Ung i Aarhus - Fritidscenter Viborgvej

Transkript

1 Ung i Aarhus - Fritidscenter Viborgvej

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF UNG I AARHUS OMRÅDER 4 SIDEN SIDST 5 MÅLGRUPPEANALYSE - HVILKE UNGE HAR UNG I AARHUS OMRÅDET FAT I? 6 FORÆLDRESAMARBEJDE 9 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 10 LÆRING OG UDVIKLING 12 DE UNGES OPLEVELSE 13 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95% MÅLSÆTNINGEN 15 FORÆLDRENES TILFREDSHED 16 TRIVSEL OG SUNDHED 17 UNGES FYSISKE SUNDHED OG VANER 18 UNGES TRIVSEL OG SELVVÆRD 20 RUMMELIGHED 22 INDDRAGELSE AF DE UNGE 23 RELATIONER OG FÆLLESSKABER 25 MOBNING 27 FU-BESTYRELSENS UDTALELSE 30 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i hvert af de 9 områder under. Ved kvalitetssamtalerne indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge. De samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem UNG i Aarhus og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra Børn og Unges eksisterende databaser, dels fra områdernes supplerende indberetning. Kvaliteten belyses i rapporten fra flere perspektiver. Der er særligt fokus på inddragelse af de unges stemme, ligesom forældrene, lederne, medarbejderne og bestyrelserne har input med. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i fritids- og ungdomsskolens kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i FU-området. Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om FU-områdets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. Fakta om Ung i Aarhus Ung i Aarhus - Fritidscenter Viborgvej Ung i Aarhus området Ung i Aarhus - Fritidscenter Viborgvej består af 7 fritids/ungdomsklubber, 4 pædagogisk ledede legepladser samt én ungdomsskole Unge mellem år er bosat i Ung i Aarhus området 700 Unge med bopæl i området som er registrerede brugere af områdets fritids- eller ungdomsklub * 128 Unge med bopæl udenfor området som er registrerede brugere af områdets fritids- eller ungdomsklub * 23,3% Af områdets unge er medlem af områdets fritids- eller ungdomsklub * 621 Unge i området er registrerede brugere af Ungdomsskolen 6 Skoledistrikter er placeret i området 3 Private ungdomsklubber har hjemme i området Note: * (Gennemsnitsberegning baseret på opgørelse pr ) Ung i Aarhus - Fritidscenter Viborgvej Viborgvej 154 Postnr.: 8210 Tlf.: FU-leder: Kristian Avnsbøl krav@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF UNG I AARHUS OMRÅDER Hvem er vi? Hvor er vi på vej hen? Ung i Aarhus, Område Viborgvej er nu organiseret med fritidsledere som daglige ledere af fritids- og ungdomsklubberne og de pædagogisk ledede legepladser i de enkelte lokalområder. Organiseringen ser nu således ud: Fritids- og ungdomsklubben og handicapklubben Peter Fabersvej -Afdeling Fritidsklubben Musvågevej (institution med hørehæmmede) Fritids- og ungdomsklubben Klub2teket -Afdeling legepladsen Kappelvænget Fritidshuset Ellekær -Afdeling legepladsen Bispehaven Fritids- og ungdomsklubben Holmstruphus -Afdeling legepladsen Sabro -Afdeling fritidsklubben Sabro -Klubskolen Holmstrup Fritidsklubben Tilst -Afdeling legepladsen/ungemiljø Tilst Ungdomsskolen har undervisning og andre aktiviteter på de 6 folkeskoler i området, på Center10 samt i klubberne, lokale kulturhuse og lokaler i boligforeningsregi. Arbejdet i Område Viborgvej er pt. præget af den igangværende analyse af Fritids- og ungdomsskoleområdet på baggrund af den kommende folkeskolestrukturreform. Alle institutioner arbejder med at udvikle et langt tættere samarbejde med folkeskolerne i området. Sløjfemodellen danner grundlag for alle pædagogiske udviklingsområder. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i ung i Aarhus området følgende udviklingspunkter: 1. Kommunikation til forældre og unge via hjemmeside og elektroniske medier 2. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne skal styrkes 3.Udvikling af ungdomsskolen, herunder styrkelse af fag, med fokus på faglige kompetencer 4.Ungeinddragelse, herunder brugerråd og andre demokratiske processer. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1) ansat medarbejder til at arbejde med udviklingen af vores hjemmeside og brugen af elektroniske medier. Vi har udviklet et netværk mellem institutionerne hvor der ligeledes er skabt en systematik omkring opfølgning og udvikling af de enkelte institutioners hjemmeside. 2)indgået i samarb.med område Silkeborgvej omkring Uddannelsessnuserne, deltaget i samarbejdsforum Aarhus vest, deltaget i projekt Fastholdelsesberedskab 3) indgået samarbejdsaftaler med de enkelte skoler og Center10 og understreget muligheden for at der lokalt kan oprettes eks. prøveboosterhold, faglig støtte etc. Også flere initiativer i samarbejde med de boligsociale indsatser. 4) haft fokus på ungeinddragelse lokalt i de enkelte institutioner og øget fokus på processen omkring Børn- og Unge-byrådet og baggrundsgruppen RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1) vi er først for nylig kommet i hus med hjemmeside etc. Vi har oplevet en del udfordringer vedr. rammen, som arbejdet har skullet foretages i. 2) at flere unge har været på besøg på uddannelsesinstitutioner og øget opmærksomhed på mulighederne. 3) flere indsatser og målrettet brug af ressourcerne. 4) etablering af baggrundsgruppe, valgt repræsentanter til B- & U-byrådet samt ansættelse af timelønnet medarbejder som tovholder på opgaven. 5 KVALITETSRAPPORT

6 MÅLGRUPPEANALYSE - HVILKE UNGE HAR UNG I AARHUS OMRÅDET FAT I? Ifølge fritids- og ungdomsskoleplanen skal fritids- og ungdomsskoleområdet understøtte børn og unge mellem 11 og 17 år i deres overgangsfase fra ung til voksen. Der skal være særlig opmærksomhed på overgangen fra skole til videregående ungdomsuddannelse, samt på at fritids- og ungdomsskoletilbuddet understøtter og bidrager til at udvikle barnets/ den unges personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer med henblik på at sikre et godt ungdomsliv og senere voksenliv. Ung i Aarhus området skal have et særligt fokus på følgende grupper: Særligt udsatte børn og unge Handicappede børn Børn med dansk som andetsprog Børn og unge med en socialt belastet baggrund. For at afdække hvilke unge FU-områderne konkret har berøring med følger nedenfor en analyse heraf. I det følgende afsnit vil der desuden være en nærmere beskrivelse af ungeprofilen i området, relateret til læring, trivsel og rummelighed. Målgruppen Hvor stor en andel af områdets unge i alderen år er indmeldt i klub - opdelt på herkomst. Dansk Anden herkomst Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup Hvor stor en andel af områdets unge i alderen år er indmeldt i klub - opdelt på herkomst. Dansk Anden herkomst Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup KVALITETSRAPPORT

7 Faglige resultater Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk og matematik fordelt på områder samt i forhold til om eleven var indmeldt i klub i en del af skoleforløbet. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup Unge i uddannelse Hvor stor en andel af områdets unge er i en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet grundskole, opdelt på om den unge har været indmeldt i klub indenfor de sidste tre år af skoleforløbet. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup KVALITETSRAPPORT

8 Fravær i skolen for klub-medlemmer Elevfravær i % af årets skoledage, skoleåret 2012/13 fordelt på områder samt om eleven er indmeldt i et klubtilbud i skoleåret 2012/13. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej Fritidscenter Toveshøj-Gellerup 4,0 5,5 7,0 8,5 10,0 Trivsel Andelen af unge som angiver at de er udsat for mobning en eller flere gange om ugen, fordelt på klubmedlemmer og ikkemedlemmer. Data fra Trivselsundersøgelse foretaget på skolerne i. I klub Ej i klub Alle områder Fritidscenter Grenåvej Øst Fritidscenter Grenåvej Vest Fritidscenter Randersvej Fritidscenter Viborgvej Fritidscenter Silkeborgvej samt Toveshøj-Gellerup Fritidscenter Skanderborgvej Fritidscenter Horsensvej Fritidscenter Oddervej 0,0 1,5 3,0 4,5 6,0 Note: Områderne Silkeborgvej og Toveshøj-Gellerup er lagt sammen idet deres klubmedlemmer er spredt på skolerne i deres fælles geografiske område og dermed ikke entydigt kan udledes fra besvarelserne der er opgjort pr. skole. 8 KVALITETSRAPPORT

9 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... at inddrage forældrene gennem interessen for eget barn i dagligdagen, hvor der arbejdes med vedkommende og aktuelle problemstillinger. Vi afholder fællesarrangementer på den enkelte institution og gennemfører markedsdage, sommerfester etc. Der er størst tilslutning til disse fællesarrangementer. Som resultat ser vi, at... Større interesse for at samarbejde omkring det enkelte barn. Mange forældre, søskende og andre familiemedlemmer deltager i store fællesarrangementer 9 KVALITETSRAPPORT

10 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og fritidstilbud. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som fritidstilbud bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at de unges forældre til årige deltager aktivt i forældresamarbejdet. I vores Ung i Aarhus område oplever vi, at de unges forældre til årige deltager aktivt i forældresamarbejdet. I høj grad I nogen grad FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Et godt forældresamarbejde har stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det er derfor vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til Ung i Aarhus tilbuddet, herunder deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i fritidstilbuddet. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til unge i området, der er tilfredse eller meget tilfredse med... området 2011 området... samarbejdet mellem klubben og hjem alt i alt 65,3% 68,3% 61,4%... eget bidrag til samarbejdet med fritids- og klubtilbuddets forventninger til dig. 55,8% 61,4% 49,5% Andelen af forældre til unge i området, der er i høj grad eller i meget høj grad... området 2011 området... har en klar opfattelse af fritids- og klubtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 24,2% 29,2% 23,3% 11 KVALITETSRAPPORT

12 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte unge med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, den enkelte unge måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder med unges læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi møder den unge på vedkommendes aktuelle udviklingsstadie og fokuserer på at arbejde målrettet ud fra det kendskab vi samlet set har. Vores institutioner tilbyder mulighederne og medarbejderne sørger for at give mulighed for passende udfordringer. Som resultat ser vi, at... De unge er glade for at komme i klubben og ungdomsskolen. Medarbejdernes ressourcer bliver brugt af de unge og de unge er glade og tilfredse med mulighederne. 12 KVALITETSRAPPORT

13 DE UNGES OPLEVELSE Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Ung i Aarhus området som helhed, herunder klubberne, har en vigtig rolle i forhold til at styrke de unges forudsætninger for at udvikle en motivation og lyst til at lære. I nedenstående forholder de unge, i klub-regi, sig til hvor meget de selv vurderer at kunne tage med fra klubben over i skolen. Hvor meget af det, du lærer i klubben, kan du bruge i skolen? området 2011 området Det meste 12,0% 13,7% 9,3% Noget af det 65,8% 67,0% 64,7% Ingenting 22,1% 19,3% 26,0% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag området finder bl.a. dette initiativ særlig virkningsfuld til at støtte op om de unges faglige niveau: At der i alle vores tilbud er mulighed for at få hjælp og støtte til lektielæsning og personlige samtaler om evt. problematikker i skolen. Vi udvikler i samarbejde med skolerne undervisning, der specifikt imødekommer de unge, der har udfordringer med fagligt at kunne komme ind på en ungdomsuddannelse for at kunne opfylde 95% målsætning. 13 KVALITETSRAPPORT

14 En af Ung i Aarhus områdets styrker er relationen mellem ung og voksen, hvor det er den voksnes ansvar at understøtte og udfordre den unge, således at de trives og kan udfolde deres faglige og personlige potentialer. Nedenfor forholder unge i klub-regi sig til hvor meget læringsperspektivet og fremtidige uddannelsesforhold fylder i de snakke. Hvor ofte snakker du med en voksen i klubben om skole og uddannelse? området 2011 området Tit 21,6% 21,6% 12,9% Af og til 39,9% 43,4% 39,9% Sjældent eller aldrig 38,5% 35,0% 48,4% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag området finder bl.a. dette initiativ særlig virkningsfuld til at støtte op om de unges valg af ungdomsuddannelse: Rollemodeller kommer på besøg i klubben for at fortælle om egne erfaringer med start på konkrete ungdomsuddannelser. Vi laver (ud)dannelses rejser, hvor vi besøger ungdomuddannelserne. Det opleves ofte at det ikke at vide hvor en ungdomsuddannelsesinstitution er placeret er en barriere for at søge optagelse på den pågældende uddannelse. 14 KVALITETSRAPPORT

15 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95% MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Målet i Aarhus kommune er, at 95% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i. Ung i Aarhus området spiller en vigtig rolle i forhold til at realisere 95 % målsætningen for mange af de børn og unge, der har behov for ekstra opmærksomhed og støtte for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover indeværende afsnit er Ung i Aarhus områdets arbejde med 95 % målsætningen meget mere udfoldet i baggrundsrapportens ydelses-afsnit. Andelen af områdets 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9 klasse...i gang med 10. klasse 3 måneder efter afsluttet 9 klasse...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9 klasse OMRÅDETS 2011-ÅRGANG KOMMUNEN 2012-ÅRGANG KOMMUNEN -ÅRGANG 90 1, ,5 85 I pct. 60 I pct. 0,0 I pct , , KVALITETSRAPPORT

16 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med fritids- og klubtilbuddets evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til medlemmer i området, der er tilfredse med fritids- og klubtilbuddets... området 2011 området...indsats for at udfordre den enkelte unge? 71,2% 69,1% 61,1%...indsats for at stimulere den unges læring og udvikling, ud fra den unges særlige forudsætninger? Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse - 16 KVALITETSRAPPORT

17 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner er afgørende. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges specifikke behov. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder med unges trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... På alle institutioner planlægges og gennemføres mange fysiske aktiviteter. Eksempler: dans for både piger og drenge, mountainbike, fodbold/sport, boksning, træklatring, svømning/dykning, skiture, udeliv etc. Vi har en kostpolitik som bla. indebærer, at der de fleste dage serveres et sundt måltid mad, som kan købes for eks. 5,- kr. De unge inddrages i mange tilfælde aktivt i planlægning, indkøb etc. Som resultat ser vi, at... at de unge til stadighed deltager i og efterspørger aktiviterne og ligeledes er glade for muligheden vedr. sunde måltider. De sunde måltider opleves ofte at være med til at ændre de unges kostvaner. Efter en periode med modstand mod sund kost bliver de unge glade for tilbuddet og der er stor efterspørgsel. 17 KVALITETSRAPPORT

18 UNGES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børn og unges hverdag i Ung i Aarhus området skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Ung i Aarhus området har en forpligtigelse til at have et særligt fokus på de udsatte unge, der har behov for ekstra understøttelse. For at blive klogere på hvilken målgruppe man har fat i vil der i det følgende blive sondret mellem medlemmer og ikke-medlemmer i området. Derved bliver det muligt at komme tættere på de unge der kommer i klubben. Andelen af unge i området, der i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder. Ikke medlem af klub Medlem af klub klasse (Fritidsklub) 88,6% 90,9% 94,7% 7. klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 90,1% 91,8% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 18 KVALITETSRAPPORT

19 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Det er Aarhus Kommunes målsætning, at andelen af unge, der ryger dagligt, skal være under 10 %. Andelen af unge i Ung i Aarhus området, der ryger dagligt (fx cigaretter eller vandpibe)* Ikke medlem af klub Medlem af klub 7. klassetrin til og med 17 år 12,7% 9,9% 4,8% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af unge, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af unge i Ung i Aarhus området, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 Ikke medlem af klub Medlem af klub 7. klassetrin til og med 17 år 16,5% 5,0% 8,3% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 19 KVALITETSRAPPORT

20 UNGES TRIVSEL OG SELVVÆRD Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes og de unges egen oplevelse af Ung i Aarhus områdets evne til at skabe trivsel for den unge. Hvad synes du om klubben for tiden? Området 2011 Området Jeg kan virkelig godt lide den 61,0% 57,0% 56,9% Jeg synes den er nogenlunde 35,7% 38,7% 37,9% Jeg kan ikke rigtig lide den 2,2% 4,3% 4,0% Jeg kan slet ikke lide den 1,1% 0,0% 1,2% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Hvor stor betydning har de voksne for dig i klubben? Området 2011 Området Stor betydning 46,6% 38,2% 34,3% Nogen betydning 47,1% 53,8% 56,9% Ingen betydning 6,3% 8,0% 8,8% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 20 KVALITETSRAPPORT

21 Trivsel, velvære og livsglæde er nogle af de vigtigste elementer i et godt ungdomsliv. Fysisk og psykisk sundhed har direkte sammenhæng med den unges mulighed for at udvikle sig. Derfor er det interessant at afdække hvor mange af Ung i Aarhus områdets medlemmer der døjer med smerter. Andelen af unge med smerter... Hvor tit har du smerter (f.eks. hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen)? Sjældent eller aldrig Ca. en gang om måneden Ca. en gang om ugen Mere end en gang om ugen Næsten dagligt OMRÅDETS IKKE-MEDLEMMER OMRÅDETS MEDLEMMER KOMMUNEN 16% 36% 16% 41% 15% 39% 34% 29% 32% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med Ung i Aarhus tilbuddets evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85%. Andelen af forældre til unge i området, der er tilfredse eller meget tilfreds med... Området 2011 Området De unges trivsel i fritids og klubtilbud? 83,3% 87,0% 84,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 21 KVALITETSRAPPORT

22 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i Ung i Aarhus området arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... at vi i de enkelte institutioner kan rumme unge med forskellige baggrunde. I den sammenhæng er det vigtigt at have en bred repræsentation af unge, så de unge kan spejle sig i hinanden og så lokalområdet afspejles i medlemssammensætningen. Vi har børn med handicap i alle institutioner og har en mere specialiseret afdeling for børn med handicap på Peter Fabers Vej, hvor vi prøver at integrere de unge, der har de allerstørste udfordringer. Som resultat ser vi, at... at mange aktiviteter frekventeres af unge med forskellige baggrunde uden at dette giver anledning til konflikter - eks. fodboldstævner, skiture, lektiecafe, musikfestival, sommerfester, vanduge etc. 22 KVALITETSRAPPORT

23 INDDRAGELSE AF DE UNGE Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab De unge sikres medbestemmelse i områderne via brugerråd i de enkelte fritids- og ungdomsskoletilbud og repræsentation i fritids- og ungdomsskolebestyrelser. Formålet med at oprette brugerråd i de enkelte enheder er at sikre brugere indflydelse på hverdagen i den enkelte enhed. Derudover er brugerrådet sparringspartner for bestyrelsen. Når vi skal danne brugerråd med de unge i vores Ung i Aarhus område, har vi særligt fokus på følgende forhold... at der er fokus på aktuelle indsatser, som de unge kan involveres i. Det er stadig svært at få etableret deciderede brugerråd, men i dagligdagen lykkes det dog ofte med ad-hoc-grupper. Børn- og Unge-byrådsarbejdet inkl. baggrundsgruppen har vi stadig fokus på. Vi har 4 repræsentanter i B- og U- byrådet og yderligere 4 unge som er tilkoblet i baggrundsgruppen. Der er planlagt besøg på alle skolerne i området i foråret 2014 med henblik på at få flere skoler repræsenteret i baggrundsgruppen I vores Ung i Aarhus område har vi et velfungerende brugerråd. Når vi i vores Ung i Aarhus område arbejder med ungeinddragelse, oplever vi, at de unge er meget interesserede i at deltage. I nogen grad I høj grad 23 KVALITETSRAPPORT

24 Kvalitetsrapport for fritids- og ungdomsskoleområdet Er du og dine kammerater med til at bestemme, hvad I skal lave i klubben? Området 2011 Området Ja, for det meste 62,6% 65,6% 65,4% Sommetider 33,0% 29,8% 30,4% Sjældent eller aldring 4,4% 4,6% 4,2% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 RELATIONER OG FÆLLESSKABER Delmål: Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. De unges stemme belyser, hvordan de unge selv oplever deres hverdag i klubben området 2011 området Andel unge, der har en god ven i klubben 95,6% 95,7% 96,1% Andel unge, der har fået nye venner af at gå i klub 78,4% 73,8% 67,8% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag I arbejdet med at understøtte de unges relationer og venskaber, har vi særligt fokus på... at ungdoms- og læringsmiljøerne er rummelige og til stadighed organiseres med aktiviteter, som inspirerer og udfordrer de unge. Vi laver grupper på tværs af institutionerne, hvor der er stor succes med blandt andet at lave samarbejde omkring pigeaktiviteter. Vi har tidligere haft et stort antal unge, der har givet udtryk for at de følte sig ensomme. Dette tal er blevet mærkbart forbedret. 25 KVALITETSRAPPORT

26 Det er Aarhus Kommunes målsætning, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad, oplever at... området 2011 området...deres barn indgår i et fællesskab med andre børn i klubben 63,2% 67,4% 67,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse området 2011 området...personalets indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer (fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 76,3% 67,4% 71,0% 26 KVALITETSRAPPORT

27 Andelen af unge der tit eller af og til kan snakke med en voksen i klubben om svære ting eller problemer Området Kilde: Aarhus Kommunes Store trivselsdag I pct MOBNING Det er en del af livet, at have konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Unge kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Målsætningen for de aarhusianske institutioner er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. 27 KVALITETSRAPPORT

28 Nedenfor følger tal på omfanget af mobning. Der spørges ind til mobning i en skolesammenhæng, men der sondres mellem om man er medlem eller ikke-medlem af Ung i Aarhus området. Derved får vi en indikation på i hvilket omfang Ung i Aarhus området har fat i de unge der udsættes for mobning. Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet Ikke medlem af klub Medlem af klub klassetrin (Fritidsklub) 87,7% 92,0% 92,9% 7.klassetrin til og med 17 år (Ungdomsklub) 95,8% 93,6% 96,3% Kilde: Aarhus Kommunes Store Trivselsdag Opdager de voksne i klubben, hvis nogen bliver mobbet Ja Af og til Sjældent eller aldrig OMRÅDET KOMMUNEN 11% 12% 46% 33% 56% 42% Kilde: Aarhus Kommunes Store trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med klubbens evne til at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med... området 2011 området...klubbens indsats for at begrænse mobning 69,4% 70,0% 63,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse I området oplever vi bl.a. dette initiativ særligt virkningsfuldt til at begrænse mobning: Vi har mobning som et af vore fokusområder. Medarbejderne på alle institutioner tager omgående hånd om eventuelle problemer og vi har en mobbepolitik. 29 KVALITETSRAPPORT

30 FU-BESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen er tilfreds med resultatet af kvalitetsrapporten. Det er rart, at vi i år kan måle flere af resultaterne med den tidligere kvalitetsrapport. Når vi udtrykker en tilfredshed skal det ses i lyset af de udfordringer vi har haft senest i foråret/sommeren i Tilst og i Bispehaven. Efter nogle år med fokus på at udvikle ungdomsskolen og klubvirksomheden arbejder vi nu på at opnå steady drift også i Tilst og Bispehaven. Et roligt og trygt lokalområde er på mange måder vores betingelse for at kunne opnå stort udbytte med det pædagogiske arbejde. Fokus lige nu er at få skolereformen til at glide uden negativ påvirkning af børn og unges sociale liv og sociale relationer. Forandringerne i skolereformsoptakten skal så at sige foregå i skyen og ikke på jorden. Det er naturligvis en hentydning til skyen som netværkssamarbejde. Forandringerne skal udmøntes blandt ledelser og til dels blandt medarbejdere på en sådan måde, at de enkelte børn/unge ikke oplever de store ændringer i deres dagligdag i forhold til medarbejdere og i egne relationer til hinanden. Bestyrelsen har i øvrigt flg. bemærkninger: S.3: Antallet af unge, som er registreret som brugere af tilbuddet er faldet lidt. Der kan bl.a. tænkes en sammenhæng med klubberne i Bispehaven, som i en lang periode ikke har haft egne lokaler med deraf følgende manglende medlemsregistrering. S.5: I pkt. 3 ønsker bestyrelsen at understrege, at ungdomsskolen tilbyder sig med konkrete faglige indsatser i samarbejde med folkeskolerne og Center10 og endvidere er aktiv med lektiecafeé etc. i bl.a Bispehaven. S. 6: Bestyrelsen er opmærksom på faldet i antallet af både danske og unge med anden herkomst. Er der en årsag og kan vi gøre noget? S. 8: Tallet for skolefravær for klubmedlemmer er steget. Dette ønsker bestyrelsen at kigge nærmere på. S. 26: Antallet af forældre, som i høj eller meget høj grad oplever, at personalets indsats for at udvikle deres barns sociale kompetencer. formodes at hænge sammen med svar fra H-børns-forældre. Bestyrelsen vil gerne kigge nærmere på det. S. 28: Ved en sammenligning af tallene fra 2011 og ses en stigning i antallet for ikke-klubmedlemmer. Bestyrelsen ønsker at aktivere vores kompetencer omkring social pejling. I samarbejde med skolerne. 30 KVALITETSRAPPORT