BØRN OG SORG. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår.

Transkript

1 BØRN OG SORG Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Dette gamle kinesiske ordsprog synes jeg er meget sigende i vores arbejde med børn i sorg og krise. Det må som pædagoger være en del af vores arbejde, at hjælpe børn videre efter de er blevet ramt at en dyb sorg eller krise. Det er derfor også vigtigt at vi ved hvad sorg er og hvad sorgen kan medføre i et barns liv. Spørgsmålet er bare om vi som pædagoger er godt nok rustet til det. Ved vi hvad det vil sige at påbegynde et sorgarbejde - og ikke mindst hvor vigtigt det er at få det afsluttet, så barnet kan fortsætte sin udvikling, og igen kunne tænke på fremtiden. Det er en yderst vigtig og meget ansvarsfuld opgave som pædagog i en daginstitution, at kunne tage del i denne fase, i et barns liv hvis barnet rammes af en krise som død eller andet tab af en forældre. Man skal vide, at det er skrøbeligt og har brug for hjælp og styrke til at komme helt igennem dette forløb. Og ikke mindst skal man have sig selv med som menneske og pædagog, for ikke at gøre det sværere for barnet. Dermed mener jeg, at man skal være nogenlunde afklaret med sig selv og sine følelser, men det er også vigtigt at have et fagligt fundament som afsæt på denne proces. Dette er nogle af de ting jeg vil sætte fokus på i denne opgave, og jeg vil tage udgangspunkt i nogle dagbogsnotater jeg har fra min øvelsespraktik, hvor der var en pige på 4 år, som, under min praktik, mistede sin mor. Jeg vil sætte fokus på pædagogens rolle i den proces, der hører med når et barn mister. Hvordan man til tider handler ud fra sin sunde fornuft, men også hvor vigtigt det er at institutioner har en handleplan for sådanne hændelser. Erstatningsopgave for fagene 1

2 Sorg og krise Hvert år mister 4000 børn 1 en far eller mor dvs. hver dag oplever 10 børn at en af deres forældre dør så vi vil i vores kommende arbejde som pædagoger komme ud for Situationer, hvor vi skal hjælpe et barn og en familie videre i livet. Det kræver, ikke mindst at vi ved noget om sorg og krisesituationer, men også at vi tør takle dem. Men jeg tror der er mange pædagoger, der ikke har erfaringen og ønsker den nok heller ikke! Men indlevelse sympati og empati er et stort plus i sådanne situationer. Begreberne sorg og krise er begreber, der kan være vanskelige at definere. Men når man taler om det i forbindelse med børn, der mister en forældre, er det børn der er plaget af frygt og savn. En meget væsentlig ting for at børnene kommer igennem deres sorg er, at deres omgivelser, bl.a. os som pædagoger, er rustede både rent menneskeligt men også fagligt til at møde disse børn. Sorg er ikke en sygdom det er en uundgåelig del af tilværelsen. Alle kan lære at tale med børn i sorg man skal blot turde tage det første skridt -uddrag fra undervisningsmaterialet Sorgens ansigt, der netop er lavet til voksne, der skal i gang med den svære samtale med børn i sorg. Og dette tror jeg er helt korrekt beskrevet. Jeg tror, at det som pædagog kan være en vanskelig ting at tage fat på. Måske er man usikker på situationen og barnets reaktion, og bange for om man kan takle det og give barnet ressourcer nok til at komme videre. Et barn der mister den ene af sine forældre, det faste holdepunkt i barnets liv, vil føle et afsavn. Men det er ikke det først barnet føler. Der vil komme en lang række reaktioner på tabet som barnet skal hjælpes igennem inden det når frem til et naturligt savn, af den mistede forældre. Der er mange spørgsmål, der skal besvares og forklares for at barnet kan komme igennem de forskellige sorgfaser på den mest hensigtsmæssige måde. 1 Kræftens Bekæmpelse Erstatningsopgave for fagene 2

3 De fire sorgfaser: 2 Chokfasen, hvor tabet skal erkendes. Den ramte ved godt at ulykken er sket, men det er som det endnu ikke har været nede og vende i følelserne Reaktionsfasen, hvor sorgens forskellige følelser skal forløses. Følelserne kommer væltende. Ulykken har meldt sig, ikke bare til forstanden men til hele kroppen og sjælen. Bearbejdningsfasen, hvor personen må se sig i stand til at leve med tabet. Som ordet siger, en periode, hvor man kan have med omverdnen at gøre og det hele ikke længere er helt så centreret om ulykken/tabet. Nyorienteringsfasen, hvor den følelsesmæssige energi reinvesteres. Her skulle man gerne kunne lære af savnet. Man indstiller sig på livet efter ulykken/tabet. Det, at barnet mister en forældre den sikre base i livet gør at nogle af barnets reaktioner kan være utryghed og mistillid til verden. Derfor er det også så vigtigt at man som pædagog har den rigtige indgangsvinkel så barnet ikke, også her, risikere at føle sig svigtet. F.eks. ved at man undgår barnet socialt, undgår denne vigtige samtale eller måske endda overbeskytter barnet fra omverdnen. Jeg tror det er meget vigtig, at man i institutionerne sørger for at barnets dage og rytmer ligner hinanden fra før ulykken eller dødsfaldet så barnet der i hvert fald har en sikkerhed. Dette er ting der kan indgå i en omsorgsplan som jeg vil omtale senere. Fra Når livet gør ondt 3 At blive set, hørt og forstået er grundlaget for sorgarbejde, men i alt for mange tilfælde bliver børns sorg tiet ihjel af velmenende voksne der af usikkerhed og afmagt ikke er i stand til at rumme barnets sorg. Derfor er det så meget mere vigtigt, at vi som pædagoger gør en ekstra indsats for at hjælpe barnet med at genfinde sig selv efter et tab, og det kan vi kun gøre hvis vi er rustet til det og ved hvad dette sorgarbejde har af betydning. Nemlig en hjælpende hånd til den ramte og sørgende familie. 2 Det handler om mennesker Finn Abrahamowitz 3 Artikel Sorg og krisehjælp tilunge i Karlebo af konsulent Gitte ullstad. Erstatningsopgave for fagene 3

4 KRISER I forbindelse med kriser er der to slags kriser, den traumatiske og udviklingskrisen 4, men når et barn mister en forældre er det i den grad en traumatisk krise, der kan vare livet igennem hvis der ikke bliver taget hånd om barnet, og barnets reaktioner. Sorg er en naturlig ting i forbindelse med et tab af en man elsker højt men også her er det meget vigtigt for barnet, at dets følelser og reaktioner bliver taget alvorlig. Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn er: angst stærke minder søvnforstyrrelser tristhed, længsel og savn vrede og opmærksomhedskrævende adfærd skyld, selvbebrejdelse og skam skolevanskeligheder (institution) fysiske gener Der kan selvfølgelig også være andre sorgreaktioner som f.eks. regressiv adfærd, social tilbagetrækning, fantasier, personlighedsforandring, fremtidspessisme, spekulationer over årsag og mening, vækst og modning. (hentet fra DR s website Når børn mister.) Dette er jo nogle ting, vi som pædagoger skal være yderst opmærksomme på i dagligdagen for sorgramte børn. Vi skal passe på ikke at opfatte barnet som uopdragent hvis det ændre adfærd, og være opmærksom på de historier barnet fortæller, både til andre børn og til pædagogerne. Det er selvfølgelig godt hvis barnet kan tale om den afdøde, men historierne, erindringerne, skal være baseret på virkeligheden og man kan igennem de historier barnet fortælle hjælpe dem til at huske gode og rare minder de måske har glemt. Det kan godt være svært for et barn i børnehavsealderen at skelne hvad der er fantasi og virkelighed, og nogle gange får de det blandet sammen. Det kan også være et ønske om at tingene ville falde anderledes ud, at barnet måske fortæller noget andet end hvad der er den korrekte hændelse. Det er derfor vigtigt at fastholde barnet i hvad der er sket og derigennem hjælpe til med at fremkalde nogle gode minder og erindringer om den afdøde. Dette kan ske i form af f.eks. samtale, billeder osv. Men essensen i hele arbejdet må være en personlig forståelse og indlevelse i hvad barnet går igennem. 4 Cullberg, Johan Dynamisk Psykiatri Erstatningsopgave for fagene 4

5 PÆDAGOGENS ROLLE Det er vigtigt, at man er klar over barnet forståelse af døden og at den hænger sammen med barnets alder og udviklingstrin. Et barn på 2-4 år opfatter ikke døden som endelig og kan ikke forholde sig til at den mistede ikke vender tilbage til livet. De vil føle sig forladt. De vil stille andre voksne spørgsmål som Kommer far/mor ikke snart hjem igen? og Hvor er far/mor henne. De vil kunne plages af skyldfølelse over at den ene forældre er væk. Når børnene er 5-9 år har de en bedre forståelse for at døden er noget endeligt og at den døde ikke vender tilbage og de laver deres egne forestillinger om døden: at den f.eks. kan være en person. Altså her er der så igen tale om at barnet har svært ved helt at skelne mellem virkelighed og fantasi. 5 Et meget godt citat fra tv-dokumentar på DR Når børn mister : Jeg skal ikke op i himlen, når jeg dør. Jeg bliver bare hjemme. Det viser jo hvor abstrakt børn i denne alder tænker og har svært ved at sætte tingene i perspektiv. Måske fordi de pga. deres unge alder ikke har så mange oplevelser med i bagagen af denne art, eller nogen overhovedet, at de kan sætte det i forbindelse med virkeligheden. De ved simpelthen ikke hvad det vil sige at nogen er død, det er jo yderst væsentligt for pædagogen at have det med sig i tankerne. Det er måske ikke så nemt, at tale med barnet om, at mor eller far er død, for de ved måske i virkeligheden slet ikke hvad det er og hvad det betyder. Men at man tør involvere sig i barnet, og skabe åbenhed omkring tabet så barnet kan føle sig trygt, må være noget af det vigtigste. Igennem vores arbejde er vi ligeledes forpligtet igennem serviceloven at tage hånd om såkaldte problemstillinger i forbindelse med børn i sorg: formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. 6 5 når børn mister. 6 Serviceloven 32 Erstatningsopgave for fagene 5

6 DAGBOGSNOTATER I min første praktik, øvelsespraktikken, var jeg i en børnehave i Bogense kommune, Strandtuen. På min stue, var der en pige hvis mor havde kræft, som døende de første 2 måneder jeg var der. Det var et forløb, der gjorde stort indtryk på mig. Både som fagligt, men sanseligt også personligt. At overvære denne lille skabning tale om sin mor som døende og om hvordan hun mistede håret, ikke kunne spise og til tider skulle ligge isoleret så pigen ikke måtte komme ind til hende, gjorde stærkt indtryk på mig. Jeg vil her drage nytte af nogle af mine dagbogsnotater fra tiden i Bogense. Dagbogsnotat1: I dag har jeg været i børnehaven i 16 dage og kan tydelig mærke og fornemme, at mange af børnene har opbygget en god tillid til mig. Sofie har holdt sig tæt til mig lige fra de første dage og jeg følte næsten at hun tog hånd om mig i starten. Hun viste mig rundt i hele børnehaven og var meget hjælpsom. Det var først da jeg havde været her i godt en uge en af pædagogerne fortæller mig, at Sofies mor har kræft og er meget syg. De har flyttet hende hjem fra hospitalet og hun ligger hjemme i en hospitalsseng, og Sofies far har taget orlov for at passe hende. De mener ikke hun har lang tid igen. I dag da vi sidder i læsehjørnet og læser siger Sofie Idag må jeg vælge en bog fordi min mor er syg. Jeg siger at hun må gerne vælge bog, men det er ikke fordi hendes mor er syg, men fordi det lige netop i dag er hendes tur. Hun vælger glad en bog om Hunden Adolf. Bogen handler om en meget menneskelig hund, der både kan tale og tænke. Den kan ikke lide det mad dens ejer giver den at spise. Sofie siger Min mor er også kræsen hun kan slet ikke lide det mad vi laver. Jeg læser videre og Sofie siger igen. Hjemme skal jeg ALTID smage på maden, men mor skal i hvert fald ikke. Bogen er færdig og vi slutter læse hjørnet for i dag og skal spise frokost.. Jeg valgte meget bevidst at svare Sofie som jeg gjorde for at hun og de andre børn ikke skulle føle der blev taget ekstra hensyn til hende fordi hendes mor var syg. De skulle ikke få følelsen af at hun måtte mere end de andre af den grund og jeg mente, at det var bedst at tingene var som de plejede. Også for Sofie! Erstatningsopgave for fagene 6

7 I personalepausen snakker jeg med min vejleder om oplevelsen med Sofie. Hun fortæller at i Sofies hjem tales der meget åbenhjertigt om det at dø og hvad det betyder. Sofie har en ældre bror som kan forstå det, men for Sofie er det stadig noget meget fremmede som hun ikke har oplevet før. Vi snakker om, at det er vigtigt at passe godt på Sofie i denne tid, hvor hun af gode grunde måske mangler lidt opmærksomhed fra hjemmet. Men vi snakker også om hvor vigtigt det er at Sofie oplever dagene i børnehaven som helt normale og kontinuerlige. Dagbogsnotat2: I dag er det gå-tur-dag på vores stue,og Anne som er pædagog og jeg har meldt os fordi vi gerne vil på torvedag med nogle af børnene, og handle ind til at lave juledekorationer. Vi tager 8 børn med og traver på torvet. Da vi har handlet går vi igennem kirkegården, for at komme hurtigere ned til stranden hvor vi skal samle nogle sten. Da vi passere et gravsted siger Mia, som er en pige på 6 år: Her ligger min storebror han døde da jeg lå i mon mors mave. Anne og jeg kigger kort på hinanden og Anne siger. Mia er du sikker på det?. Ja, siger Mia, for det er mig der har lavet den perleplade der ligger der!. Vi står lidt og taler med de andre børn om hvad det vil sige og ligge på kirkegården. Nogle af børnene er for små til at kunne sætte det i relation til noget. Men Sofie, hvis mor der nu er død siger: Min mor ligger også her og sover, og far siger hun ikke vågner mere. Anne spørger om Sofie kan huske hvor hun ligger, men det kan Sofie ikke. Da vi går fra kirkegården aftaler vi med børnene, at vi kan lave en juledekoration og ligge en til Sofies mor, og en til Mias bror. Det synes børnene er en god ide. Jeg synes det var en rigtig svær situation pludselig at stå i. Nok mest fordi vi var helt uforberedte på, at det ville ske og at børnene helt af sig selv ville begynde at tale om døden. Ingen af os havde mulighed for at tænke over det og skulle handle lige pludselig. Efterfølgende på et personalemøde blev emnet døden taget op og der blev talt om hvor vigtigt det er, at vi kan takle det på den mest hensigtsmæssige måde. Situationen på kirkegården var jo ikke kun Sofie men blev et stort emne for alle de børn vi havde med. Erstatningsopgave for fagene 7

8 Jeg har valgt disse to uddrag fra mine dagbogsnotater da jeg synes de viser meget klart og tydeligt nogle situationer, man som pædagog helt uforberedt kan komme ud for. Derfor er det efter min mening vigtigt at man er forberedt. Ikke kun for børnenes skyld men også for sin egen. Man kan nemt stå bagefter og ønske, man havde sagt noget anderledes. Det kan imødekommes ved at være forberedt eller have bare en smule kendskab til fx en beredskabsplan. Erstatningsopgave for fagene 8

9 OMSORGSPLANER Man kan da ikke planlægge omsorg! Men i tilfælde som disse, kan man i hvert fald have en beredskabsplan klar, så man som pædagoger har èt og samme udgangspunkt i sorgarbejdet, så barnet ikke risikere at møde tavshed og derved føle sig misforstået og uønsket. På Strandtuen i Bogense var der ingen omsorgsplan vi kunne rette os efter, men vi kunne bruge vores sunde fornuft og indlevelse samt empati til barnet, der havde mistet. Men jeg kan tvivle på om det er nok, for man bliver også nødt til at være professionel, til en vis grad netop for at skabe en kontinuerlig hverdag for barnet og for barnets tilbageblevne forældre. Og ligeledes er det jo også vigtigt i sådanne situationer, at de andre børn i børn i daginstitutionen og deres forældre bliver orienteret om, hvad der er sket. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en omsorgsplan som jeg har fundet på internettet 7 fordi jeg gerne vil vise hvordan den kan se ud og hvor vigtig den kan være at have som udgangspunkt. De skriver, at deres formål med omsorgsplanen er at gøre deres personalegruppe i stand til at være handlingsorienteret i stedet for handlingslammet, i tilfældet af en krise. At skabe overblik over de muligheder en personalegruppe kan have brug for i en kritisk situation. De har flere forskellige kriser og heriblandt en forældres død, og der har de en hel fastlagt procedure de føler: Erstatningsopgave for fagene 9 7 Fritidshjemmet Strand

10 Personale orienteres Der tages beslutning om hvilke tiltag der gøres ifht. Barnet og efterladte forældre Hvem er berørt af situationen Der eller de ansvarlige pædagoger for det berørte barn, taler med barnet om hvor meget og hvordan de skal fortælle kammeraterne om hvad der er sket i familien, så kammeraterne forstår barnets reaktioner. Pædagogerne skal være opmærksom på om barnet har brug for ekstra kontakt og omsorg fra en voksen som barnet har tillid til. Snak åbent med barnet om det skete, hav altid tid til at lytte til børn som har behov for at tale. Pædagogerne må vurdere i samarbejde med forældre om barnet har brug for mere hjælp. (psykolog) Som pædagog, er dette nogle helt elementære betragtninger og handlemuligheder, som er meget væsentlige at have med i sin bagage for i det tilfælde at man skal yde omsorg i forbindelse med dødsfald og sorgarbejde. Den gør det nemmere for pædagogen at takle situationen og man kan være sikker på der tages hånd om barnet. Det en omsorgsplan måske også kan hjælpe med til er, at støtte pædagogen rent fagligt så man ikke kommer til at påtage sig barnets sorg for at afhjælpe det. Man kan selvfølgelig ikke undgå som menneske at blive følelsesmæssigt berørt, men man skal huske man er tilstede for at støtte barnet og kunne give den hjælp der er behov for i en given situation. Man kan på ingen måde fjerne den sorg barnet går igennem, når det mister en forældre. Men det må være målet af mildne sorgen og hjælpe barnet videre. Derfor må empati og omsorg være nøgleord i en sådan plan. Erstatningsopgave for fagene 10

11 PSYKOLOGIENS ØJNE Som pædagog er det ikke meningen man skal fungere som terapeut eller psykolog for barnet, men jeg vil mene det er vigtigt at have det psykologiske aspekt med i overvejelserne når man bl.a. laver en omsorgsplan men også i dagligdagen med barnet, der har mistet og det er vigtigt at kunne biddrage til en kontinuerlig hverdag for barnet i institutionen. Tilknytningsteorien: Er udviklet på Bowlbys ( engelsk læge og psykoanalytiker) iagttagelser mellem mor og barn. Tilknytningen og adskillelsen til moderen opbygges fra fødslen og udvikles under de givne betingelser som barnet vokser op under. Tilknytningsteorien anfører at påtrængende frygt, vrede eller tristhed automatisk vil opstå, når en tilknytningsfigur opfattes utilgængelig (død). 8 Ifølge John Bowlby 9 er tilknytningen til en sikker voksen, en omsorgsperson, det faste fundament i et barneliv, som danner en sikker grobund for barnet liv og udvikling. Han mener at barnet under sin udvikling kan danne 3 forskellige former for tilknytning til den voksne: Det sikre tilknyttede barn, b. har fuld tillid til forælderen er 100% til rådighed Det ængstelige klæbende barn, b. er ikke sikker på forældrene vil være til rådighed. B. kan vise usikkerhed og adskillelsesangst Det ængstelige undvigende barn, b. tror ikke på der vil blive reageret hjælpsomt fra forældrenes side. Forventer afvisning og forsøger at leve sit liv uden kærlighed fra andre. Han mener at når et barn har mistet en forældre vil barnet ligeledes have brug for at bryde denne tilknytning til den mistede forældre. Og han mener at der er 3 sorgfaser som barnet skal gennemgå: Protest, hvor barnet vil søge efter den tabte omsorgsperson Fortvivlelse, hvor barnet håber den tabte omsorgsperson kommer tilbage Frakobling, hvor barnet begynder at søge nye relationer. 8 Website: institut for imago terapi. Erstatningsopgave for fagene 11

12 Han mener at børn er i stand til at mærke tabet og sorgen fra de er ganske små faktisk helt ned til 6 måneders alderen. Og dette kan jeg godt følge ham i da et lille barn jo hurtigt knytter sig til moderens og hendes bryst, og når det pludselig væk vil barnet føle et savn. Bowlbys tilknytningsteori er væsentlig her, da denne har stor betydning for hvordan et barn reagere på at miste den ene forældre. Ligeledes kan det være vigtigt at tilegne sig en viden om børns opfattelse af døden i sig selv herunder har Jean Piaget lagt navn til erkendelsesteori, der sætter fokus på hvordan barnet erkender døden. Jeg mener, at man kan bruge denne teori i daginstitutioner da den er god basisviden for hvordan børns opfattelse og reaktioner på døden hænger sammen. 9 Bowlby,John. En sikker base Erstatningsopgave for fagene 12

13 KONKLUSION Vi skal i daginstitutionerne være opmærksomme på at barnet kommer helt igennem sit sorgarbejde. Det er vigtigt vi observere og iagttager barnet, og sikre os det erkender og forstår tabet. Det er også vigtigt at barnet får bearbejdet de følelser, der følger med og kommer undervejs. Både pga. af tabet, men også den sorg barnet kan føle ved at se den tilbageblevne forældre lide, og være ked af det. En stor hjælp for pædagoger, der kommer ud for sådanne situationer vil være, at der på arbejdspladsen er lavet en omsorgsplan/ beredskabsplan, som man kan følge. Og dog vil man jo aldrig kunne følge den slavisk da børn jo reagere individuelt på sorg. Men der er nogle helt praktiske ting som skal tages hånd om. Men det er jo ikke kun sorg der kan ramme et barn i en institution det kan jo være andre former for kriser. Vold, incest eller pædofili og andre grusomme ting hvor man som pædagog skal yde en ekstra indsats. Det burde efter min mening være lovgivningsmæssigt, at der på alle institutioner både dag og døgn udarbejdes sådan en plan. Den kan laves i fællesskab, så både pædagoger og ledelse er med i arbejdet, så det ikke er en procedure der kommer fra ledelsen, men også fra de mennesker, der dagligt er på gulvet sammen med børnene. Om man ligefrem kan undervise i det på seminariet synes jeg er et svært spørgsmål, men man kan gøres bekendt med børns reaktion på sorg og tabet af en forældre, så man har lidt faglig viden med i rygsækken fra skolebænken. For mit eget vedkommende, da jeg stod i en meget hjertegribende og tankevækkende situation med et barn der var ved, og senere mistede en forældre havde det været en fordel at kunne gøre brug af en omsorgsplan. Den havde måske kunne give mig en bedre forståelse for hvad et sorgarbejde indebære,og ligeledes se vigtigheden i at der bliver gjort noget og at det er det rigtige man gør. Men som jeg nævnte i starten af opgaven er man nået langt hvis man har indlevelse, sympati og empati med i sit daglige arbejde med sorgramte børn. Jeg har igennem mit arbejde med denne opgave også fået en stor indsigt i forskellige organisationer, der gør et stort arbejde for at hjælpe børn i sorg og herunder kan nævnes både Kræftens bekæmpelse og Red Barnet der begge har særlige støttegrupper for børn der har mistet en forældre. Erstatningsopgave for fagene 13