Danmark taber terræn i Mellemøsten

Transkript

1 D Indsigt Nummer december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge, hvilket betyder, at ledige er overrepræsenterede blandt modtagere af sygedagpenge med en faktor på 4,5. I visse a-kasser er næsten 8 pct. på sygedagpenge, mens der i andre a-kasser kun er 1 1,5 pct. på sygedagpenge. Mellemøsten har i en længere årrække oplevet stabil høj vækst på omkring 5 pct. om året. Men danske virksomheder mister markedsandele og er det land i EU15, der har den klart laveste eksportvækst til regionen. Selvom Danmark stort set er tilbage på samme eksportniveau som før den arabiske boykot af danske varer under Muhammedkrisen, har de udenlandske konkurrenter en markant føring. På nær Kuwait, som forlod fastkursen over for dollaren i maj, følger de fleste lande i Mellemøsten den faldende dollar, hvilket medfører en svækket konkurrenceevne for europæiske virksomheder. Hertil kommer stigende inflation samt den politiske usikkerhed i regionen, som tilsammen skaber et usikkert marked. Købekraften i Mellemøsten er stigende Realvækst i BNP i pct Euro-området Mellemøsten Anm.: Tal for 2007 og 2008 er baseret på IMFs seneste prognose 2008 Kilde: IMF World Economic Outlook Når Mellemøsten alligevel påkalder sig en betydelig kommerciel interesse i erhvervslivet, er det fordi de stigende oliepriser og en stærk indenlandsk efterspørgsel tilsammen har bidraget til en solid vækst i den mellemøstlige region. For femte år i træk ligger væksten i BNP over 5 pct. indsigt.di.dk Danmark mister markedsandele De største danske eksportmarkeder i Mellemøsten er Saudi Arabien, De Forende Arabiske Emirater og Egypten. Og trods et markant fald i eksporten til Iran de seneste år udgør landet fortsat Danmarks fjerdestørste eksportmarked i regionen. Mange danske virksomheder oplever i dag Iran som et af de vanskeligste eksportmarkeder overhovedet, hvilket skyldes, at FN har vedtaget stadig flere resolutioner.

2 Top 5 over Danske eksportmarkeder i Mellemøsten 2006 Kr Kr. pr. indbygger Saudi Arabien mio. De Forenede Arabiske Emirater 401 De Forenede Arabiske Emirater mio. Qatar 264 Egypten 750 mio. Bahrain 218 Iran 620 mio. Kuwait 105 Libanon 365 mio. Libanon 99 Danmark taber terræn Danmark har i en årrække tabt markedsandele i Mellemøsten også før boykotten af danske varer fra en række muslimske lande blev indledt i januar Danmark taber markedsandele i mellemøsten Dansk andel af EU15 s eksport til Mellemøsten Pct. 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Eurostat Danmark dårligst blandt EU15 Selv om Danmark i perioden fra gennemsnitligt har øget sin eksport til Mellemøsten med omkring to pct. årligt, er Danmark det land i EU15, der i lavest grad har udnyttet den stigende efterspørgsel i regionen. Gennemsnitlig årlig vækst i eksporten til mellemøsten Finland Nederlandene Tyskland Østrig Belgien Sverige EU15 Spanien Grækenland Italien Frankrig Portugal Irland Storbritannien Danmark Pct. Kilde: Eurostat Boykotten slog hårdest i Saudi og Iran Effekterne af boykotten Boykotten af danske varer fra en række muslimske lande blev indledt ultimo januar 2006, og effekten var hurtigt synlig i eksporttallene 1. Sammenlignes eksporten fra februar til juni med samme periode i 2005, faldt eksporten med næsten en tredjedel 2. Den dan- 2 1 Faldet i vareeksporten giver ikke det fulde billede af følgerne for danske virksomheder. For det første er der selvsagt mere langsigtede tab som følge af tabte ordrer og udelukkelse fra nye projekter. For det andet afspejler eksporttallene ikke serviceydelser, transport, investering og lokalproduktion, som danske virksomheder forestår i området. 2 Generelt skal man være opmærksom på, at ændringer i eksporten ikke alene kan tilskrives handelsboykotten. Eksporten fluktuerer erfaringsmæssigt meget fra måned til måned.

3 ske eksport faldt mest dramatisk i Libyen, Yemen, Iran, Syrien, Kuwait og Saudi Arabien. I 2005 var Saudi Arabien det næststørste eksportmarked, Iran det fjerdestørste, og det var derfor boykotten i disse lande, der ramte den danske eksport hårdest. Tilbage ved udgangspunktet Effekterne fra boykotten er dog ved at ebbe ud. For eksporten i perioden februar til juni 2007 er nu nogenlunde tilbage på samme niveau som før boykotten. På Danmarks største eksportmarked nemlig det saudiske er eksporten nu tilbage på udgangspunktet før boykottens ikrafttrædelse. Der er dog ingen tvivl om, at mange danske virksomheder er gået glip af en mulig mereksport i en region, hvor købekraften har været stærkt stigende. De l ande, hvor den danske eksport faldt mest dramatisk under boykotten Februar til juni 2005 sammenlignet med februar til juni Pct. Mio. Pct. Mio. Saudi Arabien Iran Libyen Kuwait Yemen Syrien Jordan Oman Irak Egypten Qatar Bahrain De Forenede Arabiske Emirater Libanon Mellemøsten Note: Tallene er i årets priser, hvorfor der skal tages højde for bevægelser i priser og valutakurser. Mejerieksporten blev Sorteper Det var primært den danske fødevareeksport, herunder især eksporten af mejeriprodukter, der blev hårdest ramt af boykotten. Udviklingen i fødevareeksporten har været mindre gunstig end for de øvrige EU-lande og Danmark har tabt betydelige markedsandele. Også selv om om Danmark stille og roligt er ved at vinde det tabte terræn tilbage. Fødevareeksport til OIC-landene Tre måneders gennemsnit, sæsonkorrigeret Indeks, 1995= Kilde: Eurostat (Comext) sidste obs. august

4 Beskeden effekt på den øvrige eksport Eksporten af andre industrivarer, som udgør den væsentligste andel af den samlede danske eksport, blev ikke i samme omfang berørt af boykotten. Dette kan skyldes, at disse varer ofte handles på længere kontrakter. Den manglende effekt kan også skyldes, at produkterne ikke er eksponerede for forbrugerne på samme måde som fødevarerne. 4

5 Erhvervsøkonomisk Barometer Ledige er oftere syge af økonomisk konsulent Claus frederiksen Houmann, og økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, Med registrerede som modtagere af sygedagpenge er der nu flere på sygedagpenge, end der er ledige personer er i år gået fra ledighed til sygedagpenge, hvilket betyder, at ledige er overrepræsenterede blandt modtagere af sygedagpenge med en faktor på 4,5. I visse a-kasser er næsten 8 pct. på sygedagpenge, mens der i andre a-kasser kun er 1 1,5 pct. på sygedagpenge personer er syge hver dag Det årlige sygefravær i Danmark udgør omkring fuldtidspersoner, hvilket svarer til, at godt 5 pct. af arbejdsstyrken er syge hver dag. Gennem mange år har antallet af ledige langt oversteget antallet af sygedagpengemodtagere. Og så sent som i 2004 var ledighedsomfanget over dobbelt så stort, men siden er ledigheden mere end halveret til et historisk lavt niveau. Antallet af sygedagpengemodtagere lå omtrent fladt på ca fuldtidspersoner frem til starten af Siden da og frem til 3. kvt er antallet på sygedagpenge steget til knap fuldtidspersoner (sæsonkorrigeret). Dermed ligger ledigheden nu under antallet af sygedagpengemodtagere. FLERE PÅ SYGEDAGPENGE END LEDIGE fuldtidspersoner, sæsonkorrigeret Ledige på dagpenge Sygedagpengemodtagere Ledige i alt Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og DI-beregninger. Sløret billede af sygdomsomfang En af forklaringerne på det stigende sygefravær er, at mange kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse. For kontanthjælpsmodtagere er ikke, som dagpengemodtagere, berettigede til sygedagpenge. Beskæftigede er allerede efter 13 uger berettigede til sygedagpenge. Så i takt med at flere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse, er flere også efter kort tid berettiget til sygedagpenge. Over det seneste år har ca personer modtaget sygedagpenge i kortere eller længere tid. Opgjort i fuldtidspersoner svarer det til i gennemsnit knap fuldtidspersoner. Det gennemsnitlige antal uger på sygedagpenge er steget fra godt ni uger i 2006 til godt ti uger i Beskæftigede har normalt ret til løn under sygdom i en periode. Derfor udbetales sygedagpengene ofte direkte til arbejdsgiveren som refusion. Kun sygdom ud over 15 dage udløser sygedagpenge. Derfor er antallet af sygedagpengemodtagere betydeligt lavere end det samlede sygefravær. Se boks vedr. reglerne for sygedagpenge. 5

6 De fleste sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner), 70 pct., var inden sygdomsforløbet i ordinær beskæftigelse. Godt 13 pct. var før sygdommen ledige på dagpenge, og knap 5 pct. var i fleksjob (langvarig støttet beskæftigelse). Ledige på dag penge er syge l ængere tid end beskæftigede Personer på sygedagpenge fordelt på mest benyttet ydelse i kvt. før pers. Berørte Fuldtidspers. Gns. antal uger Gns. antal uger Beskæftigelse (ordinær) 354,8 65,0 9,6 8,8 Dagpenge 51,5 12,2 12,4 10,7 Fleksjob 26,5 4,4 8,7 8,4 Barselsdagpenge 5,0 1,2 12,4 11,4 Sygedagpenge 13,9 6,0 22,5 21,3 Andet 17,7 2,6 7,6 6,8 I alt 469,4 91,4 10,2 9,3 Anm.: 2006 og 2007 omfatter personer på sygedagpenge i hhv. 4. kvartal kvartal 2006 og 4. kvartal kvartal 2007 Kilde: Jobindsats.dk og DI-beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Lediges sygeperioder 30 pct. længere Stor mer-sygelighed blandt ledige Især sygdomsperioderne for ledige er blevet længere. I 2007 er lediges sygdomsperioder i gennemsnit 30 pct. længere end ordinært beskæftigedes. Det afspejler, at ledige har betydeliget flere lange sygdomsperioder end beskæftigede, mens beskæftigede omvendt har flere korte sygdomsperioder. Ledige er stærkt overrepræsenterede Som nævnt var godt 13 pct. af sygedagpengemodtagerne inden da ledige. Det skal ses i forhold til, at gruppen kun udgør 3 pct. af arbejdsstyrken. Ledige er således overrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne med en faktor på 4,5. Samtidig er mer-sygeligheden blandt ledige steget fra 2006 til Dermed er omfanget af sygdom blandt de ledige ikke faldet i samme takt som den overordnede ledighed. Beskæftigede er omvendt underrepræsenterede blandt sygedagpengemodtagerne. Ledige på dag penge er overrepr æsenterede bl andt sygedagpengemodtagere Pct Andel på dagpenge før sygedagpenge, pct. (v. akse) 2007 Forsikrede ledige i pct. af arbejdsstyrken (h. akse) Mer-sygelighed blandt ledige (h. akse) Anm.: 2006 og 2007 dækker hhv. 4. kvartal kvartal 2006 og 4. kvartal kvartal Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. 6

7 Betydelig spredning mellem a-kasser Der er betydelig spredning i sygefraværet mellem a-kasserne. I a-kasserne for malere og social- og sundhedshjælpere er knap 8 pct. af medlemmerne på sygedagpenge. Hertil kommer sygefraværet af mindre end 16 dages varighed. Ingeniører og akademikere har det laveste sygefravær. Her udgør antallet af sygedagpengemodtagere 1 1½ pct. af a-kassemedlemmerne. Betydelig spredning i sygefravær mellem a-kasser Sygedagpengemodtagere i fuldtidspersoner i pct. af alle forsikrede i a-kassen, 2007 Malerfaget og maritime FOA-A (sosu mv.) Nærings- og nyd. 3F-A SL-A (soc. pæd.) BUPL-A (pæd.) Gennemsnit HK-A Metal-A DSA (prim. sygepl.) Akademikere Ingeniører Anm.: Perioden 4. kvartal kvartal 2007 Pct. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register....peger på et potentiale Den betydelige variation mellem a-kasserne indikerer, at der er potentiale for at nedbringe sygefraværet. Regler for sygedagpenge: Beskæftigede og dagpengeberettigede ledige kan få sygedagpenge. Kontanthjælpsmodtagere har ikke ret til sygedagpenge. Arbejdsgiveren skal som hovedregel udbetale sygedagpenge til den ansatte i de første 15 sygedage (arbejdsgiverperioden). Efter de 15 dage overtager kommunen udbetalingen. Ofte har ansatte ret til løn under sygdom i en periode. I så fald udbetaler kommunen sygedagpengene som refusion til arbejdsgiveren i perioden efter de 15 dage. Kommunen udbetaler sygedagpenge til dagpengeberettigede ledige fra 1. sygedag. Sygdom under 15 dage: En ansat har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, hvis personen har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 8 uger og haft mindst 74 timers arbejde. Sygdom over 15 dage: En ansat har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen har haft mindst 13 ugers uafbrudt arbejde og mindst 120 timers arbejde. Dagpengeberettigede ledige, der melder sig syge, modtager sygedagpenge og registreres i sygdomsperioden ikke som ledige. Samtidig skal de ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Beløbsmæssigt svarer sygedagpenge til dagpenge. Som hovedregel kan der højst udbetales sygedagpenge i 52 uger inden for de seneste 18 måneder. I visse situationer kan perioden for personer i langvarig behandling forlænges helt op til 3 år. Staten refunderer alle kommunens udgifter til sygedagpenge de første 4 uger, og refunderer 50 pct. af udgifterne til sygdomsforløb mellem 5 og 52 uger. Herefter finansierer kommunen alle udgifter selv. Kommunen skal følge op over for den syge senest efter otte ugers sygdom og herefter mindst hver ottende uge. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 7

8 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 12. december 2007 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 8