Bilag til Kvalitetsrapport 2012/13 for Silkeborg Kommunes folkeskoler

Transkript

1 Bilag til Kvalitetsrapport 2012/13 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Bilag A: Skolelederens anbefalinger (afsnit 3),7 sider Bilag B: Rammebetingelser (udvalgt jf. dispensationsbevillingen, afsnit 4 og 6), 1 side Bilag C: Læseresultater (afsnit 7), 1 side Bilag D: Tosprogede elever (afsnit 7), 1 side Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (afsnit 8), 9 sider Bilag F: Skolebestyrelsernes udtalelser til den kommunale kvalitetsrapport (afsnit 8), 2 sider Bilag til orientering: Opgørelse af tilmelding til ungdomsuddannelserne i 2012, 1 side Kvalitetsrapportens bilag er udarbejdet af Pædagogisk IT-konsulent Steen Demuth, læsekonsulenterne Gitte Bækgaard og Lene Lerche Jørgensen, Integrationskonsulent Johny Frederiksen, UU Silkeborg, kontorelev Emmelie L. B. Nielsen og fuldmægtig Helle Præsius Busk

2 Bilag A: Skolelederens anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) I dette bilag er den enkelte skoleleders anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole: Der har de seneste år været stor fokus på inklusion MindSet, lærings- og trivselspolitik, kompetenceløft osv. Jeg tror faktisk, vi på mange områder er ved at være i mål. Der ekskluderes færre elever, og lærere, pædagoger, forældre og elever støtter i vid udstrækning op om inklusionstanken. Men der mangler værktøjer til det daglige arbejde med inklusion i klasserne. Alle er enige om, at tanken er god, men hvordan håndteres det på klassen? I skolereformen arbejdes der med tanken om vejledningshold, der støtter og inspirerer afdelinger og skoler, der har særlige udfordringer. Kunne det være en mulighed omkring inklusion? Jeg tænker ikke på den nuværende form for rejseholdsaktivitet, der ofte er individorienteret, men det kunne være en model, der minder om den vejledning, vi får fra læsekonsulenterne. Reformen kommer til at kræve nytænkning ikke kun af skoledagens indhold men også af de fysiske rammer, så der bør afsættes midler til ombygninger og renoveringer. Balleskolen: Respekt for skolens nærmeste udviklingszone : Mange nye ting skal ske i det kommende skoleår, og både på skolerne og i det kommunale system skal der træffes afgørende beslutninger om, hvordan reform og arbejdstidsaftale skal udmøntes. Som skoleleder kunne man ønske sig mulighed for at tænke kreativt i det lokale, så de fælles rammer får et lokalt præg. Det er centralt at respektere den enkelte skoles nærmeste udviklingszone, så lederen har mulighed for at have sit personale, sine forældre og sine børn med sig, når der sker forandringer. Samme visioner og samme intentioner, men forskellige udtryk på skolerne. Inspiration skolerne imellem: Skolerne i Silkeborg Kommune arbejder med forskellige vinkler og profiler, og der er mange forskellige bud på løsninger af de samme problematikker. Jo mere vi ved om hinanden på skolerne, jo mere kan vi udnytte den arbejdsindsats og de kræfter, der lægges i at afprøve nye veje. Videndeling og formelle og uformelle netværk, både på leder-, personale-, forældre- og børneplan, kan inspirere til lokal udvikling. Bryrup Skole: I lighed med mine anbefalinger i kvalitetsrapporten for 2011/12 kan jeg kun håbe på, at man i Skoleafdelingen fortsat ønsker at udbyde centralt betalte efteruddannelsestilbud til medarbejderne. Jeg kan se bevillingsaftale for bevilling 41 skoler for 2014 ønsker, at man prioriterer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT. Her ville det være godt, hvis Skoleafdelingen fortsætter med det igangværende kompetenceløft inden for IT-området også i kommende skoleår. I forhold til implementeringen af skolereformen vil jeg opfordrer Skoleafdelingen til at planlægge efteruddannelsestilbud til de mange lærere, som på sigt ikke opfylder kravene om at være linjeuddannet i alle de fag, som de underviser i. Det bliver lidt af en udfordring ude på skolerne. Buskelundskolen: Skolelederens største anbefaling for det kommende arbejde med skolereformen er at give skolerne en god og grundig support i det store arbejde, der skal foregå. Tydelig rammesætning og et stort lokalt ledelsesrum: Det vil understøtte reformen og målet om at skabe et tæt forældresamarbejde omkring den lokale skole og en lokal skolekultur og medarbejder kultur, der giver stolthed og tilknytning. Dybkærskolen: Fremadrettet ser vi på Dybkærskolen to vigtige områder, som man i Byrådet skal være opmærksom på i forhold til skolevæsnets fortsatte udvikling: En prioritering af tilstrækkelig ledelseskraft på de enkelte skoler i Silkeborg Kommune. o Det bliver nødvendigt i forhold til arbejdet med og igangsætning af den nye folkeskolelov, o men også med tanke på de ændrede ledelseskrav der med frafaldet af en central arbejdstidsaftale ligger ude på den enkelte skole. Tilstrækkelig ledelseskraft bør også tages meget alvorligt i de strukturelle overvejelser Byrådet evt. måtte have for skolevæsnet i fremtiden. Bilag A, side 1 af 7

3 Bilag A: Skolelederens anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) En vigtig del af det at have tilstrækkelig ledelseskraft er tilstrækkelig administration, noget vi lokalt mangler. I flere år har man skåret ned på skolernes administration. Siden 2003 er Dybkærskolens administrative tildeling faldet med 28 %, samtidig med at vi har fået 55 % flere elever. Det er sket i nogle år, hvor øgede dokumentationskrav og udflytning af opgaver fra kommunens centrale administration har været dagens orden. Vi må konstatere, at man har fået skåret for hårdt i de enkelte skolers administrative ressourcer, der trænger til en øget tildeling. Og i forhold til Dybkærskolens udvikling specifikt: Dybkærskolens elevtal er på 4 år steget med 50 %. De nærmeste år ser der ud til fortsat at være stigning i elevtallet. Det skyldes en øget optageprocent fra eget skoledistrikt (fra 2008 til 2013 er vi gået fra en optageprocent på 52 % i eget distrikt til 82 %), samt det faktum, at Dybkærskolens skoledistrikt ligger i et af Silkeborgs store udbygningsområder. Vi er glade for hver eneste nye elev, men det giver os nogle udfordringer pladsmæssigt. I august 2013 har vi været nødt til at nedlægge billedkunstlokalet for at ændre det til et hjemklasselokale, da vi fik 3 børnehaveklasser. Vi havde i forvejen fællesbrug af lokaler med SFO i 80 % af lokalekapaciteten. Vi har ikke mulighed for at øge multianvendelsen af lokaler fremadrettet, så vi er stærkt udfordret både hvad angår lokaler til undervisning og til fritid. Det er tvingende nødvendigt, at Silkeborg Kommune hjælper os med vores manglende lokalekapacitet. En mangel der ser ud til at blive værre i kommende skoleår, og Dybkærskolen kan ikke fortsat undvære et billedkunstlokale. Dybkær Specialskole: Sats endnu mere på Videnshus Dybkær i Silkeborg Kommune! Da amterne blev nedlagt, kommunerne blev større, og regionerne blev oprettet, var det meningen at regionerne skulle være det koordinerende led mellem kommunerne, og stå for vejledning, behandling og rådgivning af familier til børn og unge med særlige behov. Siden har mange kommuner gjort som Silkeborg, og opsagt aftaler med regionen. Noget tyder på at regionerne ikke i fremtiden vil få en rolle som oprindeligt tiltænkt. Udviklingen peger nærmere i retning af, at der bliver nationale centre (som f.eks. Hammel Neurocenter og Epilepsicentret i Dianalund) som bliver så specialiserede, at de dækker hele Danmark, mens det er kommunerne der kommer til at stå for niveauet lige under med den tværfaglige koordinerede indsats. Kommunestørrelserne er ikke til, at alle kommuner kan have alt viden i egen kommune, så køb af viden på tværs af kommunegrænser vil helt sikkert være nødvendigt i fremtiden. Vil Silkeborg have højeste specialistviden tæt på egne borgere? Det er et klart mål, at Videnshus Dybkær skal være et sted i Danmark, hvor man naturligt retter blikket hen, hvis der skal løses specialiserede opgaver for børn og unge i alderen 0-18 år og deres familier. Videnshus Dybkær er allerede godt på vej, og har kun oplevet stor opbakning til udvikling af ydelser og kurser fra alle sider i Silkeborg Kommune. I dag kan Videnshus Dybkær tilbyde undersøgelse, vejledning og behandling af børn og unge med særlige behov, samt undervisning, vejledning og kurser til deres familier. Endvidere tilbydes undervisning, vejledning og kurser til alle der arbejder med børn og unge der har generelle og specifikke læringsvanskeligheder, og på de sidst udbudte kurser er fagpersoner fra hele Danmark kommet til Silkeborg. Det er håbet i Videnshus Dybkær, at såvel politikere som forvaltninger i Silkeborg Kommune vil sætte udvikling af Videnshus Dybkær højt på dagsordenen. Afsæt 5 min og læs mere på Frisholm Skole: I en tid hvor folkeskoleområdet er ved at bearbejde efterdønningerne af forårets konflikt mellem KL og DLF, bør vi sætte dialog foran krav og kontrol. Den to-delte aftale om folkeskolens fremtid, og arbejdet med overenskomsten på lærerområdet, fremmes af aktive lokale og decentrale processer, præget af vilje til at samarbejde om det fælles mål en god skoledag for alle. Bilag A, side 2 af 7

4 Bilag A: Skolelederens anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Aftalen om den kommende folkeskole indeholder en længere skoledag, men budget 2014 angiver ikke, hvor midlerne til dette kommer fra. Vi ønsker en tydelig angivelse af den økonomiske styring, således at vi kan udnytte vores ledelsesrum på skolerne. Funder og Kragelund skoler: At Byrådet udstikker de overordnede rammer, hvor den enkelte skole har frihed til at udvikle det pædagogiske arbejde, der lige netop tager udgangspunkt i lokalområdet. Centralisering af opgaver giver skolerne færre muligheder for at løse den samlede opgave. Tanker og MindSet omkring inklusion er gode, men kræver at skolerne får pengene ud på skolerne, så opgaverne bliver løst tilfredsstillende. At Byrådet intensiverer indsatsen for at afsætte midler til modernisering af skolernes fysiske rammer. De pædagogiske forventninger i folkeskoleloven giver forventninger om fleksibilitet i skolernes organisering af undervisningen, som igen stiller krav til de fysiske rammer. Det er på Funder og Kragelund skoler et stort ønske at kunne anvende de fysiske rammer fleksibelt samt have tidssvarende faglokaler. Hvordan fokuserer man på naturfag uden basislokaler til natur/teknik og biologi? Lokalerne findes ikke på Funder og Kragelund Skoler. Fårvang Skole: Ledelsen på Fårvang Skole arbejder målrettet for at udvikle teamsamarbejdet mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Med folkeskoleaftalen er der politisk lagt op til en kulturændring af den danske folkeskole. En kulturændring, der kræver en stor indsats af skolens interessenter ikke mindst skolens medarbejdere. For at denne kulturændring kan føres ud i livet og ikke kun forbliver skåltale, er det nødvendigt, at Byrådet afsætter de nødvendige ressourcer til at implementere loven i Silkeborg Kommune. Her tænkes bredt på ressourcer til: Mulighed for at tildele de nødvendige timer til eleverne, etablering af tidssvarende fysiske rammer, arbejdspladser til medarbejderne, midler til materialeindkøb samt et kompetenceløft til samtlige involverede. Gjern Skole: Det er Gjern Skoles leders anbefaling, at man politisk tager stilling til i hvilket omfang, der skal være/aftales fælles rammer for udmøntningen af lærernes arbejdstid i kommunen. Tydelighed og en vis ensartethed giver det bedste arbejdsmiljø for lærerne. Et godt arbejdsmiljø er betingelsen for trivsel og høj faglighed. Gjessø Skole: Jeg oplever en meget aktiv og engageret Skoleafdeling og et interesseret og støttende Børneog Ungeudvalg. Interessen for og ikke mindst anerkendelsen af skolernes arbejde er særdeles vigtig for både ledelse, forældre og ansatte og dermed også for alle børnene. Den kommende skolereform og de nye arbejdstidsforhold for lærere kommer til at fylde meget på de enkelte skoler både for personale, elever og deres forældre. Det vil være en meget stor fordel, hvis Byrådet i denne periode undlader nye kommunale tiltag og nye mål for bevilling 41. Grauballe Skole: Det fælles skolevæsen bør stå stærkere, så vi bliver i stand til at vælge de åbenlyst bedste løsninger til alle skolers bedste. Vi bør også sætte videndeling i system. Hver enkelt skole sprudler af idéer, som burde spredes rundt på andre skoler. En af måderne kunne være at skoler kan koble sig på de igangsatte prototyper og følge med i udviklingen på afstand. Gødvadskolen: Man må overveje, hvordan en fremtidig skolestruktur i Silkeborg Kommune skal se ud, og hvordan processen omkring den skal tilrettelægges. Man bør overveje, hvordan forventningen om inklusion kan understøttes i forhold til de ressourcer, der gives skolerne til at løse opgaven. Bilag A, side 3 af 7

5 Bilag A: Skolelederens anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Man bør nøje overveje, hvordan det fælles skolevæsen kan sikres i sammenhæng med skolereform og arbejdstidsaftale. Hvinningdalskolen: Som skoleleder i en udviklingsorienteret og innovativ organisation, er det en daglig glæde, at der er rum til udvikling. Jeg oplever en god og positiv dialog med det politiske system, hvilket befordrer arbejdsglæde og resultater. Langt den overvejende del af skolens udvikling sker i kraft af dygtige lærere og pædagoger, der tør udfordre den skolepolitiske dagsorden og egen profession. Vi oplever et stort medarbejderengagement, som består, fordi vi kan arbejde i - politisk rammesatte - decentrale systemer. En forudsætning for at folkeskolen fortsat skal kunne udvikles er altså, at medarbejderne (og lederne) frisættes i decentrale beslutningssystemer, der bygger på og understøtter den kultur, som udviklingen skal springe fra. Set med min optik er det derfor vigtigt, at vi fastholder den decentrale tænkning i kommunen, så vi fortsat kan skabe lokalt forankrede udviklingsprojekter til senere kommunal videndeling! Inklusionscentrene er i drift efter en længere indkøringsperiode. Som leder af Trivselscenter Ulvedal er det vigtigt for mig at understrege, at det fortsat er nødvendigt med et skærpet politisk fokus på såvel tænkningen omkring inklusionsstrategien som den praktiske dagligdag i centrene. Det der kommer til at forstyrre os på sigt, er rejseholdspraksis, hvor vi allerede nu ser, at det giver flere organisatoriske problemer i forhold til medarbejderresursen på skolen. Derfor skal jeg appellere til, at der formaliseres en evalueringsstrategi for HELE inklusionsområdet, så vi kan fastholde den inklusion, som Silkeborg Kommune rammer så rigtigt i det bærende værdigrundlag! Kjellerup Skole: Vi står, i form af skolereformen, foran en stor ændring af folkeskolen. Men også en ændring hvor vi på mange måder kan genkende mange elementer i reformen Vi har gennem en længere årrække arbejdet ud fra en tanke omkring fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og har gjort os erfaringer med at udnytte muligheder for holddeling på de forskellige årgange. Vi har siden midten af halvfemserne haft et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger om både undervisning og andre aktiviteter. Vi har arbejdet med flekstimer, hvor indholdet blandt andet har været lektiearbejde og faglig fordybelse, og vi har bevægelse tænkt ind i alle fag, i pauser og i vores SFO og klub. Det er vores oplevelse, at vi er godt rustet til de forandringer, der kommer. Det er ledelsens anbefaling, at der i forbindelse med den kommende folkeskolereform og reform af lærernes arbejdstid sikres et stort råderum til skolernes ledelse i forhold til at lave arbejdsplaner for den enkelte medarbejder på skolen, og at centrale aftaler begrænses til et minimum. Det er vigtigt i den sammenhæng, at der i høj grad både bliver lyttet til den enkelte medarbejder, at medarbejderne føler sig taget med på råd samtidig med at de oplever at den nærmeste ledelse har mål, retning og handlekraft. Langsøskolen: Under dette punkt har vi i år valgt at fremhæve en væsentlig pointe i forhold til skolens grundvilkår for at arbejde med Fremtidens Folkeskole i forhold til den nye skolereform. Reformen indeholder følgende 3 hovedmål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Hvad angår de to sidste mål, er der ingen tvivl om, at opgaven med at nå disse mål er større for nogen skoler i Silkeborg Kommunen end andre, bl.a. på grund af de socioøkonomiske, inklusionsmæssige og flerkulturelle faktorer. Politikerne bør derfor forholde sig til, om opgaven med at nå reformens mål skal løftes som et samlet skolevæsen, ved at udfordringerne udjævnes skolerne imellem (omorganisering), eller om enkelte skoler skal stå med en større opgave end andre, med det til følge, at elever i Silkeborg Kommune derved har ulige vilkår. Vi er ikke i tvivl om, at opgavens lettest løftes i flok, hvilket betyder, at der skal kigges på opgavebelastningen i de enkelte distrikter. En udjævning af opgavebelastningen kunne ske ved at skabe større organisatoriske og bæredygtige enheder. Den beskedne skævvridningspulje, der Bilag A, side 4 af 7

6 Bilag A: Skolelederens anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) eksisterer i dag, er ikke vejen frem, da den på ingen måde står mål med forskelligheden i vore skoledistrikter i dag. Resenbro Skole: Dette punkt er ikke udfyldt i kvalitetsrapporten fra skolen. Sejs Skole: Som leder af skolen vil jeg kraftigt anbefale, at skolevæsenets udvikling bl.a. kommer til at indeholde dannelsen af større og dermed robuste driftsenheder. Dette fordrer ikke nødvendigvis færre matrikler, hvor der holdes skole. Desuden vil jeg anbefale, at den enkelte skoleleder styrer og leder efter mål med stor råderum i forhold til, hvordan målene nås. Sjørslev Skole: Det er altid spændende at se, hvad der sker i et valgår. Kommer der et nyt Mulighedskatalog i efteråret 2013, eller er skolestrukturdebat slet ikke et emne, der skal bringes på banen, inden kommunalvalget? Når der på et tidspunkt skal snakkes skolestruktur / fælles ledelse eller andre større omstruktureringer på skoleområdet så er det et ønske, at det sker på grundlag af et godt og grundigt pædagogisk forarbejde. Skolens hovedopgave handler om børnene og om, hvordan de får mulighed for at lære bedst og blive dygtige. Så det spørgsmål bør sættes i relation til de omstruktureringer, der vælges fremover. Kommer ændringen børnenes læring til gode? Der vil komme store forandringer på skoleområdet både i undervisningsdel og fritidsdel da folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsaftaler skal implementeres fra august Anbefalingen skal gå på, at kommunen i så høj grad som muligt inddrager medarbejderne i denne dialog, så vi også fortsat har et godt arbejdsmiljø ude på den enkelte enhed. Det betyder meget, at der er medindflydelse. Personalets medansvar og engagement for at løfte undervisningsopgaven efter august 2014 vil blive langt større, når man føler sig som en vigtig/anerkendt del af projektet. Med henblik på skolereformen, hvor børnene skal være længere tid på skolen i hverdagen så har vi på Sjørslev Skole nogle rigtig gode faciliteter både udenfor og indenfor. Silkeborg Kommune anbefales også fremover at have fokus på et mangfoldigt skoletilbud. Variation indenfor tilbud på by- og landskoler, store skoler/små skoler. I et mindre lokalsamfund, som vores, er der en meget stor sammenhængskraft og skolen har en vigtig rolle i lokalsamfundet. Vi samarbejder med de lokale foreninger og vi har et godt samarbejde med det lokale idrætsliv. Vi har nogle fantastiske rammer, der vil blive udfoldet endnu mere efter den nye reform er indført, og vi har rum og plads både indenfor og udenfor til at den længere skoledag. Skægkærskolen: Set fra min stol skal skolevæsenet fortsat have øje for kompetenceudviklingen på skolerne. Tiltag hvor relevante fagpersoner fra skole og daginstitution mødes i fælles kompetenceudvikling vil fremme målet om øget samarbejde på 0-16 års området. I forhold til implementering af skolereformen vil vi på skolerne have brug for en vis udstrækning af arbejdsro for kommunale indgreb. En evt. kommende større skoleomstrukturering kan i denne sammenhæng med fordel vente et-to år. Sorring Skole: Det tager tid at implementere, og det koster mange ressourcer, at virkeliggøre kommunale tiltag og skolens egne fokusområder. De gamle tiltag/fokusområder omkring besparelse/tildelingsmodel, trivsel og inklusion og læsning kræver forsat stor bevågenhed. Hvis vi ikke holder opmærksomheden på disse vigtige fokusområder, men starter på mange nye projekter, ser jeg, at de sidste års indsatser kan drukne og de gamle vaner vil tage over igen! Især i denne tid, hvor den nye folkeskolereform kommer til at betyde en kæmpe forandring på skolerne. Min anbefaling er, at skolerne får ro til kerneopgaven i den nye folkeskolereform, så vi her finder de bedste måder, at tilrettelægge og strukturere undervisningen på til gavn for den enkelte elev og til gavn for de elever, som har særlige behov. Bilag A, side 5 af 7

7 Bilag A: Skolelederens anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Sølystskolen: For Sølystskolen er vigtigt, at der kigges på, hvilke parametre midler til supplerende undervisning fordeles på. Kommunens øgede fokus på inklusion har yderligere kompliceret undervisningsopgaven på skolen. Sølystskolen er en skole som i forvejen har en del elever i mange udfordringer, hvilket forstærkes ved øget inklusion. Skal kommunens samlet set formindske betydningen af eleverne sociale baggrund, hvilket er et mål skolereformen, skal skoler med særlige udfordringer tilgodeses. Herunder Sølystskolen som har den største kompleksitet. Sølystskolen vil gerne indgå i et endnu tættere samarbejde med daginstitutionen Alderslyst. Det kunne være ønskeligt, om der kunne skabes mulighed for at indgå i et administrativt samarbejde. Det tætte samarbejde skal være med til at understøtte de mål, som er opsat i samarbejde med ministeriets Task force. Det anbefales, at der skabes lokal mulighed for et tættere samarbejde mellem skole og daginstitution. Thorning Skole: Vi ser frem til at komme godt i gang med vores arbejde med at gøre en god skole bedre. Vi ser dette udviklingsarbejde som en oplagt mulighed for at være klar til en ny Folkeskolereform. Vi kan se, at den nye reform har Byrådets bevågenhed og håber, at dette vil udmønte sig i at støtte op om de nødvendige tiltag for, at reformen bliver en succes, herunder at tænke på personalets arbejdsmiljø. En god skole er afhængig af begejstrede medarbejdere. Derfor er det vigtigt at have fokus på at mindske usikkerheden hos såvel lærere som pædagoger om, hvad den fremtidige arbejdssituation er, herunder også hvad tidens trend om inklusion betyder for vores personale i inklusionscenteret. Det er magtpåliggende for mig at påpege, at de faglige kompetencer, som findes i inklusionscenteret, i høj grad skal tænkes sammen med grundskolens udfordringer med inklusion. Vestre Skole: Vestre Skole har oplevet en øget tilgang i takt med det frie skolevalg. Der er øget opmærksomhed fra forældre uden for distriktet med hensyn til at søge skolen inden for 24 elevs reglen. Det har medført, at klasserne er fyldt op, hvilket medfører en gennemsnitlig klassekvotient på over 25, hvilket igen giver ekstra pres på de fysiske rammer, da skolen har mange små lokaler. Vi håber på en politisk prioritering i forhold til renovering af skolens gamle hovedbygning fra 30 erne. Ikke mindst pga. at vi netop har fået et påbud om mekanisk ventilation, da CO2 niveauet ikke overholder lovgivningen. I forhold til udviklingen af det samlede skolevæsen håber jeg, at erfaringerne fra det samlede kompetenceløft omkring inklusion kan bruges som springbræt til endnu et samlet kompetenceløft med en IT fagdidaktisk vinkel. Prototypetænkningen er den rigtige vej at gå i forhold til udviklingen af fremtidens skole Vinderslev Skole: Implementeringen af en ny Folkeskolereform og indførelse af en ny tjenestetidsaftale vil i meget høj grad påvirke folkeskolen lokalt og centralt. Der arbejdes netop nu på kommunalt niveau med at beskrive rammerne for den kommunale folkeskole for de kommende år, så denne problematik ser jeg ingen mening i at foregribe på dette sted. På Vinderslev Skole har vi gennem nogen tid været inde i overvejelserne om, at skal det lykkes at (med et ministerudtryk) børnene bliver så dygtige som muligt, kræver det ændringer i måden at organisere skolen på. Disse ændringer, der vedrører det professionelle arbejde på skolen, arbejdes der nu på at beskrive, og jeg har stor tiltro til, at der kommer forbedring ud af dette. Derudover er vi på Vinderslev Skole overbevist om, at det ligeledes vil kræve en anden tilgang til skolearbejdet fra eleverne og dermed indirekte fra forældrene. Mange børn, som tydeligvis har ressourcerne, skal blive mere selvhjulpne og mere robuste, så skolen har mulighed for at målrette indsatsen mod de børn, som har det største behov. Det er en fælles opgave for skole og forældre, men jeg ser meget gerne, at det politiske niveau erkender og formulerer, at skal vi nå målet om, at alle børn bliver dygtigere, så skal børnene gøre sig umage være selvhjulpne, selvstændige og ambitiøse. De professionelle på skolen har her en vigtig opgave, men det skal ske i tæt samarbejde med forældrene, som i meget høj grad skal forberede eleverne på at kunne forholde sig til de øgede krav, der stilles i skolen. Får vi ikke dette sidste led med, er jeg bange for, at skolereformen ikke får det resultat, som vi alle håber på. Bilag A, side 6 af 7

8 Bilag A: Skolelederens anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Derudover vil jeg anbefale, at man bevarer de små skoler. Ser man på resultaterne i læsetestene i 1. og 2. klasse, er der måske ikke et entydigt billede, som viser forskellen på små og store skoler, men små skoler klarer sig mindst ligeså godt som store skoler gennemsnitslig er det endda markant bedre. At bevare små skoler er ikke det samme som at sige, at der ikke skal ændres på noget. Det er muligt at se på skoledistrikterne. Måske kan der være fælles skoledistrikter for flere skoler, fx fødeskoler og overbygningsskoler. Måske kan der laves nyttigt og ressourcebesparende samarbejde mellem skoler, fx på specialopgaver, på fagudvalg, på kurser og meget andet. Alle muligheder skal prøves af, inden politikkerne vælger at lukke en skole. Virklund Skole: Folkeskolen står overfor historisk forandring. Folkeskolereformen og de nye muligheder for at arbejde med lærernes arbejdstid skaber hidtil usete muligheder for at komme ud af industrisamfundets skoles spændetrøjer. Der er mulighed for og grund til nytænkning i et omfang, vi aldrig før har haft. Hvis vi skal lykkes med nytænkning, nyskabelse og nybrud, er det vigtigt, at vi som fagprofessionelle gives rum til at skabe fremtidens skole og mulighed for konstant at bevare det fokus. Derfor er det afgørende, at der bliver mere tillid end kontrol. Det er vigtigt, at vi kan koncentrere os om kerneydelsen og ikke skal bruge kræfterne på et nyt dokumentationstyranni. En anbefaling til Byrådet skal således være: hav tillid til de fagprofessionelle. Når ledelsen i skoleårets planlægning har lagt de rette ressourcer ud til de enkelte årgange, bør det være dokumentation nok for, at fag og elever får de ressourcer, de ifølge folkeskoleloven skal have. Herefter er det de fagprofessionelles ansvar indenfor det professionelle råderum at bruge ressourcerne rigtigt og optimalt i forhold til den enkelte elevs mulighed for at udfolde sit potentiale. Lad ikke et nyt timetælleri afløse det gamle. I et moderne, innovativt læringsrum kan tiden ikke gøres op, som vi gjorde i industrisamfundets skole! Alle politikere og borgere synes enige om, at skole og uddannelse er utrolig vigtig, hvis vore unge og landet skal kunne begå sig i den globale verden. Den anden anbefaling er: Lad denne erkendelse og enighed slå igennem i de vilkår, som man byder folkeskolen, så der kommer bedre balance mellem forventninger/krav og ressourcer. Forventningerne ER allerede høje. Lad ressourcerne følge. Voel Skole: Ledelsen ønsker mere decentralisering & økonomi til pædagogisk råderum. Det giver desuden anledning til undren, at vi har Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og en Lærings- og trivselspolitik for 0-18 års området, mens forvaltningen er delt op i henholdsvis en Børne- og familie- og en Skoleafdeling. Bilag A, side 7 af 7

9 Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever Antal klasser Elever I alt Kvalitetsrapport 2012/13 Bilag B: Rammebetingelser (udvalgt jf. dispensationsbevillingen) Rammebetingelser for skoleåret 2012/13 0. årg 1. årg 2. årg 3. årg 4. årg 5. årg 6. årg 7. årg 8. årg 9. årg 10. årg Elev/ lærer kvotient Undervisningsandel af totaltid Ans Skole* ,0 33,4 Balleskolen* ,9 33,7 Bryrup Skole* ,0 33,7 Buskelundskolen # ,3 34,0 Dybkærskolen $ ,0 34,5 Frisholm Skole ,9 34,0 Funder Skole ,7 32,6 Fårvang Skole ,6 34,9 Gjern Skole ,5 33,6 Gjessø Skole ,5 34,6 Grauballe Skole ,6 32,2 Gødvadskolen ,5 33,3 Hvinningdalskolen ,5 33,2 Kjellerup Skole* ,6 35,3 Kragelund Skole ,0 33,0 Langsøskolen* ,0 33,3 Resenbro Skole ,5 36,1 Sejs Skole ,7 33,7 Sjørslev Skole ,7 33,8 Skægkærskolen ,6 34,0 Sorring Skole ,6 34,7 Sølystskolen* ,4 31,0 Thorning Skole* ,1 35,2 Vestre Skole ,0 36,6 Vinderslev Skole ,4 34,5 Virklund Skole ,6 32,9 Voel Skole ,1 34,7 I alt * Skoler med specialelever/-klasser, som ikke er indregnet i elevtallene her. Elev/lærer kvotienten er for disse skoler påvirket af, at skolerne (i grundskoleindberetningen) har specialklasser med små elevtal. # Buskelundskolens elevtal er opgjort i afdelinger og ikke i klasser pga. anderledes organisation $ Dybkærskolens 10. klasse er ikke indregnet i formlen Elev/lærer kvotient i data fra Uni-C (vi har selv tilrettet Undervisningsandel af totaltid) Modtagelsesklasser på Kjellerup Skole og Sølystskolen er medregnet på elevtal, men ikke på klassetal. Vær opmærksom på, at skoleledere/viceskolelederes eventuelle undervisningstid ikke indgår i beregningen vedr. Undervisningsandel af totaltid, således at skolernes procenter bliver lavere, hvis de har ledere, der underviser. Samlet set ville tallene se pænere ud Mht. Elev/lærer-kvotient, hvis børnehaveklasseledere og pædagogers ansættelse ikke indgik i sammentællingen, ligesom disse personalegruppers timer ikke indgår i Undervisningsandel af totaltid, en skævhed! Mht. Undervisningsandel af totaltid, hvis tallene udregnes på baggrund af nettotid og ikke bruttotid, dvs. arbejdstid incl. ferie, eleverne har jo kun 200 skoledage. Bilag B, side 1 af 1

10 Bilag C: Læseresultater Læseresultater 1. årgang 2012/13 Skole A1+B1, antal A1+B1, % C1, antal C1, % Ø, antal Ø, % Elever i alt Ans Skole 41 87,2% 2 4,3% 4 8,5% 47 Balleskolen 55 90,2% 1 1,6% 5 8,2% 61 Bryrup Skole 16 51,6% 7 22,6% 8 25,8% 31 Buskelundskolen 38 74,5% 9 17,6% 4 7,8% 51 Dybkærskolen 37 75,5% 3 6,1% 9 18,4% 49 Frisholm Skole 47 71,2% 11 16,7% 8 12,1% 66 Funder Skole 27 77,1% 4 11,4% 4 11,4% 35 Fårvang Skole 15 78,9% 3 15,8% 1 5,3% 19 Gjern Skole 16 76,2% 4 19,0% 1 4,8% 21 Gjessø Skole 17 77,3% 5 22,7% 0 0,0% 22 Grauballe Skole 17 85,0% 2 10,0% 1 5,0% 20 Gødvadskolen 30 81,1% 4 10,8% 3 8,1% 37 Hvinningdalskolen 85 85,9% 5 5,1% 9 9,1% 99 Kjellerup Skole 49 68,1% 11 15,3% 12 16,7% 72 Kragelund Skole 18 90,0% 2 10,0% 0 0,0% 20 Langsøskolen 13 68,4% 6 31,6% 0 0,0% 19 Resenbro Skole 19 95,0% 1 5,0% 0 0,0% 20 Sejs Skole 59 86,8% 6 8,8% 3 4,4% 68 Sjørslev Skole 14 66,7% 4 19,0% 3 14,3% 21 Skægkærskolen 24 60,0% 7 17,5% 9 22,5% 40 Sorring Skole 19 82,6% 2 8,7% 2 8,7% 23 Sølystskolen 27 62,8% 4 9,3% 12 27,9% 43 Thorning Skole 21 56,8% 11 29,7% 5 13,5% 37 Vestre Skole 42 84,0% 4 8,0% 4 8,0% 50 Vinderslev Skole 22 91,7% 0 0,0% 2 8,3% 24 Virklund Skole 40 71,4% 12 21,4% 4 7,1% 56 Voel Skole 49 89,1% 2 3,6% 4 7,3% 55 Totaler ,5% ,9% ,6% 1106 Læseresultater 2. årgang 2012/13 Skole A1+B1, antal A1+B1, % C1, antal C1, % Ø, antal Ø, % Elever i alt Ans Skole 27 67,5% 4 10,0% 9 22,5% 40 Balleskolen 57 83,8% 6 8,8% 5 7,4% 68 Bryrup Skole 22 64,7% 6 17,6% 6 17,6% 34 Buskelundskolen 48 81,4% 5 8,5% 6 10,2% 59 Dybkærskolen 32 74,4% 4 9,3% 7 16,3% 43 Frisholm Skole 37 64,9% 12 21,1% 8 14,0% 57 Funder Skole 26 76,5% 1 2,9% 7 20,6% 34 Fårvang Skole 16 61,5% 3 11,5% 7 26,9% 26 Gjern Skole ,0% 0,0% 0,0% 24 Gjessø Skole 19 67,9% 5 17,9% 4 14,3% 28 Grauballe Skole 16 84,2% 2 10,5% 1 5,3% 19 Gødvadskolen 29 55,8% 14 26,9% 9 17,3% 52 Hvinningdalskolen 66 80,5% 11 13,4% 5 6,1% 82 Kjellerup Skole 48 75,0% 9 14,1% 7 10,9% 64 Kragelund Skole 15 68,2% 3 13,6% 4 18,2% 22 Langsøskolen 15 62,5% 6 25,0% 3 12,5% 24 Resenbro Skole 20 95,2% 0 0,0% 1 4,8% 21 Sejs Skole 62 98,4% 0 0,0% 1 1,6% 63 Sjørslev Skole 17 89,5% 0 0,0% 2 10,5% 19 Skægkærskolen 18 62,1% 5 17,2% 6 20,7% 29 Sorring Skole 19 73,1% 6 23,1% 1 3,8% 26 Sølystskolen 17 44,7% 5 13,2% 16 42,1% 38 Thorning Skole 25 69,4% 6 16,7% 5 13,9% 36 Vestre Skole 47 81,0% 3 5,2% 8 13,8% 58 Vinderslev Skole 13 92,9% 1 7,1% 0 0,0% 14 Virklund Skole 39 75,0% 10 19,2% 3 5,8% 52 Voel Skole 31 83,8% 4 10,8% 2 5,4% 37 Totaler ,3% ,3% ,4% 1069 Læseresultaterne fordeler sig i følgende kategorier: A1+B1 Sikre læsere C1 Sikre men langsomme læsere (når ikke alle opgaverne til klassetrinnet) Ø Langsomme og upræcise/usikre læsere, samt elever der ikke har et tilstrækkeligt fagligt niveau til at blive evalueret med klassetrinnets prøver. Bemærkninger: Hver skole er gjort samlet op, dvs. ikke klassevis. Prøvetagningen er sket på meget forskellige tidspunkter nogle i tidligt forår (februar) for at bruge dem som et arbejdsgrundlag, andre sent (juni) for at opnå de bedst mulige resultater. Bilag C, side 1 af 1

11 Bilag D: Tosprogede elever Skolevæsenet i Silkeborg har følgende tilbud til nyankomne elever i skolealderen: 6-13 år Modtagelseshold på Kjellerup Skole og på Fårvang Skole samt modtagelsesklasser på Sølystskolen De nyankomne elever skal hurtigst muligt have nogle af deres undervisningstimer i alderssvarende klasser og senest efter 2 år skal de som hovedregel være fuldt udslusede i en almindelig klasse enten på modtagelsesskolen eller på elevens distriktsskole år GFU Grundskole For unge Udlændinge (udvidede modtagelsesklasser) på Silkeborg Ungdomsskole. Her går både unge, der er kommet til Danmark som analfabeter, og unge der har haft påbegyndt en universitetsuddannelse i deres hjemland. De nyankomne elever får hele deres undervisningstilbud i GFU de deltager i praktikordninger, forskellige brobygningsforløb og udsluses fortrinsvis til Ungdomsuddannelserne, til 10. klasse eller til VUC. Tosprogede afgangselever og deres beskæftigelse I tabellerne nedenfor kan man se de unges uddannelsesvalg og få et indtryk af tosprogedes indgang til ungdomsuddannelserne. Eleverne er bosiddende i Silkeborg Kommune. Beskæftigelse for 9. årgang, skoleåret 2012/13 Status pr. 2. oktober 2013 I alt Piger Drenge Arbejde/andet 1 1 Erhvervsuddannelser klasse Gymnasiale uddannelser Udland Udrejst I alt Kilde: UVvej (UU-Silkeborg) Beskæftigelse for 9. årgang, skoleåret 2009/10 9. årgang 2009/10 Okt. 10 Sep. 11 Sep. 12 0kt. 13 Arbejde/andet Erhvervsuddannelser klasse/vuc Gymnasiale uddannelser Fraflyttet Udland Udrejst Offentlig forsørgelse 2 Afsluttet gymnasial udd. 12 I alt Kilde: UVvej (UU-Silkeborg) Vedr. tosprogede elevers resultater, læs Kvalitetsrapportens afsnit 7.5 Bilag D, side 1 af 1

12 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) I dette bilag er de enkelte skolebestyrelsers anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning Skolebestyrelsen på Ans Skole nærer en udtalt forventning om tilstrækkelig kommunal finansiering af folkeskolereformen, så den reelt medfører det tiltænkte faglige kvalitetsløft og samtidig sikrer bæredygtige fritidsordninger og klubtilbud fremadrettet. Vi anser det for afgørende vigtigt og nødvendigt, at såvel læreres som pædagogers viden, erfaringer og perspektiver inddrages og omsættes i arbejdet med at implementere reformen i Silkeborg Kommune. Både af demokratiske grunde og med henblik på, at beslutningerne træffes på et så fagligt oplyst grundlag som muligt. Vi hilser derfor nedsættelsen af undersøgelsesgrupper bestående af personale fra kommunens skoler velkomment. Vi ser behov for, at det indgående drøftes og debatteres, hvilke nye skillelinjer der skal være mellem skole- og fritidspædagogik kan dele af den understøttende undervisning med fordel varetages i SFOregi, uden at det går ud over børnenes oplevelse af, at der er forskel på at gå i skole og at have fri? Hvordan sikres børnenes forsatte adgang til selvvalgte fællesskaber og dermed deres frie leg og udvikling? I formuleringen af konkrete pejlemærker for Silkeborg Kommunes reformarbejde som vi afventer og i selve indfasningen af reformen opfordrer vi til, at man fra politisk og administrativt hold eksplicit anerkender det engagerede arbejde, som allerede pågår, herunder de reformintentioner, der allerede realiseres, på og omkring kommunens folkeskoler. På Ans Skole pågår der eksempelvis mange aktivitetsbaserede og varierede undervisningsformer en del i tæt samarbejde med pædagoger. Disse er ikke bare værd at bygge videre på, men forekommer i sine nuværende former at være af bærende værdi for elevernes kompetenceudvikling - og alsidige udvikling. Balleskolen: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2012: Balleskolen kæmper fortsat for at levere kvalitet, men de mange besparelser og udeblevne bevillinger giver anledning til en del frustration i bl.a. skolebestyrelsen. Vi har spurgt os selv, hvad årsagen kan være til, at vi kan få det til at hænge sammen, skønt forudsætningerne for det at lave en god skole bliver ringere og ringere år for år! Er det skoledistriktets ressourcestærke børn? Tålmodigheden, tilpasningsevnen og bidragene fra forældregruppen og hjemmene? Skyldes det skolens organisering i selvstyrende teams med tæt kontakt til eleverne, og hvor der ikke er langt fra den gode idé til implementering? Er det fællesskab og sammenhold? I bestyrelsen hersker der ingen tvivl om, at synergien og den positive, anerkendende tilgang, som praktiseres på Balleskolen, samt det faktum, at mange på og omkring skolen yder en ekstra indsats ud over det forventelige, er væsentlige faktorer for, at skolen kan levere. Det undrer os, at Byrådet (modsat andre omkringliggende kommuner) ikke ser det som sin opgave at stille it-løsninger til rådighed i en digital tidsalder, selvom folkeskoleloven betegner det som skolens opgave at stille undervisningsmidler til rådighed for eleverne, og skolechef og kommunalpolitikere gerne vil se eleverne som entreprenører og opfindere, der mestrer og anvender de nyeste it-løsninger. Mest af alt undrer det dog, at Byrådet i fravalget af et tilbud om en PC eller ipad til alle kommunens skolebørn ikke i stedet bakker op om og gør det muligt, at eleverne selv medbringer privat PC eller ipad hjemmefra til brug i undervisningen. På skolen ville vi glædes over tilbud om aflåsbare opbevaringsskabe, forsikring ved simpelt tyveri o.lign., samt oplysning om muligheder og risici. Det er først og fremmest vores anbefaling, at Byrådet tænker på børnenes ve og vel og opprioriterer deres læringsvilkår! Skoleeleverne er grundstenen i landets og kommunens fremtidige velfærd. Dernæst anbefaler vi Byrådet at holde fokus på, at skabe understøttende, meningsfulde processer i de beslutninger gode som dårlige som Byrådet måtte træffe vedrørende skoleområdet. Det ville klæde Byrådet og Skoleforvaltningen at have mere fokus på det faktum, at skolebestyrelsesarbejdet er frivilligt, ulønnet arbejde, som må indpasses i de små timer på bekostning af privatlivet. Dette i lighed med meget andet af det arbejde, som understøtter skoleaktiviteterne. Processerne i forbindelse med diverse høringer og krav til svar og bemærkninger på kvalitetsrapporter o.a. må tage højde for, at der ligger 10 årlige Bilag E, side 1 af 9

13 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) skolebestyrelsesmøder (hvert møde af 3 timers varighed plus forberedelsestid m.m.), men dog med forskellig frekvens fra skole til skole, samt at der ikke med rimelighed kan stilles krav om yderligere. Der appelleres således til at udvise respekt for, at skolebestyrelserne foretager deres drøftelser og træffer deres beslutninger i planlagte, dagsordenssatte møder, samt at der fremadrettet reelt set bliver lyttet til høringssvar og bemærkninger herfra. Bryrup Skole: Skole i forandring Vores skole er i forandring, det har den været længe. Siden kommunalreformen har vi lavet spare øvelser, bedre skole for færre penge. Af den grund har vi justeret på vores struktur, med øget samarbejde mellem skole og SFO. Med andre ord: På Bryrup Skole går det godt. Vi har på trods af en presset økonomi en velfungerende skole med engagerede medarbejdere og masser af nye eksperimenter. Vi regner med fortsat, at skulle arbejde med nye strukturer og undervisningsformer i arbejdet med den nye skolereform. På den måde er alt i forandring som det plejer, vi er klar. Vi glæder os. Når vi ser frem, tror vi at det er vigtigt man politisk vil prioritere: a) At den nye skolereform skal skabe en bedre skole for vores børn, ikke bare en længere skoledag. b) At skolernes fysiske rammer opdateres. Vi tror at nogle undervisningsformer vil kræve helt andre rammer. Fx. rum hvor der er plads til mange, rum hvor der er plads til små projektgrupper, bedre plads til fysisk udfoldelse. c) At børnenes tid er værdifuld. Det betyder både, at vi mener man skal opprioritere efteruddannelse af lærere, at skolen skal være i nærområdet, så eleverne kan cykle selv, og transporttiden er kort. d) At man ikke hovedløst centraliserer flere funktioner, hver gang man tager et område ud af skolernes ramme, så mindsker man vores råderum, skaber ekstra administration. Vi har mistet mere end en pedel ved etableringen af fælles ejendomsdrift, det samme gælder specialundervisnings området. Når man centraliserer, så bliver kasserne forskellige og det bliver sværere at tænke på tværs. I mindsker vores råderum væsentligt, så forhåbentligt er der en enorm gevinst et andet sted i systemet der opvejer dette. e) Vi mener stadig at tildelingsmodellen er forkert. Hvis vi bestemte skulle man lave et system der tildeler med et grundbeløb pr. klasse og et beløb pr. elev, der sikrer lige mange frie timer pr. elev på alle skoler. Det har vi skrevet i 8 år, uden den store effekt, men der er som bekendt altid håb. Buskelundskolen: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2012: Dybkærskolen: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2012 Dybkær Specialskole: Partnerskab mellem specialklasserække på Thorning Skole, specialklasserække på Sølystskolen og Dybkær Specialskole. Det må endnu engang tilkendegives, at det ligger i god tråd med ønskerne fra Dybkær Specialskole, at Børne- og Ungeudvalget i foråret 2010 besluttede at oprette et partnerskab mellem Thorning Skole, Sølystskolen og Dybkær Specialskole. Fokus i partnerskabet har i det forløbne år primært drejet sig om fælles pædagogisk udvikling og fælles personaleudvikling. I det kommende år skal der arbejdes videre med disse områder, ligesom der skal etableres udvidet forældresamarbejde mellem de tre skoler. Samling af Dybkær Specialskole på samme matrikel. Børne- og Ungeudvalget har bevilget kr. 34 mio. kr. til en samling af Dybkær Specialskole på samme matrikel. I forlængelse af en ca. 10 årig proces omkring andre fysiske rammer er det naturligvis med glæde, at skolebestyrelsen konstaterer, at processen nu er resulteret i en konkret bevilling til byggeri på Arendalsvej. Bilag E, side 2 af 9

14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) Tidligere er der allerede lavet et arbejde, hvor skolens ønsker og behov for udvidede og forbedrede faciliteter fremgår af ledelsens, bestyrelsens og personalets fremtidsvision for Søhøjlandet Uddannelses- og Videnscenter (SUV), som består af: Dybkær Specialskole: Undervisningsdel klasse, SFO og aftenklub for ca. 90 elever med særlige fysiske og psykiske behov. Her er specielt behov for tidssvarende fag- og aktivitetslokaler, fællesfaciliteter og fysiske hjælpemidler. Videnshus: Videnshuset kommer hvert år længere ift. at blive en vigtig spiller i udviklingen af den højeste specialviden på 0-18 års området i Silkeborg. Det har over de sidste år været målet, at Videnshuset skulle være den fysiske ramme for skolens vejlederteam, personale med specialviden, kursusvirksomhed mm. og skulle være rammen for udveksling af viden og opgaver, både internt og eksternt. Videnshuset er og skal delvis baseres på indtægtsgivende virksomhed og skal kunne arbejde tværkommunalt med blandt andet VISO-opgaver, genoptræning, og en meget bred vifte af tilbud rettet mod børn med særlige og meget forskellige behov i samarbejde med øvrige institutioner, Silkeborg Kommune og nabokommuner, Region Midtjylland og eksterne specialister. Kørselsafdeling: Dybkær Specialskole har en velfungerende og økonomisk sund kørselsafdeling, som vil kunne videreføres i nye og videre rammer i SUV. For yderligere information omkring skolebestyrelsens tidligere udarbejdede visioner læs hjemmesiden: Ønskerne til det kommende byggeri fra skolebestyrelsen er, at skolebestyrelsens overordnede visioner bliver konkretiseret i det kommende byggeri, og at Børne- og Ungeudvalget også efterfølgende vil bakke skolebestyrelsens visioner op i praksis. Konkret ift. det kommende byggeri, er håbet at flest mulige af nedenstående prioriteringer opfyldes: 1. Fysiske faciliteter som erstatning for Ungdomsafdelingen/Lemming afdeling. 2. Faglokaler og lokaler til motorisk aktivitet og træning samt lokaler til Videnshus Dybkær og kørselsafdeling. 3. Tvillingeskoletanken ifht praktiske, etiske og værdimæssige synergier i forhold til børn og personale på de to skoler Dybkærskolen og Dybkær Specialskole. 4. Skolen og lokalsamfundet. Frisholm Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning På baggrund af møde med det politiske udvalg april 2013, anbefaler skolebestyrelsen ved Frisholm Skole, at udvalget fortsætter denne praksis. Skolebestyrelsen satte stor pris på at være i direkte dialog med lokalpolitikere, skolechef og områdedirektør. Funder og Kragelund Skoler: De fysiske rammer: Sidste år skrev vi: Intet er sket i forhold til ud og ombygningsplaner. Heldigvis kan vi i år skrive at der nu er fuld gang i byggeriet på begge skoler, vi får to ekstra klasselokaler på Funder skole (som erstatning for de gamle pavilloner) og en sammenbygning mellem skole og fritidsdel i Kragelund. Begge dele har stået på ønskesedlen længe! Vi glæder os meget til at holde rejsegilde, og tage lokalerne i brug. Desuden ser vi frem til flere foldedøre, så vi får bedre muligheder for at gøre de eksisterende rammer fleksible, og dermed bedre leve op til kravene om tidssvarende undervisning og visioner omkring holddannelser og fleksible læringsmiljøer. Der er dog et stykke vej endnu. Vi mangler faglokaler, grupperum, og mere tidsvarende personalefaciliteter. Inklusion og tildelingsmodel: Grundlæggende er skolebestyrelsen enig i tankerne om inklusion og Silkeborg Kommunes MindSet. Vi er dog bekymrede for et stadigt stigende pres på medarbejderne. Inklusion er i praksis ressource krævende, og det nødvendige overskud til at tage ekstra hånd om elever med særlige behov, har svære betingelser på grund af gentagne besparelser. Desuden må vi ikke glemme, at samtlige elever på skolerne skal udfordres med læring, og at timetalsplanen bør ligge væsentligt over minimumstimetallet. Bilag E, side 3 af 9

15 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) Endvidere er det væsentligt for at kunne bevare kvaliteten på skolerne, at tildelingsmodellen genovervejes, så alle elever i kommunen bliver tilbudt de samme undervisningsmæssige vilkår. Folkeskolereform: Det er af helt afgørende betydning for gennemførelse af den nye folkeskolereform, at kommunalbestyrelsen bevilger de penge, som modsvarer de skærpede krav der fremtidigt stilles til skolerne. Fællesledelse mellem Funder og Kragelund skoler: Vi er stadig, og skal stadig være, to skoler med forskellig kultur og plads til forskellighed. Vi opfatter det imidlertid som en stor fordel at have fælles ledelse mellem de to skoler. Det pædagogiske samarbejde udvikler sig stadig. Personalet arbejder endnu tættere sammen, og eleverne har derfor meget mere fællesskab. Vi har fået et par busafgange mere i løbet af ugen med rute 35, hvilket også gør hele samarbejdet en lille smule nemmere. Skolebestyrelsen oplever det meget værdifuldt for begge skoler, at have dette tætte samarbejde. Vi oplever et personale med et enormt engagement til stor gavn for eleverne. Det var med stor glæde at vi i sidste skoleår kunne byde velkommen til B og U udvalget til et møde på Funder og Kragelund skoler. Det gav os mulighed for at fortælle om vores proces i forhold til etablering af fælles ledelse samt de ting vi arbejder med på tværs af skolerne. Vi fortæller gerne om de erfaringer vi har gjort os. Fårvang Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2012: Efter en turbulent start på skoleåret 2012/13, hvilket mundede ud i, at vi først konstituerede, og siden fastansatte en ny skoleleder, er der nu fundet nye rammer og tid til fordybelse i arbejdet på skolen om den primære opgave, nemlig at sikre vore børns grunduddannelse, hvor de både lærer og trives. Fårvang Skole har fundet en positiv ånd, og der emmer af optimisme. Vi er gearet til fremtiden med strategier inden for læsning, naturfag og kompetenceløft af lærerne. Samtidig har vi ansat fire nye lærere. Fremadrettet ser vi en ny folkeskolelov, som skal implementeres fra skoleåret 2014, hvilket betyder, at vores børn kommer til at bruge mere tid i skolen. Vi forventer kvalitet i undervisningen, uanset alder og niveau, når vore børn og unge kommer til at være mere i skole. Derfor har vi følgende anbefalinger til Silkeborg Kommunes politiske niveau: Tid til at forankre gode og sunde arbejdsgange på skolen Sikrer ressourcer, som giver en realistisk mulighed for implementering af den nye folkeskolelov (løn, fysiske rammer og materialer) for de primære fag som dansk og øvrige prioriterede humanistiske fag, samt matematik og naturfag. Sikrer ressourcer, som giver et niveau for de praktisk kreative, samt musiske fag. Afstanden fra Fårvang til Silkeborg er fortsat et problem i forhold til skolens muligheder for deltagelse i arrangementer i Silkeborg målrettet mod skolernes undervisning. Derfor opfordrer skolebestyrelsen til, at der afsættes ekstra midler til bus for skoler, der har langt til Silkeborg. Gjern Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2012, Folkeskolereformen er et stort og ambitiøst projekt, der medfører betydelige forandringer rundt på landets skoler. Et sådant ambitiøst projekt bunder selvfølgelig i ønsker om forbedringer af både kvalitet og værdi-forpengene. Resultatet af en så stor forandringsproces kan svinge meget, og graden af succes afhænger af mange forskellige faktorer. Én af de største og vigtigste faktorer er, at processen og implementeringen kommer godt fra start. Dette kræver, at interessenterne i processen inddrages, motiveres og tildeles mulighed for indflydelse. Med andre ord: Det kræver ressourcer at give processen en optimal start, hvor skolereformen bliver både spændende og attraktiv at arbejde med både for den enkelte interessent, for skolerne hver i sær og for skolevæsenet som helhed. En god start er altafgørende for projektets resultat både når det gælder kvalitet og når det gælder værdi-for-pengene. Bilag E, side 4 af 9