KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF FU-TILBUDDET 4 MÅLGRUPPEANALYSE - HVILKE UNGE HAR FU-OMRÅDET FAT I? 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 8

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Vest

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF FU-TILBUDDET 4 MÅLGRUPPEANALYSE - HVILKE UNGE HAR FU-OMRÅDET FAT I? 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 8 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 9 LÆRING OG UDVIKLING 11 DE UNGES OPLEVELSE 12 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95% MÅLSÆTNINGEN 14 FORÆLDRENES TILFREDSHED 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 UNGES FYSISKE SUNDHED OG VANER 17 UNGES TRIVSEL OG SELVVÆRD 19 RUMMELIGHED 21 INDDRAGELSE AF DE UNGE 22 RELATIONER OG FÆLLESSKABER 24 MOBNING 26 FU-BESTYRELSENS UDTALELSE 29 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i området med deltagelse af FU-områdets parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem FUområdet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysninger i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra områdets supplerende indberetning. FU-området blev primo underlagt en ny områdestruktur, hvor man gik fra 13 til 9 områder. Det har den konsekvens at det ikke er meningsfyldt at medtage historik fra tidligere års kvalitetsrapporter. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er særligt fokus på inddragelse af de unges stemme, ligesom forældrene, lederne, medarbejderne og bestyrelserne har input med. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i fritids- og ungdomsskolens kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for FUområdet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i FU-området. Fakta om FU-område Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Vest FU-området Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Vest består af 7 fritids/ungdomsklubber, 1 pædagogisk ledede legepladser samt én ungdomsskole Unge mellem år er bosat i FU-området 35,3% Af områdets unge er registrerede som medlemmer af FU-områdets klubtilbud 491 Elever deltager i områdets ungdomsskole * Note: Den samme person kan godt tælle som elev flere gange, hvis han/hun er tilmeldt flere hold. 7 Skoledistrikter er placeret i området 4 Private ungdomsklubber har hjemme i området Ung i Aarhus - Fritidscenter Grenåvej Vest Sønderskovvej 7, Lystrup Tlf.: FU-leder: Ove Petersen op@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om FU-områdets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF FU-TILBUDDET Hvem er vi? Hvor er vi på vej hen? Fritidscenter Grenåvej Vest er et nyt opstået område pr. 1. marts, der består af størstedelen af det gamle område 3 samt halvdelen af det gamle område 5, og består i dag af følgende skoledistrikter: Vejlby, Jellebakken, Hårup/Elev, Lystrup, Elsted samt Virup. Den nye organisering på FU området, har præget arbejdet i meget, da der skulle arbejdes med fusioner i området, både organisatorisk samt økonomisk. Grenåvej Vest området er specielt på den måde at, vi i dette område har 4 private folkeoplysnings ungdomsklubber (FO-klubber), så største delen af klubdriften for de årige ligger uden for FU området, hvilket giver os store udfordringer i forhold til udsatte unge og unge med særlige forudsætninger. Dette nævnes fordi at nogle at tallene og de beskrevne indsatser i området skal ses i dette perspektiv. Området består af 7 skoledistrikter og FU området er organiseret på følgende måde: Vejlby Fritidscenter dækker Vejlby og Jellebakkens skoledistrikter, med afdelinger på Tværmarksvej, Frijsenborgvej samt i idrætsklubben Skovbakken. Vi har desuden 2 projekter kørende i dette område, nemlig Ungdomshuset der har til huse både på Frijsenborgvej og Vejlby skole og er målrettet udsatte unge fra år, samt et værested i Ny- og Næringen der er målrettet udsatte unge fra år, hvor målgruppen både dækker unge fra nord- og vestbyen. De 2 projekter financieres via samarbejde med områderne Grenåvej Øst og Randersvej, samt boligforeningen Vejlby Vest. Samlet kostede de 2 projekt indsatser i, 1,5 million kr. Der er i området 1 FO-Klub. Lystrup-Elsted Fritidscenter dækker skoledistrikterne Lystrup og Elsted, og består af fritids- og ungdomsklub afdelinger på Elsted Byvej og Elsted Skolevej, samt en pædagogisk ledet legeplads, Legepladsen Søndergaard på Lystrupvej. Dette fritidscenter er det eneste i FU Grenåvej Vest, der har en kommunal ungdomsklub for de årige. Fritidscenter Hårup-Hjortshøj dækker skoledistrikterne Elev, Hårup og Virup, og har afdelinger på Salonikivej i Hårup og Skovager i Hjortshøj. Der er i dette område 3 FO-klubber, der dækker hele ungdomsklubtilbudet for de årige. I hele Grenåvej Vest er der 6 ungdomsskoler, der ligger i skoledistrikterne i Vejlby, Jellebakken, Hårup, Virup, Lystrup og Elsted. Ungdomsskolens tilbud er spredt på hele områdets skoler, klubber og andre relevante lokaliteter. Vi har i det fremadrettede perspektiv, meget fokus på 95% målsætningen og det at skabe sammenhæng mellem vores tilbud på hele års området. Vi arbejder på hele tiden på at sikre det er den rigtige målgruppe vi har inde i vores tilbud, for at leve op til byrådets mål på området. I fusions processen har vi både ledesesmæssigt og i MED-udvalget fokus på at gøre FU-Grenåvej Vest til en attraktivt arbejdsplads, med synlighed og ordentlighed i alle de processer vi igangsætter. 4 KVALITETSRAPPORT

5 MÅLGRUPPEANALYSE - HVILKE UNGE HAR FU-OMRÅDET FAT I? Ifølge fritids- og ungdomsskoleplanen (FU-planen) skal fritids- og ungdomsskoleområdet understøtte børn og unge mellem 11 og 17 år i deres overgangsfase fra ung til voksen. Der skal være særlig opmærksomhed på overgangen fra skole til videregående ungdomsuddannelse, samt på at fritids- og ungdomsskoletilbuddet understøtter og bidrager til at udvikle barnets/ den unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer med henblik på at sikre et godt ungdomsliv og senere voksenliv. FU-området skal have et særligt fokus på følgende grupper: Særligt udsatte børn og unge Handicappede børn Børn med dansk som andetsprog Børn og unge med en socialt belastet baggrund. For at afdække hvilke unge FU-områderne konkret har berøring med følger nedenfor en analyse heraf. I det følgende afsnit vil der desuden være en nærmere beskrivelse af ungeprofilen i området, relateret til læring, trivsel og rummelighed. Målgruppen Hvor stor en andel af områdets unge i alderen år er indmeldt i klub - opdelt på herkomst. Dansk Anden herkomst Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup Hvor stor en andel af områdets unge i alderen år er indmeldt i klub - opdelt på herkomst. Dansk Anden herkomst Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup KVALITETSRAPPORT

6 Faglige resultater Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk og matematik fordelt på områder samt i forhold til om eleven var indmeldt i klub i en del af skoleforløbet. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup Unge i uddannelse Hvor stor en andel af områdets unge er i en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet grundskole, opdelt på om den unge har været indmeldt i klub indenfor de sidste tre år af skoleforløbet. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup KVALITETSRAPPORT

7 Fravær i skolen for klub-medlemmer Elevfravær i % af årets skoledage, skoleåret 2010/11 fordelt på områder samt om eleven er indmeldt i et klubtilbud i skoleåret 2010/11. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup 1,0 2,5 4,0 5,5 7,0 Trivsel Andelen af unge som angiver at de er udsat for mobning en eller flere gange om ugen, fordelt på klubmedlemmer og ikkemedlemmer. Data fra Trivselsundersøgelse foretaget på skolerne i. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej samt Toveshøj-Gellerup Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej 0,0 1,5 3,0 4,5 6,0 Note: Områderne Silkeborgvej og Toveshøj-Gellerup er lagt sammen idet deres klubmedlemmer er spredt på skolerne i deres fælles geografiske område og dermed ikke entydigt kan udledes fra besvarelserne der er opgjort pr. skole. 7 KVALITETSRAPPORT

8 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i FU-området arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Samarbejde/dialog med forældrene med udsatte unge eller unge med særlige forudsætninger, herunder netværksmøder, skolemøder og opfølgning/handleplan i klub-konteksten. Der er næsten altid repræsentation fra klubberne, når der indkaldes til møder i skoleregi - skulle det blive glemt fra skolens side, beder forældrene som regl om vores deltagelse. Vi har fokus på fælles aktiviteter, der indbyder til forældresamarbejde; musikfestival, rejsehold m.m. Inddragelse af forældrene i brugerråd i de enkelte afdelinger samt i bestyrelsesen. Vi har fokus på åbenhed og dialog, når der er grund til bekymring eller undren. Vi har fokus på et godt samarbejde med alle forældre, men har altså et særligt fokus på de udsatte unge og unge med særlige forudsætninger, da det er her vi oplever, at et tæt forældresamarbejde er en nødvendighed for at løse opgaven med den unge. Som resultat ser vi, at... At den øgede dialog omkring den unge giver et rigt samarbejde med deres forældre, og det er vores oplevelse at forældrene føler sig hørt og set, deres situation tages seriøst, og der sker handling. Vi ser, at de udsatte familier i høj grad har tillid til os og bruger os som rådgivere. Vi oplever, at forældrene er deltagende omkring den unge og gerne vil samarbejde. Som resultat ser vi, at vores udsatte unge får en bedre trivsel, og at risikoadfærden mindskes i langt de fleste tilfælde, til forskel fra de sager hvor et samarbejde ikke lykkes. 8 KVALITETSRAPPORT

9 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og fritidstilbud. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som fritidstilbud bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. I vores FU-område oplever vi, at de unges forældre til årige deltager aktivt i forældresamarbejdet. I vores FU-område oplever vi, at de unges forældre til årige deltager aktivt i forældresamarbejdet. I nogen grad I mindre grad FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Et godt forældresamarbejde har stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det er derfor vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til FU-tilbuddet, herunder deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i fritidstilbuddet. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til unge i FU-området, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: FU-området Kommunen... samarbejdet mellem klubben og hjem alt i alt 63,3% 63,6%... inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. fritids- og klubtilbuddet 52,2% 50,5%... eget bidrag til samarbejdet med fritids- og klubtilbuddets forventninger til dig. 47,0% 46,5% Andelen af forældre til unge i FU-området, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr...: FU-området Kommunen... deres barns læring og udvikling 43,5% 42,8%... deres barns trivsel 51,5% 51,2%... pladsen til forskellighed 43,4% 43,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 10 KVALITETSRAPPORT

11 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte unge med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, den enkelte unge måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i FU-området arbejder med unges læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder på FU området med unges læring og udvikling med særligt fokus på de 4 kompetencer, kulturelt, socialt, personligt samt fagligt, og gennem inddragelse af de unge. 95% målsætningen er et gennemgående fokusområde i hele FU tilbudet. Vi arbejder altid ud fra et ressourcesyn med de unge. Vi arbejder systematisk med ROYE eller den logiske model, for at sikre at målet med vores aktiviteter er gennemtænkt og synligt. Vi er i gang med at implementere Open College Network, (OCN) i både klubber, legeplads og i ungdomsskolen for at synliggøre og give de unge dokumentation på deres kompetencer, også de personlige og sociale kompetencer de opnår gennem en tiltettelagt aktivitet eller undervisningsforløb. Vi arbejder meget med de 3 positioner i forhold til de unge: Foran, ved siden af, og bag den unge i forhold til, hvilke forløb vi igangsætter, samt hvilke forudsætninger den unge har. Dialogen er et vigtigt redskab i arbejdet med de unge. For at styrke de unges dialogiske værktøjer og træne dem i at træffe svære valg har et af vores fritidscentre udviklet et spil specifikt med henblik på at træne disse kompetencer. Spillet hedder Hele Molevitten. Som resultat ser vi, at... De unge tager initiativ til egne opsatte forløb, med støtte fra sidelinjen fra en voksen. Vi ser, der er stor interesse i at deltage i konkrete forløb som planlægning af rejsehold, dansehold og musikhold med en given kontekst, hvor rammerne defineres på indholdsdelen voksen og ung imellem. Vi ser unge, der bestemmer indholdet og aktivitetsplanen gennem en medinddragelsesproces - samt voksne der ved at støtte til en god skolegang mindsker risikoadfærden væsentligt. Unge der, når de f.eks. træder ind i Hele Molevitten rummet, magter på grund af ordhjælp at udtrykke tanker om sig selv og andre. En stor del af de unge, vi har haft særligt fokus på, vedbliver med at søge os for at få rådgivning på vej mod voksenlivet. 11 KVALITETSRAPPORT

12 DE UNGES OPLEVELSE Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. FU-området som helhed, herunder klubberne, har en vigtig rolle i forhold til at styrke de unges forudsætninger for at udvikle en motivation og lyst til at lære. I nedenstående forholder de unge, i klub-regi, sig til hvor meget de selv vurderer at kunne tage med fra klubben over i skolen. Hvor meget af de du lærer i klubben kan du bruge i skolen? OMRÅDET KOMMUNEN Det meste Noget af det Ingenting KLUBBEN SOM VÆRESTED I klubben holder jeg fri, her vil jeg helst ikke lave skoleting. Hvis der kom mere skole i klubben, så ville jeg i hvert fald ikke komme her så meget. Det som er fedt ved at gå i klub er, at man kan få prøvet nogle ting man ikke prøver i skolen, man kan få flyttet nogle grænser og komme til nogle seje arrangementer, det er fedt. LÆRING I UNGDOMSSKOLEN Man lærer meget i ungdomsskolen. Det kommer selvfølgelig an på hvad det er for nogle aktiviteter man laver. Der er både kreative, faglige og fysiske aktiviteter og så de meget kedelige aktiviteter som strik fx. 12 KVALITETSRAPPORT

13 En af FU-områdets styrker er relationen mellem ung og voksen, hvor det er den voksnes ansvar at understøtte og udfordre den unge, således at de trives og kan udfolde deres faglige og personlige potentialer. Nedenfor forholder unge i klub-regi sig til hvor meget læringsperspektivet og fremtidige uddannelsesforhold fylder i de snakke. Hvor ofte snakker du med en voksen i klubben om skole og uddannelse? OMRÅDET KOMMUNEN Tit Af og til Sjældent eller aldrig UDDANNELSESSNAKKE Jeg snakker om fremtiden i klubben. Vi snakker om skole og videregående uddannelser og sådan noget. Det er dejligt for de voksne ved en masse om det, for de har selv været igennem det. En af pædagogerne spørger mig, hvad jeg vil når jeg bliver ældre. Så siger jeg, det ved jeg ikke, hun foreslår en masse forskellige ting. Hun ved en hel masse om hvor lang tid det tager at tage uddannelsen, så. Det er rart nok at have sådan en snak. VOKSEN-STØTTE I KLUBBEN De voksne betyder meget. De kan hjælpe med lektierne. De har hjulpet mig med mange ting, fået snakket med en, når man har en dårlig periode. Så siger de, bare rolig du skal nok komme over det. De er altid villige til at hjælpe. 13 KVALITETSRAPPORT

14 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95% MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Målet i Aarhus kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i FU-området spiller en vigtig rolle i forhold til at realisere 95 % målsætningen for mange af de børn og unge, der har behov for ekstra opmærksomhed og støtte for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover indeværende afsnit er FU-områdets arbejde med 95 % målsætningen meget mere udfoldet i baggrundsrapportens ydelses-afsnit. Andelen af områdets 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9 klasse...i gang med 10. klasse 3 måneder efter afsluttet 9 klasse...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9 klasse OMRÅDETS 2010-ÅRGANG 100 KOMMUNEN 2010-ÅRGANG KVALITETSRAPPORT

15 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med fritids- og klubtilbuddets evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til medlemmer i FU, der er tilfredse med fritids- og klubtilbuddets... FU-området Kommunen...evne til at udfordre den enkelte unge? 63,4% 64,0%..evne til at stimulere den unges læring og udvikling, ud fra den unges særlige forudsætninger? Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. *Note: Kun medtaget ved specialtilbud - * 72,5% 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner er afgørende. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges specifikke behov. Når vi i FU-området arbejder med unges trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Vi er meget bevidste om, at trivsel og læring er tæt forbundne, så den almene trivsel er os meget på sinde. Feks. mobning er både usundt for mobbere og ofre, så der har vi et særligt fokus. I klubberne lægges der vægt på at der skal være udfordringer og muligheder for fysisk udfoldelse, der opfordrer vi konkret til fysiske aktiviteter, der giver sved på panden - det være sig boldspil af forskellig karakter, dans og udeliv. Vi har etableret et skaterområde udenfor klubberne, der altid er åbent, for at kombinere ungdomskulturen med en aktivitet, der giver bevægelse. Vi tilstæber gennem vores etablerede madtilbud i klubberne at lave et alternativ til bager og købmandskulturen blandt de unge, hvor man billigt kan få et sundt madtilbud om eftermiddagen og i vores aftenmadklubber. Der sælges ikke slik, chips og sodavand i nogen af vores fritidstilbud. Som resultat ser vi, at... Øget selvværd og energiniveau når de unge udfordres fysisk. De finder ro og hvile efterfølgende, og deres koncentration stiger til at kunne indgå i relation til andre. Den daglige mad i klubben giver helt klart energi til de unge - konflikter falder, der er større forståelse og overskud til socialt samvær. Vores udearealer er altid i brug, også når klubberne har lukket. 16 KVALITETSRAPPORT

17 UNGES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børn og unges hverdag i FU-området skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. FU-området har en forpligtigelse til at have et særligt fokus på de udsatte unge, der har behov for ekstra understøttelse. For at blive klogere på hvilken målgruppe man har fat i vil der i det følgende blive sondret mellem medlemmer og ikkemedlemmer i området. Derved bliver det muligt at komme tættere på de unge der kommer i klubben. Andelen af unge i FU-området, der en ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder Ikke medlem af klub Medlem af klub Kommunen klassetrin (Fritidsklub) 95,9% 95,1% 95,2% 8. klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 93,5% 91,7% 93,1% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag FOKUS PÅ SUNDE VANER I KLUBBEN I en periode gik jeg ikke til noget sport. Men så kom klublederen over til mig og spurgte om jeg snart skulle starte til noget sport. Og i den periode købte vi meget chips og cola, så spurgte hun om vi ikke kunne lade være med det. Jeg ved ikke om det har påvirket mig, eller om det bare kom af sig selv. Jeg tror lidt det er begge dele. Så nu spiser jeg mindre usundt, og er startet til boksning. 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Det er Aarhus Kommunes målsætning, at andelen af unge, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Andelen af unge i FU-området, der ryger dagligt (fx cigaretter eller vandpibe)* Ikke medlem af klub Medlem af klub Kommunen 8. klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 3,4% 3,8% 4,8% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af unge, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af unge i FU-området, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange Ikke medlem af klub Medlem af klub Kommunen 8. klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 10,2% 8,9% 8,3% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 18 KVALITETSRAPPORT

19 UNGES TRIVSEL OG SELVVÆRD Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes og de unges egen oplevelse af FU-områdets evne til at skabe trivsel for den unge. Hvad synes du om klubben for tiden? OMRÅDET KOMMUNEN Jeg kan virkelig godt lide den Jeg synes den er nogenlunde Jeg kan ikke rigtig lide den Jeg kan slet ikke lide den Hvor stor betydning har de voksne for dig i klubben? OMRÅDET KOMMUNEN Stor betydning Nogen betydning Ingen betydning UNG-VOKSEN RELATION 19 KVALITETSRAPPORT De voksne hjælper, hvis der er noget svært i livet, noget man gerne vil snakke om så kan man altid finde en voksen og snakke med. De kan også hjælpe dig med at søge job, hvis du har brug for det. Og hjælpe med at skrive en ansøgning. De voksne i klubberne er meget ungdommelige og man kan nærmest godt se dem som sine venner og man kunne godt snakke med dem om nogle ting som man kan snakke med sine venner om. De er ikke så meget forældreroller, de er nærmere en rolle som ens ven.

20 Trivsel, velvære og livsglæde er nogle af de vigtigste elementer i et godt ungdomsliv. Fysisk og psykisk sundhed har direkte sammenhæng med den unges mulighed for at udvikle sig. Derfor er det interessant at afdække hvor mange af FU-områdets medlemmer der døjer med smerter. Andelen af unge med smerter... Hvor tit har du smerter (f.eks. hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen)? Sjældent eller aldrig Ca. en gang om måneden Ca. en gang om ugen Mere end en gang om ugen Næsten dagligt OMRÅDETS IKKE-MEDLEMMER OMRÅDETS MEDLEMMER KOMMUNEN 15.2% 35.4% 18% 37% 15.2% 38.4% 32.3% 32% 32.3% UNG-VOKSEN RELATION Hvis man er ked af det, kan man altid komme og snakke med de voksne. Det har jeg brugt meget på det sidste. Omkring skole og alt muligt. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med FU-tilbuddets evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85%. Andelen af forældre til unge i FU-området, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: FU-området Kommunen... den unges trivsel i fritids- og klubtilbuddet? 88,4% 84,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 20 KVALITETSRAPPORT

21 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i FU-området arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi arbejder med udgangspunkt i relationer mellem udsatte unge og de voksne: Den relation er nødvendig og skal være bæredygtig som den første forudsætning for, at det kan være muligt at begynde en relation mellem de udsatte og de andre unge. Vi lægger vægt på at styrke relationsdannelse de unge imellem - for os er det vigtigt, at man er en del af et fællesskab i ungdomslivet. Det er gennem relationer, at virkeligheden skabes. De voksne arbejder med deres værdier kontinuerligt ift. til disse unge. Vi ønsker at behandle unge forskelligt for at give dem sammenlignelige muligheder. Vi er i nogle klubber udfordret på rummeligheden, da vores medlemmer spænder fra de meget velfungerende (grønne unge) til de meget udsatte unge (røde unge). Disse 2 grupper går sjældent i særlig godt spænd med hinanden, og derfor skal der hele tiden skabes en balance mellem tiltag for den ene og den anden gruppe, men også fælles tiltag. Vi er meget bevidste om eksklusions- og inklusionsbegreberne og bruger disse med stor omhu. Som resultat ser vi, at... Som resultat ser vi en dagligdag hvor disse meget forskellige medlemmer kommer i klubben og bidrager med det de kan. Vi ser mange relationsdannelser på kryds og tværs. Ofte er det aktiviteterne, der binder de unge sammen på tværs af klasse og normale venskaber. Vi ser at langt de fleste udsatte unge er medlemmer af klubberne, også der hvor vi har ungdomstilbud for de årige. Selv når der ikke opstår direkte venskaber mellem udsatte unge og de velfungerende unge, opstår der alligevel en tolerance og en gensidig forståelse grupperne imellem, der gør, at de kan fungere sammen i dagligdagen. 21 KVALITETSRAPPORT

22 INDDRAGELSE AF DE UNGE Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab De unge sikres medbestemmelse i områderne via brugerråd i de enkelte fritids- og ungdomsskoletilbud og repræsentation i fritids- og ungdomsskolebestyrelser. Formålet med at oprette brugerråd i de enkelte enheder er at sikre brugere indflydelse på hverdagen i den enkelte enhed. Derudover er brugerrådet sparringspartner for bestyrelsen. Når vi skal danne brugerråd med de unge i vores FU-område, har vi særligt fokus på følgende forhold... I Ungdomsskolen sikres de unges medbestemmelse på flere områder og niveauer: Grundstammen i Ungdomsskolen udgøres bl.a. af de 6 Ambassadørhold, der både lokalt og på tværs af området udgør de unges stemmer ind i ungdomsskolen. Alle 14-17årige unge kan blive ambassadører, og hermed udgør de de lokale brugerråd i ungdomsskoleregi. Vi har unge, der aktivt deltager i det bydækkende arbejde omkring Unge-Byrådet - både de, der er valgt som repræsentanter fra Grenåvej Vest og de, der udgør den samlede baggrundsgruppe på tværs af området. Herudover er de unge aktivt repræsenteret i FU-bestyrelsen for Grenåvej Vest. Samlet set er ungdomsskolens fokus på de unges medbestemmelse i bred forstand, og deres samlede indflydelse og indsats er i centrum i forhold til at styrke ungdomsskolens tilbud i Grenåvej Vest. I klubberne er der også brugerråd med deltagelse af unge fra klubben. Der er forskel på hvor velfungerende disse unge brugerråd er. Forskellen skal blandt andet findes i den sammensætning af unge der er i de forskellige klubber, hvor der er megt forskel set udover hele Grenåvej Vest. Noget tyder på at det er nemmere at involvere de velfungerende unge i disse råd, og vores udfordringer er større på dette punkt hvor vi har mange udsatte unge. Der arbejdes dog hele tiden på at få de unge med i brugerrådene, både de velfungerende, udsatte unge, samt unge med særlige forudsætninger. I vores FU-område har vi et velfungerende brugerråd. Når vi i vores FU-område arbejder med ungeinddragelse, oplever vi, at de unge er meget interesserede i at deltage. I høj grad I nogen grad 22 KVALITETSRAPPORT

23 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet De unges oplevelse af medinddragelse Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klubben? OMRÅDET KOMMUNEN Ja, for det meste Sommetider Sjældent eller aldrig Kilde: Aarhus Kommunes Store trivselsdag 0 0 UNGE-INDDRAGELSE I KLUBBEN Nogle gange snakker vi med de voksne om, hvad vi har lyst til at lave i klubben og hvad vi ellers går og laver. Det synes jeg er godt fordi det er godt at vide, at de gerne vil høre på det man siger. 23 KVALITETSRAPPORT

24 RELATIONER OG FÆLLESSKABER Delmål: Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. De unges stemme belyser, hvordan de unge selv oplever deres hverdag i klubben. Området Kommunen ANDEL UNGE, DER HAR EN GOD VEN I KLUBBEN ANDEL UNGE, DER HAR FÅET NYE VENNER AF AT GÅ I KLUB KLUBBENS MANGFOLDIGHED Jeg tror også at i klubben der møder man også nogle venner, som man ikke så meget vil tage med hjem, altså ikke lige typen hvor man ringer og spørger, skal vi ikke være sammen i dag. Dem møder man i klubben, de er der og så får man også snakket med dem og lavet noget med dem, som man ikke ville have gjort, hvis alting foregik derhjemme. De venner man normalt tager med hjem, det er for det meste dem, der går i ens klasse, det er dem man er nære med, hvor man så i klubben og i fritidsklubben og rundt omkring, der møder man folk fra andre klasser og også fra 8. Klasse, hvis man selv går i 9. Klasse. Man lærer flere at kende gennem klubben. "Man lærer noget om det sociale ved at gå i klub. Man kommer til at snakke med nogen, som man ellers ikke gad snakke med. 24 KVALITETSRAPPORT

25 Det er Aarhus Kommunes målsætning, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at... Området Kommunen...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i klubben 70,0% 67,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse Andelen af forældre, der er meget tilfredse eller tilfredse med... Området Kommunen...personalets evne til at udvikle deres barns sociale kompetencer (fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 76,9% 72,6% UNGE OM AT TAGE HENSYN Man lærer at tage hensyn til andre, for hvis man er mange sammen skal der være hensyn til alle og ikke bare til en selv 25 KVALITETSRAPPORT

26 Andelen af unge der tit eller af og til kan snakke med en voksen i klubben om svære ting eller problemer Området Kommunen Kilde: Aarhus Kommunes Store trivselsdag 80,0 79,7 79,4 79,1 78,8 UNGE OM AT SNAKKE MED DE VOKSNE I KLUBBEN Jeg tror der er nogle ting, som jeg ikke snakker med mine forældre om, som jeg så snakker med de voksne i klubben om. MOBNING Det er en del af livet, at have konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Unge kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Målsætningen for de aarhusianske institutioner er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. 26 KVALITETSRAPPORT

27 Nedenfor følger tal på omfanget af mobning. Der spørges ind til mobning i en skolesammenhæng, men der sondres mellem om man er medlem eller ikke-medlem af FU-området. Derved får vi en indikation på i hvilket omfang FU-området har fat i de unge der udsættes for mobning. Andelen af unge i FU-området, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen i skolen Ikke medlem af klub Medlem af klub Kommunen klassetrin (Fritidsklub) 1,5% 4,1% 3,9% 8. klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 0,8% 1,4% 2,6% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Opdager de voksne i klubben, hvis nogen bliver mobbet OMRÅDET KOMMUNEN 7.1% 9.1% Ja Af og til Sjældent eller aldrig 38.4% 54.5% 40.4% 50.5% Kilde: Aarhus Kommunes Store trivselsdag HVAD BETYDER DE VOKSNE I KLUBBEN? Jeg har mange problemer i fritiden, og så bruger jeg de voksne i klubben til at snakke med 27 KVALITETSRAPPORT

28 Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med klubbens evne til at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... Området Kommunen...klubbens evne til at begrænse mobning 65,9% 66,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 28 KVALITETSRAPPORT

29 FU-BESTYRELSENS UDTALELSE Kvalitetsrapporten har været udsendt til den samlede bestyrelse, og der har ikke umiddelbart været punkter til yderligere debat. Dog vil vi følge udviklingen nøje omkring FO-klubberne og økonomien heri, da det kan få konsekvenser for vores område. Formen med den nye kvalitetsrapport, hvor de unge har fået deres egne kommentarer sat ind, virker rigtig godt, og vi ser gerne, at denne form bibeholdes fremover. Ellers ser bestyrelsen ser frem til kvalitetessamtalen og det videre arbejde med LUP i samarbejde med MEDudvalget og ledelsesteamet. På bestyrelsens vegne Anne KiilierichBestyrelsesformand