'Ir lhi JE J,lHl 1M tc lr.( JE IF(!\It. . ILR18n~~y, ~ ClHIrrCAGOo

Transkript

1

2 'Ir lhi JE J,lHl 1M tc lr.( JE IF(!\It. ILR18n~~y, ~ ClHIrrCAGOo

3

4

5 A. C. JOHANSEN 01\1 DEN FOSSILE KV ART iere MOLLUSl{F AUNA I DAN MARK OG DENS,RELATIONER TIL FORANDRINGER I KLIMAET LAND- 06 FERSKVANDSMOLLUSKFAUNAEN KfJBENHAVN GYLDENDALSKE ßOGHANDEL NORDISK FORLAG BIANCO LUNÖS BOGTRYKKERI. 1904

6

7

8 Det matematisk-naturvidenskabelige J:;'akultet ved Kobenhavns Universitet har antaget denne Afhandling til at forsvares for den filosofiske Doktorgrad. lll. April HECTOR F. E. JUNGERSEN, d. A. Dekanns.

9 Indholdsfortegnelse. Side Indlednillg ~'()rtegnelse over recente og fossile Land- og Ferskvandsmollnsker Danmark.,... '... 6 Land- og Ferskyandsmollnskel'l1es horisontale Udbredelse og Nordg;nensernes Forlab i Forholrl til Juliisotermel'lle Land- og Ferskvandsmollnskel'lles vertikale Udbredelse.. 35 Det ringe Artsantal af Land- og Ferskvandsmollusker paa Island i Fm'hold til Klimatforholdene ':Uanglen af Ferskvandsmollusker i Smeltevandet fra Gletschere..., 43./ulitemperatnren yed Nordgramserne og yed Hojdegramserne for vore l\iolluskarters Udbredelsesomraade Temperaturen und er hvilken Ferskvandsmollusker udyikle sig i Dybsoell ete ); ulevende l\i olluskarter i Danmark, der ikke ere fuudne fossile.. 50 l\lollusksamfnnd, der hore hjemme under forskelligartede Klimatfm hold. 52 Deu pleistocene Land- og Ferskvandsmolluskfauna ~ ematnrella Laget yed Gudbjerg pa" Fyn 55 Corbieula-Laget yed Farslevgaard, Sjffilland 50 Lerblokke med Corbicula fluminalis i Morffinen i Kobellhayns Frihavn '" '"... ' '"..... f)7 Pleistocene Dallnelser af ubestemt Alder Bithynia-Lagene yed Ristillge, Laugeland. 63 Vejsn:PH N akke, A<jro. 65 HersIlitb-Laget, Fyn.. 65 Engelrlrup-Laget, Fyn 65 Dreissellsia ]Jolymorllhlt ]laa sekundffirt Leje ved Kareba'kstorp, Sydsj:Plhtnd Sammenlignillg mellem den pleistocene Mollnskfaulla i dllnske og fremmecle Aflrjrillger. 68 Hen holocene Land- og' r,'erskvalldsmolluskfauna inanmark 69,'Elrlre holoenne Ailejrillger Tlwdlle, 1\[ (Jen. ' Hartz' OpfattelHe af '['emjleratllrforhold(~ne IlIHler det nil'stsillste l\laksi- <, lll\lll1.. 74

10 IV Side O\'ersig-t ove1' Klilllatforandring-erne i Danlllark dcn tidligere Dei af den holocene Periode lligre holocene Aflejringer Vidnesdallllllosell i ~ ordsjh'lland GallllllelsomOtiell ved N mstvetl Eslöf~ og' Bjer~jölag'aard8 :\108er i Skaalle 90 Fhf'llg'slllose, Kareba'k, Sydsjmlland 91 Favreholmsmo8pn, Karebmk"torp, Sy(hj:f'llallll. 93 Mose vpd Ullerslev Station, Fyn 94 1\1ose ved Valbyg'aard pr. Slagelse.. 95 Undersoisk Torvemose i Kobellhavns Frihavn 96 Aflejringer fra Ancylussoen paa Gotland etr. 99 Stenbjerg'smose, Karebrekstorp. Sydsja lland. 100 Öja og Herrestads 1\Ioser i Skaalle. 101 Mose ved Kigham, N ordsjrelland Mose paa Anholt. 103 De ovre Torvelag' i l\ioserne. 105 ßIullkemose, Karekekstorp, SydsjreUand. 105 Mose ved Bjornstrup, Refsnres, Vestsjrelland 106 Mollusker fra Stenalderens Affaldsdyng'er.. ' Helicodonta obvoluta, Cyclostollla elegans og Pisidium amnicum f. danubiale som fossile i Danmark 109 Stovaflejring'er Inddeling' af Ferskvandslag-ene fra sidste Ternperaturrnaksirnurn. 110 Forskellige holocene Lags Alder, besternt efter Molluskfallnaen. 113 Oversigt over Ferskvandsmollllskerne fra en Rrekke yngre holocene Dannelser Land og Ferskvandsmollllskerne i yngre holocene Lerlag 120 Land-og Ferskvalldsrnollllskerne i yngre holocene Lag af Gytje, Sneglemergel etc Land- og Ferskvandslllollllskerne i yngre holocene Torvelag 122 Land- og Ferskvandsrnolluskerne i Kildekalken Resurne. 127 Litteratllroversigt

11 Naar man fra on fossil Fauna eller Flora drager Slutninger mod Hensyn til de klimatiske Forhold i Fortiden, gaar man siedvanligvis ud fra, at der ingen kendelig Forandring er foregaaet med de ydre Livsbetingelser, Arterne knbve. Man antager, at Arter, som nu til Dags kun findes, hvor der hersker koldt Klima, ogsaa i ooldre Tid have holdt sig udelukkende til et koldt Klima; at Artel', der nu kun leve i Vand med ringe Saltholdighed, i ooldre Tid have valgt et lignende Opholdssted o. s. v. Denne Forudsootning er ogsaa i al Almindelighed llbdvendig for overhovedet at diskutere klimatiske Forhold i Fortiden paa Grundlag af en fossil Fauna eller Flora. Imidlertid er det muligt, at man undertiden regner fejl, naar man tager dette U dgangspunkt. To Forhold er det her navnlig af Betydning at tage Hensyn til. For det ferste, at det for Arter, der ved en Forandring af Klimaet, have faaet deres Udhredelsesomraade formindsket, tage en vis Tid at tilbageerobre dette Omraade, efter at et gunstigere Klima igen er indtraadt. For det anllet, at man kan haye med effacerende eller med differentierpnde Former at gtlfe. Det kan voore, at man har Arter for sig, som noorme sig deres U ddeen, og som i Fortiden have ndsat sig for langt sterre klimatiske Forskelligheder end i i\ lltiden. Det kan ogsaa hoonde, at man betragter Arter, der elldnu ikke have naaet deres Kulminationspunkt, Arter, som stadig tage nye Omraader i Besiddelse og tilpasse sig efter mere og mere forskelligartede klimatiske Forhold. Disse Forhold advare mod at drage Yidtgaaonde Slutninger angaaendo tidligere Tiders Klimatforhold fra Tilstedev;:erelsen af en enkelt Art. Klimatforholdene bel' diskuterer nd fra den samledp 1

12 2 Fauna. forudsat, at alle dens Arter maa antages at have levet paa samme Sted og til samme Tid. - Naar den Grundbetragtlling feiges, at de samme Arter i det store og hele i Nutiden sege lignende Eksistensbetingelser, som de have sßgt i FOl tiden, er det givet, at Vej en til fra en fossil Fauna eller Flora at faa Oplysning om de klimatiske Forhold i Fortiden er at gere sig fortrolig med de Eksistensbetingelser, Arterne krreve i Nutiden. Den fossile hartrere Molluskfauna viser den nßjeste Oyerensstemmelse med den recente Fauna. Kun forholdsvis faa af dens Arter ere uddode. Den Forandring, der er foregaaet med Faunaen siden den pliocene Tid, kan i Hovedsagen betragtes som en 0 sei 11 e r i n g, en Vandring frem og tilbage af forskellige Arter. At disse Vandringer have staaet i Forbindelse med Forandringer i de khmatiske Forhold, kan ikke betvivles. To Hovedperioder iden kyartcere Molluskfaunas Historie skulle her adskilles: Den pleistocene og den holocene Periode. Grcensen mellem Pliocen og Pleistocen skai her trcekkes mellem Walton Crag og Red Crag' of Suffolk. Den holocene Periodes Begyndelse regnes her h'a det Tidspunkt, da Isranden begyndte at trrekke sig tilbage fra sin Hoyedopholdslinie i Jylland undel' det "baltiske ::stadium" I). Land- og FerskYandsmolluskerne i det nordlige Europa haye i det hele taget et meget stort Udbredelsesomraade. lngen veldefineret og velkendt Form er indskrrenket til Je skandinaviske Lande aleue. De Heste af Arterne tneffes ogsila uden for Ellropas Grrenser, og eu bet.:vdelig DeI af dem ere circumpolare. ]\ledens det etter yort nuv;cerende Kendskab til vore Landog Ferskvandsmollllskers Udbredelse maa betragtes som ugerligt nogeniunde nojagtigt at korthgge det hele nuvrerende Udbredelsesomraade for biot et ringe Antal af de Arter, der ere flln(lne fossile i de kvartml'e Jordlag i Danmark, erc vi saa heldigi stillede l'her Fremkomsten af de sidste Aartiers omfangsrige faunisi iskl' Arbl'jder at klll1ne dal1nll os en Fore-

13 stilling om Beliggenheden af de nuv<erende :\'ordgn~nser for de aller tieste elf disse Arter. Et Studium af disse Gr<ensers Heliggenhed hm fort mig til den Opfattelse,,11 det er Sommertempentturen, der mere end andre fysiske Forhold og i langt hojere Gnlll end geologiske og orogratiske FaktoreI' hai' virket bestenll11ende paa deres ForlolJ. Det viser sig nemlig, at 1'01' de!leste Arters Yedkommende falder Hetningen af Nordgrrenseme i store Tr,ek sammen med Retningen af Isotermerne 1'01' de varmeste Jlaanecler i Aaret, medens Gr::ellsernes Forlob er ganske forskellig fra Forlobet af lsotermerne for }liddel- og "illtertemperatnrell. Ligeledes er det ojensynligt, at cle nordrnrop;t~iske JlollllSker i deres Fremtnengen ikke have ladet sig standse a1' store Bjergkieder som Und, og at den nuv::erende ~'HlskilleI~e a1' Ellgland fra Europas Fastland ikke har givet dette Lands 31011nskfallna noget tydeligt isoleret Prreg. Kun for et mindre Alltal af de i \'ore hart::ere Jordlag fundne Jlollilskarter "vnl'" der at \',~re Tilbojelighed til at sky Steder llvor der hersker en srerlig la\' Vintertemperatur. Dette grelder tür allskillige af \'ore Landmollnsker som Helix hortensis, ('lausilia bidpntata, Cyclostoma elegans ete., slwnt disse i \'illtertiden soge Skjul i Jorden eller Ilnder friske eller hellraadnelllle Plantedele. 'l/ore Ferskvandsmollusker, der for det meste tlale at indefryse om Vinteren, sky i RegIen ikke den laye Vintertemperatur i Rn~land eller Sibirien. Da SllDrg'smaalet om Forholdet mellem Sommerisotermel'lles FOI'lob og Beliggenheden a1' Nordgr::enserne for :JIollllskernes U dbredelsesomra;lder er af yderste Vigtighed, na ar eil Jl01lu:-;kfallnas Afh::tllgighed af de klimatiske Forhold skai clisklltcres, er der her lagt megen V::egt paa at bestelllme de nu \"lvrende Udbredelsesgramser saa ndje som muligt for Arter, der ere fundne fossile i yore kvart::ere JOl'cllag. Det har he1' \ell YJ?ret nodvelldigt at betragte Land- og Ferskvandsmollusk I'allnaen in<hllt for stdrste Delen af den paharktiske Hegion. CdbredelstlIl af' srnila Former, der ere yanskelige at identiii('ere, h;tr jeg dog i Heglen ikke sogt at fo'lge udenfor Enropas Ur<Cllst'r. ;)01Il et ~Lljll (or Somlllt'rtem(ll'r;tturen er her yalgt LuftelJs M iddelternperatllr for dpn \'arrnesle 1\1 aancd i Aaret. Til I"

14 4 Trods for at Middeltemperaturen er taget fra saa kort en Periode som en l\iaaned, viser dog en DeI af Molluskerne, og navnlig af Fershandsmolluskerne, en Tendens til, h vor der er Fastlandsklima, at. gaa Nord for de Isotermer, som de hold!' Sig Syd for, hvor der er 0klima. Ved AngiH'lsen af den la\'este Sommertemperatur inden for FerskYandsmolluskernes U dljredelsesomraade, har jeg i AImindelighed maattet holde mig til Lufttemperaturen af Mangel paa tilstrmkkelige Data \'edr.orende de ferske Vandes Hydrografi. Det maa imidlertid her erindres, at de fleste Ferskvandsmollusker i Sommertiden holde sig til de.overste Vandlag, hvis Middel-Temperatur er nogelllunde overensstemmende med Luftens Temperatur. Ved Undersogelsen af, hvor laven Sommertemperatur vore Land- og FerskYandsmollusker i Nutiden udsmtte sig for, hai' jeg forst og fremmest ljetragtet deres U dbredelse i horisontal Hetning. Jeg har her segt at "ise, hvorledes Arternes NordgramseI' ere beliggende i Forhold til Juliisotermerne, saaledes som disse, beregnede efter Havets Niveau, ere kortlagte. For nogle af de almilldeligste Arters Vedkommende har jeg tillig!' sogt at udrede, til hvilken Hejde de stige op i Bjergegnene, og hvor Jav en Julitemperatur de der udsmtte sig for. Naar der i det ü11gende saa ofte er anfmt en aldeles bestemt Sommm temperatur, som en fossil Fauna peger hen paa, saa er JHenillgen hermed ikke, at det kan godtgeres, at her netop nejagtigt har hersket denne bestemte Temperatur. Sommertemperaturen kan imidlertid ved den B'remgangsmaade, jeg her har!jcnyttet, formentlig bestemmes med ikke ringe TilnrermeIse, og det er rla ofte en FOt'del at benytte ljestemte rremperaturangivelser fremfor at <lnvende de rent vage U dtryk: arldisk, suljartisk, borealt, tempereret o. s. v. Land- og' F('rskmnrl~mollllskfanllaen maa siges at va~re ret vel studeret i storste j)ell'n af det Ilordlige I<:uropa, Dei maa v ('I Hu/.es, at N ordgra:nserne for mange af Arterne maa rykkns liog'pl, 1:l'lIgl'l'I' mo<l Nord i Fremtiuen, men vod at op I r:pldw (ir:ensenw saall'uos som <le for Ojebliklwt kllllne op ~'i\'l's, fa:tr man <lot.'.' sikhr/. for alle nog'('1i11lildo almindelign

15 5 Former ef- ganske godt. Billede af, hvor langt do virke1ig str[ckke sig mod Nord. ~aal' man hai' en fossil MolIuskfauna fra en given Lolmlitet. for sig, vii der hyppigt vmre andre FOl'hold, fra hyilke man kan drage Slutninger med Hensyn til tidligere Tiders Temperaturforhold end netop TiIstedevmrelsell af visse bestemh~ Arte r. Temperaturforholdene st-ette deres smrlige Prmg ogsaa paa In d i \" i der n e. De lwje og spidse Former af Limm1'a stagnalis eller de korte og obtuse Former af Limmea auricularia t.l'<l'lfes f. Eks. ikke inden for den kolde Dei af disse Arters Fdbredelsesomraade. Meget hyppigt ved man intet om, lwor "idt Yisse Kendetegn, der karakterisere en besternt Form, ere anelige, eller hvorvidt de skyldes en Indvirkning af klimatiske FaktoreI' i Nutiden. Dette gmlder ikke blot de Grupper, tier smdvanligvis betegnes som «Former" eller "Varieteter", liet ga>lder ogsaa for tiere af de Grupper, der bel egnes som «Artor". Yi "ide f. Eks., at Plan orbis stroomi 0g Vertigo arctica i det hole taget trmfl'es vod en lavere Temperatur end Planorbis albus og Vertigo alpestris, men vi vide intet om, hvonirh (let Ar selve denne Forskel i Temperaturen, der i Nutiden givo de respektive Former deres smrlige Prmg. Bevmger man sig fra en Egn til en anden, er det et overmaade almindeligl Forhold, at «vikarierende Former ", hvis indbyrdes ;)l::egtskab aldeles ikke er bragt paa det rene, «erstatte" hinandetl. Vf'rl Fastsmttelsen af No l' d g I' mn s ern e for "ore Molluskartel's U d ljrl'delsesomraade, er det dog kun i et mindre Antal 'l'ilfmlde, at man stadel' paa Vanskeligheder grundet paa Tilste(leVffirelsell af saadanlle "ikarierende Former. Disse 'l'ilfc-elde skulle her anferes: 1.' I IJ d b d I F 0 I' m e r m e d Ud b l' r ormer met re e se e dei s e. t d [' arktisk-boreale og dnlvis I empel'ere e <,gne: i alpine Egnl': l\ramirlula rotundata, Müll. PYl'amidllla rnderata, Stlld. AeanLhinllla aellicata, 1\1 iill. Acanthinllia hal'pa, Say. Vertigo alpestris, Alder. VorLigo ardi(';}, Wallenh. Platl01'bis a.lbus,.lvi iilj. Planorbis strooili i & horea lir, Weslt~l'l. Vahata manostoma, SteenlJ. ValvaLa sibil'i('iis, 1\' idtlentl.

16 De her mevnte nol'dlige Former have saadanne Ejendommeligheder, at de let kunne skelnes fra Ileres n;el'e Sloogtninge, der leve i varmere Egne, Om disse Ejendommeligheder ere arvelige, ved man intet om, Disse Molluskers UdbredelsesfOl'hold skulle hel' Lehandles sferskilt. Folgende "vikarierende" Formers U dbl'edelsesforhold villt' derimod bli"e omhandlede under et, da der efter min OpfattelsE' ikke eksistercr nogen Yirkelig Forskel imellem dem. Former med Udbredelse i!former medudhredelse temp(;rerede Egne: arktisk-boreale Egne: Vitrina pellncida, M iill. Eulota fruticum,.m iill. ~uccinea elegans, Hisso. Planorbis glaher,.j efrre~!s. Vitrina angelica, Beck, Eulota schrenki, Midrl. SlIccinea groenlandica, Beck. Planorbis arcticlis, Beek. Fortegnelse over recente og fossile Land- og Ferskvandsrnollusker Danmark. "itrina pellncida, l\liill.. Limax maximlls, L.. teljeilu~, Nil~H... yn,riegatns, Drap.. margina tlls, l\'i iill. J).. agrestis, L. I)... I,pvis,l\liill. 'i \'itrea l'j'ysti\llillil, J)rap.. mtliatnla, Alilel' pura, Aliler... nitida, :\liill. alliaria, l\'i i nitiilll1a,!{ohsill.. eellal'ia, l\1 iili... 1':IICOnlll11H flllvus, l\liill. I', I I Holocen 'I. I Recellt, NlEst- Plel- I I RHl8t~ I sillste stoeen Maksl' Mttksi-, I [' Bunn I mum I =-:------==--:----:==::-_--_c~--=:..:...:==-~--.l-_:.~ [ I I i t l- I t- ~ f- t- '! -I- -l- I I I)!l1'Hf 1'1II111el~t'.n af dl' flihsi 11' Lilllltx A I't 1'1' I'\' nlppi)(' fllldlwlillueu,dkkt'l'.

17 7 Arioll ater, L..,.... subfuscus, Drap.... horteusis, Fer.., Sph.vradium edelltululll, Drap... Pnuctum p.vgm~\lum, Drap.... pyramidnla rudel'rta, Stud.... rotundata, MülL... }<}ulota fmt.icum, ~Iüll. Xerophila intersecta, Poiret Hygromia hispida, L strigella, Drap_.. :\IolHwha iucal'llata, Mjm. Acanthiuula acnleata. Müll.... lamellata, Jeffr... Vallonia pnlchella, l\ii.ill..... f. costata, Müll. Helicodonta obvoluta, l\iüll.... Petasia bidells, Chemn... _.... Helicigona lapicida, L.... arbustol'um, L.. _.... Helix pomatia, L nemol'alis, Mii.ll.... _ hortensis, Mim... Bulimiuus obscurus, Müll..... Cochlicopa lubrica, Müll..... Crecilioides acicula, Müll. '".. Pupa (Jaminea) cylilldracea, D. C.. - avenacea, Brng... _. - muscorum, Müll... Isthmia costulata, Nilss.... Vertigo alpestris, Alder... _.... alltivertigo, Drap.... lilljeborgi, West.. _... _.... molllinsiana, Dup pygmffia, Drap subhtriata,.j effr.... pusilla, 1\1 üll allgustioj',.feffr.... Ba.lea perversa, L... _.... Clausilia lamillat.a, Mont.... plicata, Drap Hlliocen 1 ". I, Recent. I Nrest- 1 Plel- 11 Sldst~ sidste I stocell 11 Mnksl- Mnksi- I I m.",_ ru.rn I I 1 - -I-- -l- -l-...l T 1 T.. I -t

18 8 Clansilia bi plieata, Müut. ventricüsa, Dm p.. rolphi, Gray vlicatula, Drap... pumila, ZiegL. bidel1tata, Ström. Snccinea putris, L... elegalls, Risso oblollga, Drap. Carychium minimum, MülL Amphipeplea glutillosa, Müll. LimnlBa auriclliaria, L. pej'eg'el" MülL... truncatuia, MülL.. palnstris, Müll.. gla bra, 1\1 üll. stagllalis, L... Planorbis cornens, L.. umbilicatus, 1\1ülL earinatus, 1\Iüll... stroemi, 'Vest.... albus, l\iüll. parvl1s, Say.... spirorbis, (1..) 1\Iüll. vortex, L. vortieulus, Troseh... contortns, 1... nautileus, L.. riparius, West... folltann~, Lig htf.. (Segmentina) nitidus, Müll. AncyluH fluviatilih, Müll.. (Velletia) Iacnstris, L. Phy~a font.inalih, L hypliorum, J,. Cyclostoma elegans, l\lüll. Acicula polita, Hal'tlll.. lineata, Drap. PaIudcstl'ina ventrosa, Munt.... steilli, l\'lal'tellh.... lllarginata, Mieh.. 11 I 1 1 Hulocen i 1 Recent' --:-'-1 N rost I PIei- 1 Sldst~ ~idste stucen 1 Maksl' Maksi-, I I mum mum i I ~ l---- I = \ ~I, - - -I l-- -1.

19 9 I 1 H olo\'el1 I Plei Recentl." cl 1. ~""8t- LJ 8 ~ 8]d.~t(' I I '-'tljcell :link"!- Maksi-I 0 I UlUIU llluiu Assimillea grayana, Leach Bit.hyuia telltaculata, L. - leachi, Shepp... " I' ~ematurella ruutollialla f. ~tei10stolim, N ordm. Vivipara viyipam, L... coutecta, l\iill.. Valvata pisdnali~, MülL f. antiqua, Sow... macro"tollla, Steenb... cristata, l\iiill... Neritilla fluviatilis, L. Dreissensia polylllorpha, Pali. Cuio crassus, Retz ".... tumidus, Retz.. pictol"uiil, L.. Anodonta cygmea, L.... Corbicnla flumillalis, l\liill Sphlf'rium corneum, L.... laeustre, Müll.... PisidiulIl astartoides, Saudb... allll1icum, Müll. t. danubiale, Bgt. ~upinum, A. Schmi<lt.. g'lobulare, Clessin henslo\viallum, Shepp. pulchellulll,.jell.. nitidulll,.j eil. fossal;llum, Clessiu obtusale, Pfr.. 8ubtnmcatmn, Malm. g-itssiesiallum, Dupuy. pltl'\'uiuli1, Clessill )-..L - T J-- (--1-) _L -: _L! -I t --I

20 Land- og Ferskvandsmolluskernes horisontale U dbredelse og N ordgramsernes Forleb i Forhold til Juliisotermerne. folgende Omraader skulle nlolluskerne:; Nordgrrenser her hetragt,es sren,kilt: I. Storbritanniell, Shetlitlldsoerue, Freroel'lle, bland. 11. Holsten, Slesvig, Dallllmrk, den skandinaviske Halvo. IIl. Rusland med Finland. IV. Sibirien Ve8t for Lena. V. Sibirien.ost 1'01' Lena med Baikals.oen. FOl'inden Artel'lles U dbredelsesgramser ere koruagte, har jüg' foretaget en Revision af Land- og Ferskvandsmollllskerue fra lsland og Fceroerne, efter at jeg der havde foretaget Ind- 8amlinger paa talrige Lolmliteter i Aaret ). For Oplysninger om mange Arters Nordgrcenser i England og Skotland er jeg i Taknemmelighedsgceld til A. S. KENNARlJ. Veti BestemmeIsen a1' Grcenserne for Artcrnes U dbredelsesomraadc har jeg navnlig st.ottet mig til folgende Arbejder: O. Boettger (1889). Fr. BOfrhf'raing (1882). S. Clessin (1884, 1887). B. Esmark (1880, 1882). B. Esmark & Z. A. Hoyer (I 8Hfi). A. Peddersen (18fi3). 1L Hägg (1903). J. Gw. Jeffreys (1862, Ji:\fi8). O. H. Jensen (1872). W. Kobelt (18!)7-98). A. Lllther (1 IDOl, II IDOl). E. VOll JHartf'ns (l882). A. lhiddellaorff (1847). Moquin-'l'anaoll (185fl). O. A. L. l\liirr.h (l8fi3, I Sti7, ', JI 18fi8). A. E. NoraPllskWla & Nylander (18Mi). ~~l'l. K orrlpllrkiiild (1!lOO). (). NOl'df]uü;t, (11'\10 -!J2). ') V(,(l ([rlllle Hr\'i~ioll hnr Ill't vi~t ~ig-. at der "na 181and ug Fa'\' flerne kuh forekollljuc ellr(\j1;l'i~ke eller CirCIIID]lolare Arter.

21 11 R. J. Pos seit. (1898). C. M. Poulsen (l8ti ). O. Rosen (1893). Th. Scott (1 R89-~8, HlO 1). C. '1'. Sirnpson (1893). R. Simroth (1885). Tap. Steenstl'up (1847). C. _~. Westerlund (1873, 1881, 1884, 18R7, 1884-\HJ, 1897). Ved Anforelsen af de nonlligst kendte Forekomststetlpr for Arterne er vedfojet Lllftens Miclcleltemperatlll' fol' Juli, beregnet ef'tt'r Havets Niveau. 'l'emperahtrfll1 er her anfort flfter folg'ende Arbejdel': Andree's Handatlas (1!)OO). Berghaus physikalischer Atlas (HHl2, Abt. TH. J. Rann.). W. }Ieinardus (HJ01). H. Mohn (18\)3). For Oplysninger om Temperaturl'n~ Aftagen mell Hojllfln Bjergpgne skylder jeg Direktor for ivjeteorologisk Institut. Hr. An"\M PAULSEN en 'rak. Det er her regnet, ai. Julitempf' raturen gennemsnitligt aftagel' med 0,70 0 C. für hver 100 Meters 8tigning. Vitrina pellucida Müller (incl. V. angelicae Beck). 1. Tsland ca ' N. BI'. - Julitemp. ved Havovel'fladen ca. t-;0 C. (Gnmlands Sydostkyst ca ' N. BI'. Gronland~ Ve~tkyst C1\. 7 [0 N. BI'. Posselt 18\)8 p 'remp. ca. -i-ti C.) n. N Ol'g'P 71 8' N. BI'. Esmal'k & Hoyer 1R8fi p 'relllp. ca. 8 C. fn. ~'inland C,l, ß\) 70 0 N. BI'. Luthel' I HlO 1 p. 44. 'J'elllp C. (Lapponia ponojensis). Arten forekornlllpi' ogsaa i Sibirien. Den naar imod Hyd i rlpt lilindstf' til Europas }\:Iiddelhavslande. Limax marginatus Müller. 1. Tsland ca. lifi" 30' N. BI'. NOl'dostlig'p Tf'land ",'tl Rakkefjord. Jlllitemp. Vf'd Havovprtladen r,n. He C. J r. Norg'p 70" 25' N. Br. }1~slllal'k & HO'y"r 1 HH(i p HVl'rigt, ti2-öi1" N. BI'. Wpstpl'lnnd 1 H!J7 )1. :!!J. 'remp. ca C ~'illlatlil ca. 01" ao' N. Br. Lnther I 1!JOI 1). ~7. 'relll)1. I I -IIi' C.

22 12 }[od Sytl Ilaar Artpll i tlpt mindste til Europas Middplhavslantle. Limax agrestis Liuur (incl. L. hypprborpus. \V. og L. hpydpui, Heyupmann). 1. Islalld ca. thio N. BI'. 'j'plllp. ('a. f( C. n. Norgp ('a. 70 :2ö' N. BI'. ESlllark & Hoy<'r IHRt; p. 1:21. 8wrige ö!-:l-()!lg N. BI'. Wpsterluntl lrh7 p. 30. Telll}!. ca C. ITT. J<'illlalld ('a. ß!}-70 N. BI'. Luthpr I 1901 p. -t8. (Arts- IJPstpllllllelsell ikkp fuldstrnlldig sikkpr.) Temp. ca. R-12 c C. ly. Ribirien ca. 70 N. BI'. Jpllissei. Westerlund 1 H87 p Temp. ca C. V. 'l'schukt:scher Halvoen ved Beringsstrrndet ca. ()G" N. BI'. "'pstprlund 1887 p. lgo. Tpll1p. ca. f\ 8 c C. '\[otl Rytl uaal' AJ"tpl1 i tlet mindste til }[iddelhavslandpl1p. Limax lcevis Miillpl". net sytllig"p N orgp. Mt>Ilelllswrig'e og det sytllige }1'illland :1IlSPS i fjjphlikkpt for dpl1 nortllig"ste Dpl af dpllup lill~ Forllls U tlhretlpisesolllraatlp, ll1pll dpus N ordgrrnnser latlp sig" for 'ridpn meppe fastsrntte metl nogenlnnde Sikkprhed. Vitrea crystallina Draparnand (incl. Y. colltracta, W.). r. Skotland ca. 5H" ~. BI'. 'l'emp. ca. 13 C. n. Norl!:e ca. tio :30' N. BI'. Westerlnnd 1873 p. MI-57. RvPl'ig'p r.a. 62" N. BI'. Westprlnnd 18H7 p. aa. 'I'PlIlp. ca C. (Berg en). \-. BaikalsoPll og Udskoi-Ostroj ca. 55" N. Br. Wpstprlund IH7a p. 57. 'l'elllp. 16' C. Arten er udbredt over hele Mellem- og Rydeuropa. Vitrea radiatula Aldel'. (\'. hmnlllonis, Ström; V. petrol1p lla, Charp.) 1. lsbntl ca. ß6 N. Br. 'rpll1p. H' C. TI. Norg'p ca. 70 c 25' N. BI'. E<.;smark & Hoyer 18H() p Temp. ca C. TI I. 1<'lnland ca. (\\)-70" N. BI'. Lnther 1 1 HOl p 'rem}). ca C. IV.. Jenissei li5 N. BI'. Westerlnnd 18!-:l7 p '1't'\ll1p. ca. 16" U. V. Bprillgso ca. M,>o N. BI'. \Vpstm'lnnd 1 HH7 p. Hi2. 'J'em}J. t~a. 12" C. Arten /indes NOl'thwlt'J'ika. :Vlotl Hytl!laar deu tij Mexiko og' Hytleuropa. Vitrea pura AltlPl. I. N ortll ige Hkot land. 'j't:lllv. ca. 1 ö" U.

23 13 H. NOl'ge ca.!l0 30' N. BI'.,Yesterlnnd IS73 p. 54. Sverige ca. lt:!c, N. BI'.,Yesterlnnd IS97 p Temp. ca. 14 ü C. (Berg en). IH. Fillialld ca. ßO' 30' N. BI'. Luther I 1901 p. 50. Temp. ca C. Arten er almindelig udbredt i.l\iellemenropa. Vitrea nitida.l\1üller. 1. Nordlige Skotlalld ca. 58 N. Br. Temp. ca. 13 O. H. liipllemste N org e. \\Testerlund ls97 p. 34. Sverig'e ca. ß4" ~. BI'. 'lyesterlund ls97 p rremp. 14 O. IH. J<'inland ca. Gn N. Br. Luther I 1901 p. 54. Temp. ca. 14-Wo O. IY. Jenissei ca. G3" N. BI'.,Yesterlund ISS7 p Temp. ca. 17" C. Arten er rircumpolar og naar imod Syd i det mindste til Tibet og' det llordlig'e Afrika. Vitrea nitidula Rossmässler (incl. V. llitens,.l\1ichaud). 1. Nordlige Skotland ca. 5So N. BI'. Temp. ca. 13 O. II. Norge ca ' N. BI'.,Vesterlund IS73 p. 4G. Syerige ca. 5So N. BI'. Westerlund ls97 p. 36. Temp O. (Trondhjem). IH. FOl'ekommer i Rusland, men naar ikke til Finland. Artpn naar imod Syd i det mindste til Europas.l\Iiddelhayslande. Vitrea cellaria Müller 1. Shetlalldsoerne ca. ßO N. BI'. Temp. 12 O. 11. Norg'e GO-G1 N.Br. Westerlund IS97 p.35-3g. Sverige GO-Gl N. Br.,Vesterlund ls97 p. 35. rremp. 14 O. (Bergen). U1. Finland ca. no--ßl N. Br. Luther I 1901 p Temp. 15 O. (Aalandsoerne). Arten naar mod Syd til det nordlige Afrika. Euconulus julvus Müller. 1. Island ca. 6Go 30' N. BI'. Krat yed Hals noor 0fjord; Isafjord. rrl'lllp. ca. So C. H. Norgp, Maaso, ca. 71 8' N. BI'. Esmark & Hoyer 18Sn p rremp. ca. 8" C. IH..Finland ca. 7(J N. Br. Luther I 1901 p. 49. Temp. ca. H-IO' C. IV..fpllisS8i ca. 70 N. BI'. Westerlund 18S7 p Tem}l C. V. Kamschatka, Kobelt I HU7 -IJR I p. 1\)4. 12-lfio O. vvesterlulhl (1 H87 p. 1 HO) angiver Oonulns pllpula, Gould, fr;( LawI'PJl(~(wigpn ve(l Beringshave1 verl ca. (ig" N. BI'. I J<'alrl dennp.foj'1il pr identisk li\p!l Euconnllls fnlvlis M iuler, hvarl

24 14 jeg- formoder, men ikke ved. uds~ttf'r Arten sig her for en Jnlitelllperatnr af ca. {)~f.i C. Arten tl'retfes i G-ren1and og ~ ordamerika. lilod Syd naal' elen i l]pt lllinrlstt til Europas Midele1havslande. Sphyradium edentuzum Draparnauel. 1. Caitlmess Skotlallel 58~5W ~. BI'. TemlJ. ca. 13 C. H. NOl'ge ca. 70 c 2ö' ~. BI'. ESlIlal'k &. Hoyer 18Sfi p Svel'ige ca. li8~ N. BI'.,VesteI'IUlH] IH\J7 p 'remp. 8-1Uo C. IIl. Finland ved N ol'elishavet ca. 70 e X. BI'. Luthel' I 1901 p. 74. 'remp. ca. 8~ 10 C. Artell naar imod Ryd til NOl'dafl'ika. Punctum pygmceum Draparnaud. 1. 8kotland 5i)~5(\C ~. BI'. Temp ca C. II. Km'ge 70 2ö' X. BI'. Esmlll'k &, Hoyer 1886 p vel'ig'e ca. (mo K. BI'. Westerlnnd 1897 p Temp. ca. 8~10~ C. IIl. Xordlig'e J:;'inhtlld li9~ 70') K. BI'. Luther I J 901 p. 58. Temp. ca C. V. Baikalsoen. Westerlnnd 1873 p Temp. ca. 16 U. Arten naar lllod 8,rel til "Jladeil'a og Azorerne. PyramiduZa ruderata Studer. 1. Arten level' ikke i Ellg'land. n. N m'ge, Ostllulllilrken 70 32' ~. Br. Esmark & Hoyel' lr8(i p verige ca. 6qü K. BI'. \Vesterlnnd ISH7 p. 20::3. 'remp. ca. S~ 10 C. IH. Finland ca. li!j~70 ~. Br. Lutltel' UJ01 p. 59. Temp. ca. R- 10 C. IV. Jenisst'i ca. lili" K. Br. Wpstel'lund IS87 p Temp. ca. li) C. V. Bel'ing'so ca. 55 ~. BI'. \Vestpl'lnnd 1887 p. J62. 'remp. 12 C. Arten hai' ticlligerp i lien ltolocene 'rid vml'et alminelelig i Daumal'k, llh'n lila:t nll betragtes som eu overmaade sjeldpn Form. Der kelldps weppe mere end en ltalv Sn es recente lthlividf'l' al' l]pli!tpr fra Lalldet. Den hai' nu trukket sig tilbagl' til NOl'llpul'(lpa og' "JLellt'lllenropas Bjel'g'egne. I Eng' land er dt'1l nddod alll'rede i dcn pleistocene 'L'iel. PyramiduZa rotundata Müller. 1. 8JIPtlalldsoel'llc ca. fio D N. BI'. '1'elllp. 12' C. 11. NOl'g'e (i2 ;)0' N. BI'. Wl'sterlund Isn p. Hi3. ca. GO" N. BI'. Wl'Ktprlulld 1 HU7 p. 4;-1. Temp. C. (Norg-es 8ydvt'stkyst). Arten Haar mud Hyd til lid, Ilo]'dligc Afrika. Sverige ca. 14

25 15 Eulota jruticum Mülle)' (incl. E. schre'nki, Middendorff). 1. POl'ekOlllmer ikke i Eng land. 1I. Norge ca. l1t<o N. BI'. Esmark & Hoyer 1886 p Sverige ca. Li/:<" N. BI'. \Vesterlund 1897 p.54. Temp. ca. 12 C. (Lofoten). IIl. Pinland (\6 N. BI'. Luther p.ß5. Temp C. IY. Jel1issei ca. mlo 25' N. Br. ~Westerlund 1887 p.155 ca. 12 C. Y. AnHulandet. Westerlulld IS87 p Arten tr<ceffes i mesten alle europ<ceiske Lande. Hygromia hispida Linne. 1. Fa'rQel11e ca. 02" N. BI'. Temp. ca. 11 C. H. Rydlige Norge. Westerlund 1884 p. 18. Sverige c. 50 N. BI'. Westerlund 1897 p.48. Temp. ca. 14 C. II1. Finland ca. 02 N. BI'. Luther p.65. Archangelsk ca. 54 u 30' N. BI'. Westerlund 1887 p Temp. ca. 15-' C. ly. Bal'llaul ved Ob. ca. 53 u N. BI'. Westerlund 1887 p.153. Temp. ca. 21 C. Y. Baikal og' Amur ca. 53 G N. BI'. \Vesterlund 1873 p Temp. ca. lüo-18 2 C. Arten naar illlod Syd i det Illindste til Europas JHiddelhavslande. Hygromia strigezla Draparnaud. 1. Arten forekommer ikke i El1gland. (N ordlige Frankrig. Temp. ca C.). Il. ßlellemste Norge. Westerlund 1884 p.19. Sverige ca. 60 N. BI'. \Vesterlund 1897 p.51. Temp. ca. 14 C. UI. Finlalld ca. GI N. BI'. Lnther p.56. Gnvel'llementet Perm ca. 5Ho N. BI'. "Vesterlnnd 1887 p.150. Temp. ca C. Arten naar imod 8ycl i det minclste til Kaukasns og Syrien. Monacha incarnata Müller. 1. Al'tl'n mangler i Eng land. H. Danmark ö(jo-fj7 N. BI'. Sverige, Smaalalld ca. 58 N. BI'. Westf'rlund IH\J7 p.51. Temp. ca. löo <'. IIl. Husland, 8t. Petersborg ca. 60 N. BI'. \Vesterlund 1873 p Temp. ca. Ifio-,lBo C. Arten naar imod Rycl til Europas Miclclelhavslande. Acanthinula aculeata Müller. 1. Abercleenshire, Skotlalld 57()-5Hü N. BI'. Temp. ca. 14 C. 1I. Daulllark ca. 57 N. Rr. Sverige ca. 60 N. BI'. Westerlund 18D7 p.4u. 'L'emp. ca. l(j0 C. UI. Pinlalld ca. (io 30' N. BI'. Luther 1. 1!JOI p. fh. Temp. ArtplI naal' mod Ryd til det nordlige Afrika.

26 lö Acanthinula lamellata J effreys. I. Nordlige Skotland ca. 5t-l ü N. BI'. Temp. ca. 13 C. H. Danmark ca. 57 N. Br. Sverige ca. 58 N. BI'. Westerlund 1897 p.45. Temp. ca. 1öo C. Arten naar mod 8yd til det nordlige Afrika. Vallonia pulchella Müller (incl. V. costata, Müller). 1. Nordlige Skotland ca. 58 N. BI'. Temp. ca. 13 C. II. NoI'ge, Tromso ca. ( ' ~. BI'. Esmark & Hoyer 1886 p Sverige ca. 63" ~. Br. Luther I p. 62. T!'mp. ca. 11,:; C. III. Finland ra ' N. BI'. Luther I p. öl..temp. ca. 14 _10 C. IV. Jenissei ca. ßßo 30' N. BI'. Westerlnnd 1887 p.155. Temp. ca. 15' C. V. AnlUrlandet. 'Vestel'lund 1887 p Forma c 0 s tat a Müll. hai' ganske de samme N ordgroonser som Hovedformen. Arten naar mod Syd til det subtropiske Boolte. Helicodonta obvoluta Müller. 1. Englalld, Surrey N. BI'. Temp. 17 _ 18 C. II. }'lellsborg Fjord ca. 55 N. Br. Poulsen 18ß7 p.48. Temp C. Arten naar imod Syd i det mindste til Europas ~Iiddelhavslande. Den kendes kun som subfossil her fra Danmark. Poulsen angiver (Westerlund 1873 p.148), at den er taget iden opkastede Jord fra en udgravet Hoj ved Taarnborg pr. Korsor, og 'Vesterlund anforer den som subfossil fra iero (1897 p. 46). Petasia bidens Chemnitz. I. Mangier i Ellgl::md. 11. Danmark ca. 57 ~. BI'. Sverige, Westmanland og Upland ca. 60 N. BI'. Westerlund 1897 p.47. Temp. ca. 16 C. IH. Finland ca. 1)1 30' N. Br. Luther I p.64. Temp. ca. 14 _16 C. Arten forekommer i det sydostlige Europa, men mangier i storste D!'len af Vesteuropa. Helicigona lapicida Linne. I. Laneashire, Ellgland ö3-54 N. BI'. Temp. Hio-17 C. H. Norge ca. lit 0 N. Br.; Sverige ca. 63 e N. Br. 'Vesterlund ] R!17 p. 47. Temp. ca. 14 C. (Sognefjord). IH.. ~'inland ca. n2 N. BI'. Luther I p. 64. 'l'emp. 15-] 6 C. Art!'n naar mod Syd til Europas ~Iiddelhavslande. Helicigona arbustorum Linne. 1. Nordligp, og ostlige Island ea. 66 N. BI'. 'l'emp. ca. 8 C. Il. Norgf', Ostfilllllarkp,n N. Br.; Sverige H7--öSo N. BI'. WpstprlUlld 1807 p. 51 tf. 'l'mnp. ca. 8 _10 C..

27 17 IH.. Finland C<1. 66 N. Br. Luther I 1901 p Temll. ca. l.!o-li)0 e. Arten naar mod Syd til Mellemeuropas Bjergegne. Helix nemoralis Müller. 1. Sydlige Skotland ca. 56 N. Br. Temp. ca. 15 e. H. ~ol'ge ca ' N. Br.; Sverige ca ' N. BI'. \Yesterlund 1897 p Temp. H e. (Bergen). IH. Finland ca. 60 ~. BI'. SandsynligTis indfort. Luther I 1901 p.7l. Temp.15 -lßoe. Helix hortensis Müller. 1. Sydyestlige Island '04 N. BI'. Temp. ca. 10 e. H. :\1ellemste Norge. Luther I 1901 p. 72. Sverige ca. 61 )T. BI'. Westerlund 1897 p.57. Temp e. (Trondhjem. Aalesund). IH. Finland ca ' N. BI'. Luthel' I 1901 p.71. Temp e. Arten naar mod Syd i det mindste til Europas Middelhayslande. Buliminus obscurus Müller. 1. )Tol'dlig'e Skotland ca. 58 N. BI'. Temp. 13 e. H. Norge omkring Kristianiafjorden ca. 60 N. Br.; Sverige ')9 N. Br. Westerlund 1897 p.59. Temp. ca. 16 e. IH. Ingermanland ca. 59 N. BI'. Luther I 1901 p.19. Temp e. IY. Barnaul yed Üb ca. 53 N. Br. \Vesterlund 1873 p Temp. ca e. Arten naar mod Syd i det mindste til det nordlige Afrika. Cochlicopa lubrica Müller. 1. Island ca. 66 N. BI'. Temp. ca. 8 e. H. Nor'ge ca ' N. Br. Esmark & Hoyer 1886 p.121. Sverige m O _68 N. BI'. Westerlund 1897 p.81. Temp. ca. 8'-10 e. IH. l<'inlandu9 45'N.Br. LutherI]901 p.85. Temp.8-10oe. IV..Tenissei ca. (i6 N. BI'. Westerlund 1887 p.155. Temp. ('a. 15 e. Y. Kamschatka G3-56 N. BI'. Westerlund] 887 p rremp. ca e. Arten forekommer i Amerika og naar mod Syd til det subtropiske BleI te Crecilioides acicula Müller.. 1. ~~ng'land, Yorkshire ca. :)4 N. BI'. Temp. ca. 16 e. 11. N Ol'gt', Kristiania ca. 60 N. Br.; Sverige, Rmaaland ca. M~o N. BI'. Westerlund 18g7 p. 82. Temp. ca. 16 e. Arten naar imod Syd i det mindstr til Europas Middelhavslande. 2

28 18 Pupa (Jaminea) muscorum Müller. \. Lsland ca. ()(j0 N. BI'. Horgarsdal. Temp. 8 C. 11. Norge 70 2\1' N. BI'. Esmark & Hoyer 1886 p ~vel'ige ca. 1i0 N. BI'. Westerlund 1897 p Temp. ca C. IH. Finland, Halvoen Kola. Luther I 1901 p. 73. Temp. ca. R-IO C. IV..Tenissei ca. mlo 30' N. BI'. Westerlund 1887 p. 15ö. Temp. ca. 12 C. Y. Amnrlandet. \Vesterlnnd 1887 p. 1ö9. ~\rten er ndbredt over storste Delen af den palffiarktiske og neoarktiske Region. Isthmia costulata Nilsson. 1. Arten forekommer ikke i England. n. Danmark ca. ö6 N. B. Sverig'e, 8stergotland ca. f)8 N. BI'. Westerlund 1897 p. (j2-(j3. Temp. ca. 1 (j0 C. Arten tr:ceffes i Mellem- og Sydeuropa. Vertigo antivertigo Draparnaud. 1. 8kotland ca. 58 N. BI'. Temp ca. 13 C. n. N orge, Kristianiafjorden ca. (j0 N. Br.; Sverige, Pi te Lapmarken ca. 66 N. BI'. \Vesterlund 1897 p. 68. Temp. CH. lö C. In. Finland ca. 63 N. BI'. Lnther I 1901 p. 79. Temp. U-Hio C. Arten naar mod Syd til det sydlige Europa. Vertigo pygmg?a Draparnaud. 1. Nordlige Skotland ca. ö8 N. BI'. Temp. ca. 13 C. 1I..:IIellemste Nm'ge; Sverige, Jemtland ca. 63 N. B. West erlund 1897 p. 69. Temp. CH. 14 u C. In. Finland ca. (j0-ti] N. BI'. Luther I 1901 p. 78. Temp. ca. lö-16 C. Arten er ndbl'edt mod Syd til det nordlige Afrika. Vertigo substriata J effreys. I. Skotland, 8en 8kye ca. 57" 30' N. BI'. Temp. ca. 14 C. 11. NOl'ge ca. (i3 K. Br.; Sverige, Jemtland ca. (j3 N. BI'. Westerlund 18\)7 p. 70. 'I'emp. ca. 14 C. (Molde) ~'inland (i!)-g(j N. BI'. Lnther I 1901 p. 78. Temp. l.t-löo C. Arten er ndbredt i }IeIIemeul'opa. Vertigo pusilla Müller. l. Skotland ra. [)(jo N. BI'. 'rrmp. 14 C. U. MellcmRte Nm'ge; Hvprigr,,Jemtland ca. (;3 N. BI'. Wester- 11lIul I H\l7 p. io. 'l'ellljl. 14" C. (Brrgfll).

29 19 III. Filllalld ca. ßßc N. Br. Lnther I HIOl p. 80. Temp C. Arten naar imod Syd til Enropas }Iiddelhavslallde. Vertigo angustior J efl'reys (inc!. V. venetzii, Charp.). 1. Nordlige Skotland ca. 58 N. Br. Temp. ca. 13 C. II. Nm'g'e, Kristiania etc. ca. ßO N. Br.; Sverige ca. ß3 N. BI'. "\Vesterlund 1897 p. 71. Temp. ca. lßo C. Arten naar imod Syd til de enroprniske Middelhavslande. CZausilia laminata Montagu. 1. Skotland ca. 57'" N. BI'. 'l'emp. ca. 14 U. II. Norgl:' fijo N. BI'. Westerlnnd 1897 p. 74. Sverige ßl 30' N. BI'. Lnther I 1901 p. 81. Temp. ca. 14 C. III. Finland ß1 J5' N. BI'. Luther I HlO1 p. 81. Temp C. Arten naar imod Syd til de europrniske.:iiiddelhavslande, mod 08t omtrent til Volga. Clausilia ventricosa Draparnaud. 1. Arten forekommer ikke i England. (Holland. Temp. 17- Hlo C.) 11. Norge, Brt'yik ca. 59 N. Br.; Sverige, Dalsland ca. 59 N. BI'. vvesterlnnd 1897 p. 79. Temp. 1ßo C. III. Litland ca. 58 N. BI'. Westerlnnd 1873 p Temp. lß-18 C. Arten naar imod Syd til Sydeuropa. CZausilia rolphi Gray. 1. Ellgland, Lincolnshire, 53-fJ4 N. Br. 'l'emp. ca. 16 C. Il. Norge ved Kristianiafjorden. Westerlnnd 1897 p.80. Temp. ca. 16 U. Arten er hidtil ikke fundet levende i Danmark eller Sverige. Den er udbredt i Mellem- og Vesteuropa. CZausilia plicatula Draparnaud, 1. Arten mangier i England. Il. Mellemste N m'ge; Sverige til Dalarne. \Vesterlund 1897 p. HO. 'J'emp. ca. 14 C. Il1. Fillland ca. 02 N. Br. Luther I ] 901 p. 85. 'l'emp. ca Hio C. Arten naar mod Syd til Europas Middelhavslande. 0st for V olga kendes den ikke. Clausilia pumila.\i;ieglel' (incl. Cl. sejunrta, \Vesterlund). 1. Arten forekommer ikkp i England. 11. Norge ved Kristianiafjorden ca. ßO N. Br.; Sverige, Nerike og Sodermanland ea.!)sjo N. Br. Westerlund 1897 p. 78_ 'l'emp. ca. Hio U.

30 20 In. l~itland ca. 58 N. BI'. Clcssin 1884 p. 31a. Tcmp. ca C. Arten er udbredt i Mcllcmeuropa. Clausilia bidentata Ström (incl. Cl. dubia, Drap.; Cl. rugosa, Drap.). 1. Shetlandsoerne ca. 60 N. BI'. Temp. ca. 12 C. 11. Norge. Vestfinmarken ca. 70 N. BI'. Esmark & Royer 1886 p Temp. ca. 11 c C. Sverige ca ' N. BI'. Luther 1901 p. 83. Temp C. IH. Finland ca. 64 N. BI'. Luther I 1901 p. 83. Temp C. Arten er udbredt over storste Delcn af Mellemeuropa. Succinea putris Liune. 1. Shetlandseernc. Temp. ca. 12 C. 11. Norge, 0stfinmarken N. BI'. vvestcrlund 1887 p Sverige ca. 68 N. BI'. vvesterlund 1897 p Temp C. IH. Finland ca. 68 N. Br. Luthcr I 1901 p. 88. Temp C. IV. Ob 66 32' N. Br.; Jenissei 70 39' N. Br. Westerlund 1887 p ' Tcmp. ca C. V. Guvcmementet Jakutsk. Wcsterlund 1887 p.158. Arten naar imod Syd i det mindste til Lilleasien og Europas Middclhavslande. Det er muligt, at det senere vil vise sig, at Angivelscrnc om dcnne Arts Forekomst i dct nordligste Norge, Finland og Sibirien skyldes Forvekslinger med folgende Art. Esmark & Royer fandt kun Succinca elegans og ikke noorvoorende Art i det nordlige N orge (1886 p. 107). Succinea elegans Risso (incl. S. pfeiffcri, Rossmässler: S. groenlandica, Bcck.: S. altair<l, Martens). 1. N ordligc lsland ca. 66 N. BI'. (Akureyri etc.) Temp. ca. R O C. (Vestlige (honland ca. 70 N. BI'. Julitcmp. ca. 4_(; C.) 11. Norgc ca. 70" N. BI'. Esmark & l:oycr 1886 p. 12l. Sverige ca. ü8 N. BI'. WeRterlund 1897 p Temp. ca C. Hl. ~'inlalld ca. (m-70 N. BI'. Luther] 1HOl p ']'emp. H-](f' C. lv. Ob (il) :32' N. Br.;.Jellissei (m') ;)0'. Westerlund 1887 p. ];)0-];);). 'L'cmp. ca. 1"1 0 C. V. F()}'(~kolll11WI' i AIll11rlandet. \Vesterlund 1887 Tl lvlod Sy<[ liaal' Artl'lI til <!pt llordlige Afrika.

31 Succinca ob/onga Draparmmd (inc!. S.,u'pmtria Bonclt.). I. Skotland c;). ;)(i" N. BI'. Temp. ca. 13 e. 11. ~org:e. 1Ijosell ca. lila N. Br.; Sverigl:' (\3-1'1-1," N. Br. \Yesterlund ] 8\)7 p. titi-8fl. 'remp. 15-lli" C. Ul. St. l'etersborg: ca. (\0 0 N. BI'. \Yestprhmd IN73 p. 20l. Temp. Hi-lW' C. IY. Jellissei 70" 3\)' N. BI'. \Yesterlulld 1887 p rremp. ll)-12 C. Arten naal' imo\l 8yd i drt Illinrlste til Europas }lidde1havslandl'. Carychium minimum.!\füller. 1. 8kotland ca. fi8-5uo N. Br. Temp. ca. 13 ü C. 11. )lellelllste Xorge; Syel'ige ca. G3 ü 30' N. BI'. \Vesterlund lti\l7 p. 00. '['erop. ca. 14 C. (Bergell). 1U. Finland ca. 65" N. BI'. Luther I 1901 p. 89. Temp. ca. 14-Hio C. Y. Amurlandet. Westerlund] 887 p Arten er ndbredt luod Syd til det nonllige Afrika. Amphipeplea glutinosa ~1üller. l. Eng'land, \Vestllloreland ca. 54-5;) N. BI'. rremp. ca. H)" C. 11. Danlll<1l'k ca. 57 N. BI'. Svel'ige ca. G3 N. Br. Luther I 1\101 p. 8U. Temp C. UI. Finland ca. 69 N. BI'. Lnther I 1901 p. 89. Temp. ca. 10e C. (Lapponia Varsug ae.) Arten er udbredt i Mellemeuropa. Limn(Ea auricularia Linne (incl. L. obliquata, lhartens; L. lagotis, Schrank). l. England ca. 55) N. BI'. rremp. ca. 16 C. LI. Norge ca. 71 N. Br.; Sverige ca. 68 N. Br. \Vesterlulld 11-<97 p Temp. ca C Finland ca. 67 N. BI'. Luther I 1901 p. 93. Temp. ca. 14' e. I\'.,TrIlissei ca. G;)o 17' N. Br. \Vesterlund lh87 p Temp. ca. 17 C. V. Ouvel'llt'mt'lltet,Takutsk. Westerlund 1887 p Arten naar mod Ryd til det nordlige Afrika og Tibet. Da Skelnem<erkerne meilern denne og folgende Art udviskes sta>rkt i kolderr Egne, kunne Nordgnensf'ruE' for drlls UdhredelsesomraadP ikke noje fastsmttes. Limnrea pereger.m iillrr (inc!. L. ovata, Drap.; L. rnucronata, Held.). 1. lslalld ca. fine) ;)0' N. Br. 'l'ernp. ca. HO C. 11. Norgp, 0stfillillarkPn 7(l 2f/ N. BI'. Esrnark &. Hoypr J 886

32 p Sverige ca. 68 N. BI'. Temp. ~_100 C. Westerlund J 897 p.99 ff. IH. Finland ca N. BI'. Lnther I HIOI p.!14. 'l'emp. ca. 8 C. IV. Ob 6ß o 32', Jenissei ca. 70 N. Br. "\Vesterlnnd 1887 p Temp C. V. Kamschatka mellem 53 og' 5ß c N. Br. vvesterlund 1887 p. 1ß1. 'l'emp. 12-1ßo C. Arten er udbredt over mesten hele den pal:::earktiske Region og gaar efter al Sandsynlig'hed jawnt over i Former, der ere almindelige i det tropiske Blelte. Hvilken Maksimumstemperatur den uds letter sig' for iudenfor deus Udbredelsesomraade, kau lige saa lidt oplyses for denne Forms Vedkommende som for de fieste af vore evrige Land- og Ferskvandsmollusker. Arten er truffet paa fiere Steder i Afieb fra varme Kilder ved en relativt hej Temperatur. FIere Forfattere have meddelt, at J apo Steenstrup hai' taget den i varme Kilder paa!sland ved en Temperatur af 43 C. Imod denne besternte Angivelse protesterer dog Steenstrup i en Note i Mal. BI. (1879). B. B. Woodward hai' velvillig'st meddelt Forf., at han hai' modtaget den fra en varm Kilde i N lerheden af Hekla, hvor den levede ved en 'l'emperatur af ca. 40 C. Forf. hai' taget den i Aflebene fra en af de varme Kilder ved Geysir paa Island ved en Temperatur af indtil 34 C. Ove Paulsen hai' fundet den i Afiebet fra en varm Kilde ved J askil Kul i Pamir ved 3800 lheters Hejde under en 'I'emperatur af C. Limna?a truncatula Müller. 1. Island ca. 6ßo N. BI'. 'l'emp. ca. 8 C. H. Norge, 0stfinmarken ca ' N. BI'. Esmark & Hoyer 188ß p Sverige ca. 68 N. BI'. vvesterlund 1897 p Temp. ca C. IU. j<-'inland ca. 70 N. BI'. Luther I 1901 p. 96. 'femp. ca C. IV. Jenissei ca. 70 N. BI'. vvestei'lund 18R7 p Temp C. V. Guvernementet Jakntsk og Amnrlandet. Westerlund 1887 p Arten er ndbredt mod Ryd til Sahara, Afghanistan og Tibet. Limna?a palustris Müller. 1. Aberdeenshire, Skotland, ea N. BI'. 'femp. ca. 14 C. H. Norge, {esttilllllarken ß\~o 16' N. Br. Esmark & Royer 1886 p Hverigt' e:1. ti7" N. Br. W t'sterhm(l 1897 p 'I'ell1p C.

33 23 IH. Fiuland G N. Br. Luthpr I 1901 p. 96. 'l'elllp ca C. IY & V. Nresteu hele Sibiriell, Alllur, Kamschatka. 'Vesterlnnd 1873 & Artpll naar illlod Syd til det nordlige Afrika. Limncea stagnalis Linne. 1. Sydligp Skotland ca. 56 N. Br. Temp. ca. 15 C. H. N orgp. Ostfiumarken ca N. Br. 'Vesterlnnd 1887 p Svprigp 67-ö8 N. Br. 'Yesterlund 1897 p. 9l. TPlllp C' IH. Finlalld ca N. BI'. Lnther I 1901 p. 90 ff. Temp. ca. 10 C. IY. Jellissei ca ' N. Br. Westerlund 1887 p.155. Temp C. Y. Kamschatka N. Br. Kobelt I p Temp C. Limmea stagnalis er udbredt over hele Mellem- og Sydeuropa samt over storste Delen af N ord- og Centralasien. Planorbis corneus Linne (inci. PI. elophilus, Bourg.). I. Nordvestlige Yorkshire ca. 54 N. Br. Temp. ca. 15 C. H. Danmark N. BI'. Sverige N. Br. Westerlund 1897 p.112. Temp C. UI. Finland ca. 63 N. BI'. Luther I 1901 p Archangelsk 64 30' N. Br. Westerlund 1887 p.151. Temp C. IY. Ob 63 30' N. Br. Westerlund 1887 p Temp. ca. 16 C. (Se Kort I.) Arten naar imod Syd til Europas MiddeIhavsIande. Planorbis umbilicatus Müller. I. Skotlalld 56 N. Br, Temp. ca. 14 C. H. Mpllemste Norge. Westerlund 1884 p. 46. Sverige, Jemtland ca. 63 N. BI'. Westerlund 1897 p Temp. ca. 14 C. (Bergen). IH. Finland ca. 63 N. Br. Luther I 1901 p Arehangplsk ca ' N. Br. Westerlnnd 1887 p Temp. ca C. IY. Ob 63 30', Jenissei 66 30' N. BI'. Westerlund 1887 p Temp. ca C. Arten naar imod Syd til det nordlige Afrika. Planorbis carinatus Müller. 1. Skotland ea. 56 N. BI'. Temp. ca. l4 0 C. 11. Danlllark N. BI'. Sverige, Helsiugland ca. 62 N. Br. Westerlund 1897 p.1l4. Temp. ca. 15 C. (:Et'lade Se, Agger.) IU. Finland ca. 63 N. Br. Luther I 1901 p Temp. 1.J.-16 C.

34 :!-1 IV. Ob ti~o N. Br. Westt'rluud löl::l, p. 15:3. Temp c c. Arteu Ilaar illlo(l Sy(l i tlet lllilldste' til de europ~iske Middelhavslande og K ankasus. Planorbis stroemi We:;terlnnd. Fig.7. De no1'dt'n1'opa:iske l'l<lnorue1' af Gy I' au lu s Gruppen kunne efter Fo1'fatte1'ens Opfattelse heufores til :3 Hovedgrupper, hvis 8kelnema:rker paa fossile Eksemplarer kunne angives saaledps: l'lal/orbis struc/lli: 1) 8pirallinier mangle helt eller fnrekoillme knll ga,m;kp enkelt \'is. :3\ Va'kstlinieme ere teillmelig fremtnedende. 3 Skallem; Diameter 110S fnld voksne In (livider med 4, - 5 ViIHlinger 6-10 m. IU. 41 Skallen paa den konkave Side svagt hva'lvet. 5 ~~n Kel paa l\lidten af Vindingen forekommer al tid og er ~>.ed valliigt meget ~tlprkt ndviklet. ö) Skallells Overflade luat eller svagt glinst'nde. Plmw1 bis albits: 1) Spirallinier trlpffes med regelmh:ssige :Jlellemrum over hele ::lkallens Overflade. 2) V>.ekstlinierne ere yderst svage. 3) Skallells Diameter 3) hob fnldvokslle In- 'I diyider med 4-5';'2 Vindinger 5-8 ill. m. 4) Skallen paa den 4) konka ve Side st>.erkt I hv>.elvet. 5) Eu Kol paa l\lidten 'I 5) af Vindingen kan forekomme mangle. eller, I Planorbis parvu8: 1) Spirallinier mangle enten helt eller ere kun yderst svagt udviklede paa de inderste Vindinger. 2) V>.ekstlinierue ere yderst svage. Skallens Diameter hos fnldvokslle Individer med 4-5 Viudinger 4-6 m. m. Skalleu paa den kollka ve Side st>.erkt hvlplvet. En Kol paa Midten af Vindiugen mang ler altid. 6) ::lkallens Overflade 6) Skalleus Overfl.ade mat. st<1'rkt glinsellde. Planorbis stroemi er beskrevet af Westerluud i Öfversigt Kgl. Veto Akad. ~'örh. 18tH, N 1". -1 p. ti:3. 'l'il denne.form fores her PlalIorbis borpalis, W., for saa vidt!spiralliuier mangle. Oe SOlll.,Plallo1'bis ho1'ealis" betegnede og med Spirallinier forsynede Former fores her til Planorbis albus Müll. Som ([pt er 'rilfreldpt med (!e fieste andre.former af Gyraulns (:1'nppell, maa denue :Form betragtes som et Variationscentrum i eil polymorph Formgruppe, ikke som eu Art, der Vt'd enkdte skarpe og kollrtante Karakte1'pr er skilt fra llhc'rstaaeudp.fol"lilpr, Olll pud dt'u sredv<tuligvis er overmaade Id kmldelig. NordgTrensenw fol' l'lanorhis stroemi kulllh\ augives saaledes : 11. N o1'g"l', OsttilllllarkPn 'io 71 c' N. BI'. Westerlund Hli:l7 p. I,H). Hverige tih" N. Rr. WestprlUlld 1897 p. ~Hl. 'remp. H~IO" c.

35 IU. }'inland lhl _70 0 N. BI". Luther 1 1\.101 p Temp. ra C. IY. Jenisst:'i ra. 7(n30' X. BI'. Wt:'sterlnnd 1887 p.156. Temp. ca. IOc C. 8vd!!neust:'l'llt:' für delme Arts sammellh~llgende U dbredelseso~r;lade synt:'s at vrert:': Sydlige N orge, Mellemsverige, Aalandsoel'llt:'. :lit:'llt:'mste Rusland og Transkaspien. Det ses It:'t af lsott:'rmt:'l'llt:'s Forlob, at denne Sydgnense ikke kan y~rt:' bestt:'mt <lf 80mmertemperatnreu. Rvis den virkelig hai' trnkket sig tilbagt:' paa Grund af en Forandring i Temperaturforholdene, ma<l dette autages at skyldes de milde Vintre. Artt:'n tr~fft:'s almiudelig't som fossil i holocene Aflejringer i Danmark, hvor den synes at vcere udded under Egeperioden. Eil interessant Parallel til delme Forms Optneden i Danmark dmmer dens Optrceden i England, hvor jeg ferst identitict:'rede den fra en holocen Aflejring ved Richmond i Thalllesdalen. I Felge Kennard &,Voodward (Pror. :l1a1. SOl' & Essex Naturalist. vo1. XIII 1903 p ) hai' Formen vceret almindelig i England tidligere iden holocene Periode, men synes ogsaa der at Valre udded tellllllelig' mer op mod N ntiden. Arten er ogsaa kendt som fossil fra Torvemoser i det sydlige Sverige CWesterlund 1897 p.121). Planorbis albus Müller. Artens X ordgrcenser maa augives saaledes : 1. Abt:'rdeenshire, Skotland ca N. BI'. Temp. ca C. H. Norge. 0sttinmarken 70 10' N. Br. Esmark & Royer 1886 p. 12:2. 'l't:'lllp. ca. 10 C Nordvestlige Finland ca. ml-70 ü N. BI'. Luther I 1901 p Temp. ca C. 1 \'. J puissei ca ' N. BI'. Westerlnnd 1887 p Temp. ca C. V. Amnrlandet. Westerlund 1887 p.159. Arten pr ndbredt over ucesten hell' den palcearktiske Region og forpkommpr ogsaa i Nordamerika. Planorbis parvus 8ay. SOIll 8YUoll.YlIlt:'r maa opfattes: I'lanorbis glaber,.r effreys, arrticns, Heck. rossmiisslei"i, Aucrswald. nathorsti, \Vpstprlund. I. Nordligp lslalld ca. fin N. BI'. (Myvatn etc.). Temp. ra. 8 C. (V t:'stgronlan(l indtil ('a ' N. BI'. 'remp C.) 11. Norge ()7 4\)' N. BI'. Esmark & Royer 188ö p Sverige ca. ß70 N. BI'. \Vf'sterlund 1897 p 'l'emp. ea. 12 C Fiulalld ea. 63 N. Br. Lnthel' I 1901 p. 107 ff. Temp. elt C.

36 :!ti N ogle Individer. SDm clet ZIIo[lIgiske )Iuseum i Kebenhavn hai' modtaget fra Sibirit'll af Dr. )liillelldorff i St. Petersborg under Navn af 1'Ianorbis siljil'icus Dunkel' tilhere nrnrvrerende Art..-\.udre Illdivider, SOHl jeg i British Museum. Nat. Histor)' hai' set opfort SOHl 1'Ianurbis sibiricus, Dunkt'r, have tilhel't Planorhis albus, )Iüllt'r. Artt'll forekolllmer i stmste Dt'len af den palrnarktiske og den neoarktiske Region. I Danmark, England og Tyskland er den sjelden i N utiden. Den hai' her aabenbart vrnret langt hyppigere tidligere 1 den holocene Periode saavel som iden pleistocene l't'riode. Forf. hai' tidligere delt den alminde lige Opfattelse, at Planorbis arcticus, Beck, er artsforskellig fra Planorbis g laber. J effreys. Eftel' at have undersogt et stort Antal Individer af disse Former fra forskellige Egne i EUl'opa er jeg imidlertid kommet paa det rene med, at en Adskillelse mellem disse Former ikke lader sig opretholde. Planorbis spirorbis Müller (PI. rotundatus, Poiret; PI. dazuri, Mörch). 1. Sydvestlige Island ca. 65 N. BI'. Temp. ca. 10 C. Il. N orge ca. 60 -öl 0 N. Br.; Sverige ca N. BI'. Westerlund 1873 p.386, 1897 p.117. Temp. ca. 14 C. (Bergen). IH. Finland ca. ö4 N. BI'. Luther I 1901 p Archangelsk ca. ()4 30' N. BI'. Westerlund 1887 p Temp. ca C. IV. Jenissei ß7 25'. Westerlund 1887 p Temp. ca C. Arten naar imod Syd til det nordlige Afrika. Planorbis vortex Linne. I. Nordlige Skotland ca. 58 N. BI'. Temp. ca. 13 C. n. Norge HOO--tilO N. Br.; Sverige, Dalarne N. BI'. Westerlund 1897 p.115. 'femp. ca. 14 C. (Bergen). 11 l. /<'inland ca. ß70 N. BI'. 14 _1(\ U. Luther I 1901 p Temp. IV. Jenissei [)(j0 N. BI'. Westerlund 1887 p. 15(t Temp. 20" 21" C. J\-Iod Hyd naar Arten til det nordlige Afrika. Planorbis vorticulus 'l'roschel (inc!. PI. acies, Villa; PI. charteus, Held). 1. lkke fundm i 1<~llgland. (Rotterdam 52 N. BI'. 'fernp. ca. 18 C.). 11. Danlllark, ()stligt~ Jylland Syd for Gudenaa ca. 5(j N. BI'. 8verige (~a. [)lio N. BI'. WesterllInd 18!H p Temp. ea. I (j0 C. ArtplI forhkollllllpr i Mpll(ml-, Hyd- og ()stetu opa.

37 Planorbis contortus Linne (inc!. 1'1. dispar. Westerlund). 1. Shetlandsoerne ca. HO N. BI'. Temp. ca. l:!o C. 11. Mellemste NOl'ge; Sverig'e ()70-ß8 N. BI'. \Vesterlund 1897 p 'rem}). ca. 13"-14 C. (Vestlige NOl ge). IIl. l<'inland ti9 c N. BI'. Luther I 1\:101 p Temp. ca U. l\~. Jenissei '. Westerlulld 1887 p. 15ß. Temp. lü _I:!" C. Y. Guvernelllentet,Jakutsk og Amurlandet. \Vesterlnnd IH87 p.1i)s-lö\l. Arten naar imod S~'d i det mindste til de europ::eiske JlIiddelhayslande. Planorbis nautileus Lillne (incl. PI. crista Linne). 1. Shetlandsoerne ca. ßO N. BI'. Temp. ca. 1:!0 C. H. N orge omkring Kristianiafjorden ; Sverig'e ca. 66 N. BI'. Westerlund ls97 p Temp. ca. 15 C. Uf. Finland ca. ßi) N. BI'. Luther I 1901 p Temp. ca. 14 c -Ißo C. Arten naar imod Syd til det nordlige Afrika. Planorbis fontanus Lig'htfoot (P!. complanatus, L.?). L Nordlige Skotland ca. 58 N. BI'. Temp. ca. 13 C. I l. N orge omktillg Kristianiafj orden ca. 60 N. BI'; S verige, Vestmanland ca. ßO N. BI'. Westerlund 1897 p.125. Temp. ca. lßo C. IH. l<'illland. Kuopio ca. 63 N. BI'. Luther I 1901 p Temp. ca. 14 _16 C. IV. Jenissei ca. (i0 N. BI'. Westerlund 1887 p.15ß. Temp C. Arten naar imod Syd i det mindste til Europas Middelhavslande. Planorbis (Segmentina) nitidus Müller. r. Yorkshire, England ca. 54 N. BI'. ca. lßo C. Ir. Sydlige Norge ca ' N. Br.; Sverig'e ca. 60 N. BI'. Westerlund 1897 p Temp. ca. 14 C. (Berg en). Ur. Finland ca. U2 N. BI'. Luther I 1901 p Temp HjO C. Y. Luneka (BifIod til Lena) og Irkutsk. Westerlund 1873 p.407. Artt'n nmr imod Syd til Europas lhiddelhavslande. Ancylus fluviatilis Müller. 1. Hehriderne ca. ;)7-5Ho N. BI'. Temp. ca. 13 U. II. Norgt' ca. (j0 N. Br.; Sverige, Dalarne ca. HO-fil N. BI'. Westerlund 1897 p.127. Temp. ca. 15 U. IH. Finland ca. fi()o N. BI'. Luther I 1901 p Temp. 14 -Hio C. Arten naar imod Syd til det nordlige Afrika.

38 28 Ancylus (Velletia) lacustris Linne. I. Aberdeenshire, Skotland ca. 57 _58 N.Br. Temp. ca. 14 C. n. N orge ca. 60 N. Br.; Sverige til Dalarne N. Br. Westerlund 1873 p.417. Temp C. In. Finland ca '. Luther 1901 p.lu. Temp. 14 _16 C.. Arten naar imod Syd i det mindste til de europreiske Middelhavslande. Physa fontinalis Linne. I. Aberdeenshire, Skotland ca. 57 _ 58 N. Br. Temp. ca. 14 C. H. Sydlige og meilemste Norge; Sverige, Dalarne 60-61<> N. Br. Westerlund 1897 p.uo. Temp. 13 _14 C. In. Finland ca. 63 N. Br. 14 _16 C. Luthel' I 1901 p. 97. Temp. IV. Jenissei ca ' N. Br. Westerlund 1887 p.155. Temp. ca C. V. Amurlandet. Westerlund 1887 p.159. Mod Syd naar Arten i det mindste til de europreiske Middelhavslande. Physa hypnorum Linne. 1. Nordlige Skotland ca. 58 N. Br. Temp. ca. 13 C. n. Sydestlige Norge ca. 60 N. Br.; Sverige, Dalarne ca N. Br. Westerlund 1897 p. 1U. Temp. ca. 15 _16 C. In. Finland ca. 63 N. Br. Luther I 1901 p. 98. Temp. 14 _16 C. IV. Taimyr Seen 73 30' N. Br. Westerlund 1887 p Jenissei ca. 72 N. Br. Westerlund 1887 p Temp.. ca. 4 C. V. Tschuktscher Halveen ca ' N. Br. Westerlund 1887 p Temp. ca. 6 C. Arten naar imod Syd til Europas Middelhavslande. Cyclostoma elegans Müller. 1. England, Westmoreland ca N. Br. Temp. ca. 16 C. 11. Danmark ca. 57 N. Br. Temp. ca C. Arten er almindelig udbredt i MeIlem og Sydeuropa. Paludestrina ventrosa Montagu. 1. Arten forekommer i England. ll. Danmark ca. 57 N. Br. Temp. ca. 15" C. Arten naar imod Syd i det mindste til Middelhavet. Paludestrina (Belgrandia) marginata Michaud. Fig. 8. Arten, der iden pleistocene Tid har vreret udbredt over England, Danmark og Tyskland, har nu sin N ordgrrense i

39 Bt'lgiell og Nordfrankrig. Den holder sig Hyd für Juliisotel'lIlell for 1 HO C. Bithynia tentaculata Linne. I. Aherdeenshire. Skotl:md ca. 5io-f)H" N. BI'. Temp. ca. 14 C. [I. 8ydostlig'e NOl'g'e ca. üo N. Br.: Sverige. luedelpad ca. ß3 c N. BI'. 'Vesterlnnd Hl~)i p. 13;). Temp. ca. 15-1ßo C. IU. Finlantl ca. lii G N. BI'. Lnther I 1901 p.113. Archangelsk ca. \\-1" 30' N. BI'. 'Yesterlund 1887 p.15l. Temp. ca. 14' C. (Se Kort I). _lrt.en naar mod Syd til det nordlig'e Afrika. Bithynia leachi Sheppard (incl. B. inflata Hansen). 1. Ylll'kshire, Eng'land ca. 54 N. BI'. Temp. ca. 16" C. II. Dalllllark. yestlige og Ilordlige Jylland ca. 58 N. BI'. 8wrige, Uplalld ca. 60 N. BI'. Westerlund 189i p Temp. ca. 15' _lßo C. IH. Filllalld ca. (50" 30' N. BI'. ISO -Wo C. Luther I 1901 p Temp. IY. Jl'llissei ca. 6lio 25' N. BI'. \Yesterlund 1887 p.156. Temp. 14 _16 C. (Se iovrigt Kort II). Arten er udbredt over Syd- og lhellemeuropa og vistnok over storste Delen af Sibirien. Nematurella. Forskellige Artel' af denne SI regt ere udbredte i Syd- og Vestasien, men den llos os yed Gudbjerg Laget paa Fyn fulldlle Form, N ematurella runtoniana f. ~tenostoma, er hidtil ikke identificeret med nogen af disse Arter. Slregtell holder sig i Nutiden Syd for Juliisotermen for 24 C. Vivipara contecta Millet (V. vera, v. Frauenfeld). 1. Yorkshirp ca. 64 N. B. Temp. ca. 16 C. ] L Dallmark, Hanherred ca. ö7 N. BI'. Vestlige Sverige ca.!)fi' N. BI'.: 0stlige Syerige ca ' N. BI'. Westerlund IHDi p.130. Tf'lllp. ca C. II1. J;'inland ca. 61 ()2 N. BI'. Luther p.112. Guvememi'lltrt Perm ca. 67 N. Br. Boettger 1889 p Temp. ea. Ifl o -]6 C. IV. Barnaul ved Ob. ca. 63 N. Rr. Westerlund 1887 p.i54. Temp. (',a. 2] C. Arten pr udbredt ovm' Mellem- og Sydeuropa. Valvata piscinalis Müller (in cl. V. pusilla, M iiller; V. lilljeborg'i, Westrrlulld: V. alpestris, Kiist.; V. raboti, Westerlulld). I. Skotland 66 _67 N. BI'. Temp. 14 _16 C. 11. Norge el1. 70 N. Br. ESlltark & Hoyer 1H8H p Sverige 67 --USo N. BJ'. Wt'Hterlund ]S\l7 p. 13S. 'l'emp. 8 _10 C.

40 ao III. l"inlalld öno-70 X. Br. Luther I 1901 p. I 14-J 15. Temp. ca. 8 '-10 e. IV. J enissei 70 30' :N. Br. Westerlund 1887 p Temp C. V. }'orekollllller i Alllurlandet. Westerlund 1873 p. 44:2. V. piscinalis forma an t i qua Sowerby synes at have sin Nordgrrense i det nordlige Jylland og Mellemsverige (Upland). Arten gaar illlod Syd i det mindste til de europreiske :\Iiddelhavslande, Kasilllir og Tibet. Valvata macrostoma Steenbuch. Fig. 9. I. Arten er hidtil ikke paavist i England. 11. :Norge, Stavanger ca. ;)9 N. Br.; Sverige, 0stersund ca. H3 ü N. Br. Westerlund 1897 p.140. Temp. ca. 14 C. IIl. j1'inland ca. 55 N. Br. Luther I 1901 p Temp. ca. 14 _J()0 C. Arten er udbredt over storste Delen af Mellemeuropa. Valvata cristata ~Htller. I. Orkney 0erne ca. 59 N. BI'. Temp. ca C. 11. :-';ydlige Norge N. Br., Sverige ca. 63 N. Br. Westerlund 1897 p. LU. rremp. 14 -H)0 C. In. Finland ca. ß5 N. Br. 14 _}()0 C. Luther 1901 p Temp. ca. IV. Beresow yed Ob ca. ß3 N. Br. Westerlund 1873 p.436. 'l'emp. ca. 1 \) C. V. Kamsrhatka 53 ~-5ti N. Br. Westerlund 1873 p Temp. 12-1{l0 C. (Se iovrigt Kort II). Arten naar imod Byd i det mindste til de enropreiske Middelhavslande. Neritina jluviatilis Linne. 1. Orkney-0erne ea. 59 N. Br. Temp. ca. 13 C. H. Sydlige N orge; Sverige til Dalelven ca. ß1 N. Br. Westerlund 1897 p rremp. ca C. IIl. j1'inla]}(l ca. 50-ti! 0 N. Br. Lnther I 1901 p.118. Temp. r~\ C. Arten naar imod Syd til det nordlige Afrika og Lilleasien. 1. Skotlalld <:a. 5(i N. Br. H. ~~iderpn ca.,)4" N. BI'. ca. IHn C. Dreissensia polymorpha Pallas. Temp C. Kobenhavll ca. 5ti N. Br. Temp. II!. St. l'etersborg ca. HO' N. Rr. Clessin 18H4 p Temp " C. ()PllIJe Art, cl!'.' wtl sin Byssus PT i Stancl til at hefte sig wd Skihelle, hat rilllpligyis yed Skibsfarten i de sidste Aarhllntlrpder faa!'t sit U dhn'dplsesolllmade i Mellem- og Vest ('uropa bi tydpligt fnrog'pt.

41 31 Unio tumidus Retzius. 1. tol"kshil"p ca N. BI". 'l'emp. ca. 1 ßO C. 11. NOl"dlige Jyllalld ca N. Br. Sverige, Dalarne ca. lil c' N. BI". WesterIulld 1897 p 'l'emp. ca. 15 c C A.l"chang-elsk ca. H4 30' N. Br. Westerlulld 1887 p. 15l. Temp. ca. Hio C. IV. Bal"ll<ull yed Ob ca. 53" N. Br. \Vesterlnnd 1887 p Temp. ca. ~ 1. Arten er almindelig- ndbredt i Mellemeuropa. Anodonta cygncea Lillne. ('l'il denne Form pre alle N ord- og )[ellemenropas Anodonta-Former henregnede.) I. X ordlig'p Skotland, Banffshire ca. 58 N. Br. Temp. ca 13 Ir c. 11. ~ydostlig-e ~ orge ca. 60 N. Br. Westerlund 1884 p. 68- /in. ~yel"ige, Jemtland ca N. Br. Westel'lund 18\l7 p.177. 'l'emp. ca C Finlalld mod Vest ca. tlho N. Br., mod 6st ra. 64 N. Br. (1 Folg-e velvillig Meddelelse fra Dr. A. Luther Helsingfors.) _\rchallgplsk ca. H4 30' N. Br. Westerlund 1887 p.15l. Temp. 14-Hio C. IV. Ob ca. 5;) N. Br.; Jenissei ca. 61 -W' N. Br. Westerlund 18Wi p. Hi3, 156. Temp C. V. Kamschatka mellem fi3 og 56 N. Br. \Vesterlulld 1887 J'. Hil. Temp C. (>In NOI"(lgnenserne for Arten se Kortet p. 32. For Nordamerikas Vedkommende er Nordgramsen trukket lloget hypotetisk. Corbicula jluminalis Müller. Fig. 3 og 4. Den nn v::errntle N ordgr::ense for denne Art er Lilleasien (Smyrna), Kaukasus, Kaspiske Hav, rrurkestall. Den holder si/!: saaledes Sytl for Juliisotermen for 24 0 C. (Westprlullli VII p. 1 ff. W. Kobelt Il p.::lfj! pt('. R. Hägg 1903 p ) ()III N ortlgr::ellsell for Arten i Nutiden og iden pleistocene Tid se Kort l. Sphcerium corneum Linnr. (Herunder PI" indbefattet alle skandinavisk(' j,'orlller af Corneola Gruppen.) 1. ShptlantlsoPl"llp ( H. 12 C. 11. NOl"gf~ ( a. fi!)o 2G' N. Br. Esmal"k & Hoyer 1886 p SVt'rigt' ea. 68 N. Br. Westprlund 18n7 p.223. rremp. ca C. lu. I<'inland, Halvoen Kola ca. USo N. Br. \Vestprlund 1897 p 'l'pmp. ca C. IV..fenisHpi 70 ;)0' N. Br. Wpstel"innd IRS7 p. 15ö. Temp C. (Se Kort I.) Artpn Baal" imod Syd til Enropas Middelhavslandf'.

42 ~-~140 -iio EiO----- n I!O ZO 40 i..r.:~o~ SO WO 120 llkl leio BOr I G:?'::'~,,, 6),,-1ft 0 I~, 0;. /~~ ~ I~ I~r-h' 1 <)'. ~ nsoi ~~f-1'''y'u ~ 5 5 1/.\..f-----' V./..1'" l\,:(,:'dt;! I~: "J itr'~1\ ~ 7N ~' [11 _ ~ -f"". I,;'''. c1:~ I ~V 2:' =-r '",, C?t:co,J "I" L.c' P''':'''-' """I=:';b:'\: '"'"!' TI"... ~t-:?t'fy'~i:a f'/.... r-;.,..3"... ~V ~~... J ~ 1:; ' f1:fo"~l.a.a- '.1" I~'....\ ~f - ~c I. -:. '=~~:t... '- I -...~~ cf '". ~ 7... h.:'\.:~. ~ ~ 1:\' I' I -I::--'... {... i'-;... y.''''"c-/tt..::''f. ~ ~ / ~."((:/{y I:I\. _l '["......;... ~.,':'ll GO ff". 1 '\ _ ~I''?--~..'._-~~...D'. ~c.'... Ifr'" I '-'1--- t::--.i-..::"'tljl' ;/.j ki >.LI. 0' I.'-,ü,1 '.". ~'",.?f 20 1.J'~ "')1". X:.. ::":'... J&-.' ~~ -./~t-- D.. ~ ['- \ \10 ~'i ~ =rs ('h ~.P-c.~":".~ /v Ilj, pr~~ V/Ir-' L '\[\ rn zo...,:. ~;o f\. ~-I~ 1/01\ : I. ~ l'm C. 1, /K~! """~('---O~V "\ ">ß, -... I-'" I/JI~' r! J 1 I.. "',lrt. I.., _--.1\ I ~~. ~ lli-'ev,/0'" ZOh-"'VJ.,.~~t:: ([\ h. _ 30'. :.. V g'l,! za.c.",' I J2'~t~\';~:r. ;~p.. ~'~ r~::; J~ p"~d,~f... :: 1 10 i I~i~~~~"" '.' 0../ßc ~v: ~ V ~U'\ J2-...L I._~ _ ~ I I I,""'''''') ~ ~14 _~,/ '. "R\ I "",[ "ij.,.. I i,""..' '/... ~. LlJ..! I.0' _". ~~l7~~ 'Y- \ V -~.'.. [sbt~ 5d"'~"- ',.. ~w.. '.. - V \::i~ J/.--- T'\ _\-0...1' I~\' ""n'/". 'lj! 1.0'... ~i-' _LL J-.,..., - --j~r-~,;d-'. '! '. ~IJJ I'.'.' ~Vj--V _\ IL'. \J' 1 I" : 3Of f-- -t , r- ~-',,.L~ [ 1.. J. b/ t,.-j ~~ 'r'..,.. 110'.. 1 r-c;: " =--.::.' /' ",,~ I ~ 'l[, r-.!) I.i ' I ~.. V '1 ~~ I sol--i [ [ 1 ' 1 1 1'--1"...L -~ I SO ol--~..l...j...j...j--.l 1 I. -,.' I!-:-P' I. I ; I I I b( i I... I i ' ",,' 11>0.11tO 120 IOO BO 60 lto ZO " 'io 60 BO IIfO lgo 180 I.... '1~~;:~~~~S11n;?r (~nx~(~d~~t~y~~~~~~;~~' 1..) Lurt lsot.ermer for Juli. (Air-isotherm!'> ror July.) II- _. _. _. - ~O:r~~~~~Sli~i[ o~a;lg:~~~~,ct!.fte{ra~i.~1.

43 33 Sph(prium lacustre Müller. (Herunder opfores alle skandinaviske Former af Calyculina Gruppen.) 1. Skotland N. BI'. Temp. ca. 14 C. H. Danmark ca N. BI'. Sverige, Dalarne ca N. BI'. Westerlund] 897 p Temp. ca. 15 C. HI. Finland, Uleäelven ca. 65 N. BI'. Westerlund 1897 p Temp C. IV. Ob 65 N. BI'. Westerlund 1887 p Temp. 113 C. V. Guvernementet Jakutsk og Kamschatka. Westerlund ]887 p. 158 & Hil. Pisidium astartoides Sandberger. Fig. 2. Denne med Pisidium amnicum meget mer beshegtede Form kendes hidtil kun fra Pleistocen og yngste Pliocen. Pisidium amnicum Müller. I. Skotland ca N. BI'. 'remp. ca C. H. Danmark, nordlige Jylland ca N. BI'. Sverige, Piteaa ca. ß6 N. BI'. Westerlnnd 1897 p 'remp. ca. 15 C. III. Finland ca. 69 N. BI'. (Enare etc.) Westerlund 1897 p Temp. ca. J 0-12 C. IV. Ovre 'l'unguska. Westerlund 1873 p Forma dan u b i ale, Bgt., der er udbredt i Mellemenropa, er fundet fossil baade i pleistocene og holocene Aflejringer i Danmark. Den kendes ikke som I'ecent i Danmark, lllpn forekommer dog saa langt mod Nord som ved Hamburg. (Westerlnnd VII p. 20.) Pisidium supinum A. Schmidt. TI. Nordlige Jylland ca ' N. BI'. Sverige, Upland ca. 60 N. BI'. Westerlnnd 1897 p Temp. ca. 15 C. Arten er ndbredt over storste Delen af Enropa. Pisidium globulare Clessin. l<'ig. 1. TI. Norg-e 70 25' N. BI'. Esmark & Hoyer 1886 p 'l'emp. ca. 8 _10 C. III. Finland, Halvoen Kola ca. 68 N. BI'. Westerlnnd 1897 p. 15l. Temp. ca C. Fossarina. Med denne Betegneise sammenfattes her alle Smaa-Pisidier af ]'ossarina Gruppen. De N ordgroonser, der for 'nden kunne angives for enhver t'nkelt af de herhen horende Former, kunne kun betragtes som rent forelobige. 1. Nordlige Island r,a. fiho ilo' N. BI'. Temp. ca. 8 U. (Fossal'iner forekomme ogsaa ved Gronlands Vestkyst fra 60-üUo N. BI'. 'L'emp. ca C.) ;,

44 II & IlI. Nordligste Norge og }'illlalld. 'l'emp. ( a. 8" C. IV. Jellissei ca ' N. BI'. \Vesterlund Hi87 p 'l'emp C. Pisidillm Ilcns!owianllm bheppard. I. Rydlige 8kotland ca. 56 N. BI'. Temp C. n II. Sydvpstligp Norge ca. 60 c N. Br.; Rverige, Dalarne ca N. Br. \Vesterlund 1897 p 'l'emp. ca. 14 C. (Bergen.) Pisidium plllchezlllm J enyns. 1. Islaml ca. 65 N. BI'. TE'mp. ca. 100 C. H. Norge ca ' N. Br. Esmark & Hoyer 1886 p Temp. ca. 12 C. Pisidillm nitidum J enyns. I. 1sland. II. Norge 70 39' N. Br. Esmark & Hoyer 1886 p Temp ' C. Pisidium jossarinum Clessin (incl. P. fontinale, Pfeiffer part., P. pusillum Gmelin part.). I. 1sland. H. Norge ' N. Br. Esmark & Hoyer 1886 p Temp C. Pisidillm obtusale PfeiffE'r (incl. P. scholtzi, Clessin). 1. Island. 11. Norge ' N. BI'. Esmark & Hoyer 1886 p Temp C. Pisidium sllbtrllncatum M,tlm. Fig. 5 og England. II. Sydlige N orge, Bergen, Kristiania etc.; Sverige, Vesterbotten ca. 6fl-66 N. Br. Westerlund 1897 p.155. Temp. ca. 14 U. Pisidium gassiesianum Dupny (1'. milium Anct. non Held; P. <ll'c<bfoi'me, Malm). 1. V('stlige lsland ca. 65 N. BI'. Temp. ca. 100 C. Il. Norge, 'rromso 6Ho 3\)' N. BI'. Esmark & Hoyer 1886 p 'remp. ca. 11,:";0 C. En Salllillenligning mellelll de her anferte Arters Nordgmll1sor 0l!: Forlobd, af.jllliisolermerne vi sei' for de fleste Arters Vedkommnllde en saa lytlelig Parallelisme, <Lt man ikke kan vwrc i 'L'vivl om, at dl'l ndop er Tomperaturen i en DeL af doll varmnsl0 Aars1.1d, drr i lllcgn1, v;csenuig Grad hai' besternt

45 35 Gramsernes Beliggenhed. (Sammenhold ~ordgramsernes Beliggenhed med Forlübet af Isotermerne paa Kort 1.) U ndersüger man, hvorledes Isotermerne for de koldeste ~1aaneder i Aaret og Kurverne for de lige store Temperatursvingninger forholde sig til Nordgramserne for Molluskernes U dbredelsesomraade, vii en Sammenligning paa et Kort over disse forskellige Liniers Forleb hurtigt fore til det Resultat, at de ere ganske uafhamgige af hinanden. Den typiske Retning af Nordgramserne for vore Molluskarters Udbredelse er i det nordlige Europa fra V. S. V. til.0. N Men elenne Retning er omtrent vinkelret paa Retningen af Vinterisotermerne og Aarsamplituderne i Finland og Rusland og delvis paa den skandinaviske Ralve. (Se Kort II.) Et enkelt typisk Eksem pel for at vise, i hvilken Grad Nordgramsernes Beliggenhed er uafhamgig af VintertemperatUl'en, skai her anferes: Bithynia leachi har sin Nordgramse: i Yorkshire i England ved 54 N. Br. i det nordlige Jylland ved 58 N. Br. i ßleUemsyerige (Upland) ved ca N. Br. i Finland ved ca. GO 30' N'. Br. \ed Jenissei ved ca ' N. Br. Retningen af denne Nordgramse er ganske typisk, og Julitemperaturen er paa alle disse Steder omtrent den samme (14-lliO C.). Januartemperaturen er derimod yderst uensartet: i Y or kshire ca. 3 C. i det nordlige Jylland ca. 0 C. i Upland og det sydlige Finland ca C. ved Jenissei Gfio ~5' N. Br. ca C. Den aarlige Amplitude vii felgelig paa disse Steder vmre lige saa uensartet. Land- og Ferskvandsmolluskernes Udbredelse i vertikal Retning. Paa lignende Maade, som man ved at folge en Arts Udbredelse i horisontal Retning cr i Stand til at afgore, hvilken 3*

46 3G Temperatur, der hersker ved Gramserne 1'01' dens Udbredelsesomraade, kan man felge dens Udbredelse opad i Bjergegnene og iagttage, ved hvilken Temperatur dens Fremtrrengen her standser. Det har her Interesse at se, i hvilken Grad der viser sig at vrere Ovel'ensstemmelse meilern den Temperatur, der hersker ved No r d g r re 11 s ern e, og den, der hersker ved H ü j d e g r re n sei' n e for Arternes U dbredelsesomraade. Al' srerlig Betydning er det at felge den vertikale Udbredelse af de Arter, der i Europa naa helt op til lshavet (Islands Nordog Ostkyst, Norges, Finlands og Ruslands Nordkyst). Det er nemlig sandsynligt, at hvis Landet havde strakt sig Irengere mod Nord, vilde fiere af disse Arter ogsaa have udbredt sig Irengere mod Nord og vilde MI' have udsat sig for en endnu lavere Sommertemperatur end ved lshavets Kyster i Nntiden. Landmolluskerne. Om den Hejde, hvortil Landmolluskerne stige op i forskellige Bjergegne, foreligger der i Literaturen en Mrengde spl'edte Oplysninger. I fblgende Arbejder har jeg SBgt Oplysning om, til hvilken HBjde de nordeuropreiske Landmollusker naa op i Alperne. 1. For Alperne i Bstrig og Schweiz: Clessill 181H, 188~ Westerlund O. Stoll Kobelt Ul97 (efter Gredler & Scharf). 11. For Alperne i Norditalien : Lnigi Pegorari G. D. Adami 187G, 188C1. Lessona Det er muligt, at der i Literaturen foreligger Oplysninger om, at enkelte Artel' i Alperne gaa op til endnu sterre HBjder, end de her nrevnte Forfattere angive, men i det hele vii man formentlig af disse Arbejder knnne faa et paalideligt Billede af H oj degramserne for Arternes Fremtrrengen opadtil i Alperne, saaledes som de kell(les i Ojeblikket. I omstaaellde 'rabel ere d isse (}rffinser anfürle for eil DeI af vore LandmolJusker.

47 37 Luyeste Juli I. Alperne temperutur ved IL Alperne Hejrlegram:;:.en i Tyrol og i Norrlitulien for Arternes Schweiz U dbredelsesommude i A Iperne Meter Meter I Yitrina pellucida, Miill ca. 4 C. Limax agrestis, L I ca. 10 C. maxilllus, L I ca. 7 C. yarieg-at.ns, Drap C. tenellu~, Nilss.. 1ÖOO C. llla rg-illatlls, l\iiill ca. 10 C. yitrea cry~tallilla, l\liill ID C. radiat.nla, Alder : ca. 4 C. pnra, Alder G- S C. cellaria, ;\liill C. nitillula, Rosslll ca. 11 C. llitida, :Uiill ca C. Enconnlus fnl "us, ;\1 iill GO C. Arioll subfusrus, Drap C. hortensis, Fer G- 7 C. Sphyradiulll edelltululll, Drap C. PUllctum pyg-ill,eulll, Drap C. Pyralllidula l'uderat.a, Stnd ca. 4 C. rotulldata, :\Iiill C. Eulota frnticulll,.:\liill I ca. 11 C. Hyg-rolllia strigella, Drap ca. 10 C. hispida, L ca. 1ID C. :'\[onacl1a incaruata, ;\Iüll lgoo 778 ca. 12 C. Amllthinula acllleata, l\iüll ca C. Yallonia pulchella, :\Iiill C. Helicodonta obvoluta, l\liill ca. 12 C. Helicigona arbustorum, L ca. 4 C. lapicida, L I ca. 12 C. Helix polllatia, L ' C. Helix Ilemoralis, ;\liill m. 9 C. BlllilllillllS obsl'nfhs, l\lüll ca. 12 C. ('ol'lilicopa Inhric:t, Müll. 190{) 2500 G- 7 C. ('npi\. ijamilleai mnscornlll, L C. flypnacea, Brng.. 1f.i(XJ \- 'j0 c. Yel'tigo alltivertigo, Drap. ] 500 G70 ca. 1:3 C. pyg'lli,ca, Drap. 2:~m 2mO G- 7 C. substriata,.j effr.. 14m 12-1;~0 c. alpestl'is, Alrler.. I 70()--2:-100 1]80 7-]1 C. liloulinsialla, Dup. 2;)()O (;- 7 C. pusilla, l\l üll (XJ 1r;-. I GO C. Halea perversa, L... ]i)(}() HiO()-18()() C

48 38 I Laveste Juli- 1. Alperne temperatur ved i Tyrol og I H. Alperne H"jdegroonsen i Norditalien for Arternes Schweiz U dbredelsesolu' raade i Alperne Meter Meter Clansilia lalllinata, Mont C. plieata, Drap ca. 11 C. yentricosa, Drap C. plicatnla, Drap. " C. bidentata, Ström ca. 9 C. Snccinea pntris, L ca. 13 C. elegans, Risso 1900 ca C. oblouga, Drap ca C. Carychinlll minimum, Müll ca C. Cyclostoma elegans, l\[üll ca. 17 C. Aricnla Jlolita, Hartlll. 15CXl ca. 12 C. Fers kvan dsmo 11 usker n e. Det vigtigste Arbejde til Oplysning om Hojdegramserne for Ferskvandsmolluskernes U dbredelse i Alperne er Z s c ho k k e's : Die Tierwelt in den Hochgebirgsseen (1900), der tillige indeholder forskellige Oplysninger om, til hvilken Hojde Arterne naa op i andre Bjergegne. For saa vidt jeg har fundet Angivelser om, at visse Arter andet Steds naa op til Hßjder, hvor de udscette sig for en lavere Temperatur end i Alperne, har jeg anfßrt disse Steder. Efter Bearbejdelse af de Mollusker, som OVE PonSEN har indsamlet i Pamirs Hßjland, har jeg knnnet give enkelte nye Oplysninger om Hßj degrcenserne for Molluskernes Fremtnengen opadtil i Bjergegnene i Ccntralasien. Limncea pereger Müller. Alperne ca Meter. /";schokke 1900 p Julitemp. ca. l-5 U. I Pamir har Ove l'oulsell taget Arten til en Hojde af ca Mpter. 'l'il denne Art hore1' ogsaa eher min Opfattelse en af Ncvill (1878 p. 7) som Limmea detilippii Iss. val". siriknhmsis N evill bestemt Form fm 8irikul i l'amir, der ligg'er ca Mrter ove!' Hant. Jlllit(~lllperatUT' ra. 2 C. A rt,pil naar til Jshavets KystPI' Imade paa Island og Europas }<'nstlaflll../nliteluperatur ca. H 0 C.

49 Limncea auricularia L. I koldere Egne ndviskes Skelnemalrkerne meilem denne og foregaaende Art, saaledes at det bliver meget vanskeligt at bestemme Gralnserne for dens U dbredelsesomraade. Zschokke (1900 p. 25ß) angiver, at den i Alperne naar op til en Hojde af ca Meter. Jnlitemperatnren ved denne Hojde er ca C. I Pamir hai' Ove Poulsen taget Arten indtil en Hojde af ca Meter i Bnlung Kul. - Nevill (1878 p. 7) anfbrer den fra 8irikul i Pamir til en Hojde af ca Meter. - J ulitemperaturen er her ca. 2" C. Betegneisen "Li1llllcea lagotis ii anvendes for de hojspirede Formel'. der svnes at Valre l\iiellemformer meilem denne og foregaaend~ Art... Nevill (1878 p. 8) angiver denne Form fra PankOllg Lake i Ladok ved en HBjde af ca Meter, og Alcock (1898 p. 38) ang'iver den fra Yasin ]<'loden ved ca Meters Hojde. Arten naar imod Nord til Ishavets Kyster. Limncea truncatula L. Alperne 2610 Meter (Zschokke 1900 p. 256). J ulitemp. ca. 5 C. Artens U dbredelsesomraade stralkker sig mod Nord til 1shavets Kyster baade paa 1sland og Europas ]<'astland. Julitemp. ca. 8 C. Limncea palustris Müll. I de tyrolske Alper gaar Arten i Polge Westerlund (1873 p. 318) op til en Hojde af ca lheter. Julitemperatur ca. J3-Ho C. LaVE'ste J ulitemp. ved N ordgralnsen for Artens U dbredelsesomraade ca C. Limncea stagnalis L. Alpel'lle ca. 1500,\fetel'. Zschokke 1900 p Julitempo ca. 13 C. Goktschai Hoen i Armenien ca Meter. Al. Brauclt U:l79 p. f>24. Julitemp. ca. 15 C. I Bor<lo Ba i Alai-tag i Pamir er Arten taget af Ove l'aulsen vpd en Hojde ~tf 3500 Meter. Jnlitemp. ca. 6-7 C. I NOl'ge og Finland naar Arten op til Ishavets Kyster. J ulitt'llip. e~t C. Planorbis umbilicatus Müll. Alpel'llP ca l\oieter. 1'.isehokke 1 \loo p. 25ti. Jnlitempo ea. l e / o C. Laveste Julitemp. ved Nordgramsen for Artens ltdhl'edelsesomraade ca. 14 C. Planorbis carinatus Müll. Alperne ca Meter. Zschokke 1 \)00 p J ulitempo ca. / (j0 C.

50 40 Goktschai Soen i Armenien ca Meter. Al. Bralldt 1879 p Jlllitemp. ca. 15 U. Laveste J ulitemp. ved Nordgramsen for Artens U dbredelsesolllraade ca. 14 U. Planorbis parvus Say. At det er denne Art. Nevill anforer som Planorbis lawis fra Leh (1878 p. 11), er der llffippe Grund til at tvivle paa. - Ove Paulsen hai' ogsaa hjembragt Arten fra Pamir. J ulitemp. ved N ordgrffillsell for Artens U dbredelsesomraade ca. 4-5 C. Planorbis albus Müller. Ove Paulsen hai' hjembragt Arten fra Pamir fra en Hejde af 3800 "Leter. Julitemll. ca. 4 C..l\luligvis er det denne Art, Nevill (1878 p. 10) anferer fra Pankong' Lake i Pamir ved en Hejde af ca Meter under N avn af Planorbis albus )'!i.i.ll. val'. Da Nevill bemffirker, at han ikke er i Stand til "quite satisfactorily" at skelne denne Art fra den foregaaende, er det dog maaske rimeligere at antage, at der her ved denne lave Tempera1ur kun hai' foreligget Individer af foregaaende Art. Laveste J ulitemp. ved N ordgrffinsen for Artens U dbredelsesomraade ca C. Planorbis spirorbis L. Alperne ca Meter. Zschokke 1900 p J ulitemp C. Laveste Julitemp. ved N ordgrffillsen for Artells lu dbredelsesolllraade ca. ] 0 C. Planorbis contortus L. Alperne ca Meter. Zschokke 1900 p Julitemp. ca C. Laveste Julitemp. ved Nordgrffinsen for Artens Udbredelsesomraade ca. 10 C. Ancylus fluviatilis Müller. l'yrellffierne ca AI. Zschokke 1900 p Julitemp. ca C. Kaukasus (armelliske Soer) ca Meter. Zschokke 1900 p.,2fjtl..fnlitemp. ca. 1flo C. Laveste Jlllitelll]l. verl Nordgrffinsen for Artens UdbredelsesomI'aade ea. 13 C. Bithynia tentaculata L. Alperne ca. I non Mf'ter. I'Ischokke I!l00 p. 25l\.,Julitemp. ca. 12 (~. L:weste Jlllitelllp. \'Pd Nor<lgT<BllSPll for Artens Udbredelsesolllraadp ca. ] 4 C.

51 11 Valvata cristata Müller. Alperne ca Meter. Zschokke 1900 p J ulitemp. 11 C. Laveste J ulitemp. ved Nordgramsen for Artens U dbredelsesomraade ca C. Anodonta cygna:a L. 'rschaldyr i Al'lllelliell ca Meter. Al. Brandt 1880 p Julitemp. ca C. Lawstt' Julitemp. ved Nordg:r<ensen for Artens Udbredelsesolllraade ca C. Fossarina. Alperne ca Meter. Zschokke 1900 p J ulitemp. ca. 5 C. }'amirs Hojland, Pankong Lake. "Pisidium obtusale" ca Meter. Nevill 1898 p. 13. Julitemp. ca. 2 C. Laveste Julitemp. ved Nordgnensen for Undershegtens UdbredelsesOlllraade ca. 4_5 C. Efter Zschokke (1900 p. 244) skai hel' anfores de hojest kelldte Forekomssteder for nogle af Pisidiulll Arterne i Alperne og P~'remeel'lle: 1'. fossarinulll Clessin. Alpel'lle ca Meter. Julitemp. ca C. P. llitidulll Jen. Alperne ca Meter. Julitemp. ca. 8 0 C. P. pulchellulll Jen. Pyren<eerne ca Meter. Julitemp. ca C. Det frelllgaar af det her anforte, at felgende Formel' i Alperne naa op iden nivale Rpgion til Hojder af 2500 Meter eller derover. Vitl'ina pellucida, ~lüller. Vitl'ea radiatula, Alder. Euconulus fulvus, Müll. Arion hortensis, Fer. Arion subfuscus, Drap. Helidgona arbustorum, L. Cochlicopa lubrira, Müll. Limmea truncatula, L. Limmea peregel', Müll. Fossal'ina sp. Dette er nptop den salllllle Fauna, som trooffes i den 08 t I i ge 0 g no l' d li g e DeI a f J s I an d. Foruden de her anferte Mollusker kendes der fra det estlige og nordostlige Island kun tire andrp Artel': l'upa llluscorum, L. J,iInax marginatus, Müll. t-;uccillea elegans, Risso. Plan orbis parvus, I-Iay.

52 4:2 Af disse er Pupa muscorum kendt fra Alperne fra en Hojde af 2300 Meter, Limax marginatus fra 2000, 1Ieter og Succinea elegans fra 1 BOU Meter. Den (jerde Art, Planorbis parvus, der ogsaa lever i Gronland, gaar rimeligvis i Pamirs Hojland op til over.t250 Meters Hojde. De JHollnskarter, som jeg under mit Ophold paa Island i Sommeren 1 \l00 indsamlede nnder de mest arktiske Forhold, val': Vitrina pellucida. Limax marginatus og Arion subfuscus. Disse tre Artel' fandt jeg' i Fjeldene ved Akureyri ved 62fl Meters Hojde. Julitemperaturen er der ca C. Paa Bulandstinder ved Berufjord fandt jeg' Helirigona arbustorum endnu ved 550 Meters Hojde. Julitemperaturen er der ca. ßO C. Tffit ved Sydranden af Vatna J okuls Ismasser i mindre end 20 Meters Afstand ndfor Hornefjord indsamlede jeg tre Artel' af I-,andmollusker: Yitrina pellucida, Arion snbfuscus, Limax marginatns. Julitemperaturen er rimeligvis paa dette Sted relat.ivt hoj. Vegetationen er frodig nffisten helt op til Isranden. Det ringe Artsantal af Land- og Ferskvandsmollusker paa Island i Forhold tu Klimatforholdene. Den islandske og fffiwiske Land- og Ferskvandsmolluskfauna afgiver intet Stottepnnkt for Gei k i es Hypothese om, at Island og Fffiwerne under et relativt varmt Afsnit af den postglaciale Tid have neret forbundne med Europas Fastland (Geikie 1894). MangIen af talrige vidtudbredte Arter, der trffiffes iden nordlige DeI af Europas Fastland ved en betydlig lavere Vinter- og Sommertemperatur end der hersker paa Fffir Berne og i drt sydvestlige Island, taler derimod stffirkt imod denne Hypotheses Higtighed. Der kendes fra Island nffippe Halvdelen af de Artel' af Land- og Ferskvandsmollusker, som man i Folge Klimatforholdene maalte vente at trffiffe der. FDlgcnde vidtudbredte Arter forekomme i det nordligste Norge og Finland, hvor Jnlitemperaturen er mellem 8 og 10 C., mon oro ikke fundno paa Fa~rnerne og Island. Punctmll pygnneum, Drap. l'yrltmidula ru(lerata, tltn!l('r. Vallonia pulch("lla, Mim. A('anthillllia harpa, Hay. 1';lIlota frnticum, l\liill. Hphyra(linlll p!l(mtllllllll, I )rap. V lh'tigo ardiea, \Vallellh. alp!'rtrik, Al(l!'r.

53 43 Clausilia bidentata, Strom. Surcinea putris, L. LimmBa stagnalis, L. aul'icularia, L. f. lagotis, Sehr. palustris, Müll. Planorbis stl'oemi, \V. Valntta piscinalis, M ün. sibirieus, l\liddend. Sphrerium corneum, L. Unio margaritifera, L. Om end mnligyis enkelte af de mindre af disse Forml'l" senere ville blive fnndne paa Fam)erne eller Islalld, mangle dog sikkert Flertallet af disse Arter der 1). Manglen af Ferskvandsmollusker i Smeltevandet fra Gletschere. Ved U ndersogelsen af, hvorvidt forskellige af vore Ferskv:mdslag knnne antages at vrere dannede i i s d re m m e cl e So er, er det Sporgsmaal fremkommet, hvilket Molluskliv der ndfolder sig i saadanne Sner i Nutiden, eller i Vand, der maa betragtes som Smeltevand fra Gletscherne. - Det er almindelig bekendt, at Mollusklivet i de ferske Vande i arktiske Egne er overmaade sparsomt. I Spitz bergen og Kordostgr.onland leh FerskYandsmollusker overhovedet ikke, og det syd.ostlige og vestlige Grünland huser kun tre Limnrea-Arter, en Pisidinm og Planorbis parvns. Saavidt mig bekendt er in gen af Arterne hidtil taget i Smeltevandet i Nrerheden af Gletscherne. - Vecl Sydranden af Vatna J.oknl udfor Hornefjord eftersogte Forf. i Sommeren 1900 forskellige ferske Vande. I selve Smeltevandet fra Gletscheren fandt jeg ingen Mollusker, ikke engang Fossariner. I Vandpytter i Nrerheden af Gletscherranden, der vare uden Forbindelse med Smeltevandet, fandt jeg Limmea pereger og Fossariner. I de hbjtliggende Bjergs.oer i Alperne, hvor Luftens Temperatur for den varmeste Maaned Aaret synker under 6 C., mangier Mollusklivet enten I) 1 den marille littorale J<'anna veu L~lalldH Kyster savlles li!s'e kdes paaf:tldeude mange ahnilldelige og vidtudbredte Artel', Rom!Pve ved,let. lior,llig'e ~~liropah Kyster under lavere TCIllJlCrat.urforholti pud der hcrskel' veti r slallds ~yu vest- og' Vestkyst, saaledcs bl. a,: Littol'i Il<\ litt.orca, Palndcstrilla stagllalis, I\TaeOllla balticli, ~olell euhis,

54 44 fuldsta'udigt, eller hojst liudes der en Limmea pereger, en Limnn:a truneatula eller en Fossarina. Andre end disse tre Former stige ikke i J.Jperne op til H.ojder over 2,500 m. Men selv ved et layere Niveau bliver Vandet ofte for koldt til, at noget lvlolluskliv kau udfolde sig. I F.olge Zschokke lever der saaledes ikke Mollusker hverken i Todtalpsee ved 2,340 Meters Hojde eller S.oen ved Viereckerpass ved 2,316 Meters Hojde. Om Temperaturforholdene i disse S.oer skriver Zschokke folgende under Omtalen af Limmea truncatula (1900 p. 258). "LimnaJa truncatula fehlt im Schmelzwasserbecken des Todtalpsees an der Scesaplana, der oft jahrelang seine Eisdecke nicht verliert und dessen Ufer im Westen durch eine Schneewand gebildet wird. Die Höhenlage des Todtalpsees beträgt 2340 m., seine Temperatur bleibt in den Monaten Juli und August meistens unter 2 C. stehen; der,untergrund besteht aus einem Gewirr grober Felstrümmer ; die wechselnden Schneeverhiiltnisse bedingen starke Niveauschwankungen des Wasserspiegels. Auch in dem kleinen, durchaus öden und vegetationslosen ~ee in der Geröllhalde des Viereckerpass bei Partnun, 2,316 m., fehlt L. truncatula vollkommen. Dort gestalten sich die Lebensverhältnisse noch ungünstiger, als im Todtalpsee. Bis im August bleibt der Wasserspiegel unter Schnee und Eis begraben und oft von Lawinentrümmern vollständig angefüllt. Spiiter - etwa im September - trocknet das Becken in nicht allzu feuchten Jahren gänzlich aus. Zudem liegt der See in kalkarmen Urgebirge)). FOl'holrl, som de her skildrede taale selv de mest haardfore Ferskvandsmollusker som LimnaJa pereger og LimnaJa truneatula ikke. J Vand, der er iskoldt det hele Aar i gen n e m, k \l n ne Fe r s k v an d s moll u s k er i k k e e k s i s t () I' e 1). Hvis der i ihdmmmede SMr i Vanmark nogensinde har level, Fel'skvandsmollnsker, hvad jeg meget betvivler, kan Faunaen i hvert Faltl ikke antages at haye vajret sammensat ur andre ond de mest haardt'oro Former, som LimnaJa pereger, J Kf\.lIIJ1U'JI 111('<1 dl'ji g')a('ill)(, Vcg<'tlltioJl» (~e 'VanniJlg: l')alll(,~lil11flllld, ]1,114 11:;1 tnl'ffl'k <lei' heller ikj{f) Llludmolluskcr.

55 45 Limna'a truneatllla, Planorbis parnls og Fossarina. At en Molluskfauna som den, der er fremdraget f. Eks. fra Ferskvalldslagen!:' "ed Stenstrnp og Allewd, og som keller Arter som Anodonta l'~'gnrea, Planorbis fontanus, Planorbis contortus, Plan orbis nautileus, Yahata rristata etc., skulde kullne ha\"e eksisteret i en islhemmet So, anser jeg for fuldkommen udel11kket. Julitelllperatnren ved Nordgrrellserne og ved Hojdegrxnserne for vore Molluskarters Udbredelseso mraade. I Laveste Jul~- I l,aveste.julitem. veratur temperatur, ed ved H 0Jdegra'nsen for NA~t~;~~~~efrlor Arternes Udbredelse, bredelseso~lr[tude j =- ~_~~t1al:e ACflllthillula aeuleata, ;'Iliii!.. lamellata,.teffr.. Acicula lineata, Drap.. IJolita, Hartul.... li Alll]lbipepiea glutillo~a, }\füll. Allcylns fluyiatilis, Müll. lacllstris, L.. Auo(\outa cyg'ml'a, L. AriOl} ater, L. hortensi" Fer.. snbfllt;cns, Drap... Assiminea grayalla, Leach... Halea pen-ersa, L... BithYllia leachi, Shepp... tclltaeulata, L.. Huliminus ol!sellnls, Miill... Ca ('jlioides fu'icnla, I\liill.. ('aryehinlll minijunm, :\liill.. ('lallsilia hidplltata, Ström hipli<::ltil, :\IOllt.. IlLlllillata, I\IOllt... plieata, Drap... ]llimtnla, Drap.. ]llllllija, ~ieg}... rolphi, Umy. vl'lltricosa, Drap.. ca. 14 C. ca. 13 C. ca C. 15-1(j C. ca. 10 C. ca. 13 C. ca. 14 C. ca C. ca. 10 U. ca. :-<0 ('. ca. 8 0 ('. ca. 1:3-16 C. ca. 1:2 C. Cf, ('. tao 14 C. C'i C. ca. ](;0 C. ca. 1:)0 C. ea. J 1 0 C. ca. 14 C. ca. HOC. eil. HjO C. ca. 14 C. ca. ](;0 C. ( ft ](;0 C. ca. I (jo (:. ca C. Alperne ca. 12 C. Alperne C. Pyren:1 erne ca. 15 C. Kauka~ns C. Alperne 3-4 C. Alp., Tslaml 11-1:2" C. Alpel'lle ca. 12 C. Alpel'lle ca. 12 C. Alperne ca. 10 C. Alperne ca. 9 C. Alpeme ca. 10 C. AlpenH'!)-10 C. Alpel'lle ea C. Alpel'll(' ~_.!)O ('. Alpen!<' :-<- HO (:. Alpcl"Il<'

56 46 ~============7,=====~=========- Laveste Julitemperatur ved ved HejdegramBen for : Laveste Julitemperatur I Nordgramsen for I hr~rternes L d- Arternes UdbredelBesomrallde ~~~~de, ('ochlieopa In brica, l\[ iill..,_ ('orbicula flnminalis, Miill,,. _ Cyclostoma elegans, Miill.._ Dreissensia polymorpha, PalI. Enconulus fulvus, Miill. Enlota fruticum, Müll. Fossarimt sp...,.,..,.. Helicigolla arbnstornm, L. lapicida, L. Helicodonta obvolnta, MülL... Helix hortensis, l\liill.,. - nemoralis, Müll. """'- pomatia, L.,.,...,. Hyg-romia hispida, L,...,.,.. strigella, Drap. Isthmia eostnlata, Nilss,. Limax agrestis, L,.. lmvis l\iüll....,... _ ruarginatns, lu üll. maximns, L...,, tellellus, Nilss.,. variegatus, Drap., Limmea anrieularia, L.... glabra, Müll..,.. pal nstris, M nil... pereger, Müll... stag'ualis, L.,.,... trullcatnla, Miill.._ Monaeha incarnata, l\iüll... (Nernaturella 8P )...,,...,.. N eritina flnviatilis, L.... PaludeHtrina rnarginata, Mich,. steini, Martens ventrosa, Mont..., Petasia bidells, <Jhemll.. Physa folltiualik, L,.. hypnorurn, L.,. Pishlium (FlmuininlL) HJI.. (~'()HHltrilllt) Hp..,.. ' (BivulinR) HJI,..,,.... ItlllUicllJU, l\l iill...,... ca. F: 0 C. ca. 25 C, C C. ca. 4-6 C. ca. 12 C. ca. 4-5 C. CR, 1'0 C, ca, 14 C C. ca. 10 C ca. HO C. ca. 16 C, ca.1l C. ca C. ca, 1(,0 C, ca. 8 C. ca, 14 0 C. ca. So C. ca C. ea.14 C. ca, 15 C, ca C. ca. 14 C, 8--lO ('. ca. RO C. l'lt, 8-10 C. ca. XO C. ea, IGo C. ca. 25 C, ca.13 C. ca. 18 C. ca. HO C, ca. HO C (,0 C. "11.11 C. er. 4 (). 1O-1:!0.C, '1- r)o C C. 10-1:!0 C. 6-7 C. Alperne 17 C. Alperne ca. 5-6 C. Alperne ca. 11 C. Alperne 2 C. Pamir ca. 4 C. Alp., Is1. ca, 12 C. Alperne ca. 12 C. Alperne ca. 9 C. Alperne C. Alperne, ca. 11 C. Alperne' ca. 10 C. Alperne' ca. 10 C, Alperne ca. 10 C. Alperne ca. 7 C. Alperne ca, C. Alp C, Alperne ca. 2 C. Pamir ca C. Alp. ca, 2 C. Alp., Pam. ca. 9 C. Pamir ca, 5 C. Alperne ea. 12 C. Alperne ca. 2 C. Pamir

57 47 L","08to Juli temperatur ved N ordgrtpilsen für Artern"s r <I. bredelsesomtal1de I Lu..vestc.JulitE'Il1}WTatur vcd Hojdeg'nen~en fot Arterne. Udbredelse; ollhuade --~==== Pi~idillm auliiicum f. dallubiale, E. fossarillllru, CL.... gassie"iallum, Dupuy. g'lobulare, Cl. hell~lowianum, Sbepp.. Ilitidum,.T en... obtusale, Pfr. pary\!lnrn, Cl.. pnlcbeuurn,.t eu. subtnmcatnrn, :\Ialm.. ~npinurn, A. Scbrnidt Planorbis albus, ~Iiill... carinatus, :\Iiill... contortus, L.. comens, L.. fon tanns, Sbepp.. nautileus, L. liitidus, l\iiill. parnl~, Say.. riparius, 'Yest.... spirorbis, L.. stroemi, \Yest.. nmbilicatns, l\iiill. voi'tex, L... vorticnllls, Troscb... Plluctllrn pygma'nm, Drap.... Pnpa (.1 amillea) avenacea, Erng. cyliudracea, 1). c.. - museornm, ~I üll.... Pyraruidula rotnndma, 1\1 iill... rnderata, Stnd... ~jlhrerinrn (Uorneola) SIlo. corlleurn, L. lacllstre, Müll. Spbyradiurn edeutulnrn, Drall... Succinea elegaus, Risso.... obloug,l, Drap... pntris, L. (l)nio sp.)... crassus, H et.z pictornm, L. ca. 17 C. m C. ca e C. (ca. 14 C.) 1'-10 C. ca C. (ca. 14 C.) ca. 10 C. (ca. 14 C.) ca. 15 C. ca. 10 C. ca. 14 U. ca. 1:)0 C. ca. 15 C. ca. 13 C. ca. 12 C. ca C. ca. 4_5 C. ca. 15 C. ca. 10 C. ca. 8 ('. ca. 14 C. ca. 13 C. ea. 16 ('. ca.:-\ 10 C. ca.l(jo U. ca. 12 C. ca. KO C. ca. 12 C. ca C. 1'-10 e C. ca. 14 C. ca. R-10 C. ca.1-(j0 U C. 8_10 ('. C'L. HO ('. ca. I (jo c. ca. 11) (:. 5-6 C. Alperne ca. 8 C. Alpe1'lle ca. 2 C. Pamir ca. 11 C. Pyr. ca. 4 C. Parnir C. Alp., Kank C. Alpel'lle ca. 2 C. Pamir C. Alpel'lle ca. 11 C. Alperne ca.7-110c. Alp. 8-9 C. Alperne 6-7 C. Alperne 7-11 C. Alperne ca. 4 C. Alperne 9-10 C. Alpcl'Ile 10-IJO C. Alperne fl-loo C. Alpel'lle ca. BO C. Alpel'llc

58 Lllvestc Juli temperatur ved N onlgnedsen fot Arterne, l' d hredelse::.omraadc Luveste Julitemperatur ved Hejdegr",nsen for Arternes U dbredelser' omraadc ltllio tulllirlns, Retz. Vallonia pulchella, 1'Iliil1. - f. costata, ::\hill. Yalvata cristata, l'ilüll... lllacrostollla, Steenb.... piscinalis, Müll.... f. antiqua, Sow. Vertig-o alpestris, Alder angllstior, J effr.. antivertigo, Drap.... lilljeborgi, West.... llloulinsiana, Dnp.. pnsilla, Miill.. pygmrea, Drap. snbstriata,.j effr... Vi trea alliaria, Mill..... cellaria, Miill.. crystallina, Drap... nitida, l'ilüll.... nitidnla, Rossm.. ]Jura, Alder. mdiatula, Alder. Vitrina pellucirla, Müll. Vivipara conteeta, l\iill.. vivipara, L I.... Xerophila inferse('ta, Poiret... 1 I ca. 15 C. ea. 1~0 C. ca. 12 C. ca. 13 C. ca. 14 C. ca U. 15 C. i<-100 C. ca. 13 C. ca. 13 C. (ca. 14 C.) ca. 15 C. ca. 14 C. ca. 13 C. ca. 14 C. ca. 10 C. ca. 12 C. ca. 13 C. ca. 13 C. ca. 13 C. ca. 13 C. ca. 8 C. 4 (i0 C. ca. 1:,_](; ('. ca.. 1:1 C. ca. Hi" U. 7-8 C. Alperne ca. 11 C. Alperne ca C. Alp. ca. 13 C. Alpel'lle 6-7 C. Alperne C. Alpel'lle 6-7 C. Alpel'lle C. Alpel'lle ca C. Alp C. Alperne C. Alperne ca. 11 C. Alperne 6-8 C. Alperne ca. 4 C. Alpel'lle ca. 4 C. Alperne Dot fremgaar af denne Oversigt, at Land- og Ferskvandsmolluskerne i Almindelighed uasmtte sig für en nüget lavere Jnli10mperatur paa Bjergtüppene end ved Nordgramserne for deres Udhre(lelso8ümraade. Det er sikkert den stmrke Solvarme om Hagen, (lei' faar Molluskerne til at gaa op til forholdsvis store Hejder i Bjergegne. Den lave Temperatur om Natten hindrei' dem ikke deri, ligosaa lid1, som den daglige stmrke Vekslen i Temperaturen.

59 4? Temperaturen under hvilken Ferskvandsmollusker udvikle sig i Dybsaen. Veti. Undersngelserne i de sidste Aartier af de ferske Vandes D~Teliy, har det \'ist sig, at der paa Bunden af dybe Seer ofte findes l\lollusker, der ingensinde komme op i de evre Vandlag, hyerken som Unger eller som yoksne. Saadanne Mollusker leve ofte under en temmelig konstant Temperatur det hele Aar. Denne Temperatur synes for visse Arter at kunue gaa noget under den Julitemperatur, der hersker Yed Nordgnl'llSerne eller ved Hejdegramserne for deres U dbredelsesomraade. De Former, der leve under disse Forhold, faa ofte et U dseende saa afvigende fra det almindelige, at de ere blevne opfattede som s~regne Arter. I Genfersoen paa Dybder fra Meter og ved en aarlig Temperatur at ca C. har Forel fundet felgende ßlollllskarter: Lilllllcea!JtagJlalis 1. (L. profunda Cl.), Lilllllcea pa/ustris Miill. (L. abyssicola Brot.), Limncea auricularia L. (L. foreli Clessin), Valvata piscinalis L. (V. lacustris Clessin). Almindelig i de dybere Vandlag i de schweiziske Seer og andetsteds er }I'os!Jariua (Forel & 1885, Clessin 1887). Zschokke (1))99, p.255) anferer Limncea truncatula fra dybe Bnlllde i Schweiz, hvor Temperaturen er konstant ca. 5 C. Fra Goktschai Seen i Armenien anfmer Al. Brandt (1879 p.524) Lil/lllU'rI stagllalis og Plallorbis carillatus fra en Dybde af ca. 70 M. Temperaturen var ved denne Dybde ca. 4,25 C. Ved direkte Forseg i Laboratoriet er det blevet paa vist for Here Mol1uskarters Vedkommende, at de udkr~ye visse bestem te Temperaturforhold for overhovedet at kunne udvikle gig. Saadanne Forsog ere yderst vigtige, men det maa ikke glernmes, at Hesultatcrnc af Forsegene trmnge til Verificatiou ved lagttageiser ude i Naturen. Sem per har t. Eks. funde!. vcd Forsog i Laboratoriet, at Limn~a stagnalis ikke form,tar at udvikle sig, naar Vandets Temperatur er under 12 C. (1880 I, p.132). Ikkc desto mindre viser det sig, at Arten form aar :Li, leve: i Hstfinmarken, hvor Lllncns 'I'mnperatur i deli vannest.e Ma:mpd kiln er ca.!j0 C.,

60 50 i Pamirs Hojland Yed ('<1. ;)800 ~leters HBjde, hyor Luftens Middeltemperatur for Juli er ca..j0 C., i Goktschai 8Mn i Armenien ved ca. 70.Meters Dybde, hvor Vandets Temperatur n,ceppe nogensinde onrstiger 5 C., i Genfersoen red 50 Meters Dybde, hvor Temperaturen Aaret rundt er iemmelig konstant 5 6 C. Nulevende Molluskarter i Dan mark, der ikke ere fundne fossile. Folgende Arter, som nu leve i Danmark, ere ikke fundne fossile i dl' af yore hartcere Jordlag, der ere reldre end Begeperioden: A. Artel' uden sammelllu:ellgende SkaI: Arion ater, L., Arion subfusrus, Drap., A. horte'llsis, Fer. B. Artel' med SkaI: Limax maximns, L. mrircjl/tlis, Drap. tellellus, Nilss. Vitrea alliaria. Müll. pura, Alder. (?) Xerophila intersecta, Poiret. Heli,:c p01llatia, L. l'upa (JamülE'a) cylindracea, Da Costa. avenllcea, Brug;. Vertig'o Iilljeborgi, \Vesterlund. aiprstris, Alder. 1I!0/fZinsiana. Dup. Ralea pel'versa. L. Clausilia plimtll, Drap. biplicata, 'J;lont. LimTI<ea g'labra. Miill. Plal/ol'bis /'I}Hll"i1ls. \\Test. A,./cuZ" politll, Hartm. linnf!'f, Drap. /'aludfstl'in(( sl('i/li. v. Mal'tens. Assimil/(,((!/1"1I!lfl/w,Lr;tch. J'ioijilll'fi oiviji{{l'fi. 1,. ('(ml('( III. l\1 ill. Ci) ('nio,,/,rlss/is. i{('i:dnh. jii,.i()j'/iiii. IJ. l'ihillinlll [l0ll'\'1i11l1ll. Cl. 1<;11 forholdhvih HIlI!' I h'l af dl' anfol'tp Rkalba~r('lHlt' Arter I're I,'ornwl', tll'l' i N 111 idl't\ 11:1 "I' t1i'i'i'h N ol'dgta~iiki' i llanmark,,11('r ~YII- og' ~11'111'lIIKVI'l'ig'(' 11111'11 :11 lt:l:l NOl'g-I'. 1)(ott() I'l' saalpt!es 'I'ilf,dlkt 111('11 :III() tll'.\1'11'1', Ikl' (']'I' Il'ykll' 1lI1'Il Cursiv. Af!lisse

61 51 l<'ormer, der i Regleu heller ikke ere hyppig'e i Danmark, ere rimt'ligvis adskilligr indvandrede i en relativt sen Tid, At de skulde Vlere indforte af Mennesket, kan der kun VfBre nogen Hrund til at antage for to Formers Verrkommenrre, nemlig Li1l1ax raril'qatus, Drap, 'og' He/i,!' pomatia, L,. Limax variegatus, Drap. Denne 8negl forekomlller almindeligt ved Menneskets Boliger, i l\.,eldt're. Hronrrt' dler Hawr. Fra Danmark er rren kun kendt fra dl' n't' Ryer: Kobenhavn, Nykobing paa SjfBlland og FrerreneIn. ra o"er det, at den kun er fundet i forskellige Byer, er der dog intt't. der tyder paa, at den ikke skulde VfBre hjemmehort'lhle IIOS os. Den tneffes i N ordtyskland og naar i ~torhritanien til Argyllshire i ~kotland (ca. 56 N. Br.), Nord for,tuliisoterlllen for 14 C C. trfbffes den ikke. Helix pomatia, L. Um (lenne Art er indvandret i Danlllark eller indfort af )Lt'unesket er vanskelig:t at sige. Saavel her i Landet som i ::ii ordtyskland. de rnssiske 0stersoprovinser, Sverige og England gaar der den Tradition, at den er indfort (af Konger, Adelsmlend t'ller )Lnnke). Denne Tradition hai' illlidlertid for Danlllarks YedkolllmE'ndp ingrn historiske Data at stotte sig til, og' hvad Eng'land,1II~!:aar, (T det nylig oplyst, at den hai' eksisteret i LalHlet i Romertiden og rimeiigvis ogsaa i prfb-romersk Tid (Kl'nnard & B. B. Woodward. Geol. Ass. Vol. XVII, 1901, p. 251). Dens F dbrrdelsesomraade 110S os, der staar i kontinuerlig Fnrhindelse lilf'd dens U rrbredelsesomraade i N ordtyskland og Slesvig'. giver ikke Grund til den Antagelse, at den skulde YfBre jihlfort. Som eil llekkr af vore andre Artel' forrkommer den kun i dpn sydostlige og mest sommervarme DeI af Landet. Det PIIPste, d('r t;tler for, at den skulde VfBre indfort i Danmark. pr (lrn Umsta'IHligl!pd, at den navnlig' trfbffes i Haver og Rkove i N,nl!,'!len af Ht'rregaarde og' KobstfBder. At Menllesket hai' for ROgt at udvide MlIs n dbl'pdelspsomraade, er der ikke TYivl Olll, mrll dell synrs 10m at kllnne eksistere pa;t Steder, hvor 'l'emperaturl'n i drn vanll('ste ROlllmerma;tneü er over 1 GO C. Artens NordgTH'nsp kali tnbkkps sanledes: England i Herefordshirt' ca. ;)2 0 N. Rr.,.Julitemp. 1!i_ISO C., Tlanmm'k: Hudellaa, Sam so, ca. ;,Iio N. BI'., 'L'('mp" ca. Hio C., Svprigp: Vestmanl:md, 0[11allll. ca. (io O N. Ur., 'I'emp. ca. ](j0 C. I':n SJa'g"tning af ürnne Art: Heli.l' I1spersa, Müll. lewr paa ~'<estllillg"sv()ld{'n vcü Kristianshnvn. J)pt, pr nd('n for cnhwr 'L'vivl, a1, dc'iiije Art c,r illc!fort. h(t i I,andet. 1<'oJgenclc A rkr, dc'l' tidlig"prp af Miirch (t Hli:-l),,11(,1' W f'~,tc'r IUll(l (1 H7:1) P]'(, <Inforh, HOIll I'('c('utn dan~k('!<'orjlip\". kuilih' ikh 1*

62 reglles for at tillwre den dallske Fauna, hvad for nogle af Arternes Vedkommende allerede er frellllhewt af Westerlund (1884 p ). Petasia edflltula, Draparnand. Hygrolllia nlllbrosa. Partsch. Xerophila conspnrcata, Draparnand. Xerophila candidula, Htuder. Heliedla itala, Linne, (H. ericetorulll. Müller). Cochlicella acuta, Müller. Clansilia parvula, Studer. Valvata minnta, (Drap.?)?\liirch. At de pre anforte som danske, hidrorer ikke i noget Tilfcelde fra Fejlbestemlllelser, men skriver sig aabenbart fra en uordelltlig ellrl" mallgelfuld Etikettering' i <eldre Samlinger, navnlig i Kand, Lasst'lls Samling. Mollusksamfund, der ha-re hjemme under forskelligartede Klimatforhold. I Jet fülgellde 8kal der gires en Oversigt over de almindeligste M olluskarter, der trcr!fes under forskejligartede Temperaturforhold i l'iordenropa. 1. Julitemperatur ca. O_()o C. Spitzbergen, Novaja Semlja. Land- og }1'erskvandsmollnsker mangle fuldstamdigt. 11. Julitemppl'atur ca. "" -tl C. Nordostislands Fjceldmarkel', Hojfjceldene i SkandillaviPII, nordligste Dele af Rusland. I ferske \T ande: Limncea peregel', Planorbis parvus, Fossarilla. }' 0 s s a l' in a - G r u p p e n. Pa.. Fja~ldlllarker med Dryastlora: Vitrina pellucida, Lilll<lX agtestis f. hyperboreus, Limax marginatus, Vitrea raüi1ttn.la, Enconnlns fulvus, Arion subfuscus, Acanthinula harpa, V prtigo aretiea Jnlitemperatur ca. t'-]2 C. Betula odomta almindelig. 1 Hoer: De fontnnrnvnte Artel' og Limncea auricularia, I JilllmBa palustris, Lilllllrna stagnalis, Limncea truncatula, l'lallorbi;-; spin)]"bis, l'lallol'bis stropmi, Planorbis contortus, Valvata pis('inalis. ~pha'rinlll cornfum. Sji!trPrillm corlle1tl1t (i rnpp eil. I l'indpl}(\p \' ai1l\: IJ nio mal'garitifera. ~'ngtigl]('lisl~\rkpl](\e Molluskpl": Hncc.illea ell'g-allk, HuccillP<I [lntrir. Flel"t: ;111111"(' Lalldmol\nsker end de nndpl' 11. mbvnte hli\"l' ahllilllll'!ig'p, saall'dpr: \'itrea alliaria, Arion atfr, Arion II01'tl'IISis, ~Jlh'yralli11111 edl'litni1111l, I'yralllidnla l'nllt'rata, Eulota 1"1"111 i' lllll. 1l1:lix h01"t 1'II~iR, ('och!ieopa Inbrica, I'npa mnscorulil, ('lnll~ilia hid"litat:l.

63 IV. Julirelllperatur ca. 1 ~ _14 0 C. FOl'\Hlell dp tidlig-ert' allforte Molluskartel' blive folgende ahnindelige: 1 stillestaaenae Vaude: Plauorbis um bilicatus, Planorbis yortex, Planorbis albus f. typica, Plallorbis nautileus, Physa foutillalis, Valvata cristata, Auoaollta rygmea, SphiEl'ium Innlstr\'. Plal/orbhi stj'oem i,c Yalvata (,J'istata - G ru pp e u (1'1. _-\uodouta-gruppen). I rindeudt' Vaud: Pisidiulll anmiculll. Paa fugtige Stetler: Vitrea nitida, Carychium minimum. I Skove: Lilllax maximus, Pyramidula rotundata. IOYl'igt af Landmollusker: Vitrea crystallina, Vitrea cl'lial'in, Vitren llitidula, Hygromia hispida, Vallonia pulchella, V ertigo antivertigo. V. Julitemperatul' ca C. 1 Sverige og Finland om trent ved K ol'dgtamsen for Linden og Hasselen. Klilllaet telupereret. Foruden de tidligere anforte Artel' blive f6lgende Former almindelige: I stillestaaende Vande: Plauorbis cariuatus, Planorbis fontanus, Planorbis llitidus, Paludestrina steini, Bithynia teutaeulata, Fnio tumidus, Unio pictorum, Pisidium supinum. 1'111 J/or/Jis 8t roelj1 i,c' Hithynia tentaculata - G ru p pe n. I I'indende Vand og store Soer: Ancylus fiuviatilis, :N el'itina finviatilis. Landforlllel': Clausilia laminata, Clausilia biplicata, Helix llpillc)rali~, Helirigona lapicida, Buliminus montanus, Buliminus obscllrus. Aranthillula hal'pa er liu ollltrent forsvunden og erstattet af Arantltinula aruleata. Yl.,]ulitl'lII]lt'raturen ca C. I stillestaapnde Vaude ere folgende almindelige Artel' koullw til: 1'lanorbis rorneus, Bithynia lerchi, Vivipara cont('da, jl nio rra8sus. I'lallorbis stl'oemi er omtrent forsvunden.!'ll/j/o/'his ro}'jleils,r ljitllynin leflchi-gruppen, A f stona LandmolluskAr ere fiere Artel' komne til: H.. lix polllatia, MOllacha incarnata, PetaBia bidens, Clansilia VPll tl'i ('()sa, (~lausilia puliiila. l'yramidnla l'uderata 1'1' mesten in 1,ls t a~lillig' foi'hvulhlen. I )" forste xpl'0jlhile Mollusker bfgyllde at optnede: Helicdla itala, Xfrophila intersecta, Xerophila striata. NOlll rlp forstr\ opereulata Lallrlmollusker optra'lle i Nkan <lillavil'li: AI'irnla \lolita, Acir.ula linel1ta, (:/;r'oslo1ll1(, eleyans.

64 54 Den pleistocene Land- og Ferskvandsmolluskfauna. Indtil for ct Par Aar si den kendte man af den pleistocene Land- og Ferskvandsmolluskfauna kun nogle faa Former, der tilhorte Arter, som i Nutiden ere almindelige i Danmark og andet 8teds i Nord- og Mellemeuropa. Saadanne Mollusker vare omtalte af JOHNSTRUP fra Cyprina-Leret paa Langeland og iew, af N. V. U SSING og V. l\laijsen fra Hersnab paa Fyen og af SARAUW fra nogle Lerblokke i l\loramen ved Kübenhavn. Fürste Gang, der omtales Mollusker af andre Artel' end de, der nu leye her hjemme, er i 1901, da V. :VIADSEN og V. NORDMANN i llmeddel. fr,1 Dansk geologisk Forening" beskriver det saakaldte Nematurella-Ler og den deri indeholdte Molluskfauna fra Gudbjerg paa Fyn. Leret har faaet sit Na m efter en lille bithynialignende Snegl, der forekommer ret almindeligt i Laget. Da denne 8negl Bjensynligt ikke lunte til den nord- eller mellemeurop::eiske Molluskfauna, henlaa den i fiere Aar i Mineralogisk ~Iusel1m uden at blive bestemt. Under mit Ophold yed British Museum, Natural History, i 1901 blev jeg imidlertid opm::erksom paa, at den samme Form fandtes mellem de Individer, som Sandberger havde beskrevet fra Cromer Fore81 Hed nnder Navnet Nematnrella runtoniana Reid, og at Jpll tillwrpr eil Sl::egt, der uddüde i Ellropa med den pleistoc('ne Periode, men som trmtles recent i det sydlige og vestlige Asien. Da jeg antog, at dpr i Gndbjerg-Laget muligen kundf lindes t\('re af de Former, der ere kamkteristiske for yngn' 1'lio('cn og :ultlrc Pleisto(;cn i Ellgland, tilsendte jeg Hr. Mag. Nonlmann, der havde i\jolillskel'lle fra dette Lag til ßearbejdnlse, eil Dei Eksemplarer af disse Arter. Det lykkedes ogsaa 1Ir. Nordmanll Oll, finde endllll en ai' dissc Arter: PisidiuJI1 asl,lrtoitleh, Salldlwl'g('r, nll Form, der,1utagch a1, v,ere uddod, og som er mogot n<l~r i Sl;pgt mo(1 vor stol'81 c Pisidinm Form: j'isi(liulll itlllll i ('\1 IJI, '\1 üll. 1 Lohet :LI' de ~idsj,e Aar hai' jeg sogt a1; 1'aa Ilojcro!\\'I)(IHkab Lil don Lalld- og Ferskvands- 1JI0 11 IIskfauna. der g'p[]lliies i \'orn dilll\'ialn Lag. Ved Professor

65 55 U ssings Velvilje hai' jeg faaet ohrladt alt det Materiale, MineraloQ'isk MuseUlll ejer fra dissl~ Lag, til BeardejdE'IsE'. Lierer Hosenkjier hai' Vieret saa elskv.-erdig at overlade rnig Prever af dl' forstening8forende Dyndblokke, han fandt indlejret i Mor::enell i Frihamell. SeIv hai' jeg haft LejIighed til at iagttage Sandlagd Illed Fershandsmolluskerne i Ristinge Klint. Det hai' da rist. SIg, at vor pleistorene Fershandsmolluskfauna i Lighed med rinn engelske indeholder Artel', der dels for visse Lags Vedkolllmende pege hen paa en relativt lwj Alder, dels Yise hen til en hojere Sommertemperatur end den nuv::erende i J)anmark. Srerlig interessant er saaledes Forekomsten af COI' bin/la (flllllilla/is i ForsIevgaard-Laget og i D~'ndblokkene i l\iol'iene'1l i Frihamen yed Kobenhavn. SOll1 iidligere anfort (p. BI) hai' denne anselige Musling i Nuticlen sin Norclgriense i Lilleasien, l\aukasus, det kaspiske Hav og Turkestan. De pleistocene Lag og Blokke i Danmark, der indehoide' Land- og Ferskvandslllollusker, ere sandsynligvis af vidt forskpllig Alder. Her skai jeg dog kun forsoge at tidsbestemme Faunaen fra tre af disse Dannelser: Gudbjerg, Farslevgaarrl og Kobenhavns Frihavn. Disse synes at staa pila Orergangen meilern den pliorene og den pieistore'ne Periode og i Alder at svare til de yngre er,t g cl a n ne 1 sei' i Eng 1 an deli e I' ti I C r 0 rn er i a 11. Disse Dannelser ere karakteriserede ved at indeholde dels Arter, der nu erp uddode, <1('ls Artel', der nu have trukket sig langt lcpngere mod Syrl. Nematurella-Laget ved Gudbjerg paa Fyn. Dei h; Lag er br:skrevet ur V. l\ladsen og V. Nordmann «l\leddelol~(\j' fra J)ansk goologisk Forening" Nr.:-;. 1901, p. 21 ff. Fm Lpr- og Sandlag I eller Hlokko I d::ekket af Mor::eneler err folgende Arter IJragte rür Dagen: Limn;l'it!' Valvat a pi~('illalis, ivl ii 11. Nematurella runtoniana, Sandherger, f. steno~ioma NOJ"dm. Bithynia t()utaeulata, Linn(. loachi. Shopp. U n io.

66 56 Spha>riulll t;orneulll, Linne. Pisidium amnicum,.:\liill., f. dallubiale Bgt. astartoides, Sandherger. supinum, A. Schmidt. henslowianum, Shepp. Corbicula-Laget ved Farslevgaard, Sjrelland. Ved en Bnllldboring i 1898 yed Ferslevgaard i Sydsjc:elland stodte man i ca. 150 Fods Dybde paa et.jordlag, der indeholdt Ferskvandsmollusker og Plantefw. Efter Mineralogisk Museums Borejournal og efter Oplysninger, som Hr. Museumsassistent J. P. J. Ra v n \~elvilligst har overladt mig, skai her g'ives folgende Oplysninger om Lejringsforholdene: O-GO Fod. tiq-(j8!i>-l-72 7' ~),5-7D,r,-K2 R'2->-I8 >-I>-I-~)5! ;)0-14,) - 14:\ > Ui2-lIi4 - Gammel Br.ond. Fint lerblandet Sand. Grovt Sand med steno Skarpt Grus. Blaaler med Sten (Moneneler). Sten. Fint Sand. Fint Sand med graa Flint. Blaaler med Sten (Moneneler). Fedt Blaaler. Blaaler med lidt Sand. Blaaler med brunt Dynd (i F.olge HI'. Musellmsassistent Ravn synes dette at vc:ere Morc:eneler. Der fandtes ingen Diatomeer eller andre organiske Levninger deri). Sort Dynd med lidt Blaaler, fossilfdl'ende. Sort Dynd met! Sand, fossilf.orende. St Oll lag', wcget vandferendc. Af i\lolluskpr, ';Olll udpillelles a1' de fossilforende Lag af Br. Havll, har jeg' va'ret i Stand t.il at identihcere folgende Artpr: Vitrea sp. Allcyllls liuviatilis, ~liill. 1 EkscllIpl.

67 57 Limna',. peregel', Müll. ~ Eksempl. Plan orbis albus,.müll. :2 EksernpI. Paludestrill,t marginata, ~1ieh. 1 Eksempl. Bithynia tentaculata, Linnt'. 3 smaa Eksernpl. og nogle Laag. Rithyni,! leaehi, Shepp. 1 Laag. Valvata piscinalis, }1üll. 1 Eksempl. l'orbicula fiuminalis, Müll. 4 smaa enkelte Skaller og nogk Hrudst.ykker. Spha>ri\llll corneum, Lillne. 1 SkaI. Pisidiulll astartoides, Sandberger. Nogle Brudstykker. amnicum, Müll. henslowianum, Shepp. 4 Eksempl... U andre Fossilier hai' HaI' tz besternt folgende Plante leminger fra Laget: Srirpus lacustris. Frugter. Potamogeton sp. Strerkt fiadtrykte Stene..\ In U8 gllltinosa. Rakleskrel. Tili,l. Kapsel. _'lnsarter. Forslevgaard ligge1' i Folge Generalstabens Kort ca. 100 Fod over Havets Overfiade. I Fald den fossilferende Dannelse ikke er en BIok, sorn Isen har fhrt med sig, men et Lag, der ikke er fiyttet af Isen, maa det den Gang, da Lagdannelsen er foregaaet, have ligget betydeligt hrevet over dets nllvrerende ;>;i"eau. Lerblokke med Corbicula fluminalis i Morrenen i Frihavnen ved K~benhavn. Forekomsten af fossilfmende Le1'- og Dyndblokke i Mor<ellen i KBbellhavns Frihavll er tidligere omtalt af HOSENK.JA<R (1 ~D;l, I H%j og SAltAllW (18m). Fra di:-lse Blokke anüher Sarauw en stor DeI Plantele\'l1inp:er, bl. <L. af Linlll<Lnthernurn nymph<eoides, Eg, Hasselog KomeI, samt uf Mollmllmrtür: Helix sp., Vitrüa ni1.ida, Bithynia tentaenlata, Sph<erium cornenrn og Pisidium sp. - Paa Grllndlag a1 dr i Laget fundne Fossilier kom Sarauw f,jj den Üpfattel:-le, at Blokkene vare af samme Ahlor Rom Cromcrian.

68 58 Bftt'r U ndersogelse af ret oet~'delige PUi\'er af disse Blokke, som Hr. Hosenkj,l'r llled stor Forekommenhed overlod mig. Imn jeg nu give folg'ende Liste onr Faunaen: ;\llls syhaticus L. (En For/antl. Bestemt af Hr. Viceinspektor H. Winge. Hr. \Ying(> oem<frker, at BestemmeIsen er saa gotlt som sikker, mon at tl(>n )lulighed dog ikke kan udelukkes, at det kan v::ere en ;\l us agrarius). Et Br\ldst~'kke af en Hajtand, rimeligvis terti<fr (Lamnida, r). Otolither af Fiske: Vitrea nitida, i\i üll. Clausilia sp. pull. 3 Eksempl. Limn::ea stagnalis, L. pul!. 1 Eksemp!. pereger, Müll. 3 smaa Eksempl. Planorbis umbilicatus, Müll. :: smaa Eksempl. ßithynia tentaclilata, L. Enkelte smaa Eksempl. og talnge Laag. Bitllynia leachi, Shepp. Et Laag tillwrer rimeligvis denne Art. Val\ata piscinalis, l\l üll Ca. 40 Eksempl. cristata, l\l üll. 1 Eksemp!. Corbicllla fluminalis, Müll. Nogle Brlldstykker, deriblandt 2 Hmngsler. Sphrerium cornenm, L. Pisidium astartoides, Sandb. ~ogle Brudstykker. globulare, Clessill. A ds ki llige S kaller. (Fossarina sp.). Det vii ses, ilt tlrnlle Fauna i det Hele er meget heterogen, id\ t tlen baade omfatter Landformer og SaH,- og Ferskvandsformer, og tilmed rimelig\'is fol'llden de kvart::cre Former enkelte, der hidrnre fra 'l'ertia'rdannelserne. I midlertid gor Land- og F\'rskvilTldsIflOlillsk1'allnaen hplragtet for sig ingenlunde lndtryk af at. v,ern deri,nret fra Lag al' fonlktlllig Alder 1>8ns Artel' ere alle almindpligt' Former i Lag fra det.,ddrn engelske PlnisLocen. SallllllünligllN ljian dt' trn Lokalitcter: (judhjprg, Fmslevgitartl og KohplIhaYlls Friha\'lI,,isol' tld sig, at I\!ollllskfallnaen fra disow lliltlnolsor i tlit'g't't \'a'st'ntligt' 'l'l':\,k er overellsstem-

69 Kebenhavns Frihavn. Forslevgaard. G ud bj erg. Vitrea nitida, Müll. Clausilia Sp. Limnrea stagnalis, L. Limnrea pel'eger, Müll. Planorbis nmbilicatus, Müll. "alvata piscinalis, Müll. Valvata cristata, Müll. Bithynia tentacnlata, L. Bithynia leachi, Shepp. Corbicu{a (lullliualis, Müll. Sphrel'inm corlleum, L. Pi8idillll/ f/sfr(j toides, Sandb. Pisidinm globnlal'e, Clesa. Pisidinm (Fossarina) sp. I Vitrea sp. Limnrea pel'eger, Müll. Planorbis albus, Müll. Ancylus fluviatilis, Müll. Valvata piscinalis, Müll. Paludestrina marginata, Mich. Bithynia tentaculata, L. Bithynia leachi Shepp. Corbicula ffuminalis, Müll. Sphrerium corneum, L. Pisidium astartoides, Sandb. Pisidium amnicum, Müll. Pisidium henslowianulll, Shepp. Limnrea sp. Valvata piscinalis, Müll. Nematurella 1'untoniana f.stenostoma, N ordm. Bithynia tentaculata, L. Bithynia leachi, Shepp. Sphrerium corneum, L. Pisidium astartoides, Sandb. Pisidium amnicum f. danubiale, Bgt. Pisidium supinum, A. Schm. Pisidium henslowiannm, Shepp. Unio sp. <:)'..c

70 bo 111 ende. Det \'il saaledes ~es, at 5 Artel' ere feelles for alle tre Lokalitet.er, nemlig: YalYata piscinalis, Bithynia tentaculata, Bithynia leachi, Sphrerium corneum og Pisidium astartoides. Heraf er sidstnreyllte Art hidtil ikke kendt fra andre Jordlag i Danmarle To anare Artel' ere fremdeies fcelles for Gudbjerg og FDrRlevgaard, nemlig: Pisidium amnicum og Pisidium henslowianum, hvad dog idvrigt ikke kan tillcegges megen Betydning, eftersom disse Former kunne trceffes i kvartcere Ferskvandsaflejringer med tempereret Fauna af enhver Aldel'. Fremdeies ere endnu to Arter fcelles for Forslevgaard og Frihavnen, nemlig: Limncea peregel', 1\1 üll. og Corbicula fluminalis, Müll. Sidstncevnte Art er hidtil ikke fundet i andre Aflejringer i Danmark. Lagenes Alder. Ferskvandsl1l011uskfaunaen fra de her anforte Lolcaliteter maa an tages at vcere prceglacial iden Forstand, at den horer til Tiden f 0 I' Indlandsisens Maksimaludbredning. Herfor tale folgende FOl'hold: a, NematU1'ella-A r t e l' ere almindelige i miocene og pliocene Dannelser, men kendes ikke i Europa fra noget Lag yngre end CromerForestBed. Nematurellastenostoma, der glider jcevnt oyer i Nematurella runtoniana, kendes for \lden fra Oudbjerg Laget ogsaa fra Cromer Forest Bed i England. I Folge element Reid (1890 p. 183) staar Nematurella runtoniana de pliocene Nematurella-Former fra Val d'arno n<i)rmere end nogen an den da kendt NematurelJa-Form. b. Pisidiu11I astartoides er kendt fra Cromer Forest Bed og fra en Uce!{ke plcistocene Flodaflejringer fra det. sydlige J<:ngland. Skont lirn tillige med dens mere Slcegtning, Pisidium ltlllllinll11 liiüll., horer til Europas storste Pisidiul11 Former, er don hidtil ikke paitvist i no gen Aflejring, som lilea gode Urlllldp kan ha~vdos at. V<I)re interglacial, lige saa li(lt som at'n forpkollllller i holo('elle Aliejringer. ('. Corbicil/(/ /llllllil/((/is pr kol1ll1. fra engelske CragrJannelser og' CroIllel' og andrt' Lag, der yidrs al; vrcre prceglaciale, Illen den mallglpr ~:\'d\'anlig'vih i AHejringer, der anses 101' al v;erp in1.ol'glacialt" 1)1'11 allgive~ dog {'fit enk('lte

71 li 1 Dannelst'r, som almindeligt betragt es ~om illterglaciah\ "aall'des fra Kelsea i Yorkshire og forskpllige Lag i Sachsen og Thüringen. d. :! ar de 17 i Laget fundne Ferskvandsmollusker, begge yeldetillerede og karakteristiske Former, ere uddo'de. Fra de t.~8ke DanIleiser, der almindeligt anses for et v::ere interglaciale, kendes nddfhle FerskYalldsmollusker over hovedet ikke. End ikke fra de,ddste pleistocene ])annelser i T~'skland H~d l\losbach, vyendelstein, Süsspnborn ete., kendes pn elll'ste veldefinerpt og almen anerkendt ~~erskvandsmolluskart, som pr uddod. Dette Forhold taler st::erkt for Aflejringt'rnes relativt hoje Alder. Folgende Sporgsmaal rejse sig nu: 1. Er Corbicnla tluminalis en Form, der i tidligere Tid hai' Itoldt sig til en lige saa hoj Sommertemperatur som i ~utiden. :!. eller er dei en Form, som paa Grund af den lave Temperatur, der har hersket nnder [süden, er dreyet bort fra Europa og Sibirien og endnu ikke har faaet Tid til at indvandl'e derb!. ;). eller er det en Form, som staar i Begreb med at uddo, og hvis U dbredelsesommade stadigt formindskes. Dm Mlilighed, der allfores under Punkt 2, synes at vcere lirlet sandsynlig, eftersom ingen som hel~t Skranker af 01'0- gratisk Natur hindrer dens videre Fremtr;engen mod Nord indenfor store Dele af dens Udbredelsesomraade. Arten lever r. Eks. iden nonllige DeI af det kaspiskp Hav, og vilde derfra let gennem Volga kunne yandre lcengere mod Nord. Langt sands,vnligere er den Antagelse, at Formen er stedt i Tilbagegang, og:\t dens Udbredelsesornraade stadigt forrnindskes. Herfor talpr hl. a. det Fm'hold, al den nu til Dags ogsaa er udddll i det non!veslligp Afrilm, skont '1'emperatllfen MI' ikkp kan vxre for lav for den. (Kobelt: Studien zur Zoogeographie II p. ;~51) l)pn MlIlighed kan imidlertid heller ikke Ildelllkke8. al Arten iden pleistoueno Periode udelukkende holdt sig til Stntler, hvor dor hl'rhkel" ('n lignende hoj Sommertnrnperatur som i Nut idol). [)(\t vi~(~r sig' y(d, al [';nsnmhlpj af l\\ojlllskpl', i Itvilkl'1.

72 den trmffes i Nutiden, illdenfor storste Delen at" delis Udbredelsesolllraade er y::esentlig forskellig fra det, i hvilket den tr::effes, som forsil i Nordeuropas pleistocelle Lag, men at Ferskyandsmolluskfalluaen indenfor den aller nordligste DeI af deus Udbredl-'lsesomraade i Kaukasus og Armenien, alltager omtrent det samme Pr::eg. (Om l\lolluskfaunaen i Kaukasus og Armenien se W. Kobelt t:i9R II p. 57 ff.) Det er da meget muligt, at der iden Tid Corbicula tluminalis levede her, har hersket en lige saa h.oj 80mmertem peratur, som indenfor den aller nordligste DeI af dens nuvaorende Udbredelsesomraade. Intet Traok i Molluskfaunaens Sammensaotning i DaIJIlelserne fra Forslevgaard og Frihavnen taler bestemt derimod. Betragter man Faunaen fra Gudbjerg, F.ors Ievgaard og Frihavnen under et, pege f.olgende Forhold hen paa en hojere 80mmertemperatur end den nuvaorende i Danmark. 1. Forekomsten af Corbicula tluminalis, der nn har trukket sig tilbage til Afrika og det sydvestlige Asien og holder sig Syd for J nliisotermen for :24 C. 2. Forekomsten af Pa1udestrina marginata, der nu hai' trukket sig tilbage til det sydvestlige Europa, og holder sig Syd for J nliisoterllll-'l1 for 18 C. 3. Forekomsten af Pisidium amnicum f. danubia1e. Denne Form er lldbreth i ~lellemenropa, men er hidtil ikke fundet 1e\ende Nord for Hamhurg. (lmidlertid har jeg truffet den i ho1oc<'ne Dallnelser "ed Tjustrup SB paa Sjaolland, og dei, er Illogot "cl 1ll1l1igt, at den senere vii blive fundet 1('\'(']]([0 her). 4. Forf'komston af Kcmaturella rull!oniana, hvis naormeste Sl;:cg! Ilingt: i Nil! iden leve i (le( sydiige og vestlige Asien og holde sig Syd for,juliiso!ermell for :24 C. Hver! enkoll af di;;se Forhold betragtol for sig afgiver ikke nogd afgorondo H('\'is for en lidligore hojere ::->ommertempora! 111', mon ved,,1 dl1 pege i sarrllno Hotning, og vetl at iniol i FanIl:1PnS ::->allllll(,il~,i'!nillg llngl'r i lfiodsat Hetning, ledes mall! il a(,! illa'gg<' dis;;l' Forhold l'll ra'slmtlig Bei,ydning.

73 Pleistocene Dannelser af ubestemt Alder. Hith~'llia Lagenp ved Ristinge, Lallgeland. Ud sk,llforende ~alldlag i Histinge Klint er beskre\'et af.johnstrup i "Nogle lagthlgelser oyer Glacialphamomenerne og (\prin<t-lprpt i Dallmarku 1). ~andlilget er indlejret i Cyprina Lerd. en marin Danndse med st::erkt hffildende Lag, der briler pila t'n Mora'ne og igen er oyerlejret af eu l\lor::ene..jobn ~trup skriyer folgende 0111 Lagets Lejringsforhold (1. c. p. 55): "lh'erellsstemmelsen i C~'prina-Lerlagenes Beskaffenhed tyder paa.,ü de tilhore et oprindeligt sammenb::engende Lag. der er afsat i nmdret ~tilling, og de i Leret ophenrede Lemillger af Hayd,rr paa en Atiejring i et ikke meget d~'lt Ha \'. ligesom ogs,m det lille i Cyprina-Leret indesluttede Sandlag med Fershandsmollnskerne og enkelte Saltvandsformer Ylser. at dei hell' maa Vffire afsat i Nffirheden af en ]{yst. Da t'ypriua - Lerel i Ristinge Klint ikke ligger paa primffirt Lejested og' ikke er kendt fast.staaende paa noget Punkt i Il<frgnensende Landstrrekninger, er det ikke muligt at angire. 11ror stor en Flytning det har \'::eret udsat for... Johnstrup omtaler folgende Artel' fra Sandlaget med Fershandsmolluskerne: N assa reticnlata, L. Cardium c(lnle, L. l'yprilla islandica. L. Vahata piscinalis, Al iill. Pisi!lium hcn~lowianum, ;';heppard. Pisidium ohtusaler, Lam. litlio 1l1midus, Hetz. Anodonta ~]I. 11('1'1 il foj('r V. Nordmanll (1001 p. 29.) endnu ljithy///(/ lelltlll'li/llto L. og l'isidi/l1n SUPt/lII'III A. Schmirlt, indsamlpde af IlJs]lpktor th1('s!!11. Ellcr cl. BesHg, sorn jeg aftagde vnd HistilJgn i ;';Olll TrI eren 1!)O~, og ('ner paany at hah' genllcmt.:aae1, dei. af,johllstrll]l indsarnlüde.i\ialeri:li0 kall jeg give folgende Listn ov()r Moililskerne i Lagc!: I) IIHlhydpIKP""krift til l\ollt'rdm\'llh I )liil'i'i'hitl'th Fest d(. I\ohuuha\'11 IHH~.

74 Kassa reticulata, L, C~'prina islandica, L. Cardiul1l edule, L. Valrata pisl'inalis, ::\liill Vahata cristata,.l\l üll. Btihynia tentaculata, L. Pisirlium supinum, A. Schmidt. Pisidium henslowianum, Sheppard. Pisidium pulchelium, Jen. Unio tumidus, Retz. Anodonta cygna>a, L. Det yil ses, at Faunaen for saa vidt er heterogen, som den indeholder baade Saltvands- og Ferskvandsmollusker. Nogen llajrmere BestemmeIse af Lagets Alder ud over det, at det er kvartajrt, er ikke mulig ud fra den foreliggende Fauna. De fundne Artel', der saa vel for Ferskvandsmolluskernes som for Saltvandsmolluskernes Vedkommende vise hen til et temperm'et. Klima, ere almindelige baade i pleistocene og holocene Afiejringer i Nord- og Mellemeuropa, I Afhandlingen om (' Det intergiaciaie Nematurella - LeI' ved Gudbjerg paa Fyn" bemajrker V. Nordmann, at Fersllxandsfaunaen fra Ristinge "stemmer paafaldende overens" med Ferskvandsfaunaen fra Gudbjerg. Den Lighed, der er meilern disse Faunaer, er dog Imn ret overfladisk, idet de Artel', der ere fajlles for begge, ere aimindeiige Former baade i pleistocene og hol 0 c e n e Aflejringer af hojst forskellig Alder. FIere af Ferskrandsmolluskerne fra Histinge pege hen paa en Sümmerlemperatur af mindst C. Den Iaveste Julitemperatur ved hvilken Arterne kendes i Nutiden er saaledes für l3ith~'nia tentaculata ca C. llniü tumidus ca. 15 C. Allodonia ('ygnil~a ('a. L3 C. Da der ikkü fra Lagd kpndes nügelt al de sydiige FerskvandsllIolllIskPr, hris Frpmtril>ngPl1 Hlod Nord standsc ycd en,juli1.ompera1.ur ar ('a. 17-~O C. (som Valvata naticina, l'ailldostrina üg Lithogl~'phll~ Artel', Spha~]'inm solidum, Sp!llBriulll rivi('llltllll 11tL), 1'1' tipi!log ikkt' rirnolig-t.,tt alltag!', at

75 (ifl ~ollllllertelllperaturen, da Arterne levede her, hai' Ya'ret ya~sent- 1igt hojere elllt i Dallmark i N lltidell. Yejsllres Nakke, iero. dei pleistocelle Sandlag nd Vejsllres Nakke hai' Professor l\. \'. r SSillg i 18~t! illdsam let folgende Artel': Vahata piscillalis, Müller. Brudstykker af Ullio eller Allodollta. De flllldne Artel' pege heu paa en tlollllllertelllperatur af mindst 8_B c C. Hersnab-Laget, Fyn. HenmalJ-Laget er beskrevet af ~. V. Ussing og Victor Mudsen i d\ortbladet Hindsbollll)) (1897). I lagdelt, sandet LeI' overlejret af Morrene-Ler er her fundet folgende Artel' af Fershandslllollusker, bestelllte af H. J. PosseIt (1. c. p. 31): Linmrea truncatula, Müll. Lilllllrea sp.? (stagllalis p) Pisidium sp. i' He flludlle Former vise hen til en Sommertemperatur af III imlst C. Engeldrup-Laget, Fyn.!lette Lag er beskrevet af Dr. V. Madsen i "Kortbladet Bogense» (lhoo p. 58). I stellfrit, blaat, kalkholdigt LeI', overlejl'et af Monelleier, fandtes bl. a.: Betllia nana Allodonta sp. Pisidium sjl. Da (lei' i Nutiden ikke forekommer Anodollta-Former ved eu ringere ~ommertemperatur end ca. 13 C., og da Betula I1an<1 hai' sin Hovenudbredelse indellfor Omraader, hvor Temperaturen er laven', synes det, som om de faa FossiliE'r hore til forskellige z.oner. 1\ are b,i; k s tor p, tlydsjreil111d. I en <lrusgrav ve(1 tlohulegaard ved Karebrekstorp hai' jeg fundet folgende Fossilier pau sekundrert Leje: Nassa reticulata, L. 1 I<:ksempl. DI'i'isSClisilt lioly1ftorp}w, PalI. 1 SkaI. Nassa rdicillata kan rnllligvj~ vrel'e terti~r. Drf'issensia

76 I ' , i : 22 ' : Jl,[ 1..'. I.'. v'. 1 'I 'I IIIJI 1 _, e anupt->l;-, acicu,his, L' e1... I..:...'! '.. :.. :.'. -' ~-\.~n]lhipel'le~ glnt~nosa, jlüll...,. I' I! '".' '1'1'" '1' 1 i.. I. "I"! 1 LlIllll<1'a anncnlana, L... '" -l-, '. pereger, :\lüll....,.. 1 i.. \.... ±.. t rullca~ula, ~Inll.. I "I". - I " i.. palustns, Jhill.,.. 1.',.',....1 I" glabra, :\Iüll... :... '1'. 1 "I"......' i 'I'. I..,.. stagllalis, L.....' IlIDbilicatns, jlüll..... \1 "1'.... '! PlallOrbis corneu~, L.. '. '1".. \.' cal"inatlls!. :mm..... '.. '1"..... ' I"..... albus, jlull...,". 1..,.., , pal'\'us, Say.. ' ". I. "1.... colltdrtns, L...',.. ilpirorbis, -:'Ihill...\ "ortex, L 'I".... vorti.culus, Tr08ch.... i...'.. '... '... '.....'.. nautileus, L :.. "... I.. '. riparius, West fontanus, Lightf.. '....'.',.,.'...-- Segmentina) nitidus, Müll......, ~-\.Ilcylu,; fluviatilis, Müll ? '. ' T Yelletia: lacustris, L.. ".. '1'..... '.. -l-.. 1 Phy~a fontillalis, L. 1.'.... '..... '/ -\-. hyjlilorum, L i " '... Paludestnna ve~t~osa, Mont.... ; 1. '.?' stell11, l\iartells......,... 1 '1" '1 " i confusa., Frauenf '. i.... ".. ".... I...' r (lunken, Franenf.....! '1' reevei, Ken.&Woodw... '..... "1"... '... ' 1 ",... "I" I marginata, Mich '....., Bithynia tenta~uata, t. c;~~sit~;~: BI:. I! ~ I:: ~f--i:: :: ~ ~I~ ~I~~ ~I~ ~.' :: ~ : leachi,-shepp I: I \ I, 1 "J" Nematurella runtoniana,~sandb... ~... 1' '1" '1" f. stenostoma, Nordm... \..... j i ~.~ _ 'N.> ~ 1 0;; 0;;

77 "I '" " ~H,h.vn'"... nh" "'...». 1.' 'I I' \ \ I' I ' I ' 1 I 1 ' 1 ' 1 I I 'I ' I I i I I I I J.j. J' J ' I ' I ' J 'J j' LItbo~ypbUS h~~il~~,id;~~.l':er.. : : : : : :: '. :'1:' :.I t :'1:.[:.1: 1'. I: ::. I :. ~ :" : : ~ 1 : : 1 : : : : I :: I :: \ t Valvata piscinalis, ~Iüll... ".. 1_,...1 1: I-t -I -t 1 t-, -.. I I f. antiqua, Sow..,.1... Tl, ~. '.,, ".. ".', - f. Ilaticina, :\Iellke'l'..' J......[ " I "I" ' 1 '. I" lil~cr()stoma! Steenb,.. I..' '1" " "... " " "I " I cnstata, :\1 nil. "..,... I ".. ",,.. I.. Vivipara vivipara, L.. :... ; I'... ".. :.. 1, "I" " "I" I. "I " " "I, :" f. gibba, Sandb....,.,.. '....,. ".,. 'I" ", ,.,. f.diluviana,kunth. " I.. '... [... '1" i.... I.. ".. contecta, l\lill.. ".... "..,.. "..... media, 8. Wood", "... :. 1 ' '1" " " glacialis, Wood " i i " [ " '".. t l' l.'.1,'., entma gra.e ~u;plana,... er.... "," ".. 1 "I",-.. "I'"... I lluviatihs, L......,... '1"... "... i I".. I". Dr~iss~nsia l!0lymorp~a, PalI.. -(-. '1'.,".. I" ",.. '.. '1' " 1 i " '.. Umo httorahs, Lamalck '... 'j-....,....!.... crassus, Retz ! ' " '1" "I".'.'1".'1" : pictorum, L '1..., , '., tumidus, Retz.. '1' '1" :.... :.. ' - sp...,...,...,..,... ".'1"... I Änodollta cygmea, L ".. L :,... i.... Corbic~11a ll~~illalis, l'ihill '...,.. Sphrermm riviculum, Leach.... j.....[" 1'..,.,.. " iiol~dnm, Norm... I... '1'"...'1"..?., collleum, L..... "1....., pallidum, Gray Pisidiulll asta~toides, ~.andb " '1"..L '. 1.. " " " ammcum, l\iull ,., ". f. danub~ale, Bgt..... "... '1.. ".., ".....'1" ~uplllum, Ä. SchmHlt..., globular.e, Clellsill I " " ".... henslowlanum, 8I1epp ' I".. pulchellum,.tell ".. nitidum,.t en. ".. ' ' obtusale, Pfr... ' '?., 1?.. gassiesianum, Dupuy... ',1..., "...,..,.. "i".. ".. ".'1'.,, 'pnsillnm» ete. (=Fossarina)1.,I,. 1,,.. 1 t".. 0: -1 [ I 1 1,

78 li8 polymorpha er i det nordlige Europa kuli kendt som fossil fra pleistol'ene Lag. HimeligTis er den rent op fra et af disse. Sammenligning mellern den pleistocene Molluskfauna i danske og frernmede Aflejringer. Til Sammenligning med Fershandsmolluskfaunaen fra de vigtigste pleist.oeene Dannelser i Danmark anffl]' es i forallstaaende Tabel en Oyersigt over Faunaen fra en Hrekke af de bedst lllldersflgte pleistocene Lag i England og Tyskland. De Lag, hvis Molluskfaunaer synes nrermest beslregtede ere stillede ved Siden af hinand\'n. Ved Sammenst.illingen af denne Tabel har jeg benyttet den nedenfor anffll'te Litteratur. Forskellige Former, der af mange FOl'fattere ere opf.orte sorn Artel' eller Varieteter, men som jeg anser for at vrere ren\' Lokalformer, ere her ndeladte. 1. Dannelsi'l' <Bldr\' pud Rpd Urag of Sutton (~ittt'l 1 ~f:ll- 85, Kennard & Woodward: British Pliocene Moll. um~, R. B. Newton Kennard & VV oodward : 'l'he Peat and Porest Bed etc Kennard & W oodward : Occurrencp of N el'itina grateloupiana Fer. etc. 1 H03). 1. J{ed Crag of Button, Butley etc. Newbournian & Butlpyan. (A. S. Kenllard & B. B. \V oodwarcl: Britislt PliocPlle Moll. ls9h.) 2. Norwich Crag' (A. S. Kennarcl & B. B. Woodward: British PliOeeIlP Moll. IS99). il. Chillesford Crag.,Cl. Reid ]S90. }'. Sandberg't'l' -L Weybourn Crag" l lsho-bj. British Museum, Nat. J rl. Crome1' Forest Bed. Hist. Lonclon. H. Gudbjerg Laget. Sp p.55-5u. I Swanscombe. 1 R: Crayford 8:. Eri th. B. B. Woodward ISHO. A. S. Kellnarcl & B. B. Woodward J SH7; I & H. Grays. 10. N. K IJOlldoll. I ;1 ~l~h!l~ ~~~O;MII ]901. NKen~~l'll 11. I I f 0 rü. I). ntts 1 useum. at. 1st. 12. \Vpst Wittt'l'ing. London. 13. Ff:Jl'slp,vgaard. Sf' p. ;1{)-fI7. J4. Kühellhavns Frihavn. Re p. [l/-flt-;. 15. Hoppberge l\1dallopsiskies, Thiiringell. E. \niht I \)0 I p. I ü/- IIiH. 1(',. Y.euehfel<lt'r lvlelanol'f\iskit's, 'l'hüringen.. E. Wibt I HO 1 ]I. 1 (j;l -- 1 {Hi. li. Moshar!t(']' Dilll\'ialsallrl. Sallllhpl'g (,r IHIlfl. I<;. Wüst \ \)0\ p. /0 j1'.

79 11'{, Weim<ll'-'l'anh;tch, A, WeiRs IH\lfi. K WiiRt 1\-)01 p. 70 ft'. 19, Süssenbol'u, E. Wüst IH01 p. 70 H. :20, Palndillabank ved Bt'l'lin, (jotts('he IH8ti, E. Wüst HWI p. 174, 21. Sand '"Pt! Nt'llllhan~ell, ]{athpnü\\'. E. Wüst 1901 p. 17-L :2:2, E dpl' sie b eu. ('l'hiirillgt'll, ;eidrp.jlelallopsis Lag"). E. Wüst 1\)01 p, H'l() 157. :23. [) ilu vium i N ordtysk land ved Belzig, He lsell, GOl'zke, KOl'biskrug. Bienenwalde, 8oltau 1 ). Keilhack IR83 p. 16\) 170. :24. Hi~ting(' Lalll!:elalld. Se p. 63fl'. :2iJ. lyoldialel'. Elbing. })nnssell.).jinllthp IHlJ:2 p. HI. n. i{ ('(,pnt. Den holocene Land- og Ferskvandsmolluskfauna i Danmark. Land- og B'erskvandsmolluskerne fm den ltolocene Periode opbe\'al'es HiBdvanligvis i Lag af LeI', Gytje, SnegJekalk, TBrv eller Kildekalk samt i Stenalderens Affaldsdynger. De tidligste Uplysninger af Betydning om denne Fauna i Danmark skyldes Japetus Steenstrllp, der i sit ber.omte Al'bejde om Vidnesdam- og LilJemosen nibvner forskellige fossile Ferskvandsmollusker fra fiere af vore Moser. Sk.ont Steenstrup ikke h,tvde til Hensigt indgaaende at studere den fossile Mollusk ("allna, er det interessant at se, at han allerede dengang havde Blik für Betydningell af at ulldersoge 'riden 1'01' de forskellige Arters Uptrceden i Danmark. Han skriver saaledes om dette Forhold (p. 5D): "A lt for lidet ere endnll de i M osekalken og andre danske Ferskvandskalke bevarede Skaldyr IIndersBgte, til at lllall tor IIddrage nogen ~llltning om en mere eller mindre fllidkomlllen Ovel'ensstemrnelse imeljem (lisse tjernliggende " I IH8~ llll,;ln 1\ pj I ha,' k,li""p f()~,.;jif"),(\lid(' I );llilip,ihp)' ru I' at ";.. re pl':l'g'lacinle. ~rllel'p i\litog' ]([\li, at,1" V;I]'(' y"gt(' ('lid,iell ;1'1<1~te :\IOIwuP i 'I'YHklaIl(L rüilhad< I H!lö,

80 70 'riders og den nunerends 'rids Arter af Bleddyr. eller disse Arters indbyrdes Forhold med Hensyn til U dbredningen og Fordelingen af lndividernes Anta!. Paafaldende hai' det imidlertid vreret mig, at der af de sterre Ferskvandsm uslinger, U nio og Anadonta, er hidtil i Mosekalken intet Individ forekom met mig, da dog idetmindste den storste Art af Anadonta netop forekommer paa saadanne Steder, der have den stelrste Lighed med de Brekkener, hyori Skovmoserne have dannet sig. Ligeledes hai' jeg heller aldrig truffet paa vore sterste Yandsnegle, Lymneus stagnalis og Planorbis corneus, uagtet de forekomme i Mrengde i de smaae Grave i Moserne, hvor 'renmassen er bortskaaret. Interessant vilde det Valre, om en saadan senere Fremtrreden af visse Arter vilde ved fremtidige t; ndersogelser bekrrefte sig." -- Na t ho l' S t iagttog ved Alnarp i Skaane (1870), at Pisidier af Fossarina-Gruppen gik lrengst ned i Lerlaget med de arktiske Planter. Hejere oppe kom Anodonta og Sphaorium corneum til, og endnu hejere oppe, tret under 'rerven, fandtes Succillea elegans, Limnrea stagnalis. Limmea pm'egm" Planorbis corneus, Planorbis umbilicatus og Bithynia tentaculata. I ".Jordens Historia", (1~94 p ff.) anforer Nathorst Pisidium, Limnrea pereger, Sphrerium corneum og Anodonta cygnrea fra Dryaszonen, medens Bithynia tentac\llata, Planorbis ('orneus og Limnrea stagnalis antages at ""Te indvandrede under den postglaciale 'rid. I EI b er I in g s vrerdifllide Arbej der over den danske }( ildckalkformation fra 18(52, Itl70 og Ifl75 nrevnes en stor Balkke af.molluskarter fra Kildekalkcn, \Iden a1' der gor es noget Forsog paa at eftervise, i hvilken RrekkefHlge de ere indvandredp. ])Pll viderc Udvikling af vort J<endskab til Danmarks holocene Lalld- og FerskvandsllloJllIskfa\lna betegnes ved forskellige Arhejder lldgivne af ])anmarb gpologiske Undersogelser :-:iden IHDO, AI' stors1' Betydning er her Hart'/,' "Bidrag 1il llanmarks ~H1nglaeiale Flora og Fauna" )!)O:!, og v. Madsen~ Afhandling <o()1ll deli glacialp, isd;l'wrnede Nil ved ~tellstrujl paa Fyn.. 1!)OiL I dot sidstn<lwnte Arhejde har V. Nordrnanll IrOlllsat cn H,:tI\kn oplysnndü Bcm:rrkningrr om Molluskfaunarn \<'ersk vandslagmw ycd ~1,mH.;tru p, \)p 1<'<l1111;IPI', SOIlI hndst kllnne tidshpst(>mmcs, enten i Forholrl

81 71 til de forskellige botaniske Zoner, eller i Forhold til df' 101' :<kpllige Hrevnillger og ~renkllinger, yort Land har ulldprgaapt iden holocene Tid, eller endelig i Forhold til forskellige Perioder i l\1enneskets Kultnrudvikling, skulle i det folgend p omtales forst. Ad denne Vej soges der opnaaet Kendskab om, paa hvilken Tid og i hvilken Rrekkefolge forskellige Molluskarter ere indvandrede hel' i Landet efter Indlandsisens Bortsllwltning. Kendskabell hertil vii atter knnne tare til en n~' Basis for Tidsbestemmelser..tEldre hoiocene Aflejringer. 'rovelde, Maen. 1 18~)7 og 18~l8 iagttog jeg i en lav Klint ved 'favelde paa Maen, üet ved Tavelde Stenen, en forsteningsfürende FPfskvandsdannelse, der kunde spores i Klinten paa en Strrekning af ca. 60 Meter. Ferskvandslagene vare afsatte i et Bassin, hvor der tidligere har vreret en Sa, men i hvjs lavest liggende DeI der nu kun er et lille Krer tilbage. Lagene havde Vf'tl ffl idten af Bassinet en Mregtighed af ca. 1 ~/4 Meter og I 1:-\D8 iagttog jeg her folgende Profil: IX. Kulturlag. M uld og formuldet TBrv ca. 30 etm. V 111. Poros TBrv \'LI. Lag al' fast TorY (fandtes kun paa en kort Str::eknin g) VI. Sneglemergel V. Lagdelt LeI' SO- IV. ']'orveagtig Gytje... () - I II. Snpglemergel....!) S,md blandet liled Gytje.... ;) - I. Mor<pne.... over I M. I Lag I I val' ~andet blalldet med sort Gytjf', lilfin ingen bestemmelig'e Planterester iagttoges. Paa Gwmsen til det. overliggende Sneglemergel, fandtes Limnrea pereger og Fossarina, men ikke andre Molluskartf'r. Laget er rimeligvis dannpt lllldpl' eil meget lav Temperal.ur.

82 72 I Laget IrI "ar der talrige :Uollusker, aj hvilke Limnma pereger, Valvata piscinalis og Sph::erium cornellm havde Overvmgten. Foruden disse 1'andtes fiere Arter, der vise hen ti1 tempererede h:iimatforhold, saaledes b1. a. Anodonta cygnma, Ancylus lacustris, Physa font.inalis og Valvata cristata. Laget IV, der i t.erret Tilstand var brunligt og overmaade fast, indeholdt talrige Levninger <lf Anodonta cygmea. Desuden fandtes enkelte Rester a1' Sphmrium corneum. I det over Gytjen liggende Lerlag var Molluskfaunaen temmejig fattig, navniig i et Bmlte fra ca. 15 ti1 ca. 30 ctm. over Gytjelaget (V b). Af 1\1011uskarter iagttog jeg her kun Limnil'il peregpr og Fossariner. I dette Lag fandtes ret talrige Blade af Betula nana og Sa1ix reticulata. I Lerlaget over og nnder dette (Va og V c) val'.i\iolluskfaunaen noget rigere. Her fandtes nemlig foruden de to ovennmvnte Former Sphmrium cornenm og Valvata piscinalis. I den overste DeI af Lerlaget (V rl), fra ca. 50 til ca. 80 ctm. over Gytjelaget, iagttog jeg ikke nogen Levninger af arktiske Planter. Derimod fandtes her ÖO ctm. oyer Gytjelaget et enkelt. yeludviklet Eksemplar af Planorbis nmbilicatus, der atter riser hen til tenlpererede Klimatforhold. Desuden optraadte her b1. a. Planorbis stroemi, en Form, der nu er udded i Danmark, men tidligere iden ho1ocene Tid har vmret overmaade almindelig her. I llet ererste Sneglemergel var der talrige Alollusker, af hvilke Limmea peregel' og Valntta pistinalis optraadte med stor Individrigdom. AI' Artel', der vi se hen til tempererede Klimatforhold, forekommer llu en hel Rmkke, saaledes b1. a. Planorbis vortex, Planorbis nautilens, Planorbis fontanus, Ancylus 1acustris, Physa fontinalis, Valvata cristata. I tiet porose 'J'orvelag (VIlI) optrcede endnn tre andre Arter, der fordre eil re1ativt hoj Sommertemperatur, neljllig Bithynia tentaf'uhtta, Planorbis nitidus og Planorbis eornous. Den lille 1'lanorois parvlls, der nu er sjcelden her i Landet, var og"saa i <lette Lag rot ajmindelig. Ved Sammenligning,If den i Lagene flludne Fauna med ll(\ p'l<l Sidn ;)~-5ß omtaltr l\1olluskgrnpper vii det ses, at. Fallnaen i Lagoi. V h :,;varer til Fossarina~Gruppen, Fauuaen i Lilgene V il og V c til :-;ph,crillm l.ornellln-urnppen, Faunaen

83 . 73 i Lagene IIl, IV, V d og VI til Planorbis stroemi & Valrata cristata-gruppen og Faunaen i VIII til Plan orbis corneus & Bithynia leachi-gruppen. - I nedenstaaende Tabel er opfort de Fossilier, der hidtil ere fremdragne fra disse Ferskvandslag. Planterne ere velvilligst bestemte af N. Hartz. 11 I,tweste J uli-, temperatur ved i i N ordgrrenserne 1 for l\rternes III IV Va Vb Vc Vd VI VIII nuvoorende, U dbredelses- I omraade - It Limlla>a stagllali~... 8_10 C_ palustris... 'I 8-10 C truucatula.. ca_ 8 C. -L I I pereger... ca. 8 C_ L I Planorbis corneus C L.... I - um bilicatus ca. 14 C- i.. i... I. - :::troemi... ca C... i.. I.. -- parvus I 5 C..,..,.. I - colltortus.. ca. 10 C. I..... I.. - vortex... ca. 13 C_ i i nautileus.. ca. 12 C_ folltanus.. ca. 13 C.. ;.... I. - llitirlus... ca C' Aneylus lacustris... ca. 14 C.....,. 1 Physa fontinalis... ca. 14 C. I r... I. 1 I. I Bithynia tentaculata. I ca. 14 C..... I... Yalvata piscinalis C.....L I - cristata... I ca. 13 C T i'lphffiriulll corneulll.. 11 ca_ 8-10 C.. 1. Pi~itliulll 0 btu~al~.. " I ca. 8 C I. - gassleslanulll ca_ 8 C_ I fossariuum. I ca_ 8 C (Fossariua) sp. 0. AllO!lonta cyglla>a.. ca. 13 C... I... S pollgilla lacustris :\lyriophyllum sp....,., l-. Batrachiulll Sp Salix reticnlatft Betnla naua l\lenyallthes tllfohata Potamogeton sp.... ehara.... i I ~I

84 74 Som det fremgaar af foranstaaende Tabelover de fundne Fossilier, er den la v e s t e Julitemperatur, man har Ret til at forndscette for U dviklingen af Molluskfaunaen: det nedre 8neglemel'gel og' Gytjelaget (lu-iv) dell nedre DeI af Lerlaget (\' a).... (len mellelllstp DeI af Lerlaget (V b).... dpll ovre DeI af Lerlaget (V d).... dpt overste 8neg'lernergel (VI)....!lpt overstt' torvelloldig'e Lag (VIII).... ca. UD C. ca. 10 C. ca. HO C. ca. 14 C. ca. 14 C. ca. 14-] 1)0 C. Det maa saaledes antages, at der iden holocene Periode, forinrlen Lerlaget med de arktiske Planter dannedes, hai' harsket ell :-lommertemperatur her i Danmark i det mindste saa h()j som yed Norges Sydvestkyst eller i <'let nordlige Skotland i ~utiden, Men Antagelsen af denne hoje Sommert e ltl per a t ure ruf 0 ren e 1 i g m e dan tag eis e n af, a t en arktisk Flora samtidig kan have vceret den domiuprende her i Landet. Arter som Anodonta cygncea, A1HO)'ILl~ lacllstris, Physa fontinalis og Valvata cristata gaa i ~utiden ikke op i Dryas-Zonen: de standse i Naaleskoyenes eller i de sommergnmne LDVskoves Bcelte. Det er da min Opfattelse, at Fossilierne i de her fundne Lag aldeles bestemt tyde hen paa en betydelig klimatisk Oscillation iden Itolocene 'rid, og denne Opfattelse stflttes "ed en Betragtning af Fossilierne fra tiere andre saakaldte senglaciale Ferskvandsallpjringer, der ere beskreyne i "Danmarks geologiske U nder ~og'pi:,;er" 0 Hartz' Opfattelse af Temperaturforholdene under det n31stsidste Maksimum. I sin smukke Athandling om Danmarks senglaeiale F I 0 I' a 0 g Fa u n a og senere i sin Skildring af Floraen i Lergnl \('ne \f~d S1.enstrup (1). G. U. II K Nr.14), fremhcever Hart z, fit Imn i forsknllige af de Atlejringer, han betegner som Ren!.daciale, hai' fundet et 1\la~ghg, hvis Flora viser hen til eil silbarktisk Tom peratllr, lllr<!nnr de over- og underliggende Ler Iags 1<'lora!l<'g<' heu til eil arktisk Temperat.llr. Hartz angihr sin OpfaUebn aj \' ekslingonn i I\limatforholrlene paa felgende

85 Maade bt'te?,'1l8 Halld. 75 (Isda;mmeJe So Stenstrnp p. :24" --~8) : "Klreglagelw aabenbart en ret anselift Oscillation af Indlandsisen~ Denne maa hare staaet i en betydelig' Afstand fra Stl'nstrnp-Egnell, medens Kheglagene dannedes. Der maa sikkert nere gaaet mange Aar, fm'end Klimaet kunde forandre sig saa meget, at den arktiske Flora ganske eller mesten ganske ble\' fortrrengt fra Landet, og forend den subarktiske Birkeflol'lt indyandrede og udbredte sig oyer dette, -" og der maa ligeledes sikkert Yit're hengaaet et langt Tidsrum, inden den subarld.iske Flora paan~" bley forlnengt af den arktiske. H yormange Aar den forholdsris kortvarige, subarktiske Periode, Huder hyilken l\lceglagene bleve dannede, har yaret, er det naturligyis ikke muligt at angive: der maa dog,'ei nok mindst regnes med Rundreder af Aal'. R \'or langt Isranden trak sig bort, er det heller ikke l1luligt - i al Fald for 'fiden - at afgbre. I Sydgwnlands og ~ydi~lands lune Dale vokser Birken Betula oaol'ata frodigt og dmlller anselige og kraftige Krat umiddelbart ved Gletscherrandene, men saadanne FOl'hold kunne meppe tamkes i et (ladt La\"land som Danmark. VI I[]aa sikkert trenke os Isranden ad~killige Mile borte fra de SBer, paa hvis Bund Kleeglagene dannedes, hyormed dog ikke skai veere sagt, at ikke mindre, lokale. "dode Hrreer", ltave kunnet holde sig i deres umiddelbare Nrerhed.n nette Resultat er Hartz kommen til ved Betragtningen af F 10 r a e n. U ndersbgel' man imidlertid Faunaen fra disse l\ lmglag. vii man finde, at det. her ikke drejer sig om en mindre klimatisk Oscillation, hvor Klimaet reksler fra arktisk ti I suharktisk. I)e(;, der er Tale om, er i Virkelighedel1 - ligesom vod Tevelde -- at Klimaet fra at va)re arktisk et'terhaanden ga al' over Lil ai, hlive tempercret og (tpreftcr igen til arktisk. Den i (Ie ncdre Lag at' vore ltolocenn Forskvandsdannelser forekommcnde Fauna, Hom viser hen til et tempercret Klima, trrpffes ikkc alene i de omtalte Klmglag, men ogsaa delvisi dt' oycr- og underliggende Lerlag. Etter Hartz's "TI i d I' a g' t i I Dan l1l ar k s sen g I<L C' i ale F I 0 ra 0 g Fa u II ;L 11 og' V, }1 aelsr!lf; Afhandling,,()m den glaciale, isda~mmcde So vpd

86 1 7(1 I-lal'ti~ 1902, :do """'!! Hartz 1902, 11 [1. 32 ff. A lees lllarhib ('('nus elaphur BHlwifeL' tarantlus Hpel:;'Ililphilus rnfescenh ('orn'gollus JaY~L'etus... ~~sox ludus P('n'n fluviatilis. AIll]lhipe]llea glutiuosa A nutlon trr cygll<l'a. Li I Lllta'a pereger. <ll1i'ienlaria.. I'isitlium alllninllll.. g'il..rrie8ianu1ll.. hellslo\\'ianulll. (Füssariual sjl. Plauorbis ('ontortns. fon tanns. nantilens parvns. stro mi. rn pa IlIUs('orlllll.. AJl. Splt'l'rilllLL l'ol"llcnlll. lacustrc.. 8pltyratlimll e<lelltnllllll. \'almta rrista.ta pi,willalis. f. itutiqua. A luns glutiuosa.. Betnla Hnlln.. intermedia oclor:tta VClTlICosa.,al1m (Ill'asl'llin pllfpure'tl I ('arpiulis bl'tllillsi.. ('eratllphylllllll,]cllirrsmll I )!'yas Il('tllpetal!t..llIniperns "OIlLlLLlllLis.. ()(,IHtIlthe pltl'linutlriulll Itllblls saxatilis Salix l'i)]lf. phyli,'ifolin, polrl'is. reti'~lilata.. Saxifrag'" oppositifo1ilt. \':!"I'illiLIIIl 1I1i!.6ILOSIIIL1 /j llli(,l'opltylllllll? c. 10 C. 1:3-14 ca. HO c. :-: :-i_10 ca. Id o cn.,jo -t- ra. 10 1:30 ca. 12 ca. ;')0 ca, KO ca, ~o P, _10 ca. 1:3 :-:_10 ca. BO :-: 10 1'<1. ];;0 -i -I Il.1):

87 .. : : : : : : : :. f : : : : : :. : : : : : : : : : : :.J..: : : : : JuelsbjergTeglvrerks " ::... r gta v, Characee Laget." 1,Juelsbjerg Teglvrerks 1 't: g:: gtav, Leret under I' :0 Klreglaget ' ~ ~ 1.T uel.@erg. Teglvrerks' i I g ~ I gray, Klreglaget I::;; ~,/ uelsbjerg Tegl vrerks '!C I gray, JJeret over 8 Klreglaget - I " - Svendborg Aktie -=... I[ teglvrerks Lergrav, ' ' r..e~under Kalk"n,. ~ ~ : : : : t: :._---_._ : : : : : : :..... I teglvrerks Lergrav, I... '" I ~vendborg Aktie ~ ~.:'"' 1 i det meget kalkh. Lag' I g Svendborg Aktie ~... teglvrerks Lergrav. ~ Lerlaget over det 55 1 kalkholdige Lag = - --== I Egebjerg Teglvrerks' 1 i;c 1 gray, Ler under Gytjen I 55;<: == I. Egebjerg Teglvrerks :.:... ~ _ gray, i Gytjen,:-' ~ '--'1' Egebjerg Teglvrerks I 0: ~ grav, Ler over Gytjen ~ - : : :: : : Lan~~::~::~av, : f [ : : : ±±f: : : _L: : : : : i Langh0j Lergrav, I ~ <i '11 Lerlaget 1,2 M. under 0. Sandlag 1,7 M. under "" ~ I Overfladen I 1:Il::.... t " SIa;dbrek Lergrav, i ~ "" nedre Lerlag 0 <i : : : : -: : :.,,: : : : : : : : : : Rlredbrek Lergrav, :.. i::. Klreg ;:;, ~ 11 Slredbrek Lergrav, ~ 0vre Lerlug i.. ~-- L0nstrup KJint, (Hartz 1902, p.5:l) Ye~tergaard, B(,rnholrii (Hartz 1902, p.46) -.] -.]

88 Stenstrllp paa Fyn ll skal her anfores Hviryeldyrene, Mol Inskerlll' og nogje af de yigtigste Plantearter fra en Rrekke af \'ore saakaldte senglaciale Dannelser. (Se fonm~taaende TabeI.) De Klimatforhold, Fossilierne fra disse Lag vise hen til, bor efter min Opfattelse ikke karakteriseres som arktiske og subarktiske, men som arktiske, subarktiske og te m per er e d e. ~led al AnerkendeJse af tiere fortrreffelige Bemrel'kninger, som Hart Z og No I' dm an n fremsrette angaaende Molluskerne i "ore saakaldte senglaciale Ferskvandslag, haye de dog - efter min Opfattelse - ikke i tilstra,kkelig Grad taget Hensyn til, i hvor hoj Grad tiere af \'ore Fershandsmollusker ere afhrengige :lf en relatiyt hoj ::3ommertemperatur. 1 Anledning af Forekomsten af Anodonta i Lerlaget undel' G.vtjen ved Allflred, skrirer Ha r t z fl11gende (tlenglaciale Flora og Fauna p. 16): "Ca. 20 cm. over tlandbunden saas et Lag af store, velbevarede Skaller af AI/odol/ta mutabitis. Saadanne Lag af Anodonter ere meget hyppige i de nederste Lag af vore arktiske Ferskvandsdannelser: kun sjreldent seger man dem forgreves i disse. Arten maa meget tidligt vrere indvandret til vort Land og maa haye fulgt lige i Hrelene paa lsrandell". Hvis dette FOl'hold sknlde vrere rigtigt, maatte Anodontaen i tidligen' Tid have haft en ganske anden Natur end i Nutiden. \"n til Dags lwrer den tij de Former, der fordrer en relaliv hoj Sommertemperatur. Den kan som de tleste Ferskvandsmollusker i Europa taale en Jav Vintertemperatnr, men trreffes ikke noget Steds, hyor Julitemperaturen er nnder 13 a 14 C.!len gaar i Norgc ikke engang saa langt imod Nord som Linden eller Egen. Der kan da heller ikke vrere Tvivl om, at 'l'ilstedevrerelsen af dmne Art i vore saakaldte senglaciale LprJag Yiser hell til en maget lwtydejig Stigning i Temperat.uren i Forhold til den Tid, da de forste Planter og Dyr indvandre eltol' IndhuHlsisen~ Bortsmeltning. I ;-';yendhorg Aktipj('gIY;l'rl,s Lerg-rav fandies i Fnlge V. ;\;ladsol1 (1!)(l:) p. 21 tl) el Lag a(' Slloglekalk imellem to Lerlag, i hvilke L('v1linger af Dryastloraen ikke er paavist. I Lerlaget \Inder Sneglolmll{('lll op1raadli' Allo(lonta e.vgna~a, og i LerLLget over Snoglokalkl'll Lillllla~n IH'regor, YalYata piscinalis, Sph:nillm rorllclilll, I'isidillill hl'll~io\ri:llllllll og Fossarinn. - Dell rig-

89 7\) lioldigste.\lolhl8kfauna fanfltes i Sneglekalklaget, fra hvilket :\ 0 l' fi 1lI a llll anfch'er folgende Former (hel' anforte llwd N ol'dmanns Nomellclatur.): Amphipeplea glutinosa, )hill. Limn~a (Gulnaria) ovata, Drap. Plan orbis (Gyraulus) parvus var. arcticus, Beck. PI<lnorbis (Gyraulus) borealis, Loven. Plallorbis (Anniger) nalltileus, L. Planorbis (Armigel') nautileus var. cristatus, Drap. Planorbis (Bathyomphalus) contortus L. Planorbis (Hippeutis) fontanus, Lightfoot. Valvata piscinalis, Müll. Valvala piscinalis val'. ambigua, Wester1. Vahata piscinalis yar. an tiq ua, So"'. Vahata cristata, Müll. Pisidium (Fossarina) milium, Held, yar. unioides, West. Pisidium (Fossarina) sp. Til denne Molluskfauna knytter V. Nordmann felgende Hemcerkninger (V..iUadsen 1903 p ): "Ylollusktaunaen, som er funden i det meget kalkholdige Lag i Svendborg Aktieteglvcerks Lergrav, stemmer godt overens med den, der for Tiden lever i Lapland og det mellemste Finland.)) ])ette kan ikke siges at VfCre nogen god BestemmeIse af Fall!laens Karakter. En af de her anforte Former, Vahata pis('inalis val'. antiqua, naar slet ikke til Finland - flndsige til Lapland, - eft er hvad der hidtil er oplyst om dens {T d hrpdelsesomraade. Für en anden af de anferte Former, PlatlOi'his /,ollta!tus, angiver N ordmalln selv Nordgrxnsen: Moss i \orge, Vestmanland i Sverige og Aalandseerne. Um end.\rtt>n ogsa<l lever i det sydlige Finland indtil ca. 6;3 0 N. Br., ~a,t Iwrer d.en dog ingenlllnde til de Former, man kan finde i Lapland. I Virkeligheden hai' den her anferte Molluskfauna,.t, fllltlkümmcll lcmpereret l'neg, som paa Stnckningen fra \lcl sydlige Norge over rie store Soer i lvlellems\erige til A<tlandseernc. Illdcnfor denne Str<ekning tr<effes,die dp her allf"l'1,e Artel' eller \eldel'inerede Varietder, Illcn hverken synderlig Nord eller syllderlig 8yd dei' f 0 r. J)e Fot'hold, som Nordmann ililf'orer 1 ij ~t I1tte for.

90 RO at Faunaen sklllde haye et mere nordligt Pra>g end indenfor d\'lllle Str~l'kning, ere ikke af va~sentlig Betydning. Nordmann stotter ~in Opfattelse til Forekomsten af f01gende Arter: Planorbis borealis, Loven, Planorbis panus var. arcticus, Beck og Pisidiulll milium var. unioides, Westerlund. Hvad Planorbis borealis (= PI. stroemi) angaar, da har den sin Sydgnense i det s~'(llige N Ol'ge, Aalandsnerne og St. Petersborg, men den tr::eft"es og~aa i Transkaspien. hvor Julitemperaturen er over 24 0 C. l\1t'l1 Hensyn til Plan orbis arcticlls da ere de Karakterer, man kau o)l~tille for den, ikke af en saadan Beskaf'f'enhed, at man formaar at adskille den fra Planorbis parvus f. glaber. Dette Forhold er "el ikke almindeligt erkendt, men under mit Arbejde i cle spnere Aar med Tusinder af Individer af disse Former, er jeg kommen )laa det rene med, at der in gen virkelig Forskel er imellem dem. Planorbis parvus faar here[ter en U clbredelse, der str::ekker sig fra Grnnland og det nordlige bhmd mod Nord til det nordlige Afrika mod Syd. Den giver da iugen n::ennere Oplysning om Klimatforholdene i det paaga'ldende Lag..i\led Hensyn til den tredje Form: "Pisidium milium var. 1I1lioidps, Wester!. ", som Nordmann betragter "som en s::erhg uordlig Form". d~ vii man ganske sikkert roligt kunne fol'big'aa denne. - Enhver, der bet::enker, paa hvilket Trin VarietMsbegm:nsningen staar indenfor den Gruppe ar Pisidier, der be- 1J;('Vlle~ Fossarin8l', vii undlade at sk::enke denne nye Varietet af \\'esterlund nogen Opmef'rksomhed..:\lollllskfaunaen fra det meget kalkholdige Lag i ~,'elldborg Aktieteglva:rks Lergrav, svarer i Virkeligheden ganske I i I FaulI(t(m i det nedre Sneglemergel ved T n v eid e. Begge F,llillupr pegp hen ]laa en Sommertemperatur omtrent som den IlI]V;('I"('T](le i dei sydlige Norge, l\1ellemsverige eller det sydlig-e Fi lilalid. Um Forpkomsten af Anodonta i Lcrgravene omkring ~1()lls1rup skrihr Nordmann fhlgende: (V. Madscn 1\)03, p. it? :1:1) "I.J uelsbjcrg, Egebjf1rg og Snmdborg Aktietegl v::erks Lprgr<LH f:l1}([l.es de kuli i Leret \111 d er Kalk- og Kl:egatll'jrillgert1e, i Sla'dh;ek Lergrav, derimod s,tavel i Kla::glaget SOUl i ]'erlagnl}(' O\'l'l" og- Ilnllf1r dei tl'; i Egehjerg og ~\'l'ndborg

91 81 Aktieteglva'rks Lergrave forekom de hovedsagelig i et Lag paa omtrent en halv Meters Tykkelse bet under Klffig- og Kalkatiejringe1'l1en. Den Omstffindighed, at Anodonta her f 0 r tri n s vi s er funden i Nrerheden af Klffiglagene, hvis Fauna og Flora betegne et relativt mildt Klima, taler ogsaa for en Sammenha~ng mellem Anodonta - Lagene og Gytjelagene. I Vi r k e ligheden bor Anodonta cygnrea regnes for en af de Yigtigste Ledefossilier for en Periode med et tempereret Klima i ettidligt Afsnit af den holocene Tid. Den Omstffindighed, at Arten ikke er indskrffinket til seh'e Gytjelaget med Birkefloraen, men ofte forekommer i Lerlaget langt linder eller over dette, peger hen paa, at denne relativt varme Periode ingenlunde kan antages at have Vffiret uf kort Varighed. Man tor ikke her anvende Historiens Maalestok og regne med nogle Aarhnndreder. I Lobet af nogle Aarhnndreder eller under hele den historiske Tid, er der intet Steds iagttaget en lignende Forandring i Faunaens og Floraens SammensffitnlIlg. Det er ikke alene Tilstedevrerelsen af Anodontaen i de over og nnder Gytjen liggende Lerlag, der viser hen til en relativt lwj Sommertemperatur. FIere andre Fossilier pege i samme Hetning. I Leret nnder Klreglaget i Egebjerg Lergrav fandtes saaledes i Folge Nordmann : Valvata piscinalis f. antiqua. Denne Form har i Nutiden sin Nordgrffinse i det mellemste 8verige og naar ikke engang til Norge eller Finland. I samme Lag fandtes ogsaa Pisidimn amnicum. Denne Art kendes ikke fra nogen Lokalitet i Nntiden, hvor Temperaturen for den varmeste Sommermaaned er under 10 a 12 C. Dens Tilstedevmrelse peger da i samme Retning som Anodontaen. Som de forste Forlohere for en mildere Periode i Forhold til den, IInder hvilken kun udprffigede hojnordiske Plantearter og Limnma peregcr samt Fossariner levcde her i Landet, maa Sphmrium corneum, Valvata piscinalis og- lletula odorata nlbvnes De to nmvnte Molluskarter tra~tres meppe naget Steds i Nut.iden, hvor.111litemperatllren er under 1-\-10 0 C., og Betula f)

92 82 Ollorata ullsa>tter sig ikke for en saa lav Sommertemperatur som Salix polaris, Salix herbaeea ete. Sphmrium eorneum og Valvata piseinalis ere fundne i fiere af Lerlagene over og under de omtalte Klmglag, og Betula odorata er fundet i Lerlaget ullder Klmglaget ved Aller.od. (V. Madsen 1903, Hartz 1902). Medens Hartz antog, at Inm Gytj elagene ved Allewd ete. bmre Spor af mildere Temperaturforhold, er det altsaa min Opfattelse, at store Dele af de over og under Gytjen liggende Lerlag vise tydelige Tegn paa den samme Stigning i Temperaturen. Det Sp.orgsmaal rejser sig da naturligt: Hvor langt over og under Gytjelagene kan man i Lerlagene spore det samme Temperaturmaksim um, som kulminerer under Dannelsen af Gytjen. Dette Sp.orgsmaal kan igen deles i to: Hvor langt kan man spore Forl.oberne for "Klimatforbedringen ": Sphmrium corneum, Valvata piseinalis og Betula odorata, og hvor langt kan man paavise de Former, hvis Tilstedeva>relse tyde paa en meget betydelig Temperaturstigning. (Anodonta, Valvata piseinalis f. antiqua, Pisidium amnieum ete.) Om end dette Sp.orgsmaal ingenlunde kan [uldt oplyses uden efter fornyede U ndersegelser paa de fol' skellige Lokaliteter, kan der dog efter de af Hartz, V. Madsen og V. Nordmann tilvejebragte Kendsgmrninger gives forskellige Oplysninger derom. Allered Teglvmrksgrav (Rartz 1902 p. 6 ff.). I Leret 1 Meter under Gytjen i Grav TI fandt Rartz foruden lalrige Polarplanter, Sphmrium eorneum, L. og Betula odorata, Bechst. Allerede her viser der sig en Fauna og Flora, som utvivlsomt hai' et varmere Prmg end den, der er fulgt umiddelbart efter Isranden. 1 Grav III fandt Hartz ca. 20 Centimetel' over Sandbunden og C'L. 1,0 Meter under Gytjen et Lag af store velbevarede Skaller af A nodonta. H vilke Plantelevninger, der fandtcs sarnrnen rned dem, oplyses ikke. J Sanrllaget ca. (50 etm.over Gytjen i Grav 1 fandtes bl. a. :-Ialix polaris, Betula nana, Sphyradiull1 edentulum og Pupa lliuseol'um. De to sills1-mtyntc Landrnollusker, vise hen til,.\t SOlTlll1el'tClllperatlll'en i h\'cl't Fald ikke kan antages at

93 83 ya~re gaaet. ned under 6_8 0 C. Under et Besog, som jeg artagde i Allerod i Sommeren 1903 sammen med Hr. Hartz, fandt Yi Anodontaen fastsiddende i et Lerlag et Par Meter llllder Orerrtaden, men flere Meter over det omtalte Gytjelag. 11ulig'Yis tilhorer Anodontaen paa dette Sted dog det sidste Temperaturmaksimllm. Juelsbjerg LergraY. (Hartz 1902 p , V. )Iadsen Hl03, p. 8 Ir.). eh arac e L aget, der fandtes ca. 1,5.Meter under Kl::eglaget, indeholdt bl. a. Salix polaris, Limna~a pereger, Valvata piscinalis og Fossarina. I Lerlaget 1,05 til 1.16 Meter nnder KI::eglaget forekom Anodonta cygncea. I Lerlaget 0,08 til 0,12 Meter over Kheglaget fandtes Sphcerium cornelllll, der afgiver et Vidnesbyrd om, at Sommertemperaturen endnu er relativt hej. Egebjerg Lergrav. (Hartz 1902 p , V.Madsen 1903 p. 15 fl). Molluskerne i Lerlaget under Kl::eglaget ved Egebjerg angives af V. ~ladsen fra felgende Niveauer: Vahata piscinalis f. typica... 0,05-0,52 M. under KI::eglaget. f. antiqua.. 0,05-0,25 M. Anodonta cygn::ea... 0,15-0,40 M. Sph::erium corneum... 0,05-0,40 M. Pisidinm amnicum ,05 1\'1. Fossarina ,05-0,35 lvi. Det vii ses, at Valvata piscinalis f. typica, der uds::etter sig for en lavere Temperatur end Anodontaen, er fundet i storre Afstand fra Gytjelaget end denne. Svendborg Aktieteglvccrks Lergrav. (V. Madsen 1!)03 p. 21 ff.). Fra Lerlaget under det ovenfor omtalte meget kalkholdige Lag angives Anodonta cygnooa i 0,10-0,1}r, Meters Afstand fra det,te. Fra Lerlaget over det meget kalkholdige Lag anfores Anodonta ikke, men 'l'ilstedevxreh,en af Sph::erinm cor Ileum viser, at Sommertemperaturen cndnu er rclativt lwj. Slccdb::ek Lergrav. (Hartz l!)02, p. 44, V. Madsen 1!)O:~ p.2:>-24.). Fra Lerlaget under Klxglaget har Hartz og

94 KordmUllll fremdrugei ü,jgcnde.l'ilolluskarter: Valvata piscinalis, Anodonta cygmea, Sph::erium corneum og Fossarina. Det anfures ikke, i ljyilken Afstand fra I\l::eglaget de forskellige Artel' fandtes. Dog bema'rkes det, at et helt Lag af Anodonta Skaller fandtes paa Overgangen meilern Lerlaget og K l;:e gl ag et. Saayel i Kla:glaget som i Lerlaget over dette fandtes Anodonta cygmea, men ingen af Stederne sammen med Polarplanter. LDnstrup IOint (Y. Madsen 1895, p , Jessen 1~H9, p. 233 ff., Winge 1899, p. 357, Hartz 1902, p ). BlandL de fundne Plante- og Dyrelevninger fra de fossilfbtende Lag ved Ltmstrup Klint have soorlig folgende Interesse: Anodonta cygnooa, Sphoorium corneum, Sphoorium lacustre, Pisidium amnicum, Rangifer tarandus, Spermophilus rufescens, Salix cfr. phylicifolia, Salix reticulata. De fundne Molluskarter here til en tempereret Zone. Som tidligere anfert ere de for Sphoorium lacustre kendte N ordgroonser for Tiden folgende: Skotland N. Br., Nordlige Jylland, Sverige ved Dalarne. Mellemste Finland ved ca. li5 N. Br. Nordgroonserne for denne Form ere altsaa temmelig noor sammenfaldende med Nordgroonsen 1'01' Anodonta. Det er ikke rimeligt, at disse to Molluskarter lwre til samme Zone som Salix reticulata og Rangifer tarandus. Om den hele Dannelse tillwrer det tidligere eller det senere Ternperatunnaksimum indenfor den holocene Periode, oplyser Faullaen heller intet afgerende om. Dog forekommer det mig, at, der kunde voore nogen Grund til at an tage, at Dannelsen tilhorer det nmstsidste Maksimum paa Grund af Forekomsten af Spel'Jl/Ophi/us J'ufescell8 og f3phcerium lacustre, der ikke ere fundne fossile noget andet ~teds i Danmark. - Spermophilus rufeseens Cl' SOlD bekelllit et udprooget Steppedyr, og det forekommer mig m;l'rhligt, hvis der under det sidste Temperatur Illaksillllllll i ])anmark, fra livilket en Moongde Lag ere neje li11dersogto, ~kulde have eksisteret en Steppf'fauna - uden at o!lnrlau(: sig 1Ien1 Spor. Himeligere synes mig den Antagelse at!ll'ggp IIn 1' Artpr tilhnre dei, billigere 'femperatur Illaksillllllll~ Plldllll kiln lid('t lindersogt!' Lag.

95 85 Onrsigt over Klimatforandringerne i Danmark DeI af den holocene Periode. den tidligere YetI ::-I;l\llmenlignillgen a1' MolluskfaulIacll med Flomen fra ti,'rt' af,ort',eldrr holoccnt' lhnllelser, kali Mt ikke ulidga<t at v,,'kke Opmi"ersomhed, at ;.\Iollllskfaunaell tilsylleladel1de,ist'r ht'li til langt mildere Klimatforhold elld Flomen. Dr1 \'1' ~aalt'ctes llwget paafaldenae, h,ad Hartz hai' meddelt mig, 3t L,'millger af en Polarflora kunne trxflt's i Lag sammell llh'tl.\liodollta. Ligeledes maatte mall ('!'tel' TilstedC\~erelsen i {;~'tjelagelle a1' Former som AlICyllls lacustris, Physa folltinali~. Planorbis fontanus, Valyata cristata etc. - kund,' Hnt(" at der fra Gytjelagene vilde Inll1lle f1'emdrages Former, tipi',istr hell til mere tempererede Klimatforhold elld Birkertor<lrll. Xord for Nordgra:llSel'lle a1' den anfol'te Gruppe a1' ;.\Iollusker tr,et1'es i ~kandinaviell bl. a. fülgelldr 'I'r&e1': Fyr, Gran, Hassei, lirailipl, /Elm, Abild, Hon, H;rg. Omtrt'llt inden for dei ~amll1e Omraade SOl1l de ovenfo1' ;\llf(lrft' ~[ollusker Iwve folgende Trmer deres Xordgramsc': Rnd:l'l. Eg, Lind. Liln (Act'r platanoides), Ask. H, n r d r r (ll' K Y s t k 1 i m aso m v e d ~ 0 r g e s V e s i kyst, llila Iliss\' Trmer la'ngcre mod Nord end :iviol Illskerue, hvo1' der \'1' Fastlandsklimil som i Hnslantl 1l;10l ~l(llluskerne lmllgst imod Nord. (;\or(lg1'&llse1'l1e ('01' 'I'rree1'l1e en' anforte pfter V;l\lpelJ 1863, Drude ] ~H7, Gnnnar Ande1'sson 18%.) j)('1 er \'1'1 :mndsynligt,,,1. nogle af de her nmvnte Tra' ;HIt'!' SPllilre ville bliye funune i dissr Lag. Sknlde det vise sig, at t1e ikkt: forekomme der, kan det nmppe forklal'e~ nd eu H'd t'li Antag!)ls() af, at her lln(ler denne Periode har he1'ske1 e1 Il(lpr;eQ'eL Fastlandsklima med \'arme Soml'r og meget. kol(le Villj re. AI den hel' r..('lvne Fremstillillg' af N10llusklaunacll lbl pn Hmkke af yore &ldre holocene Ferskvandsdannelser og tleune Faunas Afhamgighed a1' bestemtr l'rmperaturforhold og dcns Optrl1~dpn :-;amtidig met! visse beslem1n Planlesamfund,

96 vii det fi'emgaa, at Klimatforholdeue i Danmark erter min Upfattelse han gennemgaaet f.elgende Forandringer i flet tid I igere Afsnit af den holocene Periode. T. Arktisk Klima: Temperaturen iden nrmeste Sommermaaned nnder 8 C. En Dryasflora dominerer her i Landet nden IbJanding af Former, der tyde hen paa mildere KlimatfOt hold. AI' Mollusker optrrede rimeligvis et Par af de mest haardfore Ferskvandsformer: Fossarina og LimlllJ!G pereger. (Hertil h.erer f. Eks. Charar0-Laget fra Gray IV vcd AJlerod (Hartz 1902 p.17-1s.) II. Snbarktisk l\lima. Temperaturen iden varmeste Sommermaaned er H-12 C. (som paa Island og den nordligstp DeI af Lapland i Nutiden). Foruden de forannrevntt' Ferskvandsmollusker optrffide nn Spha?rium corneu1i1 og Valvatu piscinalis. Ved Siden af Dryasftoraen forekommer nu ogsaa Betula odorata. Til dette Stadium h.ere en DeI af Lerlagene under Anodonta-Lagene ved Aller.ed, J uelsbjerg etr., f. Eks. Charac0-Laget i Juelsbjerg Teglyrerksgrav, Lerlaget med Valvata piscinalis under Anodonta-Laget ved Egebjerg. lii. Tem perm'et Fastlandsklima. a. AuodoJlto er indvandret, men Polarfloraen er endnu i FGlge Hartz langt fra forsvunden. Temperaturen i den varmeste Sommermaaned maa antages at vrere ca C. Til dette Stadium here en DeI af Anodonta-Lagene under Klreglaget ved Aller.ed, JueJsbjerg, Egebjerg etc. b. Foruden Anodontaen kommer en Rrekke andre FerskvandsmolJusker til, som ikke trrefles, hvor.juliternperatul'en er ullder C., saaledes Plauorbis fouta}l1ls, Ancyltts lacustris, Physa fontinalis, Val N,tu tristata. Dryasftoraen er nu helt fortramgt af en Birkeftora. Til dette Stadium h.ere de ::eldn, holocene Gytjelag og meget kalkholdige Lag ved 'l'ovelde, Allered, Juelsbjerg, Svendborg A ktieteglvrerk, Shpdb::ek etc. og rimeligvis f1n Del af Anodonta-Lagene

97 87 i Leret under Gytjen paa nogle af disse Lokaliteter (f. Eks. Egebjerg). c. (svarende til Stadium a.) FIere af de mest varmeelskende Mollusker forsvinde, men Anodol1taen er endnu til Stede. Hertil hore en DeI af Lerlagene over de ovenfor omtalte Gytjelag, f. Eks. Lerlag o\'er Gytjen ved Slcedbcek. De Lag, der tilhore de tre sidst anforte Stadier skulle her betegnes som Anodonta-Zonen. IV. Klimaet subarktisk (svarende til Stadium II). De mere varmeelskende Mollusker forsvinde. Sphcerium corneum og Valvata piseinalis ere endnu til Stede. En Dryasflora bliver atter dominerende. Til dette Stadium horer f. Eks. den nederste DeI af Lerlaget over det nedre Gytjelag ved Tovelde (Va) og rimeligvis Sandlaget ca. 60 ctm. over Gytjelaget ved Allemd, Grav I (Hartz 1902 p.11-12) etc. V. loimaet arktisk (svarende til Stadium I). Af Mollusker ere kun nogle enkelte af de mest haardfore Former tilbage, som Limncea pereger og Fossarina. Dryasfloraen uden Iblandillg af mere varmeelskende Former. Til dette Stadium hmer Laget Vb ved T.evelde og ievrigt Ferskvandslerlag under T.ervelagene i en Mcengde af I'ore Moser. Den her givne Oversigt maa kun betragtes som en forelobig lllddelillg af de elldnu kun lidet undersogte Dannelser fra det ncestsidste Temperaturmaksimum. Den videre Udvikling af Klimatforholdene skai forst diskuteres, efter at vi have betragtet Faunaen og Floraen fra en Hcekke yngre holocene Aflejringer. Yngre holocene Aflejringer. I Japetus Steenstrups Afhandling om Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose anfores felgende Lagdeling i Vidnesdammosen (p. 11 fl):

98 88 VI. T.orv med Eg. V. Türv [med Fyr]. IV. TBrv [med Fyr ved Randen af Graven]. III. FerskYandskalk med Fershandsmollusker. 1l. Blaalig leragtig Masse med Chara og Myriophyllum. 1. Grus, Ler. Fra Ferskvandskalken anferer Steenstrup felgende Mollusker: Cyclas corneus, Pisidium sp. Limnams vulgaris, Lim WEUS auricularius pull., Planorbis imbricatus, Planorbis spirorbis og Physa fontinalis. Disse Mollusker ere opbevarede i )lineralogisk Museum i Kjebenhavn og ere af Professor Ussing velvilhgst overladt mig til Undersegelse. I Henhold til den nu forandrede Nomenclatur og i Felge mine Bestemmelser faar Listen i Nutiden felgende Udseende: Limnrea pm'eger. Plan orbis nautileus. Plan orbis parvus. Physa fontinalis. Valvata cristata. Sphrerium corneum. Pisidium gassiesianum. Denne Fauna smrer til Anodonta-Gruppens }lollusker og viser hen til et tempereret Klima. Interessant er Forekomsten flf Planorbis parvns, der llu er nresten uddbd i Danmark. Aflejringens Alder antages at ligge meilern Bvre Dryasperiode og Fyrrrperioden (, Brevreaspperiodell). Ga m m eis e v e d N rr' S t v e d. MORen vetl OammrlSD ved Nrestvec1 iflgttog jeg i August HM\ folgende Profil: ,1> 1\1. 'Porv, [orohn lllet! Eg og Hassel, fornüden med Fyrrükoglcr ,1 M. Snnglemrrgpl. I. Mnrr ('nd O,r)M. 1.1'1' med BotlIla [lflna og Salix retitula1.a (l'f'tt'r Büst,cmmnlsn af N. Hartz,)

99 I Lerct fandt jeg ingen Levninger af Mollusker. Sl1eglemerglell identificerede jeg folgende Arter: Limncea stagnalis, ret almindelig. pej'eger, meget almindelig. Planorbis stroemi, almindelig. albus f. typica, enkelte Eksemplarer. paryus, enkelte Eksemplarer. fontanus, almindelig. nautileus f. typica, ikke almindelig. nautileus f. cristatus, ikke almindelig. contortus, ikke almindelig. Physa fontinalis, almindelig. Valvata piscinalis, meget almindelig. cristata, meget almindelig. Sph::erium corneum, meget almindelig. Pisidium obtusale f. scholtzi, ikke sjelden. gassiesianum, ikke sjelden. (Fossarina) sp., almindelig. Fra Denne Molluskfauna viser hen til et tempereret Klima og syarer fllldst::endig tu Planorbus stroemi & Valvata cristata Gruppens Mollusker. Karakteristisk er det, at Gyraulus Gruppen her hai' et helt andet Pr::eg end i Danmark i Nutiden. Bem::erkelsesv::erdigt er det o~saa, at Bithynia tentaculata ikke findes i dette Lag. I Nutiden kendes et saadant Ensemble af Mollusker ikke i Danmark, uden at Bithynia tentaculata h.orer med til dem, der i v::esentlig Grad giver Faunaen sit Pr::eg. (Konf. A. C. Johansen, 1899.) 'l'iden for denne Faunas Optr<:Bden i Danmark antages at ligge meilern den.ovre Dryasperiode og Fyrreperioden. I de overste TklTvelag i Mosen havde Molluskfaunaen, der maaske er tcmmelig mer recent, et ganske andet Pr::eg end i Sneglemerglen. Jeg indsamlede her f.olgende Arter af Ferskvandsmollusker: Limn::ea stagnalis palustris pereger

100 ~JO Planorbis cornmls carinatus eortortus spirorbis Physa fontinalis Bithynia tentaculata Vivipara conterta Anodon ta cygllrea Sphrerium corneum Det Yil ses, at her ligesom yed Tßvelde (p. 71 ff.) findes Planorbis comens i de ßvre Tervelag, men ikke under Tel'ven i Sneglemerglen. Til Sammenligning mea Molluskfaunaen i de to nrevnte Lag af Ferskvandskalk og Sneglem ergel skai her anfßres Molluskerne fra et Par af Gunnar Andersson undersegte Tervemoser i Skaane. (G. Andersson 1889). Fra Es 1 ö f s.m 0 s e angiyes fßlgende LagfßIge (1. e. p. 5 ff.): I. Morrene. 11. Dororer Ferskvandsler med Salix polaris, ::5alix retieulata, Dryas octopetala, Betnla nana ete. m. Derover Gytje med Betula oaorata, Salix aurita. IV. Sand- og Lerlag med Limnrea pereger, Planorbis fontanus, 1'Ianorbis umbilieatus, Bithynia tentaculata, Valvata piseinalis og Valvata cristata. Af Planter Betula odorata, Salix aurita, Pinus silyestris. V. Torv, nederst mell Fyr, Asp etl'., Iwerst med AInus glutinosa etc. Fra Bjersjölagaarc\ angivos fhigcnde Profil (1. c. p. 11 tl): 1. GrovL Sand uden Plantolevningl'r. I I. I>erover LeI' meli Dryas oetopetala, Salix po laris, Betula llilna ete. Ill. Dürover Gytje med Betllla nana, B. alba, l'opuluh tromula - samt paa Gnel1sen til dd ovnrliggende 'I'nrvelag Pillus ~lilvestris. I dntte Lag i'orekom folg'oihle!\10)) mlker :

101 Bithynia tent.aeulata, Vahab piscinalis, raivata cristata, Limnxa peregel', Planol'bis mnbilieatus, Sph:\'ril1In ('01' nenm, Fossarina. 1\'. TorY med F~'r. Det mest karakteristiske Trrek wd Molluskfaunaell fra disse skaanske Moser er Tilstedeyrerelsen af BitftYlliu feuf(/, ci/fata. Denne Art forekommer her i Lag, der maa henregne~ til Bffi\Teaspperioden. Paa den anden Side riser dens Tilstede Ya'relse utrirlsomt hen tii tempel'erede Klimatforhold. 1 Ferskvandslag af yngre Alder end disse Yil man yclel'st sjeldellt forg:eres soge den. Flffillgsmose, Karebrek, Sydsja>lland og 1903 iagttog jeg forskellige Pl'ofiler i deune Mose, der er el1 Skovmose af et Par TOl1der Lands Udstrrekning. I den restlige DeI af Mosen, der strrekker sig ind Pi\:1 Sohulegaards Mark er tidligere fundet en Elsdyrtak. A, Profil fra den sydostlige DeI ar Mosen: r. ('a. 0,25 M. temmelig fast Torv i den aller overste DeI med enkelte Landmollusker, til Dels recente. 1 V, ca. 0,25 M. porost Torvelag med talrige Mollusker. III. ca. O,öO M. 'rorv uden Mollusker, men med Frugter af Hassel. I tilsvarende Lag paa andre Steder i Mosen findes Eg. ] L ca. 0,20 M. 'l'orv med Fyrrekogler, talrige Mollusker. I. on'r 0,80 M. leragtig Gytje med Dryas oetopetala, Betula nana, Salix reticulata etc., men liden Mollusker. B. Profil fra den yestlige DeI ar 1\108en ea. 0,20 M. pornst 'I'orvelag, overst ml'd Lalld- og Fer~kvandsmolll1skcr, delris recente. I l. ca. 1 M. Ton med Eg, liden l\.iollusker. I. over 0,20 M. Rneglemergrl. I Lagenr fanmes I'olgenlle l\i olluskarter:

102 92 Recente A H. A. lv B. I Ferskva.n<lf mollusker i Mosen I I Vitrea nitida ('ochlicopa lubl'ica Sllccinea PlltriS.....L elegans... Amphipeplea g'llltinosa T.imnH'a alll'icnlaria ]Ie.l'eg el'.....l I trnncatula... --,.....L ]Ialustl"is.. stagnalis... -!- lallorbis cornens..l (1 I umbiliratus......j.. carillatus... stroemi j.., albus... VOl'tex --..L... I vorticulns... ~Jlil'Orbis.....L contol'tus.....l...i... _1- nau tilens... -\.. fontauus... Segmelltiua llitida......i Ancylus lacnstris 'T -..L I'hysa foutinalis hypnol'lull Bithynia tentacnlatn... leachi... Valvata piscillalis... macrostoma... ~ristata.....l I Allodollta cyg'llh'a... SphH'rium col'llenm. "'ossal'iua KJ!.....L I -- I Laget A. 1 fandtes Levninger af Betula nana, ~alix rntieulata Og' Dryas octopetala ca. 0,5 Meter nnder Overfladen (BestemmeIsen skyldes ~. Hartz). I Laget A. JI fandtes talrige.fyrrekogler og enkelte ::lkwl aj Esox Incius. Forekomsten af et Fyrrelag i denne Moso har sa~rlig Interesse paa Grund af, at.tordhunden i st~nste Delen af (Ie omgivende 8trrekninger bestaar uf Morreneler. T

103 93 Alle Mollusker fra Laget A. Il maa an tages at tilhere Fyrrezonell med endtagelse af Planorbis corneus. Af denne Art fandt jeg kun et enkelt Eksemplar nogle faa Centimeter hojere oppe end de o\'erste Fyrrekogler. Faunaen svarer noje til Planorbis stroemi & Bithynia tentaculata-gruppen. - Med storst Hyppighed optraadte Planorbis stroemi, Planorbis fontanus, Linlluea auricularia, Bithynia tentaculata, Valvata piseillalis, Allodonta cygmea. Grunden til, at de to sidstn::evnte Arter senere ere forsnmdne fra Mosen, er rimeligvis alene at soge i en st::erk Formindskelse af Vandmassen. I Laget A III fandtes enkelte Tr::estammer, formentlig af Birk, samt Hasselfrugter. Molluskfaunaen i A. IV karakteriseres af 4 Arter, der rimeligvis forst ere indvandrede under Egeperioden: l'lanorbis ('omens, Plan orbis yorticulus, Segmentina nitida og Bithynia leachi. Valvata macrostoma har her aftost Valvata piscinalis. Plallorbis vorticulus har jeg paavist fossil fra endnu en Lokalitet fra Egeperioden i Danmark (se p. 106). Fra Sverigc anfores den som fossil fra den submarine Tervemose i Y stads Ham (Westerhmd 1884 p. 47). IEngland, hvor Arten ikke tidligere har v::eret kendt, hnrken som recent eller fossil, har jeg forst identificeret den fra en pleistocen Aflejring ved Greenhithe i Thamesdalen. Molluskfaunaen i B. I svarer til Planorbis corneus & Bithynia leachi Gruppen og har et ligesaa recent Pr::eg som Fannaen i A. IV. Bem::erkelsesv::erdig er is::er Forekomsten af Planorbis corneus og Segmentina nitida. Favreho I msmo sen, SB h ul egaard, Kare b::e ks tor p, ::; y d s j ::u 11 a n d. Fra Flamgsmosen str::ekker sig en Lavning ind over en Del af Sohulegaards 1\1 arker. Uver en stor DeI af den ne Lavning er der Türvedannelser. Formentlig have Torvelagene i Faneholmsmosen, der stnekke sig ind paa Krageholmsmarken paa Saltogaard, dog ikke nogen kontinuerlig Sammenhmng med 'fmvelagene i Fl::ungsmosen. I Sommeren 1!)02 iagttog jeg her f.olgende Profil:

104 94 IB. Torvelag, ca. 0,8 1\ Sneglekalk, ca. 0,4 M. I. Lerblandet Sand. Mosen er en Skovmose af et Areal paa ca. 1 Tünde Land. 'r.ervelaget fandtes der Levninger af Birk, Eg og Hasse!. Fra tlneglekalken identificerede jeg folgende Former: Limmea pereger... ca. BO Eksempl. palustris Plan orbis stroemi parvus... ca. 200 fontanus... ca. 150 nautileus... ca. 30 contortus vortex... 4 Ancy lus lacustris... 2 Physa fontinalis Bithynia tentaculata... ca. 100 Valvata cristata... ca. 50 Anodonta cygmba Spheerium corneum Pisidium gassiesianum... 6 fossarinum Molluskfaunaen svarer til Planorbis stroemi & Bithynia tentaculata-gruppen og minder steerkt om Faunaen fra Fyrrelaget i FhBngsmosen. Rimeligvis tilh.brer det Fyrreperioden. Ved Tilstedevcerelsen af Planorbis stroemi og den hyppige Forekomst af Planorbis parvus samt ved Fraveerelsen af PlanOl'bis eorneus, Segmentina nitida, Bithynia leaehi og andre sonere indvandrede Former afviger Ensemblet af Mollusker fra dot., der almindejigt trceftl's i Lag fra Egeperioden. Mosn \,pd IJllnndo" Station. Fyn.,,])anmar!is g('ologiskn ()n(lnrr()g'(~lserl) l. H. Nr.!l bcskriv('r V. M ads('1j ('11 :\Ios(', 70() 1\1. Hi-d; ('01' ltllerslnv Station, ('ra hvilkon dnr nr 1"l ( lildmgd. 01, Ul'Oxoskelol og en lückke

105 95 Fer~handsmollusker. I Folge V. Madsen (1. c. 1902, p ~~) fortp pn U ndprsogelse af Mosen til Konstrueringen af folgpude Profil:' 1II }lilhlst 2,5 1\1. Tory med Fyr, Hasselog Birk, 11 1,ll M. gullig Klreg, I :\Iere end 1,6 M. gruset Sand. Om Uroxeskelettet bemrerker V. Madsen, at det efter de Folkt' Sigendp, der lutyde taget det op, fandtes paa Grrensen Ilwllem Kheglaget og Terven. Fra Kla:glaget har jeg identificeret felgende Mollusker: Limnrea auricularia Planorbis carinatus stroemi albus f. typica parvus fontanus nautileus Ancylus lacustris Bithynia tentaculata Valvata piscinalis f. antiqua cristata. Sphrerium corneum L. Pisidium gassiesianum (Fossarina) sp. Anodonta cygnma Denne Fauna tilherer Planorbis stroemi & Bithynia tentaclilata-gruppen og svarer nhje til Faunaen i Fyrrelaget i Flrengsmosen i Sydsjrelland. Mo s e v e d Val h y g aar cl p r. ~ lag eis e. Under et 'L'mvclag med Eg hai' N. Hartz fm en Mose yed Valbygaard optaget et Par Pwver af Sneglemergel, fra hvilken jeg hai' behtemt felgende Molluslwr: Amphipeplea gllltinosa Limncea auricularia pereger stagnalis

106 !Hj PI al/orbis stroemi parvlls yortex nautileus fontanus Bithynia tentaculata Valvata piscinalis cristatn Spha-rium corneum Pisidium gassiesianum Anodonta cygmea. Limn;-ra aurieularia, Planorbis stroemi, Planorbis pal'yus, Dith~'nia tentaculata. Vahata piscinalis og Valvata cristata optraadte her IllNI ~torst Hyppighed. Faunaen svarer meget llflje til den foran omtalte fra FaYl'eholmsmosen. Karakteristisk er ogsaa her Forekomsten af Planorbis stroemi og Bithynia tentaculata. Planorbis corneus-gruppen er endnu ikke indyandret. F,L1Inaens Alder antages at Ya)re Fyrreperioden. 11 n der s {) i s k T n ry e m 0 sei K ß ben 11 a v n s Fr i h a v n. I Folge vrlyillig.i'llerldelolse fra Hr. Museumsinspektor 1-1 inj zo hayde pn af de Profiler, der kom {'rem under U dgrayningnn af "FrihaYllnns Nordbassin lige yed Mundingen n, fßigondl~ Udseendc: V. Marint Dynd, ca. 2 Meter tykt. IV. Tory og nun FerskYandskalk, faa Millimeter tykt. III. Nodre FerskYandskalk, ca. 10 Mm. tyl<t. 11. Tmy, M;pgjighed? I. Mormne. I Folge M!'ddnl!~lsf' fra H. N. H,oRenlij;er fandtes der i dot Illarine Dynd Skalll'r al' Sc/'obieula/'ia }){ana, hvad der kundo tydn paa, at dd delvi:-; nr afsat unller 'l'apes-'riden. - Fra notlre og orrp Fnrsky<tlldskalkJag' indsamlede Hintzc on Ikl l'wvnr, i hilh dpr fandtcs eil rignlig Ma~ngde ar LalHl- og [1'nrskv<LndslIlOlluskpl'. ForilHlen!lisse hieve mig oyer-

107 97 lallte til Bearbejllelse, yare de fieste besternte af Posseit. Folgendp Artel' ere identificerede fra FerskYandskalken: ~~~--~====~====~=========- La"este.Tuli temperatur ve<! 0vre Fersk Nedre Fersk N ordgr1cnserne vaudskalk. vandskalk. für Arternes Individantal Indivioantal nuvrerende Udbredelses omraadc Lilllax Hgresti~, L.. l;pl'is, Müll. Eucollulus fuhus,.l\iiill. \"itrea nhliatula, Alder. nitida, :\liill... ni tidula, Rosmm. ~phyradium edelltulum, Drap ca. 10 T'unctum p~'gm~loum, Drap Pyramidula ruderata, Stnd \" allonia pulchella, Miill. f. typica, f. costata 6 Acanthillula aculeata,.l\iiill.. 2 Eulota fruticum, l\liill. 1 Helicigollit arbustorum, L. Helix hortellsis, Müll.. 2 nemoralis, l\jiill Pu pa (.T aminea \ muscorum, L.. Yertigo antivertigo, Drap.. pygma>a, Drap.. a ngustior,.teffr.. 2 llllsilla, 1\1 ii substriata,.teffr. 4 ('lausilia laminata,!\lont. bidentmn, Ström.. pulllila, )l;iegler ('o('hlicopa lubrica, l\1 iill. 4 Hllcrillea putris, L.. l'legans, Risso. ('al'ychiulll minimum, I\liill.. LillllHra palustl'is, l\1 üll. tl'linmtul:t, ;\liill. l'lallorhis spil'ol'bis, l\liill.. PHHUS, Hlty.. I 'hyslt hypnol'llm, L.. Yalvlttn cl'istabt, Müll.. l'isidium obtusale, Pf!'.. fossiirinum, ClesKill... ca '),) 2 ca. 30 ca. GO ca ca. 20 ca. 20 ca. 50 ca i) ca ca ca I 7 ca ca. 30 fiere IW ca. 2,1j ca. ;~(J ca. 121J ~ 1~ ').) ("!l. ]() ('a. -1() ca. So C. ca. 14 C. 4 GO C. ca. 8 0 C. ca. 13-' C. ca. 13 C C C. S-1O C. ca. 12 C. ca. 12 C C. ca. 12 C. ca. 8 C. ca. Wo C. ca. 14 C. ca. ~o C. ca. li)o C. ca. 13 C. ca. 13 C. ca. 14 C- ca. 14 C. ca. 14 C. ca. 11 C. ca. 16 C. ca. RO C C. 4- GO ('. ca 13 C. s 10 C. ca. ;-':0 (J, ( ~t. 10 ( :. 1-- :-)0 C. ca. 1 C. ea. l;p (). s n S ]00 C. 7

108 98 Fallnaen viser, at der ikke hai' y;:eret nogen Anledning til at holde de to Lag af Ferskvandskalk ude fra hinanden. - Det vii ses, at storste Delen af de fundne Arter ere Landmollusker, der maa antages at nere nedskyllede i et K::er. FIere af de fundne Arter ere Former, der namlig haye hjemme i Lovskove, :"om Pyramidula ruderata, Eulota fruticum, Helix hortensis, samt Clausilia laminata 1). Sommertemperaturen har, mens denne Fauna har eksisteret her, Ya'ret lige saa hoj som i det sydlige Norge og Mellemsverige i Nutiden. En Art tyder hen paa lidt mere boreale FOl'hold end de nuy::erende i Danmark, nemlig Pyramidula ruderata, der i Nutiden kun kendes fra et Par enkelte Steder i Danmark, men ellers har trukket sig tilhage til Nordeuropa og Mellemeuropas Bjergegne. Alle de andre Artel' tr::efles almindeligt i Danmark i ~utiden. Ferskvandsmolluskerne ere alle Former, som fortrinsvis have hjemme i ganske smaa Vandsamlinger og som endogsaa en DeI af Sommeren helt kunne undy::ere Vand. Tngen af de Former, der ere karakteristiske for de lidt storre Vandsamlinger pa" en Hektar eller deroyer, ere fundne i Laget (Valvata piscinalis, Limnrea pereger, f. ampullacea etc.). - Naar man tager H ensyn til, at Sommertemperatnren under Lagets Dannelse ikke kan antages at have "::Bret Lwerc end i det sydlige Norge og l\iellemsverige i NIltiden, at her hai' v::eret sommergronne Lo\'skoye. og at den Lokalitet, livor Afiejringen fandtes, maa an tages at have ligget h.ojere end nu, synes det rimeligt at an tage, at Lagets Dannelse er foregaaet under Ancylustiden, og sagtens henimod dennes Slutning. Medens der som anfm't l'l' et enkelt 'l'r::ek, hyori Molluskfallnaen fra l\ohenhayns Frihavn afviger fra Nlltidsfallnaen, hai' Fallnaen fra den llndersoiske 'l'orvemose ved Y stads Havll (li fuldkommen mcent Pra g. BrrUZELIl'S (lh71, p. G:J) anfbrer herfra folgende Artel': Vii rea nil ida, Vitrea crystallina, Eueonulus 'I I ()ven'iihhtellllllplhp herllle<! Hlml dd frelllha:veh, at HAILlI'W fm "('11 1II1Ih,rHuiH]{l' pmitgl:wialp 'l'oi'\'l'll\ohc i KoI1l'1I1w \'IlH [<'rilmvll hl opfon'r folg'i'lille 1'1:1IItl'art('r IHil7, p, ill! }\1II11.": (ll1erellh rohlir, ('oryluh :lhllalla, AIIIIIH Hp, cfr. gllltilloha, 'I'ilia "p. efl'. p: tl"\' i folia d(', [)Pt freiligaai' IIl'l'nf, nt dlot' hm \',net l':g-i'sko\'(, hl'1' i Lnlldet forill"('1\ TOI'VlilIS ]lall IIlIls(' ('r nfsll1tll'1.

109 fulvus, Hygromia Itj~pida, "Helix pectieava" I?J, Vallollia pllll'liella. Helicigona arbll~torllm. Helix nemoralis, Helix hortensis, l'ochlicopa lubrica. Vcrtigo (costulata?), Clausilia laminata, Limn~a peregel', Limwea stagnalis, Limn~a palllstris, Planorbis l'onll'lis, Planorbis limbilicatus, Plallorbis albus, Planorbis contortus, Plan orbis spirorbis, Plallorbis "ortex, Planorbis fontanus, Planol'bis nitidu~, Ancyllls lacustris, Physa fontinalis, Bithynia tentaculata, BithYllia leachi, Valvata crist.ata, Sph~rium corneum, l'isidium pnlchellum, Anodonta cygn~a. Westf'rlund (lkk4, p. 47) n~vner endridere fra samme Lokalitet Plallorbis vorticllllls. I Tonemosen, der maa antages at v~pre dannet fm Littorina-S~nkning\)ns l\laksimum, fandtes b1. a. Levninger af Eg, lei, l\a\t og Fyr. Det hai' her en s~rlig Interesse at l~gge lv1~rke til, at I'IUJ/Orbis CUnteIlS, Plw/Orbis vorticulus, Planorbis Ilitidus og Hitl/YIII'u lead/i, allerede vare indvandrede til Skandinavien paa dette Tidspunkt. lngen af Arterne ere hidtil kendte fra a~ldre holocene DannelseI' i Skandinavien. Aflejringer fra Ancyluss.een. Fra Ancylussoens Stranddannelser paa Gotland anf.eres folgende }lollusker af MUNTHE (1887, p. 723) og ERLAND NORDEN 'IUÖLD (ldoo): Ancylus fluviatilis Limn~a peregel' palllstris stagnalis Planorbis contortus um bilicatus Bithynia lentaclllata \' alvata cristata Pisitlillm amnicum nitidum (Fossarina) sp. 1';ftl'l' Fr. Schmid1 anforer J\lunthc j sammc Afhandling p. 720 folgclhle Mollll~ker fra AneylusaJlejringerne i Estland, paa ()~el og i [llgormanland: 7*

110 100 Ancylus fluviatili~ Limmea pereger Bithynia tentaculata N eritina fluviatilis :::lphcerium (corneum) Unio sp. En Fauna af ganskr lignende Karakter som den her anorte, og formentlig- ogsaa hidrbrende fra Ancylussoen, anfbres ar R\THORST (lsd3, p. 567 ff.) fra SkattmansB i det vestlige tplaml. Ved Siden af HYineldyrene Phoca foetida, O. Fr. ;\lüller, Cottus quadricornis, L. yar. relicta, Lilljeborg og Corregonus lavaretus, L. ncevnes berfra Molluskerne: Bithynia j rntaculata, Sphcerium corneum og Anodonta cygncea. Den her.anfmte lviollnskfanna er af stor Interesse naar den sammenholdes med Molluskfaunaen i vore holocene Ferskyandsaflejringer. Det er her navnlig af Betydning at lcegge Mcerke til, at allerede medens 0stersBen yar en Ferskvandsso vare saa termophile Former som N eritina fluyjatilis og Ancylus flnviatilis indvandrede her til Skandinavien. Disse Former pege hen paa, at Tem peratllren i 0stersBen den Gang hai' \reret lige saa hbj som i Nutiden. Ancylus fluviatilis gaar i Nutiden ikke lcengere mod Nord t'nd til den nordlige Dei af den Botniske Bngt, og N eritina tluviatilis hai' sin Nordgrcense allerede iden sydlige Dei af den Boiniske ßugt, omtrent yed Gl o N. Er. Sidstncevnte Art kendes forst hl'rfra Landet fra Littorina-:::lcenkningens Tid. K. Rerdam (U,!)!)) anforer den sammen med Saltyandsmollusker fra fiert' af Cardiumlagene i Nordsjcelland. stenbjergmose, Sohlliegaard ved Karebmkstorp. :::l y d s j ad la n d. I SOlllmeren I!)O~ iagttog jeg her ffllgende ProHl: 1 I l. j'oms Tory med d()l,is reeeni e LiLlldmollllsker, eil. 0,1.M, Il. '['mv mnd Eg og HiLssel lidr'l1 MoIlllsker, ca. O,H.M. I. :-;noglemmgel, mere ond 0,2 M. ;\Iosell er ('ll SkovlllosP af ('j Areal af ('a. I 'I'(!' Land.

111 Fra Sneglemerglen identifieerede jeg folgende Former: Amphipeplea glutinosa Eksempl. Limmea stagnalis palustris pereger ca. 10 1'1anorbis corneus parvns contortus vortex ca. 20 nautileus :2 fontanus ca. 20 Ancylns lacustris Physa fontillalis. 0 BithYllia tentaculata. 0 0 ca. 20 Valvata rristata o. ca. 40 Sphrnrium corneum 0 0 ca. 20 l'isidium obtusale ± goassiesialllllll (Fossarilla) sp Det mest bemoorkelsesvoordige "ed denne Fauna er Forekornstcl1 af Planorbis eorneus og Fravoorelsen af Plan orbis :-;troerni. I det hele har Faunaen her et lignende Proog sorn Fauna!:m fra Sneglemerglen i B. 1 i Floongsmosen. Gytjen rnaa antages at voore dannet under Egeperioden. Fra Öja og Herrestads Moser i Skaane anfürer Gunnar Andersson (lr8h p. 1;) fl".) fülgende Lagserie: 1. Nederst grovt Sand og Strandgrus. [Fra LittorinatidenJ. 11. Sneglegytje, 1 Meter maogtig med «söt- oeh saltvattensformer iden intim aste Blandningn. - Fülgende Arter anfores fra Laget: Limnooa pereger, Planorbis corneus, PI. fontanus, Bithynia tentaeulata, Valvata eristata, Neritina fluviatilis, Anodonta eygnooa [? I, Paludestrina stagllalis, Rissoa (parva?), Tellina baltiea, Cardillrn edule ete. JII. Gytje, 1/2 Meter moogtig, rned Equiseturn og Phragrnites. rv. Türv, 2-3 Meter, rned JEI. (Eg mangier her.) Det mest karakteristiske ved denne Fauna er ogsaa her Forekomstf'n af Planorbis eorneus. Gunnar Andersson antager, at Sneglegytjen tilhhrer den senere DeI <1f Egeperioden.

112 102 1\1ose ved Kighavn, Lyn::es Hah.oen. Kordsj::elland. Sammen med Mag. V. Nordmann bes.ogte jeg i Sommeren 1 n02 denne Lokalitet, hvor vi iagttog felgende Profil ved Strandkanten : IV. 0,8 lv1. Gammel Strandvold. III. 0,2 - T.on-elag. Ir. 0,07 - Sneglemergel. I. Tapeslag. I Tapeslaget fandt vi f.olgende Arter: Li ttorim1 li ttorea Cerithium reticulatum Cardium edule Tapes aureus Scrobiclllal'ia plant!. Tilstedev::erelsen af Tapes aureus, Yiser hen til, at Hayvandet under Lagets Dannelse paa dette Sted tidligere har y::eret betydeligt mere saltholdigt end i Nutiden. Fra Sneglemerglen identificerede jeg felgende Arter (her anf.orte efter deres Hyppighed, idet de almindeligste ere n::evnede f.erst): Limnaoa pereger Bithynia tentaculata Planorbis nantileus Pisidium foi'sarinllm Limn::ea auricularia Paludestrina ventrosa Bithynia leachi. 4 Eksempl. Limn::ea stagnalis. 1 Ek:,;empl. Valvaht l'rist ata. 1 Eksempl. Af de for Planorbis ('omens-gruppen karakteristiske 1'101- lusker forekommer hel' Bith~'llia leaehi. Denne er den mes1 termophill' Form af dn her allforte. I Nutirlcn har den sin Nordgramsn i Yorkshirl' i Eng'land, Nonllige Jylland, Upland og FilllaIHI ved ca. (i1'-' N. BI'. I det Hele hai' Fallnaen fuldst:rndlgt SalllllIe Pneg SOlll i t\utidf'll. Tilstedenerelsen af I'ailldost rina \'(1lllro: l;t Imlldp tyde paa. al" Y:tndel i Mosen af og til hai' \'[\~rt1t :wagt hrakt.

113 103 I seh'e Mosen indenfor Strandvolden indsamlede Yi end Yidere folgende Arter, der formentlig enten tilhore Sneglemerglen eller det ovel'ste tol'vemuldagtige Lag: Succinea elegans Limnffia truncatula Plan orbis spirorbis Cochlicopa lu brica Vallonia pulchella. I den gamle Strandvold, der ligger ca. 1 M. over den nye, tilsyneladende recente Strandvold, val' Cardium edule, Littorina littorea og Mytilus edulis de dominerende Former. Sjeldnere "are folgende Artel': Kassa reticulata L ittorina rudis Paludestrina stagnalis Limnffia pm'eger (tilfffildigt iblandet) Ostrea edulis. 1 Eksempl. Scrobicularia plana. 1 Eksempl., i Folge V. Nordmann, Corbula gi bba. Denne Fauna gor ikke Indtryk af at Vffire hel recent. 1'0 af Arterne, Ostrea edulis og Scrobicularia plana, leve ikke i Nutiden i denne DeI af Kattegat. Den Mulighed kan dog langtfra udelukkes, at de kunne Villre opskyllede fra de under Iig'gende Tapeslag. Sneglemerglen og det overliggende Tonelag maa va"re dannd eller Littorina-Scenkningen. M 0 se pa a An hol t. 1 D. G. U. I H. NI'. 4 (lb97, p. 35 f[) omtaler JESSEIS en Forekomst paa Anholt af FerskvandskaIk, der er afsat ovenpaa Littorina-Aftejringer og som paa de lavere Steder er dffikket af Dynd eller Torv. Fra den ne Ferskvandskalk anfores felgende Arte!', besternte af Hr. H, Lynge: l'upu muscol'um, L. I Eksempl. Hnccinea (putris, L.?). Brudstykkel', l'hysa fontinalis, L. FIere Eksemplal'er. Limncea peregel', Müll. Rjelden. stag'nalis juv. Rjelden.

114 104 Limmea trullcatula, Müll. (?) Et Brudstykke. Planorbis spirorbis. lliill. FIere EksempI. nautileus, L. Sjelden Bithynia tentaculata, L. Almindelig. Ieachi, Shepp. Brudstykker. Yalvata piscinalis, Müll. FIere EksempI. cristata, Müll. Almindelig. 8phcerium corneum, L. 1/2 SkaI. Fm den samme Afiejring hai' jeg endvidere identiticeret Planorbis parvus, Say, der val' meget almindelig. Den evrige DeI af Faunaen hai' ganske samme Prceg som i en mindre Se i ~utiden i Danmark. En Fauna af lignende Karaktel' som den her anferte Oilltaler Jessen fra det ovl'e Ferskvandsalluvium i Vendsyssrl (189H, p. 313 fl'.). De Former, der her anfmes [ra 4 forskellige Lokaliteter (Hjortbakke, Ntirtved. Flodba;k og Liver Aa) ere ialt [tilgende: Succinea elegans Limmea peregel' palustl'is Planol'bis umbilicatus VOl'tex contortus nautileus BithYllia tentaculata Ieachi (?) Val vata piscinalis Anodonta ryg'ncea Pisidium sp. ArLürne ere bestemte af H. Lynge. BestemmeIsen af Bit hynia leachi hai' Lyngü ikke anset for at va;re fuldkommen sikker. Der er dog nmppe 'l\'iyl om, at den ne Art vii vise sig at va:re karakteristisk for disse I>annelser, ligesoill for det tivre Ferskvandsalluviulll paa Anholt.

115 105 De ovre Torvelag i Moserne. I den evre DeI af vore torlagte Tel'vemoser tindes der et 'l'ervelag, der i mange Retninger er karakteristisk. De nedre l'onelag ere t<btte og gennemtr<bngte af Syrer, de evre Dele (lerimod ofte st<brkt porflse, og medens de nedre Tervelag ikke ere Hjemsted for noget Dyr eller i det hejeste midlertidigt Imse Odderen og Vandrotten, udfolder der sig i de aller everste Lag et ganske broget Dyreliv. Her tra?ffer man Regnorme og lkter, ~kolopendre og Tusindben, Brentviste og Biller, Insektlarver og l\lyrer, lsopoder og Landsnegle, Salamandre og Tudser, 3luldvarpe og Markmus, undertiden Snoge og Hugorme. Ved den Virksomhed, disse Dyr udfolde, kunne Skaller af Landmollusker og af de Fershandsmollusker, der ved Oversvemmelse bringes hen over Mosen, feres ned under Overfiaden, og de ~Ioll\lsker, der filldes talt nnder denne, ere da muligvis ofte recente. Ret langt behoyer man clog ikke at gaa ned i Tervelagene, fbi' man finder Lag, der Egge uforstyrret hen, som de haye ligget i Aarhundreder. }lolluskfannaen fra de overste Par Deeimeter i l\loserne har jeg ikke opfert som fossil paa Grund af dens lblanding med reeente Former. I disse aller everste Lag ere lylolluskerne i.\lmindelighed ikke s<brlig talrige. Ofte finder man derimod litlt hengere nede i l\losen, hvor Tervelaget endnu er muldagtigt, et Lag med store M<Bngder af Molluskskaller. 1 Tervel[rave viser dette Lag sig i Afstand ofte som en hvid Stribe. Laget VIII fra Tevelde (p. 71 ff.) og Laget VI fra Flamgsmosen (p.91 ff.) lwre til denne Kategori. I det felgende skai rannaen omtales fra endnu et Par DannelseI' af denne Art. }l unk e m 0 se, S p j e lag erg aar d, Kar e b <B k s tor p, Sydsjallland iagttog jeg her folgende Profil: ,2-ea. 0,;3 M. powst 'rorvelag, rned enkelte Land- og Ferskvandsmollusker.

116 loli 11. ca. 0,1 M. POl'ßst Tßn'elag med talrige Mollusker og en DeI kan tstodte Steno 1. oyer }1 ~ M. 'fen' nden Mo llusker. iden ßvre DeI med Egestammer. Fra Laget II identificerede j eg folgende Artel': Vitrea nitida Vallonia pnlchella Pupa muscol'um Vertig'o anitvertigo Succinea elegalls Limn~a pereger palustis stagllalis Planorbis COl'lleus umbilicatus contortus spirorbis nautileus Segmentilla nitida AllCylus lacustris Physa hypllorum BithYllia tentaculata Valvata lllacrostollla cristata Sphffil'ium corneulll Pisidiulll supiunm obtusale gassiesianulll fossarinum Det mest karakteristiske Tr~k nd denne Fauna, der tilherel' Egeperioden, er Forekomsten af Planorbis corneus og ~egmentilla nitida og Fnn'a'rclsen af Planorbis stroemi. MORe yed Bjorllstrup, Refsllms. Sjmlland. 'I'orVl'n i denne 1\1ose er optaget en h'mys orbiculari", der inrlsendtes til vor! Zoologiske l\luseum. Fra Torven, der omgav dell, hai' jpg idpnt-ifieprd folgende Land- og Ferskvands- 1II01hlsker: Vitrina 1H'lludda Vitn'a Rp. ('odlli('ojl:l luhrica YCl'tig-o :lntivprtig'u

117 107 Clansilia lamina ta Succillea elegans Lilllllcea pereger palustris stag'nalis Plallorbis carinatus stroemi contortus vortex vorticulus llautileus Ancylus lacustris Physa fontillalis Bithynia tentaculata leachi Valvata piscinalis cristata Sphceriulll corneum Pisidium gassiesianum sp, Anodonta cygncea Planorbis carinatus, Bithynia tentaculata og Valyata piscinalis optraadte med sterst Individrigdom. JAPETrs STEENSTRUP antog, at K~rskildpadden levede her i Landet i en relativt sen Tid efter Stenalderfolkets lndvandring. (Om B::cvemes, Krerskildpaddens og Geirfuglens tidligere Forekomst i Danmark, Oversigt, Vid. Selsk. Forh p ). Molluskfaunaen tilherer l'lanorbis comeus-zonen, og to ar dens Arter: Bithynia leachi og Plan orbis vorticulus synes forst at vcere indvandrede i Danmark under Egeperioden Forekomsten af Planorbis stroemi viser dog hen til, at Dannelsen nceppe tilhorer den senere DeI af Egeperioden. Mollusker fra Stenalderens Affaldsdynger. det store V rerk om "Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmarb (HJOO) omtaler H. WINGE Forekomsten af Land- og Ferskvandsmollusker i Affaldsdyngen fra A~rtebßlle, der tilhbrer den "alldre Stenalderll. - Fra denne Lolmlitet hai'.1. Collill junior identiliceret fßlgende Artel': Vitrea (pura?), Vitrea <:ry-

118 108 stallina, Pyramillnla rotnndata, Acanthinula aculeata, Vallonia pnlchella f. typica og f. costata, Eulota fruticum, Helix hortensis. Car~'ehinm minimum, Cochlicopa lnbrica, Vertigo angustior. Clansilia bidentata, Valvata macrostoma r Til Forekomsten af disse Mollusker knytter H. Winge folgende Bemalrkninger (1. e. p. 81): "Skaller af sterre Landsnegle, Helicogellli hol'tensis, J~ulota (1'IIticltlJl, fandtes i Dyngen, men kun spredte enkeltvis hist og her. Oftest laa de saa fast indlejrede dybt i Dyngens ::;muld, at man nalppe kan 11'0, at de ere af Snegle, der i senere Tider have sogt Ly i Dyngen ; de stamme vist fra Snegle, der i Stenalderen have krbbet paa Affaldsbunken. Vel tor man ikke nalgte ~l uligheden af, at de kunne Valre af spiste Dyr; men intet kan dog fremfores, som tyder herpaa. Ogsaa Skaller aj ganske smaa Landssnegle vare at finde her og der, mest pletvis, tiere sammen i Smuld mellem Muslingerne. Der er vel nalppe Grund til at hivle om, at ogsaa de stamme 1'ra ::;tenaldercn, men fuld Sikkerhed er vist ikke at opnaa.» Fra Meilgaal'cl KBkkenmoilding har jeg identificeret folgende Arter, der tilhore Zoologisk Museum, og ere indsamlede af Kaptajn.:\ladsen og Dr. C. G. Joh. Petersen d. 14. ::;eptr "il rea crystallina.... 1) Eksemp1. cellaria l'yramidula rotulldata Vallonia pulchella (f. typica og f. costata) Eulob frnticum... 3 Helix hortensis nemoralis.... Helicigona lapieida.... ('o('hlieopa lubrica.... BIlliminIls ObSCHrllS.... V pr( igo eostulata.... ('I:JII~ilia bidcntata.... laminata Brudsty kke. Eksempl. Für diss(' Arter, der cre inds:lllliede fra friske Profiler i \)YllgCIl, g,!ddcr vislnok nog!'1 Iignendc HOHl o\'enfol' bem<erket

119 af H. Wiuge, at Arterne sandsynligris ere af samme Alder som Dyngen. men at man dog ikke tel" stole fllldkommell :-:ikkert derpaa. Alle Je her anforte Arter trreffes i Nlltiden i TyskJand. Ilanmark og det s~tdlige Sverige. Vertigo costlllata er hidtil ikke f\lnden fossil paa noget andet Sted i DanmarlL Helicodonta obvoluta, Cyclostoma elegans og Pisidium amnicum f. danubiale som fossile i Danmark. I Fauna molluscorum f meddeler Westerlund, al He//:codollta ObTOllltll er fundet i JOl'den af en udgravet Hej ved Taarnborg pr. Korsor og i Synopsis molluscornm f.1897 anforer samme Forfatter, at den ogsaa er fundet ded [og formentlig subfossil] paa h=r{}. Arten kendes ikke fra Danmark i Nutiden. Den hai' sin Kordgrrense i det sydlige England og i S{}nderjylland. - I Felge brevlig l\ieddelelse fra Steenbuch til Westerlund (Westerlund 1873 p. 423) findes CyclostOll/1I e/egans fossil dyut nede i LeI' og l\1ergellag i Klinterne red Holsteinuorg og Bisserup. Ved Beseg paa sidstmevnte Sted i 1892 og i 1896 kunde jeg uekrrefte den ne lagttagelse. Jeg fandt talrige Eksemplarer indtil 2 a 3 Decimeter nede i Lerlag i Klinten paa Steder, hvor der i Nutiden ikke foregaar nogen Nedurydning. Muligvis ere Individerne dog bleme drekkede af Leret under Regnskyl og 1 en geologisk talt m eget sen Tid. I Felge Westerlund (1873 p. 423) er Arten fundet fossil i Grarh{}je i Hertugdommerne sammen med Broncevaaben. Af Pisidiu1II Il1l1l1icum f. dolluln:a/e hai' jeg fundet adskillige Eksemplarer i A tiejringer,'ed Souredden af Tjllstrujl Se, ca. 0,:) Meter over Sflens nuyh'rende Niveau, sammen med Ancylus III1\'iatilis etc. M uligris er Formen temmelig nrer recent, men den krndes i hvert Fald ikke fra Danmark i Nntiden. Den er alminrlejig uduredt i Mellememopa, men er ikke kond! Nord für Hamburg. Stavaflejringer. J J)anmarks geologü,kl\ ljnjenwgejse I H. 1\1".!! (lho:! p. I :z;> IL) hoskrih'r Y. l\1.wsi<:n lh1 Stovallejring' fra OXllebjerg,

120 110 der an tages i det vcesentlige at vcere dannet i Stenaldertiden, og i hvilken der er fundet en Flintficekke fra Stenalderen, en ~Irengde H virveldyrknogler og felgende Landmolluskpr, der ere identificerede af J. Collin jun. og V. ~ordmann. Vitrea sp., Pyramidula, rotundata, Petasia bidens, Hygrolllia hispida, Hygromia strigella, lvlonacha incarnata, Helicigona,1rlHlstorum, Helicigona Iapicida, Helix hortensis, Cochlicopa lubrica, Buliminus ooscurus, Clausilia laminata, Clausilia pumila, l 'lausilia rolphi, Succinea putris. Disse Former trceffes med en enkelt Undtagelse i Bege "kovene paa de danske Oer og i det sydestlige Jylland. En enkelt af Arterne, Clausilia rolphi, Leach er ikke hidtil funden levende i Danmark. Den trceffes almindeligt i lvlellemeuropa og er ogsaa taget i det sydlige Norge. To af de i Laget fundne Arter have i Nutiden deres Nordgrcense i Danmark og <let sydiige Sverige, men naa ikke Norge, nemlig Petasia bidens og l\1011acha incarnata. Inddeling af Ferskvandslagene fra sidste Temperaturmaksimum. Betragter man M olluskfaunaen fra de hel' anferte nyere holocene Dannelser nnder et, vii man, som venteligt var, faa et meget fyldigere Billede af FerskYandsmolluskfaunaens Historie end af Landmolluskfaunaens. I Ferskvandskalken i Moserne og ofte ogsaa i 'rervelagene vii man veere temmelig sikker paa at finde alle de Ferskvandsmollnsker reprcesenterede, som indenfor en vis Periode have levet i det paagceldende Bassin. Derimod vii det mere bero paa Tilfeeldigheder, om der i Ferskvandskalken ogsaa findes Landmollusker. For de mere alm indelige Fcrskvandsmolluskers Vedkommende vii man formentlig allerede nll i l{nglen kunne angive, i hvilken H<Bkkefolge de ere indvandrede. J)nl' vii da her veere Anledning til at skelne mcll('m tre forskeljige 1'l'rioder, meilern hvilke lndvandringen Olf Hitl'Yllia lel/lac1i/atu danller det fors(,e Greenseskel, og Indvandringen a1" P/lt1!orbis (:or1lcus (samt vist nok l'lanorbis nitid\ls og I1ithynia leaehi) (\('t anrld (lra'nsnsl\cl. ljnder den f(hstnidvnte af <lisse l'nrior!pl', <lnr svarol' t il don tidligere Dei af BeevreaspperiodeIl, van' j'olg()lld(~ l\ioll\lskor typiskn for vore

121 111 terske Vande: Lill1na'a pereg-er, L. stagnalis, Plallorbis stroellli, PI. parylls, PI. rolltortlls, PI. nalltileus, Pllysa folltinalis, Valyata piscinaiis, V. rristata, Sphreriull1 corneull1. Desuden Yare folge'nde varmeelskende Former indvandrede: Anodonta cygna><1, Planorbis umbilicatus, Pl. vortex, Ancylus lacustris. Zonen, hvortil dette l\lollusksamfund hm'er, skai her betegnes!-'l(/i/orbis strocliii d: Valvata cristata-z 0 n e n. l'nder den anden Periode (mellern Indvandringen af Bithynia tentaculata og Indvandringen af Planorbis corneus etc.) er lien Y:Bsentligste Forandring iden sredvanlige FerskYandslllollllskfaunas Sammensretning, at Bit!tym:a telltaculata kommer til. Al' Former, der fordre en Sommertemperatur af 13 C'. eller derover optnede her endvidere: Planorbis carinatus og i Aflejringer fra AncyIussBen Ancylus fiuviatiiis, Neritina tlmiatilis og Unio. Limmea palustris og Limnrea truncatula,ise sig ogsaa fbrst i Bithynia-Lagene, men der er efter deres l\lbredelse al Grund til at vente, at de ogsaa vii kunne findes I de reldre Lag. Af Landmollusker finde vi nu fiere Former, som have hjemme i Lovskoye, saaledes Clausilia laminata, Clausilia pumila etc. Et karakteristisk Trrek er det, at Pyramidula,'udcruta, der nu nresten er uddod i Danmark, hai' vreret almindelig her under denne Periode. Zonen, hvortil disse Mollusker hore, skai her benawnes Plallorbis stl'oemi &- Bitltynia telltacu/ata-zonen. Mollusker tilhmende denne Zone ere karakteristiske for en stor DeI af Ancylussüens Afiejringer (Gotland, Estland, OseI, Mohn, Upland). Temperaturen iden varmeste Sommermaaned maa antages at v;ere steget til mindst 14 a 15 C. Denne Periode varer fra den tidligere DeI af Bwvreaspperioden til Egeperioden. Omtrent yed Begyndelsen af Egeperioden komme endelig en DeI Arter tii, der fordre en Somll1ertempemtllr af mindst C., 0 saaledes Plano1'bis corncils og rill1ejigvis fürst nu Plan orbis yort,icullls, Bithynia leauhi og Segmentina nitida. (Disse fire Artel' vare allerede indvandrede til den sydlige DeI af Skantiinavien f{lr Littorina-Srenkningens Maksill1um). Planorbl:s stj'op-l/1i forsvinder efterhaanden og Planorbis parvus al'tager overordentlig strnrkt i Hyppighed. Landmolluskfallnaen an tage I'

122 112 ollltrent samme PrCEg som 1\utiden. FIere Arter, der ikke trieffes i Lavlandene, hvor Temperaturen for den varmeste ]\[aaned er under C., indvandre, saaledes Petasia biden:,;, J\Ionaeha incarnata og Cyclostoma elegans. Den Zone, der karakteriseres yed de her anferte TrCEk skai benceyues Plat/orbis ('OJ'I1eUS- Z 0 n e n. Det herskende SkortrCE i Landet har YCEret Eg og paa Steder i Jylland endnu Fyr. De her omtalte Perioder: Plallol'bis st1'oemi &: Valvatu (,I'istata-Perioden, Pfuf/orbis stroemi &: Bithynia tentaculata Perioden og PlaJlorbis cornells-perioden sv are i grove 'l'rcek til BCEvreasp-, Fyrre- og Egeperioden. Ved HjCElp af Molluskerne vii man imidlertid i alt Fald paa mangfoldige Steder kllune adskille Zonerne langt leuere og skarpere fra hinanden ('nd ved HjCElp af Plantelevningerne. De fleste a1' vore Fersknmdsmolluskarter ere udbredte orer det hele Land og en RCEkke a1' dem findes i liver eneste sterre Vandsamling og som fossile i hver eneste Tervemose. En skarp Adskillelse af Fyrre-Zonen fra Birke- og BCEyreasp-Zonen paa den ene Side, og Ege-Zonen paa den anden. ved Hjallp af Plantelevninger, hindres derimod dels af, at der rimeligvis har VCEret betydelige StrCEkninger af Landet, hvor Fyrren ikke haf vcerel udbredt (Steenstrup 1841, p. 9>\ ff., Rost rllp 1 H9~), p ;H8), dels af, at Fyrren delvis har valret samtidig med Egen og i visse StrCEkninger af Landet ferst er 1IIldod linder Bogeperioden. Den bedst begrundede Tidsbestemmelse faas dog naturligvis Icd Hensyntagen baade til Plante- og Dyrelevninger. [ Afhandlingen om Vidnesdam- og Lillemosen (1841 p. H4 ff.) lidtaler Sn;J<;l(STlWI' den Upfattelse, at Dannmark forst blev beboet under Bogenes Periode, om end paa en Tid, da Egen ImHle langt storre Uctbredelse pnd i Nutiden, og da der endnu fandtes enkülte Hester af Fyrreskovene. Senet'e gik Steenstru)J over til dell UpfatLelsc), <Lt StC'naldert.iden var samtidig med I<'yrre-Periodell (lh70 p.!)- 10, löhli p. 17). Efter Ulldersogelsorne i de sidst.o AartipI', bl. a. af C. U.. JoH. J>~;TEHSlCN (lh8h), BHltlJAM (IH!l:!) og L{05TlU'1' (lbo()), ITlU<1 det IlU anses for g-odtgjol't, at. I<:gnn hai' \';\TPt dr1 vig'ligstn Skovtr:e i Ihnrnark lillelnr vor :-;tnllalcltjrlid, og al donne raldt ind IInder 1'apnst.iden.

123 113 Forskellige holocene Lags Alder, besternt efter Molluskfaunaen. Paa Basis af det i foregaaende Afsnit fremsatte Inddelingsgrnndlag skai Alderen af en Hrekke Danlleiser, der indeholde Land- og Fershalldsmollusker, diskuteres i det folgende. - H vor Fersl,xandsm(lllllskfannaen er nogenlunde rigt repr::esenteret, vii det ikke y,-ere yanskeligt at bestemme, til hvilken af de her anforte Zoner, den horer. - H yis Aflejringen er foregaaet i et Bassin af blot nogle faa Hundrede Kvadratmeters Udstrmkning, "il der i dette i RegIen have leyet, saa mange Arter, at man vil knnne se, hvilket l\lollusksamfllnd, der paa den Tid hai' y::eret det 1'remherskende i Landet. }Ioser ved Tengslemark. NykBbing, Sj::elland. I "Danmarks geologiske UndersBgelsell IR. Nr.8, p har K. Rordam og V...\Iilthers omtalt 2 1\1oser, fra hvilke de fundne Arter a1' Ferskvandsmollusker ere besternte af Forf. - LagfBlgen og Faunalisten angives saaledes (med nogle JEndringer i :Nomenclatnren af Forf.): A. 1\losen 300 M. SO. 1'. Tengslemark. VIII. 1,0 1\1. TBrv. VII. 0,2 M. Dynd med Skaller af Cardium edule, Cardium exiguum, l\lytilus edulis, Littorina littorea, Littorina rudis, Palndestrina ~tagnalis, Rissoa membranacea, Rissoa inconspicna, samt indblandede Skaller af Ferskvandsmolluskerne: Bithynia tentaculata, Valvata cristata, Limmea anricularia. Limnrea pereger, Planorbis fontanus, Planorbis nautileus, Physa hypnorum og Pisidium sp. VI. 0,2 M. Torv. V. 0,:"; M. Dynd med Skaller af Bithynia tentaclliata, Bithynia leachi, Valvata cristata, Limn::ea pereger, Limn::ea auriclllaria (P), Planorbis umbilicatus, Plan orbis fontanus, Plan orbis nautilells, Anodonta c;ygn::ea, Pisidium sp., samt Skaller af Saltvandsmolluskerne: Cardium eriule og Paludestrina stagnalis. IV. 1,n 1\1. Torv. III. 0,:) M. Dynri me<l Skaller af FerskYi1ndsmollu~ker. II. O,ß M. 'fon. 1. Ler.

124 114 B. l\losen 125 M. SV. f. Tengslemark. VIII. 1,ß M. Tmv. VII. 0,1 M. Dynd med Skaller af Limmea pereger, Planorbis nautileus, Physa hypllorllm samt Saltvandsformerne Cardium edule og Paludestrilla stagnalis. VI. O,G M. Tmv. V. 0,3 M. Dynd med Skaller af Ferskvandsmollusker. IV. 2,2 M. TkirV. tii. O,ß M. Dynd med Skaller af Ferskvandsmollusker. 11. O,() M. TBl'V. I. Sand. Det interessante ved denne Lokalitet Iigger i, at vi hel' afvekslende have Lag med en Saltvandsfauna og en Ferskvandsfauna, hvad der vel maa antages at svare til Niyeauforandringer i Terrainet. Da Overfladen af Mosen A. i FBIge det vedfbjede hort kun Iigger ca. :2 Meter over Havoyerfladen, ligger det n~r at fol'mode, at Lagene Il til IV og den DeI af Laget V, som er et Ferskvandslag og som ligger nnder Havets Overfiade er dannet paa en Tid, da Landet Iaa llbjere end nn og rimeligvis da fmend Littorinas~nkningens Maksimnm. Forekomsten af Bithynia leachi i Laget V peger dog hen paa, at det ll~ppe er a:idre end Egeperiodell. Und er s 0 i s I, ~1 0 sen d f 0 rho j e ~lfr e n..mbens Geologie (Kobenhavn1851) orntaler PUGGAARD, at der ved Sydkysten af Hoje Moell nnder Havets Overflade filldrs et Tmvelilg, der indeholder Mollnskskaller. Han skriver derom (p. 217): {, Paa Sydkysten af hoie Müen opkaster nernlig liavet hyppigt store Stykker af 'rbl'v, saavelsom Tr~ og l\nogler, sorn ved deres Farve rübe, at de have ligget i Torven. j'aa en kort Str~knjng ndenfor den hüie Havstok, der adskiller :-31.rand Mosen fra Havet, sees denne Torv ved Lavvande at ligge Ililder Vandet, orntr. 2 F, nnder dagligt Vande. 'rbrven (~r kiln faae 'I'ornrner tyk og hviler paa rullede Strandstene; den pr flllt! :Ir Sneglel!lIse ur Illllenmde Art.er af Ferskvandssl1egJe (I'allldina, 1'lanorbis, LymIJa'lIs) og indeholder desuden mange l\[logl(~r af :-3viin, Heste og l{aadyr,,log har seet en Trxstub staaellde IIInd I{oddnrnn i 'I'orHII»,

125 115 "Pailldina)), som Puggaard omtaler, maa enten vrere selve Slregten Paludina eller Bithynia. Det, man kan slutte med Hensyn til denne Mollnskfannas Aider, er, at den tilherer enten PI. stroemi & Bithynia tentacniata-zonen eller Planorbis cornens-zonen. De fundne Pattedyrknogler tilhore aabenbart den sidstnrevnte Zone, hvis de ikke tilhore Nntiden. Ferskvandskalk fra Bornholm. Fra Bornholm har jeg haft en DeI Mollusker til Bestemmeise, der i Heglen hidrere fra Ferskvandskalken under Moserne. Xogen Angivelse af, hvilke Plantelevninger, der fandtes i disse Lag eller i de overliggende 'rbrveiag, foreiigger ikke. 1. Snegiemergel 1 til 2 Fod under Overfiaden i en Mose, 1'4_ 11 2.Mil Syd for Bodilsker ved NexB. - Jensen 1882, l\lineralogisk 1\1 nseum. Vitrea radiatula.... crystallina.... Ellconllius fulvus.... Pyramidula rllderata.... Vallonia pulchella f. typica.... f. costata.... Acanthinllia aculeata.... Helix hortensis.... Pupa muscorum.... Vertigo pygmrea.... Cochlicopa lubrica.... Succinea elegans... 5 oblonga Carychium minimum Limmea pereger truncatula... 4 Valvata cristata.... Sphrerium corneum l'isidium gassiesianum... 1 (Fossarina sp.). 6 EksempI Eksempl Denne Fauna minder overordentlig meget om Faunaen i Ferskvandskalken i Frihavnen i KBbenhavn, Ogsaa her ger H*

126 116 Ferskvandsmolluskfaunaen lndtryk af at v::ere udviklet i en meget lille Vandsamling. - Naar Hensyn tages til, at Pyramidula ruderabt forekommer i Dannelsen, og at der ikke tr::effes nogen af de Arter, der holde sig Syd for Juli-Isotermen for 15 C., er dot naturligt at an tage, at Dannelsen tilhorer Planorbis stroemi & Bithynia tentaculata-zonen. 2. Almindingen, Bornholm. Kalklaget i Mosen. Johnstrup 1885, Mineralogisk Museum. Limnma pereger... FIere Hundrede Eksempl. stagnalis ca. 25 Planorbis stroemi ca. 20 fontanus Physa fontinalis Valvata piscinalis... ca. 10 cristata... 3 Bithynia tentaculata... ca. 25 Sphmrium corneum... over 100 Pisidium obtusale... ca. 20 gassiesian um... ca. 5 Det her anforte Mollusksamfund er fuldst::endig typisk for Planorbis stroemi & Bithynia tentaculata-zonen. 3. Sneglemergel fra Kj;l'rlsgaards Mose, Syd for Almindingen, Jensen Mineralogisk Museum. Paa Etiketten bermcrkos, at Laget er 1--2 Fod dybt og ligger i 1-2 1"od8 Dybdo under Overfiadon. LimJIa)a pereger... ca. 25 Eksempl. l'lanorbis nautilens l'hysa fontinalis... 1 Valvata pi8cinalis... 8 cris1ata Spha'rium cornoum... 4 l'isil!inm gassinsianllm.. ea. 20 obtusalo... ca. 30 (FoRsarina) sr. Dol. pr salldsviiligsl, at denno Dannrlso horer j;il Planorbis slronmi & \'<1lva1a nistab-zolloll.

127 117 Tervemose, Bornholm. At' Mollusker, der angives at vcere bgne i samme Lag som et EIs dyr s k el e t, og som tilhere D. G. V., hai' jeg besternt folgende Artel': Limncea pereger, hyppig'. stagnalis, sjelden. Amphipeplea glutinosa, sjelden. Planorbis carinatus, temmelig hyppig. stroemi, temmelig hyppig. nautileus, sjelden. fontanus, sjelden. Sphcerium corneum, hyppig. Pisidium cfr. fossarinum, sjelden. gassiesianum, sjelden. pulchellum, sj elden. nitidum, ikke sjelden. Denne Molluskfauna tilherer Planorbis stroemi & Bithynia tentaculata-zonen. Den svarer neje til Sneglegytjen med Uroxeskelettet ved Ullerslev (p ). Mose ved Neblered pr. Sorß. Paa Zoologisk Musenm opbevares en DeI Ferskvandsmollusker nnder Etikette: "Sneglegytje nnder en Mose med et Elsdyr, Neblered pr. Sore". Fra denne Lokalitet hai' jeg besteillt felgende Molluske!': Limncea peregel', hyppig. Planorbis umbilicatus, ikke sjelden. parvus, hyppig. nautileus, ikke sjelden. Valvata piscinalis, hyppig. Spha:rillm cornellm, hyppig. Pisidinm gassiesianum, ikke sjelden. obtusale, ikke sjelden. Denne Mollllskfanna pegel' henimod Planorbis stroemi & Valvata cristata-zonen. Tilstedevcerelsen af Planorbis umbilicatus tyder hen paa, at Temperaturen iden varmeste Maaned i Aaret nmppe har vmret nnder 14 0 C.

128 118 ",.. stroemi culata- Amphipeplen, g'lntinosa LilllnH'a lmricnhtria peregcr.. trnncatnla palnstris. stagmtlir... Plan orbis cornenr.. um bilicatns carillatus stroemi... albus. paryus... spirorbis. vortex. vortimlus. colltortns nau tilens.. fontanus.. nitidns Allcylns fluyiatilis lacustris Phvsa folltinalis. hypllornm... Palndestrina velltrosa BithYllüt telltacnlata leachi.... Vivipara colltecta.... Val vata pis(:i nalis. f. antiq na. lliltcrostollla.. cristata NcritiHa flnviatilis. l'liio sp... A nodollta ('ygn:!'a.. Npha'l'inlll eorjlcnlll. PiHidillltl llllllliclllll snpillllll1.. (llllchelllllll ni t.iii 11 1lI foss:trilllllll.. ohtlls:t!p.. g'ahhim~ialnllll. (!<'osslirilla) Hp. -I -t- r

129 FImngamose, A II, ~~.. : : : : : : : : : : : Fyrrel&g; P. 92 \:Ib:j a> ~. Sneglekalk, Fane : : : : : : :::: : : '.: holmsmosen ; p \:I~ Hnegnemergel, Valby!;i)'..,.. : : : : : : : : : guard; p "'" \:I (Ancylu.lag, Gotland, : : : : : : : : : : : Estland etc.); ~ ~--_.._-~ p T.. rvelag, Refsnres; : : : : : : : : : : p Torvelag, Tovelde : : : : : : : : : : (VIII); p ' :.. Sneglemergel, Sten : : : : : : : : : : : t: : : :.. : : : : t: -t: :bjergmose; p Sneglemergel, Flrengsmose, (B I); ::g p. 92 ~ \:I 0.., (A lvi; p. 92 s: - rn 0 P , 11 <:.0 (Cardiumdynd, Nord- '" =.. sjrelland) 00.. : : : : : t: : : TorvellLg. Flrengsmose T"rvelag, Munkemose; : : : : : :::: : <> : :.. ~ : : t: : : -: ~ 11 Sneglemergel, Kig- 0 ha vn; p = : : : : : : : : : 11 Ferskvandskalk, An holt; p : : : : : :': : : : : : : : : : 11 0vre Fers kvandsalluvium, Vendsyssel; p. 104 (Öja og Herrestads limoser, Lag H, ~kaane; p. 101 '. : : : : : : : : : : 11 T"rvelag, Gammels,,; i Z I ~ p I 0'. I ;:>. '" =

130 120 ] foi"ailstaaeilde TalJel er gint eil Oyersigt orer Ferskvands Molluskfaunaen fra en Rrekke af vore Ferskvandslag fra det sidste Tempel'aturmaksimum. Land- og Ferskvandsmolluskerne i yngre holocene Lerlag. Fra vore yngre holocene Fershandslerlag ere ialt folgende Molluskarter fremdragne: Limmea percger, ]Hüll. Planol'his umhilicatns, :\Lüll. stroemi, 'Yesterl. Valyata piscinalis, illüll. ~pkeriulll corneum, L. l'isidium (Fossarina) sp. I denne sparsomme Fauna findes ingen af de Artel' reprresenterede, der ere karakteristiske for PlanorlJis stroemi & Bithynia tentaeulata-perioden eller Planorbis corneus-perioden. Det synes da, som om Dannelsen af de Leraflejringer, hvorfra disse Molll1skal'tel' stamme, er afsll1ttet forinden den forstnrevnte af disse Perioders Begyndelse. Paa den anden Side viser Tilstedevi(,l'clsen af PlanorlJis um ljilieatl1s, at nogle af disse Leraflejringer ere dannede under et tempereret Klima. Land- og Ferskvandsmolluskerne i yngre holocene Lag ar Gytje, Sneglemergel etc. 1 vol'e yngre holoeelle Lag af Gytje, Snp,glemel'gel ete. ere h idtil folgrmde Moll IIskartcl' fundne: Limax agrpstis, 1,. lffivis, illiill. ViI!'('a niti<!a, JtOHSlIl. l'it<liatula, A l<!rl". liitida, iiiüll. llitidnla, 1{.OH~lll. erystallina, Drap. Elwonulus fulvlis, Müll. NphYJ'adilllll I'lll'lltululll, J )rap. l'ulldllll1 l'ygn\a'iii11, I)rap. 1',Vralllidnla J'lllkl'ata, Ntncl('l'. I\~ulota fl'litil'uiii, Müll.

131 121 Acallthillula aculeata, Müll. Vallonia, pulehella, Müll. f. costata, Müll. Helicigona arbnstorum, L. Helix nemoralis, Müll. hortensis, Müll. Pnpa lilusconun, luüll. Vertigo alltivertigo, Drap. pygmfea, Drap. snbstriata, J effr. pnsilla, Müll. angustior, J effr. Clausilia lamillata, Mont. pumila, Ziegler. bidentata, Strom. Sllccinea putris, L. elegans, Risso. oblonga, Drap. Carychium minimum, Müll. Amphipeplea g'lntinosa, Müll. Limmea auricularia, L. pereger, Müll. truncatula, Müll. palustris, Müll. stagnalis, L. Planorbis corneus, L. umbilicatus, Müll. carinatus, Müll. stroemi, Westerl. parvus, Say. albus, Müll. spirorbis, Müll. vortex, L. contortns, L. nautileus, L. fontanus, L. Segmentina nitida, Müll. Ancylus lacustrir Müll. Physa fontinali8, L. hypnorum, L. Palnilestrina ventrosa, Mont. Bithynia tentaculata, L. leachi, Shepp. Valvata piscinalis, Müll. f. antiqua, ::-;ow. cristata, Müll. Anotlonta cygmea, 1~. Splneriulll eomeum, L.

132 12:? Pisidium supinum, A. Schmidt. pulchellulll, Jen. nitidulll, Jen. fossarinum. Cl. obtusale, Pfr. gassiesianum, Dup. I disse Lag er der saaledes opbeyaret en meget fyldig Reprffisentation for vor uddede.l\iolluskfauna. I J ordens Historia (1884-8G p. 10(6) anferer NATHORST, at Sneglegytjen i de svenske l\loser paa sine Steder blev afsat, medens Klimaet endnu var arktisk, saaledes at man i Gytjen kan finde Levninger af de arktiske Planter. I "Bidrag til Danmarks senglaciale Flora og Fauna" (1902 p. 10) skriver HARTZ "at Erfaringen fra yore Lergrave har vist, at under re nt arktiske Forhold dannedes der i vort Land aldrig Gytjeh. For saa vidt Gytjen indeholder saa talrige Mollusker, at man finder Navnet Sneglegyjte trffiffende for den, synes den i Danmark kun at Yffire dannet under tempererede Forhold. H vor der er fundet Sn e gl e g y tj e i Danmark, har der stadig vmret Mollusker til Stede, som pege hen paa en Julitemperatur af mmdst 13 C. Paa Island forekommer der vistnok ikke saadanne Lag af Sneglegytje eller Sneglemergel i ';\loserne. I Sommeren 1900 betragtede jeg Lagfelgen i en Rcekke 'l'ervemoser i forskellige Egne af Landet, navnlig red Seydisfjord, Berufjord og ved Reykjavik. Ved disse Mosel' yar det mig paafaldende, at jeg ikke fandt det Lag af Sneglemergel under 'l'erven, som trmt'fes saa almindeligt i Danmark. 'rerven ltvilede enten umiddrlbart paa Grllnd(jmldet (sorn ved Berllljord) eller paa et Lerlag uden el mellemliggende Lag af ::-lneglrgyljl'. Land- og Ferskvandsmolluskerne i vore yngre holocene TOTVelag. Fr,L vorn 'I'orvnlag fra sirlst.ü Tem peraturrnaksim um ern nedmll\a~vnln Arlnr hidtil frnmdragne. Ue ovnrsln Par Deci-

133 123 met.er i Moserne, der delvis illdeholder en recent Fauua, ere her ikke tagne i Betragtning. Vitrilla pellucida, Müll. Vitrea llitida, Müll. Vallollia pulchella, Müll. Oochlicopa lubrica, Müll. Pupa musconun, L. Vertigo antivertig'o, Drap. Olausilia laminata, Mont. Succinea putris, L. elegans, Risso. Amphipeplea glutinosa, Müll. l.imnooa auricularia, L. pereger, Müll. truncatula, Müll. palustris, Müll. stagnalis, L. Planorbis corneus, L. umbilicatus, Müll. carinatus, Müll. stroemi, W. albus, Müll. parvus, Say. vortex, L. vorticulus, Troschel. spirorbis, Müll. contortus, L. nautileus, L. fontanus, Lightf. Segmentina nitida, Müll. Ancylus lacustris, L. Physa fontinalis, L. hypnorum, L. Bithynia tentaculata, L. leachi, Shepp. Valvata piscinalis, Müll. macrostoma, Steenbuch cristata, Müll. Anodonta cygnooa, L. Sphoorium corneum, L. Pisidium supinum, A. Schmidt fossarinum, 01. gassiesianum, Dup. obtusale, Pfr. Det vii ses, at Tß1'veIagene indeholde en fyldig lieproosentation for vore fugtighedselskende Landmollusker og for vo1'e Ferskvandsmollusker.

134 Land- og Ferskvandsmolluskerne i Kildekalken. 1 Vid. l\ledd. fra den naturhistoriske Forening i Kobenhavn for 18li2, 18(i4, 1870 og 1875 har C. ELBERLING givet en Hrekke vcerdifulde Oplysninger om den Janske Kildekalkformation, fra hvilken han blandt andre Fossilier har fremdraget talrige Land- og Ferskvandsmollusker. En detailleret Tidsbestemmelse,tf disse Dannelser paa Grundlag af den fossile Molluskfauna frembyder meget store Vanskeligheder. dels paa Grund af, at Kildekalken ikke afs<ettes paa samme regelmccssige Maade som f. Eks. Ferskvandsleret eller T0rrelagene i vore Moser, dels ogsaa paa Grund af Kildekalkens store Poresitet, der aabner en Mulighed for, at Landmollusker kunne feres ned gennem de ialrige Huller og optages i Lag, h yor de ikke here hjemme. -- Den sters te DeI af de af Hr. Elberling indsamlede Mollusker fra Kilkekalkformationen er opbevaret paa Mineralogisk i\1useum. Ved Professor Ussings VelviIje har jeg faaet Adgang tii denne Samling og har revideret de tidligere Bestemmelser, der i det hele hare vccret foretagne med stor Omhu. En mindre DeI af Molluskerne fra Kildekalken - nemlig Samlingen fra Vejstrup Aa - er ihr. Elberlings Privateje. Med stor Forekomrnenhed har Hr. Elberling overladt mig alle de sjeldnere Former til Gennemsyn. - De Forandringer, jeg har foretaget i Destemmelserne, ere felgende: Vitrea alliaria, Miller I'ra Haraldsk.ia~r, paa h\'is Bestemmeise Elberling selv tvivler, maa udgaa. Eksemplaret er ikke fuldvoksent, men jeg anser det I'or langt sandsynligere, at det er en Vitrea nitida, Müll. Iblandt "Vihea nitidula» fra det evre mergelagtige Lag ved Maglekilde ere nogle Eksemplarer Vitrea nitida, Müller. Af 10 ~om Vitrea nitidllja besie'mte Eksemplarer fra Kj:rrbolling Pr det ello Vitrea nitida. "Hygromia rupestris Drap" fra Neder Knaber\lp udgaar. Denne Form, der or mig vel bekendt fra I';ngland, er ingensinlic flluden i Danmark, IlVerken levende nller fossil. Individernn tilhore AWJ/thilt/lill ((culelltrt) Miiller. I bland1. <, SucGinea pfpifl'eri ') fht I\jelkj;er ere nogle I~ksemplarer ::-llll'eine;t putrih, L.,,::-lllcl:ine;t ohloni!"<l,» fra Neder Knaberup og' fra. Vojstrllp Aa er Sueeinoa nlngans, H,isso.

135 Planorbis draparnaudi, Shepp. fra SkYat MüHe og Haraldskj:l'r er Plallorb/:s strocllli, Westerlund. Da Elberling skrey sine' Afhandlinger om Kildekalken, var denne Form endnu ikke beskreyet. Limmea ovata, Drap., Limn::ea vulgaris, C. Pfr. og Limn::ea aü'ata, Ch. ere alle Limn::ea peregel', Müller. II som Limn,"Ba truncatula fra Kjelkj::er besternte Eksemplarer ere alle Limn::ea pereger. "Limn::ea truncatula» fra Stampmolten er ligeledes Limn::ea pereger. Af de tre "Limn::ea truncatulan fra det sorte dyndagtige Lag' "ed Haraldskj::er er den ene Limnrea pereger. "Valvata minuta Drap.» udgaar. Det er en Unge af V. cristata eller V. piscinalis. - "Pisidium pusillum, Turtn fra Kjelkj::er er eller min Opfattelse Pisidium obtusale f. scholtzi. Pisidium pnlchellum fra Kjelkj::er udgaar. Eksemplaret er en Pisidium obtusale. Paa vort Zoologiske Museum opbevares nogle Arter, som af J apetus Steenstrup ere fundne i Kalktuf i Jylland, men andre Former end de af Hr. Elberling indsamlede findes ikke her imellem. Den fra Kildekalken fremdragne Molluskfauna fra Maglekilde, Vintermüllerne, Nmlund, Skvat Mßlle, Stampemüllen, Neder Knaberup, Haraldskj::er. Kj::erbülling og Kjelkj::er, viser hen til, at Temperaturen iden varmeste Sommermaaned i det mindste under en stor DeI af Kalkens Dannelsestid har v::eret over 13 C. Paa den anden Side findes der ikke i disse Dannelser nogen af de Artel', om hvilke man har Grund til at an tage, at de fürst ere indvandrede hel' i Landet under Planorbis corneus-'riden. Dette er derimod Tilf::eldet med Kalk tllfdannelsen fra Vejstrup Aa, hvorfra Formel' som Petasia bidens og Clausilia ventricosa er8 fremdragne. Fra Kildekalkformationen kendes ialt fülgende Molluskarter: Limax Imvis, Müll. marginatus, Müll. Vitrea erystallill<1, Drap. nitidula, l{,ossm. radiatnla, Alder. uitida, M iill. B~lleonulns fnl vns, lh iiil. Sphyradinm edentnlllid, Um]>. Pnndnm pygm;jmid, Drap.

136 12(i Pyramidula rndel'ata, Studer. rotnndata, :M ihl. Enlota fruticum, Müll. Hyg-romia hispida, L. strig'ella, Drap. Acallthillula aculeata, Müll. lamellata, J effr. Vallonia pulchella, :mul. Helicig-ona arbustorum, L. Petasia bidens, Chemn. Helix nemoralis, Müll. hortellsis, "Jlüll. Buliminus obscurus, Müll. Cochlicopa lubrica, Müll. Crecilioides acicnla, Müll. Pupa muscorum, l\lüll. Vertig-o pyg'mrea, Drap. su bs triata, J effr. pusilla, l\iüll. ang-ustior, J effr. Clausilia laminata, Mont. plicatula, Drap. ventricosa, Drap. pumila, Zieg-ler. bidentata, Strom. Nuccinea putris, L. elegans, Risso. oblonga, Drap. Cal'ychium minimum, Müll. Limnrea pereg-er, Müll. truncatula, Müll. palustris, Müll. stag-nalis, L, Planorbis umhilicatus, Müll. stropmi, Wester!. spirorbis, L. vortt'x, L. na ntil ens, ]~. Ane.vlns laenstris, L. I'hysa hypnornm, L. Valvata rristata, Müll. I'isillium fossarinnm, Ul. obtnsalr, I'fr. I vore Ilorrllige Naholallde have fiere Forshre i de sidstn AarLit'r IIl1dcrsngt h:aiuutrormationen, saaledrs bl. a. A. Br,YT'I', A. (L NATJlOltST, S~:ItNANnEIt og KI'ltCK. ~;t Arbojlje af sids1-

137 127 na'ynte Forfatter: "Om Kalktuffen vid Benestad" (1901), som Professor Ussing velvilligst hai' henledt min Opmalrksomhed paa, indeholder en Ralkke valrdifulde Oplysninger om Molluskarters Fordeling i forskellige botaniske Zoner. Et Forhold, der sa'rlig hai' interesseret og overrasket Forf., er, at KURCK hai' fundet Hyyrolllia strige!l(l helt nede i Fyrrezonens nedre Lag, i samme Zone hrorfra f. Eks. Betula nana angives. I Danmark kendes denne Art ikke fra Dannelser, der ere alldre end Egezonen, og man vilde efter Artens Udbredelse i Nutiden y,~re tilbojelig til at antage, at den forst er indvandret, efter at Sommertemperaturen har naaet ümtrent samme Hojde som i ~utiden. Den Mulighed er dog maaske heller ikke udelukket, at Arten red Benestad gennem HuBer iden porose Kildekalk, kan Va're fmt ned til Lag, hvor den ikke horer hjemme. ReSUlne. Ved nalrya'rende Arbejde hai' jeg navnlig onsket at fremhalve folgende: 1. Nordgralnserne for storste Delen af vore Land- og 1"erskvandsmollusker falde i store 'fralk sammen med lsotermer for den varmeste DeI af Aaret. Derimod er Nordgramsernes Beliggenhed for de fieste Artel' ganske uafhalngig af Vintertemperaturen og Temperatursvingningernes Storrelse. Ir. Den pleistocene Land- og FerskYandsmolluskfauna i Danmark indeholder i Lighed med den engelski' enkelte Artel', der nu ere uddode, saaledes Nematurella ruutoniana, Sandb. og l'isidium astartoides, Sandb. Endvidere indeholder den Artel', der nu have trnkket sig tilbage til langt sydligere Egne, saaledes Corbicula fluminalis, Müll. og Fafllde8tri1Ut marginata, Michaucl. 1II. NematureBa-Laget ved Gudbjerg paa Fyn og Corbicula Laget ved FBl'slevgaard i Sydsjmlland, samt i det. mindste nogle af Dyndblokkenc i Mormnen i Kobenhavns Frihavn

138 Klimatf"I'huld Aflejrillgens s,,,dyanli!\,e Art Yigtigste Fossilier. (Planterne efter Hartz.) a) Fossilier. der vise hen til en I b) Fossilier, dervise hen til relativt hui Sommertemperntur I en relativt lav Temperatur Hart",' Inddeling }Elrlre In d (1 e lin g Tempereret 0klima. Temper ret 0klima. Tem peratnren iden y,u'mtote SUIlImermaancd ('a. Fi-17c C. Tempereret Klima. Temperaturen iden yarme,te Sommermaaned ca C. Ternpereret Klima. Temperaturen i n.en yaflueste Sommermaaned ca C Subarktisk Klima. Temperaturen iden yarme:ite Sommernaaned ca C. I Ton, Gytje, Kildekalk ete. TorY, Gytje, SneglerneJ'O'el Kildekalk "etd. 'Affal<lsd Vll O'erfra Stenahiertiden) Ton Gytje Sneg'lemerg'el, Kildekalk etc. LeI', Gytje, Sneglemergel etc. LeI' Arktisk Klima. 1 Ler Temperaturen iden,armeste Sommermaaned under 8 C. Fag1ls silratica.. ~.. ~ J_ Plan orbis cm'nens (Planol'bis nitidus) Bi th?nia leaehi),)iollacha incarnata) Qlle1'Ci/8 Bithynia tentaculata rpinlls "ilvestri, Valvata cristata PlanOJ bisllm bilicat1t s Physa f012tinalis Valvata piscincdis Splußrium eorneum Limna;a pereger Fossm'ina Subarktisk Klima, \ LeI' l-valvata piscinalis'~-- Temperaturen iden \ vanneste Sommer- -..uod OlL 8-12"C. I I Sphce1'i1!rn cornewn l Pttpa muscorurn _ I Plan01'bis slme/ili Pyram.idula 1'IuZerafa Betula nana (i Skaane), Planm'bis 8t1'Oemi Betnla nana Salix 1'eticnlata Betula nana ete, Salix pola1'is Salix retiettlata D1"yas octopetala Betula nana ete. D1'yas octopetala Betnla nana etc. Klimaet al'ktisk IB ogezonen 1-- Egezonen Zone mecl Dl'yasflora Fyrrezonen Bmnea,qJ- I_~:~l i Dryas zonen >-' 1-.,:) CL

139 "!.~-"'_':.~:''''-'''!, ~ """ Tempereret FastJands I Ler klima. Temperatnren iden varmeste Sommer maaned C C ~~--~~ I~I ~~~~~~ Anodonta cygntea? 1/ i : :c Tempereret Fastlands! L.er, Gytje klima. Temperaturen iden varmeste Sommermaaned ca C. J~ Tempereret Fastlands klima. Temperaturen iden varmeste Sommermaaned ca C. Subarktisk Klima. Temperaturen iden varmeste Sommer maaned ca C. Arktisk Klima. Temperaturen iden varmeste Sommer maaned under 8 C. Ler LeI" Ler A ncyl~~s lacustris :8 {antiqua LH L8 pi~idi~;u";- a~~i;;~~ Betula intermedia verrucosa odorata Juniperus communih Rubus saxatilis Anodonta cygnlea Valvata piscinalis Sphrerium corneum Betula odorata Limnrea pm eger? Fossarina? I 1 - Planm bis stroemi Betula nana Sali.x polaris etc. I I Salix polm-is Dryas octopetala j etc. I Klimaet subartisk I (U keil d t) Zone med Birkeflora Klimaet arktisk Zone med Dryas flora og Betnla odorata... ~ co

140 130 maa an tages at stamme fra Onrgangstiden mellem Pliocen og Pleistocen. De ere rimeligvis af sarnme Alder som de yngre Cragdannelser i England eller som Cromerian. IV. Den af Ha r t z forst paaviste Oscillation i Klimaet iden holocene Tid har vreret langt betydeligere end af harn antaget. Det er ikke alene de af Hartz orntalte lidet rnregtige Gytjelag, hvis Fauna tyder paa en Stigning af Temperaturen. Faunaen i betydelige Ferskvandslerlag over og under disse Gytjelag pege i samrne Retning. Under det paagreldende Temperaturrnaksirnurn maa Temperaturen i den varmeste Sommermaaned an tages at have vreret omtrent som i det sydvestlige Norge i Nutiden, rnedens Vintertemperaturen efter al Sandsynlighed har vreret meget lavere end der. - Temperaturmaksimet fort jener fuldtud at sidestilles med tidligere Maksima i Kvartrertiden, de saasaldte dnterglacialtider ", men da det maa antages at Iigge Nutiden nrermere end Landets Drekning af den "baltiske Isstrem 1), har jeg foretrukket at betragte det som et reldste Hovedafsnit af den holocene Periode fremfor at henfere det till den pleistocene Periode. v. Lagfelgen i de danske Ferskvandslag fra den holocene Periode, og Klimatforandringerne under denne, kunne forelobig skitseres SOIll i foranstaaende Oversigt. 'ril U dferelse af denne Afhandling har jeg modtaget en Understettelse af Carlsbergfondet. Min Hustru, f. Fylla Kaas, har vreret mig behjrelpelig ved U dferelsen af Tegningerne af l\1011uskerne.

141 PortegneIse over den citerede Litteratur. AIlA\II, G. B., iuolluschi terrestri e fluyü\tili vi,'enti nella Valle deli' Oglio ete. Padoya ~=lellco dei Molluschi terrestri e fluviatili nella Valle deli' Oglio ete. Bull Soe. Pad. IU A ffaldsdynger fra Stenaldercn i Danmark, undersogte for Na tionalmllseet af A. P. Madsen, Soplms Müller, earl Neergaard, C. G..Toh. Petersen,E. Rostrup, K. J. V. Steenstrup, Herluf \Vinge. Paris, Kobeuhavn, Leipzig AI.COt'K, A. "T.,,Report on the Natural History Results of the Pamir Boundary Commission,. Calcutta A:\"IlF.RSSO:\", G(f:\"K.\.11, Syenska Växtvärldens Historia. Stoekholm Studier öfyer TorfmoRsar i södra Skane». Bihang K. Svenska Vet. Akad. Handling ar. Bd. 15. Afd. IH. Stockholm Andrees Handatlas BE1WHAI'S, H., Physikalischer Atlas. Gotha BOETTGER, 0.,,Zur Molluskenfauna der russischen Gouvernements Pol ta,,'a, Perm und Orenburg >. - Nachriehtsblatt d. deutschen l\ialaco zool. (esellschaft BOHcHERDIsr" FR., ~Beiträge zur Molluskenfauna des nordwestlichen Deutschlands>. Mal. Blätter. N. F. V Bd. Kassel & Berlin RRA KnT, A.,,Y on den armenischen Alpenseen Zool. Anzeiger 1879 '" BH\'ZELll'S, N. G" "Omfynclen i Ystads hamn >. Samlingar till Sktnes historia, fornkunskap och beskrifning ('I,c;ssn\" S.,.l\lollnsken aur dem Ahrenthal in Tirol». Mal. Blätter..\f. F. TlJ Bd. Kassel Nachlese zum Verzeichniss der Mollusken aus ([em Ahrenthal in 1'irob. TM. N. }1'. V BIl. Kassel & Berlill Dentsche EX('11fsiolls ]\[ollnsken F'auna,. Nürnberg' 1884., Die J\[ollnskenfanna Oest.erreieh-lTllgarns uml der Schweiz). Nürn berg [887. [)HJTln;, 0., "AtlaH II.Pflttllzenverbreitnng'» Tn BerghauK' physi kalikchpl' Atl:tii. Hotha 18lJ2. I';1.lH;HLIKI:, C., HlIIlel'HugrlRel' ovcr nogle Ihtllske K,üktllfdanne1Her ete. i OverHigt over tle vi<lenhkabelige Moller i Nat. "'OI'PlI. Vitl. Medd. ~aturh. I<'oren. Kobenhavn 1862 og ~,l!mlersogelser over nogl!:' dauöke KalktnfllamJeIHer,. Viti.!Vll'dll. ~atlll'h. Fort'lI. Kohrnlmvll H'"

142 132 ELH~;lt1.1 N(;, C.,,Om en Kalktufdannelse \"ed Yeistrnp All, pali, Fyen.. Vitl. l\iedd. Natnrh. Foren. Kobenha\"n ES;llAHK, B., «Bidrag' til Kundskaben om Udbredelsen af Xorges Land og FerskvandslllOllu$ker i forskjellige Egne af Landet. ~yt Magasin for Naturv. 25 Bd. Kristiania 1880.,Lallll- and Freslnvater l\lollusca in tlle Arctic Regions of Norway,. Trolllso l\luseums Aarshefter. V. Tromse ES;lIAHK, B. & Honm, Z. A., «Die Land- und Siisswasserlllollusken des arctisehen Norwegens,. l\lal. Blätter. N. F. VIII Bd !<'EDllllllSEN, A.,,Til Bleddyrfaunaen olllkring Viborg,. Indbydelsesskrift til Viborg Kathedralskoles Eksamina. Kobenhavn FOREL, F. A., Materiaux pour servir a l"etude de la faune profonde du lac LemalP. BuH. Societe Vautloise d. sciences naturelles. T. XIII & XIV ,La faune profonde deti lacs Suisses,. Nou\". -:\Iem. Soc. Heh. T. XXIX HEIKlE,.TA;lIES, «The great lee Age. London ]894. GOTTSl'HE, «Lithoglyphuti llaticoides Fer. aus dem unteren Diluvium von Berlin>. Sitzungs-Berichte Gesell. naturf. Freunde zu Berlin HÄGo, R.,,Land- & Fresh-water :\lollusca from the Upper Nile,. Results of the Swedish Zoolog'ical Expedition to I<'gypt ete. NI'. 7. Upsala HANN, J., «Atlas der l\leteorologie) Berghaus' physikalischer Atlas. Gotha HAwrz, N., «Bidrag' til Danmarks,englaeiale Flora og Fauna.. D. G. U. II R. Nr. 11. Kobenhavn ,Flomen i Lergravelle ved Stenstrnp', se V. Madsen HINTON, l\lu('i'ik A. C. & KENNARll, A. S., «Contributions to the Pleistoeene Heology uf the Thames Valley. I The Grays ThUITock Area. Part I. - Sep. Essex Natnralbt. Vol. XI h:~ ~ R~~YR,.J. Gw.,,British Concholog-y". Vol. r. LOllllon ] "LaHt ReJlort Oll Dredg-ing- alllullg the Shetland IHleN.. Ann. & Mag. Nat. HiKt, IV Sero Vol. :d. 18ö8..J ~~NKEN, O. S., dlhlberetning' Oll! ('n i SOlll111erCIl 1870 fol'etagen Reist' i Kristiania og- KriKtiallKK<llldK Stift etc ,J~:RKl':N, A.,,Korthla(lcll(' La'Hf! Og' Anholt,. D. O. lt. I H. NI'. 4. Kobcnhavn 1897., Korthlallcne Skng-cn. I1 ii'khltb. 1<'n'deI'ikKllI\vn, Hjoring' og' LHkkell'. D. 0. Ir. 1 R. NI'.:I. I\lIhenlutYn lh~i!l..j OllANNl':N, A. C.,. BilIrag- til von' FI~rHkv!tlHlHlll()ll\lskerH Biologi Vid. Müdl!. Naturh. I<\m'n. l\()hl~nllhvn IH99.,JolIl\'H'I'IWI',!<'., 'Nog-le lag ttage]"('r OHr Ul1wütlplllPlllllllCnCrne og- C.\' (Irinlt I,met i ])an11lark InllhYllelKcKHkrift til KohcllhltvllK IJniversi tptk 1.'UHt pt(:.". 1 HH~.

143 133 KEILHA('II, K., "Heber praeglaciale SüKHwasserbildnllgell im Diluvium Norddentscblallds,. Jahrbuch d, Königl. Preuss. Landesanstalt und Bergakademie zn Berlill.T. f, , Die neikie 'sche G liedernng der uordenropäisclien Glacialablagerungen, im,,r. f L89i1, KENNARIl, A. S. & "\YOOllWAllIl, B. B.,.. The Post-Pliocelle Non-l\Iarine l\lo11urcfi. of Essex ". Sep. Essex Naturalist, Vol. X, 1897, I. «British Pliocelle )/llll-:ual'ine Mollusca '. Proceedings Mal. Soc. Vol. III. London 1899, II. "N ote8 on Palndestrina,J enkinsi and p, confnsa. Sep. Proc. Mal. Soc. Vol. III. Lonllon 1899.,The Pleistorene Non-l\larine l\iollnsca of Ilford '. Proceedings of the Geolog'ist's Association. Vol. XVI. Part I,,Fnrther Notes on the British Pliocene ~on-l\ial'ine l\iollnsca,_ Proc, l\ial. Soc. Vol. IV. Part II. «The Post-Pliocene Non-l\Iarine l\iollnsca of the South of England". Proc. Geo!. Association, VoL XVII. Part IH. «The Peat and FOl'est Bed at "\Vestbnry-on-Severn». Palooolltology. Proe. Cotteswold Nat. Fieltl Club. Vol. XIV (I) IV. «Note Oll the occurrence of Planorbis Htroemii, "\Vesterlund, in the holocene deposits of the Thames-Valley». Proe, MaL Soe. V 01. IV. Part 6. London I. «The Non-l\Iarine Mollusca of the river Lea Alluvium at Walthamstow, Essex». Sep. Essex Naturalist. Vol. XIII. 1903, II. «On the occurrenee of N eritina grateloupiana Fe!', at Svauscomb ete.> Proe. MaL Soe, Vol. V, London K~;NNARD, A. S" (se Hinton & Kennard'l, KOBELT, "\V" «Studien zur Zoogeographie». I-Il. "\Viesbaden KURCK, C., «Om Kalktnffen vid Benestad». Bihang, K. Svenska Vet, Akad. Handlingar, Bd. 26. Afd, II. Stockhohn LESSONA, lvi., «l\lolluschi viventi dei Piemoute,. Atti Ace. Rom VIII. Mem, Sei. fis, LUTHER, A., I. «Bidrag till Kännedomen om Land- och Sötvattengastropodernas Utbredning i Finland>. Acta Soc. pro Fauna et Flora l<'enniea, XX, Helsingfors II. «Verzeichnis der Land- und Süsswassermollusken der Um gebungen Revals, Acta Soc, pro Fauna et Flora Fennica, XX. Helsingfors MA\lR~;N, v., «Istidens Foraminiferer,» Kobenhavn «Kortbladet Bogense». D, G, U. I R. NI'. 7, Kobenhavn «Kortbladet N'yborg», D. (J. U. I R. NI', 9. Kobenhavn "Om den glaeiale, isdremmede So ved Stellstrup paa F'yn». D, G. lj. II R. NI'. 14, Kobenhavn MAn SEN, V. & NOIWMANN, V., <!)et interglaciale Nematurella Ler ved Uudbjerg paa l<'yn», Med(l, Dansk G-eol. Foren, Nr, 8. Kobellhavn lviar1'ens, E, VON, «Ueber cellt.ralasiatische Mollusken" lvlem, de I'Acad, imp, sci. de St. Petersbo1U'g', ']'. XXX, 1882,

144 134!\l~'lNAH])I ~,\V.,,Der klilllatologi~l'he Atlas eies rnf;sischell Reichs". Petermann!\litt. 47 Bd l\llllll~;n\l()ln'~', A. TH., Heise in den aii,sersten ::\orden und Osten Sibi riens,. St. Petersbmg l\hltlmrr (se Rordam og l\lilthersl. MOHN, H.,,The Climate of the interior of Ureenland -. fkottish ('eogr. Mag. 1'01. IX MO\TQIN-TANIlON, Hbtoire naturelle des mollnsqnes terrestres et fluviatiles defrance ". Paris ]\löhn[, O. A. L., "Fortegnelse over de i Danmark forekommende Lane! og ]'erskvmhlsbloddyr Yid. ::\Iedd. )/atnrh. Foren. Keben havn 1863.,Faullnla l\lollnrcornm lllsularnm Fff>röensium. \'id. Medd. Natnrh. Foren. Kobenhavn "Till:f'g' til Fa'rMmes Bloddyrfamm». Vid. l\ledel. ~aturh. Foren. Kobenhavn II. d<'aunula J\lolluscorum rslandi;e,. Vid. Medd. )/ atnrh. Foren. Kobenhavll M untm~, H., "Om postgiaciala aflagringar med AncylnH flnviatilis ptl Gotland,. Üfversigt K. Vet.-Akad. Förh Stockholm. -,Studier öfver Baltiska hafyets quartära histol'ia». Bihang' K. Svenska Vet.-Akad. Halldlingar. Bd. 18. Afd. H. Stockholm NATHORWf, A. G., 'Om llagra arktiska växtlemningar i en sötvattenslera vi<! Alnarp i Skalle,. LUllds Universitets Al'sskrift. ]'ör Ar Om en fossilförande leraflagring' vid Skattmansö i ljplalld '. Ueo!. ]'iirell. FÖl'h. Stockholru. Bd. lfi dordens Historia,. 1-Tl. Stock holm NEVILL, Cl., Scientific resnlts of the second Yarkand mission. Mollnsca> Calcntta ~EW1'ON, R. B\TLL~;N, TI!e geolog'ü'al Distribution of extinet British Non-Marine.!\lollmwa"..T ünrnal of ('oncho!ogy vol. X. N r NORI>J<;NHKliiLD,A. K, &NYJ..U'D~;J{,.,FinlanelM.l\lollnskel".. Helsingfol'sI8f:j(). N OIWENHKIÖI,D, 1'~H LA 1\ D, 0sterjöns nlltida Sötvattens!no]]llskfalllla jämföl'e! me(l Ancylllssjöns. Bihang K. Svenska Vet.-Akael. Handlingar.. Bel. ~ß. A fel. IV. Stockhohll HlOO. NORIIMANN, V., I,Fallllaen i NplIlatmclla-Leret \,e rl (ndlljerg). Se V. l\lauspn '" N orclmann (l\iolluskfanllaell i Ll'rgTHVPIIP I'ctl StC'nstrnp). Se V. l\(nclsen IHOil. NO[lIlV!lIN'I', ONf'., -, lliclntg till källllec!oillell ()III Bot.tniska vikells ocl! liorm ()HterH.iüll~ evertehratfiullia. l\l ('cle!. Noc. pro FRlIlla t't (,'IonI. Fenniea. Hebillgfürs IHHO -!J~. ('EeloIIAIU, L., (~olltrihll;r,ioll!' alla (,'mllla maht'oiogicli rlclla Valle clella ()orll Bllltc:a.. BlIll. New. I'ael. 11. IHHil. 1'~;TI.;ItHI ;N, C. (l , 0111 eje- skalha'rclldt' l\1()llll~i{ers!'dhrcel!lülgsforholtl i cln e!jtiish [Jav!' ille]('lifor NkJlg on. l\olh'lilmvn IH8H. I 'OHS I'; 1,'1', , ( ~ ]'(llllallei~ Ilrachiopoder og' BIndd."r 1\1 erlrlejelsp.r 111\1 (:I'llllialld. XX 111. ]\oj)('lihal'li IHHH.

145 135 P01'LSEX, C. :U.,.,Fortegnebe over de i Flensborgs n<'f'rlne8te Omegn forekommende skalb<1-~rende Land og' l<'erskyandsbloddyr ). Vid. J\Iedd. ~at. Furen. Kobenhavn BornholmR Land ug Ferskyandsbloddyr)'. Vid. Medd. )[at. Foren. Kobenhanl 187ö. PFGGAARll,,)loens Geologie». Kobellhavn 185l. REIn, CLE)!EX1',,TIH' pliocene Deposits of Britain l\lem. Ueo1. Snrvey. LOlldoll ROR1LDt, K. <'I: l\irl'l'hlcrs, V.,,Kortbladene Sejro, Nykjobing', Kalundborg og Holb~k,. D. G. U. I R. NI'. 8. Kobenhavn RflIW.UI, K.,. Saltvü!I(lsalhwiet i <let nordostlige Sj~lland». D. G. G. lj R. NI'. 2. Kobenhayn Kurtbladelle Kj()benhaYlI og Roskilde». D. G. U. I R. NT. 6. K()benhanl ROSE", 0., Essai d'une description de la faune malacozoologique de la region Transcaspienne Russe». CongTes international de Zoologie. Deuxieme Session a ::'I10scou ROSt'XK.I.ER, H. N., «.B'ra Frihaynen ". Naturen og l\iennesket «Fm Frihaynens BUIHh. Ibd ROS'I'Hl'l', E., «Danmarks Planteverden i.b'ortid og Nutil!». Frem \se Affald~dYlIger fra Stenalderen 1900). H.,XIlBERllEH, F., «Ein Beitrag' zur Kenntniss der unterpleistocänen Schichten Eng'lands )'. PaläolltogTaphica. Vo!. 27. Kassel ,Bemerkungen über einige Formen des Mosbacher Sandes». N eues.rahrb. f. ;\lilleralogie, Geologie und Pal~ontologie..r ahrg Bd. Stuttg art. SAR.U W, G. F. L.,.Cromer skovlaget i Frihavnen og tr~levningerne i de ravforellde sancua,g yed Kobenhavn». l\ledd. fra Dansk Geo1. Foren. ~r. 4. Kobenhavn Sr'nTT, Tu., The Inyertebrate Fauna of the Inland,Vaters of Scotland». Repnrt of the Fishery Board of Scotland. Vol The J nland ",,'aters of the Hhetland Islauds>. IM. Vo! Laud mhl Fresh 'Vater ::\lollusca lof the Clyde Area]. Brit. Assoc. Halldhnok. masgow 190L HE'Il'E n, TCU(L,,Die natürliehen Existenz bedingungen der Thiere >. Leipzig SnII'Sm:, ('. '1'., On the Relatinnship and Distribution of the ~orth Americall Gnionirl~p with Notes Oll the 'West Uoast species>j. Amer. Natnralist. Vo1. XVLI. Philadelphia SI \1 no'l'li, H., \' ersuch einer N atnrgeschichte der deutschen Nacht Rclllledwn ". Zeitschrift für wishenrch. Zoologie. 12. Bel S'I'''ENSTlll' 1',.JAI'., VidneH(lmn- og LillemoseJl». Kobellhavu 184L,Uebersicht der von ihm auf lölall(l gefundenen Land- und Süss wasser-l\lollusken ). Amt!. Bericht üb. d. 24. VersammI. deutscher Natnrf. in Kiel Kiel 1847.,OIl1 H:\'V('rf'lIH, K H'rskil!lpltdllellH og' (I eirfug'lclih ti(llig'el'c I<'ol'ekomst i [)allll1ark '. Ov. K. ViI!. Seblc Forh. 18fifl. KHbenlmvu.

146 13G 'Torvemosernes Bidrag- til Knndskah om Landets forhistoriske Natur og Kultur». Sep. Kebenhavn "Berichtignng rücksichtlich der yon Herl'l\ S. Clessin aufgestellten Limna?a Steenstrnpii ans lhland. ~lal. Blätter. N. F. I Bd. Kassel «Kjokken-l\[ oddinger». I<;ine g edriing te Darstellung' etc. Kopenhagen :::;T01,1" 0'1'1'0, «Beiträge zur KenlltlliR der schweizerischen Molluskenfanna,. Vierteljahrsschrift d. natnrf. Gesell. Zürich. XLIV rsrlx(], N. V., «Om.ryllands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse,. Oy. K. Viel. Selsk. Forh ltr~jn(l, N. Y. & l\l~j)s;;n, Yl('TOH, «Kortbladet Hindsholm,. D. G. U. T R. NI'. 2. Kobenhavn YAHL, M., "PlalltegeogTaJh. Salmonsens Konversationsleksikon. Bd. XIV. Kobellhavn V.U:PEL1" CHR..,De danske Skove,. Kobellhavn 1863.,VAHMlN(], Eng.,,Plalltesamfnlld». Kobenhavll 'VEISS. A.,,lieber die COllchylien Fanna der interglacialell Travertine des W eimar-taubacher Kalktuffbeckens ". Zeitschrift deutsch. g eol. Gesell. XLVlll Band. Berlin 'VINIlE, H., «Dv.llmal'ks Pattedyr og Fugle». Frem (se Affaldsdynger fra Stenalderen 'i. 'V~,S'l'E1~LeNJ), C. A., «Fauna mollnscorum terrestrium et finviatilinm Svecia., Norvegire et Danire». Stockholm etc d\lalakologiska Bidrag,. Öfversigt K. Vet. Akad. Förh. Stockholm «LaJl(l- och Sötvatten-l\lollusker. Exknrsionsfanna». Stockholm 1884.,Land- och Sötvattell-Mollnsker. Indsamlade nnder Vega-expeditionen af O. Nordljuist & A. Stuxberg». Vega-exped. vetellsk. lakttag. IV Bd. Stockholm «Fauna der in der pal:1:'arctischen Region lebenden Binnenconchyliell». Lnnd, Berlin etc «Synopsis mollnscornm extramarinorum Scandinavii1'». Acta. Soc. pro Fanna et Flora Fennica. XllI. Knopio WOOf)WAlW, B. B., d)n the pleistocene (non marine) Mollusca of the Lomloll Distri('t,. Prol'. Geo!. Ass. Vol. XI. NI'. 8. London (H(, K ennanl &,Vood wan\.) W ÜH'I', K, "ltntcrsuchnngen über!las Pliozän und das älteste Pleistozän Thiiringcns nördlich VOIll Thüringer Walde und westlich von der Saalc,. A hh. llatnrf. Hesell. Halle. XXIII Bd. Stnttg-art J!;l'l'n~T" K. A., «HalJ(lbu{'h Iln PalH'(JIltolog ic". Pal:pozoolog'ie lt Bd. Miillehcn mul Lcipzig 1881-tlG. J!;SCllIlKKI':, 1<'.,,flip TiI'T\\'p!t in den Ho{'hgchirgsRcclI.. (IH!)[}.1 Neue flcnkschrift.{'n d. allg ('m. SdlW{,Ü~. <-lereh. f. I!. gesltjumt. NaturwissclIs('hat'tclI. :1'7. BI!. J!;iirich HlO().

147 Theses. 1. Kobelts Betragning, at Grünland fra et malakozoologisk Standpunkt silltter sig mermere til den palrearktiske end til den nearktiske Hegion, er uholdbar. (KüBELT: Studien zur Zoogeographie 1897, 1. p. 182.) ~. Den grenlandske Molluskfauna ejer in gen sreregne Arter, hverken af Saltvandsmollusker eller af Land- og Fersk Yandsmollusker. 3. Fiskenes Finnestraaleantal betinges ikke udelukkende af nedarvede Ejendommeligheder. I en vis sensibel Periode,(lYe ydre Faktorer en medbestemmende Indflydelse paa Straalernes Antal. 4. Man kan ofte iagttage en lovmressig Regelmressighed i Organismernes TIdbredeIse i Havet, naar man betragter TI dbredelsen i FOl'hold til en vis besternt Temperatur eller en vis besternt Saltholdighed. Derimod er der hidtil ikke vllndet nogen Forstaaelse af Organismernes TI dbredelse ved at betragte denne i Forhold til Sterreisen af Sv i n g ni n ger n e i Temperatur eller Saltholdighed. 5. Set fra et biologisk Standpunkt dannes der en naturlig Grrense mellem Kattegat og Brelthavet af det brede underseiske Plateau (fra 0-30 M.), der strrekker sig fra Aalborgbugten og Dj llrsland til Skaane og Nordsjrelland. En tilsvarende naturlig Grrense findes ikke meilern Skagerak og Kattegat. G. Det maa anses for bevist, at Mennesket har levet i England iden pleistocene Jordperiode.

148 Forklaring til Figurerne. l<'ig. 1. Pisidium,qlobnlaTe Clessin. Dyndblokke i l\lonenen i Kobenhavns Frihavn. Pleistocen. - Nat. Storrelse 4 mm. Fig. 2. Pisidinn! astewtoides Sandberger. 1'1 ematurella-laget ved Gudbjerg paa Fyn. Pleistocen. - Nat. Stmrelse ca. 6 mm. Fig. 3 og 4. Corbicula fluminnlis Müller. Uorbicula-Laget ved Forslevgaard, Sydsjffilland. Pleistocen. Ungt Individ. - Nat. StorreIse ca. 4 mm. Fig. 5 og 6. Pisidimn subtrttncntum Malm. Eiby, Fyn. Holocen. Nat. Storrelse ca. 4 mm. Fig. 7. Planorbis stroemi Westerlund. rjag VII, Tovelde, Moen. Holocen. - Nat. Storrelse ca. 7 mm. Fig. 8. Paludestrina maj'ginnta ßlichaud. Corbicula-Laget ved Forslevgaard, Sydsjffilland. Pleistocen. Nat. Storrelse ca. 2,5 mm. Fig. 9. Valvata macj'ost01na Steenbuch. rjag II, 1\1unkemose, Sydsjffilland. Holocen. - Nat. Storrelse ca. 5 mm. (Ved Ang'ivelsen af Storrelsell er det storste Maal paa Skallen taget.)

149 7 1 2

150

151 N ordgrmnser for Land- og Ferskvands-Mollusker N orthern limits of land- and freshwater-molluscs I sammenlignet med cbm pared with,juli-isotermernes Forleb. the isotherms for J uly. 6'{O!~ ~ ~~~O ~ ~2~O~.- ~,-.. ~~,,-,- ~4~O,- ~6~O -, ~80~,- ~1~OO~,- ~uro~ ~,- ~1~4~O -, ~1~6~O ~ ~lf80~ r- ~1~60 ~~ F o I ~-~ ~ ~~ ~~~~~ ~----~ ~------~----~r-----~30 20~ ~ ~------~~~~ ~1-----~~ ~--~.---~--~~r-----.~-----r--- ~-7---'----~----~r-----~----~----~ 20 ID ~ ~----~-----~~~--~~~=t====~~--f~-7~~~~ ~~~a-----~--~~~~--~a-~~---~.. ~~----~.-.~:~.. ~~~~: ~----~--~W.. - :.: ",. o '. ~ ~_~~: L-~---L----~O ~~- ---~-----~~ -----L----~2~O------L-----~0~----li-----~----~~L-~~~--~----~60~ ----~~--~ ~----~~~--~----~~=-~~----~~--~ ~O I Nordgrrense fo!' Land- og Ferskvandmollusker (Northern limit of Land- and Freshwatermolluscs.) 1I _ Nordgrrense for Sphrel'ium corneu~, L. (Northern limit 01' Sphrerium corneum, L.) lit. Nordgrrense I'or Bithynia tentaculata, L (Northern limit of Bithynia tentaculata, L.) Iv.. _ N ordgrrense I'or Planorbis corneus, L. (Nortftern limit of Planorbis corneus, L.) V Nordgrrense for Corbicula tluminalis iden pleistonene Tid. -,. --~ - (Northern limit 01' Corbicula fluininalis in pleistonene limes.) VI _, _. _. Nordgrrense for Corbicula tluminalis i Nutiden. (Northern limit of Corbicula fluminalis at the present tin~e. )

152

153 N ordgrronser for Land- og Ferskvands-Mollusker sammenlignet med J anuar-isotermernes Forlob. N orthern liinits of land- and fresh\vater-inolluscs ][ I " I 100 compared with the isotherms for,j anuary. 120 r I I ~-_~=-~---r------~-~, 20' ~~--~~~~-t---~---~i~---r-~~--t---~~ ~~~-ff=-~~~~~/7~~---~- --~---i---t---~----_t--~ w~-_--~--4---_~~r--~-t-_--~---~--_~~~-_4--~~~~--_--~~~~--~~~-r-~~--r._~. ~~-~.~... ~--~---~--~ro ~~~~--~----~----~----~--~L---~~--~LL--~-L--~--~6~0---~~---JO~---LI.---~~-~----~~~~-- ~1~~O~-- : --~~~1~60~ ---\~ ~ ~ ~:-~18-0~_L-_~~g I ~ordgrrenst; for Valvata eristalu, MülL (Northern limit of Valvata cristata, Müll.) 1I.. ~... ~,ord~ra!ns~ f<,:)i' ~ilh'ynia,leachi, ~ht;pp., ~()rt!lern I11111t of B'lthYnJu 1enchl. Shepp.)

154

155

156 Dm den fossile kvartaere Mol/uskfaun 11/