Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad"

Transkript

1 Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, og 5 a, stk. 2-4 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 som ændret ved 2 i lov nr. 544 af 29. april 2015, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Uddannelsens formål, videngrundlag og varighed 1. Formålet med uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er at kvalificere eleven til at virke som styrmand i fiskeskibe i fart på alle have og til efter fornøden fartstid at kunne opnå sønæringsrettigheder som fiskeskipper af 1. grad. Stk. 2. Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe, 1995, (STCW-F- konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/1 og II/2 for skippere og styrmænd i fiskeskibe. Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Stk. 4. De uddannede skal opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, jf. bilag 3. Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav. 2. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. 3. Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er normeret til 1,5 år. Stk. 2. For studerende, der har aflagt fiskeskippereksamen af 3. grad eller kystskippereksamen, er uddannelsen til sætteskipper normeret til 1 år. 4. Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

2 Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 5. Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikations-ramme for livslang læring. 6. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder integreres i undervisningen. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og de praktiske erfaringer fra elevens fartstid. Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som fiskeskipperen kan møde i sit arbejdsliv. 7. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Kapitel 3 Adgang og optag 8. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Adgang til uddannelsen som fiskeskipper af 1. grad forudsætter, at ansøgeren har 1) gennemført erhvervsfiskeriets grundkursus og herunder erhvervet 12 måneders fartstid i fiskeskibe eller 2) erhvervet 24 måneders fartstid i fiskeskibe. Stk. 3. Adgang til uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad forudsætter endvidere, at ansøgeren 1) er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger og 2) er skikket til udkig.

3 Stk. 4. Uanset kravet til fartstid i stk. 2 kan det af hensyn til kontinuiteten i en persons studier tillades, at personer, som opfylder de gældende krav om optjent fartstid for optagelse på uddannelsen til kystskippereksamen eller fiskeskippereksamen af 3. grad, kan fortsætte på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad. Stk. 5. En person, som optages på uddannelsen til skibsfører, kan samtidig deltage i uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad. En person, som har gennemført på en uddannelse til sætteskipper, kan optages på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad med henblik på omskoling. 9. Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at en ansøger, der ikke opfylder kravene i 8, stk. 2-4, i kraft af tidligere beskæftigelse m.v. har de fornødne forudsætninger, kan ansøgeren optages, såfremt uddannelsesinstitutionen har indhentet, eller der allerede foreligger, en forhåndstilkendegivelse fra Søfartsstyrelsen om, at ansøgeren vil kunne få udstedt et sønæringsbevis, hvortil uddannelsen kræves, efter gennemført uddannelse. Individuel kompetencevurdering 10. Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. 8, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer. Kapitel 4 Studieordning 11. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,

4 5) studieplaner, 6) eksaminer og anvendte bedømmelsesformer, 7) studieaktivitet, 8) merit, 9) orlov og 10) dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter. 12. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem. Kapitel 5 Prøver og eksamen 13. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. 14. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når eleven har 1) gennemført hele uddannelsen, 2) bestået de afsluttende eksaminer og 3) erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet. Stk. 2. Såfremt eleven ikke har erhvervet den nødvendige fartstid, jf. 8, stk. 2, eller 9, kan eleven få udstedt en attest for bestået eksamen. Stk. 3. Attesten kan efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid i fiskeskibe konverteres til et eksamensbevis og danne grundlag for udstedelse af sønæringsbevis til fiskeskibe.

5 Kapitel 6 Underviseres kvalifikationer 15. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution. Kapitel 7 Merit, klage, forsøg og dispensation 16. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Eleven har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 3. Eleven har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Eleven skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. 17. Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. 18. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en

6 frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 19. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Elever, der er påbegyndt uddannelse før den 1. januar 2017, kan færdiggøreuddannelsen efter de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for elever som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad ophæves.

7 Bilag 1 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en fiskeskipper af 1. grad skal opnå i uddannelsen. Læringsmål for viden er, at fiskeskipperen af 1. grad har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) forståelse for maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til fiskeskibe i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om søfartens miljømæssige påvirkninger og hvordan det omgivne miljø beskyttes, 8) viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed, 9) forståelse for livet i havet og konsekvenserne af fiskeri og 10) forståelse for fiskerierhvervets forhold og politiske tiltag. Læringsmål for færdigheder er, at fiskeskipperen af 1. grad kan 1) planlægge og udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have, 2) organisere lastbehandling og stuvning, 3) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med en fremdrivningseffekt under 750 kw, 4) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 5) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 6) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, 7) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, 8) anvende relevant international og dansk regulering, 9) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, 10) anvende skibets sikkerhedsruller, såvel på dansk som på engelsk,

8 11) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift, 12) varetage funktionen som brandleder, 13) anvende fiskeriets metoder og 14) sikre fiskens rette behandling og opbevaring. Læringsmål for kompetencer er, at fiskeskipperen af 1. grad kan 1) selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører af fiskeskibe på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i handels- og fiskeskibe i fart på alle have, 3) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt deltage i udvikling af nye metoder til fagets udøvelse, 4) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 5) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer, 6) varetage ansvar for skibets brandsikkerhed, 7) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i fiskeskibe og 8) formidle vigtigheden af bæredygtigt og optimalt fiskeri.

9 Bilag 2 Beskrivelse af indholdet af uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (0,1 semester) Det tværfaglige arbejde skal være med til at styrke elevens selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle elevens evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som eleven vil kunne møde i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (0,9 semester) Eleven skal gennem undervisning i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i handels- og fiskeskibe samt kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer i skibe under 750 kw, hvor der ikke forefindes maskinbesætning. Fagemne: Navigation Prøvekrav: Eksamen 1. Stedbestemmelse bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe (i international fart). 2. Navigationsudstyr anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse, radar og ECDIS, ARPA simulatorkursus, anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart. 3. Søkort og håndbøger vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS), planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads; anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning og IAMSAR, tidevandsforhold. 4. Manøvrering skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand-over-bord situationer. Fagemne: Vagttjeneste Prøvekrav: Eksamen

10 1. Søvejsregler de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvande. 2. Kollisionsforebyggelse radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision. 3. Vagtholdsprocedurer vagtholdsbekendtgørelsen, skibsdagbøger, tjeklister, procedurer og instruktioner, Full Mission brotræning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 4. Kommunikation nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesystemer og VTS. 5. Visuel signalering den internationale signalbog, sikker anvendelse af 1-bogstavs-signaler, nødsignaler, herunder SOS sendt ved hjælp af lys. Fagemne: Meteorologi Prøvekrav: Eksamen 1. Vejrsystemer karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m. 2. Informationsindsamling almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger. 3. Ruteplanlægning særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder, som er nødvendig for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads. ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (0,75 semester) Fagemne: Søret og administration Eleven skal gennem undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører af fiskeskibe i fart på alle have. Endvidere skal eleven beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for fiskeskibe, der er nødvendigt for at virke som styrmand og fører i sådanne skibe. Endelig skal eleven opnå et bredt kendskab til IT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord. Prøvekrav: Eksamen 1. Ansættelsesret - sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader.

11 2. Søret og skibsførerens pligter ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og krav for skibes besætning samt søforklaring, politimyndighed samt øvrige myndighedsopgaver, ind- og udklarering. 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control. 4. ISM-koden - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse. 5. IT anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Fagemne: Administration i fiskeskibe Eleven skal gennem undervisningen inden for administration i fiskeskibe kvalificere sig til at varetage de administrative forhold, herunder følge fiskerilovgivningen, som har betydning for skibets drift, specielt med hensyn til regulerings- og bevaringsforanstaltninger. Prøvekrav: Intern prøve 1. Fiskeripolitikker og fiskerilovgivning regler for beskyttelse og bevarelse af havets ressourcer, herunder FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, part A i FAO/ILO/IMO-koden om sikkerhed for fiskere og fiskeskibe. 2. Anvendelse af Fiskeri-årbogen til løsning af problemer vedrørende fiskerilovgivning - mindstemål, fredning, ordensregler, fiskeriterritorium, registrering af fiskefartøjer og fangstudstyr samt begrænsninger i brugen af redskaber. 3. Kvalitetskontrol tilrettelæggelse af arbejdet, således at kvalitetskontrolloven overholdes, behandling af fangsten for at opnå den bedst mulige kvalitet, logbog (fangstjournal). 4. Opfiskning af militære efterladenskaber - korrekt håndtering, herunder sikkerhedsrisici og rapportering. 5. Regnskab - rentabilitetsberegning såvel på indkøb af fartøj som for den enkelte rejse. Fagemne: Maritim ledelse Eleven skal gennem undervisningen i ledelse kvalificere sig til at varetage driftsledelsen på fiskeskibe. Dette indebærer endvidere, at eleven skal undervises i ledelse, kommunikation og kulturforskelle, herunder den betydning, besætningens kulturelle baggrunde har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land. Prøvekrav: Intern prøve

12 1. Driftsoptimering - omkostninger i forbindelse med driften af et skib, hvorledes de minimeres. 2. Energieffektiv drift - effektiv anvendelse af ressourcer i forbindelse med skibsdrift. 3. Planlægning og organisering af den daglige skibsdrift - arbejdsfordeling og vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og de menneskelige ressourcer om bord. 4. Crew management betydning af andre landes værdinormer og sædvane, psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering. 5. Entreprenørskab - iværksætteri, innovation og udvikling af nye processer. Fagemne: Engelsk Eleven skal gennem undervisningen kvalificere sig til at kunne anvende maritimt engelsk på et niveau, der er nødvendigt for styrmænd og førere af skibe i international fart. Dette indebærer, at eleven er i stand til at anvende engelsk som arbejdssprog, herunder læse engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Endelig skal eleven kunne udarbejde skriftlige instrukser og anvisninger på engelsk således, at disse kan anvendes af en flersproglig besætning. Prøvekrav: Eksamen 1. Maritimt engelsk - IMO s maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer. 2. Sikkerhedskommunikation sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler. 3. Daglig kommunikation vedr. skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på flersproglig besætning. 4. Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter. 5. Dokumentation - anvisninger, instrukser, rapporter og projektopgaver. Fagemne: Kommunikation Eleven skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt om bord i et fiskeskib i international fart. Prøvekrav: Eksamen samt kursus i Generelt Operatørcertifikat i GMDSS (GOC), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.

13 SIKKERHED, SUNDHED OG MARITIM SIKRING (0,4 semester) Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Eleven skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i international fart. Prøvekrav: Intern prøve 1. Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse forebyggelse af forurening, herunder relevante procedurer, beskyttelse af det omgivende miljø. 2. Håndtering af nødsituationer forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker og risikovurdering, håndtering af havari. 3. Maritim sikkerhedsledelse sikkerhedskommunikation, opbygning af sikkerhedskultur og forebyggelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder tilsyn med nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler samt vedligeholdelse af dette udstyr. 4. Betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både - planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 5. SMS (Safety Management System) udarbejdelse, anvendelse, evaluering og revision af skibets sikkerhedsinstruktioner og procedurer. 6. Arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe - opbygningen af et skibs sikkerhedsorganisation, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Fagemne: Brandbekæmpelse og brandledelse Eleven skal gennem undervisningen i brandbekæmpelse kvalificere sig til at kunne betjene og vedligeholde skibets brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer. Eleven skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib. Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 1. Organisering af brandforebyggelse vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne, sikring af forsvarlig omgang med brandfarlige stoffer og åben ild. 2. Instruktion vedr. brandberedskab udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen. 3. Brandbekæmpelse og evaluering af brandberedskabet planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet.

14 Fagemne: Maritim sikring Eleven skal gennem undervisningen kvalificere sig til at fungere som maritim sikringsofficer. Eleven skal have kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf. Prøvekrav: Gennemført kursus som maritim sikringsofficer (SSO), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse Eleven skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori A. Prøvekrav: Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling SKIBSTEKNIK OG MASKINLÆRE (0,75 semester) Eleven skal ved undervisningen i skibsteknik, lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke som styrmand og fører i skibe på alle have, herunder have ansvar for lastbehandling i et mindre handelsskib og i fiskeskibe. Eleven skal kunne anvende internationale maritime konventioner, herunder specielt SOLAS, MARPOL, og den internationale lasteliniekonvention i praktiske problemstillinger. Prøvekrav: Eksamen samt grundlæggende tankskibskursus, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav 1. Skibstypers opbygning - indretning, udrustning og karakteristika. 2. Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og frie væskeoverflader. 3. Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning vurdering af, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger. 4. Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, vurdering af korrosion, samt planlægning af korrosionsbeskyttelse om bord. 5. Havari - håndtering af skib, last og besætning. 6. Vedligeholdelse og dokning - vedligehold af luger, spil, laste- og lossegrej, samt planlægning og udførelse af dokning. 7. Tilstandsrapporter mv. - rapporter over skader på skibets lastrum, lasteluger og ballasttanke, fornødne forholdsregler under hensyntagen til skibets sikkerhed.

15 8. Lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord, herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr. 9. International regulering af farligt gods IMDG-koden, IMSBC-koden og deres praktiske anvendelse. 10. IT-programmer stabilitet og lastbehandling. Fagemne: Maskinlære og maritim teknologi Eleven skal gennem undervisningen i maskinlære og maritim teknologi kvalificere sig til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at kunne varetage driften af et skibsmaskineri op til 750 kw i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere skal eleven ved undervisningen i tekniske systemer og systemforståelse kvalificere sig til at kunne handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe simple fejl på almindeligt forekommende tekniske, elektriske og hydrauliske systemer i skibe. Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 1. Skibsmaskineri manøvre- og navigationssystemer, fremdrivningsmaskineri, brændstofsystem, smøreoliesystem, kølesystem, tanksystem, lænsesystem, alarmsystem. 2. Dæksudstyr - hydrauliske og elektriske spil. 3. El-systemer - generatorer, akselgeneratorer og nødstrømsanlæg og sikkerhedsmæssig korrekt omgang med disse systemer. 4. Maritime IT-systemer og -programmer - systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol. Fagemne: Fiskerilære FISKERIFAG (0,1 semester) Eleven skal gennem undervisning i fiskerilære kunne håndtere drift af fiskeskibe inden for rammerne af de erhvervsmæssige vilkår i fiskeriet. Prøvekrav: Intern prøve 1. Dansk og internationalt erhvervsfiskeri herunder de forskellige typer af fiskeri, der drives i det danske og internationale fiskerierhverv. 2. Fiskerierhvervets økonomiske forhold - driftsmæssige vilkår ved de forskellige typer af fiskeri, fiskeriindustriens opbygning og organisation.

16 Fagemne: Biologi og havlære Eleven skal gennem undervisningen i biologi og havlære opnå kvalifikationer inden for de biologiske og fysiske vilkår, der har indflydelse på fiskeriet som erhverv. Prøvekrav: Intern prøve 1. Fiskeribiologiske arbejdsmetoder og processer. 2. Fiskeriets økosystemer - sammenhængen mellem havets primærproduktion, dyrisk produktion, økosystemer og produktionsforhold. 3. Fiskens fysik - fiskens sanseorganer, indre organer, forplantning og udvikling, fiskebestande, deres vandringsmønstre og bestandenes indbyrdes afhængighed, bestandsundersøgelser. 4. Havets fysiske og kemiske forhold - herunder temperatur-, salt-, iltindhold m.m. 5. Havforurening forureningens konsekvenser og metoder til forebyggelse af forurening.

17 Oversigt over kvalifikationskrav, en fiskeskipper af 1. grad skal opfylde: Bilag 3 1) Vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2) Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 3) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 4) General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, 5) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 7) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2, 8) maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A og 9) duelighedsprøve i motorpasning.

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper BEK nr 1325 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper BEK nr 1326 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører BEK nr 1324 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1611 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1335 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må Uddannelsesplan for navigatører, som skal til en særlig prøve, for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok BEK nr 400 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point...side 2 3. Undervisnings-

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til styrmand

Bekendtgørelse om uddannelsen til styrmand BEK nr 425 af 16/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 4 3.

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side 5 3. Undervisnings-

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 5 3. Undervisnings-

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter BEK nr 394 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Bekendtgørelse om HF-Søfart

Bekendtgørelse om HF-Søfart Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere Lovtidende A Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere I medfør af 10, stk. 1, og 10 a i lov om skibes besætning, (jr. lovbekendtgørelse nr 74 af 17. januar 2014,) fastsættes følgende (efter

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul BEK nr 1328 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Certifikat og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende STCW Reg. I/9, BEK 575 19.06.2008 Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4)

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere BEK nr 1641 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016026857 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 08.06.2017 STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev Version 1 Januar 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med januar 2013 Indhold Forord.... 2 Uddannelsens mål.... 2

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser 1) I medfør af 18, 19, 20, 25b og 27 i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus BEK nr 963 af 26/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 I medfør af 18, 19, stk. 1, 20, 25 b, stk. 1 og 2, og 27, stk. 3, i lov om skibes besætning,

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med erhvervsuddannelse

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med erhvervsuddannelse Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med erhvervsuddannelse I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015,

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 GRUNDFAG

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for, hvorledes et sønæringsbevis

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 Grundfag (1 ECTS-POINT)...11

Læs mere

Dokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010

Dokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010 Søren Nyborg Hansen Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 19 Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 3 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner...

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

Studieordning for Nyborg Søfartsskole

Studieordning for Nyborg Søfartsskole Studieordning for Nyborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsens grundmodul 2016 Studieordningens indhold 1. uddannelsens mål 2. optagelse 3. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,

Læs mere

Yachtskipper 3 kursus

Yachtskipper 3 kursus Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus I medfør af 12, 13, stk. 1, 15 og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1326 af 17. december

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmaskinist

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmaskinist Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmaskinist I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i lov nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW The Dual Purpose Officer s Examination (Restricted) Version 1.0, Dato: 12. juni 2002 Forudsætninger Den studerende skal

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse Indhold... 2 Indledning... 3 Anvendte definitioner og begreber... 3 Uddannelsens struktur og opbygning herunder moduler og ECTS-point... 4 Indledning vedrørende uddannelsens formål

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser BEK nr 1218 af 21/10/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2012005327 Senere ændringer

Læs mere

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Offshore/ Erhvervsfartøjer Offshore/ Erhvervsfartøjer Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt På kurset vil du, gennem

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1)

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1) BEK nr 1145 af 29/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024171 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Undervisningsvejledning Undervisningsemne:

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 2 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner... 4 2.1.1 Maritimt Engelsk 1... 4 2.1.2 Søret og Skibsadministration... 5

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag - Godkendelse af simulatorudstyr til Full Mission brosimulering 1. FORMÅL Formålet med denne uddannelsesplan er

Læs mere

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS BEK nr 939 af 29/08/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201107851 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

BEK nr 290 af 20/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016

BEK nr 290 af 20/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 BEK nr 290 af 20/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013004888 Senere ændringer

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Lovtidende A 2017 Udgivet den 31. januar 2017 30. januar 2017. Nr. 111. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4,

Læs mere

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse. BEK nr 1497 af 12/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Offshore. Færgefart. Erhvervsfartøjer. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Offshore Erhvervsfartøjer Færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) 5. februar 2015 Styrelsen for Videregående Uddannelser, j. 14/023209 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1 og 4, i

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1 Lovtidende A Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1 I medfør af 18 stk. 1, nr. 1 og 3, 24 b, 25, stk. 4, 25 b, 27, stk. 3 og 28, stk. 5 i lov om skibes besætning, jf.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v.

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v. BEK nr 787 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forsksningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006 UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere