VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø

Transkript

1 VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø ÅRSBERETNING 2016

2 VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE KØBENHAVN Ø ÅRSBERETNING 2016

3 ÅRSBERETNING 2016 Udarbejdet af Vibeke Pors Sagen Design B14 Publikationsår 2017 Årsberetningen kan frit downloades på VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE ER ETABLERET AF OG

4 FORORD 5 ORGANISERING OG VIDENSRÅDET ARBEJDE 7 ØKONOMI 9 AFSLUTTEDE PROJEKTER 10 FYSISK AKTIVITET LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED I FOLKESKOLEN 12 FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED 14 IGANGVÆRENDE PROJEKTER 18 FREMME AF BØRN OG UNGES SUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER 22 FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE 22 RISIKOFAKTORPROJEKT 23 ALKOHOLFOREBYGGELSE BLANDT UNGE 23 ANDRE AKTIVITETER 22 IMPLEMENTERING AF AFSLUTTEDE PROJEKTER 24 KONFERENCER OG TEMAMØDER 25 PRESSE OG ANDEN FORMIDLING 26 PRESSEDÆKNING 28 SAMARBEJDE MED HELSE OG VIDENSKAB.DK 30 KR0NIK OG DEBAT 30 APPENDIKS 32 APPENDIKS 1: OVERSIGT OVER RÅDSMEDLEMMER 32 APPENDIKS 2: OVERSIGT OVER AKTIVITETER OG PROJEKTER I APPENDIKS 3: OVERSIGT OVER PUBLIKATIONER

5

6 FORORD Dette er den tredje i rækken af årsberetninger fra Vidensråd for Forebyggelse. Det blev i 2015 besluttet, at Vidensråd for Forebyggelse frem mod 2018 skulle stille skarpt på forebyggelse blandt børn og unge, da megen uhensigtsmæssig sundhedsadfærd bliver grundlagt allerede i barndommen og ungdomslivet. I 2016 blev de første rapporter, hvor denne strategi er implementeret, udgivet, og rapporterne tager således udgangspunkt i mulighederne for at styrke forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge var også året, hvor Vidensråd for Forebyggelse for første gang afholdt konferencer i forbindelse med lanceringen af de nye rapporter. I nærværende årsberetning beskriver vi disse samt de øvrige aktiviteter, Vidensrådet har haft i løbet af året. Årsberetningen henvender sig til jer, der er interesserede i Vidensrådets organisering, ressourceallokering og aktiviteter i det hele taget. God læselyst. Morten Grønbæk Formand for Vidensråd for Forebyggelse 5

7 Danskerne ryger og drikker for meget og motionerer for lidt, og det er årsagen til, at vores middellevetid halter efter de øvrige skandinaviske landes. Derfor skal forebyggelsen prioriteres. Det kan ikke forventes, at borgerne lever sundere, hvis ikke de er oplyst, og hvis de fysiske, sociale, kulturelle og politiske rammer i samfundet ikke understøtter en hensigtsmæssig sundhedsadfærd eller måske direkte modarbejder den. MORTEN GRØNBÆK FORMAND FOR VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

8 ORGANISERING OG VIDENSRÅDET ARBEJDE Der er en udtalt og stigende ulighed i sundhed i Danmark. Derfor er ulighed i sundhed i 2016 blevet inddraget som et særligt indsatsområde i Vidensrådets strategi sammen med det fokus Rådet i forvejen havde på at styrke forebyggelse og sundhedsfremme hos børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse arbejder nu målrettet på at inddrage ulighedsperspektivet i de projekter og temarapporter, som Vidensrådet har under udarbejdelse. Formandskabet udgøres fortsat af formand Morten Grønbæk og næstformand Bente Klarlund Pedersen. I 2016 er Jørgen Vestbo udpeget som nyt medlem af Vidensråd for Forebyggelse. Jørgen er overlæge og professor i lungemedicin og skal blandt andet være arbejdsgruppeformand på den kommende rapport om unge og rygeforebyggelse. Alle 15 rådsmedlemmer er præsenteret i Appendiks 1. Der er afholdt fire rådsmøder i På disse rådsmøder har fokus blandt andet været på at revidere Vidensrådets overordnede strategi og kommunikationsstrategi. På rådsmøderne opdaterer formandskab og sekretariat rådsmedlemmerne om Vidensrådets arbejde. Et andet fast punkt på dagsordenen har været oplæg fra rådsmedlemmerne med præsentation af deres egen forskning. Derudover er der oplæg fra relevante eksterne forskere og fagfolk som inspiration, og Vidensrådets observatør fra Sundhedsstyrelsen, Jette Jul Bruun, orienterer om styrelsens seneste og kommende arbejde i relation til forebyggelse. Desuden drøftes kommende rapporter samt aktuelle emner på mediedagsorden og den politiske dagsorden, som Vidensrådet bør forholde sig til. Koordinationsforum udgøres af repræsentanter fra Lægeforeningens direktion (Bente Hyldahl Fogh) og bestyrelse (Tue Flindt Müller), repræsentant fra TrygFonden (Mette Meldgaard), Vidensrådets formandskab (Morten Grønbæk og Bente Klarlund) samt sekretariatschefen i Vidensrådet. Koordinationsforum har afholdt tre møder i 2016 med fokus på koordinering af Vidensrådets aktiviteter og orientering om drift og økonomi. Sekretariatet har i 2016 bestået af Peter Aagaard (sekretariatschef), som pr. 1. oktober 2016 blev afløst af Pernille Bendtsen, samt Kirstine Krogholm (konsulent), Thea Suldrup Jørgensen (konsulent) og Vibeke Pors Sagen (kommunikationskonsulent). 7

9

10 ØKONOMI Vidensråd for Forebyggelse havde i 2016 samlede indtægter på 5,425 mio. kr. Finansieringen kom fra TrygFonden (2,95 mio. kr.), Lægeforeningen (0,5 mio. kr.), Kræftens Bekæmpelse (0,5 mio. kr.), Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (0,5 mio. kr.) og Nordea-fonden (0,95 mio. kr.). Finansieringen fra Kræftens Bekæmpelse fortsætter frem til og med 2018 med 0,5 mio. kr. årligt. Finansieringen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er bevilliget til finansiering af projektet Fysisk aktivitet sundhed, læring og trivsel i folkeskolen. Midlerne fra Nordea-fonden er givet til støtte til projektet Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. Ud af de 2,95 mio. kr. fra TrygFonden er de 0,95 mio. kr. givet til et projekt om Forebyggelse af rygning blandt unge. Endelig har Fagligt Netværk for Seksuel Sundhed bevilliget kr. i konferencestøtte i forbindelse med lanceringen af projektet Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. De samlede udgifter for 2016 udgør ca. 3,5 mio. kr. De midler, der ikke er anvendt i 2016, vil blive overført til 2017 (se Tabel 1). Vidensrådet søger løbende nye støtte- og samarbejdspartnere til supplerende finansiering af aktiviteter og projekter. TABEL 1 Oversigt over Videnstrådes samlede indtægter og udgifter i INDTÆGTER ,95 MIO. KR. TRYGFONDEN 0,5 MIO. KR. LÆGEFORENINGEN 0,5 MIO. KR. KRÆFTENS BEKÆMPELSE 0,5 MIO. KR. MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING 0,95 MIO. KR. NORDEA-FONDEN 0,025 MIO.KR. FAGLIGT NETVÆRK FOR SEKSUEL SUNDHED 5,425 MIO. KR. SAMLEDE INDTÆGTER 2016 SAMLEDE UDGIFTER ,5 MIO. KR. DE MIDLER, DER IKKE ER ANVENDT I 2016, VIL BLIVE OVERFØRT TIL

11

12 AFSLUTTEDE PROJEKTER

13 FYSISK AKTIVITET LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED I FOLKESKOLEN

14 FYSISK AKTIVITET LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED I FOLKESKOLEN Mange børn og unge bevæger sig for lidt, og der er en kraftig socialt betinget polarisering i børns fysiske aktivitet. Således er der både flere, der er meget fysisk aktive, og flere, der er meget fysisk inaktive. Her er skolen en helt naturlig ramme til også at få de inaktive børn til at røre sig mere. Med folkeskolereformen blev det lovpligtigt, at alle elever i folkeskolen skal være fysisk aktive i 45 minutter om dagen. Mere motion på skoleskemaet skal fremme elevernes trivsel, motivation og læring, og øget bevægelse er et vigtigt skridt på vejen til en styrket faglighed i folkeskolen for alle elever. Derfor har Vidensråd for Forebyggelse ønsket at bidrage til at skabe klarhed over både, hvilke former for fysisk aktivitet, der har en effekt på læring, trivsel og sundhed, og effekterne af forskellige typer af interventioner, så folkeskolelærere, forældre, ledere, politikere og ikke mindst forskere kan tale samme sprog. Det har vi forsøgt med denne rapport, som er udgivet i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Rapporten blev offentliggjort den 31. marts Blandt andre valgte Politiken at bringe en artikel, der refererede rapportens anbefalinger til seks metoder til at skabe mere aktive elever, Folkeskolen.dk har omtalt rapporten, og vi har afholdt en livechat i samarbejde med Videnskab.dk. Rapporten har siden lanceringen fået 56 medieomtaler. I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten blev seks små film produceret i samarbejde med journalister fra Syddansk Universitet og lagt på Vidensrådets hjemmeside. I videoerne visualiseres anbefalingerne til aktiviteter. Offentliggørelsen af rapporten blev også lagt ud på Vidensrådets Facebookside og var blevet set af næsten personer ved udgangen af Som noget nyt afholdt Vidensrådet en eftermiddagskonference på dagen for offentliggørelsen af rapporten. Konferencen blev afholdt i DGI-byen i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Her blev rapporten præsenteret af forskerne bag, og deltagere på konferencen kunne stille spørgsmål. Efterfølgende fortalte repræsentanter fra forskellige skoler om deres erfaringer med at integrere bevægelse i skoledagen. Vi har efterfølgende fortsat arbejdet med at implementere viden fra rapporten. Blandt andet er Vidensrådets anbefalinger om fysisk aktivitet blevet inddraget i Lægeforeningens høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Ministeriet afholdt i april en workshop om remediering af viden fra forskningsrapporter til praksis, hvor Vidensrådets rapport blev brugt som projekt for Ressourcecentret for Folkeskolen i Undervisningsministeriet. På baggrund af workshoppen blev der udarbejdet et videnspapir, som er tilgængeligt på EMU.dk. I videnspapiret beskrives kort for læreren, hvad der er vigtigst at vide. 13

15 FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED 14

16 FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED Langt hovedparten af alle kvinder og mænd ønsker at blive forældre. Men hver tiende kvinde i Danmark er enten ufrivilligt barnløs eller får færre børn end ønsket på grund af egen og/eller partnerens nedsatte frugtbarhed. Vi kender ikke omfanget af ufrivillig barnløshed blandt mænd, men 20-25% af mændene får aldrig børn. Omkring 40% af de raske unge mænd har nedsat sædkvalitet, og de kan have sværere ved eller slet ikke være i stand til at gøre en kvinde gravid. Ufrivillig barnløshed og nedsat frugtbarhed er således en hyppig reproduktiv sygdom. Igennem en årrække er godt 8% af de nyfødte i Danmark blevet undfanget efter assisteret reproduktion. Trods adgang til fertilitetsbehandling af høj kvalitet, fører fertilitetsbehandlingen kun til omkring halvdelen af de børnefødsler, som par med nedsat frugtbarhed har forsøgt at få. Nedsat frugtbarhed og ufrivillig barnløshed har både menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser, og der er derfor et stort behov for at forebygge nedsat frugtbarhed. Vidensråd for Forebyggelse har gennemgået den videnskabelige litteratur om risikofaktorer for nedsat frugtbarhed, herunder KRAM-faktorerne, seksuelt overførte infektioner, alder og risikofaktorer i miljøet. Den videnskabelige litteratur om konsekvenser af nedsat frugtbarhed og ufrivillig barnløshed både på samfundsmæssigt og individuelt niveau er ligeledes blevet gennemgået, og arbejdsgruppen har belyst, hvilke forebyggelsestiltag der kan reducere forekomsten af ufrivillig barnløshed. Endelig har arbejdsgruppen formuleret specifikke råd, der på et evidensbaseret grundlag kan anbefales med henblik på at forebygge nedsat frugtbarhed og ufrivillig barnløshed. Rapporten blev offentliggjort den 15. november 2016, og på lanceringsdagen afholdt Vidensrådet en eftermiddagskonference i samarbejde med Sex & Samfund i DGI-byen med 145 deltagere. Konferencen blev støttet af Fagligt Netværk for Seksuel Sundhed. På konferencen blev rapporten præsenteret af forskerne bag, og centrale sundhedspolitikere og sundhedsprofessionelle var inviteret til en efterfølgende debat om, hvordan rapportens anbefalinger til forebyggelse af nedsat frugtbarhed kan implementeres i praksis. Paneldeltagerne var: Flemming Møller Mortensen (sundhedsordfører, Socialdemokratiet), Jane Heitmann (sundhedsordfører, Venstre), Karina Adsbøl (medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Dansk Folkeparti), Søren Ziebe (leder af Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet), Lillian Bondo (formand for Jordemoderforeningen), Niels Sandø (chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen), Katrina Feilberg Schouenborg (sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv), Karen Reinhold Wøjdemann (formand for Nordisk Forening for Obstetrik & Gynækologi), Bjarne B. Christensen (generalsekretær i Sex & Samfund), Lone Schmidt (lektor på Københavns Universitet og medlem af arbejdsgruppen bag rapporten) samt Bente Klarlund Pedersen (næstformand i Vidensråd for Forebyggelse). Rapporten opnåede bred mediedækning på lanceringsdagen i landsdækkende nyhedsudsendelser på Danmarks Radios radio- og tv-platforme P1, P3, Radioavisen, P4 København, TV-Avisen og Sundhedsmagasinet. Derudover dækkede TV2 Lorry konferencen, BT skrev en dobbeltsidet artikel, og forskere bag rapporten deltog i en livechat på Videnskab.dk dagen efter lanceringen. 15

17 Nedsat frugtbarhed indgik som et lille tema i Ugeskrift for Læger, hvor rapporten blev omtalt i bladets videnskabelige leder og i en fagartikel. Derudover har Vidensrådet indgået samarbejde med Helse om et tema om frugtbarhed i magasinet i 2017, hvor viden fra rapporten vil ligge til grund. Rapporten er desuden blevet inddraget på Københavns Universitet i kurset Fertilitet og sundhed på kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, på kurset Livscyklus for cand.scient.san-studerende og på kurset Medicinsk sociologi for medicinstuderende. Endelig er valgfaget Familie- og reproduktionssociologi blevet oprettet for sociologistuderende på Aalborg Universitet med udgangspunkt i rapporten. Arbejdsgruppen er indkaldt til evaluering af projektforløbet og en planlægning af rapportens videre implementering primo

18

19

20 IGANGVÆRENDE PROJEKTER

21 FREMME AF BØRN OG UNGES SUNDE MAD- OG MÅLTIDSVANER I Danmark er hver tiende skoleelev overvægtig eller svært overvægtig, og mange børn og unge spiser ikke tilstrækkeligt sundt. Samtidig er der en klar polarisering i forekomsten af overvægt og usunde madvaner i forhold til socialklasse og etnisk gruppe. Der er videnskabelig evidens for, at sunde mad- og måltidsvaner er med til at fremme og bevare et godt fysisk og mentalt helbred livet igennem, og flere undersøgelser viser, at mange madog måltidsvaner grundlægges i barndommen. Vi ved, at de sociale og kulturelle rammer har stor betydning for, om børn og unge spiser en nærende kost, der lever op til de officielle kostråd. Samtidig er der nyere indsatser, der tyder på, at børn og unges lyst til at spise sundere kan forbedres igennem mad- og måltidsoplevelser, herunder igennem styrkelse af deres madlavningskompetencer og inddragelse i selve fødevarefremstillingen. Der mangler dog fortsat klarhed over, hvilke indsatser der mest effektivt fremmer og fastholder sunde mad- og måltidsvaner hos de yngre generationer. På den baggrund vil Vidensrådet gennemføre et projekt, der skal samle og vurdere den nationale og internationale videnskabelige viden om, hvilke indsatser der er effektive til fremme og fastholdelse af sunde mad- og måltidsvaner hos børn og unge i alderen 3-18 år. Både strukturelle forebyggelsesstrategier og sundhedsfremmende initiativer i de primære arenaer, som børn og unge befinder sig i, ønskes inkluderet i vurderingen. Dette vidensgrundlag kan understøtte og kvalificere valget af indsatser til fremme af sunde mad- og måltidsvaner. Projektet er støttet af Nordea-fonden. Rådsmedlem Inge Tetens er formand for arbejdsgruppen, som består af yderligere otte forskere med ekspertise i rapportens emner. Rapporten forventes offentliggjort ultimo FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE I DANMARK Når børn og unge begynder at ryge, gør de det ofte uden bekymringer for tobakkens skadelige virkninger og afhængighedsskabende effekt. Rygning kan koste op til ti tabte leveår. Jo tidligere man begynder at ryge, des større er sandsynligheden for, at man bliver storryger senere i livet, og de, der begynder at ryge tidligt, har sværere ved senere at holde op. Rygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for udvikling af livsstilssygdomme og tidlig død, og rygeforebyggelse har derfor stor betydning for både den enkelte og samfundet. Derfor er det vigtigt at forebygge, at børn og unge begynder at ryge, og lige så vigtigt er det at identificere og fremlægge den viden, der findes om, hvilke forebyggende indsatser der er mest effektive. Med denne rapport vil Vidensråd for Forebyggelse indsamle og sammenfatte den nyeste internationale forskningsviden om, hvilke interventioner der forebygger rygning blandt børn og unge. Det er ambitionen, at vi i rapporten kan præsentere de ti mest effektive forebyggende interventioner for at undgå rygning blandt børn og unge. Rådsmedlem Jørgen Vestbo er formand for arbejdsgruppen, som derudover består af tre andre forskere med ekspertise i rapportens emner. Projektet forventes offentliggjort primo

22 RISIKOFAKTORPROJEKTET Kræftens bekæmpelse har efterspurgt en afdækning af vigtige risikofaktorer af betydning for forskellige kræftformer og hjerte-kar-sygdom. Formålet er at udforme et beslutningsgrundlag for politikere til prioritering af kræftmidler med oversigt over og beregning af forskellige risikofaktorers betydning for udvikling af kræft. Det er ikke projektets formål at komme med råd og anbefalinger, men derimod at lave et notat, som kan hjælpe til at tydeliggøre forebyggelsespotentialer. Vidensrådsformand Morten Grønbæk er formand for arbejdsgruppen, som derudover består af tre medlemmer af Vidensrådet. Projektet forventes offentliggjort ultimo ALKOHOLFOREBYGGELSE BLANDT UNGE Det er lykkedes at udskyde danske unges alkoholdebut, men der er endnu lang vej til en sund alkoholkultur, for danske unge har stadig en kedelig førsteplads i Europa, når det handler om at drikke sig fulde. Druk kan give varige skader, og det er i ungdommen, at vanerne for resten af livet grundlægges. Vidensråd for Forebyggelse vil derfor gerne beskæftige sig med et nyt tema om unge og alkohol og arbejder på at skaffe finansiering til et muligt kommende projekt. 21

23

24 ANDRE AKTIVITETER

25 IMPLEMENTERING AF AFSLUTTEDE PROJEKTER BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED Under KL s Sundhedskonference på Nyborg Strand i januar holdt arbejdsgruppeformand og vidensrådsmedlem Pernille Due et plenumoplæg: Unges mentale helbred hvor er det galt?, hvor hun tog udgangspunkt i rapporten. TATOVERING HELBRED, RISICI OG KULTUR Vidensrådets anbefalinger er blevet implementeret i tidsskriftsartiklen Problemtatoveringer en introduktion for alment praktiserende læger, som blev udgivet i I den store befolkningsundersøgelse ved navn Hvordan har du det?, som benyttes til udarbejdelsen af Den Nationale Sundhedsprofil, er spørgsmål om tatoveringer i 2016 blevet inddraget på baggrund af viden fra rapporten. Derudover har Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen med input fra tatoveringsrapporten lanceret en ny national tatoveringsstrategi, der i samarbejde med tatoveringsbranchen skal sætte fokus på kemiske stoffer i tatoveringsblækket. Rapporten tjener som grundlag for det igangværende arbejde i Sundheds- og Ældreministeriet og i Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med forberedelserne af en revision af tatoveringsloven, der bl.a. kommer til at indeholde en registreringsordning for tatoveringsforretninger. Desuden vil regler for laserfjernelse af tatoveringer blive udarbejdet, ligeledes med rapporten som grundlag. Rapporten indgår i arbejdet i Dansk Standard, hvor en kommende dansk standard for tatovering og hygiejne udvikles, koordineret med udvikling af en Europæisk standard i EU/CEN-regi. Arbejdsgruppens formand, Jørgen Serup, indgår i de omtalte lovforberedende aktiviteter. SØVN OG SUNDHED Rapporten er blandt andet blevet brugt på Forebyggelsescenter Vesterbro ved afholdelsen af en søvncafé, og den har været grundlag for en række foredrag i AOF i Herlev om søvn og sundhed, hvor den også er blevet omdelt. Derudover har forfatterne bag rapporten fået udgivet en længere statusartikel på grundlag af søvnrapporten i Ugeskrift for Læger i STILLESIDDENDE ADFÆRD EN HELBREDSRISIKO? Rapporten er blandt andet blevet citeret i Sundhedsstyrelsens publikation: Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn, som er udgivet i

26 KONFERENCER OG TEMAMØDER FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM Vidensrådet deltog som tidligere år på Folkemødet i juni, denne gang som arrangør af en debat på Gæstgivergården i samarbejde med organisationen Just Human, som Chris McDonald er stifter af. Rapporten Børn og unges mentale helbred var grundlag for en debat om, hvordan vi bedst fremmer børn og unges trivsel. Med i panelet sad vidensrådsmedlem Pernille Due, Chris McDonald, Veronika Ahrensbøll Schultz (forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), Anders Hede (forskningschef, Trygfonden), Merete Riisager (dengang undervisnings- og børneordfører, Liberal Alliance, nu undervisningsminister) og Carolina Magdalene Maier (undervisningsordfører, uddannelses- og forskningsordfører samt ordfører for sundhed og livskvalitet, Alternativet). Budskaberne fra debatten blev kommunikeret ud via en artikel og små videoer på Vidensrådets hjemmeside. Vidensrådets næstformand Bente Klarlund deltog endvidere i en lang række arrangementer, herunder en debat om børn og overvægt arrangeret af Roskilde Universitet, en debat om fællesskaber og sundhed arrangeret af Landsdækkende Oplysningsforbund og en debat om forebyggelse i Det Fælles Sundhedstelt. FOLKESUNDHEDSDAGENE Ligeledes deltog Vidensrådet på Folkesundhedsdagene i Nyborg i september, hvor vidensrådsmedlem Naja Hulvej Rod sammen med forskere fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø afholdt en workshop om søvn som forebyggelsesmål. Vidensrådets rapport blev uddelt på workshoppen og udgjorde grundlaget for den viden, der blev præsenteret. LÆGEDAGENE Vidensrådet var også repræsenteret på Lægedagene i Bellacentret i november, hvor rådsmedlem Kjeld Hermansen afholdt foredrag om kaffe med udgangspunkt i Vidensrådets rapport. Derudover holdt arbejdsgruppeformand bag rapporten Tatovering helbred, risici og kultur, Jørgen Serup, et oplæg, hvor konklusionerne i rapporten blev præsenteret. 25

27

28 PRESSE OG ANDEN FORMIDLING

29 PRESSEDÆKNING Vidensrådet har gennem hele 2016 haft en god pressedækning. Antallet af presseomtaler toppede i april, hvor vi lancerede rapporten Fysisk aktivitet læring, sundhed og trivsel. I alt 617 medier omtalte Vidensrådet. Heri medregnet omtaler af Vidensrådets formand, Morten Grønbæk og næstformand, Bente Klarlund Pedersen med relevans for Vidensrådet (se Figur 1). Af Figur 2 ses, at Vidensrådet hyppigst optræder i webkilder (40%) efterfulgt af regionale og lokale dagblade (24%) og landsdækkende dagblade (17%). Ser vi på, hvilke temaer Vidensrådet primært har udtalt sig om, er det i forbindelse med temaet rygning, at Vidensrådet har opnået størst medieomtale, selvom Vidensrådets rapport om rygning endnu ikke er udarbejdet. Dette skyldes formentlig, at rygeforebyggelse blandt børn og unge har fyldt meget på mediedagsordenen og den politiske dagsorden i 2016, og at Vidensrådet i den forbindelse har været en central aktør og debattør. Dernæst kommer alkoholforebyggelse, som også er vidensrådsformand Morten Grønbæks primære forskningsområde og et tema, som Vidensrådet har planer om at udarbejde en rapport om i 2017/18. Næst efter rygning og alkohol er Vidensrådet hyppigst omtalt i forbindelse med temaerne fysisk aktivitet og nedsat frugtbarhed, som Rådet har udgivet rapporter om i 2016 (se Figur 3). Vidensrådet har desuden oprustet på de sociale medier i 2016, har opnået flere følgere og har prioriteret at opretholde en hyppig kadence for opslag på Facebook, som primært er målrettet de sundhedsfagligt interesserede, for at opnå større gennemslagskraft i de faglige miljøer. Derudover har Vidensrådet oprettet en Twitterprofil, hvor vi via tweets har promoveret Rådets anbefalinger til forebyggelse i sager på den aktuelle dagsorden over for relevante sundhedspolitikere, sundhedsjournalister, sundhedsorganisationer med videre. FIGUR 1 Antal medieomtaler af Vidensrådet i ANTAL MEDIEOMTALER JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC DATO 28

30 FIGUR 2 Antal omtale pr. medietype i % WEBKILDER 24% REGIONALE OG LOKALE DAGBLADE 17% LANDSDÆKKENDE DAGBLADE 617 MEDIEOMTALER I % FAGBLADE OG MAGASINER 4% RADIO 3% NYHEDSBUREAUER 2% TV FIGUR 3 Antal medieomtaler af temaer i 2016 PSYKISK SYGDOM FOREBYGGELSE AF SKADER OG SMERTER I MUSKLER OG LED SEKSUALITET OG SUNDHED TATOVERING HELBRED, RISICI OG KULTUR STILLESIDDENDE ADFÆRD EN HELBREDSRISIKO? SKAL OVERVÆGTIGE VOKSNE TABE SIG? KAFFE, SUNDHED OG SYGDOM CANNABIS OG SUNDHED FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED FYSISK AKTIVITET LÆRING, TRIVSEL OG SUNDHED I FOLKESKOLEN SØVN OG SUNDHED ALKOHOLFOREBYGGELSE BLANDT UNGE ANDET FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE

31 SAMARBEJDE MED HELSE OG VIDENSKAB.DK Vidensrådet er fortsat repræsenteret i redaktionsgruppen i Magasinet Helse, og dette samarbejde har i 2016 ført til, at Vidensrådets rapporter har fået meget omtale i magasinet. Helse distribueres gratis til landets apoteker, venteværelser hos læger, hospitaler, tandlæger, kiropraktorer, høreklinikker etc. og er et af landets mest læste magasiner om sundhed. I januar havde magasinet et tema om slankekure, hvor Vidensrådets rapport Skal overvægtige voksne tabe sig? fik omtale. I august havde magasinet et tema om rygsmerter, som blandt andet byggede på Vidensrådets rapport Forebyggelse af skader i muskler og led. Morten Grønbæk er fast klummeskribent i magasinet og skrev i september månedens synspunkt, hvori han argumenterede for strukturel forebyggelse af rygning blandt unge. Der er indgået aftale om et fortsat samarbejde i 2017 om bl.a. eksponering af Vidensrådets rapport Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. Vi har i 2016 forsat det gode samarbejde med Videnskab.dk om eksponering af Vidensrådets rapporter. I forbindelse med begge lanceringer af vores rapporter i 2016 har Videnskab.dk bragt en række artikler, og forskere bag rapporterne har desuden medvirket i livechats arrangeret af Videnskab.dk, hvor borgere har haft mulighed til at stille spørgsmål til indholdet i rapporterne. KRONIK OG DEBAT Vidensrådet har i 2016 opprioriteret sin rolle som debatskabende aktør og har opgraderet antallet af debatindlæg. Vi har udarbejdet otte debatindlæg med udgivelse jævnt fordelt henover året. I samarbejde med Lægeforeningens formand, Andreas Rudkøbing, og i et soloindlæg har vi kritiseret, at forebyggelsen nedprioriteres, selvom sundhedsudgifterne stiger. Forebyggelse er fjernet fra den officielle ministertitel og er stort set ikkeeksisterende på finansloven for I august blandede vi os i Danmarks Radios kritiske dækning af helbredsundersøgelser. Det blev fremført, at helbredsundersøgelser fører til overdiagnosticering og overmedicinering, som er til større skade end gavn for patienternes helbred. Vi pointerede i et indlæg i Politiken, at de forebyggende helbredsundersøgelser også kan være et vigtigt værktøj til udpegelse af de personer, der er i risikozonen for at udvikle sygdomme, og for hvem undersøgelserne kan blive et wake-up call, som fører til livsstilsændringer, der afværger alvorlige sygdomme i tide. Vi har i særlig grad blandet os i debatten om forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Det skete bl.a., da Sundhedsstyrelsens anbefalinger om et røgfrit Danmark blev lækket i juni, hvorefter daværende sundhedsminister Sophie Løhde inddrog elementer af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i sit udspil til en ny kræftplan. Og igen, da den nye sundhedsminister Ellen Trane Nørby senere nedjusterede ambitionerne om rygeforebyggelse igen. I et debatindlæg i Politiken foreslog vi en røgfri Roskilde Festival, og i magasinet Helse argumenterede vi for strukturel forebyggelse af rygning blandt unge (se Appendiks 2). 30

32 31

33 APPENDIKS 1 OVERSIGT OVER RÅDSMEDLEMMER 32

34 Formand MORTEN GRØNBÆK Læge, ph.d., dr.med. Direktør for Statens Institut for Folkesundhed og forskningschef ved Center for Interventionsforskning, Syddansk Universitet. Primære forskningsområder: Alkoholforebyggelse og alkohol i relation til sygdom og dødelighed. Næstformand BENTE KLARLUND PEDERSEN Læge, dr.med. Professor og centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme og TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet. Primære forskningsområder: Inflammation og fysisk aktivitet. ANNELLI SANDBÆK Læge, ph.d., speciallæge i almen medicin. Professor ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Almen Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og praktiserende læge i Århus. Primære forskningsområder: Forebyggelse af kroniske livsstilssygdomme samt implementering af kliniske vejledninger i den kliniske hverdag. CHRISTIAN MØLGAARD Læge, ph.d., Lektor ved Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet, professor ved Klinisk Institut, Pædiatrisk Forskningsenhed, Syddansk Universitet og speciallægekonsulent, Pædiatrisk Ernæringsenhed, Rigshospitalet. Primære forskningsområder: Kostens betydning for børns sundhed, herunder knogleudvikling. 33

35 DORTE GYRD-HANSEN Cand. oecon., MSc, PhD. Centerleder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHE- RE), Syddansk Universitet. Professor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi & Institut for Sundhedstjenesteforskning. Primære forskningsområder: Sundhedsrelateret adfærdsøkonomi. EWA ROOS Fysioterapeut, ph.d., docent. Professor på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og forskningsleder, Forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Syddansk Universitet. Primære forskningsområder: Muskel- og knoglesygdomme, herunder slidgigt forårsaget af knæskader, forebyggende træning og fysisk aktivitet. HENRIETTE SVARRE NIELSEN Læge, dr.med., speciallæge i gynækologi og obstetrik. Lektor ved Center for Klinisk Uddannelse CEKU Rigshospitalet/Københavns Universitet og afdelingslæge ved Fertilitetsklinikken Rigshospitalet. Primære forskningsområder: Forebyggelse af gentagne spontane aborter, ufrivillig barnløshed samt mødredødelighed. INGE TETENS Cand. Brom., MSc Human Nutrion, ph.d. Professor i ældreernæring ved Institut for Idræt og Ernæring og Madkulturen (NEXS) og Centerleder for Center for Gode Ældreliv ved Institut for Fødevarevidenskab, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet og Madkulturen. Primære forskningsområder: Human ernæring, populationsbaserede interventioner, næringsstofanbefalinger og kostråd. 34

36 KAREN WISTOFT Cand.pæd., ph.d. Lektor i sundhedspædagogisk refleksionsteori ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet. Professor (mso) i almen pædagogik ved Institut for Læring, Grønlands Universitet. Primære forskningsområder: Børn og unges trivsel og mentale sundhed, skoleelevers læring og kompetenceudvikling i relation til madlavning, smag og trivsel. KJELD HERMANSEN Læge, dr.med., speciallæge i intern medicin, speciallæge i medicinsk endokrinologi. Forskningsoverlæge, adjungeret professor, Medicinsk Endokrinologisk afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital. Primære forskningsområder: Prædiabetes, metabolisk syndrom og type 2-diabetes. KRISTIAN OVERGAARD Cand. scient. (biologi), ph.d. (muskelfysiologi). Lektor, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet. Primære forskningsområder: Muskelfysiologi. MERETE NORDENTOFT Læge, ph.d., MPH, dr.med., speciallæge i psykiatri. Professor, Psykiatrisk Center København. Primære forskningsområder: Epidemiologi, psykisk lidelse, psykiatri og selvmord. 35

37 NAJA HULVEJ ROD Cand.scient.san.publ., ph.d., dr.med. Lektor i Epidemiologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Primære forskningsområder: Helbredskonsekvenserne af stress og epidemiologiske metodeproblemstillinger. PERNILLE DUE Læge, seniorforsker. Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed. Primære forskningsområder: Børn og unges sundhed og sundhedsadfærd, social ulighed i sundhed, betydningen af sociale relationer for helbred og trivsel. JØRGEN VESTBO Læge dr.med. Professor i Lungemedicin ved Centre for Respiratory Medicine and Allergy, University of Manchester og overlæge ved North West Lung Centre, University Hospital South Manchester NHS Foundation Trust, Manchester, UK. JETTE JUL BRUUN Sundhedsstyrelsens observatør. Enhedschef i Sundhedsstyrelsen. Primære forskningsområder: Kliniske og epidemiologiske aspekter af KOL. 36

38

39 APPENDIKS 2 OVERSIGT OVER AKTIVITETER OG PROJEKTER 38

40 RAPPORTER MARTS 2016 FYSISK AKTIVITET LÆRING, SUNDHED OG TRIVSEL I FOLKESKOLEN NOVEMBER 2016 FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED ARRANGEENTER MARTS 2016 ARRANGØR AF KONFERENCEN: FYSISK AKTIVITET LÆRING, SUNDHED OG TRIVSEL I SAMARBEJDE MED MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING JUNI 2016 ARRANGØR AF DEBATARRANGEMENT PÅ FOLKEMØDET, BORNHOLM, I SAMARBEJDE MED JUST HUMAN NOVEMBER 2016 ARRANGØR AF KONFERENCEN: FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED I SAMARBEJDE MED SEX & SAMFUND DEBATINDLÆG JANUAR 2016 JYLLANDS-POSTEN: FOREBYGGELSEN DER FORSVANDT (MORTEN GRØNBÆK, ANDREAS RUDKØBING) JANUAR 2016 ALTINGET: HVOR BLEV FOREBYGGELSEN AF? (MORTEN GRØNBÆK) MARTS 2016 POLITIKEN: REPLIK: DET NYTTER AT FOREBYGGE, BRODERSEN (MORTEN GRØNBÆK, BENTE KLARLUND, DORTE GYRD-HANSEN, EWA ROOS, HENRIETTE SVARRE NIELSEN, PERNILLE DUE) MARTS 2016 ALTINGET: MENTAL SUNDHED KRÆVER NYT FOKUS (MORTEN GRØNBÆK, VIBEKE KOUSHEDE) JULI 2016 POLITIKEN: ROSKILDE FESTIVAL BØR DROPPE SMØGERNE (MORTEN GRØNBÆK) AUGUST 2016 POLITIKEN: DER ER ANDRE VEJE END MEDICINSK BEHANDLING (MORTEN GRØNBÆK, BENTE KLARLUND) SEPTEMBER 2016 HELSE: SYNSPUNKT: SKOD SMØGEN FOR DE UNGE! (MORTEN GRØNBÆK) OKTOBER 2016 DAGENS MEDICIN: FOREBYGGELSE AF RISIKOFAKTORERNE NYTTER! (MORTEN GRØNBÆK, EWA ROOS) 39

41 ARTIKLER MAJ 2016 UGESKRIFT FOR LÆGER: DÅRLIG SØVN ER EN TRUSSEL MOD HELBREDET NOVEMBER 2016 UGESKRIFT FOR LÆGER. FERTILITETSRÅDGIVNING ER ET NYT KONCEPT OPLÆG JANUAR 2016 KL S SUNDHEDSKONFERENCE 2016, BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED. OPLÆG VED PERNILLE DUE. APRIL 2016 MASTER CLASS AARHUS, DEN TATOVEREDE PATIENT. OPLÆG VED JØRGEN SERUP. SEPTEMBER 2016 FOLKESUNDHEDSDAGE, SØVN OG SUNDHED. OPLÆG VED NAJA HULVEJ ROD. NOVEMBER 2016 LÆGEDAGE, TATOVERING HELBRED, RISICI OG KULTUR. OPLÆG VED JØRGEN SERUP. NOVEMBER 2016 LÆGEDAGE, KAFFE. OPLÆG VED KJELD HERMANSEN. NOVEMBER 2016 KONFERENCEN SAMSKABELSE, UNGE OG ALKOHOL. OPLÆG VED PERNILLE BENDTSEN. 40

42

43 APPENDIKS 3 OVERSIGT OVER PUBLIKATIONER 42

44 Maj 2012 Juni 2012 August 2012 Oktober

45 Januar 2013 Juni 2013 Oktober 2013 Maj

46 Juni 2014 September 2014 April 2015 Maj

47 Juni 2015 September 2015 Marts 2016 November

48 VIDENSRAAD.DK

49