Vand og klimatilpasning kommuneplantillæg 2014

Transkript

1 Vand og klimatilpasning kommuneplantillæg 2014 Introduktion Klimaet forandrer sig, og det betyder, at vi må tilpasse vores byer og landområder, så vi kan imødegå de udfordringer, der følger med. Der er brug for lokale løsninger på et globalt problem, hvor vi her i Danmark oplever, at vand bliver en særlig udfordring. Udfordringerne er til at tage og føle på. Vores byer er ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede regnmængder vi har i vente og slet ikke de ekstreme skybrud, som vi kommer til opleve oftere end hidtil. Det samme gælder i det åbne land, hvor vandløb og søer går over deres bredder med fare for at skade afgrøder og anlæg. Langs kysterne vil den gradvist stigende vandstand give store udfordringer på længere sigt, og med de mere ekstreme vejrforhold, må vi allerede nu påregne flere oversvømmelser af udsatte kyststrækninger. Vandet er kraftfuldt og kan medføre store ødelæggelser af både menneskelige, økonomiske, natur- og miljømæssige og samfundsmæssige værdier. Derfor er det nødvendigt at tage udfordringen op med at tæmme vandet, så vandet gør så lidt skade som muligt og måske endda gør gavn. Med dette afsnit i kommuneplanen er der taget hul på en vigtig prioritering af, hvordan Svendborg Kommune vil tackle de øgede vandmængder i Svendborg Kommune, hvad enten det drejer sig om regnvand eller havvand og om det er i byen eller på landet. Mål Det er byrådets mål at Svendborg Kommune: Forebygger oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet i byer og landsbyer. Forebygger fremtidige oversvømmelser ved at undgå byudvikling i de områder, hvor der er størst risiko. Forebygger oversvømmelse af funktioner, der er kritiske for samfundets drift såsom døgninstitutioner, sygehuse, plejecentre med tilhørende boliger, beredskab, central offentlig administration mv. Forebygger oversvømmelse af vigtige infrastrukturanlæg såsom overordnede veje, jernbaner og store transformerstationer og spildevandsanlæg i samarbejde med forsyningsselskaberne. Ser vandet som en ressource og ikke alene som et problem. Informerer om effekterne af oversvømmelser og samarbejder med borgere og erhvervsliv om at imødegå negative konsekvenser af klimaforandringerne og udvikle innovative løsninger der giver merværdi. Side 1 af 32

2 Målene skal opfyldes dels med de handlinger, der er beskrevet i kommuneplanen, og dels gennem administration af kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning. I lokalplanlægningen og ved gennemførelsen af projekterne i spildevandsplanen kan kommunen ligeledes bidrage til at opfylde målene. Side 2 af 32

3 Baggrund Fokus på klimatilpasning Staten har sat klimatilpasning på dagsordenen og arbejder derfor på aftaler og lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber. Blandt andet er det ved Økonomiaftalen for 2013 aftalt mellem KL og regeringen, at alle kommuner inden udgangen af 2013 har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indarbejdes i kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning. Dette afsnit i kommuneplanen udgør Svendborg Kommunes klimatilpasningsplan. Konsekvenser af klimaforandringer Alle anerkendte internationale prognoser peger på, at klimaet ændrer sig. Danmark får mere vand, vind og varme. De vigtigste forventede ændringer er: Varmere somre. De bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Mildere vintre. De bliver mildere og fugtigere. Det betyder blandt andet, at planternes vækstsæson forlænges. Havet stiger. Der forventes en generel stigning i middelvandstanden i havene omkring Danmark. Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren vil regnen være anderledes fordelt, så vi både får tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme og dermed voldsommere stormfloder. Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække, mest udpræget om vinteren. Klimaforandringerne er en følge af stadigt stigende udledninger af klimagasser fra kraftværker, fabrikker, landbrug, skovrydning, transport og vareforbrug. Blandt klimagasserne er CO 2 den vigtigste. De flere klimagasser i atmosfæren fanger i stigende grad den varme, som stråler ud fra Jorden, så den, i stedet for at forsvinde ud i verdensrummet, sendes retur til Jorden og bidrager til, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Der arbejdes både internationalt, nationalt og lokalt på mange fronter herunder også i Svendborg Kommune for at reducere udslippet af CO2. Imidlertid ventes det ikke at kunne afbøde de klimaforandringer, vi kommer til at opleve de kommende 50 år, da de er resultatet af de udledninger, som allerede er sket siden industrialiseringen. Hvad der sker herefter er mere usikkert, da det er betinget af, hvor dygtigt verdenssamfundet globalt set er til at få nedbragt udslippet af de skadelige drivhusgasser. Side 3 af 32

4 Klimascenarie A1B Klimascenarie Svendborg Kommune tager afsæt i FN s klimapanels scenarie A1B. Heri er det forudsat, at udledningen af drivhusgasser topper omkring 2050, hvorefter den falder. Scenariet indebærer en tro på, at nye teknologier og mindre brug af fossile energikilder kan være med til at sænke udledningen og mindske klimaforandringen. Klimascenarie A1B er det scenarie, som Miljøministeriet anbefaler, at der tages udgangspunkt i ved modelberegning af fremtidige oversvømmelser. Nyeste forskning viser desværre et mere pessimistisk billede, hvor udledningen ikke reduceres som forudsat. Derfor skal der tages forbehold for klimascenariet. Med andre ord vil de beskrevne forandringer for Danmark kunne blive mere ekstreme end forudset. Det forventes at årsnedbøren stiger 10 % frem til år 2050 årsmiddelnedbøren i 2100 er vokset med ca. 20 % at antallet af døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn frem mod år 2050 at årsmiddeltemperaturen frem mod år 2050 i gennemsnit vil stige med 1,2 C at temperaturen frem mod år 2100 stiger med op til 3,2 C. en stigning i havspejlet på 0,3 m (±0,2m) i 2050 excl. landhævning Kilde: DMI Side 4 af 32

5 Hvordan har Svendborg Kommune hidtil arbejdet med klimaudfordringerne? I juni 2012 satte voldsomme skybrud hele kvarterer i Svendborg By under vand. Efterfølgende har Svendborg Kommune sammen med Vand og Affald nedsat en skybrudsgruppe. Gruppen har lavet en prioriteret liste over projekter, der kan forebygge negative konsekvenser af fremtidige skybrud. Skybrudsgruppen vurderer også, hvordan bedre koordinering og kommunikation kan indgå i skybrudsberedskabet. Tankefuldprojektet er et nyt boligområde i Svendborg, hvor bæredygtighed er tænkt med fra starten. Her indgår klimatilpasning som et integreret element i selve den måde, byen udformes på. Ideen er, at al regnvand i stedet for at ende i kloakken får mulighed for at sive ned i jorden eller ledes til grøfter og bassiner og bidrager til at skabe rekreative værdier i området. Udviklingsplan for Svendborg Havn fra februar 2014 rummer en skitse for en løsningsmodel for stigende havvand og stormflod. I planen er der peget på, at man kan etablere en højvandsmur gennem hele havneområdet. I det opfølgende arbejde vurderes der for tiden, om man alternativt kan etablere et fremskudt dige, der indkapsler hele havneområdet under ét. De endelige valg skal træffes forud for lokalplanlægning og igangsættelse af større byudviklingsprojekter på havnen. Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning omhandler ikke oversvømmelser fra vandløb efter langvarig regn. Når der foreligger ny viden om omfanget af oversvømmelser fra vandløb, skal det vurderes, om det giver anledning til nye ændringer til kommuneplanen. I forbindelse med lokalplaner er det nu muligt at stille specifikke klimakrav, og klimahensyn skal indgå på lige fod med andre hensyn i den fysiske planlægning. Svendborg Kommune har bl.a. implementeret disse tanker i planlægningen omkring Tankefuld. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og det omfatter alle typer af lokale indretninger der forhindrer regnvand i at belaste forsyningens anlæg. LAR omfatter for eksempel grønne tage, faskiner, regnbede, fleksible søer m.m. Side 5 af 32

6 Mere og voldsommere regn hvordan ser det ud? Svendborg Kommunes kortlægning af hvilke områder der bliver udsat for oversvømmelse, er foretaget på baggrund af såkaldte regnhændelser, kaldet 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser. Hvor en 5-års hændelse er den regn, der kun forekommer hvert 5. år og så fremdeles til 100-års hændelsen, der er den mest ekstreme form for regn, der statistisk set kun vil forekomme én gang hvert århundrede. Med data for det lokale kloaksystem og tal for graden af asfalt, flisedækkede områder og anden belægning i området kan man derefter regne sig frem til, hvor store mængder vand der ved en given ekstrem regnhændelse ikke vil kunne blive ledt væk. Man får dermed et mål for, hvor meget vand, der bliver tilbage på overfladen, og kan derudfra tegne kort over, hvor disse vandmængder helt konkret vil samle sig. Kortlægning af oversvømmelse ved kraftig regn i Svendborg Kommune Vand & Affald har lavet oversvømmelseskort for Svendborg By, Ollerup, Vester Skerninge, Ulbølle, Rantzausminde, Skårup og Åbyskov. Oversvømmelseskortene er baseret på kapacitetsproblemer i kloakkerne ved og 100-års regnhændelser, som de vil se ud i Oversvømmelseskortene er vist som figur 1-4 på de næste sider. Farven blå markerer vand, hvor den mørkeblå farve, som har mindst udbredelse er 5 års-hændelsen, mens den lyseblå farve, med størst udbredelse, er 100 års-hændelsen. Hvem har ansvaret når det regner? Svendborg Kommune: Kommunen har ansvaret for de offentlige arealer, kommunale veje og bygninger. Svendborg Beredskab har ansvaret for at yde akut hjælp, når der er fare for menneskeliv og samfundsvigtige anlæg eller miljøet. Vand og Affald: Vand og Affald har ansvaret for afledning af den del af regnvandet, som ledes til deres kloakker. Grundejerne: Grundejere og virksomhedsejere har selv ansvaret for egne bygninger samt for den del af kloaksystemet, der ligger på egne matrikler. Øvrige aktører: Private vandværker, fjernvarmeselskaber, Sydfyns El, Kortene (fig. 1-4) viser, hvor i kommunen der vil stå mere end 10 Naturgas Fyn har ansvaret for centimeter vand på terræn efter hver af de fem ekstreme regnhændelser. I anlæg. i forhold til tilfælde, hvor vandet stiger mindre end 10 centimeter, vurderes det at være udenegne konsekvenser skader på bygninger. Der er af den grund trukket 10 centimeters vandstigning fra på kortene, ud fra tanken om at en oversvømmelse med en dybde på under 10 centimeter ingen konsekvenser vil have: Hvis et hus berøres af vand 10 centimeter oppe på soklen, vil det ikke forårsage nogen nævneværdig skade, og hvis der ligger 10 centimeter vand på en vej, vil det ikke udgøre uoverstigelige problemer for trafikken. Ved at trække de 10 centimeter fra fås således et mere reelt billede af, hvor der vil opstå problemer i forbindelse med ekstremregn. I det videre arbejde med klimatilpasning, vil der være områder, som ikke kræver særlig opmærksomhed, fordi vandet her samler sig på steder, hvor der ikke er bygninger eller andre anlæg, som kan tage skade af vandet. Side 6 af 32

7 For eksempel kan man se på fig. 1, at der vil komme en større vandsamling i den sydlige spids af det grønne område Margrethelunden. I dette område er der ingen bygninger eller andet, der kan tage skade af en midlertidig oversvømmelse. Et andet eksempel kan ses på fig. 2, hvor Syltemae Å løber over sine breder i området mellem Vestre Mølle og Svendborgvej 135. Heller ikke her er der bygninger, veje eller anden væsentlig infrastruktur, som vil blive berørt, hvis området oversvømmes. Fig. 1 Svendborg By. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 7 af 32

8 Fig. 2 Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Fig. 3 Rantzausminde. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 8 af 32

9 Fig. 4 Skårup og Åbyskov Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Ud over de syv beskrevne områder arbejder Vand og Affald på at lave modelberegninger for hele den kloakerede del af kommunen. Indtil disse kort foreligger, anvender Svendborg Kommune et lidt mindre nøjagtigt kort i den øvrige del af kommunen. Kortet er baseret på de samme regnhændelser som i modelberegningerne. I de kloakerede områder har man gjort det, at man har fratrukket den gennemsnitlige mængde vand, som en kloak normalt tager. I det åbne land, hvor der ikke er kloakeret, vil vandet lægge sig i lavningerne. Her er der ikke korrigeret for den del af regnvandet, som siver ned i jorden, fordi det er helt afhængigt af blandt andet de lokale jordbundsforhold. Af den grund kan oversvømmelserne i det åbne land derfor på kortet syne voldsommere, end de reelt er. Side 9 af 32

10 Fig. 5 udsnit ved Brændeskov Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Som det ses på figur 5, vil der tilsyneladende opstå rigtig mange vandhuller i det åbne land i forbindelse med ekstremt regnvejr. Men det ser værre ud, end det reelt er. Årsagen er, at det på disse kort ikke har været muligt at fjerne den blå vandmarkering i de områder, hvor der er vand under 10 centimeter. Som nævnt i gennemgangen af de detaljerede oversvømmelseskort, som Vand & Affald har udarbejdet for syv områder i kommunen, er der her trukket 10 centimeter fra, ud fra tanken om at en oversvømmelse med dybden 10 centimeter ingen konsekvenser vil have. I det åbne land er det da heller ikke noget problem at jorden bliver våd men hvis der samler sig vand dybere end 10 centimeter, er det noget, der skal ses nærmere på, fordi der så kan ske vandskader og/eller opstå trafikale problemer. Side 10 af 32

11 Værdikortlægning Når man ønsker at vurdere, hvor en oversvømmelse vil have størst konsekvenser, kan man lave et såkaldt værdikort, der fremhæver de økonomiske og/eller samfundskritiske konsekvenser af en oversvømmelse. Svendborg Kommune har besluttet, at følgende samfundskritiske funktioner i nævnte rækkefølge skal have den højeste beskyttelse: Sygehus Plejecentre Døgninstitutioner med mere end 10 beboere Elforsyning Hovedbygning og transformerstationer Vand & Affald vandværk, renseanlæg, pumpestationer Fjernvarme installationer på offentlige arealer Rådhus og andre steder med kommunale arkiver og IT-funktioner Skoler (herunder heldagsskoler, friskoler og efterskoler) Daginstitutioner Falckstation & Beredskabet (er ikke berørt af vand) Politistation (er ikke berørt af vand) Vigtige transportveje/knudepunkter (vejklasse 1-4 er undersøgt Vandstandsstigninger på mere end 30 centimeter er et problem). Fortidsminder: Kommunen er i følge museumsloven forpligtet til at beskytte fortidsminder Den økonomiske konsekvens kan beregnes ud fra gennemsnitlige tal for skadeserstatning 1 ved oversvømmelse af forskellige typer af bygninger. Disse såkaldte skadesværdier fremgår af skemaet nedenfor. For at kunne illustrere, at der kan være et sundhedsproblem ved oversvømmelse af kældre i fælleskloakerede områder, er huse med kældre givet en højere skadesværdi. Bebyggelse Anvendelse Industri og handel landbrugsbygninger skadesværdi pr. m2 i kr Boliger 600 Fritidsboliger 400 Offentlig service Fredede bygninger Bebyggelse med kælder i fælleskloakerede områder (risiko for kontakt med spildevand) Konkret betyder det eksempelvis, at en bolig uden kælder på 100 m2 vil have en potentiel total skadesværdi på kr. ved en oversvømmelse. 1 Kilde: Region Midt- og Vestjylland Skabelon for klimatilpasning udarbejdet sammen med COWI Side 11 af 32

12 Hvis bygningen kun risikerer at blive oversvømmet hvert 100. år, bliver den årlige skadesrisiko altså kun en hundrededel af den totale skadesværdi, det vil sige 600 kr. Det svarer til, at der hvert år skal sættes 600 kr. til side til udbedring efter potentielle vandskader. For en bygning med kælder på 100 m2 vil den potentielle totale skadesværdi være på kr., og den årlige skadesrisiko vil være 700 kr. For en erhvervsbygning på 1000 m2 er den potentielle totale skadesværdi på kr. Hvis bygningen risikerer at blive oversvømmet hvert 10. år, er den årlige skadesrisiko således kr. Usikkerheder Det antages, at hele bygningen skades, hvis blot en del af fundamentet berøres af vand. For almindelige boliger er det ofte også tilfældet, men for meget store bygninger er det således et udtryk for worst case. I udregningen er benyttet bygningernes anvendelseskode ifølge BBR-registret - altså om der er tale om boliger, erhvervs- eller landbrugsbygninger m.v. På matrikler med mere end en bygning, kan det give en fejl. F.eks. kan alle bygninger på en landbrugsejendom komme til at tælle med som almindelige boliger. For at gøre udregningerne mere præcise planlægges en indsats for at kvalitetssikre oplysningerne fra BBRregistreringen. Side 12 af 32

13 Risikokort for regn Ved at udarbejde såkaldte risikokort får man et værktøj til at prioritere klimatilpasningsindsatsen. Et risikokort sammenfatter risikoen for oversvømmelser med de samfundskritiske funktioner og de potentielle udgifter til at udbedre skader på bygninger. RISIKOVÆRDI FOR ET KLOAKOPLAND UDREGNES SOM SUMMEN AF ALLE BYGNINGERNES SKADESRISIKO DELT MED KLOAKOPLANDETS AREAL I M2 For at sikre anonymitet i brug af data offentliggøres risikokortet ikke ned på bygningsniveau. I stedet samles skadesværdierne for passende områder på baggrund af de eksisterende kloakoplande og eventuelle logiske opdelinger/sammenlægninger. De samfundskritiske funktioner og eventuelle fortidsminder vises på kortet med en rød prik. På kortet fremgår det tydeligt, at der er store forskelle fra område til område med hensyn til de potentielle økonomiske risici ved oversvømmelse: Værdien for de lyseste grønne områder er under 2 kr./m2, mens den for de mørkerøde er 25 kr./m2. Fig. 6 Udsnit af risikokortet Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 13 af 32

14 Samfundskritiske Man kan dele de samfundskritiske funktioner, der berøres af vand, op i to grupper: 1. Lokaliteter, som kommunen er direkte ansvarlige for som grundejer. 2. Lokaliteter, hvor kommunen i samarbejde med grundejer kan arbejde for en løsning. Nedenfor er med fed skrift markeret de områder, Svendborg Kommune har eneansvar for: Sygehuset. Plejecentre: Otte adresser berøres. Døgninstitutioner med mere end 10 beboere: Tre adresser berøres. Forsyningsvirksomheder: Cirka 30 adresser berøres. Elforsyning hovedbygning og transformerstationer. Vand & Affald vandværk, renseanlæg og pumpestationer. Fjernvarme installationer på offentlige arealer. Rådhus og andre steder med kommunale arkiver og IT-funktioner: En adresse berøres. Skoler. Herunder heldagsskoler, friskoler og efterskoler: 22 adresser berøres. Daginstitutioner: 19 adresser berøres. Vigtige transportveje/knudepunkter (vejklasse 1-4 er undersøgt): Indenfor det undersøgte område, Svendborg By, bliver kun et par vejstrækninger oversvømmet med mere end 30 cm vand. Fortidsminder: En hel del. Af risikokortet fremgår det, at Svendborg Sygehus og en del af forsyningsvirksomhedernes lokaliteter tilsyneladende er berørt af vand. Det er derfor planlagt at tage kontakt til grundejerne for at verificere Svendborg Kommunes kort og for at indgå i en dialog om eventuelle løsninger. En hel del af Svendborg Kommunes egne bygninger er tilsyneladende også udsat for at blive påvirket af vand. Det drejer sig om skoler, daginstitutioner og plejecentre, enkelte døgninstitutioner og rådhuset i Ramsherred. For disse bygninger vil der ligeledes blive fulgt op for at verificere risikoen for oversvømmelse og i samarbejde med brugerne finde årsagen til problemerne. Side 14 af 32

15 På billedet ses Issø-skolen Stenstrup. Der er tilsyneladende en hel del vand i skolegårdene. En kontakt til skolen vil kunne afsløre, om der reelt er tale om et problem. Efterfølgende kan der findes svar på, om det skyldes manglende fald til kloakkerne, utilstrækkelig kloakkapacitet eller noget helt tredje. Løsningen på problemet kan så f.eks.. være omlægning af pladserne, etablering af kontrollerede vandpytter i skolegårdene eller måske i sidste instans udbygning af kloakkerne. Vigtige transportveje og trafikknudepunkter Oversvømmelser af veje kan være et stort problem i forbindelse med ekstreme vandmængder. Svendborg Kommune har lavet et kort med markering af de steder, hvor der vil stå mere end 30 centimeter vand på vejbanen. Desværre er det kun muligt at vise det for oversvømmelser forårsaget af regnvand i de områder, der findes specifikke modelberegninger for. For øvrige områder er det kun muligt at se vandets udbredelse, men ikke hvor dybt det er. Dog viser en nærmere undersøgelse, at det generelt er vejene i havneområdet, der er udfordret af vand. Derudover har Rute 9 (Sundbrovej) været udfordret af regnvand på delstrækninger mellem Fåborgvej og Høje Bøge Vej. Vejdirektoratet har arbejdet på at udbedre problemerne. Fortidsminder Ifølge museumsloven har kommunerne pligt til at beskytte fredede fortidsminder. I Svendborg Kommune er det Odense Bys Museer, der fører tilsyn med de fredede fortidsminder. Synlige fortidsminder som stendysser, gravhøje og voldsteder tåler som regel ikke større vandstandsstigninger. Fortidsminder under jorden, som bopladser og overpløjede høje tåler bedre fugt. En del af de fredede fortidsminder ligger i det åbne land, for eksempel i skovområder, hvor regnen kan sive ned. For at afgøre, om der ved de enkelte fortidsminder er behov for en indsats, skal Odense Bys Museer og Svendborg Museum inddrages. Side 15 af 32

16 Skader på bygninger Svendborg Kommune har beregnet, at skadesrisikoen pr. m2 kloakopland ligger fra 0,1 kr. til 24,70 kr. For et kloakopland på m2 svarer det til, at den samlede skadesrisiko kan ligge fra kr. for det billigste kloakopland til knap kr. for det dyreste. Det vil sige, hvis der laves en eventuel klimaindsats i det billigste område, må indsatsen ikke koste mere end kr. pr. år, før det faktisk, statistik set, ville være billigere at undlade at lave en indsats. Det dyreste område i Svendborg Kommune er kloakoplandet med bymidten med en samlet skadesrisiko på godt 9 millioner kr. og det næst dyreste er selve havnen med en total skadesrisiko på godt 6 millioner kr. Det vil sige, at der teoretisk set er 15 millioner kr. i samfundsøkonomisk gevinst årligt til at bruge på klimatilpasningsindsatsen, før besparelsen er sat over styr. I den billige ende ligger områder som Skovsbo-Kogtved med 0,17 kr./m2 og en samlet skadesrisiko på kun godt kr. I området er der ydermere ingen samfundskritiske funktioner, der berøres af vand. Side 16 af 32

17 På kortet nedenfor vises de 10 dyreste kloakoplande, med udgangspunkt i skadesrisikoen. Prioriteringen kan vise sig at blive ændret, når der er lavet modelberegninger for hele den kloakerede del af kommunen. Side 17 af 32

18 Stigende havvandstand og hyppigere stormfloder hvordan ser det ud? Hvem har ansvaret når havet stiger? Kortlægning af oversvømmelse ved havvandsstigning I forhold til kommunens størrelse har Svendborg Kommune en ganske lang kyststrækning på i alt omkring 180 kilometer. Kysten består af ubebyggede og åbne kystlandskaber, en række sommerhusområder, ferie- og fritidsanlæg samt bymæssig bebyggelse. Omkring 32 kilometer af kyststrækningen er i dag byzone. Svendborg Kommune: Kommunen har som myndighed ingen pligt til at udføre fysisk kystsikring kun som lodsejer. Da en betydelig del af disse kystområderne er lavtliggende, er de særligt udsatte for oversvømmelse. Havet kan stige med centimeter Ifølge de nyeste oplysninger fra FN s Klimapanel kan der forventes en permanent havvandsstigning på 80 centimeter (± 60 centimeter) ved udgangen af dette århundrede. Med andre ord vil havet i bedste fald stige med 20 centimeter, i værste fald med 1 meter og 40 centimeter. I Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan er der regnet med en stigning på 1 meter. Grundejerne: Den enkelte lodsejer er ansvarlig på egen grund, dvs. at man selv skal sikre sit hus mod oversvømmelse og sørge for at kloakrør er tætte.mht. kollektive tiltag gælder: Derfor stiger havet Når havet stiger som følge af global opvarmning, skyldes det to forhold: 1. I et varmere klima øges afsmeltningen af gletsjere og Grønlands indlandsis. Det sætter fart på gletsjerne, så flere isbjerge kælves i havet. Sammen med de øgede mængder smeltevand, som føres med floder ud i havet, får det havet til at stige. 2. Vand har den fysiske egenskab, at det udvider sig ved opvarmning. En given mængde vand vil derfor komme til at fylde mere i takt med, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Varmeudvidelsen for en lille mængde vand er ganske lille, men da 70 % af jordkloden er dækket af hav, bliver vandstandsstigningen betydelig. Den, der har nytte af et kystsikringsanlæg, skal bidrage til betalingen for det. Flere grundejere kan gå sammen om at lave kystbeskyttelse. Hvis en række grundejere ønsker at lave kystbeskyttelse på en strækning, men nogle få ikke vil være med, skal sagen rejses i kommunen, som derefter vurderer den. I de tilfælde, hvor kommunen er med i sagen, skal der nedsættes et digelav eller kystbeskyttelseslav til håndtering af driften. Kommunen fører tilsyn. Al kystbeskyttelse skal godkendes af Kystdirektoratet. Ud over at havet stiger, når klimaet bliver varmere, så vil klimaforandringerne også give hyppigere ekstreme vejrhændelser. Herunder kraftigere orkaner og dermed øget risiko for stormfloder. Stormfloder i Svendborg Kommune Kystdirektoratet har en målestation i Rantzausminde. Med tal herfra er det beregnet, hvor højt vandet vil stå i en ekstremsituation, som vil optræde henholdsvis som 20-, 50- og 100-års hændelser: 100-års hændelse = 1,92 meter. 50-års hændelse = 1,83 meter. Side 18 af 32

19 20-års hændelse = 1,70 meter. For at sætte dette i perspektiv kan det nævnes, at vandstanden i Svendborg Havn ved en stormflod i 2006 blev målt til 202 centimeter, hvilket er højere end den nuværende 100-års hændelse. Oversvømmelseskort Svendborg Kommune har udarbejdet et kort (Figur 7), der viser, hvor store arealer, der vil blive oversvømmet ved en 100-års hændelse i 2011 sammenlignet med, hvordan en 100-års hændelse vil tage sig ud i år 2100, hvor den daglige vandstand som nævnt forventes at være 100 centimeter højere. Kortet viser, at der arealmæssigt kun vil være tale om relativt beskedne oversvømmelser, ved ekstremt højvande langs den fynske kyst i Svendborg Kommune Det fremgår også, at forskellen mellem en oversvømmelse med en forhøjet vandstand på 2 meter (2011) og en forhøjet vandstand med 3 meter (2100) ikke er stor. Årsagen er, at kysten i området generelt er relativt høj. Der er dog undtagelser fra denne regel. Eksempelvis ved Svendborg Havn, Elsehoved, Skårupøre Sund, Syltemade Ådal og øst for Fjellebroen. Her er kysten lavere, så vandet vil kunne brede sig længere ind i landet. Fig. 7 Oversvømmelse ved havvandsstigning 2m (lys blå) og 3m (mørk blå). Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Side 19 af 32

20 Øerne er særligt udsatte Landområderne langs kysten på de små øer er ganske lave. Derfor vil arealerne, der oversvømmes på Tåsinge, Thurø og de mindre øer, være væsentligt større end tilfældet er på Fynssiden. Det samme gælder for naturområderne Vejlen og Monnet på Tåsinge samt omkring eksempelvis Smørmosen på Thurø. Der er øjensynligt ingen af de eksisterende diger i Svendborg Kommune, der er høje nok til at modstå en 100-årshændelse i dag (2011), svarende til omkring 2 meter. De vil derfor heller ikke kunne klare 3 meters forhøjet vandstand, som vil være en forventelig 100-årshændelse i år Samfundskritiske funktioner Kun få såkaldt samfundskritiske funktioner vil blive ramt af højvande i de to beregnede situationer i 2011 og Det drejer sig om plejehjemmet Strandlyst i Lundeborg samt en række fortidsminder i form af eksempelvis rund- og langhøje. Odense Bys Museer vurderer, at synlige fortidsminder som regel ikke tåler større vandstandsstigninger. Renseanlægget på Skårupørevej, som ligger i et ganske lavt område, blev sikret med et forhøjet dige til kote 3,0 efter stormfloden i Vejklasse 1-7 En del af Svendborg Kommunes vigtigste overordnede veje bliver også ramt ved kraftigt højvande. De ramte veje vil til dels være umulige at bruge, så længe højvandet står på. De foreliggende data giver ikke præcis mulighed for at vurdere vanddybden, men når denne overstiger 30 centimeter vurderes vejen som ufarbar. Blandt de mest truede strækninger for lokalsamfundets funktion er strækninger øverst i vejhierarkiet. Her skal især nævnes: Sundbrovej ved Lunkebugten. Denne vej er en statsvej, hvorfor Vejdirektoratet er myndighed. Nyborgvej fra rundkørslen ved Ørkildsgade til Frøavlen. Alle øvrige veje i havneområdet. Adgangen til Thurø ad Brovejen. Rantzausmindevej ved Vesterrøn. Herunder er listet de veje øverst i vejhierarkiet (vejklasse 1-7), som vil være berørt ved en 100-års hændelse i 2100 = 3 meters forhøjet vandstand. Vejklasse 1: Sundbrovej ved Lunkebugten, Nyborgvej ved Godsbanearealet. Vejklasse 2: Vornæsvej. Vejklasse 3: Jessens Mole, Østre Havnevej, Brovejen. Vejklasse 4: Rantzausmindevej ved Vesterrøn, Nordre Kajgade, Østre Kajgade. Vejklasse 5: Langegyden, Skårupøre Strandvej, Flagebakken, Knarreborg Møllevej, Bøsørevej, Slotsalléen, Søren Lolks Vej, Vemmenæsvej. Vejklasse 7: Brogade, Frederiksgade. Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger I Kommuneplaen er der udpeget i alt 35 bevaringsværdige kulturmiljøer i Svendborg Kommune. Heraf ligger de 8 på Svendborg Havn. Side 20 af 32

21 Som følge af den maritime histories vægt i områdets historie ligger flere andre kulturmiljøer også i tilknytning til kysten og er derfor i en zone, som er truet af oversvømmelse. En del af fortællingen i de bevaringsværdige kulturmiljøer er knyttet til bevaringsværdige eller fredede bygninger, som vil være særligt udsatte i forbindelse med oversvømmelser. Blandt markante og oversvømmelsestruede kulturmiljøer med bevaringsværdige eller fredede bygninger kan ud over Svendborg Havn nævnes: Strandvejskvarteret. Lundeborg havn. Valdemars Slot. Værdikortlægning Kortlægningen af værdier følger samme metode som den, der anvendes i forbindelse med oversvømmelse forårsaget af regn, se side Kortlægning af risiko ved havvandsstigning Risikokortet (Figur 8) sammenfatter den potentielle skadesværdi for bygningsmassen med sandsynligheden for en 20-, 50- og 100-årsoversvømmelse ved stigende havvand i Kortet beskriver også den årlige skadesrisiko, som i princippet er det beløb, der skal lægges til side hvert år for at betale skaderne ved de prognosticerede stormfloder. For kyststrækningen i Svendborg Kommune er den samlede årlige skadesrisiko beregnet for 2100, men i nutidsværdi, knap 11,2 millioner kr. Heraf udgør knap halvdelen 5,6 millioner kr. alene den årlige skadesrisiko i Svendborg Havn. Et område, som blot repræsenterer 1,7 % af kommunens samlede kyststrækning. Dette forhold peger på, at netop denne del af kysten bør prioriteres ved en indsats mod oversvømmelser. På risikokortet er vist i absolutte tal, hvor skaderne på bygningsmassen er størst. Som grundlag for at foretage en indledende prioritering af indsatsen er der foretaget en vurdering af omfanget af skadesrisikoen på de værst udsatte kyststrækninger (tabel 1). Side 21 af 32

22 Kyststrækning Svendborg Havn fra Gasværkshavnen til Roklubben (inkl Frederiksø) Valdemarsslot Lundeborg Havn Vindeby Vornæs fra Gymnastikhuset til Vejlen Strandvejskvarteret Myrehøjvej Lundeborg Syd Bøsøre Gård Vesterrøn Længde2 (km) Skadesrisiko3 Skadesrisiko Ranking 2100 (100 /km4 års) i kr 3, kr 1 Mest for pengene: Et dige på 500 meter, der beskytter 0, kr et areal med skadesrisiko 2 0, på kr millioner kroner, er en bedre 0, kr investering, dige på kr 0,94 end et kilometer, der beskytter et areal med en samlet skadesrisiko på 0, kr kroner , kr 0, kr 0, kr 0, kr Tabel 1. Skadesrisiko ift havvand Svendborg Havn og Valdemar Slot Det klart mest betydende område er som nævnt Svendborg Havn, hvor skadesrisikoen er 7-8 gange større end ved det næstdyreste område på listen: Valdemars Slot. Når Valdemars Slot repræsenterer så forholdsvis stor skadesrisiko, skyldes det, at der er tale om fredede bygninger. Lundeborg, sommerhuse, Vejlen og Vornæs På listen kommer derefter Lundeborg Havn, en række byområder og sommerhusområder samt enkelte tættere bebyggede landområder, eksempelvis området øst for Vejlen og Vornæs. Når indsatsen med den fremtidige kystbeskyttelse skal vurderes, vil det imidlertid ikke alene være afgørende, hvor områderne med de absolut største skadesrisici ligger. Spørgsmålet om truede samfundskritiske funktioner samt infrastruktur vil også spille ind. Mest for pengene Endvidere kan spørgsmålet om Hvor man får mest for pengene blive aktuelt. Derfor er der ud over oplistningen af områder med størst skadesrisiko også kortlagt, hvor lang en kystlinje og dermed hvor omfattende en kystbeskyttelse, der skal til for at sikre disse værdier. Heraf kan man få et billede af, hvor kystbeskyttelse giver mest for pengene. Denne kortlægning er naturligvis meget foreløbig, idet der ikke er foretaget konkrete vurderinger af omkostningerne ved de enkelte kystbeskyttelsesanlæg. Længden angiver den strækning, hvor der vil skulle etableres dige eller lignende for at imødegå den beregnede skadesværdi for det pågældende delområde/kvarter. 3 Skadesrisikoen angiver den summerede skadesrisko for det pågældende delområde/kvarter 4 Skadesrisiko/km angiver forholdet mellem skadesrisikoen for det pågældende delområde/kvarter set i forhold til længden af den strækning, hvor der vil skulle etableres dige eller lignende. 2 Side 22 af 32

23 Fig. 8 Risikokort ved havvandsstigning 3m. Boksenes størrelse repræsenterer skadesværdien på de værst ramte lokaliteter. Kortet vil blive vist med zoommulighed i høringsudgaven. Risikokortet (Figur 8) viser således de områder, hvor skadesrisikoen er størst. Hvert område er vist med et kvadrat, hvis størrelse svarer til risikoen for området. Boksen for Svendborg Havn svarer til en skadesrisiko på omkring 5,5 millioner kroner. Hvert kvadrat er derudover udstyret med en farve, der angiver skadesrisikoen pr. kilometer kyst, som i givet fald skal sikres ud for det pågældende område: kr./km: Lyseblå kr./km: Mellemblå kr./km: Mørkeblå kr./km: Grøn kr./km: Rød. Side 23 af 32

24 Side 24 af 32

25 Strategi og indsats Første skridt mod strategisk klimatilpasning Staten har sat klimatilpasning højt på dagsordenen og har derfor indgået aftaler og besluttet lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber. Blandt andet er det aftalt mellem KL(Kommunernes Landsforening) og regeringen, at alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indarbejdes i kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning. Klimatilpasningsplanen har strategisk en væsentlig sammenhæng med andre planer, hvor vand indgår. Det gælder ikke mindst spildevands-, kommune- og lokalplanlægningen samt de helt nye vandhandleplaner og beredskabsplanen. Dette kommuneplantillæg har først og fremmest til formål at beskrive hvilke lokale udfordringer Svendborg Kommune står overfor. Kortlægningen skal anvendes i efterfølgende analyser, som kan danne baggrund for valg af de løsninger der skal til for at klimatilpasse byerne og det åbne land. Dette gælder både på den korte og den lange bane. Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning er startskuddet til en proces, hvor det bliver synliggjort, at klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor såvel kommune, forsyning, beredskab, erhvervsliv, borgere som grundejere alle er vigtige aktører. Svendborg Kommune har ikke råd til at realisere alle løsninger på én gang. Derfor er det ikke muligt helt at undgå oversvømmelser, men med en strategisk prioritering kan der blive sat ind med løsninger, hvor det skønnes mest nødvendigt. Denne prioritering er ikke nem, men den er nødvendig og er med til at afstemme forventninger til klimatilpasningen. Side 25 af 32

26 Udfordringer og løsninger Forskelle mellem by og land Oversvømmelserne rammer både byerne og det åbne land, men der er forskel på de værdier der er truet, alt afhængig af hvor vi befinder os geografisk. Dette gælder såvel de menneskelige, økonomiske, miljø- og naturmæssige som de samfundsmæssige værdier. Værdimæssigt vil byerne være de mest følsomme for oversvømmelser. Dels på grund af de økonomiske bygnings- og anlægsværdier, dels på grund af de høje menneskelige omkostninger, der er ved oversvømmelse af f.eks. et boligområde, hospital eller et plejehjem. I det åbne land er de truede værdier ofte landbrugsjorder og natur ikke mindst langs kysten, åer og vandløb. Der er stor forskel på, hvordan vandkredsløbet håndteres i byerne og i det åbne land. Byerne er som udgangspunkt kloakerede, og det meste regnvand afledes til underjordiske rør. De mange befæstede arealer betyder, at nedsivning kun kan ske i begrænset omfang, og byens aktiviteter er indrettet på, at vandet skal væk hurtigst muligt, så det ikke er til gene. Både i hverdagen og i en situation med skybrud. I det åbne land er de øgede regnmængder særligt til gene, hvis jorden er vandmættet efter gentagne regnskyl eller efter tøbrud. Den naturlige nedsivning bliver sat ud af kraft, og vandet ledes på overfladen til lavninger i terrænet og til vandløb, søer og fjorden. Her er det som oftest til gene for landmændene, som får sat afgrøder under vand, og markerne kan periodevis være sat ud af drift. Serviceniveauer og forventninger I byerne, som er kloakerede, er det besluttede serviceniveau med til at fastlægge tålegrænsen for hvor ofte Svendborg Kommune vil acceptere oversvømmelser, som følge af et overbelastet kloaknet. I Svendborg Kommunes spildevandsplan er der fastlagt følgende servicemål: I fælleskloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 10.år I separatkloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 5. år Servicemålene gælder fremadrettet for nye bebyggelser samt ved kloakrenoveringer. De beskrevne servicemål giver et billede af, hvilke forventninger borgerne kan have til kommune og forsyning, når det gælder oversvømmelser i kloakerede områder. Samtidig indeholder servicemålene også det vigtige budskab, at oversvømmelser vil forekomme. Denne afstemning af forventninger gør, at alle borgere, grund- og anlægsejere bør tage stilling til, om de selv ønsker at gennemføre yderligere klimatilpasning, hvis det politisk vedtagne serviceniveau ikke synes tilstrækkeligt. Der bør gennemføres en analyse af, hvad der skal til for at få hele kloaknettet til at leve op til servicemålene. Dertil kan det overvejes om der ønskes et serviceniveau for vandløb i byen. Serviceniveau kan suppleres med beredskabsplaner. Side 26 af 32

27 Vandet i byen - klimatilpasset by Lokal Afledning/håndtering af Regnvand LAR I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Dette kan enten ske ved, at vi separatkloakerer for at skille regnvand og spildevand og udvider kloakkerne, så de kan tåle den øgede belastning eller alternativt at vi på forskellig vis arbejder for at aflaste kloakken for nedbør. LAR er et begreb, der omfatter forskellige løsninger til at mindske udledning af regnvand til kloakken. Det kan være som direkte nedsivning til grundvandet eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner og regnbede. Grønne tage og facader kan også være med til at forsinke og fordampe regnvandet. I den tætte by kan LAR være en særlig udfordring med de mange befæstede arealer, som vandet ikke umiddelbart kan trænge igennem. Dog er der kommet mange nye permeable/gennemtrængelige belægninger på markedet, som gør, at mulighederne hele tiden udvides selv i byområder med megen befæstning. I de mange boligkvarterer med haveanlæg og i byens grønne anlæg, er der gode muligheder for at etablere LAR-anlæg. Svendborg Kommune bakker op om LAR, men helst hvor det har en positiv effekt ved at tilføre et område værdi - og ikke forurener. Første etape af Tankefuld-projektet er udført som det første større LAR-projekt i Svendborg Kommune. Her er der bl.a. krav om grønne tage, hvor vandet kan tilbageholdes, og at overfladevand skal ledes via åbne grøfter til bassiner for nedsivning/fordampning. Den viden og erfaring der bliver opbygget med Tankefuld-projektet kan benyttes i kommende byudviklingsprojekter og i omdannelse af den eksisterende by. Svendborg Kommune og Vand & Affald har igangsat et LAR-pilotprojekt i Kogtved. Boligejerne i forsøgsområdet kan frit vælge om de vil være med i forsøget. Deltagerne bliver koblet af regnvandskloakken og skal så selv tage hånd om regnvandet. Forsøget skal køre i Formålet er at afklare hvilke fordele og/eller ulemper der er ved LAR. Deltagerne får refunderet en del af deres tilslutningsafgift. Kortlægning af muligheder for nedsivning Jordbundsforholdene har betydning for størrelsen af nedsivningsanlægget/faskinen. I lerjord skal en faskine f.eks. være større end i sandjord. På kommunens hjemmeside er der vist et kort over jordbundsforholdene. Der skal være mere end 25 meter fra faskinen til den nærmeste drikkevandsbrønd Grund- og anlægsejernes ansvar Det er først og fremmest grund- og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber. Typisk sker det ved at lede regnvandet væk gennem kloakkerne. Samtidig appellerer kommunen dog til, at alle grund- og anlægsejere påtager sig et udvidet ansvar, dels ved klimasikring af egne bygninger for at undgå skader, dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet. Maksimale befæstelsesgrader i udvalgte områder kan være med til at sikre en større grad af lokal nedsivning/håndtering af regnvand og indgår derfor også i spildevandsplanen. Side 27 af 32

28 Svendborg Kommune vil arbejde for, at der kan benyttes LAR-løsninger til afledning af regnvand fra befæstede arealer, som et mere aktivt værktøj for at mindske udledningen til kloakken og til belastede vandløb gennem byerne. Dette gælder både på kommunens arealer, og for de private grundejere og virksomheder. Sikring mod skybrud Byerne er særligt følsomme for skybrud, og der er brug for både at tænke i her-og-nu beredskab og på de mere langsigtede løsninger. En skybrudsplan, som del af beredskabsplanen, er derfor et særskilt fokusområde, mens planlægning og den løbende fornyelse af vores byer skal indtænke, hvordan vi håndterer skybrud. Dette kan f.eks. ske ved kontrolleret brug af veje som strømningsveje, så vandet ikke skader bygninger, og ved brug af parkeringsarealer og andre flader til lejlighedsvis opstuvning af regnvand. Små snilde løsninger med forhøjede kanter på kælderskakter og lyskasser kan også være med til at klimasikre bygninger ved et skybrud. Oversvømmelser fra havet Kortlægningen viser med stor tydelighed at væsentlige dele af de kystnære byområder er i risikozonen, når det gælder stormflodslignende hændelser. Det gælder først og fremmest Svendborg Havn, som udgør langt den største værdi, som trues ved stormflod. Det gælder imidlertid også boligkvarterer som eksempelvis dele af Strandvejskvarteret og dele af Vindeby og Rantzausminde. Oversvømmelser vil optræde hyppigere og kraftigere. Og på lang sigt, vil arealer kunne komme til at stå permanent under vand. Ved alle bygge- og anlægsaktiviteter i de kystnære byområder er det derfor vigtigt at indtænke stormflodssikring f.eks. ved højere sokkelkote og ved materialevalg, der tåler vand. I arbejdet med Udviklingsplanen for Svendborg havn har sikringen mod stormflod været et centralt element. I den efterfølgende lokalplanlægning og projektudvikling skal der tages stilling til konkrete løsningsmodeller. Kommunal klimatilpasning Som myndighed har kommunen et særligt ansvar for at sætte klimatilpasning på dagsordenen både i forhold til egne ejendomme, planlægning og myndighedsbehandling. Med en ændring af planloven i juni 2012 har kommunen nu mulighed for at medtage klimatilpasning som et krav i lokalplaner, der vil blive bindende for grundejeren. Kommunen vil derfor gøre en særlig indsats for at den fremtidige kommune- og lokalplanlægning tager højde for klimatilpasning. Det samme vil gælde byudviklings- og byomdannelsesprojekter, hvor Tankefuld og Svendborg Havn er de væsentligste. Ved renovering og nyanlæg af skoler og institutioner, park- og vejanlæg med videre vil kommunen tilsigte at klimatilpasning indarbejdes i projekterne. Vandet på landet klimatilpassede landområder I det åbne land viser kortlægningen ikke overraskende, at oversvømmelserne primært kommer langs kysterne og langs vandløb, søer og moser. Side 28 af 32

29 Kommunens kystlinje er meget lang og udenfor byområderne er væsentlige værdier også truet. Det drejer sig bl.a. om flere mindre sommerhusområder eksempelvis ved Smørmosen, Valborgs Kasse og Åbyskov hvor dele af disse vil blive oversvømmet ved stormflod og andre også vil være truet på længere sigt på grund af den generelle havvandsstigning. Udsatte landbrugs- og naturområder i forbindelse med stormflod er eksempelvis området omkring Vejlen og Monnet. Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af kommunen, har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så den både sikrer en god økologisk tilstand i vandløbet og en tilstrækkelig afstrømning. Graden af afstrømning medvirker til at opretholde den sunde økologiske tilstand i vandløbet, men skal samtidig også sikre at regn- og overfladevand bliver ledt væk fra området. På landbrugsjorder sikrer markdræn, at regnvand føres væk fra markerne og til nærmeste vandløb. På de fleste jorde er dræning en forudsætning for opretholdelse af den nuværende landbrugsproduktivitet. Der er ikke noget øvre loft for, hvor meget vand der må afledes fra landbrugsjorder, og landbruget kan ikke pålægges at tilbageholde regnvandet på egne jorde. Til gengæld har kommunen heller ikke ansvar for at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk. Ved voldsomme regnskyl og særligt ved vedvarende regn over en periode, vil det derfor kunne opleves, at vandløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk. Kommunen vurderer, at det er urealistisk at ændre alle vandløbsregulativerne, så de er tilpasset ekstreme hændelser. Derimod er kommunen indstillet på en aktiv dialog med landbruget om at finde lokale løsninger, som kan imødegå problemer med oversvømmelse. En løsning kan være at udføre dobbeltprofiler på vandløb, hvor vandløbet i en ekstrem situation er designet til ekstra vandføring. En anden løsning er opstuvning i naturlige lavninger. Løsninger bør koordineres med Svendborg Kommunes vand- og naturhandleplaner. Hvor landbrugsjorder er særligt udsatte kan det give mening at konvertere arealer til vådområder. Der er dog en naturlig forventning fra lodsejere om en rimelig kompensation. Vådområderne kan aflaste vandløb nedstrøms og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende vandmængder. Side 29 af 32

30 Geografiske fokusområder For henholdsvis havvand og regnvand er der udpeget 10 områder, hvor den økonomiske skadesrisiko er størst. Eftersom årsag og løsninger på oversvømmelserne er vidt forskellige for de to typer vand kan der ikke laves en samlet prioritering. De samfundskritiske funktioner, der bliver oversvømmet, ligger fordelt på hele kommunen, en del også uden for fokusområderne. For alle disse funktioner skal risikoen vurderes og eventuelle løsningsmodeller skal opstilles. Fokusområder havvand Fokusområder regnvand Side 30 af 32

31 Indsatser Udarbejde informationsmateriale om klimatilpasning og afholde informationsmøder blandt andet om fokusområder i klimatilpasningsplanen. Følge op på afsnit om klimatilpasning i Udviklingsplan for Svendborg Havn. Opdatere oversvømmelseskortlægningen, når Vand og Affald er færdig med modelberegninger. Opdatere oversvømmelseskortlægningen efterhånden, som der kommer ny viden om klimaændringerne. Kvalitetssikre kortet i forhold til BBR-registrering. Følge op på Klimatilpasningsplanens fokusområder i form af detailanalyser og opstilling af løsningsforslag. Undersøge, hvordan der kan stilles krav om klimatilpasningstiltag for eksisterende kloakoplande. F.eks. via begrænsning af befæstede arealer, eller begrænsning i mulighederne for afledning af regnvand til kloak. Detailundersøgelse af beregnet oversvømmelse ved Svendborg Sygehus og ved anlæg, der tilhører Svendborg Fjernvarme, Vand & Affald og Sydfyns Elforsyning. Undersøgelser gennemføres i fællesskab og dialog med de berørte parter. I fællesskab med Vand & Affald indlede en dialog med ejere/brugere af plejecentre, døgninstitutioner, skoler og daginstitutioner for at afklare, om der faktisk er problemer ved oversvømmelser, hvad årsagen eventuelt er og, hvilke løsninger der kan findes. Dialog med Odense Bys Museer og Svendborg Museum for at afklare, hvor stort problemet er med vand på fortidsminderne. I fællesskab med Vand & Affald skal det afklares, hvorvidt klimatilpasningsplanen giver anledning til at ændre spildevandsplanen. Vurdering af alle kloakoplande i forhold til spildevandsplanens servicemål. Dialog med Vejdirektoratet omkring beregnet oversvømmelse på rute 9 ved Lunkebugten. Retningslinjer Planlægning af indsatser indenfor klimatilpasning Fremtidige indsatser indenfor klimatilpasning planlægges efter den viste prioritering (fokusområder). Der kan dog afviges fra prioriteringen, hvis der er vægtige argumenter herfor såsom synergi med større byudviklings- eller anlægsprojekter. Konkrete klimatilpasningsindsatser skal helhedsvurderes, med henblik på at sikre samspil mellem kloakker, vandløb, søer og hav. Ved lokalplanlægning for et risikoområde (se oversvømmelseskort) skal det sikres, at ny bebyggelse ikke oversvømmes af havet ved en 100-års hændelse i Ved lokalplanlægning skal det sikres at servicemålene for kloaksystemet overholdes. Side 31 af 32