ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - MARTS 2013 MR SAFE, MR UNSAFE ELLER MR CONDITIONAL STENHÅRDE SKANNINGER

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - MARTS 2013 OKSIDE I DETTE NUMMER: 10 MR SAFE, MR UNSAFE ELLER MR CONDITIONAL 14 FÆLLES BATTERED CHILD PROCEDURE I REGION SYDDANMARK 18 STENHÅRDE SKANNINGER

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på IND HOLD FORMAND: Charlotte Graungaard Falkvard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt OK Der blev i slutningen af februar indgået forlig på det regionale område. Det betyder at der foreligger en aftale for overenskomsten de næste to år, som medlemmerne ved en urafstemning skal tage stilling til. Læs mere om hovedbestyrelsens anbefalinger og det videre forløb. MR SAFE, MR UNSAFE ELLER MR CONDITIONAL En almindelig undersøgelse udvikler sig overraskende. Man må spørge om patienten har slugt søm? Svaret findes i artiklen. FÆLLES BATTERED CHILD PROCEDURE I REGION SYDDANMARK På en temadag om battered child diagnostik på Odense Universitetshospital i efteråret blev der indgået aftale om en fælles regional procedure og kriterier for optagelserne, til gavn for børnene og deres familier. Dermed blev der taget et stort skridt fremad for godt samarbejde, videndeling og ikke mindst sikring af best practice. STENHÅRDE SKANNINGER Først anskaffer man sig et højteknologisk apparat, derefter lægger man lort ind i den. Bo W. Rasmussen er radiograf og geolog med speciale i palæontologi ved Københavns Universitet og Østsjællands Museum, og han bidrager med en interessant vinkel på, hvad en radiograf også kan gå og rode med. DEADLINES SCREENING FOR BRYSTKRÆFT FØRER SJÆLDENT TIL UNØDIGE DIAGNOSER Danskere forskere konkluderer mammografiscreening sjældent fører til overdiagnostik, efter de har fulgt screenede kvinder i otte år. I undersøgelsen har den danske forskergruppe analyseret, hvor megen overdiagnostik der har været i det fynske og det københavnske mammografiscreeningsprogram. Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca ÅRGANG April Maj Juni I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 8-9 STUDIESIDEN 21 KURSUSKALENDEREN 22 2 RADIOGRAFEN MARTS 2013

3 FORMANDSKABET HAR ORDET HOVEDBESTYRELSEN ANBEFALER AT STEMME JA TIL OK 13 Da Radiograf Rådets hovedbestyrelse mødtes torsdag den 28. februar til et ekstraordinært møde var der kun et eneste punkt på dagsordenen: Stillingtagen til det forlig sundhedskartellet har forhandlede på plads. På mødet besluttede en enig hovedbestyrelse at sige ja til overenskomsten og sende den til urafstemning blandt radiograferne med den anbefaling. Af Charlotte Graungaard Falkvard og Christian Göttsch Hansen, formand og næstformand for Radiograf Rådet. Selvom resultatet langt fra er prangende, så var hovedbestyrelsen enige om, at det var det bedst opnåelige under de givne omstændigheder. Dermed kan radiograferne, ligesom de øvrige offentligt ansatte, se frem til en reallønsnedgang over de næste to år. Der har været tale om hårde forhandlinger, hvor vi udover at skulle kæmpe for at få så meget i lønningsposen som muligt, også har måttet kæmpe for at undgå forringelser, sådan skrev vi efter OK 11 og OK 13 er desværre en gentagelse. Resultatet af OK 13 er ikke et resultat vi på nogen måde kan oversælge. Vi ved, at ra- diograferne vil opleve en reallønsnedgang hen over de næste to år. Det er vi selvsagt ikke stolte over, men når det så er sagt, så er overenskomstresultatet det bedst opnåelige under de forhåndenværende vilkår og tilstande i samfundet. Det er lykkedes at forhandle mest muligt til generelle lønstigninger og samtidig har vi fået noget på vores pensionsprocent, hvilket indsamlingen af krav til OK 13 viste, var et meget stort ønske blandt vores medlemmer. Med udgangspunkt i at resultatet er det bedst opnåelige, stemmer vi ja til det samlede forlig og anbefaler dig at gøre det samme. Vi opnår ikke mere ved at stemme nej og gennemgå hvad der ville følge af et nej. MARTS 2013 RADIOGRAFEN 3

4 REGIONERNES HOLDNING TIL OVERE REGION HOVEDSTADEN Der er bestemt grund til at råbe hurra. Ikke fra vores side, men arbejdsgiverne kan godt hejse flaget. Radiograferne må i lighed med andre offentlige ansatte se en reallønsnedgang i øjnene. Vi kan kun tildeles sølle 1,92 % i lønstigning over de næste to år. Det er ikke uventet i økonomiske krisetider, uagtet at det ikke er os, der har skabt hullet i statskassen. Udover den ringe lønstigning, har arbejdsgiverne sat vores medindflydelses- og tillidsmandssystem under et hårdt pres og det er desværre lykkes at forringe det på flere områder, herunder uddannelse. Vi synes, at det er et rigtigt dårligt signal at sende til det hårdarbejdende sundhedspersonale, fordi samarbejde og medindflydelse er vigtigere end nogensinde for at få den innovation og fleksibilitet arbejdsgiverne gerne vil have, men så åbenbart ikke vil betale for. Sundhedskartelles forhandlere har været under hårdt pres og der er ikke tvivl om, at forslaget er det bedst opnåelige resultat. Region Hovedstaden anbefaler dig at stemme ja til overenskomstforslaget, ikke fordi resultatet er godt, men fordi vi er overbeviste om, at vi ikke kan opnå et bedre ringe resultat ved at komme i konflikt. Forslaget er det bedst opnåelige resultat REGION SJÆLLAND GLADYS GEERTSEN, EVA HOLST OG ANETTE ROSENKLINT. REGIONSFORMAND OG NÆSTFORMÆND FOR REGION HOVEDSTADEN. Det er på ingen måde et stort forlig vi har fået forhandlet ved OK13. Formentligt ikke engang nok til at sikre reallønnen over de kommende to år. Jeg mener dog alligevel, at det er det bedst opnåelige resultat under de givende omstændigheder. Vores forhandlere har kæmpet hårdt og det er lykkedes at få det samme som de privat og statsansatte. Vi har afværget forringelser af arbejdstiden, men har måttet give indrømmelser på MED-uddannelsen. Vi har bevaret en reguleringsordning, men fået en meget beskeden ramme på 1,92 %. Til gæng har vi imødekommet to af de største ønsker fra kravindsamlingen; nemlig at størstedelen af rammen gik til generelle lønstigninger og forhøjelse af pensionen. NINNA FRIIS, FORMAND FOR REGION SJÆLLAND Vores forhandlere har kæmpet hårdt og det er lykkedes at få det samme som de privat og statsansatte. REGION SYDDANMARK M ed den dikterede ramme som finansministeren har lagt ned over OK 13 forhandlingerne på det offentlige område, må vi som helhed bedømme den indgåede aftale som værende det bedst opnåelige i den givne situation. Rammen er så lille, at der ikke engang er mulighed for at bevare reallønnen i perioden. Vi kan være tilfredse med at mest muligt (selv om det er lidt) er gået til generelle lønstigninger og pension. Specielt er det positivt at der ikke er indgået aftale om yderligere forlodsfinansiering af lokal løndannelse. Ligeledes har vi undgået forringelser af arbejdstidsaftalen, hvilket var et væsentligt krav fra arbejdsgiverne. Når det så er sagt, mener vi, at arbejdsgiverne har udnyttet situationen langt mere end vi mener, er rimeligt. F.eks. har de fået presset igennem at MED uddannelsen er reduceret fra 6 dage til 2 dage. Signal værdien fra arbejdsgiverne i dette er at MED skal nedprioriteres arbejdsgivernes mål er mindre medindflydelse. Vi må konstatere, at vi heller ikke ved denne overenskomst forhandling kommer vores langsigtede mål om ligeløn med sammenlignelige medarbejdergrupper nærmere ja vi tvivler på om vi nogen sinde kommer det. LARS JENSEN, FORMAND FOR REGION SYDDANMARK. Rammen er så lille, at der ikke engang er mulighed for at bevare reallønnen i perioden. 4 RADIOGRAFEN MARTS 2013

5 EMNEORD NSKOMSTRESULTATET REGION MIDTJYLLAND F orventningerne til OK13 var lave og det viste sig at holde stik.jeg mener vores forhandlere har opnået hvad der er muligt i denne krisetid, og vi vil ikke opnå yderligere med nye forhandlinger eller ved en konflikt måske tværtimod. Vi skal være realistiske og bruge vores resurser på de rigtige tidspunkter. Vi opnåede desværre ikke reallønsudligning, men fik vigtige forringelser taget af bordet her tænker jeg på arbejdsgivernes krav om betydelige forringelser på arbejdstidsområdet. Vi bevarer aftalerne på TR og leder-tr områderne, vi bevarer reguleringsordningen, og vi fik aftalt en overenskomst for radiografer med kandidatgrad. Det er bestemt ikke et flot og prangende resultat, men jeg anbefaler alligevel at stemme ja til forliget, alternativet er en dødssejler på nuværende tidspunkt. Det var tydeligt allerede ved kravudvekslingen, at vi stod overfor nogle meget svære forhandlinger. Aldrig har vi set så hårde krav fra arbejdsgiverne, som ville betyde væsentlige forringelser for det enkelte medlem, hvis de blev gennemført. Det forhandlingsresultat, som nu er sendt til urafstemning hos medlemmerne, må vi sige nærmer sig det absolutte minimum for, hvad vi kan acceptere. Det lykkedes at undgå forringelser i arbejdstidsaftalen, og den minimale lønstigning som blev givet ud fra den snævre økonomiske ramme vil hovedsageligt gå til generelle lønstigning, som var et af de største krav fra vores side. Vi jubler ikke over resultatet, men tror ikke på, at vi kan opnå mere med den indeværende samfundsøkonomiske situation, og vil derfor anbefale jer at stemme Ja! ALICE MUNK, FORMAND FOR REGION MIDTJYLLAND Jeg mener vores forhandlere har opnået hvad der er muligt i denne krisetid. REGION NORDJYLLAND SUSANNE KORNBECK THOMSEN OG JOHAN TANDRUP KENSLER, FORMANDSKABET I REGION NORDJYLLAND Det lykkedes at undgå forringelser i arbejdstidsaftalen FORLIGET FOR RADIOGRAFER Få et overblik over hvad det samlede forlig betyder for dig som radiograf. OVERORDNET Det blev en 2-årig overenskomst fra 1. april 2013 til 31. marts Der gives 1,92 procent som generelle lønstigninger (inklusiv skøn for reguleringsordningen). Derudover er der afsat 0,25 procent til øvrige lønforbedringer. Det giver en samlet ramme på 2,17 procent. LØNMIDLERNE ER FORDELT SÅLEDES: April 2013 stiger lønnen med 0,50 procent Oktober 2013 stiger lønnen med 0,21 procent Januar 2014 stiger lønnen med 0,50 procent Oktober 2014 stiger lønnen med 0,71 procent REGULERINGSORDNING Der er aftalt en selvstændig regional reguleringsordning som fremover kun beregnes på baggrund af den regionale lønudvikling. Det forventes at den samlede udmøntning i perioden bliver -0,05 procent, med-0,40 procent i 2013 og 0,35 procent i FORBEDRING AF PENSION Generelle pensionsforbedringer pr. 1. januar 2014: Til alle i basisstillinger på 0,24 procent. Til alle i lederstillinger på 0,26 procent. En større andel af områdetillæggene bliver pensionsgivende. Videreførelse af ATP-projekt, hvor det langsigtede mål er at få alle op på højeste sats: Pr. 1. januar 2014 stiger ATP-satsen fra kr. til kr. pr. år. PENSION OG ATP Et af de elementer der er lagt særligt vægt på er pensionen og det er også det område, som har modtaget det største krone- øre -beløb fra de organisationsspecifikke forhandlinger. Det betyder at alle radiografer på basisoverenskomst fra 1. januar 2014 får forhøjet deres pensionssats med 0,24 procent. For ansatte på lederoverenskomst er stigningen 0,26 procent. Derudover forhøjes ATP-satsen for radiografer med 18,75 procent. ATP er din en tvungen livslang pension som bliver udbetalt så længe, du lever - det vil sige fra du bliver folkepensionist, til du dør. Hvor stor din pension er, afhænger af, hvor mange penge der gennem årene er indbetalt for dig. MARTS 2013 RADIOGRAFEN 5

6 EMNEORD OVERENSKOMSTFORLØBET IND TIL NU Arbejdet med overenskomsten startede allerede i 2012 med offentliggørelsen af debatoplægget efterfulgt af kravindsamlingen. Over sommeren og efteråret arbejdede medlemsorganisationerne af Sundhedskartellet på en kravprioritering, der blev udvekslet med Danske Regioner den FORHANDLINGERNE I slutningen af december indledtes de tekniske forhandlinger om, hvilke muligheder der var for forhandling. De egentlige politiske forhandlinger startede i slutningen af januar. JANUAR 2013: Første politiske forhandlinger. FORLIG Sent om aftenen den 22. februar lykkedes det at indgå et tværgående forlig om den samlede ramme. Samme nat blev indgået et selvstændigt forlig mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner. DECEMBER 2012: Kravudveksling og Tekniske forhandlinger. SOMMER/ EFTERÅR 2012: Prioritering af krav i Sundhedskartellet. FORÅR 2012: Medlemsdialog og indsamling af krav i organisationerne. KONFLIKT FORLIGSINSTITUTIONEN Det er både arbejdstager (os) og arbejdsgiver der kan udløse en konflikt. Hvis der ikke er et samlet flertal for overenskomsten blandt Sundhedskartellets medlemmer, så må forhandlinger genoptages. Traditionelt har det været arbejdstager som varsler strejke og nægter at arbejde på strategiske led i produktionen, med størst tab for arbejdsgiveren. Men omvendt kan arbejdsgiveren varsle lockout af medarbejderne og nægte dem at arbejde der hvor de ikke er strengt nødvendige i produktionen, med størst tab for arbejdstageren. 6 RADIOGRAFEN MARTS 2013 Eftersom parterne ikke er nået til enighed inddrages en 3. part (forligsmand) som mægler. I den mellemliggende tid er der traditionelt en stor risiko for konflikt.

7 FORLIGET FOR RADIOGRAFER EMNEORD 22/2 2013: Gennembrud i forhandlingerne. EFTER ET FORLIG Parterne er blevet enige om et resultat som nu skal godkendes af Sundhedskartellets politikere og medlemmer. TR KICK-OFF: En fælles introduktion. ROAD SHOW: En snak om resultatet. URAFSTEMNINGS- MATERIALET sendes til medlemmerne. URAFSTEMNING AFSLUTTES MED-UDVALG OG TR MED-udvalgenes opgaver smidiggøres. Fremover kan en række forpligtigelser fraviges, hvis der er enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager. MED-uddannelsen vil fremover være obligatorisk. Til gengæld forkortes den fra 1. januar 2015, så den er på to dage for MED-udvalg og en dag for SUudvalg. LEDER-TR Der er aftalt en præcisering om, at ledergrupper skal have retten til at vælge tillidsrepræsentanter, men at ledere med beslutnings- og indstillingsret i forhold til personale og budgetter ikke kan vælges som tillidsrepræsentanter for andre ledere, som de er overordnede ledere for. Netop spørgsmålet om Leder-TR viste sig at være en knast under både onsdagens og fredagens forhandlinger med regionerne, som ønskede at fjerne ordningen med Leder-TR. KANDIDAT Et stadig stigende antal sundhedsprofessionelle i regionerne får en kandidatgrad, og det har været vigtigt at få dem beskrevet mere præcist i overenskomsterne. Det lykkedes og det fremgår nu tydeligt, at overenskomsten dækker kandidater. UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSPULJE Sundhedskartellets udviklings- og forskningspulje videreføres. Temaer for næste ansøgningsrunde aftales i 2013 og 2014 og det er aftalt, at der udmøntes midler til projekter fra ARBEJDSTIDER Ved OK13 har Sundhedskartellet sat fokus på gode, lokale arbejdstidsaftaler, som passer til den enkelte arbejdsplads og sikrer fleksibilitet. Samtidig har regionerne opgivet en række vidtgående krav om mere fleksible arbejdstidsregler. Arbejdsgiverne havde ønsket at ændre de eksisterende arbejdstidsregler og få større fleksibilitet, blandt andet til at pålægge og aflyse afspadseringer, men valgte at opgive kravet og i stedet tilslutte sig forslaget om at sætte et projekt i gang, der skal undersøge, hvordan man inden for de nuværende arbejdstidsregler kan sikre en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdstiden. FORHANDLERNE MÅ TILBAGE TIL BORDET NEJ RADIOGRAFERNE JA HAR NY OVERENSKOMST LIGESTILLING Der foretages i perioden en mainstreaming, dvs. ligestillingsvurdering, af en række generelle aftaler. Formålet er at undersøge, om der er utilsigtede kønsskæve konsekvenser af disse aftaler. Viser der sig at være kønsblinde vinkler, vil parterne drøfte evt. initiativer, der kan fremme ligestillingen. MARTS 2013 RADIOGRAFEN 7

8 KORT NYT 6 EN SMUTTER På forsiden af sidste ADIOGRAFEN I DETTE NUMMER: nummer havde vi valgt et røntgenbillede med et udsnit af en ryg for blandt andet at illustrere artiklen Billedkvaliteten i PA cervikalis kontra AP. Desværre havde jeg valgt thorakalis (faktisk Th 9 til L 1) er jeg sidenhen blevet belært. Billedet var købt via en billedleverandør, da vi stod ved deadline og manglede et forsidebillede. århus HaR VUndet KRigen om PaRtiKeLKanonen RadiogRaf Rådet 41. årgang - februar 2013 BILLEDKVALITETEN I PA CERVIKALIS KONTRA AP 18 ny Metode HJÆLPeR HJeRtePatienteR SIDE PoLYPPeR i galdeblæren Peter Low, som var artiklens forfatter, har på ingen måde været involveret i valget af forsidebilledet, der udelukkende er en redaktionel opgave. Og derfor er det også mit ansvar at det blev det valgte billede. Som redaktør ser jeg primært forsiden som et grafisk element, men jeg kan forsikre jer alle, at jeg ikke igen sætter et røntgenbillede på forsiden uden at trippeltjekke en radiograffaglig korrekt sammenhæng med overskriften. Michael Dreyer, ansvarshavende redaktør og ikke radiograf. DANSKE REGIONERS BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK Danske Regioner præsenterer nu et sundhedspolitisk indspil til den nye sundhedspolitik, som sundhedsministeren forventes at præsentere i løbet af foråret. I oplægget lægges op til en bred reformering af sundhedsvæsenet. Udgangspunktet skal være befolkningens sundhed ikke sygdom. Konkret lægger regionerne op til et opgør med en række af de dogmer og styringsredskaber, der hidtil har præget sundhedsvæsenet. Hovedlinjerne i regionernes sundhedspolitiske udspil: Der er brug for et nyt syn på sundhedspolitikken. Forebyggelse skal i fokus, middellevetiden skal op og vi skal gøre op med ulighed i sundhed. Det vil regionerne tage ansvar for, bl.a. ved mere målrettede og differentierede indsatser. Patienten skal ses som partner og skal i langt højere grad inddrages i beslutninger om behandlingsforløbet. Regionerne vil investere i nye samarbejdsformer med kommunerne og almen praksis med henblik på bedre forebyggelse af indlæggelser. Sygehusene skal åbnes op og have en mere udadvendt rolle med stærkere og mere forpligtende rådgivning af både kommuner og almen praksis. Der er brug for en finansieringsreform, rammefinansiering skal afløse den nuværende aktivitetsafhængige finansiering. Der skal være stærkt fokus på fortsatte kvalitetsforbedringer, patientsikkerhed og videndeling. Der er yderligere materiale om bidraget til sundhedspolitik på VERDENS BEDSTE PATIENT-APP Kræftens Bekæmpelse har fået FN-prisen World Summit Award Mobile 2012 for patient-app'en Liv Med Kræft. Den er netop kåret som en af de fem bedste i verden i kategorien Miljø & Sundhed. Prisen blev tirsdag den 5. februar overrakt i oliestaten Abu Dhabi, som havde samlet producenterne af mobil-apps fra hele verden. Liv Med Kræft var sammen med de øvrige vindere udvalgt blandt de ca apps, som deltog i konkurrencen. Appen indeholder mange funktioner, som skal gøre hverdagen med en kræftsygdom lidt nemmere. Man kan f.eks. oprette en logbog over sygdomsforløbet, så man altid kan huske, hvad der er sket undervejs. Logbogen kan deles, med dem man ønsker, så andre også kan følge med i forløbet. Appen har også en huskeliste med forslag til, hvad man kan spørge læge, arbejdsgiver, familie og venner om, og man kan også oprette en personlig huskeliste. Det er en hjælp til at holde styr på de mange spørgsmål, der dukker op, når man bliver ramt af en alvorlig sygdom. Læs mere og hent appen: 8 RADIOGRAFEN MARTS 2013

9 BOOK SELV EN TID TIL RØNTGENUNDERSØGELSE Fra fredag d. 1. marts 2013 kan patienter, der skal have røntgenfotograferet kroppens knogler, selv reservere tiden elektronisk hos Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Dermed indfører afdelingen den samme form for booking, som kendes hos fx praktiserende læger og tandlæger. Forudsætningen er, at man er henvist til røntgenundersøgelse af sin praktiserende læge, og at lægen noterer i henvisningen, at det er aftalt, patienten selv bestiller tid online. KALENDER- UNDERSØGELSE Radiograf Rådets kalenderundersøgelse er nu slut og vi har fået tæt på 200 besvarelser, hvilket er rigtig flot. I den kommende tid vil vi analysere besvarelserne og hovedbestyrelsen vil tage stilling til i hvilken form kalenderen skal leve videre. JURIDISK ANSVAR HVEM HAR DET, HVEM TA R DET? Fordi der har været så mange henvendelser, har vi besluttet at udtrække 3 vindere i stedet for kun 1. Vinderne får direkte besked via den de har oplyst. REGION HOVEDSTADEN BYDER PÅ MEDLEMSARRANGEMENT ONSDAG DEN 15. MAJ KL RADIOGRAF RÅDETS LOKALER H.C. ØRSTEDSVEJ FREDERIKSBERG C Anne Murphy, der er jurist og arbejder som souschef i Sundhedsstyrelsen har opdaget at mange faggrupper i Sundhedsvæsenet, heriblandt radiografer, påtager sig langt større ansvar end juraen tilskriver dem. Vores opgaver udvikler sig og opgavefordelingen ændrer sig hele tiden og den oprindelige ansvarsfordeling bliver sløret og glemt. Til daglig bliver vi stillet over for krav og forventninger om at tage ansvar for forhold, som vi reel ikke har indflydelse på. HVIS ANSVAR TAGER DU? KOM OG BLIV KLOGERE PÅ DET : Kaffe/te, vand og sandwich : Indlæg, spørgsmål og drøftelse ved Anna Murphy (indlagt pause) Tilmelding senest tirsdag den 30. april til Regionsformand Gladys Geertsen gladys.geertsen@gmail.com eller mobil Arrangementer er for alle Radiograf Rådets medlemmer i Region Hovedstaden og RSD medlemmer på Metropol. Tak til alle der har deltaget. RADIOGRAF RÅDET KOMMER UD MED OVERSKUD FOR 2012 Radiograf Rådets regnskab for 2012 kommer ud med et overskud på kr på den primære drift før afskrivninger. Regnes afskrivninger, skat og finansielle indtægter/ omkostninger med, bliver overskuddet på kr Jeg er meget tilfreds med, at vi i et år, hvor vi har etableret vores kursuslokaler, uden at skære på aktiviteterne, har kunnet komme ud med et lille overskud udtaler formand Charlotte Graungaard Falkvard. Det viser at Radiograf Rådet har et sundt økonomisk fundament, hvor der også fremover vil være plads til nytænkning og et højt aktivitetsniveau. MARTS 2013 RADIOGRAFEN 9

10 MR SAFE, MR CONDITIONAL eller MR UNSAFE Ovenstående opdeling i hvad der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende i forbindelse med en given MR undersøgelse, samt hvad patienten må have i kroppen før undersøgelsen, var noget af det, jeg tog med mig hjem fra ISMRM symposiet i Lund i september sidste år. Hverken dette udmærkede symposium, med fokus på sikkerheden omkring en MR undersøgelse eller mit mangeårige virke som MR-radiograf kunne dog helt forberede mig på følgende case. Af radiografer Pia Christian & Orla Rasmussen, Rigshospitalet. 10 RADIOGRAFEN MARTS 2013

11 En 60 årig mand henvises til MR til dynamisk lever undersøgelse med henblik på kontrol af stort hæmangiom i leveren med mulig cardiel påvirkning. Henvisende læge har udfyldt MR sikkerhedsskema uden anmærkninger og jeg spørger patienten ud, jævnfør afdelingens procedure. Han svarer benægtende overfor, om han skulle have noget metal i kroppen. Han nævner, at han indenfor de sidste dage har haft meget ondt i maven. Han har været på det lokale sygehus, hvor han er blevet undersøgt og hvor blandt andet tarmslyng er blevet nævnt. Han har fået taget røntgen af thorax og er blevet sendt hjem med noget mavesårsmedicin. Vi følger normal procedure og forberedelse i forhold til en dynamisk leverundersøgelse på vores 1,5T GE scanner. Da scoutet kommer frem på skærmen, viser der sig et stort metal artefact svarende til patients øvre abdomen lidt til venstre for midten. Jeg kører patienten ud af scanneren og spørger mere indgående til muligt metal i maveregionen. Det eneste patienten kan komme på er, at han måske har fået indsat nogle clips i forbindelse med hæmangiomet. Jeg mener ikke, at artefactet kan skyldes clips, og vi tilkalder derfor visiterende læge, der gennemser en tidligere CT af abdomen. Denne viser ikke antydning af metal i det medscannede område. Jeg taler igen med patienten og siger, at det ser ud som om han har et eller andet metal i maven. På dette tidspunkt kommer patienten i tanke om, at han cirka 4 dage tidligere rent faktisk kan have slugt et søm. Han lavede noget håndværksmæssigt og stod med flere søm i munden og følte måske også et glide ned i halsen, men han er meget usikker på om han rent faktisk slugte sømmet. 1 Coronal scout med stort metalartefact i ve side af øvre abdomen. 3 rtg oversigt over abdomen ap projektion viser størrelse og placering af søm. 2 Axial scout med samme metalartefact. På dette tidspunkt kommer patienten i tanke om, at han cirka 4 dage tidligere rent faktisk kan have slugt et søm. MARTS 2013 RADIOGRAFEN 11

12 Vi vælger nu at afbryde undersøgelsen og patienten får lavet oversigt over abdomen. Denne viser: et ca. 5 cm langt søm i øvre abdomen lige til venstre for columna, formentligt beliggende i tæt relation til Treitz ligament. Patientens videre forløb indbefatter blandt andet perforation af oesophagus under fjernelse af sømmet via skop og slynge, indlæggelse på intensiv, anlæggelse af lungedræn samt behandling af hjertestop inden patienten efter cirka 6 uger atter henvises til MR dynamisk lever der viser:.et stort hæmangiom på ca 12,5cm i diameter samt 2-3 små hæmangiomer på under 1 cm. Læren af denne case må vist blive den, at selvom sikkerhedschekket af patienter henvist til MR både er lang og grundig og foretages af både henvisende læge samt undersøgende radiograf, - ja, så er det nok alligevel ikke muligt at sikre sig 100% mod uforudsete hændelser som denne. 4 rtg oversigt over abdomen lateral projektion. Axial 2D, FSE, RespTrig, T2 vægtet med lever og milt samt hæmangiomet. Coronal LAVA, BH med kontrastopladning 3 min efter Gd iv administration Samme sekvens som fig. 6 viser hæmangiomets største udbredelse. Patientens videre forløb indbefatter blandt andet perforation af oesophagus under fjernelse af sømmet via skop og slynge. 12 RADIOGRAFEN MARTS 2013

13 Danmarks højeste rente på din lønkonto Det er noget, der kan mærkes Er du studerende? Tjek studiekonto.dk Som medlem af Radiograf Rådet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. SåDan Får Du 5% på Din lønkonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Radiograf Rådet, have afsluttet din uddannelse og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kredit vurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Hos Lån & Spar er det gratis at få en lønkonto med netbank og Dankort. Rentesatserne er variable og gældende pr. 21. januar ring: Ring til os på online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

14 FÆLLES BATTERED CHILD PROCEDURE I REGION SYDDANMARK Forskningsradiograf Bo Mussmann, Radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital På en temadag om battered child diagnostik på Odense Universitetshospital i efteråret blev der indgået aftale om en fælles regional procedure og kriterier for optagelserne, til gavn for børnene og deres familier. Dermed blev der taget et stort skridt fremad for godt samarbejde, videndeling og ikke mindst sikring af best practice. Radiologisk undersøgelse for battered child syndrome er en specialundersøgelse der stiller særlige krav til billedkvaliteten, da konsekvenserne af fejldiagnoser er omfattende. Undersøgelsen udføres relativt sjældent, dvs. færre end 40 undersøgelser om året i Region Syddanmark. Undersøgelsen adskiller sig fra andre radiologiske undersøgelser, da billeddokumentationen direkte indgår i en retslig proces, og dermed har afgørende betydning for barnet og dets familie. Der stilles særligt høje krav til dokumentation i sager om børnemishandling (1), og hvis billedmaterialet ikke er tilfredsstillende juridisk set, kan det derfor have store konsekvenser. Hvis hovedtraumer eller frakturer overses, eller hvis der er radiologisk usikkerhed om diagnosen, kan barnet blive sendt hjem til voldelige forældre (2, 3), hvilket naturligvis er det værste scenarium, da mortalitetsraten ved battered child syndrome er mellem 15 og 38 % (4). Ved den særlige type mishandling, der benævnes shaken baby syndrome er der blandt de overlevende mindre end 35 %, der ikke har følger af mishandlingen (5). Hvis mistanken ikke kan afkræftes radiologisk, kan der også gå længere tid før familien kan genoptage deres normale liv, selvom der ikke er tale om børnemishandling. Det kan også forekomme, at undersøgelsen gentages unødigt, med højere stråledosis til følge. 14 RADIOGRAFEN MARTS 2013

15 Af disse grunde er der er i litteraturen enighed om, at undersøgelse for battered child skal udføres af to specialradiografer (6) og finde sted med tilstrækkeligt høj stråledosis, så der kan produceres støjfattige billeder (7-9), hvor trabeklerne klart kan adskilles og er skarpt visualiseret. Desuden skal den kortikale knogle klart kunne adskilles fra bløddele og spongiøs knogle. Det kræver, at der eksponeres med højere parametre, end til almindelig frakturdiagnostik på børn, dvs. speed class 100 mod normalt 200 eller 400. Endelig skal optagelser på børn under 2 år udføres systematisk og konsekvent i henhold til skema (10) (se faktaboks), dvs. der bør under ingen omstændigheder udelades optagelser fra listen. På børn op til 2 år tages CT af kraniet som standard, da mange af ofrene for børnemishandling har hovedtraumer og % af dødsfaldene skyldes intrakranielle læsioner (2, 11-13). Scanningen kan FAKTA 1 - Indikation for radiologisk undersøgelse mhp. Battered child syndrome Atypiske fund / skader. Traumemekanisme og fund stemmer ikke overens. Manglende eller vag forklaring Indberetninger. (fysiske og psykiske tegn) Svære skader Mors 2 - Differentialdiagnoser: Traume Normal variant Syndromer Dysplasi Metaboliske lidelser Normal periostitis i 2. og 3. levemåned Osteogenesis imperfecta 3 Radiologisk undersøgelse for battered child syndrome 0-2 år CT af cerebrum og rtg. totalskelet efter skema Evt. gentagelse efter dage 2-5 år efter individuel vurdering > 5 år kun den klinisk mistænkte region Undersøgelsen skal godkendes af radiolog før barnet forlader afdelingen Undersøgelsen vurderes så vidt muligt af 2 radiologer uafhængigt af hinanden, hvorefter den beskrives i fællesskab 4 Frakturer Høj specificitet, dvs. frakturen er sandsynligvis opstået som følge af mishandling Klassiske metafysære læsioner Ribbens fraktur, specielt posteriort Scapulafraktur Processus spinosus fraktur Sternum fraktur Mellem specificitet, dvs. frakturen er muligvis opstået som følge af børnemishandling, men kan også være opstået ved almindeligt traume Multiple frakturer, især bilateralt Frakturer af forskellig alder Columna fraktur Finger fraktur Kompleks kraniefraktur Bækken fraktur Lav specificitet, dvs. mistanken om børnemishandling opstår normalt kun, hvis frakturen er ledsaget af andre tegn på mishandling. Klavikel fraktur Fraktur i lange rørknogler Lineære kraniefrakturer Periostal knoglenydannelse Lav- og mellemspecifikke frakturer ændrer status til højspecifikke, hvis der ikke er relevant sammenhæng mellem anamnese og radiologiske fund (15) 5 - Optagelser Børn fra 0-2 år CT af cerebrum Thorax mhp. knogle tegning AP, lat, hø og ve skråoptagelser Kranie AP, Lat Col. cervicalis lat Col. lumbalis lat Pelvis AP Femur AP Knæ AP, lat Crus AP Fodled lat Fod AP Humerus AP Albue AP, lat Underarm AP Håndled lat Hånd AP/PA Børn fra 2-5 år Undersøgelsen foretages efter aftale med ansvarlig radiolog. Børn fra 5-15 år Undersøgelse foretages af aktuelle område. Der suppleres eventuelt med MR-scanning efter 1-2 dage (alle aldersgrupper) MARTS 2013 RADIOGRAFEN 15

16 som oftest gennemføres uden sedering, og det er en fordel, hvis scanningen kan laves før knogleoptagelserne. CT kan ikke erstatte de konventionelle optagelser af kraniet, da frakturer kan overses, særligt hvis der ikke er impressioner eller hvis frakturen løber i scanplanet (10, 11). Indtil for nylig blev der anvendt forskellige protokoller på de fire afdelinger i regionen, der udfører undersøgelserne, hvilket set i lyset af de relativt få patienter med fordel kunne harmoniseres. Protokollerne var forskellige både med hensyn til eksponeringsparametre, modalitet (CR/DR) og antal projektioner, hvilket medførte udfordringer, da der udføres second opinion på beskrivelsen af billederne. Derfor blev der via Professionsnetværk for Radiografi i Syddanmark (PRiS) truffet en aftale om, at OUH skulle afholde en temadag om battered child med henblik på at få harmoniseret proceduren og skabe et forum for erfaringsudveksling indenfor battered child diagnostik. Temadagen blev tilrettelagt af en gruppe radiologer og radiografer på OUH, som forinden havde besøgt børnerøntgenafdelingen på Rikshopitalet i Oslo. Den norske afdeling har stor erfaring på området, og har særligt arbejdet med eksponeringstider, der sikrer lavt støjniveau, og deres procedure var identisk med de anbefalinger, den internationale litteratur beskriver. Temadagen løb af stablen i efteråret og der deltog 20 radiologer og radiografer med ekspertise indenfor emnet. Der var indlæg om henholdsvis det radiografiske og det radiologisk perspektiv på undersøgelserne samt et oplæg om contrast-to-noise ratio ved lavkv optagelser på børneknogler. Samarbejdet med børneafdelingen Under debatten kom det frem, at der udover de tekniske forskelle, også var forskel i samarbejdet med børneafdelingerne, som henviser til undersøgelsen. OUH har et meget tæt samarbejde, som betyder, at undersøgelsen kan afvikles smidigt. Der er f.eks. truffet aftale om at barnet ledsages af en sygeplejerske med indsigt i proceduren til og fra radiologisk afdeling, hvilket sikrer, at familiens primære kontaktperson deltager gennem hele forløbet. Følgeskab fra afdelingen anbefales i litteraturen (6), og forebygger mishandling af barnet, mens det ikke er under opsyn, hvilket desværre forekommer (14). Der er også aftaler om hvordan det håndteres, hvis forældrene eventuelt modarbejder undersøgelsen. Det er børneafdelingen der afgør, om forældrene kan deltage i undersøgelsen, og i langt de fleste tilfælde er det en fordel at have dem med. Normalt vil det være en kommunikativ opgave, at opnå godt samarbejde, hvis forældrene alligevel modarbejder, men i yderste konsekvens, kan børneafdelingen fratage forældremyndigheden. Det har dog ikke været nødvendigt at tage dette drastiske skridt. Som direkte følge af temadagen arbejdes der nu med en fælles, evidensbaseret procedure i Region Syddanmark og der er skabt et forum for erfaringsudveksling og netværk, samt inspiration i forhold til samarbejdet med børneafdelingerne. Den ny fælles procedure har allerede vist sig at fungere til alles tilfredshed, i de tilfælde, der har været i regionen i mellemtiden. Næste efterår gennemføres en fælles audit på billedkvaliteten, og OUH arrangerer en opfølgende temadag, så det frugtbare samarbejde kan sikres fremover. Referencer 1. Michelsen N, Hansen BVL, Myhre AK, Johannessen T. Lægehåndbogen - Børnemishandling: Sundhed.dk; 2010 [4/ ]. Available from: 2. Oral R, Yagmur F, Nashelsky M, Turkmen M, Kirby P. Fatal abusive head trauma cases: consequence of medical staff missing milder forms of physical abuse. Pediatric emergency care Dec;24(12): Sieswerda-Hoogendoorn T, Boos S, Spivack B, Bilo RA, van Rijn RR. Educational paper: Abusive Head Trauma part I. Clinical aspects. European journal of pediatrics Mar;171(3): Oehmichen M, Auer RN, König HG. Forensic Neuropathology and Associated Neurology Berlin, Heidelberg: Springer- Verlag Berlin Heidelberg; Available from: springer.com/book/ / x/page/1 5. Carbaugh SF. Understanding shaken baby syndrome. Advances in neonatal care : official journal of the National Association of Neonatal Nurses Apr;4(2):105-14; 6. Dubbins PP, J; Johnson, K; Maguire, S; Wall, LM; Jaspan, T; Hobbs, C; Stoodley, N; Chapman, S; Kemp, A. Standards for Radiological Investigations of Suspected Non-accidential Injury. Royal College of Radiologists, Erfurt C, Hahn G, Roesner D, Schmidt U. Pediatric radiological diagnostic procedures in cases of suspected child abuse. Forensic science, medicine, and pathology Mar;7(1): Kleinman PK. Diagnostic imaging of child abuse. St. Louis, Mo.: Mosby; Faerber EN, Fordham LA, Singh SP, Kleinman PK, Perez- Rossello JM. ACR SPR Practice Guideline for Skeletal Surveys in Children. American College of Radiology, Rijn R, Sieswerda-Hoogendoorn T. Educational paper. Imaging child abuse: The bare bones. European journal of pediatrics /02/01;171(2): Geller E. Imaging in Child Abuse. Medscape Reference [Internet] Available from: Scavarda D, Gabaudan C, Ughetto F, Lamy F, Imada V, Lena G, et al. Initial predictive factors of outcome in severe nonaccidental head trauma in children. Childs Nerv Syst /11/01;26(11): Kemp AM. Abusive head trauma: recognition and the essential investigation. Archives of disease in childhood - Education & practice edition December 1, 2011;96(6): Southall DP, Plunkett MC, Banks MW, Falkov AF, Samuels MP. Covert video recordings of life-threatening child abuse: lessons for child protection. Pediatrics Nov;100(5): Kleinman PK. Diagnostic imaging in infant abuse. AJR American journal of roentgenology Oct;155(4): RADIOGRAFEN MARTS 2013

17 RADIOGRAF RÅDETS UDDANNELSESFOND Påtænker du at videreuddanne dig, og ønsker du økonomisk hjælp, så prøv at søge Radiograf Rådets uddannelsesfond HVEM? Alle medlemmer af radiograf rådet, som er i besiddelse af en radiografnål kan søge. Har du ikke en nål, så henvend dig til radiograf rådet. HVAD? Økonomisk hjælp til bøger, kursusafgifter, ophold og rejser i forbindelse med kurser, efter- og videreuddannelse. HVORDAN? Du sender en motiveret ansøgning til radiograf rådet, gerne via . HVORNÅR? Uddannelsesfonden behandler ansøgninger to gange årligt den 1. Juni og den 1. December. HVOR MEGET? Du kan få op til Kr. I støtte til kurser, efter- og videreuddannelse. HVORFOR? Fordi radiograf rådet er til for at støtte og forbedre radiografernes faglighed og uddannelsesfonden er bare én måde at gøre det på DELTAG I DELEGERETMØDE I DSA DSA indkalder til ordinært delegeretmøde: Tirsdag 4. juni 2013 kl Park Inn by Radisson Copenhagen Airport, Engvej 171, 2300 København S. Kom og vær med Delegeretforsamlingen er a-kassens øverste politiske myndighed og fastlægger bl.a. kontingentet. Alle medlemmer af DSA kan overvære delegeretmødet som tilhører dvs. uden tale- og stemmeret. Du skal tilmelde dig ved at sende en mail til dsa@dsa.dk med dit navn og fødselsdato senest 28. maj Send dit forslag Som medlem kan du også sende forslag til behandling under dagsordenens punkt 9. Du skal sende dit forslag til dsa@dsa.dk senest 30. april 2013 kl Som forslagsstiller har du taleret, når dit forslag bliver behandlet. Læs mere om hovedbestyrelsens arbejdsopgaver på dsa.dk Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmetællere 4. Godkendelse af dagsorden 5. Godkendelse af forretningsorden 6. Beretning 7. Regnskab 8. Fastsættelse af administrationsbidrag for Behandling af indkomne forslag 10. Eventuelt DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE DSA_annonce_delegeret_radio.indd 1 22/02/ MARTS 2013 RADIOGRAFEN 17

18 SKANNINGER Først anskaffer man sig et højteknologisk apparat, derefter lægger man lort ind i den. Af Bo W. Rasmussen, radiograf og geolog med speciale i palæontologi ved Københavns Universitet og Østsjællands Museum. Det er vel de færreste radiografer der har tænkt tanken, at CT skannerne rundt omkring på de danske sygehuse faktisk kan bruges til meget andet end at skanne patienter. Hvordan skulle det også være muligt med det store dagsprogram der bliver serveret hver dag? Jeg er tidligere uddannet radiograf og snart nyuddannet geolog. Specialet forventes afsluttet oktober I løbet af studietiden, har det været muligt at vikariere som radiograf på Dronning Ingrids hospital i Nuuk og Retsmedicinsk Institut i København. Her har der været fri adgang til CT skannere, hvor jeg kunne udforske og afprøve deres evner. For én ting er en medicinsk CT skanner, der har begrænsende faktorer som skantider, patientstråledosis, varmekapacitet osv. Den er selvfølgelig udviklet målrettet til patienter. En anden ting er at anvende dem til at skanne geologisk objekter under disse begrænsninger. Den oplagte geologiske disciplin er palæontologi, altså fossiler (forstende dyr). Fossiler klassificeres efter deres anatomiske strukturer, som man på røntgenafdelingen om nogen kan forholde sig til. Palæontologi er dog ikke den eneste geologiske disciplin. Derudover er de største grene inden for denne videnskab; vulkanologi, mineralogi, olie og vand reservoirs samt klimaforskning. Det startede med et ekskrement fra et marint dyr Under vikariatet på Retsmedicinsk Institut inviterede jeg Jesper Milán (museumsinspektør ved Geomuseum Faxe) ind for at undersøge potentialet i enkelte fossile emner. Han havde en forstenet lort med som er blevet fundet i Faxe Kalkbrud. Der kunne med det blotte øje svagt anskues et knoglefragment i den ene ende, så spørgsmålet var om røntgenstrålerne kunne penetrere den omgivende kalkmasse og dermed friprojicere knoglen? Vi valgte en høj kv, 140 en hård rekonstruktionskernel samt lang skantid, hele 14 sekunder (!), samt en isometrisk voxelstørrelse på 0,63 mm. Et program svarende til det indre øre virkede passende. Til stor overraskelse blev resultatet yderst positivt og foruden knoglestykkets ophav fra en fisk, kunne man se de interne strukturer og lagdelinger i lorten. Det hele blev præsenteret i en 3D animation. Se fig. 1 og Fig 1 A-C: Korprolit, skannet på Retsmedicinsk Institut, Københanv. Ved at fremhæve densitetsforskellene i koprolitten fremstår knoglefragmenterne tydligere. Koprolitten er 4 cm lang. Fig 2 A-B: Samme korprolit. Det største knoglefragment isoleres og her ses det tydeligt, at der er tale om en hvirvel.g. 18 RADIOGRAFEN MARTS 2013

19 3 Med skantider på langt over en time opnås der resultater i en forbløffende grad. Fig 3. Lerkonkretion med 5 hvirvler, skannet på Retsmedicinsk Institut i København på en Siemens Somatom +4, størrelsen på konkretionen er 3½cm. Voxelstørrelse 0,63 mm. Nu fik vi blod på tanden og ville skanne flere fossiler. Derfor forsøgte vi os med lerkonkretioner fra Trelde Næs ved Fredericia, disse indeholdte muligvis skeletdele eller kranier fra fugle. Præparationsarbejdet i lerkonkretioner er meget omfattende og besværligt, derfor blev der udvalgt 20 lerkonkretioner som forsøgsobjekter. De blev alle blev skannet på Retsmedicinsk Institut i København og der var positive fund i enkelte af lerkonkretionerne. Som billedet viser (fig.3) indeholdte denne lille lerkonkretion ikke mindre en 5 hvirvler. Pixelsstørrelsen var desværre for stor, til at de anatomiske strukturer kunne identificeres. Endvidere var vi igen begrænsede af de fysiske parametre som ma og scantid. Fra 4-slice til 64 slice Skanneren på Retsmedicinsk Institut er en Siemens Somatom +4 og da teknologien er udviklet siden den kom frem på røntgenafdelingerne verden over, ville vi prøve med en 64 multislice skanner. Dronning Ingrids Hospital i Nuuk havde en Phillips skanner og i forbindelse med et sommervikariat, havde jeg igen mulighed for at skanne mere outrere emner. Denne gang havde Jesper Milàn en forstenet lort, som blev fundet på Bornholm, denne bliver senere kendt i medierne som Danebæ. Der var ikke stor forskel i skanningskvaliteten på de to multislicescannere, den gamle Siemens Somatom +4 kunne præstere et lige så flot arbejde som Philips Brilliance 64 kanals. Det var derfor klart, at tankerne måtte vendes for at tænke i nye baner. Fra medicinske CT skannere til industrielle MicroCT skannere. Der er to fundamentale punkter, hvor de medicinske skannere fejler, når de skal anvendes til geologiske skanninger. Den ene er stråledosis, hvor de medicinske skannere selvfølgelig er begrænsede i henhold til strålehygiejnen. Den anden er opløsningen, hvor anatomiske og mineralogiske strukturer bliver vurderet på mikrometer i geologi, så er en opløsning på millimeter ved medicinske skannere. Derfor skulle der tænkes grundigt over mulighederne, tydeligvis måtte der tænkes i industrielle baner for anskaffelsen og anvendelsen af en CT skanner. Valget faldt i første omgang på Scanco Medical, der har til huse i Schweiz. De udvikler og fremstiller selv deres skannere. Deres virkeområde er hyppigt i medicinindustrien, såsom skanninger af femurknogler 4 Fig 4. Samme lerkonkretion skannet på Xradias Versa-500 MikroCT skanner i San Francisco. og in vivo skanninger af rotter, dentale undersøgelser og meget andet. Deres maskine programeres til at skanne natten over og serverede skanningsresultater med opløsninger på ned til 2 μ. Desværre var den begrænset til 90kV og hvis det omsættes til grundelementerne i det periodiske system, svarende det til atomnummer 25, eller mangan. Det er ikke særlig brugbart i geologi. Dernæst gik turen til San Francisco, hvor Xradia har hovedkvarter. Xradia har et bredt udvalg af industrielle MicroCT skannere samt NanoCT skanner. Deres nyeste MikroCTskanner indeholder teknologi fra synkrotron skannerne og har en opløsning på ned til 0,5μ i pixelstørrelse. Med skantider på langt over en time opnås der resultater i en forbløffende grad. Sammenligningsbillederne for de medicinske og industrielle skannere kan ses ovenfor på fig 3 og 4. Work in progress. MikroCT skanninger i geologi er stadig et uudforsket område og mange andre interessante undersøgelser er i gang, bl.a. foretages der i øjeblikket skanninger af marine borekerner fra Diskobugten i Grønland med henblik på lagdelingen samt indhold af marine skaldyr. Desuden undersøges der vulkanske askekorn fra Fur formationen på Mors samt en krokodille nakkehvirvel fundet i Faxe Kalkbrud. Se også MARTS 2013 RADIOGRAFEN 19

20 SCREENING FOR BRYSTKRÆFT FØRER SJÆLDENT TIL UNØDIGE DIAGNOSER Danskere forskere konkluderer mammografiscreening sjældent fører til overdiagnostik, efter de har fulgt screenede kvinder i otte år. I undersøgelsen har den danske forskergruppe analyseret, hvor megen overdiagnostik der har været i det fynske og det københavnske mammografiscreeningsprogram. Overdiagnostik er et af de væsentligste argumenter blandt de forskere, der er modstandere af mammografiscreening. Ca københavnske kvinder fulgt i gennemsnit 14 år, og ca fynske kvinder fulgt i gennemsnit 13 år, indgår i undersøgelsen. Tidligere opgørelser over overdiagnostik har været baseret på generelle brystkræftincidencer i screenings- og ikke- screenings områder eller modeller. Derfor har f.eks. tidligere svenske undersøgelser peget på en overdiagnostik på pct. I den nye opgørelse er de kvinder, der faktisk var i målgruppen for mammografiscreeningsprogrammerne, fulgt over tid. Kvinderne er fulgt fra screeningens start til og med 2009, for at se om de skulle have en højere brystkræftincidens end den, man ville forvente, hvis screeningen ikke var indført. Studiet viser, at brystkræftincidensen i målgruppen var én pct. højere end forventet blandt målgruppen på Fyn, og fem pct. højere blandt målgruppen i København det tolkes som én pct. overdiagnostik i det fynske mammografiscreeningsprogram og fem pct. i det københavnske mammografiscreeningsprogram. Studiet peger desuden på, at man er nødt til at følge målgruppen i mindst otte år, efter de har forladt screeningsprogrammet, for at kunne estimere omfanget af overdiagnostik. Det skyldes, at incidensen falder over tid, fordi man ved mammografiscreening finder brystkræft på et tidligere tidspunkt. Blandt de kvinder, der kunne følges mindst otte år efter, de har forladt screeningsprogrammet, var der en øget brystkræftincidens på 0,7 pct. på Fyn og 3.4 pct. i København. Da forskellen i brystkræftincidens mellem København og områderne i Danmark uden screening har ændret sig over tid, er estimatet for København behæftet med en større usikkerhed end estimatet for Fyn. I spidsen for undersøgelsen står Sisse H. Njor, der er statistiker på Center for Epidemiologi og Screening ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Forfatterne mener, at undersøgelsen er den første analyse af overdiagnostik ved mammografiscreening, som er baseret på individuel opfølgning af alle kvinder i målgruppen for screening, såvel som af kvinder i befolkningsbaserede kontrolgrupper. Dagens Medicin 20 RADIOGRAFEN MARTS 2013