Gult kort til elevplanen

Transkript

1 Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi jeg gerne ville gøre mit arbejde grundigt. Det var godt nok et stort arbejde, og især mens jeg skrev planerne ind i vores skabelon, blev min danskundervisning en slags venstrehåndsarbejde. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig har fået brugt elevplanen i forbindelse med min undervisningen siden, men jeg ved med mig selv, at jeg har løst opgaven omkring evaluering, som jeg skulle. (lærer A i undersøgelsen Evalueringskultur i den danske folkeskole ). 45

2 Didaktik udformet i koncepter kan betragtes som en vare, hvor mere eller mindre færdige produkter kan købes og bruges af lærerne. Anja Madsen Kvols er cand.pæd.pæd. og arbejder som projektkoordinator ved tænketanken SOPHIA. Conny Hvidberg er cand.pæd.pæd og ansat som konsulent på VIA, CFU i Skanderborg. Benspænd eller redskab Elevplanen er ét af de evalueringstiltag i skolens hverdag, som synes at udfordre lærere på forskellige vis. Det er ovenstående lærerudtalelse fra en undersøgelse af den nye evalueringskultur i folkeskolen et eksempel på. Undersøgelsen Evalueringskultur i den danske folkeskole har undersøgt lærernes arbejde med evaluering umiddelbart efter de nye krav til evalueringen, elevplaner og nationale test blev indført i 2006 og en periode frem. Vi har blandt andet netop set nærmere på læreres arbejde med elevplaner altså på hvordan kravet om skriftlige elevplaner i alle fag til alle elever indvirker på den undervisning, der udspiller sig i klassen. kan betragtes som en vare, hvor mere eller mindre færdige produkter kan købes og bruges af lærerne. Denne artikel sætter spot på, hvor vidt den politiske bestræbelse på at styrke skolens opmærksomhed omkring den enkelte elevs læring via elevplaner kan munde ud i en form for konceptuel tilgang til undervisningen, og hvad det i så fald betyder i praksis. 46 Resultaterne viser, at arbejdet med elevplaner har givet en række benspænd. Dette på trods af, at elevplanen ganske vist fra politisk side er givet som et pædagogisk redskab til lærerne med det formål at styrke den løbende evaluering, undervisningens planlægning og samarbejdet med forældrene. Og hvad der er særligt interessant for denne artikel: Det forekommer os, at kravet om skriftlige elevplaner synes at sætte nogle rammer op for lærerne og det didaktiske arbejde, som bliver bestemmende for tilgangen til undervisningen og altså giver indtryk af en slags konceptuel tilgang. Men hvad mener vi med et koncept eller en konceptuel tilgang? Tager vi begrebet på ordet er et koncept en plan, der beskriver de grundlæggende træk ved et projekt eller produkt (Nudansk ordbog). Eller formuleret i en didaktisk sammenhæng: Didaktik udformet i koncepter Vi sætter krydser og tegner glade og sure smileys Som det indledende citat fra undersøgelsen indikerer, vil lærere gerne gøre deres arbejde grundigt. De evaluerer og laver elevplaner, fordi det skal de, men også fordi elevplanen allerede synes at være accepteret af mange af de stærke spillere i skolens hverdag, forældre, ledere, og lærere.

3 Kravet om elevplaner kan føre en symbolsk anvendelse af evalueringen med sig. Lærerne i undersøgelsen giver generelt set udtryk for, at de gerne vil evaluere, men at det er svært, og at der er en række dilemmaer forbundet med det. Det gælder f.eks. når evaluering skal passes ind i elektroniske elevplansskabeloner og når der skal sættes krydser og sure og glade smileys samt kan eller -kan ikke i planerne. Så bliver det ganske vanskeligt. Selve udformningen af elevplanerne kommer til at fylde frem for indholdet med det resultat, at elevplanen i nogle tilfælde kommer til at minde om en karakterbog. Lærer B: Jeg synes også så til gengæld at forældrene var rigtig glade for den med afkrydsning Jeg var selv lidt flov over den, for det var sådan set lidt gammeldags med: tilfredsstillende, meget tilfredsstillende, udmærket Men de var meget glade for det, for så fik de en placering af deres børn. De opfattede den helt klart som en karaktergivning. Og det var det jo også En anden lærer fortæller, at med hendes fag kommer det til at handle om at sætte krydser: Lærer C: Med de fag og klasser jeg har, så skal jeg sætte over 250 krydser, når jeg skal udfylde elevplanerne. Det giver ikke meget mening og bliver bare sådan en udfyldningsopgave... ligger i, om elevplanen som en slags skabelon bliver bestemmende og hæmmende for den løbende evaluering som sådan. Det betyder, at den løbende evaluering udelukkende bliver den form for evaluering, en given elevplansskabelon kan rumme, og at det dermed bliver konceptet og ikke læreren, som bestemmer, hvad og hvordan det giver mening at evaluere. Hvilke mål skal evalueres i elevplanen? Når lærer A indledningsvist forklarer, at hun i elevplanen har evalueret alle målene i Fælles Mål for at være ekstra grundig, så ser det i vores undersøgelse ud til at være kendetegnende for lærernes måde at gribe evalueringen i elevplanen an på. På flere skoler er elevplanerne udformet så smart, at alle Fælles Mål lige kan klikkes ind i elevplanen og dermed bliver en del af elevplanskonceptet. Så ligger det lige til højrebenet at vurdere hver enkelt elev: Lærer D: Jeg har taget alle målene skrevet kan, er usikker på, kan nogenlunde Jeg skrev det for alle eleverne. Så kan forældrene få at vide, at det er sådan, det ser ud. Jeg er ikke sikker på, at eleverne og forældrene kan forstå målene altså formuleringen men så har de i hvert fald fået dem. Nu er de i hvert fald orienteret om, hvad kravene er i folkeskolen. Når evaluering på sådan en måde sættes på form og i skabeloner, mister elevplanen sin kapacitet og sit didaktiske potentiale. Heri ser vi to risici: Enten at kravet om elevplaner fører en symbolsk anvendelse af evalueringen med sig. Det betyder, at vi evaluerer fordi vi skal det, men ikke nødvendigvis bruger evalueringen til noget andet end eksempelvis at sætte krydser i en skabelon altså hverken til kvalificering af vores undervisningsplanlægning eller -gennemførelse med videre. Den anden bekymring Spørgsmålet er, hvilke typer af mål, der på denne måde kommer på banen. Er sociale målformuleringer sendt på bænken? Fører elevernes personlige mål an? Her ligger et vigtigt opmærksomhedsfelt for lærerne og skolen. Alle børn skal i samme mål Denne lærer og flere andre af undersøgelsens lærere reagerer som beskrevet i deres praksis ved at gøre ting, som de ikke nødvendigvis finder mening med, eller som altså har symbolsk 47

4 Det kan blive elevplanen som koncept og ikke læreren, som bestemmer, hvad og hvordan det giver mening at evaluere. 48 værdi. Dette har i vores øjne forskellige implikationer. Når alle Fælles Mål på denne måde optræder i elevplanen sættes traditionelle fagfaglige kundskaber og færdigheder i særdeleshed i fokus, hvorved de nationale standarder, der forholder sig til fagene i højere grad bliver mål for undervisning. Denne opprioritering af fagfaglighed (blandt andet også i kraft af skal-delen i elevplanen) kommer implicit til at markere en prioritering af, hvad der er vigtigst i skolen. Spørgsmålet er, om sådan et fokus gør blind for andre og bredere formulerede læringsresultater og dannelsesmål? Bagom alt dette kan elevplanen, som vi har set den udfoldet i vores undersøgelse, komme til at indvirke på undervisningen og på den måde, vi ellers tænker didaktik på. Her er læreren didaktiker frem for tekniker (der kan flytte eleverne fra hver deres udgangspunkt til en bestemt fælles målsætning). Undervisningens indhold og mål er den professionelle didaktikers kerneopgave. Når vi ser konturerne af, at de Fælles Mål i den grad og på den direkte måde, som her beskrevet, bliver spilstyrende for undervisningen, dukker spørgsmål om nye didaktiske tænkninger og taktikker op: Bliver undervisningen en slags deduktionsmanøvre, hvor elevernes læringsmål direkte udledes af standardiserede formuleringer fra Fælles Mål? Og hvordan kan det påvirke vores syn på eleverne som medbestemmende i undervisningen? Sidste spørgsmål er som flere andre i artiklen retorisk stillet. En fyldestgørende uddybning af dilemmaet er ikke vores ærinde her. Blot vil vi i relation til målsætningsproblematikken præcisere, at vi oplever, at det massive fokus på Fælles Mål kraftigt udfordrer et elevcentreret udgangspunkt. Her tager målsætningen udgangspunkt i elevens potentialer og dermed den virkelighed, at hvert barn kan komme i eget mål frem for, at alle børn nu skal i samme mål. Dette synes svært at håndtere. Og lærerne peger på to problematikker i den forbindelse: Eleverne bliver tabere i det spil. Og noget går tabt i forhold til lærernes rolle og skolens opgave, som vi ellers kender den. Nye strategier på banen Indførelsen af elevplaner er skrevet ind i en national kontekst og strategi, hvor formålet er at fremme en særlig form for faglighed, der fordrer en styrket evalueringskultur i folkeskolen. Det overordnede formål er at styrke Danmark i den globale konkurrence. Dette skal i folkeskolen blandt andet ske i form af mere dokumentation for, at eleverne faktisk lærer det, de skal. Samtidig ligger der i hensigten med evalueringsbølgen, at redskaber som elevplanen skal være med til at synliggøre, hvordan man bedst tager hånd om den enkelte elevs faglige og personlige udvikling i skolen. Bekendtgørelsen om elevplaner indeholder endvidere en skal -del (faglige målsætninger) og en kan -del (andet), og ellers er det op til den enkelte skole at udfylde rammerne inden for bekendtgørelsen. Elevplanen udgør således et strategisk spillerum, som kan praktiseres på mange forskellige måder, men netop ikke alle mulige måder. Vi ser en tendens til, at elevplanen bruges som et statisk værktøj. Ofte som en statusrapport eller dokumentationsform. Men en løbende eva-

5 Undervisningens indhold og mål er den professionelle didaktikers kerneopgave. luering af mål må nødvendigvis give sig udslag i løbende forandringer af undervisningen. Den skal tage kampen op med vi plejer, at og være baggrund for at lægge en ny strategi. Elevplanen kan således ikke være et udviklingsredskab uden at være et redskab til forandringsprocesser hos lærere og elever. Vi oplever altså, at elevplanen ikke synes at have det potentiale som det evalueringsredskab, som forligspartierne bag lovgivningen hævder at have givet lærerne. Når arbejdet med elevplanen får karakter af konceptarbejde, som vi ser tendenser til på nogle skoler, er vi bekymrede for, om koncepterne kan matche konteksten, den konkrete klasse, lærer, fagene, de tværfaglige elementer og så videre. Altså når konceptet sætter rammen for undervisningen og bliver en form for opskrift på den gode forandring. Men er det i det hele taget hensigtsmæssigt at sætte evaluering og dermed undervisning på formel og i skabelon? Evalueringskultur i den danske folkeskole Conny Hvidberg og Anja Madsen Kvols undersøgelse er en del af forskningsprojektet Evalueringskultur i den danske folkeskole ved Lotte Rahbek Schou, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Undersøgelsen er foretaget som en empirisk kvalitativ undersøgelse, der gennem halvandet år har fulgt en række lærere på tre skoler, og ved hjælp af fokusgruppeinterviews og ved observationer fået indsigt i, hvordan lærerne oplever arbejdet med elevplanerne. Tid til time-out Der er i kraft af vore undersøgelse noget, der tyder på, at elevplanskonceptet både får indvirkning på lærernes løbende evaluering og på undervisningen i det hele taget. Den politiske bestræbelse på en styrket faglighed i skolen ser for os at dømme ud til at kunne få konsekvenser i retning af en mere konceptuel tilgang til undervisningen. Men hvordan kan man så gøre elevplanen til et mere dynamisk og didaktisk redskab, kunne man afslutningsvist spørge sig? Tiden er måske inde til at tage en time-out i elevplansarbejdet på politisk niveau og reflektere over, om den ramme, som Bekendtgørelsen for elevplaner udgør, er for stram og dermed kommer til at styre lærernes tilgang til undervisningen unødigt meget? Og en time-out i elevplansarbejdet på skolen: Er den ramme, skolens retningslinjer for elevplanen udgør, for stram og dermed kommer til at styre lærernes tilgang til undervisningen unødigt meget? Og hvordan er vi på skolen kvalificerede og rustede til at løfte opgaven, så målsætnings- og evalueringsarbejdet skaber befordrende forandringer i lærernes didaktiske arbejde og for elevernes læring? Referencer: Peter Dahler-Larsen (2006): Evalueringskultur et begreb bliver til. Syddansk Universitetsforlag. Bertel Haarder (red.) (2005): Verdens bedste folkeskole. Gyldendal. Undervisningsministeriet (2006): Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen med tilhørende følgebrev. 49