MSBs Anlægsplan

Transkript

1 Bilag MSBs Anlægsplan Indledning I MSBs anlægsplan for det sociale område redegøres for MSBs forslag til anlægsinvesteringer med særlig vægt på perioden Anlægsplanen baserer sig på MSBs årlige behovsanalyse samt de temaer og strategiske initiativer, som MSB har besluttet skal gælde for anlægsområdet for 2018 og årene herefter. Hovedpunkterne i MSBs udmeldte strategier vedr. anlægsområdet er: At der i planperioden skal tilvejebringes flere relevante boliger/tilbud til egne borgere inden for Aarhus kommune. Dette skal ske ved: - at kapaciteten udbygges i takt med befolkningstilvæksten - at der prioriteres en omlægning fra eksternt køb til interne pladser - at der tilvejebringes relevante erstatningspladser for utidssvarende tilbud At der i budget afsættes anlægsmidler, der sikrer en udbygning svarende til befolkningstilvæksten og en større selvforsyningsgrad i Aarhus Kommune samt erstatningsbyggerier for utidssvarende tilbud At de udarbejdede principper i Vision for boliger og byens rum så som inklusion, mangfoldighed, billige boliger, byen for alle, borgerinddragelse med videre, der indgår i boligpolitikken og planstrategien fra 2016 lægges til grund i forbindelse med realisering af MSB s anlægsprojekter. At MSB i videst muligt omfang søger at anvende den almindelige boligmasse til dækning af boligbehovet. Herunder især den almennyttige sektors boliger, og de muligheder anvisningsvilkårene fra 2016 giver. Når MSB etablerer egne boliger sker det i form af boligenheder, der søges integreret og inkluderet i lokalområdet. En andel vil være specialtilbud i form af boformer efter Serviceloven. At det gode samarbejde med boligforeningerne videreudvikles blandt andet ved integration af MSBs byggerier i boligselskabernes byggerier, samt via et samarbejde om særlige boliger som for eksempel: udslusningsboliger og inklusionsboliger At det indledte samarbejde med MTM fortsætter og intensiveres omfattende bl.a.: - indarbejdelse af MSBs behov i forbindelse med udbud af kvoter - tilvejebringelse af relevante grunde for MSBs tilbud i forbindelse med igangsætning af nye lokalplaner og helhedsplaner mv. (på lignende vis som MBU) - Inddragelse af MSB i forbindelse med MTMs opstilling af krav om op til 25 % almennyttige boliger i kommende lokalplanforslag, hvor der udlægges areal til boligformål At det igangværende samarbejde mellem MSB og MSO omkring optimal udnyttelsen af ledige MSO boliger fortsættes, og i forbindelse med nye byggerier overvejes yderligere fælles snitflader og initiativer.

2 Med udgangspunkt i ovenstående strategier og baseret på behovsanalysen foreslås der i forbindelse med budget for 2018 prioriteret nedenstående projekter og rådighedsbeløb i årene Tabel 1. Oversigt over MSBs prioriterede anlægsprojekter i perioden Prioritet netto i 1.ooo kr. og 2018 prisniveau I alt Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV) 1 10 Sovepladser til hjemløse Forrentning som følge af fremrykning Botilbud til unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd ( 107) Forrentning som følge af fremrykning Pladser til borgere med ADHD ( 107) Forrentning som følge af fremrykning Skæve boliger med social vicevært Forrentning som følge af fremrykning Psykiatriens hus Forrentning som følge af fremrykning Voksenhandicap (VH) 6 26 Almene handicapboliger Boformspladser 107/108 boliger Lærings- og beskæftigelsestilbud inkl. borgercentre Socialpsykiatri og Udsatte voksne Boformspladser /overtagelse af MSO boliger Forrentning som følge af fremrykning Renovering af Kulturhus Kragelund Haslekollegiet om og tilbygning Familier, Børn og Unge (FBU) 12 Nyt handicaptilbud med 12 pladser Nyt Børnested Forrentning som følge af fremrykning I alt Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse (MSB)

3 2. Voksenhandicap (VH) Behov Tabel 2 viser forskellen mellem den estimerede samlede kapacitet samt estimerede behov for botilbudspladser i perioden i henhold til den gennemførte behovsanalyse for samme periode. Tabel 2. VHs difference mellem kapacitet og behov, Samlet pladskapacitet (netto) Samlet pladsbehov (netto) Samlet mangel på botilbudspladser Det ses af tabellen, at der forventes en mangel på botilbudspladser i 2018 på 15 pladser og at der i 2026 er en forventet mangel på 142 pladser. Det skal bemærkes, at der i den anførte pladskapacitet 2018 indgår 142 boliger, som er godkendt, men endnu ikke realiseret. Disse boliger forventes opført og taget i brug i perioden Tabel 3 viser forskellen mellem den estimerede samlede kapacitet og estimerede behov på dagtilbudspladser i perioden Tabel 3. VHs samlede behov for lærings- og beskæftigelsespladser til Aarhus borgere, Samlet pladskapacitet (netto) Samlet pladsbehov (netto) Samlet mangel på lærings- og beskæftigelsespladser Forudsat at VH ikke udvider med lærings- og beskæftigelsespladser i perioden, vil VH forventes at mangle 30 pladser i 2018 og 76 pladser i Strategi og tiltag På Voksenhandicap området tages udgangspunkt i, at pladskapaciteten skal udbygges i takt med befolkningstilvæksten, at det skal prioriteres at skabe øget omlægning fra eksternt købte pladser til interne indenfor kommunegrænsen, samt at der skal tilvejebringes egnede pladser til erstatning for de pladser, der ikke længere er tidssvarende. Udbygningen på VH området skal endvidere bygge på resultatet af den strategiudvikling som gennemføres i 2016 samt erfaringerne med de igangsatte pilotprojekter om sambyg med almene boligforeninger og evt. pensionskasser. Ud over samarbejdet om opførelse af boliger med servicearealer til personale, kan der evt. blive tale om kommunale støttelejligheder og fælles arealer i tilknytning til ungdomsboliger og lignende midlertidige boliger. På baggrund af erfaringer med de 191 handicapboliger der er etableret i henhold til Anlægsplan , er det desuden nødvendigt at revurdere, om alle beboere vil kunne rummes i almennyttige boliger, eller om der på baggrund at den øgede selvforsyning og specialisering indenfor Aarhus Kommune også er behov for en øget andel af andre boligtyper, opført i henhold til Servicelovens 107 og 108. Denne udvikling forstærkes af, at det primært er utidssvarende tidligere amtslige institutionspladser der er nedlagt og erstattet af almennyttige handicapboliger. 3

4 I de seneste anlægsplaner er kun boliger målrettet udviklingshæmmede med dom til institution blevet opført i henhold til Serviceloven. Andre højt specialiserede boliger til både udviklingsforstyrrede og multihandicappede er opført som almene handicapboliger og selvom disse boliger er specialindrettede, har der i forbindelse med driften af disse boliger vist sig forhold, som ikke kan løses i denne boligtype. Fra Voksenhandicap påpeges bl.a. større fleksibilitet og mulighed for bygningsmæssige ændringer i 107 og 108 boliger ejet af Kommunen. 107 boformsboliger er ligeledes ofte en passende midlertidig bolig i forbindelse at den unge flytter hjemmefra og frem til en mere permanent almen bolig senere i tilværelsen. Der vil i disse boliger desuden være lovhjemmel til at give tilskud til huslejen til beboere, som endnu ikke er tilkendt pension. På baggrund af disse erfaringer foreslås det, at 40 af i alt 142 boliger i planperioden opføres i henhold til Serviceloven, som enten skærmede 108 boliger eller mindre midlertidige 107 boliger. Grunden efterslæb samt fortsat behov for nedlæggelse af utidssvarende boliger vil behovet for boligerne være størst i begyndelsen af perioden. I tilknytning til lærings- og beskæftigelsestilbuddene foreslås endvidere etableret de nye borgercentre med åbne Samværs- og mødesteder, hvor personer der bor i lokalområdet kan mødes med hinanden og søge rådgivning og vejledning om mulighederne for tilbud og støtte i lokalområdet. Samværs- og mødestedet placeres i tilknytning til beskæftigelses- og læringstilbud i borgercenterets lokalområder og holder åbent et antal dage om ugen i et annonceret tidsrum og gerne uden for normal arbejdstid. Formålet er, at mennesker med handicap og deres familier i højere grad kan få hjælp, når de har behov for det. Tabel 4 og 5 viser, hvorledes botilbud og dagtilbud foreslås opført i den 10-årige planperiode. Tabel 4. Forslag til udbygning af botilbud indenfor VH området Boligtype og antal I alt Nye Botilbudspladser i alt Heraf 1. almene handicapboliger /108 boformspladser Tabel 5. Forslag til udbygning af lærings- og beskæftigelsespladser inkl. borgercentre indenfor VH området Type og antal I alt Lærings- og beskæftigelsespladser inkl. borgercentre i alt Heraf 1. Nye pladser Erstatningspladser for Abildhus Nye almene handicapboliger På grundlag af boligbehovets sammensætning, vurderes det at ca. 70 % af de nye boliger skal opføres som Almene handicapboliger. Boligerne opføres som boliger med servicearealer og fællesarealer til borgere med behov for personalemæssig døgndækning, eller behov for tilkald af personale. Desuden arbejdes der videre med samarbejdet med boligforeninger om etablering af kommunale støttelejligheder og fællesarealer i tilknytning til ungdomsboliger og lignende midlertidige boliger for borgere som evt. senere kan bo i egen bolig med bostøtte. Nye 107/108 pladser- Boformer Behovet for boliger opført i henhold til Serviceloven er opstået i erkendelse af, at ikke alle specialpladser kan rummes i almennyttige boliger. Både i forhold til specialindretning og vedligehold er der udfordringer, som ikke kan rummes i en standardbolig. Det vurderes at ca. 30% af de nye boliger bør opføres som boformspladser. Boformspladser medfører 4

5 desuden større fleksibilitet og mulighed for bygningsmæssige ændringer ud fra konkret opståede beboermæssige behov i 107 og 108 boliger ejet af Kommunen. Der vil i disse boliger desuden være lovhjemmel til at give tilskud til huslejen til beboere, som endnu ikke er tilkendt pension. Lærings og beskæftigelsestilbud inkl. borgercentre I henhold til behovsanalysen er der behov for at tilvejebringe netto 76 lærings- og beskæftigelsespladser i planperioden. Det foreslås, at der påbegyndes etablering af et nyt center i den nordlige del af Aarhus, hvor der de seneste år et sket en tilvækst af botilbud til udviklingshæmmede. Centret opføres i 2 etaper, hvor etape 1, for halvdelen af pladsernes vedkommende er erstatningspladser for Aktivitetscenter Abildhus, som er beliggende i lejede lokaler, med pladsmangel og uhensigtsmæssig indretning. Det foreslås ligeledes at borgercentrenes samværs- og mødesteder placeres i tilknytning til lærings- og beskæftigelsestilbud i borgercenterets lokalområder og holder åbent et antal dage om ugen i et annonceret tidsrum og gerne uden for normal arbejdstid. Formålet er, at mennesker med handicap og deres familier i højere grad kan få hjælp, når de har behov for det. Økonomi anlæg Tabel 6 viser Aarhus Kommunes anlægsudgifter i forbindelse med de nye bo -og dagtilbud i planperioden. Tabel 6. Oversigt over anlægsudgifter netto ifm. udbygning indenfor VH området netto i 1.ooo kr. og 2018 prisniveau I alt Almene handicapboliger /108 boliger Lærings- og beskæftigelsestilbud inkl. borgercentre I alt Note: Grundkapital 14%. Dagtilbud/borgercentre er beregnet på grundlag gns, 22,5 m2 pr. dagtilbudsbruger + tillæg på 17 % til borgercenterdelen. Økonomi - drift Den foreslåede udbygning af boliger og dagtilbud følger af den demografiske udvikling, konverteringsstrategien og behovet for erstatningsboliger. På nuværende tidspunkt er vurderingen, at ca. 50 % af udbygning følger af konverteringsstrategien, ca. 40 % er en følge af den demografiske udvikling og ca. 10% har karakter af erstatningspladser. Den afledte driftsudgift i forbindelse med, at MSB skal yde støtte til flere borgere som følge af den demografiske udvikling modsvares af at MSB tildeles yderligere driftsmidler i henhold til den aftalte demografiske budgetmodel. I det omfang budgetmodellen ikke fuldt ud kompenserer den demografiske udvikling skal differencen klares indenfor MSBs økonomiske ramme. Den afledte driftsudgift i forbindelse med konvertering af eksterne pladser til interne pladser vil i henhold til de gennemførte analyser af konverteringsstrategien indebære reduktioner i udgiften på ca. 12 %. I forbindelse med byggeri til erstatningsboliger for utidssvarende boliger vil de afledte driftsudgifter som udgangspunkt være budgetneutrale. En mere moderne og optimal bygningsudnyttelse kan dog indebære mindre driftsudgifter. 5

6 2. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV) Aarhus skal være en god by for alle. Et element i dette er, at kunne tilbyde relevante boligløsninger til alle. Strategien sigter mod at give en vifte af mindre indsatser, så den enkeltes boligbehov kan imødekommes i videst muligt omfang. Viften af behov og tilbud spænder fra borgere der har behov for en bolig og støtte på det specialiserede socialområde til borgere, som kan klare sig med en bolig på normalområdet med begrænset støtte. I mellemrummet mellem specialområdet og normalområdet vil der være behov for en række mellemformer med alternative boligløsninger, der tilbyder varieret støtte til borgeren. Modellen nedenfor forsøger at illustrere de tilbud og boligtyper, som MSB har til borgere i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne både på specialiserede socialområde og på normalområdet samt hvilke boligtyper, der er udviklet i mellemrummet til borgere, som har brug for en bolig/tilbud, som ligger mellem det specialiserede socialområde og normalområdet. Figur 1: model over Normalområdet, Mellemrummet og det specialiserede område I dette hovedafsnit redegøres først for det specialiserede socialområde og dernæst for det område, der ligger mellem det specialiserede socialområde og normalområdet. 6

7 Det specialiserede socialområde Behov Tabel 7 viser forskellen mellem den samlede kapacitet og det estimerede behov for midlertidige botilbud og særlige boliger i perioden i henhold til den gennemførte behovsanalyse for samme periode. Tabel 7. SUVs difference for botilbudspladser, Samlet pladskapacitet Samlet pladsbehov Samlet botilbudspladser (netto) Som det fremgår af tabel 7 vil Socialpsykiatri og Udsatte Voksne mangle estimeret 87 pladser i 2018 og vil mangle estimeret 97 pladser Der ses en stigning i behovet for midlertidige botilbud/særlige boliger i forhold til den sidste behovsanalyse. Stigningen i behovet skyldes overvejende, at SUV har overtaget ADHD området fra Voksen Handicap, indlæggelsestiden på psykiatrisk hospital er blevet kortere, og det faktum at flere socialt udsatte har mere komplekse udfordringer end tidligere Strategi og tiltag I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne lægges der vægt på at skabe og etablere gode og relevante boligløsninger til målgruppen. Den faglige tilgang i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er en recoveryorienteret tilgang. En recoveryorienteret tilgang betyder, at der er en tro på, at borgeren kan komme sig. Endvidere er borgerens ønsker og behov omdrejningspunktet for indsatsen og dermed også borgerens boligløsning En anden faglig strategi i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er Housing First. Denne strategi indebærer at boligen er en basal menneskeret. Housing First bygger på en række bredere sociale tendenser og tilgange, hvor nøgleordene er: - At der ikke er tale om et institutionslignende tilbud - Normale leve- og boligforhold - Individuel social støtte Udgangspunktet er således, at en stabil boligsituation er forudsætningen for at stabilisere og forbedre psykisk sygdom, misbrug og sociale netværk. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har en meget bred målgruppe med meget forskellige behov. Generelt arbejdes der på, at borgerens støttebehov og boligløsning fortløbende tilpasses borgerens behov. Borgeren bevæger sig således typisk fra en mere indgribende indsats til en mindre indgribende indsats Målet for indsatsen er således, at borgerne fortløbende går i retning mod en mere og mere selvstændig tilværelse med mindst mulig støtte og tættest muligt på normale leve-og boligforhold. Pladsbehovet på 97 pladser i planperioden foreslås etableret som en kombination af midlertidige boformer ( 107), almene handicapboliger samt særlige boligløsninger og alternative boligløsninger bl.a. i form af skæve boliger. 7

8 Med henblik på at imødekomme behovsanalysens estimerede behov for tilbud foreslås følgende konkrete tiltag på anlægsområdet i planperioden. Tabel 8. Forslag til udbygning indenfor SUV området Boligtype og antal pladser I alt Sovepladser til hjemløse Botilbud til unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd 107 boformer Nye pladser borgere med ADHD 107 boformer 5 5 Yderligere botilbud i perioden: Almene handicapboliger boformspladser Skæve boliger I alt Sovepladser til hjemløse Alle hjemløse i byen skal have mulighed for en God nattesøvn. På denne baggrund skal nattens tilbud til byens hjemløse udbygges og udvikles. Et element heri er, at der skal etableres yderligere 10 ekstra natpladser i midtbyen. Natpladserne er for de hjemløse borgere, der fra dag til dag søger nattely. I tilknytning til natpladserne etableres en opfølgende socialfaglig indsats. Målet er at forebygge kronisk hjemløshed for de borgere, der gentagne gange søger overnatning på midtbyens natpladser og natvarmestue. Foreløbigt foreslås etableret 10 pladser efter Servicelovens 110. Der foreslås afsat anlægsmidler på 3,5 mio. kr. til renovering og ombygning af eksisterende lokaler eller opførsel af små 200 m2 nye lokaler. 6 boliger til unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd Socialforvaltningen har gennem de sidste år oplevet en særlig udfordring i forhold til borgere med svær spiseforstyrrelse og svær selvskade. Borgerne møder ofte de socialpsykiatriske botilbud i forlængelse af en langvarig indlæggelse ved Center for Spiseforstyrrelse, Risskov eller AUH, Risskov og stiller krav om en meget intensiv støtte i kommunalt regi. Samtidig stilles store krav til fagligheden i den socialpsykiatriske rehabiliteringsindsats. Der er opbygget stærke faglige kompetencer i forhold til voksne med svær spiseforstyrrelse, men der er behov for en parallel udvikling af den faglige indsats i forhold borgere med svær selvskade. Derudover er der behov for en udbygning af indsatsen for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel, der opleves til tilbud til borgere med spiseforstyrrelse og svær selvskade. Det er vurderet, at der er behov for 6 specialiserede pladser til målgruppen. Boliger voksne med ADHD pladser Der har vist sig et behov for yderligere boliger til personer med ADHD og det foreslås at disse pladser etableres som boformspladser. Psykiatriens Hus Recovery-orienteringens fokus på en helhedsorienteret indsats er udfordret af overgange mellem magistratsafdelinger og sektorer. Fra et borgerperspektiv er der fortsat en risiko for, at kontinuiteten i forløbet brydes, og/eller at tilgangen til samarbejdet er vidt forskellig som en konsekvens af den bagvedliggende organisatoriske arbejdsdeling. Der er behov for at nyudvikle ydelser i samarbejdsrummet gerne tættere på borgeren end i dag, og samtidig videreudvikle nye 8

9 tværsektorielle samarbejdsformer, der tilsammen skaber et solidt fundament for at understøtte borger som hovedaktør i eget liv. Region Midtjylland og Aarhus Kommune har på denne baggrund igangsat en proces, hvor der skal ses på etableringen af et Psykiatriens Hus i Aarhus. Det er endnu uklart, hvad der bliver det præcise indhold/tilbud i et Psykiatriens Hus. Dette skal først afklares i et samarbejde med regionen, kommunen, pårørende, borgere og de mange andre interessenter, der skal være med til at forme huset. I denne anlægsplan er afsat 1 mio. kr. til indledende undersøgelse af de bygningsmæssige muligheder. 20 almene handicapboliger indenfor SUV/ overtagelse af MSO boliger På grundlag af behovsanalysen foreslås tilvejebragt 20 almene handicapboliger. Typen af disse tillbud er endnu ikke endelig afklaret, men generelt vil der være tale om rummelige tilbud til borgere der har et mindre støttebehov end boformsplads. For 16 af boligerne planlægges ikke med nybyggeri, idet MSB forventer at kunne overtage anvisningsretten til MSO boliger i Abildgade, da MSO ønsker at afhænde disse almene boliger. For 4 af boligerne budgetteres med nybyggeri boformspladser indenfor SUV /overtagelse af MSO boliger På grundlag af behovsanalysen foreslås tilvejebragt 20 boformpladser ( 107) i hele perioden ( ). I budgetperioden foreslås tilvejebragt 16 nye boformspladser. Den konkrete udformning af disse tilbud skal også udvikles nærmere. Dels forventes behovet for tilbud til personer med spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd og ADHD at vokse og dels vil der opstå nye behov og specialer. Der er mulighed for, at MSB kan overtage beskyttede boliger fra MSO Vidtskuevej og efter ombygning anvende disse boliger til 107 boliger. Skæve Boliger Aarhus Kommune har i flere tilfælde anvendt midler fra puljen Skæve Boliger til at etablere eller renovere boliger til socialt udsatte. Særligt positive erfaringer er der gjort med renoveringen af en hel opgang ved Skanderborgvej 90. Der er her etableret 12 boliger i fornuftige størrelser og med en husleje, der er til at betale. Samtidig giver det en skærmning af borgerne, at hele opgangen er del af en fælles indsats og modtager støtte fra social vicevært og egen bostøtte. Opgangen er placereret i et tilstrækkeligt stort og ressourcestærkt område, der kan favne de nye beboere. Det er en målsætning at fortsætte udbygningen af Skæve Boliger i opgange i Aarhus Kommune og der tages kontakt til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø for at afdække yderligere egnede matrikler. I første omgang undersøges mulighederne indenfor de allerede til salg allokerede bygninger (jf. tidligere sag om frasalg af kommunale ejendomme til finansiering af de nye almene boliger). Der forventes at kunne etableres 36 boliger frem mod Der fokuseres på boliger i etageejendomme, eller andre egnede ejendomme, da der er en erfaring med den bedste integration i det omliggende boligområde. Renovering af Kulturhus Kragelund: Om og udbygning af dagtilbud 9

10 Projektet retter sig mod brugerne af Kultur- og kontaktsted Kragelund, som er voksne med psykiske vanskeligheder og/eller sociale problemstillinger i Aarhus Kommune. Projektets formål er at skabe bedre rammer for brugerne af Kragelund, samt skabe bedre muligheder for at invitere lokalsamfundet til at anvende Kragelunds faciliteter og deltage i kulturelle arrangementer. Der søges om fondsmidler til projektet via RealDanias program Rum for alle, da projektet rammer dettes formål idet det bidrager med at fremme sociale fællesskaber. Projektet er kalkuleret til ca. 26 mio. kr. i alt. Som del af finansieringen søges tilskud til via Kommunens Anlægspulje på 20 % af dette i alt 5,2 mio. kr. Haslekollegiet om og tilbygning Med henblik på at skabe mere tidssvarende rammer for beboerne på Haslekollegiet foreslås gennemført en om og tilbygning til kollegiet. Økonomi - anlæg Tabel 9. Oversigt over anlægsudgifter netto ifm. udbygning indenfor SUV området netto i 1.ooo kr. og 2018 prisniveau I alt 10 Sovepladser ti hjemløse (1) 3.811* Botilbud til unge med spiseforstyrrelser og selvskadende 7.745* adfærd 107 boform (2) Nye pladser til borgere med ADHD 107 boformer 7.405* Psykiatriens Hus 1.030* almene handicapboliger/mso boliger (3) /108 pladser /MSO boliger (4) 7.405* skæve boliger (5) 3.886* Renovering af Kulturhus Kragelund Haslekollegiet om og tilbygning I alt Note: Grundkapital 14%. * Inkl. forrentning som følge af fremrykning 1) Nybyggeri eller ombygning af eksisterende. 15 m2 pr. soveplads + 20 m2 til fælles bad/toilet og 20 m2 serviceareal i øvrigt. 2) Udgiften til opførelse af disse boliger er baseret på 55 m2 + serviceareal pr. bolig 3) 16 af boligerne planlægges ikke med nybyggeri, idet MSB forventer at overtage anvisningsretten til MSO boliger i Abildsgade. For 4 af boliger budgetteres med nybyggeri 4) I tabellen er anført udgifter svarene til nybyggeri. MSO har oplyst en foreløbig salgspris for Vidtskuevej på 6 mio. kr. Ved evt. overtagelse må der forventes udgifter til modernisering og ombygning. 5) Udgifterne til skæve boliger finansiereres via 40% statstilskud, 30% lånoptag samt 30% kommunal finasiering Økonomi drift Der henvises til det tilsvarende afsnit under VH. Mellemrummet mellem det specialiserede socialområde og normalområdet I dette afsnit omtales de projekter som er under udvikling med henblik på at dække behovet for boliger og støtte i området mellem det specialiserede socialområde og normalområdet. Behov 10

11 Behovsopgørelsen ultimo 2016 for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne viser en efterspørgsel efter boliger til målgruppen fra i alt 153 personer. Boligansøgningerne rummer et stort ønske om at få magt over eget liv til trods for en udsathed eller en psykisk funktionsnedsættelse. Målet er at være mest mulig selvhjulpen, tilknytning til et område, og enten arbejde eller uddannelse. For de i alt 153 ventende borgere gælder, at 75 borgere har behov for alternative boligløsninger, mens et tilsvarende antal vil kunne bo i en almen bolig enten uden eller med socialpædagogisk støtte. Strategi og tiltag Mellemrummet mellem det specialiserede socialområde og normalområdet retter sig mod en meget bred målgruppe med meget forskellige behov. For at kunne møde borgernes mange og forskellige behov, er der behov for mange forskellige typer af boliger. Mellem de specialiserede botilbud og de almene boliger finder vi de alternative boligløsninger, som kommunen udvikler i takt med, at det bliver muligt. Generelt arbejdes der på, at støtte til borgeren og boligløsning fortløbende tilpasses borgerens behov. Borgeren bevæger sig således typisk fra en mere indgribende indsats til en mindre indgribende indsats. Målet for indsatsen er således, at borgerne fortløbende går i retning mod en mere og mere selvstændig tilværelse med mindst mulig støtte og tættest muligt på normale leve-og boligforhold. Det er en del af strategien at udvikle såvel eksisterende som nye tilbud og boligtyper, således af viften udvides. Tabel 9 viser en oversigt over de konkrete tiltag, der arbejdes strategisk med for at imødekomme det store behov for mellemrumsboliger. Oversigten viser det akkumulerede antal boliger, der estimeres anlagt og typen af disse. Tabel 10: Oversigt over udvikling af særlige boligløsninger Projekt og type af boliger Boligtype Storbylandsby 2 20 Almen familiebolig Inklusionsboliger Almen familiebolig Udslusningsbolig Almen familiebolig/ungdomsb. Startboliger 25 Ungdomsboliger Samlet Storbylandsby 2 Der er indgået aftale om etablering af en ny Storbylandsby i forbindelse med omdannelse af Journalisthøjskolen. På baggrund af erfaringerne med den første landsby er det søgt mere bynært og tæt til offentlig transport. Det er fortsat grundtanken at arbejde med +/- og den inkluderende tilgang. Som ved den første Storbylandsby er der tale om et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjysk Bolig. Der bliver etableret 40 boliger, hvoraf Aarhus Kommune har 100% anvisningsret til de 20. Målgruppen bliver socialt udsatte med et væsentligt støttebehov og ønske om at indgå i et fællesskab. Udslusningsboliger Boligerne kan kun anvises til borgere med særlige sociale udfordringer i en overgangsperiode fra boformerne til det almindelige boligmarked. Kommunen har fuld anvisningsret til boligerne, som ved Aarhus Kommunes øvrige Skæve Boliger. Lejeren i udslusningsboligen bor som udgangspunkt på samme vilkår som de almene lejere, men der sørges for at vedkommende modtager den nødvendige sociale støtte/og der gives huslejetilskud. Der forventes etableret 35 udslusningsboliger frem mod Inklusionsboliger Inklusionsboligerne er boliger til psykisk og socialt sårbare personer i eksisterende almene familieboliger, herunder som kollektive bofællesskaber, hvor der tilknyttes sociale støttefunktioner til inklusionsboligerne. Målgruppen er psykisk og socialt sårbare mennesker, der har svært ved at opnå eller fastholde fodfæste på boligmarkedet. Det er almene boliger, men med et væsentligt støtteniveau. 11

12 Kommunen har fuld anvisningsret til boligerne; I forlængelse heraf garanterer kommunen for lejetab ved uudlejede boliger og for boligorganisationens udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Der forventes etableret 35 inklusionsboliger frem mod Sociale forhold og Beskæftigelse vil søge om tilskud fra satspuljen sammen med en eller flere boligforeninger. Økonomi - anlæg Af ovenstående tiltag er Storbylandsby 2 og Startboligerne på Gøteborg Allé finansieret. Inklusionsboliger er almene familieboliger, finansieret af satsmidler. Udslusningsboliger søges finansieret via driftsbudget 2018 og huslejetilskud. 3. Familie, Børn og Unge (FBU) Behov Tabel 10 viser forskellen mellem den samlede kapacitet og det estimerede behov for pladser i perioden i henhold til den gennemførte behovsanalyse for samme periode. Tabel 11. FBUs difference mellem kapacitet og behov, Samlet pladskapacitet Samlet pladsbehov Samlet mangel på døgnpladser (netto) Der er en estimeret mangel på pladser i 2018 på 26 pladser, mens der i 2026 er en estimeret mangel på 63 pladser. Strategi og tiltag Udbygningsbehovet på Familier, Børn og Unges område hænger tæt sammen med de principper, som indsatsen i FBU varetages ud fra. For såvel handicappede som udsatte børn og unge indebærer principperne, at en tidlig indsats er afgørende. Det tilstræbes at tilbyde forebyggende foranstaltninger frem for døgnforanstaltninger, og at børn og unge, hvor en døgnforanstaltning er nødvendig, om muligt anbringes i familiepleje frem for på døgninstitution. Hertil kommer, at de børn og unge, der skal have et egentligt botilbud, tilstræbes henvist til FBUs egne døgntilbud frem for til socialpædagogiske opholdssteder og eksterne døgninstitutioner, således der opnås større sammenhæng og koordinering i indsatsen. Der tilstræbes en vis fleksibilitet i FBUs egne tilbud, således tilbuddene vil kunne benyttes til forskellige målgrupper og evt. til både dag- og døgntilbud. Sidst men ikke mindst tilstræbes det via Den Sociale Boligtildeling at få adgang til et antal små billige boliger, eventuelt i kollegieregi, således der kan tilbydes en almen bolig til unge i FBU regi. Med henblik på at imødekomme behovsanalysens estimerede behov for tilbud foreslås følgende konkrete tiltag på anlægsområdet i planperioden. Tabel 12. Forslag til udbygning indenfor FBU området Type og antal pladser I alt Nyt handicaptilbud

13 Det nye handicaptilbud kombineret med forebyggelses- og anbringelsesstrategien, udvikling af ungdomsboliger samt Børnestederne imødekommer samlet set det pladsbehov som behovsanalysen estimerer. Nyt handicaptilbud For at imødekomme enten et eller flere af disse målgruppebehov og derigennem opnå målet om i højere og højere grad at være selvforsynende, ønsker FBU, at der bliver bygget og etableret et nyt handicaptilbud. Der er tale om meget forskellige målgrupper inden for handicapområdet: 1) de meget sårbare udviklingsforstyrrede, som i kortere eller længere perioder har et stort behov for at blive skærmet fra andre børn og unge på tilbuddet, 2) udviklingsforstyrrede med misbrug, som i dag ikke kan få et passende tilbud nogen steder, og som derfor risikerer at blive skubbet endnu længere ud i deres misbrug, og 3) en gruppe af udviklingsforstyrrede unge, der som forberedelse til voksenlivet har brug for en mellemting mellem en traditionel døgnplads og at bo på eget værelse, dvs. en støttet og evt. kollegielignende boform. Det nye handicaptilbud forventes at blive et flektsibelt tilbud vil konkret bestå af 12 døgnpladser med en samlet anlægsudgift på 22,8 mio. kr. excl. ugiften til grund. Børnested I kraft af FBUs fokus på at styrke den forebyggende indsats forventes det, at der på sigt kan blive behov for en udbygning af Børnestederne. Børnestederne er et tilbud til børn og unge i alderen 3-12 år, som har behov for et pædagogisk miljø som et alternativ til at være i hjemmet. Indsatsen foregår primært eftermiddag og aften og i nogle tilfælde med overnatning. FBU har aktuelt et børnested i Viby og Brabrand, og det ønskes at udvide indsatsen med et børnested i den nordlige del af byen. Et Børnested skal være indrettet hjemligt, så det kan både være i en stor lejlighed eller f.eks. i et rækkehus. Anlægsudgiften i forbindelsemed indretning af huset vil beløbe sig til 1 mio. kr. Udvikling af særlige ungdomsboliger I efteråret 2016 igangsatte FBU en strategiudvikling, og resultatet heraf vil blive indarbejdet i den planlagte udbygning. I dette udviklingsforløb vil også indgå en vurdering af hvorvidt der for FBUs målgrupper fremadrettet skal etableres særlige opgangsbofællesskaber i ungdomsboligregi, eller spredt i en ungdomsboligafdeling som en slags overgangsbolig. Boligerne skal kunne imødegå behovet for boliger til efterværn og overgang fra barn til voksen, således at begge målgruppers behov tilgodeses, og at der er mulighed for støtte efter Servicelovens bestemmelser både individuelt og kollektivt. I arbejdet med socialt udsatte børn, vil der de kommende år være fokus på kortere fleksible indsatser. Det vil være en særlig understøttelse af dagforanstaltningsområdet, blandet andet i form af en øget intensiv hjælp i dagstimerne med henblik på at undgå døgnanbringelser. Det er indenfor denne strategi, at der løbende vil ske en udmøntning af nye tiltag for at imødekomme behovsanalysens estimerede behov. Kombineret imødekommer forebyggelses- og anbringelsesstrategien, ungdomsboliger, Børnestederne og et nyt handicaptilbud med 12 pladser som udgangspunkt det pladsbehov, som behovsanalyserne forudser. Økonomi - anlæg Tabel 13. Oversigt over anlægsudgifter netto ifm. udbygning indenfor FBU området

14 netto i 1.ooo kr. og 2018 prisniveau I alt Nyt handicaptilbud Børnested 1.030* I alt * Inkl. forrentning som følge af fremrykning Der er i denne anlægsplan ikke afsat særlige midler til udvikling ungdomsboligtilbud, men udviklingsarbejdet kan vise, at der vil være behov for midler til fælleslokaler. Økonomi - drift Der henvises til det tilsvarende afsnit under VH. 4. Sammenfatning af anlægsplan Tabel 14. Sammenfatning af anlægsplanens anlægsudgifter i 10 års perioden. netto i 1.ooo kr. og 2018 prisniveau I alt Voksenhandicap (VH) Almene handicapboliger /108 boliger Lærings- og beskæftigelsestilbud inkl. borgercentre VH i alt Socialpsykiatri og Udsatte Voksne (SUV) Soveplads til hjemløse Botilbud til unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd Nye pladser borgere med ADHD Psykiatriens Hus almene handicapboliger/mso /108 pladser/mso skæve boliger Kulturhus Kragelund Haslekollegiet om og tilbygning SUV i alt Familier, Børn og Unge (FBU) Nyt handicap-tillbud Børnested FBU i alt TOTAL