HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. april 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. april 2011 Sag 388/2008 (1. afdeling) A (advokat Flemming S. Hedegaard) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 5. afdeling den 22. september I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Poul Søgaard, Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, A, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Til brug for Højesteret har Retslægerådet den 26. oktober 2009 besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål 1. Retslægerådet bedes oplyse om det er overvejende sandsynligt, (mere end 50 % sandsynlighed), at appellantens rotator cuff syndrom og muskelsenelidelsen er forårsaget af arbejdets særlige karakter. Appellanten har haft ca. fire års kraftfuldt, repetitivt skulderbelastende arbejde på fjerkræslagteri samt syerskearbejde, som jævnfør ATP udgør ca. samlet 4 års fuldtids.

2 - 2 - Begge arbejdsfunktioner disponerer til de hos appellanten konstaterede bevægeapparatslidelser. Det skøn baseres på undersøgelser af grupper, mens årsagen hos den enkelte ikke sikkert kan fastslås. Hver for sig vurderes de ikke at bidrage med mere end 50 % af årsagen til lidelserne svarende til en relativ risiko på mere end to for de udsatte erhvervsgrupper. Samlet må arbejdet som beskrevet imidlertid forventes at bidrage med mere end 50 % af årsagssammenhængen. En skulderlidelse som beskrevet er en langsomt fremadskridende proces, hvorfor arbejdet på fjerkræslagteriet har bidraget væsentligt, selv om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. Retslægerådet har endvidere den 21. april 2010 besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål B. Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 1 i erklæring af 26. oktober 2009 anført følgende i 2. afsnit. Hver for sig vurderes de ikke at bidrage med mere end 50 % af årsagen til lidelserne svarende til en relativ risiko på mere end to for de udsatte erhvervsgrupper Retslægerådet anmodes om at uddybe, hvad der menes med denne del af besvarelsen. Sagsøger beskriver to forskellige arbejdsforhold, arbejde på fjerkræslagteri og syerske arbejde. For begge de to arbejdsfunktioner har mangeårigt (8-10 års) arbejde i epidemiologiske undersøgelser af grupper været dokumenterede risikofaktorer for den skulderlidelse, som er diagnosticeret hos sagsøger. Risikoen anses som stigende med længden og styrken af belastningen. Risiko er et statistisk begreb, og for den enkelte vil der altid være mulighed for, at lidelsen ville være kommet uden udsættelse for risikofaktoren og en grænse kan sættes, hvor risikoen er fordoblet (relativ risiko = 2), og det for den enkelte er mere end 50 % sandsynlighed for, at lidelsen er kommet på grund af arbejdet. Sagsøger har arbejdet henholdsvis 4 år fuldtids på fjerkræslagteri og samlet 4 år som syerske. Hver for sig vil det give en mindre end 50 % sandsynlighed for, at lidelsen er forårsaget af arbejdet, men at de to arbejdsfunktioner har haft samme virkning og derfor tilsammen giver en risiko svarende til en af funktionerne i 8 år, og derved giver de samlet risikobidrag på 50 % eller mere. Spørgsmål C. Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger? Nej. På baggrund af Retslægerådets svar hjemviste Ankestyrelsen sagen til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, således at Arbejdsskadestyrelsen

3 - 3 - herefter skulle træffe afgørelse om, hvorvidt lidelserne kunne anerkendes efter den nyeste medicinske viden eller på grund af arbejdets særlige art. Ved skrivelse af 8. oktober 2010 meddelte Arbejdsskadestyrelsen, at man efter en fornyet undersøgelse af sagen og med henvisning til indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget ikke kunne anerkende den anmeldte sygdom som en arbejdsskade. A indbragte afgørelsen for Ankestyrelsen, der den 10. marts 2011 traf afgørelse om, at As skulder-nakkelidelse i form af et højresidigt rotator cuff syndrom og nakkemyoser fortsat ikke kunne anerkendes som erhvervssygdom. Styrelsen anførte bl.a.: Begrundelsen for afgørelsen: Symptomdebut På baggrund af de lægelige akter i sagen lægger Ankestyrelsen fortsat til grund, at du fra ca fik tiltagende helbredsmæssige gener og at du i 1987 fik behandlingskrævende gener i skulder-nakke. Du har til overlæge Ole Porsman i december 1999 oplyst, at du fik gradvise gener fra skulder og nakke for 15 år siden. Du har til arbejdsmedicinsk klinik i Herning i marts 2000 oplyst, at du fik gener i slutningen af 1980 erne og at du omkring 1987 gik til læge og fik blokader. Du oplevede en forværring i 1997/1998. Af din egen læges journaler fra 1988 fremgår, at du i september 1988 fik konstateret en højresidig skulderlidelse og at du havde haft gradvist indsættende smerter i skulderregionen gennem 2-4 år. Du har under hovedforhandlingen for Vestre Landsret afgivet vidneforklaring, hvor du har oplyst, at du havde smerter inden du sluttede på slagteriet (1981). Smerterne gik over i ferier og weekend. Først omkring 1986/1987 begyndte det at gøre ondt hele tiden. Du har oplyst at du skiftede læge i 1986 og at dine journaler er bortkommet. Du har indsendt hospitalsjournal fra april 1982 med henblik på at dokumentere, at dine gener fra skulder/nakke opstod tidligere end Af journalen fra april 1982 fremgår, at du blev indlagt på grund af mistanke om blindtarmsbetændelse. Du oplyste, at du gennem flere år havde hyppige hovedpineanfald lokaliseret til nakke, som tolkes som forårsaget af ryggener. Der foreligger ikke lægejournaler forud for 1988, som omhandler skuldergener. Vi finder ikke, at journalen fra 1982 dokumenterer, at du allerede på dette tidspunkt havde en skulderlidelse. Symptomerne er upræcist beskrevet og er ikke relevante for skulderen. Skulderlidelsen er således først dokumenteret i 1987/1988. Retslægerådet har i august 2007 udtalt, at de første oplysninger om skulderproblemet er nævnt i egen læges journal fra september De finder det overvejende sandsynligt at der primært er indtrådt en overbelastning i højre skulderloft og at der sekundært har ud-

4 - 4 - viklet sig et kronisk problem i skulderloftet og et sekundært problem i de skulderbladsstabiliserende muskler i højresidig nakke, øvre ryg og skulderåg. Den arbejdsmæssige udsættelse på slagteri fra og Du har under vidneafhøringen for Landsretten oplyst, at du altid har arbejdet fuld tid og at du ikke kan forklare de manglende atp indbetalinger. Dine samlede atp indbetalinger svarer til en indbetaling på ca. 7 år i perioden fra Du har under vidneafhøring for Landsretten forklaret, at du gik ud af 2. real da du var 16 år og herefter begyndte at arbejde på fjerkræsslagteri. Du har i forbindelse med afhøringen ved Retten i Holstebro den 24. januar 2011 oplyst, at du begyndte at arbejde på fjerkræsslagteriet den 2. februar På dette tidspunkt var du dog kun 15 år. Du har dog under samme afhøring også oplyst, at du kun var 16 år da du begyndte på arbejdsmarkedet. Du arbejdede på slagteri indtil juni 1974 og igen fra Af det indsendte CV ( ) fremgår det, at du gik ud af 2. real i november 1971 og at du påbegyndte arbejdet på slagteriet i februar Da du under begge vidneafhøringer har oplyst, at du begyndte på arbejdsmarkedet da du var 16 år har vi lagt til grund, at du først påbegyndte arbejdet på slagteriet i efteråret Et vidne bekræfter, at du var ansat som ungarbejder på slagteriet fra Af oplysningerne fra atp fremgår, at der fra er indbetalt svarende til ca. i alt 22,25 måneder. Du har tillige oplyst, at du i denne periode fødte 3 af dine 5 børn. Du var på 3 måneders barsel i henholdsvis 1974, 1977 og Du er ikke kommet med bemærkninger i forhold til indbetalinger af atp i forbindelse med din ansættelse på slagteriet. Til atp oplysningerne, som først registreres fra det 18. år (20. august 1974) skal således lægges ca. 22 måneder (september 1972 til juni 1974). Ankestyrelsen lægger til grund, at du i perioderne fra og i alt har arbejdet på fjerkræsslagteri svarende til ca. 44 måneder (ca. 22 måneder i hver periode). Dette svarer til ca. 3,6 år. Ankestyrelsen bemærker, at det ud fra en lægelig vurdering ikke er af en udslagsgivende betydning om den arbejdsmæssige udsættelse på slagteriet påbegyndtes i foråret eller efteråret Ankestyrelsen bemærker, at opgørelsen i afgørelsen af 30. juni 2010 ikke tog højde for årene fra , hvor du arbejdede men hvor der, på grund af din alder, ikke blev foretaget indbetalinger til atp. Arbejdet på Vinderup fjerkræsslagteri er beskrevet som værende kraftbetonet og skulderbelastende. Du udbenede kyllingebryster. Kyllingerne kom forbi på et bånd og du holdt kyllingerne med højre hånd løftet over skulderhøjde og skar/udbenede med din dominante venstre hånd. De unge havde samme funktioner, som de andre ansatte. Der var tale om gentaget arbejde. Den arbejdsmæssige udsættelse som syerske fra , og

5 - 5 - Af atp oplysningerne fremgår, at der fra (9,75 mdr), (23,18 mdr) og fra (13,98 mdr) er indbetalt svarende til 46,91 måneder eller ca. 3,9 år. Du har for retten i Holstebro i januar 2011 forklaret, at du har født 5 børn og at du i forbindelse med de første tre holdt tre måneders barselsorlov. Du oplyser også at have haft kendskab til, at der i flere af ansættelserne ikke blev indbetalt skat eller atp (Bittens systue og Nilka Konfektion) og at flere af systuerne gik konkurs. Af atp oplysningerne fra 1983 til 1992 fremgår, at der er indbetalt atp bidrag fra Bjert systue, Vindkon, Carta, Nilka konfektion, Lykke Refsgaard, Quiembo, Gito og Skerning konfektion. På denne baggrund lægger Ankestyrelsen afgørende vægt på oplysningerne om de faktisk indbetalte atp bidrag og finder fortsat ikke, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er fejl i næsten samtlige indbetalte atp bidrag i perioden fra hos ca. 8 forskellige arbejdsgivere. Du har oplyst, at du som syerske har arbejdet med overlock syning på akkord. Du løftede især højre arm ved udtrækning af søm i lange tekstiler. Fra syede du tunge striktrøjer (Falci). Den arbejdsmæssige udsættelse med rengøring fra og fra Du arbejdede i perioderne med blandet rengøring af badeværelser, gangarealer, mødelokaler mv, herunder vasket og moppet gulve. Fra var du selvstændig og indbetalte ikke atp. Du er i denne periode ikke omfattet af loven. Fortegnelsen over erhvervssygdomme gruppe E punkt 6c - rotator cuff: Ankestyrelsen er opmærksom på, at Retslægerådet i deres besvarelse af spørgsmål i 2009 og 2010 har udtalt, at en skulderlidelse er en langsomt fremadskridende proces, hvorfor arbejdet på slagteri har bidraget væsentligt, selvom om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. Retslægerådet finder, at de to funktioner (på slagteri og som syerske) har haft samme virkning og derfor tilsammen giver en risiko svarende til 8 år. Erhvervssygdomsudvalget er uenig med Retslægerådet. De finder ikke, at der kan ske en sammenlægning af dine sporadiske arbejdsperioder til en sammenhængende periode. De udtaler, at din skulder ind i mellem har haft mulighed for at restituere. Udvalget finder ikke, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem dit arbejde på slagteri frem til 1981 og din højresidige skulderlidelses opståen 6 år efter udsættelsens ophør. Generne nævnt i journaler fra 1982 har en anden anatomisk placering. Ankestyrelsen finder ikke at du opfylder kriterierne for anerkendelse af et højresidigt rotator cuff syndrom efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi har lagt vægt på, at du forud for sygdommens opståen arbejdede som syerske med overlocksyning hos forskellige arbejdsgivere fra Vi har jf ovenfor lagt til grund, at du forud for skuldersygdommens debut arbejdede som syerske i alt ca. 3 år. I alt har du syet i ca. 4 år frem til 1994.

6 - 6 - Vi har lagt vægt på, at du ikke forud for skuldersygdommens opståen i 1987 har haft længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde. Vi finder ikke at arbejdet med syning af lange søm, som krævede løft af højre arm har været statisk, idet der kun var tale om løft i kort tid ad gangen. Vi finder heller ikke, at du forud for skuldersygdommens opståen har haft 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. Du opfylder således ikke kravet til den tidsmæssige udstrækning af belastningen. Arbejdet vurderes derudover ikke at have været tilstrækkeligt kraftbetonet og skulderbelastende. Vi er således uenige med Retslægerådet i, at dit arbejde på slagteri fra (ca. 1,8 år) og fra (ca. 1,8 år), som var afsluttet ca. 6 år inden skulderlidelsens opståen skal indgå i vurderingen. Vi finder ikke at der er tidsmæssig sammenhæng mellem skulderlidelsen og slagteriarbejdet og finder heller ikke, at de sporadiske arbejdsperioder kan lægges sammen til en sammenhængende periode. Fortegnelsen over erhvervssygdomme gruppe E punkt 7 kroniske nakke skuldersmerter: Vi finder ikke, at du opfylder kriterierne for anerkendelse af kroniske nakkeskuldersmerter efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi har lagt vægt på, at du ikke har haft repetitivt, monotont, præcisionsarbejde med statisk belastning af nakken i en tilstrækkelig langvarig og sammenhængende periode til at sygdommen kan anerkendes. Jævnfør gennemgangen ovenfor har vi lagt til grund, at du fra har haft forskellige kortvarige ansættelser som syerske svarende til i alt ca. 4 år. Du opfylder ikke betingelserne i fortegnelsen om, at sygdommen ikke må være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte. Der er således i de lægelige akter beskrevet en forværring af tilstanden først i forbindelse med rengøringsarbejde i 1997/1998 og yderligere under den efterfølgende sygemelding. Forværringen efter arbejdsophøret taler imod en sammenhæng. Sygdomme, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme: Selvom en sygdom ikke er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, eller selvom fortegnelsens betingelser for anerkendelse af den pågældende sygdom ikke er opfyldt, kan der være tale om erhvervssygdom. Det kan være tilfældet, hvis der er oplysninger i sagen, der dokumenterer, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Før sygdommen kan anerkendes skal Erhvervssygdomsudvalget vurdere sagen. Det er et udvalg, som rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Vi beder ikke udvalget om at vurdere en sag, hvis vi mener, at det er udsigtsløst. Din sag er senest blevet vurderet af Erhvervssygdomsudvalget den 5. oktober Erhvervssygdomsudvalget har indstillet, at sagen afvises.

7 - 7 - Udvalget var enig med Retslægerådet i, at der er tale om et højresidigt rotatorcuff syndrom, som sekundært har udviklet sig til højresidige nakke-skuldersmerter. Udvalget finder ikke at der er medicinsk og teknisk erfaring for, at dit højresidige rotator cuff og nakkeskuldersmerter kan skyldes den arbejdsmæssige udsættelse fra I denne periode har du arbejdet på slagteri, som syerske og med rengøring i ialt 7 bidragsår. Udvalget finder heller ikke, at dit arbejde fra som slagteriarbejder, syerske og rengøringsassistent med overvejende sandsynlighed har forårsaget din skulder- og nakkelidelse. Udvalget har lagt vægt på, at du ikke har været udsat for skulderbelastende arbejde i tilstrækkeligt omfang og har inddraget at du er venstrehåndet mens dine gener er højresidige. Udvalget finder, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dit højresidige rotator cuff syndrom og slagteriarbejdet. Udvalget finder ikke at de indsendte journaler fra 1982 ændrer ved denne vurdering. Erhvervssygdomsudvalget er uenig i Retslægerådets vurdering af årsagssammenhængen, idet de ikke finder, at der kan ske en sammenlægning af de to perioder som slagteriarbejder fra og igen fra til en sammenhængende periode og at arbejdet som syerske og rengøringsassistent ikke har medført daglige skulderbelastende bevægelser, der med overvejende sandsynlighed har medført din skulder og nakkelidelse. Udvalget er således uenig med Retslægerådet i, at den arbejdsmæssige udsættelse samlet set disponerer til skulder- nakkelidelsen og til at denne, med overvejende sandsynlighed, er forårsaget af det beskrevne arbejde. Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i overensstemmelse med udvalgets indstilling. Ankestyrelsen bemærker jf. ovenfor (gennemgang af udsættelsen som slagteriarbejder), at perioden fra frem til det fyldte 18. år tillige skal medtages i vurderingen af den arbejdsmæssige udsættelse. Denne er fejlagtigt undtaget i Ankestyrelsens afgørelse fra 30. juni 2010 men Arbejdsskadestyrelsen har rettelig i deres vurdering af årsagssammenhængen inddraget perioden. Der er ikke ifølge den nyeste medicinske erfaring godtgjort en sammenhæng mellem din type arbejde som beskrevet ovenfor og udvikling af din skulder- og nakkesygdom. Ankestyrelsen finder heller ikke, at du har løftet bevisbyrden for, at din skuldernakkelidelse udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af dit arbejde fra I denne vurdering er indgået, at det ikke er dokumenteret, at du har arbejdet mere end i alt ca. 8,8 år i en periode på 26 år. Herudover, er alene arbejdet på slagteri i to kortere perioder fra og igen fra præget af skulderbelastende og kraftbetonet arbejde. Din skulderlidelse er først opstået 6 år efter ophøret af denne relevante udsættelse, hvorfor der ikke er tidsmæssig sammenhæng. Arbejdet som syerske og med rengøring har ikke været af en tilstrækkelig relevant udstrækning og belastning.

8 - 8 - Ankestyrelsen er enig i Erhvervssygdomsudvalgets vurdering af årsagssammenhængen. Ankestyrelsen er dermed også uenige i Retslægerådets vurdering af, at arbejdsfunktionerne som slagteriarbejder og syerske skal vurderes samlet og at de med mere end 50 procent har bidraget til skulder-nakkelidelsen opståen. Ankestyrelsen finder ikke, at de to funktioner på slagteri og som syerske kan sammenlignes og bemærker, at de to lidelser kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen på baggrund af meget forskellige udsættelser. Af lovens forarbejder i forhold til anerkendelse efter arbejdets særlige art fremgår, at bestemmelsen ikke må praktiseres på en måde der indebærer en udhuling af erhvervssygdomsbegrebet. Ankestyrelsen finder således, at der fortsat er kvalificeret lægelig tvivl om at skulderog nakkelidelse er arbejdsbetinget. A har fremlagt et udateret CV, hvoraf fremgår følgende: CV. For A xxxxxx-xxxx Gik ud af 2 real November Startede på Vinderup fjerkræslagteri. Stoppede juni Juni, juli sykursus, herefter syerske i Ulfborg til Jeg husker ikke hvad systuen hedder, men det lå i et område som kaldtes Baunbæk syerske Bjert systue Vinderup fjerkræslagteri klasse på VUC Syerske Bjert systue Syerske Vindkon syerske Falci strik Syerske Lykke Refsgård 6 mdr. Februar-April 1989 Nilka Konfektion. Firmaet gik konkurs og jeg fandt ud af i 1990 at alt min indtjente løn ikke var indberettet til skat, men kun en del var indberettet. Derfor heller ikke ATP indbetalinger Hjemmesyning 2 mdr og 3 mdr på systuen for Bittens systue Bremdal. Jeg fandt efterfølgende ud af der aldrig er indbetalt til skat og feriepenge, skønt pengene var trukket af min løn. Jeg var dog heller ikke den eneste som var udsat for dette. I 1990 hvor jeg skulle gøre selvangivelse op så jeg der ikke var noget indberettet overhovedet fra systuen, som i øvrigt var konkurs Syerske Gito Syerske Skerning konfektion syerske på beskæftigelsesprojekt v. Struer kommune Rengøring for Oles Rengøring Selvstændig hjemmeservicefirma Rengøring Struer skolen.

9 - 9 - Forklaringer Til brug for Højesteret er der den 24. januar 2011 ved Retten i Holstebro afgivet supplerende forklaring af A og forklaring af Kirstine Hellerup Jensen. A har forklaret, at hun nu har udarbejdet et korrigeret CV og kan vedstå de oplysninger, der er indeholdt heri. Hun har i hele sit arbejdsliv haft fuldtidsarbejde, bortset fra rengøringsarbejde på en skole i Struer, hvor hun alene arbejdede 31 timer pr. uge. Hun startede som slagteriarbejder pr. 2. februar 1972 på Vinderup Fjerkræslagteri, hvor hun var indtil medio juni måned 1974 og igen fra 1977 til Hun har haft 6 års fuldtidsarbejde på fjerkræslagteriet, hvilket arbejde var både kraftbetonet og skulderbelastende. Hun foretog udbening af kyllinger, hvor hun med højre hånd tog fat i de enkelte kyllinger på båndet, og løftede højre arm en ca cm over skulderhøjde, samtidig med at hun brugte kniv med venstre hånd. Hun er venstrehåndet. Hun arbejdede som overlock-syerske i perioder fra , og Også dette arbejde var kraftbetonet og skulderbelastende. Under betjening af en over-lock symaskine er det nødvendigt at løfte højre arm over skulderhøjde, fordi der er tale om lange sømme, og fordi stoffet skal køres igennem maskinen på én gang. Da hun startede på arbejdsmarkedet, var hun kun 16 år, og der skulle derfor ikke indbetales til ATP. Der var på slagteriet ansat flere ungarbejdere, bl.a. fordi man fik en god løn. Arbejdsvilkårene var de samme for alle, uanset alder. Det er rigtigt, at den omstændighed, at der kun er indberettet ATP-indbetalinger for ca. 7 år, ikke hænger sammen med hendes korrigerede CV. Hun har i perioden født 5 børn med de første tre fødsler i 1974, 1977 og Der var tre måneders barselsorlov for hvert barns vedkommende. I forbindelse med hendes ansættelse på Bitten s Systue, Bremdal, skete ikke indbetaling af skat eller ATP. På hendes lønsedler var der trukket skat mv., men ingen indbetalinger til skattevæsenet mv. Bitten s Systue gik på et tidspunkt konkurs. Det samme skete for systuen ved navn Nilka Konfektion, hvor der heller ikke blev indberettet ATP, og A-skat blev kun i begrænset omfang indbetalt. Hun havde i forbindelse med sin ansættelse på Nilka Konfektion kontakt til skattevæsenet. Hun var ansat i to perioder på Bjert Systue, dog med to forskellige ejere. Den første ansættelse fra 1975 til 1977 endte med en konkurs. Hun ved ikke, om der i denne periode skete indberetning af ATP, men det kan nemt være tilfældet, at arbejdsgiveren havde glemt dette. Det samme gør sig også gældende for ansættelsen på systuen

10 Vindkon Konfektion. Hun er dog bekendt med, at der i forbindelse med denne ansættelse skete indbetaling af skat. Falki Strik gik også konkurs. For så vidt angår ansættelsen hos Lykke Refsgaard var der tale om sæsonarbejde. I 1991 til 1992 var hun ansat på en systue kaldet Skerning Konfektion, hvor det er muligt, at der ikke skete indbetaling af ATP. Dette har hun en fornemmelse af, eftersom der ikke blev indbetalt feriepenge. Da hun drev et hjemmeservicefirma i 1995 til 1996, skete der ingen ATP indbetalinger. Den fremlagte sygehusjournal vedrører indlæggelse den 3. april 1982 i forbindelse med observation for blindtarmsbetændelse. Hun omtalte i forbindelse med indlæggelsen hovedpineanfald lokaliseret til nakken og tolket som forårsaget af ryggener. Hun havde allerede i slutningen af 1970 erne haft nakkeproblemer. Hendes daværende læge henviste til fysioterapi, ligesom hun også fik nogle blokader. Selv om hun havde nakke- og skulderproblemer, blev hun ved med at arbejde. Da hun skiftede læge i 1986, blev hendes lægejournaler væk, og hun kan derfor ikke dokumentere sine nakke- og skulderproblemer ud over det fremlagte bilag. Hendes problemer med skulder mv. startede allerede, da hun arbejdede på slagteriet, og smerterne er blot blevet værre og værre. Kirstine Hellerup Jensen har forklaret, at hun er ansat på fjerkræslagteriet Rose Poultry (tidligere Vinderup Fjerkræslagteri). Hun blev i første omgang ansat i og senere fra 1985 og til nu. Hun har arbejdet sammen med A i årene 1972 til A skar brystkød på kyllingerne i begge sider, da hun er venstrehåndet. Hun kan bekræfte, at de ansatte under 18 år havde samme funktioner som de ansatte, der var fyldt 18 år. Der var tale om mange gentagelser i arbejdet. Anbringender A har yderligere anført, at Retslægerådets nye udtalelser af 26. oktober 2009 og 21. april 2010 klart støtter, at hendes lidelser er forårsaget af hendes arbejde. Det kan således ikke som det skete i Ankestyrelsens afgørelse af 10. marts 2011 lægges til grund, at den tidsmæssige sammenhæng mellem slagteriarbejdet og lidelsen ikke er til stede. Det kan heller ikke tillægges betydning, at der mellem hendes forskellige ansættelser har været mulighed for restitution. Retslægerådet har således udtalt, at en skulderlidelse som beskrevet er en langsomt fremadskridende proces, og at arbejdet på fjerkræslagteriet har bidraget væsentligt, selv om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. Det er ved Retslægerådets erklæringer sandsynliggjort med mere end 50 %, at lidelserne er arbejdsbetingede. Herefter må det påhvile

11 Ankestyrelsen at sandsynliggøre det modsatte, hvilket ikke er sket. Der er i øvrigt også fuldstændigt fravær af andre forklaringer på årsagen til lidelserne. Erhvervssygdomsudvalgets indstilling til Arbejdsskadestyrelsen har kun begrænset betydning for bedømmelsen af spørgsmålet om årsagssammenhæng. Der er tale om et politisk sammensat udvalg, hvis indstillinger alene er vejledende, og herudover er indstillingen afgivet med dissens. Der gælder ikke et særligt kvalificeret eller skærpet beviskrav med hensyn til årsagssammenhængen. Ankestyrelsen har supplerende anført, at der ved vurderingen i henhold til erhvervssygdomsfortegnelsen gruppe E, pkt. 6, litra c, ikke kan ske en sammenlægning af de sporadiske arbejdsperioder som henholdsvis slagteriarbejder og syerske til en sammenhængende periode, bl.a. fordi der i de mellemliggende perioder har været mulighed for restitution. Der er heller ikke den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem skulderlidelsen og arbejdet på slagteriet, der blev afsluttet i 1981, ca. 6 år før den første dokumentation for symptomer. Anerkendelse af en lidelse som en arbejdsskade efter 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, forudsætter, at der er et positivt bevis i form af sikker dokumentation for årsagsforbindelse mellem lidelsen og arbejdet, og at der ikke må foreligge kvalificeret lægelig tvivl. Dette gælder så meget desto mere, når en lidelse er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og ikke kan anerkendes efter denne, idet der ellers er risiko for udhuling af erhvervssygdomsbegrebet. Ved bedømmelsen skal der lægges særlig vægt på Erhvervssygdomsudvalgets indstilling. Udvalget har vurderet, at der ikke er medicinsk og teknisk erfaring for, at lidelserne skyldes As arbejde, idet udvalget har lagt vægt på, at hun ikke har været udsat for skulderbelastende arbejde i tilstrækkeligt omfang, samt at hun er venstrehåndet, mens generne er højresidige. Endvidere er der ikke den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem rotator cuff syndromet og slagteriarbejdet. Endelig er der kvalificeret lægefaglig tvivl i sagen jf. bl.a. udtalelserne fra speciallæge i ortopædkirurgi, overlæge Erik Andersen, speciallæge i ortopædkirurgi Kim Sperling samt de øvrige læger, der har deltaget i sagens behandling hos Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen.

12 Højesterets begrundelse og resultat A lider af en skulder-nakkelidelse i form af et højresidigt rotator cuff syndrom og nakkemyoser, og sagen drejer sig om, hvorvidt disse lidelser skyldes hendes arbejde. På baggrund af udskrifterne vedrørende atp-indbetalinger for A og bevisførelsen i øvrigt lægger Højesteret til grund, at A i årene fra 1972 til maj 1998 har arbejdet i ca. 4 år på et kyllingeslagteri, i ca. 4 år som syerske og i nogle år med rengøringsarbejde. Højesteret tiltræder efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og varighed, at As lidelse ikke er omfattet af den dagældende arbejdsskadesikringslovs 10, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 491 af 29. maj 2007 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005, gruppe E, pkt. 6, litra c, og gruppe E, pkt. 7. Højesteret tager derfor ikke As principale påstand til følge. Spørgsmålet er herefter, om As lidelse er en sygdom, der udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadesikringslovens 10, stk. 1, nr. 2, 2. led. Retslægerådet har i erklæringen af 26. oktober 2009 som svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er overvejende sandsynligt (mere end 50 % sandsynlighed), at As lidelse er forårsaget af arbejdets særlige karakter, udtalt, at arbejdet samlet må forventes at bidrage med mere end 50 % af årsagssammenhængen. I den forbindelse har rådet bemærket, at en skulderlidelse er en langsomt fremadskridende proces, hvorfor arbejdet på fjerkræslagteriet har bidraget væsentligt, selv om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. Herudover har rådet i erklæringen af 21. april 2010 udtalt, at As arbejde i de to arbejdsfunktioner på et fjerkræslagteri og som syerske har haft samme virkning og derfor tilsammen giver en risiko svarende til en af funktionerne i 8 år, hvorved de samlet giver et risikobidrag på 50 % eller mere. Ankestyrelsen har i sin afgørelse af 10. marts 2011 anført, at styrelsen er enig i Erhvervssygdomsudvalgets indstilling til Arbejdsskadestyrelsen om årsagssammenhængen. Erhvervssygdomsudvalget har herom udtalt, at udvalget er uenig i Retslægerådets vurdering af årsagssammenhængen, idet udvalget ikke finder, at der kan ske en sammenlægning af de to perioder som slagteriarbejder fra og igen fra til en sammenhængende periode,

13 og at arbejdet som syerske og rengøringsassistent ikke har medført daglige skulderbelastende bevægelser, der med overvejende sandsynlighed har medført skulder- og nakkelidelsen. Ankestyrelsen har endvidere anført, at styrelsen dermed også er uenig i Retslægerådets vurdering af, at arbejdsfunktionerne som slagteriarbejder og syerske skal vurderes samlet, og at de med mere end 50 % har bidraget til skulder- nakkelidelsens opståen. Herudover har styrelsen anført, at styrelsen ikke finder, at de to funktioner på slagteri og som syerske kan sammenlignes, og bemærket, at de to lidelser kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen på baggrund af meget forskellige udsættelser. Da den beskrevne forskel i Retslægerådets og Ankestyrelsens vurdering af årsagssammenhængen hovedsageligt angår spørgsmål af lægefaglig karakter, finder Højesteret, at Retslægerådets vurdering må lægges til grund. Herefter finder Højesteret, at det er tilstrækkelig sandsynliggjort, at As lidelse i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art, jf. arbejdsskadesikringslovens 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, og Højesteret tager derfor As subsidiære påstand til følge. Sagsomkostningerne er for landsretten fastsat til kr. til dækning af advokatudgift og for Højesteret til kr. til dækning af advokatudgift og kr. til dækning af retsafgift. Thi kendes for ret: Ankestyrelsen skal anerkende, at As rotator cuff syndrom samt muskelsenelidelse i nakken og skulderregionen er en erhvervssygdom omfattet af dagældende arbejdsskadesikringslovs 10, stk. 1, nr. 2, 2. led. I sagsomkostninger for landsretten skal Ankestyrelsen betale kr. til statskassen. I sagsomkostninger for Højesteret skal Ankestyrelsen betale kr. til A. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.