at det skal pointeres, at et fokusområde sagtens kan være andet end en undervisningsseance. Det kan fx også være at reflektere over nogle metoder. Underviserne bør 14

15 lægge op til, at deltagerne skal lave øvelsen i forhold til noget arbejde, de har i sin kalender i forvejen, så den bliver realistisk at gennemføre. Opsamlingen på hjemmeøvelsen bliver gennemført sammen med en øvelse i den coachende samtale, hvor deltagerne skal interviewe hinanden i tremandsgrupper. I nogle grupper lykkedes det godt, mens det i andre grupper bliver for meget på én gang. Et forslag går på, at deltagerne får udleveret de forskellige spørgsmålstyper til den coachende samtale på dag 2 som forberedelse til hjemmeøvelsen og den efterfølgende opsamling på dag 3. Endelig oplever nogle grupper, at opsamlingen bliver meget gentagende, fordi flere vælger det samme mål for hjemmeøvelsen. Praktiske forhold Uenighed om tre eller fire dages kursus Ifølge spørgeskemabesvarelserne synes 83 % af deltagerne, at det er passende med tre undervisningsgange. De resterende 17 % vurderer, at der er for få undervisningsgange. I fokusgruppeinterviewene er deltagerne fra KOL-holdet enige om, at tre dage er passende, mens deltagerne fra diabetes-holdet er enige om, at der bør være fire kursusdage. De synes, at indholdet skal være det samme, men at især tredje dag er for tidspresset, samt at der mangler plads i programmet til videndeling og netværksdannelse. Hvis prisen bliver, at vi på tre dage faktisk ikke når at tilrettelægge det her undervisningsforløb, som vi ikke nåede på 3. dagen - vi havde jo kun 10 min til allersidst til lige at sætte nogle overskrifter på - så har vi jo ikke fået det ud af kurset, som vi faktisk skulle have. Plus den der vidensdeling, som er så vigtig, den har vi bare heller ikke nået. Så to af de essentielle ting, jeg kom for, nåede vi faktisk ikke mere end lige sådan nå ( ) Det blev bare så komprimeret, at vi ikke rigtig nåede det. (Kursusdeltager) I diabetesgruppen mener de, at hvis de kan få lov at komme af sted i tre dage, så kan de også komme af sted i fire dage. De oplever, at de står over for en stor opgave med hensyn til patientskolerne, og at det er helt i orden at prioritere det og gøre sig undervisningsklar. En deltager fra KOL-holdet skriver desuden i evalueringsskemaet, at kursets varighed bør være længere, hvis det skal kaldes et kompetenceforløb. Underviserne mener, at kurset fortsat skal forløbe over tre dage. De synes, det er rart, at deltagerne sidder tilbage med en følelse af, at de gerne vil have mere, og at det fortsat skal være sådan. Så kan deltagerne selv arbejde videre med emnet i netværksregi. Desuden mener de ikke, det er realistisk at få folk på et kursus, der varer mere end tre dage. Kursusdagene er lidt lange 89 % af deltagerne mener, at det er passende med 7½ time pr. undervisningsgang, mens de øvrige 11 % vurderer, at de enkelte undervisningsdage er for lange. Der er enighed om, at kurset skal bestå af hele undervisningsdage, men også i fokusgruppeinterviewene er der flere, der giver udtryk for, at dagene er for lange. Nogle foreslår, at de skal slutte senest kl. 15, og at der hellere skal være flere dage med færre timer. Gerne længere tid til tredje undervisningsdag Det er primært den sidste undervisningsdag, som, nogle deltagere mener, er for tidspresset. Ud fra spørgeskemaet vurderer 79 % af deltagerne, at der er afsat passende tid til programmet på dag tre, mens de øvrige 21 % vurderer, at der er afsat for kort tid. Det er især deltagerne på diabetesholdet, der mener, at der er afsat for kort tid til indholdet i programmet den sidste dag (31 %). 15

16 Hvis kurset skal forløbe over fire dage, går forslaget også på, at den ekstra dag skal ligge sammen med dag 3. På KOL-holdet blev der lagt en ekstra time til programmet den sidste dag. Det oplever underviserne, at de også godt kunne have brugt på diabetes-holdet. Underviserne på diabetesholdet ender med at haste igennem et af oplæggene på dag 3, og de mener, at dette kan være en af grundene til, at deltagerne gerne vil have en ekstra undervisningsdag. Hjemmeøvelsen falder uheldigt sammen med helligdage KOL- og diabetes-holdet har henholdsvis tre og fire uger mellem anden og tredje undervisningsdag, og i den mellemliggende periode er der to-tre helligdage. Det er i dette tidsrum, at deltagerne arbejder med hjemmeøvelsen. Flere deltagere nævner, at det vil være en fordel, hvis der er lidt længere tid mellem dag 2 og 3, og hvis det ikke falder sammen med så mange helligdage. De oplever, at perioden er lidt for kort til at få arbejdet med hjemmeøvelsen og dermed brugt deres nye viden i praksis. Samtidig bliver det også nævnt, at der ikke må gå for lang tid mellem dag 2 og 3. Deltagerne i fokusgruppeinterviewene ender med stort set at være enige om, at afstanden mellem dag 2 og 3 er passende, blot der ikke er for mange helligdage i perioden. Bedre lokaler og 25 deltagere fra start KOL-holdets undervisning foregår de første dage på Regionsgåden i Hillerød. Underviserne mener, at lokalet er for stort, og at det er svært at kommunikere på grund af dårlig akustik, og at der er for højt til loftet. Derfor flytter de sidste dags undervisning til Nordisk Lejrskole og Kursuscenter i Hillerød, som flere deltagere er begejstrede for. Diabetes-holdets undervisning finder sted i et lokale på Glostrup Hospital. Både deltagere og undervisere synes, at lokalet er for småt, og at der er for lidt luft. En fokusgruppedeltager får hovedpine, fordi de sidder for tæt, og udluftningen er for dårlig. Til gengæld synes underviserne, at det er mere intimt og nemmere at have en dialog med deltagerne. De to undervisningshold er ikke lige store, og underviserne mener, at der er for mange deltagere på KOL-holdet (29 tilmeldte) og for få på diabetes-holdet (20 tilmeldte). Efter deres mening er det optimalt med 25 deltagere pr. hold ved kursets start, således at der med frafald vil være omkring 20 deltagere den sidste undervisningsdag. Overordnet koncept for kursusforløbet mangler Underviserne savner, at det er et mere ensartet og gennemarbejdet koncept for kursusforløbet, så det kan fremstå mere professionelt. Eksempelvis bør der være en designlinje, som er gennemgående for al materialet. Underviserne efterlyser nogle skabeloner, som de kan arbejde i, så programmer, deltagerlister og slides mv. får et ensartet udseende. Ligeledes mener de, at der mangler retningslinjer for, hvornår deltagerne modtager forskellige informationer, og at det skal være enslydende, hvad der står i fx formålsbeskrivelse og indkaldelsesbreve. Desuden er det utilfredsstillende for underviserne, at der ikke er klarhed omkring, hvad forløbet hedder. De mener ikke, at denne uklarhed afspejler alt det professionelle arbejde, de har lagt i kurset. En vigtig pointe i udviklingen af et koncept for forløbet er, ifølge underviserne, at det ikke må blive for fastlåst. Der skal være en vis rummelighed og fleksibilitet i forhold til, hvad de forskellige deltagere melder ind med på kurserne, og hvad der er oppe i tiden. Underviserne foreslår, at deltagerne får udleveret kursusmapper den første dag. De skal indeholde en forside med designlogo, formålsbeskrivelse, deltagerlister, programmer, litteratur i form af artikler og kapitler samt beskrivelse af øvelserne. Derudover skal der være plads til, at deltagerne 16

17 kan indsætte det udsendte skriftlige materiale og slides i mapperne. Deltagerne efterspørger telefonnumre og adresser på deltagerlisten, så de nemmere kan få fat på hinanden og danne netværk. Endelig mener underviserne, at deltagerne skal kunne dokumentere over for nutidige og fremtidige arbejdsgivere, at de har været på kurset. Derfor bør de afslutningsvist modtage et kursusbevis. Ingen umiddelbare forskelle mellem sektorer Deltagerne på de to undervisningshold kommer fra både almen praksis, kommuner og hospital. Samlet er der 43 besvarelser af evalueringsskemaet for dag 1 + 2, og 36 besvarelser for dag 3. Som det fremgår i figur 1 (side 5 i rapporten) er der flest kursusdeltagere fra kommuner, færre fra hospitaler og kun en lille andel fra almen praksis. I undersøgelsen kan vi ikke teste for statistisk signifikante forskelle mellem besvarelserne fra deltagere fra de tre sektorer, da datagrundlaget er for lille og endvidere fordeler sig meget ulige i forhold til, hvor mange deltagere der er fra hver sektor. Hvis svarene alligevel opdeles ud fra hvilke sektorer, deltagerne kommer fra, ser det ud til, at der ikke er betydelige forskelle i deltagernes besvarelser af spørgsmålene i evalueringsskemaerne. På ganske få spørgsmål er der imidlertid en indikation af nogle forskelle. Deltagerne bliver både efter dag 1+2 og dag 3 spurgt om, i hvilken grad undervisningen er relevant for dem i forhold til at skulle undervise patienter med KOL/type 2 diabetes. Her svarer deltagerne fra hospitaler overvejende i høj grad, mens svarene fra deltagerne fra almen praksis og kommuner fordeler sig mere ligeligt mellem i høj grad og i nogen grad. En enkelt deltager fra en kommune svarer i ringe grad på spørgsmålet for dag 1+2. Det ser således ud til, at deltagerne fra hospitaler i lidt højere grad vurderer, at undervisningen er relevant for dem i forhold til deltagerne fra almen praksis og kommuner. 3 Forslag til forbedringer Evalueringen viser, at både kursusdeltagerne og underviserne har en meget positiv oplevelse af kursusforløbet. De kommer alligevel ind på en række forslag til forbedringer af kurset fremadrettet. Forslagene, som er kommet frem i evalueringen fra de kvalitative data fra fokusgruppeinterviewene og de åbne kommentarfelter i evalueringsskemaerne - er oplistet i figur 4. Figuren skal opfattes som et idékatalog med alle de forbedringsforslag, der er nævnt i evalueringen. Forslagene er ikke prioriteret eller oplistet i forhold til, hvor mange deltagere eller undervisere, der omtaler dem. Alle forslagene i figuren er også beskrevet i resultatafsnittet. Rækkefølgen af emner og forslag til forbedringer i figur 4 følger kronologien i resultatafsnittet. Efter hvert forslag er der en parentes med D, K og/eller U. Det henviser til, hvilke parter som nævner forslaget i evalueringen. D = deltagere fra diabetes-holdet, K = deltagere fra KOL-holdet og U = Underviserne. 17

18 Figur 4: Idékatalog med forbedringsforslag Emne Forslag til forbedringer Relevans Kursusforløb skal også relateres til deltagere, der kun har individuel patientkontakt (D) Skriftligt materiale Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis Det skriftlige undervisningsmateriale bør minimum udsendes 2 uger før kursusstart (D, K) Litteraturliste med anbefalinger til foretrukken litteratur udsendes før kursusstart (D) Teori og praktiske øvelser Tværfaglighed og erfaringsudveksling Første undervisningsdag skal være mindre teoritung og med flere praktiske øvelser (D, K, U) Færre teoretiske emner på kurset (K) Ikke for meget teori efter frokost eller sidst på dagen (D, K) Teori skal relateres bedre til deltagernes praksis/hverdag med patienter (K) Kom med flere praktiske eksempler fra det virkelig liv (K) Bedre tid til erfaringsudveksling og netværksdannelse (D, K) Længere frokostpause så der er mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse (D) Afveksle med at sammensætte deltagere efter sektorer og faggrupper i gruppearbejdet (D, K) Supervision Mulighed for at komme på kurset med kolleger eller arbejdsteam (D, K) Mulighed for opfølgende supervision efter kurset (K, U) Undervisningsformer Mindre enetale på første undervisningsdag (K) Mere ping pong mellem underviserne og brug flere sjove effekter på dag 1 (K) Underviserne bør bruge færre PowerPoints og løsrive sig mere fra dem (K, U) Rollespil I introduktionen skal det være klart, hvad formålet er med øvelsen (K) I introduktionen bør det adresseres, at det er normalt at have negative følelser i forhold til rollespil (D) Lav eventuelt øvelsen i mindre grupper eller med to undervisere i hver gruppe (D, K) Mulighed for at de, der skal agere undervisere i rollespillet, kan undervise i et neutralt emne (D) Hjemmeøvelsen Bedre placering af hjemmeøvelse uden for mange helligdage, mens patientundervisning stadig er i gang (D, K) Introducer hjemmeøvelse mere bredt og med fokus på, at den skal være realistisk at gennemføre (D, K) Udlever papir med spørgsmålstyper til den coachende samtale på dag 2 som forberedelse til hjemmeøvelsen og den efterfølgende opsamling på dag 3 (K) Praktiske forhold Eventuelt fire lidt kortere kursusdage (D) Bedre lokaler (D, K, U) Optimalt med 25 tilmeldte deltagere per hold (U) Overordnet koncept Et overordnet koncept for kurset, både mht. design, indhold og tidsplan (U) Kursusmapper til deltagerne (U) Telefonnumre og adresser på deltagerlisten (K, U) Kursusbeviser til deltagerne (U) D: Diabetes-holdet; K: KOL-holdet; U: Underviserne 18

19 4 Opsamling Positiv oplevelse af kursusforløb Overordnet set har kursusdeltagerne fra både KOL- og diabetes-holdet en positiv oplevelse af kursusforløbet, og deltagerne vurderer de forskellige aspekter af kurset positivt. Gennemgående vurderer deltagerne fra diabetes-holdet kursusforløbet mere positivt end deltagerne fra KOLholdet, hvilket både kommer til udtryk i evalueringsskemaerne og i fokusgruppeinterviewene. Deltagerne mener, at det er et relevant og veltilrettelagt kursusforløb, og undervisningen foregår på et passende fagligt niveau. De oplever, at undervisningsforløbet er udbytterigt. Det er især givende for dem at få koblet teori på deres praksis, så de kan sætte nogle ord på det, de gør, når de underviser patienter. Deltagerne oplever at få et bredere sundhedspædagogisk fundament at undervise patienterne ud fra, og de har fået mod på at afprøve flere ting i deres praksis. Samtlige deltagere oplever, at kursusforløbet giver dem redskaber til, at de fortsat kan udvikle deres underviserrolle. De mener ikke, at kurset alene giver dem de rette kompetencer til at leve op til formålet med sygdomsspecifik patientuddannelse, men at det bidrager til, at de får styrket nogle kompetencer og får reflekteret over underviserrollen i et større perspektiv. Noget af det bedste ved kurset, oplever deltagerne, har været det tværfaglige møde med de øvrige kursusdeltagere og muligheden for at udveksle erfaringer. De ser imidlertid gerne, at netværksdannelse og erfaringsudveksling bliver brugt mere bevidst på kurset. Deltagerne mener, at underviserne er kompetente, at de formår at supplere hinanden godt og formår at inddrage deltagerne. De er også meget begejstrede for, at undervisningen er eksemplarisk, og at der er fokus på kollegial supervision. Deltagerne oplever, at der er god sammenhæng mellem teorien og de praktiske øvelser, men den første dag er for teoritung. Deltagerne på KOL-holdet vil gerne have teorien relateret endnu mere til deres egen praksis med patienter. 19

20 5 Bilag Oversigt over bilag: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Kort beskrivelse af undervisningsforløbet Programmer for undervisningsforløbet Formålsbeskrivelse for sygdomsspecifik patientuddannelse Bilag 4 Evalueringsskema for dag Bilag 5 Evalueringsskema for dag 3 Bilag 6 Bilag 7 Interviewguide til fokusgruppeinterview med kursusdeltagere Interviewguide til fokusgruppeinterview med undervisere Bilag 8 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag 1+2 Bilag 9 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag 3 20

21 Bilag 1 Kort beskrivelse af undervisningsforløbet Pilottesten af undervisningsforløbet om sundhedspædagogik består af to hold inden for henholdsvis KOL og diabetesområdet. Hvert hold har i alt tre undervisningsdage. De to første dage ligger i maj og den opfølgende undervisningsdag i juni Undervisningen gennemføres af et underviserteam bestående af tre underviser på hvert hold: en underviser med praktisk erfaring med patientuddannelse inden for hhv. KOL- og diabetesområdet (forskellig underviser på hvert hold) en underviser med viden om sundhedspædagogisk teori (samme underviser på begge hold) en proceskonsulent, der fungerer som kursusleder (forskellig underviser på KOL- og diabetes-holdet) Undervisningen tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis nøglebegreber: deltagelse, vidensformidling, self-efficacy og hverdagsliv. Undervisningen skal være deltagerorienteret og bygge på både vidensformidling og øvelser med udgangspunkt i cases fra praksis, som underviserne har forberedt. Undervisningstiden fordeles med maksimalt 25 % teoretiske oplæg og minimum 75 % praktiske øvelser. Kursusdeltagerne skal inden kursets start have læst et kompendium på ca. 15 sider, som de får tilsendt på forhånd. Desuden skal deltagerne lave en mindre hjemmeopgave som forberedelse til den sidste undervisningsdag. Undervisningsforløbet om sundhedspædagogik skal sikre, at patientunderviserne bliver i stand til at leve op til formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse (se Bilag 3). 21

22 Bilag 2 Programmer for undervisningsforløbet I bilaget fremgår de programmer, som kursusdeltagerne har fået tilsendt. Program for Diabetes-holdet, dag 1 og 2: 22

23 Program for dag 2 Tid Aktivitet Morgenmad Introduktion Oplæg: Undervisningsplanlægning og gennemførsel Pause Praktiske undervisningsøvelser Frokost Opsamling Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelse: empiriske eksempler fra ph.d. projekt Kaffepause Forberedelse til dag 3: Arbejde med pædagogisk udfordring i praksis Evaluering Udlevering af spørgeskema Mundtlig evaluering 23

24 Drejebog for dag 3. Implementering af ny viden i arbejdslivet og hverdagslivet Tid Emne og ansvarlig Indhold i stikord Materialer Morgenmad og dagens program Introduktion Opsamling på hjemme øvelse Kollegial supervision Egenomsorg Frokost Vidensbegreber i patientuddannelsen Evaluering Enhed for Brugerundersøgelser Udlevering af spørgeskema 24

25 Program for KOL-holdet, dag 1 og 2: 25

26 Program for dag 2 Tid Aktivitet Morgenmad Introduktion Oplæg: Undervisningsplanlægning og gennemførsel Pause Praktiske undervisningsøvelser Frokost Opsamling Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelse: empiriske eksempler fra ph.d. projekt Kaffepause Forberedelse til dag 3: Arbejde med pædagogisk udfordring i praksis Evaluering Udlevering af spørgeskema Mundtlig evaluering 26

27 Program for Dag juni Morgenmad Velkommen og dagens program Dialogen som udviklingsværktøj Refleksion og videre bearbejdning af hjemmeopgaven Øvelse i tremandsgrupper Pause Opsamling af gruppearbejdet Oplæg om egenomsorg Frokost Vidensdimensioner i patientuddannelsen oplæg Gruppeøvelser - Introduktion Kaffepause Opsamling i plenum Enhed for Brugerundersøgelser Udlevering af spørgeskema Mundtlig evaluering Sted: Nordisk Lejrskole, Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød 27

28 Bilag 3 Formålsbeskrivelse for sygdomsspecifik patientuddannelse Uddrag fra det skriftlige materiale: Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis, Region Hovedstaden, april 2011 Formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse er at: Styrke patientens handlekompetence og tiltro til at kunne håndtere livet med kronisk sygdom bedst muligt i et aktivt samspil med pårørende og sundhedsprofessionelle. Styrke patientens kompetencer til at indgå i dialog med de sundhedsprofessionelle. Medvirke til at skabe rammer for forandring som understøtter patienten i at leve bedst muligt med kronisk sygdom i samspil med dennes eventuelle pårørende. For at kunne nå formålet med patientuddannelsen, er det målet at patienten: Opnår handlekompetence og øget self-efficacy Tilegner sig viden om effekt, årsag og forandringsmuligheder i forhold til den specifikke sygdom Tilegner sig praktiske færdigheder i at håndtere symptomer, behandling og forebyggelse Lærer at genkende kroppens signaler på symptomer og forværring af sygdom Kender til sygdomsspecifikke biologiske mål og værdier og kan forstå betydningen af dem Kan omsætte det lærte til hverdagen med kronisk sygdom Bliver bekendt med de generelle mål og effekt af behandlingen Lærer hvordan han/hun kan indgå i en kvalificeret dialog med sundhedsprofessionelle Får kendskab til, at kronisk sygdom kan medføre følelses- og identitetsmæssige forandringer 28

29 Bilag 4 Evalueringsskema for dag

30 30

31 Bilag 5 Evalueringsskema for dag 3 31

32 32

33 Bilag 6 Interviewguide til fokusgruppeinterview med kursusdeltagere 33

34 Dag 2 På anden undervisningsdag havde I et punkt om undervi s- ningsplanlægning og gennemførsel om formiddagen, og om eftermiddagen fortalte X om hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelse, og I forberedte jer til hjemmeøvelsen til dag 3. Dag 3 Hjemmeøvelsen Fordeling og sammenhæng ml. teori og praksis Undervi s- ningsformer 5. Hvordan oplevede I den anden undervisningsdag? 6. Hvilke dele af programmet på den anden undervi s- ningsdag fungerede godt? 7. Hvilke dele af programmet på den anden undervi s- ningsdag fungerede mindre godt a. hvordan kunne det forbedres? På tredje undervisningsdag samlede I bl.a. op på hjemmeøvelsen, og I havde undervisning i den coachende samtale og supervision. 8. Hvordan oplevede I den tredje undervisningsdag? 9. Hvilke dele af programmet på tredje undervisningsdag var gode? 10. Hvilke dele af programmet på tredje undervisningsdag var mindre gode, og hvordan kunne det forbedres? 11. Hvor meget fik I arbejdet med hjemmeopgaven mellem 2. og 3. kursusdag? 12. Har de mulighed for at afprøve nogle ting ml.2. og 3. kursusdag? 13. Hvad udbytte oplever det af det? 14. Hvordan oplevede de opsamlingen på hjemmeopgaven på 3. kursusdag? 15. Hvordan fungerer den måde at lave hjemmeøvelse på? 16. Hvordan oplevede I fordelingen af teori og praktiske øvelser i undervisningen? 17. Hvordan oplevede I sammenhængen mellem de teoretiske oplæg og de praktiske øvelser? Undervisningen har bestået at forskellige undervisningsformer, fx teoretiske oplæg, gruppearbejde, rollespil, hjemmeøvelsen, snak 2 og 2 mv. 18. Hvordan synes I de forskellige undervisningsformer fungerede? a. Var der for meget/for lidt af noget? 2/4 Positivt og negativt, hvad virkede godt/mindre godt, hvordan og hvorfor Obs! Spørg specifikt ind til programpunkterne, hvis de ikke selv kommer ind på alle! Positivt og negativt, hvad virkede godt/mindre godt, hvordan og hvorfor Obs! Spørg specifikt ind til programpunkterne, hvis de ikke selv kommer ind på alle! Få dem til at nævne eksempler beskrive/forklare hvad der virkede godt/mindre godt! 34

35 35

36 36

37 Bilag 7 Interviewguide til fokusgruppeinterview med undervisere 37

38 38

39 39

40 Bilag 8 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag

41 41

42 9. Hvilke dele af undervisningen fungerede særligt godt? Diabetes Interessant at høre empiriske eksempler fra X s projekt Kompetent Synes der var en fin vekselvirkning mellem underviserne. Har fået mange gode input til undervisning på kursus. Sat "ord" på flere ting Alle dele af undervisningen fungerede fint, en god blanding af teori og praksis. De var gode til at medinddrage os, så man hele tiden var med Fint at fortælle, at nu afprøver jeg denne pædagogiske metode på næste oplæg, det blev meget givende, at teori og praksis passede sammen. Praktiske øvelser: kunne godt tænke mig at underviser gik med i grupper for at inddrage teoriafprøvningen. Dejligt at møde samarbejdskollegaer fra kommune, undervisningsafdelinger etc. Teoridelen var rigtig god og informativ. Super spændende og rigtig godt formidlet Jeg fik meget ud af delen om deltagerinddragelse, som er noget, jeg vil fokusere mere på Det fungerer godt at lave øvelser, hvor vi stopper op og aktivt forholder os til indhold. Godt med eksempler fra det virkelige liv. De skiftende pædagogiske metoder og at vi blev orienteret om, at de var forskellige Deltagelse og kommunikationsformer (Deltog ikke i deltagelse og kommunikationsformer). Introduktion til Sundhedspædagogik/Hverdagslivet Introduktion til sundhedspædagogik Den teoretiske del De teoretiske begreber inden for sundhedspædagogik - samt hverdagsliv. Dybdegående undervisning - på et højt teoretisk niveau - som giver et godt overblik Betragtningerne omkring hverdagslivet Det teoretiske niveau var meget velvalgt. Skønt! KOL 2 dage med kombination af oplæg og øvelser Når der er vekslen ml. teori og praksis. 2. dagen: godt med 2 undervisere --> mere liv ved tavlen. Godt at veksle mellem teori, diskussion, og praktiske øvelser Gruppeøvelserne, særdeles godt med gymnastiske øvelser - gerne flere. Gode som "icebreaker" Jeg synes, det fremgår, at der har været tænkt over tingene. Godt med eksempler fra det virkelige liv. Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelsen. Det med undervisningsplanlægningen, fordi det blev fulgt op af øvelser, man kunne koble det teoretiske til en øvelse af hverdagen. Emnet hverdagsliv var godt. Fint med teori og praksis. Meget relevant for min hverdag. De praktiske opgaver. Dele af de teoretiske oplæg. Meget vidende undervisere. God ping pong mellem undervisere. Godt med fysiske øvelser. Sammensætning af "grupperne", når man kommer alene, gør alting lidt lettere. X s undervisning på dag 1, hvor hun udnyttede forskellige undervisningsmetoder og gjorde os opmærksom på, hvorfor hun brugte dem. X var også meget ærlig og gav eksempler på, hvorfor nogle metoder fungerede dårligt for hende. 2. dag var god. Kunne bruge de praktiske ideer til, hvad der virker i undervisningen. Fx lave mere tavleundervisning, mere gruppeundervisning, få borgerne mere på banen De forskellige øvelser "hvor man skulle bruge hjernen selv" (hvor man skulle være aktiv, da jeg er en person, der har svært ved at sidde stille i for lang tid). Dag 2 har været god, da det ikke kun har været at lytte, men også afprøve. Utrolig kompetente undervisere, som hele tiden kunne koble eksempler på teorien. Rollespil. KOL patienter. Hvilken udfordring stiller de. Hverdagslivets betydning for sygdomsopfattelse. Kombination af teori og praksis. Vekslende pædagogisk metode. Undervisningen fungerede generelt godt. Godt med debatter og refleksioner indimellem, god afveksling. Den personlige undervisning fra de 3 undervisere, som supplerer og breder emnet ud. 42

43 43

44 Lidt mere uddybning af X s indlæg om kommunikationsformer. Rigtig spændende med emnet "Deltagelse og kommunikation". Dette emne kunne der godt være brugt mere tid på. Jeg synes, I har gjort det vældig flot, inspirerende, informativt. Så jeg ser ingen grund til at ændre på indholdet over de to dage. 2. dagen kunne måske strammes lidt op. Indholdet var fint, men pauser og overgang til nyt kunne godt være lidt skarpere. Lidt mere fysisk i form af små motoriske pauser. Måske for nogen - for højt et plan mht. de teoretiske begreber. Ikke alle har beskæftiget sig med undervisning og de pædagogiske principper Ved rollespillet kunne det være dejligt, hvis undervi seren selv måtte vælge sit emne at undervise i, da man/jeg nemmere ville kunne koncentrere mig om det pædagogiske og gruppemedlemmerne, og det der skete der. For lang tid ad gangen med slides og teori bliver søvndyssende - især over middag Måske dele op med få simple øvelser. Synes der var alt for mange powerpoints, mange af dem kunne underviserne selv have haft og bare talt om - med alt det direkte læsestof, mister jeg nogle gange "guldkornene" de også kommer med, fordi jeg ikke er hurtig læser. Mangler nogle flere konkrete redskaber til at kunne undervise, men det kan være det er pga. min egen manglende erfaring i forhold til resten af holdet. Flere konkrete eksempler, der understøtter teorien. Mere tid til at udveksle erfaringer. Jeg manglede nogle flere cases - lidt for meget spildtid med nogle af øvelserne. Kunne være godt med tid til at tale sammen (fx små grupper) om, hvordan vi kan bruge de fremlagte resultater af ph. D. & master i vores funktion/arbejde. 11. Hvis du har nogen øvrige kommentarer, kan du skrive dem her: Diabetes Godt med både teori + praktiske øvelser Inspirerende, brugbart, flot med at vise forskellige undervisningsformer i praksis, ny viden i kombination med gammel og med erfaring --> altså læring for voksne! :) Meget spændende og givtigt kursus. Er virkelig blevet inspireret og har fået gode ideer Rigtig godt kursus, godt de mange faggrupper. Kunne godt have tænkt mig flere fra praksis I skal udlevere det skriftlige materiale tidligere. Vi fik det ugen før Gode powerpoint på trods af mængden :) Super godt kursus. Og gode formidlere af et til tider svært stof. Mine forventninger+ mere til er blevet opfyldt Mine kollegaer og jeg havde svært ved at finde herhen. Var i tvivl om, hvilken vej vi skulle køre ind ad for at komme til afdelingen. Vi kørte meget rundt. Dette kunne måske markeres tydeligere på det medsendte kort Herligt, at der er åbenhed omkring hvorfor I har tilrettelagt undervisningen som I har. Det synes jeg har været ligeså meget en del af undervisningen som den øvrige Et lidt større undervisningslokale ville være at foretrække Godt med afvekslende undervisningsformer God afveksling med teori/øvelser/praktiske øvelser Diabetespatienter som målgruppe kunne med fordel komme i forlængelse af hverdagslivs betydning. God afveksling mellem underviserne KOL Dejligt med velforberedte undervisere. 1. dag - var for mig lidt lang med meget tavleundervisning (slides). Bunken af papirer er meget tyk og tung. Men det ved I jo godt. Godt at få powerpoints sendt vi a mailen. Evalueringsskema: kan evt. sendes via mail - nogle dage efter afslutning Burde nok ikke være kommet, da jeg har helt andre problematikker/viden, jeg har brug for at få styr på/udfyldt. Som fylder meget p.t. Det pædagogiske synes jeg egentlig ikke "fylder" så meget for mig p.t. 44

45 45

46 Bilag 9 Opgørelse af besvarelser af evalueringsskema for dag 3 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 14. Hvis du har nogen øvrige kommentarer, kan du skrive dem her: Diabetes Tak for 3 udbytterige undervisningsdage Et lidt større lokale ville være en god ting. Det var et teoretisk stramt og tungt program på dag 3 - men meget spændende Særligt på 1+2 undervisningsdag var undervisningen virkelig god og inspirerende. Jeg er nu topmotiveret til at tage fat i praksis (kommunen) Teorien var repetition, det ville være godt med flere praktiske øvelser og mere videndeling blandt deltagerne. Alle slides bør udleveres inden undervisningen Der måtte gerne være mere praktisk, fx film der viste de forskellige former, som man bagefter kunne tale ud fra, fx hvad gjorde underviseren godt/dårligt, og hvordan påvirkede det deltagerne Hellere flere dage med færre timer. Gerne mere hjemmearbejde i form af litteratur Kunne godt have brugt mere viden om konkret planlægning af undervisning og virkemidler. Spændende at have fået indblik i forskellige vinkler på undervisning mm. Dag 3 virkede lidt presset på tid - så konklusionen er for mig, at en 4. dag ville give et bedre kursus Jeg synes hjemmeøvelsen skulle være et problem/øvelse, man tog op på kurset Hvis undervisningen kunne strække sig ove r 4 dage med samme indhold ville det give mere luft. Sidst på eftermiddagen er det virkelig svært at tænke, når der stilles opgaver med så stor refleksion. God afveksling mellem undervisere. X har ind imellem spurgt til ønsker/behov for gennemgang, det er godt. Godt med eksempler fra det virkelige liv i X s materiale. Meget behagelig undervisning. KOL ad 8: har ikke haft borgere siden første undervisningsdag. Jeg har fået masser af nye ord, som kan sættes på det daglige arbejde og det giver en bedre bevidsthed i forhold til planlægning af undervisning Jeg tror, at man på en eller anden måde skal informere deltagerne om, at "redskabskassen" skal der arbejdes med, og det ikke bare kan tages med hjem som en skabelon. Det har givet mange tanker og flere vil komme For at kurset kan kaldes et kompetenceforløb, mener jeg, at kursets varighed bør være længere - og at niveauet sagtens kan løftes Spændende undervisere med stor indsigt og lyst og evne til videndeling Ville synes, at der kunne bruges tid på at snakke, videndele om praktisk erfaring. Synes det har været meget givtigt at kunne snakke med kollegaer fra andre sektorer. Den teoretiske undervisning skulle splittes mere op af øvelser Det kunne være en fordel, at der gik 2-4 uger længere mellem undervisningsdagene 1+2 og 3, da det ville give bedre mulighed for at arbejde med hjemmeøvelsen God stemning, gode rammer. God blanding af forskellige pædagogiske metoder Kurset måtte for mig gerne have været tidligere. Havde lige afsluttet 2 hold og kunne ikke arbejde med hjemmeopgaven. Længden af undervisningsgang, gerne slutte senest kl Supert hvis I kunne tilbyde, at en af jer kom ud og superviserede i praksis I var gode til at veksle i undervisningen. I var velforberedte. Godt at være sammen på tværs af regionen. Kursusdagene har virkelig givet mig stof til at arbejde videre/forbedre min undervisning og vidensformidling, også i situationer som individuel undersøgelse og pædagogisk videregivelse af viden har kurset givet mig et godt samlet afsæt til at forbedre formidling Dejligt kursussted, dog koldt. Skøn frokost Kortere evalueringstid Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere tid mellem dag 1og2 og dag 3. Mangler tid i praksis til at øve hjemmeøvelsen Kunne være dejligt ca. 1 mdr. før kursusstart at få nogle udvalgte artikler om sundhedspædagogik, for at være mere tunet ind på emnet Super relevant stof, men særligt de meget kompetente undervisere gjorde kurset rigtig rigtig godt 51