KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Møllevangskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Møllevangskolen 467 Elever 41,5% Af distriktets elever 36 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 43,1% Af skolens elever har dansk som andetsprog Møllevangskolen Møllevangs Alle Aarhus V Tlf.: Skoleleder: Majbritt Jensen majje@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Møllevangskolen er en folkeskole i ordets allerbedste betydning. Her mødes børn med vidt forskellig baggrund i et fælllesskab, der er kendetegnet ved en stor mangfoldighed og rummelighed. Vi arbejder løbende med at italesætte tydelige rammer, for hvad der er god adfærd - samtidig med at vi ikke udgrænser de børn, der udfordrer rammerne, men støtter dem i at lære at være positive deltagere i fællesskabet. Vi ved, at en gennemført ungdomsuddannelse er vejen til et godt liv, så derfor tager vi meget alvorligt, at børnene efter et godt skoleliv skal komme ud af skolen som kompetente unge mennesker med færdigheder og lyst til at lære mere. Møllevangskolen er en moderne skole med gode fysiske rammer for undervisning og fritid. Alle klasselokaler og de fleste faglokaler har Smartboards. Se mere om skolen på skolens hjemmeside. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. SFO økonomi 2. Personalets sygefravær 3. Beskrivelse af elevplansprocedurer og hvorledes de indgår i forældresamarbejdet både for centerafdelingen, distriktsskolen og SFO (elevhandleplaner) OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. SFO økonomi. Der har været en særdels stram økonomistyring og opfølgning på SFO økonomien de seneste år. Personalet har været informeret og deltagende i den stramme styring. 2. Personalets sygefravær. Fokus på nedbringelse af antallet af sygedage via opfølgning i MED udvalget og et tæt samarbejde mellem ledelsen og TR, SR og det øvrige personale. italesættelse af begrebet langtidsfrisk. 3. Beskrivelse af elevplansprocedurer og hvorledes de indgår i forældresamarbejdet både for centerafdelingen, distriktsskolen og SFO (elevhandleplaner): Der udarbejdes én elevplan pr. elev pr. år. Elevplanen indeholder en status- og en opfølgningsdel som minimum af fagene dansk, matematik og engelsk (jvf. udfordringsretten). Dog gælder det for de allerfleste elevplaner, at den indeholder beskrivelser af alle fag, beskrivelse af elevens arbejsdsindsats og trivsel samt eventuelle aftaler ml. skole og hjem. For specialklasserne (D- og F klasserne) er der fastlagte procedurer for aflevering, underskrift af forældre samt udlevering. For alle gælder det, at elevplanerne skal være færdige inden skole-hjem-samtalen, så de kan bruges som udgangspunkt for samtalen. SFO-personalet laver Butterfly på udvalgte børn med særlige behov. Lærerne og pædagogerne arbejder sammen om elevplanerne. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 1. SFO økonomi. Der er blevet betalt mere af på underskuddet end aftalt med forvaltningen og det forventes, at underskuddet er helt dækket i Personalets sygefravær. Spc. fraværet hos SFO personalet er faldet meget jvf indsatsen. Nødvendigt med en fortsat fokusering på dette område. 3. Beskrivelse af elevplansprocedurer og hvorledes de indgår i forældresamarbejdet både for centerafdelingen, distriktsskolen og SFO (elevhandleplaner): Vi har besluttet, at elevplanerne skal være ens på de 3 trin evt. med en gradvis udbygning fra årgang til årgang, så man kan se progressionen. Planerne er blevet mere ensartede i udformning, og de er nu alle at finde elektronisk på Intra. SFO har igennem et meget struktureret arbejde fået godt styr på opgaverne (fredage formiddage bruges tol dette arbejde) Det gør at arbejdet med børnene er blevet bedre og mere kvalificeret. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Større inddragelse af forældrene både om deres eget barn og i klassefællesskabet. Vi arbejder med at lave gode møder med forældrene i de enkelte klasser og kvalificerer skole/hjemsamtalerne med udarbejdelse af præcise elevplaner. Som resultat ser vi, at... Vi ser en pæn stigning ift sidste undersøgelse på spørgsmålet om samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt - men vi vil gerne fortsat forbedre tilfredsheden. Skolebestyrelsen lægger ud med at invitere forældrene til dialogmøde i slutningen af marts måned. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 66,0% 72,5% 76,9% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 57,0% 64,6% 68,2% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,3% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,5% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,9% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 34,3% 50,6% 57,5% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 69,0% 82,3% 72,4% 79,5%...SFO samlet set 44,0% 69,2% 81,7% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... at skabe tydelige rammer for undervisningen, samtidig med at børnene bliver udfordret til at tage medansvar for deres læring, så vidt de magter det. Vores spc. pædagogiske vejleder og ITvejleder understøtter på forskellig måde de børn, der har behov for noget særligt, samtidig med, at vi lægger vægt på at alle accepterer/respekterer at der er mange måder at lære på. 7. årgang arbejder i foråret 2012 på tværs af de 3 klasser i dansk og matematik. Det forventes, at det er en arbejdsform, vi fortsætter med at understøtte, fordi det sikrer at alle børnene får passende faglige udfordringer. Område Viborgvej undersøger i foråret 2012 om det er muligt at lave fælles (valgholds-) tilbud til overbygningselever, der har særligt gode faglige forudsætninger. Som resultat ser vi, at... generel stigning i afgangskaraktererne de seneste år. Møllevangskolen ligger rigtig flot i undervisningsministeriets vægtede karakteropgørelse ift undervisningseffekten. Vi glæder os over forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, som ligger på 72,0% (kommunens gennemsnit er på 63,1%) Vi er desuden stolte over, at det samlede gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog og det samlede gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ligger godt ift (læs: over) kommunens gennemsnit 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 5,3 4,8 6,8 6,9 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 3,7 5,4 5,9 6,4 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 5,8 6,0 6,9 5,6 6,6 Dansk skriftlig orden 6,1 4,9 4,9 5,4 6,0 Dansk mundtlig 5,0 7,4 7,6 7,7 7,6 Matematik færdigheder 5,9 7,7 7,0 6,8 7,0 Matematik problemløsning 5,1 7,7 5,8 6,0 6,3 Engelsk mundtlig 7,1 8,5 7,6 7,3 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,8 5,7 5,9 6,8 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - - 6,1 4,7 7,0 Tysk mundtlig ,1 6,6 Fransk mundtlig ,2 Historie mundtlig 5,1 6, ,2 Samfundsfag mundtlig 6,0 6,6. - 7,3 Kristendomskundskab mundtlig 5,2-6,4 7,4 7,4 Biologi skriftlig 5,1 7,1 8,9 8,0 7,6 Geografi skriftlig 7,2 6,8 8,4 7,3 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 5,4 6,5 6,7 6,7 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,9 5,9 5,1 5,4 4,9 2,6 2,6 2,9 2,6 10,7 11,0 10,7 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 61,9% 52,5% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 95,0% 89,5% 84,8% 92,1% 1. klassetrin 86,3% 95,6% 79,5% 92,4% 2. klassetrin 100,0% 80,0% 89,5% 94,4% 3. klassetrin 86,5% 85,0% 97,8% 94,3% 4. klassetrin 100,0% 83,3% 79,5% 92,5% 5. klassetrin 95,1% 100,0% 91,7% 89,7% 6. klassetrin 86,1% 86,4% 100,0% 90,7% 7. klassetrin 73,0% 87,8% 88,3% 87,2% 8. klassetrin 65,0% 73,3% 86,4% 86,4% 9. klassetrin 71,4% 82,1% 81,5% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 32,4% 33,3% 40,9% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 62,2% 57,4% 54,5% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 80,5% 75,0% 82,1% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 65,2% 72,0% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Klassegennemgange med deltagelse af klasselærer og klassepædagog samt skolens ledelse er en årlig tilbagevendende anledning til at screene de enkelte klasser ift de voksnes evt. bekymringer for børnene fagligt, socialt og personligt italesættes, og der laves i givet fald en handleplan. Vi har besluttet, at opdelingen på 3 trin til august 2012 afløses af 2 trin blandt andet for at understøtte de gode relationer mellem lærere, elever og ikke mindst forældre, som opbygges over tid. Der er fokus på fravær på skolen. Vi er i år gået over til at reagere med henvendelse til forældrene til de elever, der fremkommer på forvaltningens månedlige liste over bekymrende fravær men vi kan se, at den gennemsnitlige mængde fraværsdage i nogle klasser generelt ligger højt. Det vigtigste mål for vores idrætssfo er, at børnene er glade for at bevæge sig. Vores udearealer og beliggenhed lige ved Botanisk Have, tæt ved skov og strand mv. lægger i høj grad op til, at vi kan udfordre børnene til at finde netop den form for idræt/bevægelse, som de kan lide. s fritidsvejleder understøtter at børnene på mellemtrinnet stifter bekendtskab med nye holdsport og hjælper enkeltbørn igang i relevante klubtilbud Som resultat ser vi, at... vi fortsat skal have fokus på børnenes trivlsel. Forældrene udtrykker lavere tilfredshed end gennemsnittet og lavere end sidste år på spørgsmålet, om hvorvidt de oplever at deres barn trives. Vi overvejer om det giver mening at lave en opfølgende trivselsundersøgelse blandt børnene her i foråret - også for at understøtte vores billede fra hverdagen på skolen, der siger, at børnene har det godt. Det gennemsnitligt antal fraværsdage er stadig for højt. Vi kan se på tallene for overvægt i hhv. 6. og 9. klasse, at der i høj grad er behov for at have fokus her. Disse børn har ikke haft mulighed for at gå i idrætssfo, så vi håber at tallene for 6. klasse ser anderledes ud ved næste undersøgelse. Vi er glade for at konstatere, at de seneste 3 års fokus på nedbringelse af risikoadfærd i projekt Aarhusexperimentet, der har haft fokus på nedbringelse af flertalsmisforståelser og oparbejdelse af social kapital i klasserne, stadig bærer frugt ift tallene for daglig rygning og brug af alkohol 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 83,6% 75,3% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 95,0% 91,9% 93,5% 98,4% 1. klassetrin 98,0% 97,8% 93,2% 96,9% 2. klassetrin 97,6% 96,0% 94,7% 97,5% 3. klassetrin 96,2% 90,0% 100,0% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 100,0% 100,0% 92,3% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 97,2% 96,6% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 98,5% 8. klassetrin 100,0% 96,7% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 95,1% 88,9% 92,3% 95,1% 5. klassetrin 93,0% 100,0% 91,7% 93,2% 6. klassetrin 94,4% 91,5% 100,0% 92,8% 7. klassetrin 75,7% 82,9% 85,0% 91,0% 8. klassetrin 90,0% 83,3% 81,8% 90,5% 9. klassetrin 81,0% 89,7% 92,6% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 92,7% 94,4% 82,5% 93,6% 5. klassetrin 93,0% 100,0% 94,4% 94,7% 6. klassetrin 97,2% 94,9% 100,0% 94,8% 7. klassetrin 75,7% 90,0% 80,0% 92,4% 8. klassetrin 95,0% 80,0% 95,5% 93,7% 9. klassetrin 85,7% 94,9% 85,2% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,6 4,2 3,4 3,1 3,0 2,6 3,8 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,7 8,2 7,2 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 13,3 15,1 14,5 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 18,3% 23,8% 23,6% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 38,8 26,2 49,2 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 2,8% 1,1% 2,2% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 80,5% 70,3% 73,9% 70,6% 1. klassetrin 82,4% 73,3% 79,1% 76,2% 2. klassetrin 78,6% 63,3% 69,2% 80,1% 3. klassetrin 78,4% 70,0% 80,4% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 87,8% 88,9% 90,0% 94,0% 5. klassetrin 90,7% 80,0% 91,4% 94,6% 6. klassetrin 94,4% 100,0% 100,0% 95,6% 7. klassetrin 89,2% 81,6% 98,3% 95,2% 8. klassetrin 95,0% 83,3% 86,4% 92,9% 9. klassetrin 88,1% 97,4% 100,0% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 21,6% 10,0% 11,1% 6. klassetrin - 20,3% 22,7% 16,8% 9. klassetrin - 10,3% 28,2% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 2,7% 5,0% 1,7% 1,0% 8. klassetrin 15,0% 10,0% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 7,1% 7,9% 0,0% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 2,7% 5,0% 0,0% 0,6% 8. klassetrin 15,0% 6,7% 0,0% 3,3% 9. klassetrin 21,4% 15,8% 8,0% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 42,0% 57,9% 52,2% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 16,0% 7,9% 13,0% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vores børnegruppe er mangfoldig. Det betyder, at børnene her møder børn, der er anderledes end de selv og de oplever på egen krop at hudfarve, familiestruktur, boform osv. osv. ikke er det, der er afgørende for et godt arbejdsfællesskab. Her er der andre ting på spil ift at være en god kammerat, holde aftaler mv. Børnene i 0. klasse kommer primært fra 8 lokale institutioner, men vi får også en del børn, der kommer enkeltvis til skolen. Det betyder, at det fra skolestarten er skolens opgave at gøre børnene trygge i hhv. undervisning og SFO. SFO tager udgangspunkt i klasserne hvor børnene har klasselokalet som base og hvor klasselærer + klassepædagog er fælles om at have ansvar for såvel klassens som de enkelte børns trivsel. Vi oplever, at det er godt, hvis vi som skole også hjælper med til at få etableret legegrupper i klasserne mv. Allerede før skolestart skaber vi anledninger til, at de kommende forældre kan mødes sammen med deres børn: miniskole, åbent husarrangementer med rundvisning, leg og spisning og åben skolelørdag bare for at nævne nogle. I alle klasser arbejdes med klassemødet, hvor børnene på en struktureret måde sammen med deres klasselærer drøfter vigtige forhold om klassens samvær. Som resultat ser vi, at... der er nogle interne uoverensstemmelser under dette pkt. På spørgsmålet om hvorvidt forældrene finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, ligger vores forældre over gennemsnittet, samtidig med at vi i denne forældretilfredshedsundersøgelse må konstatere, at forældrenes tilfredshed ligger lavere end gennemsnittet på spørgsmålet om, hvorvidt deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen. Alle klasser ligger over kommunens gennemsnit ift andelen af børn, der er glad eller meget glad for klassen. Alle elever i dvs. 100 % har en god ven - samtidig med at 20.2 % af forældrene svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse (9,7% i gennemsnit). Det svarer slet ikke til vores oplevelse på skolen og heldigvis heller ikke til børnenes besvarelser. Som det fremgår ovenfor er der betydelig forskel på, hvordan forældrene tænker om deres børns hverdag på skolen og hvordan vi ser det på skolen. Vi skal derfor fortsætte med at fortælle de gode historier om det rummelige og lærerige fællesskab. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 97,6% 94,7% 93,5% 97,8% 1. klassetrin 98,0% 97,8% 100,0% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 98,0% 94,9% 98,4% 3. klassetrin 98,1% 90,0% 100,0% 97,8% 4. klassetrin 97,6% 100,0% 95,0% 99,0% 5. klassetrin 97,7% 100,0% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 96,6% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 97,6% 98,3% 98,9% 8. klassetrin 100,0% 96,7% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 97,6% 100,0% 92,6% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,8% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,7% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,8% 75,3% 5. klassetrin ,1% 71,5% 6. klassetrin ,0% 75,1% 7. klassetrin ,0% 73,5% 8. klassetrin ,5% 75,2% 9. klassetrin ,7% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 90,2% 81,6% 95,7% 95,6% 1. klassetrin 96,1% 100,0% 97,7% 96,2% 2. klassetrin 97,6% 88,0% 97,4% 96,4% 3. klassetrin 98,0% 90,0% 97,8% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 7,3% 0,0% 12,8% 6,2% 5. klassetrin 0,0% 5,0% 5,6% 4,5% 6. klassetrin 0,0% 3,4% 0,0% 3,3% 7. klassetrin 0,0% 4,9% 1,7% 2,7% 8. klassetrin 10,0% 0,0% 0,0% 2,6% 9. klassetrin 2,4% 7,7% 0,0% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 73,0% 56,7% 64,4% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse ,2% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Vi har følgende kommentarer til kvalitetsrapporten for Møllevangskolen: Der er mange positive dele i kvalitetsrapporten, hvilket specielt er rart i et år, hvor der har været meget hårde nedskæringer blandt personalegrupperne, som er tættest på børnene. Specielt har målsætningerne for SFO omkring tilbagebetaling af budgetoverskridelser kunnet opfyldes, samtidig med at fravær blandt personalet er reduceret, og forældretilfredsheden er steget væsentligt. Der har været stort fokus i ledelsen og personalegruppen for at få dette til at ske, og vi vil gerne give vores ros for denne indsats. Også i lærergruppen og blandt personalet generelt er sygefraværet reduceret, og det er en god udvikling at se. Karakterne der er afgivet i de bundne prøvefag, ligger på linje med gennemsnittet i kommunen for, og der er tale om en positiv udvikling i tidsrummet 4 år tilbage, som fremgår af rapporten. Også dette har været et fokusområde, og igen er det rart at se tingene lykkes. Det fremgår af rapporten, at % af eleverne svarer, at de for det meste er glade eller meget glade. Som en kontrast fremgår, at forældrene, der er tilfredse eller meget tilfredse med barnets trivsel er 75%. Dette ser vi som en udfordring, og vi vil arbejde for, at forældrene kan blive mere tilfredse, bl.a. vil vi i skolebestyrelsen arbejde med trivsel, konfliktløsning og forældreinddragelse som et fokusområde, og vi vil addressere emnet i forbindelse med årets dialogmøder. p.b.v. Mette Damsøe, formand