Bilag til Kvalitetsrapport 2013/14 for Silkeborg Kommunes folkeskoler

Transkript

1 Bilag til Kvalitetsrapport 2013/14 for Silkeborg Kommunes folkeskoler Bilag A: Skolelederens anbefalinger (afsnit 3), 7 sider Bilag B: Rammebetingelser (afsnit 4 og 6), 1 side Bilag C: Læseresultater (afsnit 7), 4 sider Bilag D: Tosprogede elever (afsnit 7), 1 side Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (afsnit 8), 13 sider Bilag F: Skolebestyrelsernes udtalelser til den kommunale kvalitetsrapport (afsnit 9), 3 sider

2 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) I dette bilag er de enkelte skoleleders anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole: Det er en meget hektisk tid og der er rigtig mange bolde i luften, der alle sammen skal landes på en god måde. Jeg mener ikke nogen af dem er uvæsentlige eller unødvendige, men det er vigtigt de ikke for forskellige. Der skal være en rød tråd i indsatserne, og vi skal også have tid til at implementere dem. Jeg vil også anbefale, at der er opmærksomhed på pædagogernes rolle i skolereformen. De gør et rigtigt godt stykke arbejde i skolereformen. For eksempel giver de os nye muligheder i trivselsarbejdet, fremmer den varierede skoledag og er vigtige i arbejdet med at bryde den sociale arv. Der er flere eksempler, men jeg fornemmer deres fremtidige rolle er uklar, og det vil være et stort tilbageskridt for reformen, hvis deres opgaver bliver nedprioriteret. Balleskolen: Der er et centralt skift i fokus, som følger med den nye skolereform: fra undervisningsmål til læringsmål. Dette skifte kræver store ændringer i både kultur og ledelse af medarbejdere. Allerede i år er udarbejdet nyt kommunalt materiale til at følge de målbare resultater i skolen, og jeg ser frem til, at vi fremover sammen udvikler på både at indsamle og analysere data professionelt. Fokus på den samlede skole og det samlede skolevæsen afspejles i det kommunalt udarbejdede materiale, som lægger op til dialog med skoleforvaltningen og med det politiske niveau. På den enkelte skole vil vi fremover også se, at vi bruger data i samarbejdet mellem ledelse og medarbejder, og i faglige grupper på skolen. De nye krav til skolen kræver, at vi nytænker skolens organisering og indretning. Der er brug for, i en lang periode, at vi afprøver alternative strukturer på skolerne, så vi kan sammensætte en ny skoledag, som passer til de nye krav. Vi er for alvor færdige med at have 1 lærer 1 klasse 1 fag 1 lektion den gamle struktur står i vejen for de nye mål. Vi har derfor brug for tid til afprøvning, og vi har brug for opbakning fra vores forældre, som vil se skolen udvikle sig til noget andet, end da de selv gik i skole. Det kan være fristende som forældre og måske også som politikere at detaljestyre folkeskolen, og tage stilling fra sag til sag. Min anbefaling vil være, at man holder fokus på målet, og at man holder dialogen mellem skole og det politiske niveau varm; gerne med besøg på skoler der arbejder med alternative afprøvninger, og en dialog med skolens ledelse og medarbejdere. Bryrup Skole: Det anses for væsentligt for den fortsatte udvikling af det kommunale skolevæsen, at der er fokus på og arbejdes med opkvalificering af skolens medarbejdere. Dette er en opgave vi som skole ikke selv kan løfte og vi vil derfor fortsat være afhængige af centrale efter- og videreuddannelsestilbud i stil med dem, der er afviklet i løbet af de sidste par år, for at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løse de opgaver, vi pålægger dem. Behovet for efteruddannelse er ikke blevet mindre med kravet om, at det skal være medarbejdere med undervisningskompetencer svarende til liniefag, der skal forestå elevernes undervisning fremadrettet. På Bryrup Skole er efter- og videreuddannelsesindsatsen endnu vigtigere, da vi med et vigende elevtal ikke har mulighed for at tilpasse de på skolen værende kompetencer gennem rekruttering, men kun gennem uddannelse. Buskelundskolen: Skolelederens største anbefaling er at give skolerne en god og grundig support i det store arbejde, der skal foregå. Det er væsentligt at organisere og strukturere skoleafdelingens arbejde omkring synliggørelse af den viden og evidens, der skabes lokalt på skolerne i Silkeborg og bruge dette i det fælles. Det er vigtigt med en klar fælles rammesætning samt et stort lokalt Side 1 af 7

3 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) ledelsesrum: Det vil understøtte reformen og målet om at skabe et tæt forældresamarbejde omkring den lokale skole og en lokal skolekultur og medarbejder kultur, der giver stolthed og tilknytning. Dybkærskolen: Det er vigtigt fortsat at have et ambitiøst skolevæsen og at understøtte udviklingstiltag, som Silkeborg Kommune allerede gør. Når der er store forandringer, så er en tæt ledelsesopfølgning vigtig. Både for at understøtte at udviklingen går den rette vej i det rette tempo. Men også for at sikre et godt undervisningsmiljø, et godt arbejdsmiljø og dermed f.eks. sikre et lavt sygefravær. Jeg vil derfor anbefale, at man styrker den lokale ledelses mulighed for praksisnær ledelse. Og at det også prioriteres, at der er rimelig medarbejdertid til medarbejderinddragelse og til udviklingsopgaven. Dybkær Specialskole: Sats endnu mere på Videnshus Dybkær i Silkeborg Kommune! Da amterne blev nedlagt, kommunerne blev større og regionerne blev oprettet, var det meningen at regionerne skulle være det koordinerende led mellem kommunerne, og stå for vejledning, behandling og rådgivning af familier til børn og unge med særlige behov. Siden har mange kommuner gjort som Silkeborg, og opsagt aftaler med regionen. Noget tyder på at regionerne ikke i fremtiden vil få en rolle som oprindeligt tiltænkt. Udviklingen peger nærmere i retning af, at der bliver nationale centre (som f.eks. Hammel neurocenter og Epilepsicentret i Dianalund) som bliver så specialiserede, at de dækker hele Danmark, mens det er kommunerne der kommer til at stå for niveauet lige under med den tværfaglige koordinerede indsats. Kommunestørrelserne er ikke til, at alle kommuner kan have alt viden i egen kommune, så køb af viden på tværs af kommunegrænser vil helt sikkert være nødvendigt i fremtiden. Vil Silkeborg have højeste specialistviden tæt på egne borgere? Det er et klart mål, at Videnshus Dybkær skal være et sted i Danmark, hvor man naturligt retter blikket hen, hvis der skal løses specialiserede opgaver for børn og unge i alderen 0-18 år og deres familier. Videnshus Dybkær er allerede godt på vej, og har kun oplevet stor opbakning til udvikling af ydelser og kurser fra alle sider i Silkeborg Kommune. I dag kan Videnshus Dybkær tilbyde undersøgelse, vejledning og behandling af børn og ungemed særlige behov, samt undervisning, vejledning og kurser til deres familier. Endvidere tilbydes undervisning, vejledning og kurser til alle der arbejder med børn og unge der har generelle og specifikke læringsvanskeligheder, og på de sidst udbudte kurser er fagpersoner fra hele Danmark kommet til Silkeborg. Det er håbet i Videnshus Dybkær, at såvel politikere som forvaltninger i Silkeborg Kommune vil sætte udvikling af Videnshus Dybkær højt på dagsordenen. Afsæt 5 min og læs mere på Frisholm Skole: Med en næsten dugfrisk kommunal læring- og trivselspolitik i hånden; en skolereform og en kommunal arbejdstidsaftale som ramme, er Frisholm Skole i fuldt sving med at skabe et solidt fundament for den forandringsproces, der ikke alene ændrer elevernes skoledag, men også giver personale, forældre og omverden nye muligheder i forhold til skolens værdigrundlag: at børn bliver til nogen, og ikke blot noget. Vi håber at kunne fortsætte vores inddragende praksis, hvor alle involverede parter delagtiggøres i udviklingen af skolen. En udfordring i den sammenhæng er at ret til ydelse bliver til ret til deltagelse men vi oplever at skolen er værdiskabende ved at skabe deltagelsesmuligheder for forældre, elever, personale og partnere. Side 2 af 7

4 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Funder og Kragelund Skoler: At byrådet udstikker de overordnede rammer for implementeringen af skolereformen og dermed sikrer, at de tre nationale mål for skolereformen kan efterleves. Den afsatte økonomi for skoleåret er ikke tilstrækkelig til at tilgodese børn, som skal modtage supplerende undervisning, børn som er dygtige, men skal have yderlige udfordringer, samt børn der har adfærdsmæssige udfordringer inklusion. Dermed er det rigtig svært, at indfri forventningerne til den nationale målsætnings punkt 1. Det er ligeledes væsentligt, at der er balance mellem tildelingen i undervisningsdel og fritidsdel. At byrådet intensiverer indsatsen for at afsætte midler til modernisering af skolernes fysiske rammer. De pædagogiske forventninger i skolereformen giver forventninger om fleksibilitet i skolernes organisering af undervisningen, som igen stiller krav til de fysiske rammer. Det er på Funder og Kragelund skoler et stort ønske at kunne anvende de fysiske rammer fleksibelt samt have tidssvarende faglokaler. Hvordan fokuserer man på naturfag uden basislokaler til natur/teknik og biologi? Lokalerne findes ikke på Funder og Kragelund Skoler. Fårvang Skole: Folkeskolen står også i det/de kommende skoleår over for en stor opgave. Der er en berettiget forventning om, at den nye lov implementeres på samtlige skoler ud fra den enkelte skoles muligheder. Det forventes, at lærerne lever op til de nye krav og mål i loven, hvor et af hovedpunkterne er en forventning til lærerne om at skabe en mere varieret skoledag blandt andet ved at gå fra undervisningsmål til læringsmål. Det kræver blandt andet af byrådet i Silkeborg Kommune: Give den nødvendige tid til at gennemføre lovens intentioner ro til arbejdet. Flere ressourcer både til lærertimer, materialer og tilpasning af skolens fysiske rammer. Efteruddannelse og kompetenceløft til skolens personale. Gjern Skole: Jeg synes, at den arbejdstidsaftale, som vi havde før lockouten var et godt udgangspunkt for at lave en god skole og den bedste, vi har haft. Jeg er glad for, at vi har en aftale i år og opfordrer til, at man fortsat prøver at indgå en lærerarbejdstidsaftale, som er så fleksibel og samtidig så tydelig som mulig. Det er min oplevelse, at vi har meget ambitiøse og dygtige lærere, som godt kan administrere deres arbejde og tilstedeværelsestid til skolens bedste. Gjessø Skole: Jeg oplever en meget aktiv og engageret Skoleafdeling og et interesseret og støttende Børneog Ungeudvalg. Interessen for og ikke mindst anerkendelsen af skolernes arbejde er særdeles vigtig for både ledelse, forældre og ansatte og dermed også for alle børnene. Skolereformen og de nye arbejdstidsforhold for lærere fylder meget på de enkelte skoler både for personale, elever og deres forældre. Det vil være en meget stor fordel, hvis Byrådet i implementeringsperioden undlader nye kommunale tiltag og nye mål for bevilling 41. Grauballe Skole: Skolereformens succes afhænger af, hvor godt skolens forskellige interessenter får indflydelse på både indhold og måden vi er sammen på. I den forbindelse er der et uforløst potentiale i specielt børnene. Skoleafdelingen bør sætte udviklingsarbejde i gang om elevinvolvering på alle niveauer. Elevindflydelse og demokratisk dannelse bør nytænkes, specielt set i lyset af sociale medier og digitale platforme. Desuden bør der laves en særskilt økonomi, som eleverne råder over på tværs af skoler. Penge er i den forbindelse vigtig for elevernes reelle indflydelse. Desuden bør der arbejdes med ekstra undervisningstilbud på tværs af skoler for børn på mellemtrinnet, der ønsker noget ekstra. Side 3 af 7

5 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Gødvadskolen: Det skal stærkt anbefales, at sikre skolerne betydeligt mere ledelsestid til at håndtere og gennemføre de store strukturelle, organisatoriske og pædagogiske forandringer, der nødvendigvis vil foregå i de kommende år. Det rammer en skole økonomisk meget hårdt, når det ud fra elevens tarv bliver nødvendigt at ekskludere meget udfordrede elever til specialklasser. Pengene følger barnet betyder på den måde færre penge til skolens øvrige stærkt udfordrede elever. En mindre skole kan se det som en nødvendighed, at sikre balance på lønsummen med en forflyttelse af en lærer i et eller to år, hvorefter der formodentlig igen vil være en tilstrækkelig lønsum til at dække det normerede antal personaler på skolen. Hvinningdalskolen: Som ny skoleleder på Hvinningdalskolen og Trivselscenter Ulvedal glædes jeg dagligt over den professionalisme og den vilje medarbejderne lægger for dagen for at lave god skole for alle vores børn. I en tid, hvor folkeskolen er udsat for mange reformer (en indholdsmæssig skolereform, arbejdstidsreform, inklusionsreform og måske endda en økonomisk reform), og hvor mængden af forandringer er uvirkelig stor, er indsatsen imponerende. Den meget længere skoledag udfordrer dog på flere områder. Når lærerne udtrykker bekymring for tiden til forberedelse af deres læringsarbejde med børnene, så er det ikke blot et spørgsmål om at have en ja-hat på, men et reelt udtryk for at kvaliteten af det arbejde som udføres, vægtes højt. Når pædagogerne udtrykker bekymring for sammensætningen af deres stillinger i fremtiden, så bunder det i realiteter Den længere skoledag betyder fald af antal elever i fritidsdelen og deraf mindre økonomi. Når familierne og medarbejderne omkring børn med særlige behov udtrykker bekymringer ift. inklusionsopgaven og graden af læring og trivsel for disse børn, ja så er det atter helt reelt. Tiden til denne opgave føles forholdsmæssigt meget mindre, samtidig med at kompleksiteten for børnene er blevet meget større med den længere skoledag. Det er dejligt at være skoleleder i en kommune, hvor samarbejdet mellem kommunen og de faglige foreninger fungerer godt, og hvor der hele tiden fokuseres på at lave gode løsninger for medarbejderne, som kommer skolens børn til gode. Det er min holdning, at det har været godt at lave Silkeborg-aftalen. Men Silkeborg-aftale/Lov 409/den næste løsning der findes der er behov for fleksibilitet ift. arbejdstid, og det håber jeg kan imødekommes. Kort fortalt og hermed mine anbefalinger: - Skoleområdet har brug for ro til at arbejde med de mange forandringer - Skoleområdet har brug for politisk bevågenhed, støtte og forståelse for en kompleks situation ift. resurser - Skoleområdet har brug for stort fokus på inklusionsopgaven set i sammenhæng med den nye skolereform - Skoleområdet har brug for fleksibilitet ift. læreres og pædagogers arbejdstid Kjellerup Skole: Der er ingen anbefalinger fra Kjellerup Skole. Langsøskolen: Skolereformen er en meget væsentlig opgave, som kræver meget stor opmærksomhed. Det konstateres med tilfredshed, at der er enighed om, at det tager tid at implementere en så væsentlig reform. I det forløbne år er der brugt megen tid på ledelsesgrundlaget. Et af opmærksomhedspunkterne er pædagogisk ledelse, som fremover skal have en endnu tydeligere rolle i skolens hverdag. Side 4 af 7

6 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Det er der stor opbakning til blandt ledere og medarbejdere, men samtidig har vi svært ved at prioritere den nødvendige tid til pædagogisk ledelse tæt på medarbejdere og tæt på læringsrummene. På Langsøskolen har vi prioriteret ressourcer til en stærk administration, som netop kan være med til at sikre det øvrige ledelsesteams tid til pædagogisk ledelse. Denne konstruktion er væsentlig for os at fastholde, og vi håber derfor på et tæt samarbejde med skoleafdelingen om mulighederne for at fastholde og sprede denne gode konstruktion. Resenbro Skole: På vores skoler i Silkeborg Kommune har vi nogle meget dygtige medarbejdere, som arbejder med mange forskellige store og små tiltag ude på skolerne. Mange lærere og pædagoger arbejder på samme skole i mange år, hvilket er ganske fint for den enkelte skole, men i forhold til videndeling kunne det være en fordel, at det blev mere attraktivt for den enkelte medarbejder at rokere rundt mellem skolerne. Det kunne være en model, hvor medarbejderen i en forudbestemt periode eksempelvis i to år arbejdede på en anden af skolens skoler. Det kunne også være af mere permanent karakter. Alle de gode erfaringer fra skolerne vil blive sendt i omløb, og hvis medarbejderen kommer tilbage til den oprindelige skole, vil vedkommende forhåbentligt komme inspireret tilbage. Jeg forestiller mig, at skoleafdelingens pædagogiske udviklingssektion kunne udfarende i et sådant tiltag. Sejs skole: Med de nye fordringer i Folkeskoleloven er det endnu vigtigere end nogensinde, at kapaciteterne til at drive skole er optimale. Økonomiske stabile driftsenheder er en forudsætning herfor, ligesom en analyse af, hvilken kapacitet der er til rådighed i de enkelte enheder både fysisk og medarbejdermæssigt skal foretages med henblik på prioritering og investering. Sjørslev Skole: Det er vigtigt, der er mulighed for at bruge tid på implementeringen af den nye skolereform. Det er en stor forandring i hverdagen, og der er mange ting, der skal nytænkes og samtidigt har vi også mange erfaringer og praksis for god læring, der skal videreføres fra den skole, der har været indtil nu. De er vigtigt at følge godt med i, hvordan arbejdsmiljøet er for medarbejderne, der ar ansat på skolerne i Silkeborg Kommune. Vi er i gang med en hel kulturforandring på skoleområdet, og medarbejderne er krumtappen i forandringen. Der vil være et massivt behov for eftervidereuddannelse, og det kræver ekstra resurser og fleksible løsninger omkring vikardækning. Skægkærskolen: Den store proces som centralt er sat i gang med skolereformen, kræver en vis ro på andre fronter. Derfor er jeg er glad for den tilkendegivelse, der ligger i den kommunale aftale med de professionelle parter omkring lærerarbejdstiden. I mit perspektiv hænger succesrig og bæredygtig (holdbar) udvikling tæt sammen med positiv mobilisering af alle professionelle kræfter. Medskabelse er fortsat et begreb, der hører god skoleudvikling til. Der er naturligvis også behov for tilpasse forstyrrelser af vores praksis, brug for store forventninger til skolen og et vist krav om dokumentation. I mine øjne er det dog centralt at huske: Den største arbejdsglæde, energi og vigtigst: trivsel og læring for børnene, opnås via inddragelse og samarbejde. I ledelsesøjemed er udfordringen klart at blive bedre til at skabe rum/tid til at være mere med omkring undervisningen- og at give sparring til lærerne på dette. Hertil kræves kompetencer, som ikke automatisk er en del af skoleleder-værktøjskassen! Side 5 af 7

7 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) Den faglige opkvalificering af personalet bør fremadrettet have fortsat stor bevågenhed. Der er f.eks. store udfordringer omkring det at arbejde med elev-læringsmål for alle lærere, og klasserumsledelse er en betydelig udfordring for mange ansatte fra sfo/klub. Sorring Skole: Det kræver tid og ekstra arbejde at implementere den nye folkeskolereform. Ud over reformen kræver de gamle fokusområder omkring besparelse/tildelingsmodel, trivsel, inklusion og læsning også forsat bevågenhed. Vi skal derfor fortsat holde fokus på disse vigtige fokusområder ind i skolereformen. Vi skal derfor ikke i disse år starte flere nye projekter op, så skolereformen og de sidste års store indsatser drukner! Folkeskolereformen: Når eleverne skal have mere undervisning og skal være længere tid i skole, koster det! Sorring skole er en skole med meget svingende elevantal i klasserne. Det betyder desværre en meget svingende ressourcetildeling. Ressourcer skal der til, hvis folkeskolereformen skal komme godt fra land. Der skal være tid/ressourcer til mere undervisning og der skal være tid/ressourcer til implementering og samarbejde i personalegruppen omkring reformen. Min anbefaling er, at skolerne får ro og ressourcer til kerneopgaven i den nye folkeskolereform. Så vi her har mulighed for, at finder de bedste måder, at tilrettelægge og strukturere undervisningen på, til gavn for den enkelte elev og særligt til gavn for de elever, som har individuelle behov. Sølystskolen: Med indførelsen af skolereform der medfører et paradigmeskifte med at gå fra mål for undervisningen til mål for læring og krav om at lederen (ledelsen) skal være i tættere dialog med skolens medarbejdere sætter krav om lave en organisation der både kan fremme og understøtte denne proces. Forskning viser, at dér hvor der sker en faglig udvikling, er lederen (ledelsen) en aktiv deltager i udviklingen. Kommunen skal derfor have udarbejdet kompetenceoversigt for hvad det fordre for at give lederen(ledelsen) et kompetenceløft. Dette arbejde kan medfører, at man overordnet må kigge på strukturen for det samlede skolevæsen. Det vil være godt for udviklingen, hvis der var krav om at skolelederne skulle forhold til maksimalt to fokusområder, der havde direkte relation til intentionerne med skolereformen og der det havde et længere tidsperspektiv en et skoleår. Thorning Skole: Skolereformen er en spændende og stor opgave. Vi er interesseret i at udvikle en god skoledag for børnene med læring og trivsel både for den enkelte og fællesskabet. Derfor har vi brug for politikernes bevågenhed både til at tænke de nødvendige ressourcer, men også til at hjælpe med at anerkende det store arbejde medarbejderne udfører for at give børnene den anderledes og sammenhængende skoledag. Der er brug for, at den respekt der skal være omkring arbejdet italesættes også fra politisk hold. En stor uddannelsesopgave ligger foran for at sikre den nødvendige linjefagsdækning i alle fag. Der er stor interesse fra medarbejderne for at uddanne sig, og et stærkt ønske om gode muligheder for at uddannelsen kan gennemføres sideløbende med at passe den øvrige del af jobbet. Vestre Skole: Skolereformen er en historisk stor forandring af folkeskolen. En forandring, der kan være med til, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og dermed også en forandring, der kan understøtte, at vi bryder den sociale arv. Derfor håber jeg at politikerne ser folkeskolen, som det allervigtigste sted at investere lige nu. Hvis ikke der følger midler med til denne proces, risike- Side 6 af 7

8 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag A: Skoleledernes anbefalinger (jf. pkt. 3 Ledelse og strategi) rer vi at reformen ikke bliver en succes, og det vil blive en langt større belastning på de kommunale budgetter end en ekstra investering nu og her! Herudover håber jeg på politisk mod til at kigge på vores skolestruktur. Passer vores struktur, tildelingsmodel m.m. til fremtidens skole?? Vinderslev Skole: Efter kun tre måneder som konstitueret skoleleder, ønsker jeg ikke at komme med anbefalinger til udviklingen af det samlede kommunale skolevæsen. Jeg håber dog, at der også fremover vil være en tydelig politiske beslutning om at bakke, også de små skoler op, så de har de nødvendige økonomiske betingelser for at kunne tilbyde og udvikle en folkeskole, hvor der er reelle betingelser for at implementere og udvikle skolereformen. Virklund Skole: Vi arbejder konstruktivt og målrettet med implementering af Reformen under den nye arbejdstidsaftale. Virklund Skole vil komme ud af 2014 med et underskud, hvilket blev valgt fordi vi vurderede, at det var nødvendigt for at leve op til reformen og for at komme ordentligt i gang. Hvis Virklund Skole i 2015 fortsætter med det samme antal lærere og pædagoger som nu, vil vi i 2015 akkumulere et tilsvarende underskud, hvilket er indlysende uholdbart. Vi finder det meget problematisk at reducere i medarbejderstaben. Det vil gå hårdt ud over kerneydelsen, og det vil gå hårdt ud over lærere og pædagogers arbejdsmiljø. De ambitiøse mål kan kun nås med engagerede medarbejdere, der oplever en rimelig balance mellem ressourcer og krav. Skal midler og muligheder stå mål med det ambitionsniveau, der politisk er lagt, er det nødvendigt, at skoleområdet tilføres langt flere midler end hidtil set, hvilket er anbefaling nummer ét. Anbefaling nummer to er udgiftsneutral : fortsæt den konstruktive linje med tillid til professionelle ledere og medarbejdere og offentlig anerkendelse af det arbejde, der dagligt udføres på skolerne. Voel Skole: Økonomisk overblik og gennemsigtighed flere år frem. En tydeligere strategi for SFO ens virke i den fremtidige skole. Silkeborg Ungdomsskole: Med reformerne på folkeskoleområdet og på erhvervsskoleområdet er der et stort potentiale i, at levere et bedre undervisningstilbud til de unge i Silkeborg kommune. Sammen kan vi mere, hvorfor vi i øjeblikket har megen mødevirksomhed med Ungdomsuddannelserne og folkeskolerne, som et bidrag i valgfagene på folkeskolerne og forhåbentlig den understøttende undervisning på sigt. Jeg glæder mig over det store fokus, der er på skoleområdet og vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at det også fremadrettet er nødvendigt med betragtelige investeringer for, at nå i mål med reformerne. Side 7 af 7

9 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag B: Rammebetingelser (jf. pkt. 4 Resurser) * Skoler med specialelever/-klasser, som ikke er indregnet i elevtallene her. Elev/lærer kvotienten er for disse skoler påvirket af, at skolerne (i grundskoleindberetningen) har specialklasser med små elevtal. Modtagelsesklasser på Kjellerup Skole og Sølystskolen er ikke medregnet i elevtal og klassetal. Vær opmærksom på, at skoleledere/viceskolelederes eventuelle undervisningstid ikke indgår i beregningen vedr. Undervisningsandel af totaltid, således at skolernes procenter bliver lavere, hvis de har ledere, der underviser. Undervisningsandel af totaltid ville være højere, hvis tallene blev udregnet på baggrund af nettotid og ikke bruttotid, dvs. arbejdstid inkl. ferie, idet der er 200 undervisningsdage. Side 1 af 1

10 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater) Læseresultater Bilag C viser læseresultaterne for skoleåret 2013/14. Tabel C.1 og C.2 viser 1. og 2. årgang. Her er resultaterne omskrevet til den gamle OSprøve for at kunne lave et sammenligningsgrundlag mellem skoleåret 2012/13 og 2013/14. Se næste side. Tabel C.3 og C.4 viser læseresultaterne for skoleåret 2012/13, 1. og 2. årgang. Her har alle skolerne brugt OS-læseprøven. Tabel C.5 og C.6 viser resultaterne for de skoler der har brugt den nye læseordsprøve. Det vil være den prøve, som skolerne fremover vil benytte. Omskrivning mellem OS og den nye ordlæseprøve Her beskrives hvordan OS-prøverne kan sammenlignes med den nye ordlæseprøve. De skoler, der er markeret med blåt, har i skoleåret 2013/14 brugt OS-prøverne. Gruppe I God/rimelig afkodningsevne og god/rimelig hastighed. Noget middelbar læsning kan forekomme at sammenligne med tidligere A1-B1 ere i OS-prøverne. (Elite, automatisering, beherskelse og fra stabilisering de sikre, >90 % rigtige, med pæn hastighed) Gruppe II Langsom afkodningsevne og god/rimelig sikkerhed. Læsehastighed på eller mere end 8/6 sekunder pr. opgave i OPL1/OLP2 at sammenligne med tidligere C1 ere. (Mindre sikre (80-90 % rigtige) og langsomme fra stabilisering) Gruppe III Sikkerhed under 80 %. Langsomme og upræcise/usikre læsere, samt elever, der ikke har et tilstrækkeligt fagligt niveau til at blive evalueret med klassetrinnets prøve at sammenligne med tidligere Ø-gruppe (Øvrige). (Før og erkendelse) Side 1 af 4

11 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater) Tabel C. 1 Tabel C.2 Side 2 af 4

12 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater) Tabel C. 3 Tabel C. 4 Side 3 af 4

13 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag C: Læseresultater (jf. pkt. 7.1 Læseresultater) Tabel C. 5 Tabel C.6 Side 4 af 4

14 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag D: Tosprogede elever (jf. pkt Resultater for tosprogede elever) Tosprogede afgangselevers uddannelsesvalg og deres beskæftigelse I tabellerne nedenfor kan man se de unges uddannelsesvalg og få et indtryk af tosprogedes indgang til ungdomsuddannelserne. Tabellerne omhandler elever fra det kommunale skolevæsen. Beskæftigelse for afgangselever 9. årgang juni 2014 Status pr. 14. november 2014 I alt Piger Drenge Arbejde/andet Erhvervsuddannelser klasse Gymnasiale uddannelser Udland Udrejst I alt Kilde: UVvej (UU-Silkeborg) Beskæftigelse for afgangselever 9. årgang juni årgang 2009/10 Okt. 10 Sep. 11 Sep. 12 0kt. 13 Nov. 14 Arbejde/andet Erhvervsuddannelser klasse/vuc Gymnasiale uddannelser Fraflyttet Udland Udrejst Offentlig forsørgelse 2 2 Afsluttet gymnasial udd Afsluttet erhvervsudd. 1 I alt Kilde: UVvej (UU-Silkeborg og andre UU er) Kommentar: Af de 4 unge, der i november 2014 er i gang med en erhvervsuddannelse, er de 3 i gang med hovedforløbet. Af de 4 unge, der i november 2014 er i gang med en gymnasial uddannelse, har de 2 været i gang med grundforløb til en/flere erhvervsuddannelser og to har haft afbrudt eller omvalgt den gymnasiale uddannelse. De 2 unge, der er i arbejde, har været i gang med et eller flere grundforløb, og en af de unge har afbrudt hovedforløbet. Side 1 af 1

15 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) I dette bilag er de enkelte skolebestyrelsers anbefalinger samlet i sin fulde ordlyd. Ans Skole: Uddrag af skolebestyrelsens årsberetning: Skolebestyrelsen har en forventning om, at budgettet skal understøtte skolereformen visionært og realistisk med tilstrækkelige økonomiske ressourcer, både i forhold til driftssiden, personale, materialer, IT m.v., såvel som på anlægssiden, således at skolens fysiske rammer også understøtter den længere skoledag og de nye tanker. En bekymring for, at kombinationen af høj forældrebetaling i SFO og en længere skoledag, vil få forældre til at vælge SFO- og klubtilbud fra. Balleskolen: Skolebestyrelsens årsberetning 2013/2014 blev præsenteret ved stormødet for alle skolens forældre den 3. juni 2014 og kan ses på skolens hjemmeside. Balleskolen arbejder ihærdigt for at levere kvalitet i alle henseender, og var i skoleåret 2013/14 særligt fokuseret på at sikre kvaliteten i konstitueringsfasen til Den ny folkeskole. Dette arbejde blev indledt med, at alle medarbejdere, alle elever og desuden skolebestyrelsen drøftede Balleskolens værdigrundlag og fandt frem til det særlige og umistelige ved Balleskolen, som den oprindelig var tænkt ved sin grundlæggelse for ca. 40 år siden. Der viste sig at være tale om den særlige og umistelige arbejdsmetode og tilgang til læring, som nu søges implementeret i den nye, reformerede skole pr. august Hvorledes dette gik til, og hvilke overvejelser processen indebar, vil fremgå af næste års beretning; afhængig af formkravene i et evt. nyt set-up. Skoleåret 2013/14 var også det 1. år i konstitueringen af en ny ledelse og en ny organisatorisk struktur på Balleskolen. Ny skoleleder tiltrådte ved skoleårets begyndelse, mens den nuværende ledelsesmæssige organisering (med bl.a. pædagogisk leder og indskolingsleder) først faldt på plads ved skoleårets afslutning. Der var ikke blot tale om et generationsskifte, et radikalt skifte i personsammensætningen, men også i den hidtidige struktur med leder og viceleder. I takt med at den nye ledelse fra og med skoleåret 2014/15 finder sig til rette, skal strukturerne for bl.a. inklusion, AKT, brobygning samt en noget anderledes skolebestyrelse med flere kompetencer og opgaver også finde sine strukturer og en plads i denne reformerede opsætning. Skolebestyrelsen har været og vil fortsat være en aktiv medspiller i alle disse processer og er opmærksom på at passe sine tilsynsforpligtelser og -beføjelser. Om end der er tradition for at indtænke kvalitet i mange sammenhænge, har der i forbindelse med bl.a. arbejdet med nærværende kvalitetsrapport vist sig steder, hvor netop sammenhængskraft og konsistens er glippet, eller hvor skolebestyrelsen har konkrete ønsker og anbefalinger til byrådet. Dette efterårs arbejde med dialogspindene har således afsløret et behov for en mere systematisk tilgang i alt det gode arbejde. Eksempelvis kan man i forhold til inklusionsarbejdet savne overblik over, hvilke medarbejdere har hvilke kompetencer, på hvilket niveau, til at kunne håndtere alle børns særlige behov, samt opfølgning fra kommunalt hold (i form af efterog videreuddannelse af medarbejderne). I tilknytning til samme ønsker vi på Balleskolen at blive bedre til at udnytte holddannelsesmulighederne, herunder også at kunne bidrage med kvalificerede tilbud til de elever, som savner større faglige udfordringer i undervisningen, hvormed eleverne motiveres til en videre stræben efter et højere niveau af undren og en evig søgen mod altid at blive endnu bedre. Skolebestyrelsen hører i den forbindelse gerne konstruktive forslag fra det (kommunal)politiske niveau. Side 1 af 13

16 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) Ligeledes gælder for Balleskolens fortsat flotte resultater i læsning, at skolen savner en øget bevidsthed om arbejdet med læsning, herunder måle- og evalueringsredskaber til at kunne fastslå, hvad der skaber disse gode resultater. Dermed vil vi også kunne sikre fremtidig fastholdelse af gode læseresultater, og kommunalt er det efter al sandsynlighed muligt at udbrede erhvervet/indsamlet viden om, hvad det er, vi gør, for at opnå gode læseresultater til andre borgere andre steder. Endelig er der dialogspindet i forpligtende fællesskaber trivsel ; skolen savner en stillingtagen til, hvorledes vi på Balleskolen vil bruge trivselsundersøgelser. Vi har igennem mange år arbejdet med bl.a. elevgrundlove og desuden udspurgt og undersøgt den oplevede trivsel blandt elever og medarbejdere, uden at der synes at være taget stilling til, hvad vi vil med disse resultater. Også i den forbindelse efterspørges kommunalpolitiske indspark. Det drejer sig om, hvorledes skolerne i Silkeborg Kommune vil drage læring, samt hvilke tiltag til forbedring den indsamlede viden giver anledning til? Skolebestyrelsen på Balleskolen anbefaler dermed byrådet at have fokus på den kvalitative udvikling af: Åben Skole, herunder sikring af at andet/andre end idrætsklubber kommer ind i skolen, og at indsatsen for at åbne skolen ikke mindst på mellemtrin og i udskolingen, hvor de eleverne står over for meget snart at skulle træffe et ungdomsuddannelsesvalg. Vejledningsreformen har givet folkeskolen en ny opgave i forhold til også at skulle udfordre eleverne i valget af ungdomsuddannelse. Hertil kunne den åbne skole være en oplagt mulighed for at inddrage verden udenfor og øge elevernes realitetsfornemmelse og virkelighedsforståelse En længere og mere varieret skoledag, herunder også samspillet med andre kommunale forvaltningsgrene (f.eks. sundhed og omsorg, inkl. tandpleje, sundhedspleje og diagnostiske undersøgelser og behandlinger hos bl.a. lægen) Bevægelse, herunder svømning. I sidstnævnte sammenhæng er vort spørgsmål: Hvordan skal det lade sig gøre for eleverne at tilegne sig de færdigheder, der også i de Nye Fælles Mål for idræt er opstillet som krav til svømning, når der ikke længere er skolesvømning? Inklusionsarbejdet vigtigheden af at kunne rumme alle elever i klassen, og at skoler og medarbejdere får de rigtige værktøjer og hjælpemidler til at udføre dette arbejde Vi anbefaler også, at byrådet sætter fokus på at opstille mål og aflæse målopfyldelse, således at progressionen kan aflæses. Bryrup Skole: Vi er i gang med en stor forandring af folkeskolen. En proces der skal sikre, at vores børn bliver så dygtige, som de kan. Vi skal sammen skabe fremtidens skole. Derfor mener vi det er vigtigt, at man politisk sætter børnenes hverdag og udvikling højest på prioriteringslisten, skolebestyrelsen anbefaler: At man sikrer en økonomisk ramme, hvor skemalægningen ikke kun handler om, at kunne dække det lovpligtige minimumstimetal. At man fortsat udvikler og opdaterer skolens fysiske rammer, så vi skaber de bedst mulige rammer for fremtidens undervisning. Det betyder både, en investering i det fysiske undervisningsmiljø, så vi sikrer et ordentligt indeklima. Men det betyder også en investering i, at få rammerne til at passe til den nye skole. Hvad betyder det fx for de fysiske rammer, at bevægelse skal spille en større rolle i skoledagen? Vi ønsker fortsat, at udvikle undervisningen. Det betyder at vi anbefaler man fortsat prioriterer efteruddannelse af lærerne, sikrer penge til nye undervisningsmaterialer og flere eksperimenter med undervisningsformer. Side 2 af 13

17 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) Vi mener stadig at tildelingsmodellen er forkert. Hvis vi bestemte skulle man lave en model der balancerer bedre mellem klasse og elev, så der tildeles et større grundbeløb pr klasse i kombination med en tildeling pr elev. Det har vi skrevet i 9 år, uden den store effekt, men der er som bekendt altid håb. Buskelundskolen: Dybkærskolen: Skolebestyrelsen vil først og fremmest udtrykke en kæmpe anerkendelse af det store arbejde der fra alle sider er udført i forbindelse med den meget store opgave det har været og fortsat er - at indføre folkeskolereformen. Det er forståeligt, at det har været vanskeligt at gennemskue alle detaljer i planlægningsfasen. De fremadrettede anbefalinger er: Det anbefales, at der skabes bedre mulighed for at etablere inspirerende læringsmiljøer, der understøtter læring og inklusion. Det vil sige udvikling både af de bygningsmæssige rammer og inventarsiden Det anbefales, at det personale, der skal undervise i understøttende undervisning og lektiecafeerne, har den faglige og pædagogiske kompetence. For at understøtte inklusionen anbefales det, at der er flere timer med 2 voksne tilstede. Dette kan være 2 lærere eller en lærer og en pædagog afhængig af opgaven. Skolebestyrelsen finder det generelt meget vigtigt, at tildele skolerne de ressourcer, der skal tril for at implementere folkeskolereformen og søge at indfri reformens intentioner i forhold til den enkelte elev. Silkeborg er en af de kommuner, som prioriterer relativt færrest midler til folkeskoleområdet, men spørgsmålet er, om det er fornuftigt og rimeligt? Et højt videns- og uddannelsesniveau vurderes at være særligt vigtigt i en kommune som Silkeborg, og set fra børnenes perspektiv kan en høj prioritering af en god folkeskole være med til at sikre børnene gode udviklingsmuligheder, såvel fagligt som personligt. Skolebestyrelsen bakker fuldt op om inklusionsdagsordnen, men også i den sammenhæng er det afgørende, at der er de fornødne ressourcer til rådighed. Det gælder dels i forhold til at inkludere elever med faglige og sociale udfordringer, og dels i forhold til mulighederne for også at stimulere og udfordre de øvrige elever til at blive så dygtige som de kan. Ambitionsniveauet bør i den forbindelse hæves, og det bør prioriteres højere at sikre, at alle elever reelt får mulighed for at blive så dygtige som de kan og at der er tilstrækkelige ressourcer til at forfølge denne ambition både via kendte og nye metoder, inkl. f.eks. mere samarbejde både med andre skoler og uddannelsesinstitutioner. Dybkær Specialskole: Partnerskab mellem specialklasserække på Thorning Skole, specialklasserække på Sølystskolen og Dybkær Specialskole. Det må endnu engang tilkendegives, at det ligger i god tråd med ønskerne fra Dybkær Specialskole, at Børne- og Ungeudvalget i foråret 2010 besluttede, at oprette et partnerskab mellem Thorning, Sølystskolen og Dybkær Specialskole. Fokus i partnerskabet, har i de forløbne år primært drejet sig om fælles pædagogisk udvikling og fælles personaleudvikling. I det kommende år, skal der arbejdes videre med disse områder, og helt konkret er der bl.a. oprettet en fælles 0. klasse mellem Sølystskolen og Dybkær Specialskole. I klassen går der elever fra begge skoler, og i teamet er der personale fra begge skoler. Fysisk er klassen placeret i Det Blå Hus på Sølystskolen. Formålet er at få såvel undervisningsmæssige som samarbejdsmæssige erfaringer, som kan drages ind i udviklingen af begge skoler. Side 3 af 13

18 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) Samling af Dybkær Specialskole på samme matrikel: Børne- og Ungeudvalget har bevilget kr. 34 mio. kr. til en samling af Dybkær Specialskole på samme matrikel. I forlængelse af en ca. 10 årig proces omkring andre fysiske rammer, er det naturligvis med glæde, at skolebestyrelsen konstaterer at byggeriet nu er gået i gang. Det tyder på, at mange af de ønsker som skolebestyrelsen tidligere har ønsket opfyldt i nye fysiske rammer, kan tilgodeses i de nye rammer. Konkret var ønskerne som byggeriet skulle opfylde: 1. Fysiske faciliteter som erstatning for Ungdomsafdelingen/Lemming afdeling. 2. Faglokaler og lokaler til motorisk aktivitet og træning samt lokaler til Videnshus Dybkær og kørselsafdeling. 3. Tvillingeskoletanken i forhold til praktiske, etiske og værdimæssige synergier i forhold til børn og personale på de to skoler Dybkærskolen og Dybkær Specialskole. 4. Skolen og lokalsamfundet. Frisholm Skole: Funder og Kragelund Skoler: De fysiske rammer: Med stor fornøjelse har vi taget de to nye klasselokaler i brug på Funder Skole og mellembygningen mellem skolen og fritidsdelen på Kragelund Skole er også til daglig fornøjelse for både elever og personale. Ved montering af foldedøre mellem klasseværelser på begge skoler, er vi kommet et skridt mere i den rigtige retning. Det betydet udvidet fleksibilitet. Det muliggør i højere grad vores visioner omkring holddannelse og fleksible læringsmiljøer. Endvidere bliver der i øjeblikket etableret nye kontorer og forbedrede personalefaciliteter på Kragelund Skole, der bl.a. samler undervisnings- og fritidsdelens ledelse, hvormed samarbejdet styrkes endnu mere. Ombygningen gør rummet omkring lærerværelset til samlingspunktet for lærerenes og pædagogernes fælles planlægning. Det er en fornøjelse at se disse forbedringer. Der kommer hele tiden nye ønsker og krav om forandringer til de fysiske rammer i takt med udfoldelsen af den nye skolereform. Vi er på rette vej, men langt fra i mål. Vi mangler stadig faglokaler og grupperum. Endvidere mere tidssvarende personalefaciliteter specielt på Funder Skole. Folkeskolereform: Arbejdet med folkeskolereformen har fyldt rigtig meget og har været og er stadig utrolig spændende. Vi har haft et meget engageret personale, der har arbejdet hårdt, målrettet og intensivt på tværs af vores to skoler, for at være klar med det bedste mulige tilbud til vores børn efter sommerferien. I løbet af processen stod det dog klart, at økonomien langt fra kunne tilgodese de mange gode tænkte tanker. Det har desværre for mange gange været økonomi frem for pædagogik. Derfor er det af afgørende betydning, at kommunalbestyrelsen bevilger de penge, som modsvarer kravene, der fremtidigt stilles til skolerne. Tildelingsmodel og inkluderende læringsmiljøer: Funder og Kragelund Skolers evne til at være inkluderende afhænger i høj grad af den tildelte ressource. Gentagende besparelser giver undervisningsdel og fritidsdel meget svære betingelser for at tage særligt hånd om elever, der kræver en særlig indsats. Det er væsentligt for at kunne bevare kvaliteten på skolerne, at tildelingsmodellen genovervejes. Inklusion kræver fleksibilitet og mulighed for holddeling, hvilket der ikke er plads til, når Folkeskolelovens minimumstimetal først er opfyldt. Side 4 af 13

19 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) Kommunalbestyrelsen må ikke stramme grebet yderligere omkring undervisningsdelens kerneydelse undervisning! Skolebestyrelsen er bekymret for et stadigt stigende pres på medarbejdernes arbejdsmiljø, og dermed kvaliteten i det tilbud som børnene modtager i skolen. Fårvang Skole: Optimismen og energien er til stede blandt lærerne og ledelsen på Fårvang skole, hvor skoleåret 2013/14 med nye strategier i flere retninger bl.a. indenfor læsning, naturfagene og det digitale felt har haft tid til at rodfæste og udvikle sig. Samtidig har ledelsen og lærerne forberedt sig til den nye folkeskolereform med mere kreativitet og bevægelse samt musik i undervisningen. Med en ny viceskoleleder og flere nye lærere på skolen ser vi i skolebestyrelsen et komplementerende og robust hold som med nye idéer har mod på fremtiden. Samtidig er det med skolereformen i skolens interesse at udbygge et stærkere fællesskab i og omkring skolen i samarbejde med lokale interessenter som forældre, idrætsforening og erhvervsliv m.fl. Målet er at styrke elevernes/den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer ved at give dem større indsigt i samfundets sammensætning/kompleksitet, og det at være en del heraf. Vi vil se muligheder, være realistiske og forholde os med kritisk omtanke i forholdet til forventninger og forbruget af ressourcer. Frem for alt er det dog stadig skolens primære opgave at sikre vores børns grunduddannelse, hvor de lærer og trives, hvilket efter vores mening skal ske på fagligt grundlag af kvalitet ud af indhold og tid med plads til individuel udvikling og rummelighed i gruppen. Derfor har vi følgende anbefalinger til Silkeborg kommunes politiske niveau: Fastholde ressourcer, der sikrer fundamentet i implementeringen af den nye folkeskolelov, hvor kvaliteten af de primære fag samt kvalitet i den nye mertid vore børn har på skolen Der sikres tid og ressourcer til inklusion, da vi ser en stor bredde på skolens elever i store klasser. Vi ønsker rum til rummelighed både fagligt og socialt med fremdrift Kompetenceløft til lærerne, så de er klædt på til de opgaver som ligger hos dem i hverdagen En løsning med mulighed til at tage eleverne med ud i verden, hvor der tages hensyn til, at det er dyrt for os at befordre eleverne til f.eks. Silkeborg. Vi ønsker stadig en flexbus i skoleregi til oplandet - gerne i samarbejde med andre skoler med samme problemstilling. Gjern Skole: Se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14 på vælg overskriften SKOLEN. Skolebestyrelsens årsberetning blev udgivet i maj 2014 i forbindelse med stormøde om skolereformen på Gjern Skole. Den nye skolebestyrelse har ikke haft tid til at komme med en fælles samlet anbefaling det kommer til næste år! Gjessø Skole: Kvalitetsrapport 2013/ Bestyrelsens anbefalinger Igen kan vi se tilbage på et spændende år hos Gjessøs Børn. Hvad der startede som et forsøgsprojekt med fokus på samarbejde mellem børnehave og skole, har ført en masse spændende initiativer med sig - bl.a. det 2-årige forløb "Børneklassen", som er blevet taget rigtig godt imod af både elever, forældre og personale. Derfor var vi også både glade og stolte Side 5 af 13

20 Kvalitetsrapport 2013/14 Bilag E: Skolebestyrelsens anbefalinger (jf. pkt. 8 Brugerresultater) over, at vores undervisningsminister viste interesse for projektet og lagde vejen forbi Gjessø kort efter nytår. Vi håber at kunne vise hende byens gæstedagpleje under samme tag - altså endnu mere sammenhængskraft hos Gjessøs Børn, næste gang hun kommer! Som bestyrelse oplever vi et fantastisk engageret personale i børnehave, skole, SFO og klub, som på trods af besparelser, en hård lærerlockout i foråret 13, nye regler og krav evner at holde humøret højt og knokler på med at søsætte nye aktiviteter og projekter til glæde for vores børn. Det er fællesbestyrelsens store ønske, at dette engagement varer ved. Derfor skal vores anbefaling være, at der i en tid med store forandringer i ligeså høj grad er fokus på de voksnes arbejdsmiljø som på elevernes læringsmiljø - det hænger nemlig uløseligt sammen! Fællesbestyrelsen er meget tilfreds med resultaterne af de 3 spind: "Læsning", " Forpligtende fællesskaber - trivsel" og "Inklusion". Den eneste grund til, at vi ikke scorer max på de to af spindene, er elevsammensætningen på skolen. Venskabsklasser og barn-til-barn læring, emneuger, fælles morgensamlinger, læsebånd, "dansk med drøn" og mange flere er alle tiltag, der er med til at skabe et spraglet læringsmiljø, hvor der både kan arbejdes med de faglige og sociale kompetencer. Vi er positive overfor konceptet med fagdage, hvor der er god tid til fordybelse. Også arbejdet med synlige læringsmål og opfølgende elevsamtaler er et spændende indsatsområde, som vi glæder os til at se udviklingen af i det kommende år. En sidste anbefaling fra fællesbestyrelsen skal være, at forvaltningens tredje udviklingsmål "skolens læringsmiljø sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden" ikke kommer til at spænde ben for spændende eksperimenter i fremtiden, men netop bliver en mulighed for at erfarings-/videndele med hinanden på tværs af institutionerne. Vi ønsker fortsat, at rammerne tillader de enkelte skoler/institutioner at "sprælle" med gode ideer og initiativer. Grauballe Skole: Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14 I skolebestyrelsen noterer vi med stor tilfredshed, at vi har en skole som er inde i en positiv udvikling. Vi har over en længere periode arbejdet med både lærings- og trivselsstrategi, og det høster vi positive frugter af. I forhold til den videre udvikling er det vigtigt for os, at skolevæsenet tager højde for, at det er vigtigt, at alle elever i kommunen har lige adgang til de mange tilbud og aktiviteter som understøtter og giver et bredere perspektiv i læringen. Her tænker vi f.eks. på besøg på museer, virksomheder, institutioner mv., idrætstilbud, temadage, og meget andet, som vi som landskole med få busforbindelser har ringe adgang til. Den nye folkeskolereform lægger vægt på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Her spiller lektiecafé - vi kalder det fokustid hos os - en vigtig rolle. Og vi kunne her ønske os, at skolevæsenet opprioriterede dette område i forhold til ressourcer. Her skal eleverne ikke "passe sig selv", men have kvalificeret sparring og modspil, så de bliver udfordret på hver deres niveau. Vi vil også gerne henstille til, at skolevæsenet prioriterer selve skolebestyrelsesarbejdet højt. Og hermed kompetenceløft til forældrene. Der sidder på vores skole - som flere andre steder - engagerede, energiske og visionære mennesker, som ønsker at bidrage konstruktivt til skolens samlede ledelse. Et kompetenceløft blandt medlemmerne vil give både den enkelte skole og kommunens samlede skolevæsen et løft - fordi der er så mange ressourcer, som med de rette værktøjer og støtte - kan yde en endnu større og kvalificeret indsats. Kvalitetsrapporten kigger i sagens natur særligt på eleverne, deres trivsel og faglige udvikling. I denne sammenhæng vil vi også gerne henlede opmærksomheden på medarbejdernes trivsel. Side 6 af 13