Hovedbudskaber. Dias 2
|
|
- Grethe Jepsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Organisatorisk evaluering Nøgleord: Implementering Tværsektorielt Tværfagligt Afgrænset målgruppe Strukturreform dvs. regulering Partnerskab Dias 1
2 Hovedbudskaber 1. Der er opnået stort ejerskab til hjerterehabiliteringen såvel i kommuner som på sygehuse, 2. Ejerskabet er ikke udstrukket til de praktiserende læger, som ellers var tiltænkt en af de centrale roller og med god grund? 3. Brugen af forløbskoordinator som specialiseret stilling har været en succes, 4. Inddragelsen af HF har været præget af mangelfuld forventningsafstemning, og kunne have været bedre planlagt. 5. Patienterne er (stort set) entydigt positive over for initiativet og ikke mindst forløbskoordinatorens rolle. Dias 2
3 CMO- programteori Dias 3
4 CMO - Opgaven Kontekst Mekanisme Output Opgaven; hvilken patientgruppe, hvilke behov har patientgruppen, hvilken politisk baggrund er der for interventionen, hvilke overordnede krav er der om involvering af de forskellige parter på sundhedsområdet: Patientgruppe, som lider af kronisk sygdom har behov for sammenhængende rehabilitering bestående i fysisk træning, psykisk støtte og social bistand, Politisk krav om udvikling af kvaliteten af rehabilitering for hjertepatienter, Strukturreformen: Politisk beslutning om, at kommunerne skal løse nye opgaver inden for rehabilitering, Det skal samtidig ske i en kontekst, hvor der er øget samarbejde mellem regioner og kommuner, Normativt pres for forbedring af rehabiliteringsindsatsen generelt og hjerterehabilitering specifikt, Strukturel placering af ansvar for hjerterehabiliteringen, mellem region og kommuner, Regulativt (strukturelt) og normativt pres for udvidet samarbejde mellem region og kommuner om hjerterehabilitering, Afklaring af opgavens indhold, Forslag om løsning af opgaven inden for rammerne af Strukturreformen, Afklaring af rammer for gennemførelse af forbedrede patientforløb, Plan for hjerterehabilitering med inddragelse af relevante parter, Dias 4
5 CMO - Kompetencer Kontekst Mekanisme Output Kompetencer: Hvilke kompetencer kræves for at kunne give de relevante tilbud til patienterne, hvordan identificeres kompetencerne, hvilke kompetencer kræves til gennemførelse af tværgående koordinering, etc. Dias 5 De nødvendige kompetencer for hjerterehabilitering er spredt på flere faggrupper, Der er forskellige faglige kompetencer involveret i rehabiliteringen repræsenteret gennem faggrupper på sygehuse, i kommuner, i almen praksis mv: - Læger sygehus og praksis - Sygeplejersker - Fysio- og ergoterapeuter - Andre faggrupper, Placering af ansvar for rehabiliteringsopgaverne hos de forskellige faggrupper på sygehus, i kommuner, i almen praksis, blandt andre medvirkende, Systematisk udvikling af kompetencer i hjerterehabiliteringen, Systematisering af indsatsen gennem inddeling af hjerterehabilitering i faser afhængig af patientens rehabiliteringsforløb blandt de medvirkende parter: 1, 2A, 2B og 3. Koordinering / kontinuitet Opnåelse af et højere niveau af kompetencer blandt de involverede fagpersoner, Opnåelse af en rehabiliteringskæde med de rette kompetencer i rehabiliteringens enkelte faser. Overensstemmelse mellem anvendelsen af faglige kompetencer langs patientforløbene efter den trinvise plan for rehabilitering. Kompetencer vedrørende koordinering/ kontinuitet
6 CMO - Organisering - kompleksitet Kontekst Mekanisme Output Kompetencer og fagligheder er spredt på flere organisatoriske enheder / mellem flere parter: Sygehuse, kommuner, praktiserende læger og Hjerteforeningen. Dette tydeliggør potentielt: - behov for aftaler, - koordineringsproblemer, - kulturforskelle Overordnet: Sundhedsaftaler mellem kommune og region, Generelt: Systematisering af opgaveløsning på tværs af sektorer, Specifikt: Partnerskabsaftale om hjerterehabilitering, Partnerskabsaftalen inkluderer projektorganisering inkl. styregruppe med repræsentanter fra partnerne, Løbende statusmøder, Specialisering af opgaver og fagpersoner, Forløbskoordinator Voksende gensidig forståelse af arbejdsmetoder, Øget gensidig forståelse af værdigrundlag, Øget fælles forståelse af behovet for koordinering og kommunikation, På denne baggrund en løbende tilpasning af indsatsen for og samarbejdet om hjerterehabilitering blandt parterne, Løbende tilpasning og udvikling af koordineringsopgaven Forløbskoordinering Dias 6
7 CMO - Organisering offentlig-privat Kontekst Mekanisme Output Organiseringen af hjerterehabiliteringen foregår i et mix af offentlige og private parter: - Regionen: sygehuset, - Regionen: sundhedsmyndigheder, - Kommuner: sundhedsforvaltning eller anden fagforvaltning, - praktiserende læger - Hjerteforeningen Partnerskabsaftalen peger på mål for hhv. offentlige og private parter, Partnerskabsaftale og styregruppe lægger op til opbygning af erfaringer med udveksling af ydelser mellem private og offentlige ydere, Aftaler mellem kommuner og Hjerteforening om indarbejdelse af ydelser fra Hjerteforeningen i den kommunale rehabilitering, Opnåelse af sammenhængende tilbud på tværs af offentlig / privat grænseflade. Der opnås erfaringer med konstruktion af denne type samarbejde, som kan anvendes i den fremtidige planlægning og udvikling Dias 7
8 CMO - Patienternes udbytte Kontekst Mekanisme Output Patienterne lider af en potentielt dødelig sygdom / tilstand, Patienterne har behov for en kombineret fysisk, mental og social rehabilitering, Patienterne tilbydes en sammenhængende række af tilbud fra de involverede parter, Der tages initiativer til sikring af kontinuitet i tilbuddene (bl.a. gennem forløbskoordinering) Patienterne får opfyldt en række af de behov, som de subjektiv oplever i forbindelse med deres sygdom, Kontinuitet for patienterne Dias 8
9 Evalueringsspørgsmål Bliver der etableret et fælles mål med interventionen mellem partnerne i projektet, og fastholdes den fælles målsætning gennem projektet? Sker der en tilpasning af de faglige kompetencer til de definerede opgaver i interventionen? Sker der en udvidelse af den gensidige forståelse af arbejdsmetoder, værdier, kommunikation og koordination gennem interventionen? Opnås der en udvidet forståelse for og praksis i samarbejdet mellem offentlige og private parter i hjerterehabiliteringen? Er patienterne tilfredse med de leverede tilbud og kontinuiteten i tilbuddene, og: vurderer de, at de er de i stand til at håndtere deres tilværelse med hjertesygdom som Dias 9 følge af det integrerede tilbud?
10 Metode Litteraturstudium, Kigget på dokumenter, Gennemført interview Par- og individuelle interview fokusgrupper Dias 10
11 1. Etablering af fælles mål Partnerskabsaftalen skaber et mål om fællesskab Men etablerer samtidig særskilte mål, Sammenholdes i en fælles organisatorisk ramme, det giver visse sammenstød, som der er arbejdet med, fx: sygehuset prioriterer at arbejde medicinsk evidensbaseret; holder øje med kolesteroltal i hjerteplanen, og ønsker at rammen om forløbene definerer målgruppen. Kommunen vil have tilbud til alle borgere i denne situation, herunder også de tunge patienter; ønsker derfor social differentiering der muliggør en spredning af tilbuddet til alle borgere / patienter, Dias 11
12 2. Tilpasning af faglige kompetencer det bliver gjort klart, hvilke faglige kompetencer, der er nødvendige, der bliver lagt vægt på koordination som væsentlig kompetence, en del af opgaveflytningen og defineringen af nye opgaver består i at tydeliggøre når kompetencer skal varetages i kommunerne; som fx terapeuter. Dias 12
13 3. Organisering koordinationen bliver defineret som en specialiseret stillingskategori - forløbskoordinatorer, (patientguides) der bliver ansat nye fagpersoner i kommunerne, men der bliver også givet nye opgaver til eksisterende fagpersoner fx til terapeuterne, kostvejlederen mv. kontakten til praktiserende læger rutiner med kontakt til forløbskoordinator skal indarbejdes man skal selv have prøvet som praktiserende læge for at glide ind Dias 13
14 4. Udvidelse af gensidig forståelse sker i en kombination af en række top-down og bottom-up processer på flere måder: Dias 14 konstruktiv konfliktløsning (Anne Sophie) Samling af personer..faglige seminarer etc., ad hoc -grupper (fysioterapi, fraser, etc.) løbende positiv udvikling af samarbejdsrelationer det gensidige personkendskab, udvikling af det fælles sprog enighed om hjerteplan hvordan kommunikerer man i edifact, proceskomponenten gennem opnåelse af gensidigt kendskab og dermed forståelse har haft muligheder og er blevet støttet, Men praktiserende læger er på sidelinien af flere årsager
15 5. Offentlig privat samarbejde besværlig forventningsafstemning mangelfuldt gensidigt kendskab, Økonomi hvem betaler for hvad? Hvad består opgave, kompetencer og opgaveløsning i; hvordan og hvorfor Lige børn ; kommunikationsformen, adgang til informationer i HF? juridisk problem med adgang til personfølsomme data? Hjerteforeningen har virket som eksperter og som fremmed fugl, Fagligt har de været på omgangshøjde, Men de været skruet sammen ud fra andre forudsætninger, Kombination af interesseorganisation og ligestillet part i et udviklingsprojekt synes problematisk, Dette problem skærpes gennem status som private business, Det positive faglige input er vigtig pointe; specialistviden på væsentlige punkter. Lever imidlertid kun delvis op til planen hvor er de brede og omfattende tilbud i fase 3? Bærer præg af, at der her er forsøgt etableret nye roller mellem Hjerteforening og kommuner, Dias 15
16 6.a. Patienterne Overordnet: Stor tilfredshed med projektet og med kontinuiteten. Skyldes det kontinuitet eller skyldes det funktionen: Forløbskoordinator. Det skyldes begge dele, men med stort vægt på forløbskoordinator, Vi tolker det sådan, at det er forløbskoordinationen, der løfter patienternes tilfredshed og glæde. Generelt stor tilfredshed med træningen, men forløbskoordinationen (kontinuiteten) var det afgørende. Patienterne tænker sommetider længere har mere vidtgående forventninger til projektet, end det, der ligger i planen. Fx manglende information på OUH, behov for længerevarende tilbud, hvordan opfatter patienterne et forløb? rækker det videre end den professionelle opfattelse? Dias 16
17 6.b. Patienterne fortsat Koordination: Det patienterne bemærker og kommenterer omkring backstage / koordineringen, er når den ikke fungerer det er altså i brudsituationer, at patienterne bekymrer sig om koordinering. Fx mangelfuld information om bivirkninger, mangelfuld info om langvarig angst, Kontinuitet: Faktisk viser patientinterview, at forløbskoordinatorerne er endog meget opsøgende i en række situationer Det betyder til gengæld ikke, at alle patienter oplever deres behov som dækkede Spørgsmålet er så: Kan man overhovedet stille det krav på et rimeligt grundlag? Dias 17
18 6.c. Patienterne fortsat fortsat. videre Dette peger hen på den usystematiske dækning af fase 3! Men hvornår er indsatsen tilstrækkelig - og hvad for et begreb er tilstrækkelig? Link til mangel på evidens og mangel på entydighed biologisk monitorering vs. psykologiske test? Denne usikkerhed kan ses som et grundlæggende vilkår for tertiær forebyggelse den enkeltes liv, livssituation og oplevet behov for hjælp. Dias 18
19 Litteratur koordination og kontinuitet har været et problem i årtier (Samordningsudvalget) mangel på evidens for effekten af en systematisk indsats i rehabiliteringen, to retninger organisatorisk: a) specialisering af funktion i særskilte enheder, b) inddæmning af alle funktioner i én enhed, (Bispebjerg, Århus), systemet har brug for: overblik + koordintion (logistik), compliance, patienternes behov for én indgang én person mere en advokat / guide over for systemet uden at det nødvendigvis er en koordinerende funktion, forsøgt sig med specialisering (hver enhed passer sin del) enhedsløsning sammenhængende plan, varetager alle funktioner, tovholdere, case-managers, Patienterne ønsker kontinuitet systemet ønsker koordination, DSI Vinge- Buch- Max-Martin, Dias 19
20 Diskussionstemaer 1 Ledelse vs. Styring; ledelse i mellemrummet det er valgt at styre gennem en fjern fælles ledelse (projektkoordinatoren Anne Sophie Hensgen og styregruppen i partnerskabet) og en koordinerende funktion gennem forløbskoordinatoren, det er således fravalgt at have en fælles ledelse lokalt for hjerterehabiliteringen idet samarbejdet er gjort til et koordineringsproblem; derfor logisk med en forløbskoordinator, Dias 20
21 Diskussionstemaer 2 Koordinering af fagligheder opfattelserne af nødvendigheden af opbygning af fælles faglighed på tværs af organisatoriske skel. primært inddrages forholdet mellem sygehuse og kommuner, men der fokuseres også på (manglen på) inddragelse af de praktiserende læger i en fælles vidensudvikling som grundlag for udvikling af praksis. Temaer: opbygning af fælles faglighed på tværs? Eller en gensidig faglig forståelse / indsigt integration af forskellige fagligheder i et fælles netværk, Dias 21
22 Diskussionstemaer 3 Læringsprocesser som ønsket organisatorisk udvikling Hvordan er de fælles læringsprocesser blevet tilrettelagt den løbende udvikling af samarbejde set som læringsproces, den løbende udvikling af tilbuddene til patienterne set som læringsproces, tegn / manifestationer af læringsprocesser: oplevelse af engagement, dannelse af tværgående arbejdsgrupper, oplevelsen af succes med tværgående udviklingsproces, Dias 22
23 Diskussionstemaer 4 Forløbskoordination modellen og den løbende konstruktion af en rolle konkretisering af ønsket om koordinering af / kontinuitet i forløbene. hvad er en forløbskoordinator, eksempler på forløbskoordination i kommunerne og på sygehuset, forløbskoordinatorer i projektet, vurderinger af rollen som patientens advokat systemets koordinator eller ledelsesperson, Dias 23
24 Diskussionstemaer 5 Arbejdet i styregruppen ejerskab, initiativtagere, ændringer i indhold og retning af idé og udførelse, Skift i forståelse af hæmmende og fremmende faktorer Idéen om opgaveglidning / overførsel af opgaver / revideret arbejdsdeling mellem sektorerne og parterne, Idéen om skift fra effektmål til målsætninger for de enkelte partnere, Man skulle være startet med en introduktionsfase Idéen om nedsættelse af tværgående arbejdsgrupper fraser, fysioterapi etc. Har der været tale om en partnerskabets daglige ledelse, Kan der konstateres modsætninger / dekoblinger mellem intentionerne fra partnerskabet og den daglige ledelse af hjerterehabiliteringen, Dias 24
25 Hovedbudskaber 1. Der er opnået stort ejerskab til hjerterehabiliteringen såvel i kommuner som på sygehuse, 2. Ejerskabet er ikke udstrukket til de praktiserende læger, som ellers var tiltænkt en af de centrale roller og med god grund? 3. Brugen af forløbskoordinator som specialiseret stilling har været en succes, 4. Inddragelsen af HF har været præget af mangelfuld forventningsafstemning, og kunne have været bedre planlagt. 5. Patienterne er (stort set) entydigt positive over for initiativet og ikke mindst forløbskoordinatorens rolle. Dias 25
Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering
Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt-
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering - et partnerskabsprojekt Juni # 01 2008 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Strejke strejke strejke Siden midten af april 2008 har hele sundhedssektoren været påvirket
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for
Læs mereProjekt Forløbskoordination
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereAftalemål Rehabiliteringsenheden
Aftalemål 2014 2017 Rehabiliteringsenheden Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune Vision 2019 for Rehabiliteringsenheden Vi vil yde den bedste rehabilitering, der giver mening og værdi for borgere nu
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereKOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef
KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereInstruktørkursus Xhale rygestop for unge. Afdelingen for Kommunesamarbejde
Instruktørkursus Xhale rygestop for unge Afdelingen for Kommunesamarbejde Instruktørkursus Xhale rygestop for unge Fokus på kurset Deltagerne får redskaber og materialer til at gennemføre rygestopkurser,
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt
Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereGRUPPEN SKAL Udvikle tværsektorielle principper for Patientens/Borgerens Team, der kan fungere som indspil til den kommende Sundhedsaftale
PATIENTENS TEAM PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER 26. APRIL 2017 OPGAVEN BARE SOM REMINDER BAGGRUND Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) har igangsat sundhedsaftale-projektet vedr. Patientens Team Den Administrative
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereKolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne
Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereUdfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden
Sundhedstopmøde i Region Sjælland På vej mod Sundhedsaftalen 2015-2018 Udfordringer i samarbejdet og fælles svar med fokus på psykiatriområdet Anne Lindhardt Formand for Psykiatrifonden 1 Tænk hvis det
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereHøringssvar til Sundhedsaftale
sundhedsaftalen@stab.rm.dk Høringssvar til Sundhedsaftale 2015-2018 Indledning Sundhedsaftalen har været sendt til høring i Børn & Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereAnsøgning - om puljemidler til projekt om styrket
Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereVedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereKan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?
Anna Paldam Folker, forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed? Om sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser Session om
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mere"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."
"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereEvaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering. Susanne Reindahl Rasmussen Louise Borst Jens Albæk
Evaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Susanne Reindahl Rasmussen Louise Borst Jens Albæk Dansk Sundhedsinstitut Marts 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut
Læs merePatienters og borgeres behov for kompleks sygepleje
Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder
Læs mereIntegrated Care Partnerskabsaftale
Integrated Care Partnerskabsaftale 1 Baggrund Sundhedsvæsenet er under forandring og står overfor en række væsentlige udfordringer. Med den demografiske udvikling og sygdomsudviklingen ses fortsat flere
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereAftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne
Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale
Læs mereKommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland
Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs mereJeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereHvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere. Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk
Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk Fire pointer om forløbskoordination Kræver en forløbsledelse oftest tværsektoriel
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereProjektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereSundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk
Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Læs mereUdvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes
Udvikling af tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med diabetes Sagsfremstilling: Det Administrative Kontaktforum besluttede på mødet d. 21. september 2016 at igangsætte udviklingen af det tværsektorielle
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereRehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd
Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt 1. Fælles audit af fase
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereHVAD KARAKTERI- SERER DEN KOM- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef BORGER? KLs ældrekonference 2018 Kolding
HVAD KOM- KARAKTERI- PLEKSE Sidsel Vinge projektchef DEN SERER KLs ældrekonference 2018 Kolding BORGER? KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen
Læs mere