Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre"

Transkript

1 Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man normalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner. Almindelige stafylokokker, dvs. methicillin følsomme S. aureus, er en del af normalfloraen hos ca. 50 % af alle mennesker enten permanent eller periodevist. En rask person, der får påvist stafylokokker (uanset typen), har kun lille risiko for at blive alvorligt syg. Bakterien kan dog medføre hudinfektioner i rifter og sår og give anledning til bylder eller børnesår. En rask person, der bærer stafylokokker, kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg, fx i forbindelse med operation, hvor bakterien kan medføre sårinfektion eller trænge ind i blodbanen. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, har øget risiko for at få alvorlig infektion som lungebetændelse eller blodforgiftning med stafylokokker. Alvorlige MRSA-infektioner er, sammenlignet med infektioner med ikke-resistente stafylokokker, forbundet med forlænget indlæggelsestid, forlænget rekonvalescens samt øget dødelighed. Dette skyldes, at behandlingen af MRSA-infektioner er vanskeligere. Gennem det seneste årti er set en stigning af samfundserhvervet MRSA (dvs. smitten ikke er sket på sygehuset men ude i samfundet) og derudover er sket en stigning af husdyr MRSA der primært ses i tilknytning til svin men også i mindre grad hos mennesker der arbejder med mink. Det er vigtigt at borgere der får påvist MRSA, IKKE stigmatiseres. Derfor har sundhedspersonalet en vigtig rolle i at agere professionelt og få udbredt viden om at MRSA i lighed med andre stafylokokker kun sjældent giver anledning til alvorlige sygdonsforløb. Borgere med MRSA kan indlægges på hvilken som helst afdeling, og indgreb må IKKE udsættes alene fordi de er bærer af MRSA. Formål At personalet ikke viderebringer eller selv smittes med MRSA, samt at holde mængden af MRSA bakterier nede i niveau, så sansynligheden for smitte mindskes mest muligt. Smittevej MRSA smitter som andre stafylokokker. Den væsentligste smittekilde er tæt kontakt med andre mennesker, men bakterien kan overleve længe (måneder) i miljøet (fx i sengetøj, på møbler, gulve og ting). For husdyr-mrsa er smittekilden først og fremmest daglig og tæt kontakt med levende dyr, der bærer MRSA. Raske smittebærere har oftest bakterien i næsen og på hudområder (hænder, lysker/skridtet) samt i svælget. Bakterien overføres primært ved tæt social kontakt (fx i husstand) og kun i mindre omfang ved almindelig social kontakt. Smitte sker ved tæt fysisk kontakt med personer, der bærer MRSA eller ved berøring af forurenede ting. Mængden af bakterier på huden har betydning for smitterisikoen. Stafylokokker kan bindes til hudceller, som kan ende i støv, der kan hvirvles op. Rengøring med fjernelse af støv har således betydning for at holde bakteriemængden i miljøet nede. Stafylokokker kan endvidere findes i svælget og hostes ud i omgivelserne. Egentlig luftbåren smitte, hvor mikroorganismerne kan holde Plejen i Fredericia Kommune Side 1

2 sig i luften i længere tid, er der ikke tale om. Personale kan overføre MRSA fra den ene borger til den anden, fra forurenede ting til en patient eller fra sig selv til en patient. Overførelse af smitte via hænderne er langt den hyppigste smittevej. Smitterisikoen kan derfor minimeres ved konsekvent udførelse af korrekt håndhygiejne. Sundhedstyrelsen anser konsekvent overholdelse af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer for at være det vigtigste værkstøj til at forebygge spredning af infektioner i hele sundhedsvæsenet og plejesektor. Dette gælder også MRSA. Behandling Behandlingen omfatter både personen der har fået påvist MRSA-bærertilstand samt øvrige husstandsmedlemmer (her ægterfæller der bor sammen på plejecenter) hvad enten ægtefællen har fået konstateret MRSA eller ej. Ved husdyr-mrsa podes husstanden altid, og man behandler kun de personer, der er positive for MRSA, og som ikke har dagligt kontakt til levende svin. Praktiserende læge iværksætter behandlingen (ofte i samarbejde med mikrobiologisk afdeling Sygehus Lillebælt). Før behandling bør eventuelle luftvejsinfektioner samt sår eller eksem på kroppen være afhjulpet, da de nedsætter effekten for behandlingen. Urinvejskatetre og andre fremmedlegemer bør skiftes under behandlingen. Standardbehandlingen varer i 5 dage (i nogle tilfælde vil behandlingen vare i 10 dage) og omfatter: Mupirocin næsesalve 2% (ofte Bactroban), der anvendes 2 gange dagligt (i nogle tilfælde skal den anvendes 3 gangen dagligt), samt daglig helkropsvask inklusiv hårvask med klorhexidinsæbe 4% (ofte Hibiscrub). Denne behandling kan gentages, hvis den ikke har effekt første gang, og er der ingen effekt efter to behandlinger bør lægen kontakte mikrobiologisk afdeling med henblik på eventuel systemisk antibiotika behandling. Der udleveres skriftlig materiale til borgeren MRSA vejledning til borgere. Borgeren podes 7, 14 og 21 dage efter endt behandling, og først når alle tre podninger er negative må de supplerende forholdsregler i hjemmeplejen ophæves. Borgeren kan dog først erklæres MRSA fri efter negativ podning 6 måneder efter endt behandling, og derfor vil borgeren på sygehuset behandles som mulig bærer indtil negativt podesvar efter 6 måneder. Husk derfor at få borgeren podet mindst et halvt år efter en behandling for MRSA, for at kunne erklære borgeren MRSA fri. Herefter skal man dog stadig overveje ny smitte eksempelvis ved sår der ikke heler. Husstandsmedlemmer som ikke har været konstateret MRSA-positive, og som er negative ved 1 måneders kontrol, anses for at være fri for MRSA, og behøver ikke at blve kontrolleret efter seks måneder. Oplysningspligt Ved eventuel indlæggelse eller ambulant kontrol på sygehuset (eller blodprøvetagning), samt ved besøg hos egen læge, informeres altid om MRSA,, hvad enten borgeren nuværende er bærer, det vil sige han har Plejen i Fredericia Kommune Side 2

3 MRSA, eller han ikke har et negativt podesvar mindst seks måneder efter behandlingen. Ved liggende transport skal Falck ligeledes informeres om MRSA. Privat kørsel med Brand og Redning eller taxa må ikke informeres om MRSA, med mindre borgeren har givet tilladelse til det (og i så fald kun til Brand og Redning). Borgeren skal være i rent tøj, have lavet håndhygiejne forinden med hånddesinfektion, og kørestolen aftørres forinden med overfladesprit, hvorved chaufføren ikke tager yderligere forbehold. Borgeren må køre med andre borgere, med mindre han er svælgbærer af MRSA, og har en akut luftvejsinfektion, hvor han så skal transportes alene. Man kan med fordel høre borgeren om man må give foddame, frisør med mere besked om MRSA, så de sikre sig at rengøre instrumenterne korrekt bagefter. Men dette skal altid være efter samtykke med borgeren. Andet sundhedspersonale på dagcenter og genoptræning informeres ligeledes, så de sikrer sig en korrekt håndhygiejne, både af borger og af dem selv. Madrasser, redskaber med mere kan med fordel aftørres med overfladesprit efter brug, men andre borgere eller disses pårørende må ikke informeres om at borgeren har MRSA. n i kommunen kontaktes og tilbyder et hjemmebesøg hos borgeren, hvis han/hun er interesseret i dette. Krav til personalet Vigtigt at alle har korrekt uniformsetikette, hvilket indebærer dagligt skift af arbejdstøj. Personalet som kommer i boligen skal vide hvad MRSA er, hvordan det smitter, samt hvilke værnemidler der bruges og hvordan de tages på og af. Håndhygiejne Håndhygiejne er en af de vigtigste handlinger til at hindre spredning med MRSA både hos plejepersonalet og borgeren og dets pårørende. Det er derfor personalets opgave at informere mundtligt samt skriftligt til både borgeren samt de pårørende/besøgende om vigtigheden af håndhygiejne/hånddesinfektion samt instruere/assistere til udførelsen heraf. Efter handskebrug efterfølges altid med korrekt afspritning af hænderne og håndled, med håndvask forinden hvis hænderne er fugtige. Personalet bruger handsker i borgerens bolig, og når handskerne tages af, efterfølges altid med korrekt afspritning af hænderne og håndled (se afkrydsningsskema der skal ligge ved værnemidlerne). Når borgeren befinder sig i fællesrum med mere og hjælpes, skal personalet ligeledes lave håndhygiejne ved at spritte hænderne også efter de eventuelt har vasket hænderne hvis hænderne er fugtige. Plejen i Fredericia Kommune Side 3

4 Borgeren hjælpes med håndhygiejne Borgeren kan med fordel bruge sæbe med klorhexidin til håndvask, i de fem dage han behandles for MRSA, eller bruge hånddesinfektionsmiddel. I perioden inden behandling eller som kronisk bærer, kan han ligeledes med fordel benytte et hånddesinfektionsmiddel, dog vil længerevarende brug af sæbe med klorhexidin medføre meget tørre hænder, så dette kan ikke anbefales i længere tid. Så længe personalet bærer værnemidler på stuen, hjælpes borgeren med håndhygiejne inden spisning. Andre forholdsregler Borgeren tildeles enestue på aflastning, dog kan samlevere dele bolig. Alle forholdsregler opretholdes så længe der er påvist MRSA, eller podet på mistanke om MRSA. Hvis borgeren er behandlet, skal der være tre negative podesvar indtil forholdsreglerne kan ophæves. Det vil sige man tidligst kan ophæve forholdsreglerne tre uger efter endt behandling. Hvis borgeren ikke har været i behandling for MRSA, skal der være et negativt podesvar før man må ophæve de særlige forholdsregler. Borgere med MRSA må deltage i sociale aktiviteter, genoptræning, spisning ved fællesborde med mere, hvis de ikke har en akut luftvejsinfektion. Personalet hjælper borgeren med håndhygiejne inden måltider. MRSA inficerede sår skal være dækket af en ren tætsluttet forbinding. Hvis forbindingen gennemsives, skiftes den straks, eller forstærkning påsættes udenover. Værnemidler Alle værnemidler er til engangsbrug. Værnemidler lægges i plastikkasse med låg lige indenfor yderdøren gerne på et bord. Udfyldt afkrydsningsskema med værnemidler lægges øverst i kassen. Kassen og eventuelle overskydende værnemidler kasseres som dagrenovation, når der ikke længere bruges værnemidler. Der benyttes handsker (nitril) og væskeafvisende overtrækskittel under alle plejeopgaver eller behandlingsprocedure. Derudover benyttes det ved kontakt med inventar hvor der er risiko for at få arbejdsdragten forurenet med MRSA (eksempel seng og snavsetøj) og under rengøring. Kirurgisk maske anvendes kun ved tæt kontakt (indenfor en meter) med borgere der har en luftvejsinfektion, samt ved risiko for ophvirvlen af støv ved rengøring, sengeredning og større bandageskift. Maske med visir anvendes kun hvis der er risiko for stænk med blod eller andet organinsk materiale eller eventuelt ved hjælp til bad med klorhexidinsæbe under behandling for MRSA. Plejen i Fredericia Kommune Side 4

5 Pårørende/besøgende samt personlige hjælpere anvender ligeledes handsker samt overtrækskittel og eventuelt kirurgisk maske, hvis de er inddraget i plejen. Så snart borgeren forlader boligen, bruges der IKKE værnemidler, når man er omkring borgeren, da man har sikret at borgeren har rent tøj på, og man har desinficeret kørestol eller rollator. Dog bruger man værnemidler hvis man hjælper med bad på dagscentrene. Har man IKKE fysisk kontakt med borgeren, udstyr eller inventar hvor der er risiko for at få MRSA på uniformen, kan man fravige brug af værnemidler i boligen. Værnemidler benyttes indtil borgeren har haft 3 negative podesvar dvs. tidligst 3. uger efter endt behandling. I den mellemliggende periode bruges værnemidler som ovenstående også ved rengøring. Mistanke om MRSA Hvis en borger mistænkes for at have MRSA eksempelvis efter indlæggelse på sygehuset hvor anden patient på stuen har MRSA, benyttes værnemidler indtil der er et eventuelt negativt podesvar. Der opstartes dog hverken ekstra rengøring eller desinfektion i hjemmet, før svaret foreligger (oftest efter tre dage). Hvis en borger får podet et sår for MRSA hos egen læge eller i ambulatoriet fordi såret ikke heler op, bruges der kun vanlige værnemidler dvs. handsker og plastikforklæde indtil prøvesvar foreligger. Dette skyldes at der i førstnævnte tilfælde er risiko for at MRSA tages med hjem fra sygehuset, dvs. der ikke er MRSA i hjemmet før han kommer hjem, men i sidstnævnte tilfælde vil der evt. være MRSA i hjemmet, hvor der så reelt kan være sket smitteoverførsel inden podningen er foretaget (der kan i enkelte tilfælde dog være specielle forhold der gør at der alligevel skal bruges overtrækskittel indtil podesvar). Rengøring af bolig Borgere med MRSA visiteres til rengøring to gange om ugen. HUSK så snart behandlingen af MRSA er overstået, ophører den ekstra rengøring, som så skal afmeldes. Under behandlingen skal rengøringen foregå på 2. dagen og 5. dagen. Derudover laver personalet de daglige foranstaltninger med aftørring. Daglig aftørring kontaktpunkter fx: håndtag, sengehest, sengebord, vandhaner, håndvaske, toiletsæde, toilet-skylsknap, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr, desinficeres efterfølgende med sprit til overflader, eller aftørres med blå Wet Wipe klude (rengøres forinden ved synlig forurening) Rengøring to gange om ugen rengøringsudstyret skal være bundet til boligen, og brugte klude kasseres eller sendes til vask (vaskes ved mindst 80 C) efter brug Plejen i Fredericia Kommune Side 5

6 vandrette flader i boligen (senge, senge-bord, stole/borde, udstyr) samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger (helst med HEPA-filter); støvsugerpose samt filter skiftes efter leverandørens anvisning. Støvsugeren skal være borgerbundet gulvet vaskes og pletdesinficeres med egnet desinfektionsmiddel, såfremt der har været spild Slutrengøring efter behandling eller ved flytning boligen, møbler, udstyr samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler efterfølgende foretages desinfektion med overfladesprit af seng, sengebord, stole/borde, udstyr, hjælpemidler, vandrette flader og ovennævnte kontakt-punkter tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPA-filter (hvis muligt); støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen gulvet vaskes dyne og hovedpude vaskes hvis muligt - ved mindst 80 C madrasovertræk rengøres og desinficeres øvrige tekstiler sendes til vask genstande uden værdi, fx ugeblade, aviser etc. bør destrueres Rengøring af udstyr Rollator eller kørestol desinficeres i forbindelse med morgenplejen, og hvis den er synligt forurenet, afvaskes den forinden med vand og sæbe og aftørres. Udstyr bør være borger bunden, og aftørres dagligt med overfladesprit. Udstyr der tages med ud af stuen, eksempelvis blodtryksapparat med mere, desinficeres grundigt med overfladesprit inden boligen forlades. Sårkasser må ikke genbruges eller tages med på depotet. De aftørres ligeledes dagligt med overfladesprit, og når borgeren er fri for MRSA, smides den ud. Tøj og linned Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Tøj, der er stærkt blodigt eller forurenet med fx afføring eller urin, lægges direkte i vaskemaskinen og vaskes med det samme. Skal det til vaskeri i kommunen, kommes det i en gelpose og herefter en gul pose, og vaskeriet informeres om at tøjet skal vaskes adskilt fra andres. Borgerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt, hvis det er muligt. Ligeledes skiftes vaskeklud, viskestykker og karklude dagligt. Det hele vaskes ved minimum 80 C. Sengelinned skiftes to gange ugentligt og vaskes ved minimum 80 C. I forbindelse med behandling for MRSA bærertilstand udføres dette dag 2 og ved behandlingens afslutning dag 5 (se særskilt vejledning). Efter endt behandling vaskes dyne og pude ved minimum 80 C. Plejen i Fredericia Kommune Side 6

7 Undgå at ryste tøj og sengelinned, så støv ophvirvles. Andet tøj vaskes ved så høje temperaturer som det kan tåle og adskilt fra institutionens øvrige vasketøj. Så vidt muligt bør tøj, der tåler vask ved mindst 60 C, foretrækkes. Daglig udluftning i hjemmet. Håndtering af affald Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter: stikkende og skærende affald som kasseres i nålebeholder (der forbliver på stuen). Ved dødsfald Bedemanden må kun informeres om MRSA hvis pårørende har givet samtykke. Boligen og hjælpemidler rengøres og desinficeres på samme vis som ved slutrengøring efter behandling af MRSA. Hjælpemidler og Kommunikation indformeres om at der er MRSA inden de afhenter hjælpemidlerne (vigtigt i forhold til kørestol, som de sender i karantæne efter rengøring). Litteraturhenvisning Sundhedsstyrelsen, Vejledning om forebyggelse og spredning af MRSA, 3. udgave %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/MRSA/MRSA%20Vejledning%20SST.ashx Statens Serum institut, Bilag 2, infektionshygiejniske retningslinjer, plejeboliger og lignende institutioner, %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/MRSA/MRSA%20Bilag%202%20Plejeboliger%20og%20ligne nde%20institutioner.ashx Statens Serum Institut, nationale Infektionshygiejniske retningslinjer, om håndhygiejne, CEI, 1. udgave %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Haandhygiejne.ashx Plejen i Fredericia Kommune Side 7

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for de antibiotika man narmalt bruger til behandling af stafylokokinfektioner.

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus I Danmark er ca 1% af stafylokokkerne MRSA MRSA internationalt

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 1 2 MRSA førstegangsfund i 2016 i SVS optagerområde 3 4 5 Sundhedspersonale og podning for MRSA Været i én eller flere af følgende risikosituationer Været indlagt > 24 timer

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk

Statens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave 2016. Emne Patientplacering mv. Håndhygiejne* *Se: Værd

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske

Læs mere

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Landslægeembedet Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016 Indledning I takt med der kommer flere kronisk syge og en øget forekomst af resistente og

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2013

afholdt d. 7. februar 2013 MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.

Læs mere

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter Patient vejledning Hickmann-kateter central venekateter 2 Vejledning til patienter med hickmann-kateter Hygiejne og opbevaring... side 4 Forbindskift... side 7 Indledning Mennesker, som af en eller anden

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 2006 Vejledning Forebyggelse af spredning af MRSA Vejledning Oktober 2006 Forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Kategori:

Læs mere

Isolationsregimer og resistente bakterier

Isolationsregimer og resistente bakterier Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter

Læs mere

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA OKTOBER 2015 VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA 3. udgave Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse Teknisk drift Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 RENGØRING OG HYGIEJNE... 3 6.1.1 Forebyggelse og

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2017

Plejebolig Kvalitetsstandard 2017 Plejebolig Kvalitetsstandard 2017 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2023

afholdt d. 7. februar 2023 MRSA-TEMADAG TORSDAG DEN 7. FEBR. 2013 Spørgsmål til SST og CEI PODNING OG KONTROL MRSA-kort skal vel vises i 6. mdr. og ikke mere 1 år men det står fortsat 1 år i behandlervejledningen. Er tandlægebehandling

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

Afholdt d. 30. marts 2017

Afholdt d. 30. marts 2017 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015

Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Plejebolig Kvalitetsstandard 2015 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig, der tilgodeser dit behov for pleje

Læs mere

vejledning om forebyggelse af

vejledning om forebyggelse af vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 2012 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

Nyhedsbrev. Januar kvartal 2007

Nyhedsbrev. Januar kvartal 2007 Nyhedsbrev Januar kvartal 2007 Siden sidst Det nye år er allerede godt i gang. Siden sidst har der været udbrud af Norovirus på samtlige hospitaler omkring os - samt i de sidste uger på flere afdelinger

Læs mere

INFORMATION OM SÅRBEHANDLING I HJEMMET

INFORMATION OM SÅRBEHANDLING I HJEMMET INFORMATION OM SÅRBEHANDLING I HJEMMET 1/7 LÆNGST MULIGT I EGET LIV Ligesom i den øvrige del af Fredercia Kommunes plejeog sundhedstilbud, har Hjemmesygeplejen fokus på at styrke dig i at leve et aktivt

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 6. august 2013 for anden gang været på besøg i Børnehuset Stenhøjgårdsvej, Institution Birkehaven. Ved besøget deltog daglig leder

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres

Læs mere

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper Principperne omhandler 1. medarbejder 2. vasketøj 3. boligen og hjælpemidler 4. køkkenarbejde 1. Medarbejdere Personlig hygiejne Formålet med en god personlig

Læs mere