Sorg-handleplan. for. Ordblindeinstituttet

Transkript

1 Sorg-handleplan for Ordblindeinstituttet side 1 af 19

2 Den følgende handleplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis et dødsfald eller en ulykke finder sted. Planen skal altså ikke følges for enhver pris. Ingen situationer er ens, og det væsentligste må derfor være, at man handler i overensstemmelse med ens sunde fornuft. Indholdsfortegnelse Handleplan ved ulykke i skolehverdagen/ ved ekskursion...side 3 Handleplan ved elevs dødsfald...side 7 Handleplan ved kollegas dødsfald...side 9 Handleplan ved elevers søskende eller forældres dødsfald eller ved anden nærtstående person. side 11 Handleplan ved elevs alvorlige sygdom...side 12 Handleplan ved forældres alvorlige sygdom...side 13 Bilag: 1. Børns sorgreaktion 2. Sorgbehandling i klassen 3. Liste vedr. støttepersoner 4. Særlige Retningslinjer vedr. trusler om vold. side 2 af 19

3 Handleplan ved ulykke opstået på eller nær ved skolen På ulykkesstedet Den tilstedeværende/førstankomne lærer ringer til 112, hvor ulykkessted samt antal tilskadekomne oplyses, og der ydes førstehjælp. Læreren orienterer straks herefter skolen om ulykken og meddeler, i hvilket omfang der er behov for yderligere voksenhjælp. Læreren følger med den tilskadekomne elev i ambulancen. Dette gælder dog kun, hvis hjælp fra kolleger er ankommet, sådan at de øvrige elever kan komme tilbage til skolen i følge med en voksen. De øvrige elever bringes samlet tilbage til skolen /klasseværelset. Det er vigtigt, at ingen elever forlader stedet i forvirring. Hvis hjælpen ikke er ankommet, bliver læreren på ulykkesstedet med resten af eleverne. Når hjælpen fra skolen er fremme, tager læreren til hospitalet og bliver der, indtil forældrene kommer, herefter tager læreren tilbage til skolen for at informere om ulykken. På skolen Når skolen har modtaget besked fra læreren om ulykken, er det ledelsens opgave at iværksætte følgende: Der sendes omgående den nødvendige voksenhjælp til ulykkesstedet. Ledelsen giver hjemmet besked om ulykken, men ikke om følgerne. Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus, politi eller præst. Ledelsen informerer skolens lærere om ulykken Ledelsen vurderer i hvilket omfang, der skal ydes krisehjælp. Når eleverne er kommet tilbage til skolen /klasseværelset bliver de sammen og taler om oplevelsen med en voksen, de føler sig trygge ved. Det er vigtigt, at de får lov til at sætte ord på deres oplevelse. Holdlærerne orienterer de øvrige elever på skolen om ulykken. Hvis det er muligt, kommer den lærer, som har fulgt den tilskadekomne elev til hospitalet, tilbage til skolen, så eleverne kan blive orienteret om, hvad der rent faktisk er sket, og man kan efterbehandle hændelsen sammen. Hvis ulykken har været alvorlig og har sat sig dybe spor hos de enkelte elever, kontaktes elevernes hjem, og der lægges vægt på, at ingen elever forlader skolen alene eller kommer hjem til et tomt hus. side 3 af 19

4 Handleplan ved ulykke opstået på ekskursion med 1 lærer På ulykkesstedet Læreren ringer til 112, hvor ulykkessted samt antal tilskadekomne oplyses, og der ydes førstehjælp. Herefter ringer læreren til skolen for at orientere om ulykken samt tilkalde den nødvendige voksenhjælp. Læreren følger med den tilskadekomne elev i ambulancen. Dette gælder dog kun, hvis hjælpen fra skolen er ankommet, sådan at de øvrige elever kan komme tilbage til skolen i følge med en voksen. Hvis hjælpen ikke er ankommet, bliver læreren på ulykkesstedet med resten af eleverne. Når hjælpen fra skolen er fremme, tager læreren til hospitalet og bliver der, indtil forældrene kommer, herefter tager læreren tilbage til skolen for at informere om ulykken. På skolen Når skolen har modtaget besked fra læreren om ulykken, er det ledelsens opgave at iværksætte følgende: Der sendes omgående den nødvendige voksenhjælp til ulykkesstedet. Ledelsen giver elevens hjem besked om ulykken, men ikke om følgerne. Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus, politi eller præst. Ledelsen informerer skolens lærere om ulykken Ledelsen vurderer i hvilket omfang, der skal ydes krisehjælp. Når klassen er kommet tilbage til skolen, bliver de sammen og taler om oplevelsen med en voksen, de føler sig trygge ved. Det er vigtigt, at de får lov til at sætte ord på deres oplevelse. Holdlærerne orienterer de øvrige elever på skolen om ulykken. Hvis det er muligt kommer den lærer, som har fulgt den tilskadekomne elev til hospitalet, tilbage til skolen, så eleverne kan blive orienteret om, hvad der rent faktisk er sket, og man kan efterbehandle hændelsen sammen. Hvis ulykken har været alvorlig og har sat sig dybe spor hos de enkelte elever, kontaktes elevernes hjem, og der lægges vægt på, at ingen elever forlader skolen alene eller kommer hjem til et tomt hus. side 4 af 19

5 . På ulykkesstedet Handleplan ved ulykke opstået på ekskursion med 2 lærere Den ene lærer Koncentrerer sig udelukkende om den tilskadekomne elev, og yder førstehjælp i det omfang, det er nødvendigt. Når ambulancen ankommer, følger læreren med den tilskadekomne elev til hospitalet og bliver der, indtil elevens forældre kommer. Hvis det er muligt tager læreren herefter tilbage til skolen for at orientere om, hvordan den tilskadekomne har det. Den anden lærer Ringer med det samme til 112, hvor ulykkessted samt antal tilskadekomne oplyses. Læreren bliver sammen med de øvrige elever og sørger for, at der ikke er andre, der kommer til skade. Derefter kontaktes skolen, som sættes ind i sagen. Læreren følges med de øvrige elever tilbage til skolen. På skolen Når skolen har modtaget besked om ulykken, er det ledelsens opgave at iværksætte følgende: Ledelsen giver elevens hjem besked om ulykken, men ikke om følgerne. Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus, politi eller præst. Ledelsen informerer skolens lærere om ulykken Ledelsen vurderer i hvilket omfang, der skal ydes krisehjælp. Når klassen kommer tilbage til skolen, bliver de sammen og taler om oplevelsen med den lærer, der var med på ekskursionen. Det er vigtigt, at de får lov til at sætte ord på deres oplevelse. Holdlærerne orienterer de øvrige elever på skolen om ulykken. Hvis det er muligt, kommer den lærer, der fulgte den tilskadekomne elev til hospitalet, tilbage til skolen, så klassen kan blive orienteret om, hvordan den tilskadekomne elev har det, og man kan efterbehandle hændelsen sammen. Hvis ulykken er alvorlig og har sat sig dybe spor hos de enkelte elever, kontaktes elevernes hjem, og der lægges vægt på, at ingen elever forlader skolen alene eller kommer hjem til et tomt hus. side 5 af 19

6 Vigtigt i forbindelse med opfølgning ved ulykker: Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionerne senere. Elever, som har behov for det, skal tilbydes særlig efterbehandling, Ved skader, der fører til længere hospitalsophold, holder holdlæreren kontakt med hjemmet og hospitalet. Læreren kan opfordre klassen til at vise den tilskadekomne elev opmærksomhed i form af f.eks. breve, blomster eller besøg. Hvis en elev får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af holdlæreren med hensyn til elevens tilbagekomst i klassen. side 6 af 19

7 Handleplan ved elevs dødsfald Så snart besked om dødsfald er modtaget gøres samtlige ansatte på skolen opmærksomme på det: I skoletiden Ledelsen indkalder til akut møde. Handleplanen gennemgås og iværksættes. Udenfor skoletid Den person, der har modtaget besked om dødsfaldet, underretter skolens leder, som iværksætter, at alle får besked via telefonliste eller Intra. Alle mødes på lærerværelset næste dag kl Handleplanen gennemgås og iværksættes. Selve handleplanen Første skoledag De berørte klasser har to af deres lærere hele dagen. (Vær opmærksom på evt. tilstedeværende søskende.) Pågældende elevs klasse har holdlærerdag hele dagen. Team-kollegaer overtager i frikvartererne. Hvis holdlæreren ønsker det, kan ledelsen evt. gå med i klassen denne dag. (Se også bilag 1 Børns sorgreaktioner og bilag 2 Sorgbehandling i klassen) Alle elever bliver informeret i første lektion. Skolens ledelse er ansvarlig for En skriftlig meddelelse som alle elever får med hjem om dødsfaldet og efterfølgende mindestund. Pågældende klasses forældre kontaktes i løbet af dagen. Blomster sendes til elevens bopæl via holdlærer, anden relevant lærer eller bud. Iværksætte at forældre kontaktes angående mindestund efterfølgende dag, enten af holdlærer eller anden relevant person. Skolens personale samles på lærerværelset i spisefrikvarteret til information fra skoleleder og holdlærer. Anden skoledag Alle lærere møder kl til information om mindestundens forløb. Alle holdlærere går i deres klasser kl for at forberede eleverne på mindestunden. Øvrige lærere fordeler sig i relevante klasser. Hele skolen mødes i Salen kl til mindestund. Mindestunden tilrettelægges af klassens team, skoleleder og evt. afdødes forældre. Den pågældende klasse har også holdlærerdag denne dag. Øvrige klasser side 7 af 19

8 gennemfører normalt skema med lidt gefühl. Hvis forældrene ikke deltog i mindestunden kontaktes disse af holdlæreren /ledelsen for en orientering om den afholdte mindestund, samt aftaler omkring skolens deltagelse i begravelsen. Begravelsen Helst alle men mindst en af klassens lærere deltager i begravelsen og sørger for blomster fra skolen. Andre relevante ansatte deltager også så vidt muligt i begravelsen. Skolen påtager sig ikke ansvar for elevers deltagelse i begravelsen. Dette hører forældrene til. side 8 af 19

9 Handleplan ved kollegas dødsfald Så snart besked om dødsfald er modtaget gøres samtlige ansatte på skolen opmærksomme på det. I skoletiden Ledelsen indkalder til akut møde. Handleplanen gennemgås og iværksættes, Udenfor skoletid Den person, der har modtaget besked om dødsfaldet, underretter skolens leder, som iværksætter, at alle får besked via telefonliste eller Intra. Alle mødes på lærerværelset næste dag kl Handleplanen gennemgås og iværksættes Selve handleplanen Første skoledag De berørte klasser har to af deres lærere hele dagen. Berørte klasser har klasse- eller teamlærere hele dagen. Team-kollegaer overtager i frikvartererne. (Se også bilag 1 Børns sorgreaktioner og bilag 2 Sorgbehandling i klassen). Alle elever bliver informeret i første lektion. Skolens ledelse er ansvarlig for En skriftlig meddelelse som alle elever får med hjem om dødsfaldet og efterfølgende mindestund. Berørte klassers forældre kontaktes i løbet af dagen. Blomster sendes til afdødes bopæl via relevant person eller bud. Iværksætte at afdødes familie kontaktes angående mindestund efterfølgende dag. Skolens personale samles på lærerværelset i spisefrikvarteret til information fra skolelederen. Anden skoledag Alle lærere møder kl til information om mindestundens forløb. Alle holdlærere går i deres klasser kl for at forberede eleverne på mindestunden. Øvrige lærere fordeler sig i relevante klasser. Hele skolen møder i salen kl til mindestund. Mindestunden tilrettelægges af skoleleder, relevante kollegaer og evt. afdødes familie. side 9 af 19

10 Berørte klasser har også holdlærerdag denne dag. Øvrige klasser gennemfører normalt skema med lidt gefühl. Hvis afdødes familie ikke deltog i mindestunden kontaktes disse af skolelederen for en orientering om den afholdte mindestund, samt aftaler omkring skolens deltagelse i begravelsen. Begravelsen Berørte kollegaer deltager i begravelsen. Hvis begravelsen finder sted i skoletiden, kan det blive nødvendigt at lukke skolen, så alle, der ønsker det, kan deltage. Skolen påtager sig ikke ansvar for elevers deltagelse i begravelsen. Dette hører forældrene til. Hvis en ansat mister en nærtstående person: Ledelsen informerer skolens øvrige medarbejdere samt lærerens klasser. Kolleger skal være klar over, at den pågældende lærer i en sådan situation ikke er forpligtet til at give vikarbesked. side 10 af 19

11 Handleplan ved elevers søskende eller forældres dødsfald Så snart besked om dødsfald er modtaget, informeres samtlige berørte lærere. Selve handleplanen Første skoledag De berørte klasser har to af deres lærere hele dagen. Er eleven i skole har klassen holdlærerdag. Der skal være lærere i frikvartererne. (Se også bilag 1 Børns sorgreaktioner og bilag 2 Sorgbehandling i klassen). Holdlæreren er ansvarlig for En skriftlig meddelelse alle elever får med hjem om dødsfaldet. Blomster sendes til afdødes bopæl via relevant person eller bud. Begravelsen Det må være op til de enkelte lærere at afgøre, om det vil være relevant at deltage samt at spørge om familien ønsker deltagelse fra skolen. Holdlæreren sørger for blomster fra teamet. Elevers deltagelse er forældrenes ansvar, ikke skolens. Hvis en elev mister en nærtstående person: Det er naturligt at regne med, at mange børn vil kunne reagere stærkt, hvis et menneske, som står dem nær, forsvinder eller dør. Det kan handle om: Bedsteforældre, anden familie, venner Skilsmisse Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete Enesamtaler: Holdlærer kan have enesamtaler med eleven. Vær en god lytter og husk at det er vigtigt, at eleven har en voksen på skolen at tale med. Hjemmet: Hvis det føles naturligt, kontaktes hjemmet. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver at hjælpe barnet i sorgen. side 11 af 19

12 Handleplan ved elevs alvorlige sygdom. Så snart beskeden om sygdom er modtaget, informeres teamet og ledelsen af den kontaktede person. Selve handleplanen Den kontaktede person aftaler hurtigst muligt et møde med forældrene. Ved dette møde afklares flg.: Hvad ved barnet? Hvad er det videre sygdomsforløb? Hvilke informationer skal videregives til klassen og dens forældre? Lave klare aftaler om, hvordan vi som lærere kan støtte op om familien. Lave aftaler om eventuelle løbende samtaler med eleven. Den kontaktede person er ansvarlig for flg.: At holde kontakt til familien enten ved møder eller telefonisk At teamet og ledelsen holdes informeret, evt. inddrage ledelsen At informere skolens øvrige personale regelmæssigt, hvis det skønnes nødvendigt At sørge for, at der bliver sendt en opmærksomhed fra klassen til eleven Alle elevens lærere skal i øvrigt være opmærksomme på eventuel ændret adfærd hos eleven og agere på dette. side 12 af 19

13 Handleplan ved forældres alvorlige sygdom Så snart beskeden om sygdom er modtaget, informeres teamet og ledelsen af den kontaktede person. Selve handleplanen Den kontaktede person aftaler hurtigst muligt et møde med forældrene og evt. barn. Ved dette møde afklares flg.: Hvad ved barnet Hvad vides der om det videre sygdomsforløb Hvilke informationer ønsker familien, at klassen og dens forældre skal have Lave klare aftaler om, hvordan vi som lærere kan støtte op om familien. Lave aftaler om eventuelle løbende samtaler med eleven. Den kontaktede person er ansvarlig for flg.: At holde kontakt til familien enten ved møder eller ved telefonsamtaler At teamet og ledelsen holdes regelmæssigt informeret At informere skolens øvrige personale, hvis det skønnes nødvendigt At sørge for, at der bliver sendt en opmærksomhed til familien Alle elevens lærere skal i øvrigt være opmærksomme på eventuel ændret adfærd hos eleven og agere på dette. side 13 af 19

14 Bilag 1 Dette afsnit om børns sorgreaktioner kan læses i Omsorgsplan for Havbakkeskolen. Læs også Når ulykken rammer.link: havbakkeskolen.dk Børns sorgreaktioner Fra 10-års alderen bliver børns forestillinger efterhånden abstrakte, og de bliver i stand til at forstå mere af et dødsfalds langsigtede betydning. Der reflekteres meget over retfærdighed/uretfærdighed, over skæbnen og over det overnaturlige. Sammen med de ændringer, der sker på det biologiske, psykologiske og sociale plan, kan dødsfald i puberteten føre til relativt stærke reaktioner. Børn som voksne reagerer ikke på en og samme måde på dødsfald, der er naturligvis store variationer. Almindelige umiddelbare reaktioner Chok og vantro Forfærdelse og protest Apati og lammelse Fortsættelse af sædvanlig aktivitet Almindelige sorgreaktioner Angst Stærke minder Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skolevanskeligheder Fysiske gener fx hjertebanken, muskelspændinger, rysteture, kvalme, opkast. Andre mulige sorgreaktioner Regressiv adfærd Social tilbagetrækning Fantasier Personlighedsforandringer Fremtidspessimisme Spekulationer over årsag og mening Vækst og modning side 14 af 19

15 Følelsesmæssige reaktioner Det følelsesmæssige forsvar, som træder i kraft ved forældres død, ses normalt umiddelbart efter barnet får beskeden græder, begynder at le og mange bliver utroligt direkte og praktiske. Der er et stærkt behov for at holde det skete på afstand, så barnet gradvist kan fordøje det. I tilfælde af manglende tolerance over for stærke følelser, kan tankerne omkring hændelsen skubbes ud af bevidstheden i længere perioder, så adfærden vil være som ellers. Stærke følelser kan godt vise sig i andre situationer, hvis barnet fx ser en film, læser en bog eller hører om andre, som har det ondt. Så kan følelserne være forstærkede. Følelserne vises da isoleret fra dødsfaldet. Genforeningsfantasier er udbredte, og børn kan udtrykke ønske om at dø for at blive forenet med den døde. Den døde kan være til stede i børns tanker hyppigere og længere end hos mange voksne. Idealisering af forældre efter deres død kan blive et specielt problem for børn, fordi de ikke tillader, at vreden mod den døde kommer til udtryk. Denne vrede vil så i stedet kunne rettes udad mod omgivelserne. Når gode venner mister forældre, gør det børn sårbare for tanken om, at dette også kan ske for dem deres mere eller mindre udviklede illusion om usårlighed bliver erstattet med utryghedsfølelse og erkendelsen af, at de selv kan rammes. Når børns forældre dør, ved vi, at dette fører til mange spørgsmål i vennernes hjem. Skolebørn har et større repertoire af strategier at møde et dødsfald med, end de mindre børn har. De kan skabe indre handlingsplaner, som gør dem mindre sårbare: ved at ændre, omgøre, reversere eller hævne, hvad der er sket, kan de modvirke oplevelsen af hjælpeløshed. Samtidig ser vi, at børnene kan få tillægsproblemer, fordi der stilles andre krav til dem end til de mindre børn. De skal være stærke osv. Børnenes skolepræstationer kan påvirkes både pga. hæmning af den spontane tanke, og fordi de påtrængende minder kan føre til koncentrationsproblemer. Her kan nedsat stemningsleje naturligvis også føre til mindre tankemæssig aktivitet. Hvad kan gøre sorgen værre? Voksnes håndtering af dødsfaldet kan medføre problemer. Når forholdet holdes skjult, eller barnet ikke informeres ordentligt om omstændighederne omkring samt årsag til dødsfaldet, kan fantasierne let få god grobund. I det hele taget kan de voksne bidrage til en forværring af børns situation ved at udelukke børnene fra de voksnes verden. Arten af dødsfald vil også indvirke på børns sorg. De pludselige dødsfald er de sværeste at forholde sig til. De giver ingen tid til forberedelse på det mentale plan, og en del af trygheden i verden bliver pludselig revet væk. Støtten omkring barnet vil afgøre, hvilke muligheder barnet får for at bearbejde det, der er sket. Nogle har en familie præget af indre sammenhold og fællesskab, mens andre lever med kaotiske hjemmeforhold, hvor børnenes side 15 af 19

16 behov kan komme langt ned på prioriteringslisten i en sådan situation. Kønsforskelle i børns sorg Drenge har ofte sværere end piger ved at give udtryk for følelser i forbindelse med dødsfald. Drenge erkender også i meget mindre grad end piger oplever/erkender sorg- og krisereaktioner. Samtidig bearbejder drenge i meget mindre grad sådanne situationer gennem samtaler med jævnaldrende eller voksne. Uanset hvad årsagerne til disse kønsforskelle er, er det vigtigt at være klar over, at de eksisterer. Lærernes egne behov Når et dødsfald rammer en klasse, vil dette i større eller mindre grad også ramme lærerne. En del lærere oplever, at de ikke kan tage sig tilstrækkeligt af deres elever, fordi de selv har så stærke reaktioner. Mange vil opleve reaktioner, som er parallelle til de sørgendes: både tristhed, vrede, hjælpeløshed og frygt kan optræde. Brug af støttepersoner for at drøfte egne indtryk og reaktioner er god egen-omsorg og gør én bedre rustet til at tackle lignende opgaver senere. God egen-omsorg indebærer, at man accepterer, at man selv reagerer. side 16 af 19

17 Bilag 2 Sorgbehandling i klassen Det er vigtigt at eleverne i den kommende tid efter dødsfaldet får tid til/ mulighed for at: Tale om den, der er gået bort. Tale i lang tid om at miste nogen man holder af. Fortælle, hvad de selv har af erfaringer med at miste. Skrive breve til den de har mistet eller til familien. Skrive digte. Tegne. Tale om døden i al almindelighed, hvad tror de, der sker? Tale om hvad en begravelse er, hvad sker der bagefter? Børns tro. Besøge gravstedet. Lærerne har et vigtigt ansvar for: Tydeligt at gøre eleverne opmærksomme på, at de voksne står klar med støtte og trøst til hver en tid, og at det er OK at være ked af det i meget lang tid. Have særlig opmærksomhed på direkte berørte elevers signaler (indesluttethed, meget gråd m.v.) Magter implicerede lærere ikke opgaven i forbindelse med kontakt til eleven/hjemmet skal dette meddeles til ledelsen. Ledelsen skal så finde en erstatning i lærergruppen. side 17 af 19

18 Bilag 3 Liste vedr. støttepersoner: Navn: I tilfælde af ulykke/dødsfald af kollega eller elev ønsker jeg at følgende person/personer bliver kontaktet for at støtte mig: Kollega: Navn & telefonnr. Navn & telefonnr. Andre: Navn, tilknytning & telefonnr. privat/job Navn, tilknytning & telefonnr. privat/job side 18 af 19

19 Bilag 4 Særlige Retningslinjer vedr. Trusler om vold. I forlængelse af disse sorg-handleplaner vil vi gøre opmærksom på, at der i tilfælde af trusler om vold eller vold mod lærer allerede er udarbejdet særlige retningslinjer herfor. side 19 af 19